Ansvarlighedsrapport 2020 - VandCenter Syd

Page 20

Regnvand Vi har som vandselskab ansvar for at bidrage til en velfungerende og bæredygtig håndtering af regnvand – for at beskytte naturen mod forurening og samfundet mod oversvømmelser.

Kerneløfter: Regnvand

Regnvand

• Vi tager hånd om regnvand – og sammen beskytter vi mennesker og miljø mod oversvømmelser • Vi udvikler vores infrastruktur, så vi er klar til at håndtere klimaforandringer • Vi bidrager til udviklingen af grønne byer

Tilplantning af vejbed.

Lokal afledning af regnvand (LAR) - en metode med merværdi Vi har i VandCenter Syd i mere end ti år anvendt LAR som metode. LAR-anlæg håndterer regnvand lokalt på overfladen og mindsker presset på spildevandskloakkerne. Vi har i årenes løb anlagt forskellige LAR-løsninger: vejbede, bassiner, permeabel asfalt, render mv. Hovedprincippet i disse løsninger er, at de nedsiver, forsinker, magasinerer og/eller fordamper regnvand. Alt sammen for at aflaste kloaksystemet. LAR-anlæg ligger oftest omkring jordoverfladen modsat de traditionelle kloakrør, der er gravet dybere ned. Det betyder, at anlæggene er

20

VandCenter Syd – Ansvarlighedsrapport 2020 – Regnvand

nemmere at komme til, hvis der er behov for at justere på kapaciteten. LAR er derfor en fleksibel løsning. LAR kan bidrage til at øge trafiksikkerheden, hvis løsningen fx består af et vejbed, der er udformet som en klassisk vejchikane. En yderligere bonus ved LAR er, at metoden kan øge herlighedsværdien i lokalområder, da planter, træer og andre grønne elementer ofte indgår i løsningerne – og dermed også vil kunne øge biodiversiteten.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Ansvarlighedsrapport 2020 - VandCenter Syd by VandCenter Syd - Issuu