Headhuntet chauffør kører V.A.T. ind i jubilæumsåret (29 September 2003)
Hans Peter Jensen i Klakring har altid haft noget med busser. Som femårig blev han kørt ned af én, og 20 år efter blev han headhuntet til at køre én. I år kører han V.A.T. ind i jubilæumsåret i den sikre overbevisning, at mange vognmænd ville være gået neden om og hjem, hvis ikke V.A.T. var blevet konstrueret dengang i 1978.
- Vi fik mange flere passagerer, fordi priserne faldt, da amtet og kommunerne begyndte at give tilskud til buskørslen. Men nu går det den anden vej. Vi mister passagerer, som vi gør, hver gang taksterne stiger, siger Hans Peter Jensen.
En gris på bagsmækken
Da bussen kastede den femårige Hans Peter af cyklen, kostede det et halvt år på sygehus med kompliceret lårbensbrud. Men det gav ikke knægten traumer. Han blev pakkedreng hos Ravnsborg – den lokale buskonge – og som 10-årig kørte han busserne ind og ud ad vaskehallen. Efter skoletid billetterede han i bussen og smed aviser ud til rutens 125 abonnenter.
- Det var dengang vi kørte rundt med en stang jern på taget og en halv gris i bagagebæreren, griner Hans Peter. Det var sjovere at køre bus dengang.
Selv om det lå i kortene, at hans fremtid lå i bussen, kom Hans Peter som voksen til at køre olie for Shell i Fredericia.
Men den udvikling var buskongen i Klakring ikke tilfreds med, og en søndag i 1966 kom han for at headhunte bysbarnet.
Hellere tid end penge
Tiden var anderledes dengang. Der var ligesom mere af den, og bussen kom sjældent til tiden, men det viste man jo. Til gengæld kendte man chaufføren, for han kørte den samme rute dag ud og dag ind.
- Nu skal vi køre så mange forskellige strækninger, at vi ikke kan nå at lære folk at kende, og det skal gå så stærkt, at vi ikke altid kan nå at hjælpe dem, der har behov. I gamle dage kørte vi ikke, før alle sad ned.
- Dengang tilrettelagde vi selv vores arbejde, og jeg tror, vi kunne få det til at fungere bedre i dag, hvis vognmanden lod chaufførerne selv fordele arbejdet mellem sig i de forskellige områder, siger Hans Peter Jensen.
Han er lige ved at tro, at det ville være bedre med lidt mere tid end flere penge. Men tilføjer så: - Det er nok ikke alle chauffører, der mener dét.
For mange arbejdsgivere
Stod det til Hans Peter Jensen, kørte han stadig kun på én rute. Til gengæld savner han uforudsigeligheden fra en tid, hvor alting ikke var planlagt til mindste detalje. Som dengang på en hed sommerdag, hvor han måtte indvilge i at drikke en øl og ryge en cigar sammen med kreaturhandleren og fiskehandleren hos købmanden i Rårup, før de ville flytte deres biler, så han kunne komme forbi med bussen.
Han er glad for sit job, og hans passagerer er som hovedregel høflige og siger tak for turen. Men udviklingen de seneste år bryder han sig ikke om.
- Licitationerne har givet for mange stramninger, og vi bliver flyttet rundt til nye arbejdsgivere, så vi aldrig kommer til at høre til nogen steder. Det er utrygt. Sommetider kan man blive lidt ligeglad, og det er jo forkert, siger Hans Peter Jensen.
Han kunne stoppe nu, hvis han ville, for han er kørt ind i sit toogtresindstyvende år. Men han har ingen planer i den retning, for han kan stadig lide at køre bus.
