Ansvarlighedsrapport 2022 - VandCenter Syd

Ansvarlighedsrapport 2022

Vi rejser skov for at beskytte grundvandet, og flere ha kommer løbende til.

s. 7

I 2022 havde vi ved to lejligheder kongelig opmærksomhed, bl.a. så H.K.H. Kronprins Frederik et forsøgsanlæg til CO2-fangst, som er opstillet på Ejby Mølle renseanlæg.

s. 19

Arbejdsmiljø er vigtigt for os, og vi opgør hvert år antal arbejdsulykker.

s. 24

Vi tester for PFAS-stoffer både i drikkevand, spildevand og slam.

s. 5 og 14

I 2022 brugte vi godt 292 mio. kr. på investeringsprojekter –på håndtering af regnvand, renovering af ledninger og meget mere.

s. 30

Forord

Kære læser

Tak fordi du har valgt at læse Ansvarlighedsrapport 2022. Rapporten er din mulighed for at følge med i de væsentligste udfordringer og indsatser, når det gælder VandCenter Syds samfundsansvar.

Vi gik ind i 2022 med en forventning om mere normale tilstande efter to år præget af pandemi. I stedet måtte vi sande, at krig og kriser satte sit aftryk på Europa og resten af verden. Den ændrede situation påvirkede os bl.a. med øgede indkøbspriser og forsinkede leverancer, hvor fx fjernaflæste målere til kunderne blev forsinkede.

Året bød dog også på en god nyhed, da vi igen er et selskab, der producerer mere energi, end vi forbruger. Vi har indført teknologi, der giver os en bedre udnyttelse af energien i spildevand –og samtidig reducerer udledning af klimagasser. Udviklings- og innovationsområdet giver generelt stor værdi, og vi er i gang med adskillige projekter, der kan give os nyttige erfaringer og viden til at tage fat på nutidens og morgendagens udfordringer.

Klimaudfordringen er også på dagsordenen. Vi oplever perioder med længerevarende og kraftige regnskyl, og det sætter kloaksystemet under pres. Her kommer vores investeringer i regn-

vandsløsninger for alvor til deres løsninger nedsiver, forsinker eller indgår som grønne og rekreative nyelsesprojekter, som vi også samarbejder

I en usikker og omskiftelig tid kan ket indad. Vi gennemførte sidste se, der kortlagde vores virksomhedskultur. mange input og indsigter, som vi vores medarbejderes trivsel og udvikling imod nye kollegaer.

VandCenter Syd lægger vægt at – og med denne rapport bekræfter gagement i Global Compacts ti På de følgende sider formidler fundet det vigtigt at gøre status du i bilagene bagerst i rapporten skellige områder af vores virksomhed. løbende kan følge vores arbejde medier.

God læselyst!

Mads Direktør

deres ret: bassiner, bede og andre eller opbevarer regnvandet – og rekreative elementer i anlægs- og byforsamarbejder med vores kunder om.

kan det være vigtigt at vende bliksidste år en omfattende kulturanalyvirksomhedskultur. Analysen har givet os vi kan bruge til at tage hånd om udvikling samt tiltrække og tage

at være en ansvarlig virksomhed bekræfter vi også vores fortsatte enprincipper for samfundsansvar. vi historier og aktiviteter, vi har status over. Vil du mere i dybden, kan rapporten se udviklingstal inden for forvirksomhed. Ligesom du selvfølgelig arbejde på vandcenter.dk og sociale

Forretningsmodel

Kunde i fælleskloakeret område

Kunde i separatkloakeret område

Skovrejsning beskytter grundvandet

Vandværk

Oppumpet grundvand Solgt drikkevand Spildevand Vandtab i ledningsnettet

Regn- og spildevand

Vores mission

Vand er grundlaget for liv – for mennesker og natur. Vi værner om vandet og går forrest i den bæredygtige udvikling.

Vi beskytter grundvandet og sikrer rent drikkevand. Vi tager os af spildevandet og er med til at skabe sunde vandmiljøer. Vi tager hånd om regnvandet og er med til at forme fremtidens grønne byer.

Drikkevand

Grundvand dannes af vand, der siver ned i jorden og ophobes i grundvandsmagasiner. Fra vores kildepladser pumper vi det til vores vandværker, hvor det iltes og hvorefter vi leverer det som drikkevand til vores kunder.

Drikkevand af høj kvalitet

Drikkevand i Danmark skal overholde høje krav, og hos VandCenter Syd har vi fokus på at sikre godt drikkevand. Det gør vi bl.a. gennem høje hygiejnekrav, risikostyring og ved at teste vores vandkvalitet løbende. Vores drikkevand overholder grænseværdierne – men vi er udfordret af, at der er rester af pesticid i ca. 2/3 af de boringer, der leverer grundvand til vores drikkevandsproduktion. Derfor arbejder vi på at beskytte de områder, hvor vi indvinder grundvand.

I vores arbejde for drikkevand af høj kvalitet har vi i 2022 bl.a.:

• Revideret vores strategi for grundvandsbeskyttelse, så den afspejler de udfordringer, vi står over for i dag.

• Overvåget for flere stoffer, end vi er forpligtet til. Vi har fx siden 2014 testet for PFAS-stoffer (”evighedskemikalier”), og tester fortsat for flere af disse stoffer, end vi er forpligtet til. Vi har ikke haft nogen fund.

• Sat et projekt i gang, der skal undersøge, om PFAS i spildevandsslam er et problem for grundvandet, når slammet anvendes som gødning på marker. Resultaterne kommer i løbet af 2023. På side 14 kan du læse mere om spildevand og PFAS.

• Delt viden i netværket InSa-Drikkevand, hvor vi sammen med flere andre forsyninger indsamler viden om pesticider, koordinerer udviklingsprojekter og finder løsninger under hensyn til bæredygtighed og samfundsnytte. De nye udfordringer med PFAS rundt om i landet er med til at understrege den fortsatte relevans af samarbejdet.

På vandcenter.dk/pesticidfund kan du læse mere om, hvordan vi håndterer udfordringerne med pesticider og miljøfremmede stoffer og sikrer drikkevand af høj kvalitet.

Nu renser vi grundvandet

Omfanget af pesticidrester i vores grundvand har de seneste år været så omfattende, at vi har fået godkendelse fra Odense Kommune til at rense vandet fra udvalgte boringer i vores forsyningsområde. Der er tale om boringer, hvor vandet har et højt indhold af pesticid-nedbrydningsproduktet DPC (desphenyl-chloridazon) – boringer vi ellers kun i begrænset omfang eller slet ikke kunne bruge i vores samlede indvinding af grundvand.

Rensningen foregår ved kulfiltrering, som har vist sig særligt effektiv mod DPC. Det første anlæg blev sat i drift i sommeren 2022, og planen er at sætte yderligere tre anlæg i drift i løbet af 2023. Rensningen hjælper os med at håndtere de aktuelle problemer, vi har med DPC, men kulfiltrering kan ikke rense for alle typer af miljøfremmede stoffer. Grundvandsbeskyttelse er derfor fortsat den vigtigste brik i en langsigtet strategi, hvor vi arbejder for at kunne levere drikkevand fra rent grundvand.

Vi kontrollerer

I 2022 har vi ikke haft overskridelser ge vandprøver udtaget hos forbrugere. skridelser ved vores ekstra egenkontroller, forskellige steder på drikkevandssystemet. overskridelser på indhold af jern Alle sager er håndteret i tæt samarbejde og der var i ingen af tilfældene risiko

Læs mere om vores vandkvalitet, ning og håndtering af overskridelser vandcenter.dk/vandkvalitet

Kulfilteranlæg ved Lindved kildeplads.

Vi har ikke haft fund over værdien af hverken pesticidrester eller andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet vores vandværker i 2022.

Humør og hygiejne i top

En forudsætning for at producere drikkevand af høj kvalitet til forbrugerne er, at hygiejnen på vores anlæg er i top. Vi tager det som en selvfølge, men i praksis kræver det en stor og fokuseret indsats. Derfor var det også en stor glæde, da vores vandkvalitetschef, Finn Mollerup (tv.), i efteråret modtog den internationale pris John Snow Pumphandle Award for bl.a. sit store engagement i at dele viden og erfaring om vandkvalitet og hygiejne.

drikkevandet

overskridelser af bakterietal på de lovpligtiforbrugere. Vi har dog haft seks overegenkontroller, som vi gennemfører drikkevandssystemet. Desuden har vi haft to og én på indhold af ammonium. samarbejde med myndighederne, risiko for forbrugernes sundhed.

over grænsepesticidrester

vandkvalitet, overvågoverskridelser på

miljøfremmede fra 2022.

Finn Mollerup (tv.) modtager prisen John Snow Pump Handle Award overrakt af Asle Aasen (th.), generalsekretær for den nordiske afdeling af John Snow Society.

Skovrejsning

I vores arbejde med at beskytte grundvandet benytter vi os af forskellige løsninger, og her er skovrejsning én af dem. Når vi rejser skov ved vores kildepladser, stiller vi krav om, at der ikke må anvendes sprøjtegifte i området. Skovrejsning løser ikke vores problemer med forurening her og nu, men vil på langt sigt bringe os nærmere målet om at producere drikkevand baseret på rent grundvand.

Ofte er det en langsommelig og kompliceret proces at gennemføre et skovrejsningsprojekt. Derfor gør vi det gerne i partnerskaber, da det giver mulighed for at forfølge flere mål på samme tid og samtidig deles om finansieringen og arbejdet med projektet.

Ved Holmehave kildeplads er vi netop del af et partnerskabsprojekt sammen med Hedeselskabet og Assens Kommune, hvor vi er med til at finansiere jordkøb til skovrejsning med 50 %. For denne medfinansiering får vi en deklaration på arealet, der sikrer, at grundvandet er beskyttet i al fremtid. Deklarationen er vores aktiv, mens den skov, der plantes, er Hedeselskabets aktiv.

I 2022 købte Hedeselskabet 48 ha jord til skovrejsning ved Holmehave kildeplads, hvor også vådområdet Åsemosen blev indviet (se mere på side 21). Der er samtidig fuld gang i forhandlingerne med områdets lodsejere for at bane vej for yderligere jordkøb til skovrejsning og vådområder. Der bliver plantet træer på de første arealer i 2023.

Vores største skovprojekt, Elmelund Skov, vokser også i omfang, da Naturstyrelsen har tilkøbt yderligere 28 ha jord.

Elmelund Skov 2016.

Grundvandskronen

Som kunde hos VandCenter grundvandsbeskyttelse

Det

i 2022 godt 9

Grundvandsbeskyttet areal

Vi har med udgangen af 2022 beskyttet et areal på 792 sourcer. Det svarer til ca. 34 % af det samlede beskyttelsesbehov, nye strategi for grundvandsbeskyttelse. Her sigter vi samlet I figur 1 ses, hvordan vi de sidste 15 år har beskyttet et stykke vej til målet.

Beskyttet areal over vores

Grundvandskronen

VandCenter Syd betaler du 1 kr. til for hver m3 vand, du bruger. 9 mio. kr. til formålet.

792 ha over vores grundvandsresbeskyttelsesbehov, som er defineret i vores samlet set efter at beskytte 2.332 ha. stigende areal og stadig har et

grundvandsressourcer

beskyttelse

strategi for grundvandsbeskyttelse

Grundvandsprisen 2022

Vi uddeler hvert år vores Grundvandspris på 50.000 kr. for at belønne dem, der gør en særlig indsats for det danske grundvand. I 2022 gik prisen til Anders Buur Bækgaard, der har arbejdet professionelt i grundvandets tjeneste i mere end 50 år. Gennem bl.a. sit mangeårige arbejde som direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, samt hos os i VandCenter Syd, har han sat et markant aftryk på vandbranchens tilgang til grundvand. Han har været en af de bærende kræfter i udbredelsen af skovrejsning til grundvandsbeskyttelse omkring Odense, og senest stod han i spidsen for International Water Associations verdenskongres i København i 2022.

Anders Buur Bækgaard (tv.) modtager Grundvandspris 2022 overrakt af VandCenter Syds direktør Mads Leth.

Det er afgørende, at vi beskytter de områder, hvor vi indvinder drikkevand. Det gør vi bl.a. ved at rejse skov.

Beskyttelse af vandboringer

I 2022 har vi fortsat arbejdet med BNBO (boringsnære beskyttelsesområder), som er beskyttelse af områderne omkring vores boringer mod forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Vi har været i positiv dialog med langt de fleste lodsejere i områderne og forventer, at der i 2023 bliver indgået en række frivillige aftaler – primært dyrkningsaftaler eller køb af jord med henblik på skovrejsning. Der skal beskyttes i alt 357 ha i forbindelse med BNBO, og vi mangler endnu at gennemføre en indsats på lidt under halvdelen af dette areal.

Sløjfning af private

Drikkevandsboringer i brug

Vandets hårdhedsgrad 15-18

°dH

Vi har af flere omgange gennemført ner i udvalgte områder nær vores identificere og lukke flest mulige boringer, da de er åbne passager og derfor er en forureningstrussel.

Nyt stof i vores grundvand

I 2022 kom stoffet R471811 med i drikkevandsbekendtgørelsen som et stof, vi skal teste for. Det har vi gjort, og vi har fundet stoffet i ca. halvdelen af vores boringer. Værdierne er dog så lave, at de ikke overskrider grænseværdien for drikkevand.

private brønde og boringer

gennemført såkaldte sløjfningskampagvores kildepladser. Formålet er at mulige ubenyttede private brønde og passager ned til grundvandsmagasinet forureningstrussel. Den seneste sløjfningskam-

pagne blev afsluttet i 2022, og her har vi fået sløjfet 32 private brønde og boringer. Dette er sket uden udgifter for ejerne, da vi har betalt for at få brønden lukket.

Spildevand

Når vores kunder har brugt vand, løber det i kloakken og videre til vores renseanlæg. Her renser vi vandet og sender det tilbage til naturen. Det giver os et vigtigt folkesundheden – og for at passe godt på den våde natur omkring os.

Sådan renser vi spildevandet

Som ét af Danmarks større vandselskaber håndterer vi hver dag store mængder spildevand. I 2022 rensede vi 26,7 mio. m3 spildevand på vores renseanlæg. Vi har eget spildevandslaboratorium og analyserer både spildevand og slam for at sikre, at vores spildevandsbehandling lever op til kravene. Derudover bliver rensekvaliteten også testet af et eksternt analysefirma.

Lovgivningen definerer en række krav til, hvordan spildevand skal renses, før det må lukkes ud i naturen igen. På renseanlæggene skal vi fx måle for organisk stof, kvælstof og fosfor i det rensede spildevand. Igen i 2022 overholdt vi rensekravene og lå et godt stykke under de lovmæssige grænseværdier for alle tre stoffer. Se graferne i figur 2, 3 og 4.

Figur 2: Indhold af organisk stof i det

Figur 3: Indhold af kvælstof i det rensede

Figur 4: Indhold af fosfor i det rensede

i renset

renseanlæg. vigtigt ansvar for Spildevand

renset spildevand

2020 2021 2022

Grænseværdi

det rensede spildevand (mg/l).

renset spildevand

2020 2021 2022

Grænseværdi

rensede spildevand (mg/l).

renset spildevand

2020 2021 2022

Grænseværdi

rensede spildevand (mg/l).

Overløb i 2022

Som spildevandsselskab påvirker vi vandmiljøerne omkring os. Både når vi leder renset vand tilbage til naturen, og når der sker overløb ved kraftige regnskyl. Overløb er en slags sikkerhedsventil i kloaksystemet. De skal modvirke, at beskidt vand bliver ”presset bagud” og oversvømmer fx privat beboelse, hvis kloakkerne bliver overfyldte af regn. Læs mere om overløb på vandcenter.dk/overloeb

Hvert år modelberegner vi vores myndighederne. I 2022 var vores kommuner samlet ca. 1,44 mio. seneste par år. Overløbsmængderne år til år pga. forskelle i regnmængder regnen falder fordelt over året. I overløbstal for de seneste fem år.

Hvad er overløb, og hvorfor har vi dem? Det kan du få mere at vide om i en video, som er udviklet af 14 danske forsyningsselskaber og bureauet Tankegang. I den digitale publikation ses videoen her – ellers finder du den på vandcenter.dk/overloeb.

vores overløb og indberetter dem til vores overløb i Odense og Nordfyns m3. Det er et fald i forhold til de Overløbsmængderne kan dog variere meget fra regnmængder og -mønstre, fx hvordan I bilagene på side 35 kan du se år.

Vi arbejder med en række indsatser, som over tid skal reducere påvirkningen fra overløb. Det handler bl.a. om at holde regnvand ude af spildevandskloakkerne, så kraftig regn ikke får dem til at løbe over. Hvordan vi gør det, kan du læse mere om i kapitlet Regnvand

Ombygninger ved overløb

Vi deltager i projektet OVERLØB, som skal udvikle bedre muligheder for at analysere overløb og deres påvirkning af vandmiljøet. Målet er i sidste ende at kunne optimere eksisterende afløbssystemer og styre dem på den måde, der er mest nænsom over for miljøet. Deltagerne i projektet er store danske vandselskaber, universiteter og private virksomheder, og projektet er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

VandCenter Syds fokus i projektet har i 2022 været på overløbsbygværker, dvs. de konkrete anlæg, hvor spildevand kan løbe ud i naturen, hvis kloaksystemet bliver overfyldt. Vi vil undersøge, hvor stor en forskel man kan gøre for det vandmiljø, vandet løber ud i, med relativt små og enkle ombygninger. Hvis løsningen er simpel og relativt billig, øger det nemlig mulighederne for at få den udbredt hurtigt til hele vandbranchen. Vi undersøger bl.a. potentialet i at forhøje kanter eller installere spjæld, der kan reguleres efter vandmængden i det øvrige afløbssystem.

I årets løb har vi udvalgt to forsøgsbygværker og defineret de ombygninger, som skal laves. Begge ombygningsprojekter forventer vi at gøre færdige i 2023. Med før-og-efter-målinger i vandløbene skal vi derefter evaluere effekten af ombygningerne.

Ombygning af overløbsbygværk (her På dette anlæg undersøger vi effekten

Sensorer optimerer

Vi renser spildevand på både store år har vi målrettet optimeret driften bliver renset mest vand og brugt de små ubemandede anlæg er der

Derfor deltager vi i et udviklingsprojekt, optimere driften på netop små

Otterup renseanlæg er et lille, ubemandet

optimerer små renseanlæg

store og små renseanlæg. I mange driften på de store anlæg, hvor der brugt flest ressourcer. Men også på der potentiale for at effektivisere.

udviklingsprojekt, som handler om at små renseanlæg. Dette gøres ved

at indsamle og bearbejde en stor mængde data – især fra den biologiske rensning af spildevandet – ved hjælp af såkaldte soft-sensorer. Dataindsamlingen skal munde ud i en model for, hvordan man bedst driver små renseanlæg og samtidig mindsker ressourceforbrug og miljøpåvirkning. Det kan blive til gavn for mange i branchen. Udviklingsprojektet fortsætter til 2024.

(her ved Thulevej i Odense) skal afdække, om små justeringer på anlægget kan gøre en positiv forskel for vandmiljøet. effekten af en automatisk rist og udvidelse af et smalt rør.

ubemandet anlæg. Her vil vi teste soft-sensorer til at optimere driften.

Nye udledningstilladelser

VandCenter Syd driver en række spildevandsanlæg og har derfor også en række udledningstilladelser. Nogle af disse blev vi i slutningen af 2021 pålagt af Miljøstyrelsen at opdatere inden for det næste år.

I årets løb har vi derfor udarbejdet syv ansøgninger om nye udledningstilladelser. Hver ansøgning tager udgangspunkt i en bestemt vandløbsstrækning og dens miljøtilstand.

Gennem en årrække har vi opbygget en omfattende viden om miljøtilstanden i de vandløb, vi udleder vand til. Vi indsamler bl.a. data fra en række målestationer i vandløbene og har avancerede beregningsmodeller til at analysere dem. Dermed ved vi nu meget mere om vandløbenes tilstand – og vores påvirkning af dem – end vi gjorde, da den tidligere udledningstilladelse blev givet. Denne viden har vi brugt i udarbejdelsen af de nye ansøgninger. Vi har vurderet både vandkvalitet og generel naturtilstand for hver enkelt vandløbsstrækning for at tage hensyn til, hvilken påvirkning vandløbet kan tåle. Ansøgningerne behandles nu i Odense Kommune.

Vi fortsætter arbejdet med at ajourføre vores tilladelser ud fra den viden, vi har oparbejdet. Det er et omfattende arbejde, som kommer til at strække sig over en årrække.

Én af vores målestationer, som indsamler data om vandløbets tilstand.

Hvad er en udledningstilladelse?

En udledningstilladelse skal regulerer bl.a., hvor meget vand givent sted i naturen, og hvad

Efter den danske miljøbeskyttelseslov en udledningstilladelse, når devand og/eller regnvand.

udledningstilladelse?

skal beskytte vandmiljøet. Den vand der må ledes ud på et hvad vandet må indeholde. miljøbeskyttelseslov skal man have når man udleder renset spil-

Odense Å er ét af de vandløb, vi udleder vand til.

Et fokuspunkt for os i 2022 har været giftige PFAS-stoffer. De har populært fået tilnavnet ”evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes meget langsomt og ophobes over tid. Stofferne er for alvor kommet på dagsordenen i de seneste år, hvor det har vist sig, at de findes så godt som overalt i vores omgivelser – fra fødevarer, rengøringsmidler og affald til den luft, vi indånder. I 2022 har vi arbejdet på at skabe overblik over omfanget af problematikken hos os.

Vi har ikke fund af PFAS i vores drikkevand (se mere om drikkevandskontrol i kapitlet Drikkevand). Til gengæld ser vi stofferne i både spildevand og vandmiljø, hvilket du kan læse mere om herunder.

Forurenet jord på

Nordøst renseanlæg

I efteråret 2021 opdagede vi forurening med PFAS (særligt stoffet PFOS) i jorden omkring Nordøst renseanlæg i Odense. I løbet af 2022 har vi med jord- og vandprøver arbejdet på at kortlægge omfanget af forureningen. Der har vist sig at være forhøjet PFOS-niveau i græssende kvæg, i drænvand og i det nærliggende vandmiljø i Seden Bæk.

Vi har lukket et rør for at forhindre drænvand fra området i at løbe ud i Seden Bæk og sprede forureningen yderligere. Vi har været i dialog med grundejerne omkring renseanlægget, og sammen med en ekstern rådgiver og vores myndighed er vi ved at klarlægge, hvordan vi bedst håndterer den forurenede jord på længere sigt.

PFAS i spildevand

Miljøstyrelsen definerede i 2021 22 udvalgte PFAS-stoffer i spildevandsslam. i nogle tilfælde bruges som gødning

Vi har derfor siden 2021 testet slammet PFAS, og alle prøver i 2022 overholdt

Der findes på nuværende tidspunkt PFAS i selve spildevandet. Alligevel re både ind- og udløbsvandet på samme 22 PFAS-stoffer, som vi undersøger

Videndeling

”Evighedskemikalierne” er til at starte et netværk for Forening og er åbent for alle

”Evighedskemikalier”

spildevand og slam

2021 vejledende grænseværdier for spildevandsslam. Det skyldes, at slam gødning på landbrugsjord.

slammet fra vores renseanlæg for overholdt grænseværdierne.

tidspunkt ikke grænseværdier for Alligevel valgte vi i 2022 at analysepå alle vores renseanlæg for de undersøger slammet for. Formå-

PFOS-molekyle. PFOS er ét af de PFAS-stoffer, som vi tester for og har fundet i jord og spildevand.

let var at få større indsigt i PFAS-udfordringen. Analyserne viste PFAS i samtlige prøver, og vi har orienteret vores ejerkommuner om resultaterne, da de er myndighed på området.

i nyt ERFA-netværk

er en udfordring i hele vandbranchen. Derfor tog vores spildevandschef i efteråret 2022 initiativ videndeling om mikroforureninger, herunder PFAS. Netværket hører under Spildevandsteknisk alle ansatte i spildevandsbranchen.

Regnvand

Regnvand ledes til nyt vådområde i det nordlige

Parcelhuse og erhverv i det nordlige Odense vil i løbet af de næste to år koble regnvand fra kloaksystemet og i stedet lede regnvandet til et nyt vådområde. Vådområdet er etableret som et naturområde ved vandløbet Everenden, der leder vandet videre ud i Odense Fjord. Partikler og næringsstoffer i regnvandet vil i vådområdet blive opsamlet af bl.a. mindre sandfangsbassiner.

Projektet bidrager samtidig til at forbedre forholdene omkring vandløbet, så dyr og planter får bedre levesteder. Nye og gamle

stier bindes sammen, så stedet giver aktiviteter. Overskydende jord fra etablere et bakkelandskab, som me Fyn planter skov på.

Flere gode formål og ideer går projektet, som vi afslutter i løbet projektet på vandcenter.dk/everenden

Vi har som vandselskab ansvar for at bidrage til klimatilpasning og bæredygtig regnvand. Ved hjælp af regnvandsløsninger beskytter vi mod oversvømmelser fra overløb - og bidrager samtidig til udviklingen af grønne byer.

Vådområdet vil tage form i løbet af 2023, når græs og planter spirer frem.

Regnvand

Odense

giver mulighed for udflugter og fra gravearbejdet bruger vi til at Odense Kommune og Fjernvar-

dermed op i en højere enhed i løbet af 2023. Du kan læse mere om vandcenter.dk/everenden.

bæredygtig håndtering af oversvømmelser samt forurening

Kunder bidrager til håndtering af regnvand

Vi kan forbedre kloaksystemet ved at håndtere regn- og spildevand separat. Dette er vi i gang med i tre nordfynske landsbyer. Kloakseparering nedbringer antallet af overløb til naturen og kan afhjælpe problemer med kælderoversvømmelser.

Indbyggerne i de tre landsbyer har fået information om den kommende kloakseparering, og hvad den betyder for dem. De kan enten lede regnvand, der lander på deres hustage og andre faste overflader, til den kommende offentlige regnvandsledning, eller de kan holde regnen på egen grund. Det sidste er typisk billigst for grundejeren.

I en af landsbyerne, Egense, har næsten samtlige grundejere valgt at håndtere regnvand på egen grund. Det giver en besparelse for både den enkelte grundejer og os som vandselskab. Vi vil fortsat forny kloaksystemet i den pågældende landsby, da det trænger, men den store tilslutning fra grundejere til at håndtere regnvand nedbringer vores anlægsudgifter – og er et eksempel på et godt lokalt samarbejde.

I de to andre landsbyer er der også mange grundejere, der kobler sig fra kloaksystemet. Det gør, at vi skal lægge mindre rør og også her kan opnå en besparelse. Spærringen af veje på grund af gravearbejdet i projektet har dog været til gene for nogle borgere og ført til mange henvendelser samt omtale i pressen.

Vi forventer, at kloaksepareringen i de nordfynske landsbyer er gennemført i løbet af 2024.

Kloakseparering betyder gravearbejde og vejspærringer.

Regnvandsbassinerne indgår som en naturlig del af aktivitetsparken. Her er området nyanlagt.

Regnvandssøer i aktivitetspark

Vi har etableret to regnvandssøer i Odenses nye grønne aktivitetsområde Pulsparken. Søerne er tekniske anlæg, der skal håndtere regnvand på vej til og fra området – og på den måde være med til at aflaste bydelens kloaksystem.

Regnvandssøerne er anlagt, så de indgår som et naturligt element i parken, der inviterer til leg, aktivitet og motion, bl.a. med en hængebro over én af søerne. Efter etableringen har vi konstateret nogle konstruktionsmæssige udfordringer, som vil blive løst i 2023.

Samarbejde efter ”noget for noget”-princip

De seneste år har vi forskellige steder i Odense gennemført projekter, hvor vi håndterer det regnvand, der lander på offentlige villaveje. Flere steder har vi gjort det under forudsætning af, at grundejerne i disse områder forpligtede sig på selv at håndtere den regn, der falder på deres private arealer. At samarbejde efter et ”noget for noget”-princip har givet gode resultater og erfaringer.

I 2022 har vi sat dette koncept – som vi kalder vejsamarbejde – i system og bl.a. oprettet en informationsside på vandcenter.dk/vejsamarbejde. Her beskriver vi vilkårene for et samarbejde, der også bliver uddybet i en informationsvideo. På den måde håber vi at brede konceptet ud til flere grundejere.

Regnbede kan gøre grå villaveje grønnere og mere trafiksikre. Vi arbejder sammen med vores kunder om at etablere regnbede på offentlige veje i parcelhuskvarterer.

Radar giver overblik

I 2022 satte vi en ny radar op i Søndersø. Radaren giver os detaljerede data om regn. Vi kan bl.a. få svar på, hvor meget regn der er faldet i vores område, og hvor kraftigt det har regnet. Det er værdifuld viden, der hjælper os med at vælge den rigtige størrelse på vores løsninger, når vi investerer i kloaksystemet.

Der kan være ”huller” i denne viden om regn, da vores nuværende målere ikke altid opfanger mere lokale, ekstreme regnhændelser. Den nye radar løser denne udfordring og forbedrer datagrundlaget, vi bruger til at ajourføre vores modeller og planlægge ud fra. Data stilles desuden til rådighed gennem foreningen VeVa (Vejrradar i Vandsektoren).

Vi bliver klogere på regnvand

Udviklingsprojekter er en væsentlig del af vores arbejde – også når det gælder håndtering af regnvand. I 2022 har vi deltaget i flere projekter og hentet værdifuld viden og erfaring.

I projektet D4Runoff undersøger vi sammen med en række europæiske branchekolleger og samarbejdspartnere, hvordan man opbygger regnbede og andre regnvandsløsninger, så de mest effektivt opsamler affaldsstoffer i regn- og overfladevand. Projektet er finansieret af EU og bygger videre på nogle af vores tidligere erfaringer med opbygning af regnbede og renseeffektivitet i filterjord.

I det fireårige udviklingsprojekt Vandkant prøver vi at få en indikation af, hvor meget regnvand der ledes til kloakken fra såkaldte semi-befæstede arealer, fx marker, græsplæner og andre grønne områder. Under længerevarende regnfulde perioder bliver jord og andre overflader nemlig vandmættede og har svært ved at nedsive regnvand, der i stedet strømmer til kloaksystemet. I projektet undersøger vi også, hvordan vi lavpraktisk kan afhjælpe denne udfordring.

Flydeøer er et projekt, hvor vi undersøger, hvordan vi ved hjælp af flydeøer bestående af kokosmåtter og plantemateriale kan rense vores regnvandsbassiner på en effektiv måde.

I udviklingsprojektet Flydeøer prøver at vi at rense regnvandsbassiner ved hjælp af plantemateriale. Her ses kassetterne, der sættes ud.

Bæredygtig udvikling

Vi tager ansvar for en bæredygtig udvikling gennem grøn energiproduktion, ressourceeffektivitet og blik for livscyklus. Vi stræber efter et neutralt klimaaftryk virksomhed og gør dette gennem teknologiudvikling, samarbejde og partnerskaber.

Vi reducerer klimagasser på vores renseanlæg

Vi er i gang med flere udviklingsprojekter, der kan bidrage til at nedbringe vores udledning af drivhusgasser eller give os værdifuld viden om emnet. I 2022 hentede vi desuden resultater og erfaring fra flere projekter, vi tidligere har sat i gang.

Som en del af udviklingsprojektet ARES har vi etableret en ny slamlagertank med ”låg” på. Dette har nedbragt vores emission af bl.a. metan væsentligt. Gassen anvendes i stedet i vores energiproduktion – se side 22.

Virksomheden ESTECH A/S har på let et demonstrationsanlæg, der ducerer brint i en kombineret proces, Projektet har titlen CCCH2 - Kombineret grøn hydrogen produktion.

H.K.H Kronprins Frederik besøgte Fyn for at se nogle af de nyeste teknologier, herunder anlægget til CO2-fangst på Ejby Mølle.

energiproduktion, klimaaftryk som partnerskaber.

på Ejby Mølle renseanlæg opstilder fanger CO2 fra røggas og proproces, der kører på grøn energi. Kombineret Carbon Capture og

ESTECH har så gode erfaringer

Bæredygtig udvikling

med anlægget, at de i 2023 vil arbejde på at opskalere anlægget, så det kan afprøves i fuld skala. I 2022 var både Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg samt en delegation anført af H.K.H. Kronprins Frederik forbi Ejby Mølle for at se forsøgsanlægget.

Den nye slamlagertank reducerer emission af klimagasser.

På vej mod overblik over klimabelastning

VandCenter Syd har et visionsmål om at være klimaneutral i 2050, når vi ser på udledningen af klimagasser i hele værdikæden af vores aktiviteter. At være klimaneutral betyder, at der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages eller undgås. Det er altså et regnestykke, som skal ende i nul eller minus. I figur 5 ses VandCenter Syds klimaregnskab for 2022 - opgjort i begyndelsen af 2023. Der er tale om bedste bud, fordi der stadig er usikkerheder i opgørelsen.

Klimaregnskabet er opgjort i scopes: afgrænsning af forskellige områder for måling af emissioner. Opdelingen er inspireret af Greenhouse Gas Protocol, der lægger fundamentet for virksomheder og regeringers arbejde med klimagasser. På side 21 kan du læse mere om, hvad scopes er.

Scope 1

6.314 ton

Direkte kilder til emission:

• Driftsprocesser

• Fossile brændstoffer

Første samlede bud

Som det ses af figur 5, bliver vores i 2022 på over 36.000 tons CO2-ækvivalenter. vi har et samlet bud på vores klimabelastning, af belastningen i scope 3 var ukendt har vi bl.a. brugt Klimakompasset, rådighed. Her har vi hentet emissionsfaktorer tiviteter – fx hvad en krone brugt emission.

Klimakompasset er en ramme, og – tal for emission, kan de anvendes. muligt. Hvordan vi har beregnet vores mere om på vandcenter.dk/klimaregnskab

2 Klimaregnskab 2022: CO

Scope

Indirekte kilder til emission:

• Købt el og fjernvarme

2.359 ton CO2

CO2

Figur 5: VandCenter Syds klimaregnskab for 2022 fordelt på scope 1, 2 og 3 samt emissioner uden for scope. Opgjort

vores samlede resultat et klimaaftryk -ækvivalenter. Det er første gang, klimabelastning, da den største del ukendt for os sidste år. I opgørelsen Klimakompasset, som Erhvervsstyrelsen stiller til emissionsfaktorer for forskellige akbrugt på et anlægsprojekt ”koster” i

Tal kan kvalificeres

Som det fremgår af klimaregnskabet, er det særligt scope 3, der trækker vores klimaaftryk op. Det skyldes især anlægsprojekter. Vi vurderer, at tallet for bl.a. anlægsprojekter vil kunne kvalificeres. De kommende år bliver en af vores opgaver at få et mere præcist klimaregnskab gennem kvalificering af input og beregningsmetoder. Dette er udfordringen for os, såvel som for mange andre virksomheder.

og har man egne – mere præcise anvendes. Det har vi gjort, hvor det er vores klimaregnskab, kan du læse vandcenter.dk/klimaregnskab

På side 21 kan du se vores klimaregnskab 2022 omsat til et tal for CO2-bidrag ved forbrug af en m3 vand og et tal for CO2-bidrag ved afledning af en m3 spildevand. Disse tal fortæller vores kunder, hvad de belaster klimaet med ved brug af vores produkt. Også disse tal er bedste bud. Vi har stadig en lang rejse foran os, før klimaregnskabet bliver retvisende for vores påvirkning.

2-bidrag total 36.223 ton

Scope 3

24.930 ton CO2

Udenfor scope

7.551 ton CO2

Kilder til emission udenfor scope:

• Biogent CO2 i biogas og naturgas

• Transport af biogødning

Indirekte kilder til emission:

• Indkøb, fx bygge- og anlægsprojekter

• Infrastruktur til el, fjernvarme og naturgas

• Transport og kompostering af biogødning

• Spildevand i recipient

-4.931 ton CO2

Kilder til ”undgået” emission:

• CO2-binding i skov

• Energiproduktion

• Affaldshåndtering

Opgjort i CO2-ækvivalenter, som betyder, at andre klimagasser er omregnet til CO2

CO2-bidrag fra vand og spildevand

I vores arbejde med at levere vand og rense spildevand, sætter vi et aftryk på klimaet. Omregner man VandCenter Syds klimaregnskab til et CO2-bidrag ved forbrug af en m3 vand og afledning af en m3 spildevand, er tallene:

CO2-bidrag ved forbrug af 1 m3 vand: 0,43 kg

CO2-bidrag ved afledning af 1 m3 spildevand: 2,9 kg

Begge tal skal tages med det forbehold, at vi forventer en mere præcis opgørelse af vores klimaregnskab, når vi de kommende år får kvalificeret input og beregningsmetoder. Læs mere på vandcenter.dk/klimaregnskab

Nyt vådområde løser flere vigtige opgaver

I efteråret 2022 blev vådområdet Åsemosen nær den vestfynske landsby Verninge indviet. Sammen med Assens Kommune, Landbrugsstyrelsen og lokale lodsejere er vi del af naturprojektet, der løser en række vigtige samfundsopgaver.

Vådområdet tilbageholder kvælstof, der tidligere løb ud i Odense Fjord. Dette bidrager til et bedre vandmiljø samt bedre vilkår for dyr og planter i fjorden. Åsemosen binder derudover også CO2, så det ikke belaster atmosfæren. En anden gevinst ved det nye naturområde er, at der ikke må anvendes pesticider her, hvilket gavner grundvandsbeskyttelsen.

Jordfordeling har været en af nøglerne til at få projektet til at lykkes. Her har lodsejere afgivet jord og er til gengæld blevet tilbudt nye marker.

Eksisterende natur er bundet sammen i det nye område, hvor der også er etableret madpakkehus, hegn og stier, der giver god mulighed for naturoplevelser og friluftsliv for besøgende.

Hvad er scopes?

I VandCenter Syds klimaregnskab opgør vi – inspireret af Greenhouse Gas Protocol – vores emissioner i ”scopes”, hvor forskellige typer af belastning sættes i fokus. Scope 1 er vores direkte udledning fra aktiviteter ”inden for eget hegn.” Scope 2 er den indirekte udledning fra købt el og varme. Scope 3 er indirekte udledninger ”uden for eget hegn”. Her tæller man fx klimaaftrykket, når en entreprenør renoverer rør for os. Uden for scope ligger emissioner hos os selv, som stammer fra såkaldt biogent materiale. For VandCenter Syd er det relevant, bl.a. fordi vi har en produktion af energi fra biogas. Uden for scope ligger også de af vores aktiviteter, som optager CO2 – fx skovrejsning. Nogle former for emission er vanskelige at placere i de forskellige scopes. På vandcenter.dk/klimaregnskab kan du læse mere om, hvordan vi har gjort.

Foto: Assens Kommune.

Vi producerer mere energi, end vi forbruger

Vi producerede i 2022 mere energi, end vi forbrugte, og kan igen kalde os energipositive som selskab. I figur 6 kan du se forholdet mellem vores energiproduktion og vores energiforbrug.

På Ejby Mølle renseanlæg omsættes organisk materiale i spildevand til biogas, som herefter bruges til at producere elektricitet og varme (energi). I 2022 lå den samlede energiproduktion 24,5 GWh. Ser man på VandCenter Syds samlede energiforbrug, lå det i 2022 på 22,1 GWh (el, varme og transport).

Der er flere årsager til, at vi var energipositive i 2022. På produktionssiden steg vores produktion af energi fra biogas. Det skyldes bl.a., at vi har fået en ny slamlagertank med ”låg” på. I tanken ligger spildevandsslam, som allerede har været i vores rådnetanke, hvor den primære produktion af biogas foregår. Der er dog stadig en mindre mængde gas tilbage i slammet, som vi kan opsamle og

anvende med den nye tank. Efter vakuumpumpe, der suger gas og ne metode oplever vi positive resultater grund til den øgede produktion modtog mere af et bestemt restprodukt, gas.

Vi har sparet på energien Energibalancen blev også forbedret giforbrug. Som andre virksomheder skrue ned for varmen af hensyn til pa, og vi ser for 2022 et fald i vores andet sted, vi brugte mindre energi, En forklaring kan være, at ophøret kede til, at flere medarbejdere igen

Figur 6: Udviklingen i GWh fra 2018-2022.

Energiforbrug og -produktion

Samlet energiforbrug (el + varme +

Efter slamlagertanken har vi sat en CO2 ud af slammet, og også denresultater med. En anden væsentlig i 2022 er, at vi fra en virksomhed restprodukt, som danner meget bioforbedret af, at vi nedbragte vores enervirksomheder fulgte vi opfordringen om at til energikrisen i Danmark og Eurovores energiforbrug på fjernvarme. Et energi, var på forbrug af brændstof. ophøret af corona-restriktioner medvirigen kørte sammen i arbejdsbiler.

Fjernvarme Fyn udnytter overskudsvarme i spildevand

I 2022 tog vi endnu et skridt mod bedre ressourceudnyttelse. I et fælles projekt med Fjernvarme Fyn blev der anlagt et varmepumpeanlæg på Ejby Mølle renseanlæg. Varmepumpeanlægget udnytter overskudsvarmen fra det rensede spildevand til produktion af fjernvarme.

Det er Fjernvarme Fyn, der ejer og driver anlægget – som derfor ikke påvirker VandCenter Syds energiproduktion eller klimaregnskab. Op til 5.000 fynske husstande kan få dækket deres årlige varmeforbrug af denne overskudsvarme, hvilket svarer til ca. 5 % af Fjernvarme Fyns årlige varmeproduktion.

Der er en klimagevinst at hente ved at producere fjernvarme på denne måde, da brug af fossile brændsler reduceres, og CO2-udledningen dermed nedbringes.

Projektet gavner også dyreliv og mikroorganismer i Odense Å, da varmen i det rensede spildevand anvendes i varmeproduktionen - frem for at blive afgivet til vandmiljøet.

Det nye varmepumpeanlæg på Ejby Mølle.

Medarbejdere

Vi

Vi måler trivslen

Vi bruger årlige trivselsmålinger som et værktøj til at have fingeren på pulsen i forhold til medarbejdernes trivsel. I 2022 kombinerede vi trivselsmålingen med den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), som skal gennemføres hvert tredje år. I alt 86 % af medarbejderne besvarede undersøgelsen, som generelt viste meget høj trivsel.

Dog viste målingen også, at fire medarbejdere havde oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandlet på grund af fx alder, etnicitet, religion, helbred eller seksuel orientering. Det er noget, vi ser på med stor alvor, og vi fulgte nøje op på samtlige tilfælde med de berørte teams, ledere og HR. Én registrering viste sig at

Psykiske ”ulykker”

Et godt arbejdsmiljø handler i høj grad om den mentale trivsel. For at understrege dette begyndte vi i 2021 at registrere psykiske hændelser – det vil sige følelsesmæssigt voldsomme og/eller ubehagelige oplevelser – på lige fod med de fysiske arbejdsulykker. Psykiske hændelser bliver håndteret i samarbejde med nærmeste leder og HR.

Vi har i høj grad fokus på det psykiske velbefindende, og alle medarbejdere har mulighed for gratis psykologisk rådgivning til både private og arbejdsrelaterede udfordringer.

være en fejlindtastning i undersøgelsen, hændelser er de nødvendige tiltag har vi besluttet at følge op ved gennemgående tema på alle værdisamtaler øvrige opfølgning på trivselsmålingen i de enkelte afdelinger.

er en arbejdsplads for over 200 engagerede mennesker, der investerer deres os. Det er vores opgave at sikre en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere

deres tid og kræfter hos trives og udvikler sig.

Trivselstimen

undersøgelsen, men for de øvrige tre tiltag aftalt og iværksat. Derudover at sætte ”omgangstone” som et værdisamtaler (MUS) i 2023. Den trivselsmålingen foregår via handleplaner

Medarbejdere

Fysisk og mentalt overskud er værdifuldt for alle, men mennesker er forskellige og lader op på hver deres måde. Derfor indførte vi i 2022 konceptet ”trivselstimen”. Det betyder, at alle medarbejdere kan vælge at bruge op til en time af deres ugentlige arbejdstid på en aktivitet, der fremmer deres personlige trivsel – fx en gåtur, fysisk træning eller mental opladning i valgfri form.

Stigning i sygefravær

I 2022 steg det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder til det højeste niveau, vi har set siden 2013. Det skyldes en stigning i det såkaldt kortvarige fravær (perioder under 10 arbejdsdage). Se figur 7.

Vi er meget opmærksomme på sygefravær som en del af billedet på den generelle trivsel. Vi følger udviklingen via månedlige statistikrapporter, og der er tæt dialog mellem medarbejder og nærmeste leder i forbindelse med fravær.

Ud fra den løbende dialog – og sammenholdt med resultatet af trivselsmålinger og sundhedstjek – vurderer vi ikke, at stigningen i fravær skyldes forhold på arbejdspladsen. Én årsag kan muligvis være større sårbarhed over for virussmitte efter nogle år med nedlukning og begrænset fysisk kontakt. De stigende tal for korttidsfravær kan også skyldes, at ledelsen i årets løb kraftigt har opfordret folk til at blive hjemme ved tegn på sygdom – netop for at undgå smitte.

Figur 7: Udvikling i gennemsnitligt antal neste 5 år. Grafen viser både udviklingen udviklingen i ”rent” korttidsfravær (perioder

2018 2019 2020 Samlet antal sygedage pr. medarbejder Korttidsfravær pr. medarbejder

sygefravær

Færre arbejdsulykker

I 2022 blev der anmeldt i alt ni arbejdsulykker, hvoraf de to medførte fravær. Det er det laveste antal ulykker med fravær i en årrække, hvilket vi er glade for. Det er dog fortsat vores holdning, at én arbejdsulykke er én for meget, så vi fortsætter vores forebyggende indsats.

Vi følger op på alle ulykker med samtale og årsagsanalyse med den berørte medarbejder, nærmeste leder og arbejdsmiljøchefen. I 2022 har vi desuden haft øget fokus på runderinger, hvor vi tjekker arbejdsforhold og sikkerhed i driftsafdelingerne sammen med ledelsen.

Vi opfordrer alle medarbejdere til at registrere ”nærved-ulykker” for at få øje på risikofaktorer, før de fører til skader. I 2022 blev der anmeldt 59 af denne type risici, som giver os input til løbende forbedringer af sikkerheden.

medarbejder (kort- og langtidsfravær) medarbejder

antal sygedage pr. medarbejder de seudviklingen i det samlede antal sygedage og (perioder under 10 arbejdsdage).

Figur 8: Antal arbejdsulykker med og uden fravær de seneste fem år.

2020 2021 2022

Kultur der dur

I 2022 gennemførte vi en omfattende kulturanalyse i VandCenter Syd. Målet var at blive klogere på styrker og svagheder i vores virksomhedskultur, bl.a. i forhold til fremtidig udvikling og rekruttering. En erhvervspsykolog foretog analysen, som omfattede interviews med samtlige medarbejdere.

Kulturanalysen tegner et billede af, hvad der er særligt ved VandCenter Syd som arbejdsplads – og hvordan medarbejderne opfatter det at være en del af VandCenter Syd. Det er nyttig viden, når vi fx skal tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere.

Resultaterne blev præsenteret på vores årlige medarbejderdag, og ledelsen har udvalgt en række punkter fra analysen at arbejde videre med. To af disse er modtagelse af nye medarbejdere og fortsat høj prioritering af kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling har høj er et område, vi fortsat vil have vores medarbejdere på kurser

I årets løb afholdt vi desuden omfattende udviklingsforløb for at styrke dem i understøttelsen værdibaseret ledelse. Forløbet uddannelsesdage.

Do you speak English? Vi har i mange år tilbudt engelskundervisning

Hvert år får studerende fra laborantskolen mulighed for at prøve en arbejdsdag i vores spildevandslaboratorium. Her

Kompetenceudvikling i fokus

høj prioritet i VandCenter Syd og have fokus på. I 2022 deltog 170 af kurser eller konferencer.

desuden fjerde og sidste modul af et udviklingsforløb for alle med ledelsesansvar understøttelsen af vores principper om Forløbet skal følges op med bl.a. årlige engelskundervisning til alle inte -

resserede medarbejdere. Det klæder dem på til internationalt samarbejde og er samtidig med til at give relationer på kryds og tværs af virksomheden, fordi holdene er bredt sammensat.

Efter en periode med online un dervisning kunne engelskhol dene igen starte op i 2022, hvor både driftsmedarbejdere og administrative medarbejdere trænede kunsten at tale sammen ”in English”.

Branding af arbejdspladsen

I årets løb har vi arbejdet med at synliggøre VandCenter Syd over for dem, der måske kan blive fremtidens medarbejdere. Vi deltog bl.a. på praktik- og projektdag på SDU, hvor studerende og virksomheder mødes og kan aftale projektsamarbejde, praktikophold eller studiejobs.

I maj holdt vi den årligt tilbagevendende ”laborantdag”, hvor laborantskolens studerende kommer på besøg og oplever en arbejdsdag i vores spildevandslaboratorium.

Derudover har vi i årets løb haft praktikanter i flere forskellige funktioner i virksomheden, bl.a. som landskabsingeniør, maskinmester, kommunikatør og elektriker.

Her fra besøget i 2019.

Samfund

Som offentligt ejet virksomhed har vi et særligt samfundsansvar. Det betyder, kundernes behov, være transparente, bidrage til udvikling af vores lokalområde med uddannelsesinstitutioner og andre interessenter.

Børn og unge lærer om vand

Vi lægger vægt på at formidle viden om vand og bæredygtig adfærd til børn og unge. Derfor åbner vi jævnligt dørene på renseanlæg og vandværk for skoleklasser og andre interesserede grupper. I 2022 havde vi over 90 rundvisninger på vores anlæg.

Vi tilbyder også, at folkeskoler kan booke en ”miljøunderviser” til

at besøge skolen, ligesom vi er med sitet vandetsvej.dk. Nogle af vores i årets løb stået for særlige undervisningsforløb laborantstuderende.

En skoleklasse lærer om spildevand på Ejby Mølle renseanlæg.

med til at udvikle undervisningsvores medarbejdere har desuden undervisningsforløb for fx VVS- og

To afsluttede ph.d.projekter gav vigtig viden

Vi vil gerne understøtte forskning og ny viden. I 2022 havde vi to kolleger, som afsluttede deres ph.d.-projekter.

Det ene projekt undersøgte, hvordan digital modellering fx kan bruges til at forudsige og planlægge vedligehold samt forbedre opbygningen af afløbssystemer.

Det andet projekt udforskede en ny teknologi til spildevandsrensning med membraner, som på én gang gør rensningen mere effektiv og mindsker energiforbrug og udledning af lattergas.

Begge projekter har vist spændende potentialer for at gøre vores drift mere effektiv og miljøvenlig. Vi arbejder videre på at implementere resultaterne i den daglige drift.

Samfund

betyder, at vi skal lytte til lokalområde og samarbejde

Nerea Uri Carreño og Agnethe Nedergaard Pedersen.

Kun tre ting i toilettet, Deres Højhed

I august deltog vi vanen tro på Odense Blomsterfestival med Miljøteltet. Her er vi med til at arrangere forskellige familieaktiviteter, som sætter fokus på vand og forbrug.

Vi fik fornemt besøg af H.K.H. Kronprinsesse Mary, som åbnede festivalen og også kom forbi Miljøteltet for at høre om aktiviteterne dér. Her blev kronprinsessen introduceret for ”lortebasket”; et spil som vi bruger til at lære børn, hvad der må komme i toilettet – og hvad der ikke må.

Vi bliver klogere

Vi vil meget gerne høre om dårligt eller forkert behandlet Vi betragter en klage som omgivelser, og vi følger op vurdere, om der er noget, vi

I 2022 registrerede vi et højt ner fra renseanlæg i forhold fra beboere tæt ved renseanlæggene to perioder, der var præget meget vind. Det øger spildevandets ”bliver hængende” i området,

Vi delte informationsbreve for at forklare, hvorfor problemet naboerne til fortsat at give ver gener. Alle henvendelser driftssystem og er med til mulige forbedringspunkter.

Brug vores hjertestartere

I 2022 flyttede vi vores hjertestartere er offentligt tilgængelige døgnet testartere på alle vores fire findes på oversigtskortet på

klogere af klager

om det, hvis nogen føler sig behandlet af VandCenter Syd. som vigtig feedback fra vores på alle henvendelser for at vi skal ændre eller forbedre.

højt antal klager over lugtgetil tidligere år. Klagerne kom renseanlæggene og faldt især i af tørt og varmt vejr uden spildevandets lugt, som samtidig området, når der ikke er vind.

ud til naboerne i området problemet opstår. Vi opfordrer give os besked, når de oplehenvendelser bliver registreret i vores at give os et overblik over

Partnerskaber på tværs

Samarbejde er et centralt princip i vores virksomhedsstrategi. Vand følger ikke kommunegrænser og matrikler. Derfor er det nødvendigt at samarbejde bredt.

Et godt eksempel på et tværgående partnerskab er Odense Fjord Samarbejdet. Her arbejder vi sammen med en række andre organisationer – omfattende både kommuner, forsyninger, landbrug og universiteter – på at forbedre vandmiljøet i Odense Fjord. Det fælles mål er at opnå god økologisk tilstand i fjorden i 2027.

Grundtanken i samarbejdet er at indsamle et solidt fundament af konkrete data og derudfra vælge de indsatser, som vil give mest værdi for fjordens vandmiljø.

hjertestartere

hjertestartere udenfor, så de døgnet rundt. Der er hjerfire hovedlokationer. De kan på hjertestarter.dk.

Samarbejdet startede i 2021 og blev formelt etableret som forening i 2022. I årets løb er der især blevet arbejdet med dataindsamling, bl.a. i forsøg med udplantning af ålegræs.

Repræsentanter for Odense Fjord-samarbejdet ved samarbejdets opstart i 2021. Foto: Morten Knudsen, Pegasus Reklame & Marketing.

Tjek på vandforbruget i en dyr tid

For mange mennesker blev hverdagen dyrere i 2022, hvor pandemi og internationale konflikter gav stigende priser på en række områder. På denne side sætter vi fokus på omkostninger og det daglige vandforbrug.

Det koster vandet

Prisen for vand og spildevand hos VandCenter Syd har de seneste år været ret stabil med forholdsvis små ændringer fra år til år. I 2022 faldt den samlede pris en lille smule, mens den for 2023 steg en smule igen. Se prisudviklingen på vandcenter.dk/prisudvikling

Hos vores brancheforening DANVA kan du sammenligne vandpriser i Danmark: danva.dk/vandprispaadanmarkskort.

Løbende toiletter koster dyrt

Hvert år har vi desværre kunder, som overraskes af en uventet stor vandregning – ofte på grund af utætte installationer. Et løbende toilet er én af de ting, som kan koste rigtig dyrt på vandregningen, og vi har produceret en video for at gøre opmærksom på netop dette.

Vi har produceret en video-vejledning til at undersøge, om toilettet løber. I den digitale publikation ses videoen her – ellers finder du den på youtube.com/vandcentersyd.

Global Compact

VandCenter Syd har tilsluttet sig FN’s Global Compact-principper for virksomheders samfundsansvar. Det indebærer bl.a., at vi forpligter os til at respektere menneskerettighederne og bekæmpe korruption. Alle vores medarbejdere er omfattet af offentlige overenskomster og kan frit organisere sig i faglige forbund.

I kampen mod korruption er vi i høj grad reguleret via dansk lovgivning. Som supplement har vi en gavepolitik, en ansættelsespolitik med tiltag mod nepotisme og en procedure, hvor alle indkøb, kontrakter og lignende kræver to interne underskrivere. Derudover har vi en whistleblowerordning for både interne og eksterne interessenter. Der har ikke været anmeldelser på denne i 2022, ligesom vi ingen korruptionseller bestikkelsessager har haft. Vores arbejde med menneskerettigheder og antikorruption fortsætter i 2023.

Alarmservice mod vandspild

I 2022 begyndte vi at installere fjernaflæste vandmålere hos vores kunder. De nye målere giver kunderne bedre muligheder for at overvåge deres vandforbrug. Med målerne følger også en alarmfunktion, som kan sende advarsel til kunden ved tegn på utætheder. Samlet set skulle det gerne mindske risikoen for uventet store vandregninger og vandspild.

Planen er at udskifte vandmålerne hos samtlige af vores drikkevandskunder frem mod 2025.

Virksomhed

Som offentligt ejet monopol har vi en særlig forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt og vælge løsninger, der er holdbare på langt sigt. Derfor har vi fokus udvikle vores virksomhed, være effektive og søge indflydelse på vores rammevilkår.

Økonomisk regulering

Vandselskaberne i Danmark er lering, der skal sikre omkostningseffektivitet.

tyder, at de mest effektive selskaber for, hvad det må koste at drive mindre effektivt, er der større og derfor må disse selskaber kunder end de effektive. Herudover væsentligt generelt effektiviseringskrav

Samlet havde vi i 2022 for vandområdet og 1,8 arbejder målrettet med skal sikre, at vi også nomi til at kunne vedligeholde vices – og udvikle dem Vandsektorloven, guleringen, har været mer blev et udkast Center Syd sammen og HOFOR har der kommet ny behandles i det

regulering

underlagt en økonomisk reguomkostningseffektivitet. Reguleringen beselskaber i Danmark sætter barren drive et vandselskab. Er et selskab større effektiviseringspotentiale –selskaber opkræve mindre hos deres Herudover er der også hvert år et effektiviseringskrav for alle.

et effektiviseringskrav på 3,7 % 1,8 % for spildevandsområdet. Vi med de krav, der stilles til os. Dette fremover har tilstrækkelig økovedligeholde vores anlæg og serdem efter behov.

der danner lovrammen for reværet under revision og i somudkast sendt i høring, som Vandsammen med Aarhus Vand, BIOFOS har skrevet høringssvar til. Siden er ny regering, og lovforslaget skal det nye Folketing.

Mere gæld i fremtiden

Vi har i 2022 afviklet 48,7 mio. kr. på vores gæld og optaget et nyt lån på 75 mio. kr. Vores samlede gæld ved udgangen af året på 720 mio. kr. Vores renteudgifter faldt i 2022 og udgjorde 11 mio. kr. Udviklingen i gæld og renteudgifter kan ses i figur 9.

Optagelse af lån og afdrag på gæld afhænger i høj grad af aktivitetsniveauet for det enkelte år. Vi har de senere år kunnet reducere vores gæld med mere end 20 % i forhold til 2016, men som følge af effektiviseringskrav, bliver vores økonomi strammere med årene. Når der samtidig er et stigende behov for at udvikle og anlægge nye større projekter, så sætter det budgetterne under pres. VandCenter Syd har fortsat en sund økonomi, men vi tvinges, som alle andre i branchen, til at prioritere skarpt.

Figur 9: Udvikling i VandCenter Syds gæld og renter fra 2012-2022.

Natur- og regnvandsprojekt ved Everenden nord for Odense.

Investeringer

Hvert år investerer vi mange millioner drikkevandsledninger og kloaksystem, vandshåndtering og skovrejsning. kr. på investeringsprojekter på vand-

Spildevandshåndtering er den vores forretning, og her brugte vi mens drikkevandsprojekter udgjorde knap 55 mio. kr. af vores samlede investeringer. På figur 10 og figur 11 kan du se de tre største inve steringsprojekter på spildevand og drikkevand i 2022.

Fjernaflæst vandmåler.

Største investeringsprojekter

Elektroniske fjernaflæste forbrugsmålere

Ledningsrenovering

Elmelund Skov - medfinansiering

Figur 10: De største investeringsprojekter

Største investeringsprojekter

Erhvervsbyggemodning, Tietgenbyen

Everenden - Regnvandshåndtering

Ejby Mølle slamlagertank

Figur 11: De største investeringsprojekter

millioner kroner i bl.a. renovering af kloaksystem, nye udstykninger, regnskovrejsning. I 2022 brugte vi godt 292 mio. vand- og spildevandsområdet.

mest omkostningstunge del af vi godt 237 mio. kr. på projekter, udgjorde samlede figur inve -

Ingen ekstraudgift på el

Ligesom mange andre forsyninger har vi i 2022 været udfordret økonomisk af prisstigninger på bl.a. materialer og kemikalier til den daglige drift af vandforsyning og renseanlæg.

Prisen på el steg også markant i 2022, men her undgik vi at få en stor ekstraudgift, fordi vi har en såkaldt indeksaftale til at sikre os en elpris, der matcher gennemsnitsprisen på markedet eller bedre. Vi indgik aftalen allerede i 2020 baseret på en langsigtet strategi, der sigter efter at ramme størst mulig forudsigelighed på vores elregning. Det blev vores held, da elpriserne steg voldsomt i løbet af 2022. For mange andre forsyninger har det betydet væsentligt forhøjede udgifter, som ikke her og nu kan dækkes ind af prisstigninger til de private forbrugere. Den pris, forsyningerne kan opkræve for vand og spildevand, er afhængig af historiske data, og en prisregulering vil derfor først slå igennem efter flere år.

investeringsprojekter drikkevand

forbrugsmålere 11,0 mio. kr.

9,9 mio. kr.

medfinansiering 4,3 mio. kr.

investeringsprojekter på drikkevandsområdet i 2022.

investeringsprojekter spildevand

Tietgenbyen Nord 26,5 mio. kr.

Regnvandshåndtering 12,3 mio. kr. 11,6 mio. kr.

investeringsprojekter på spildevandsområdet i 2022.

Anlægsværdi 8,2 mia. kr.

Egenkapital 7,1 mia. kr.

Omsætning 489 mio. kr.

Belåningsgrad 14%

Vi prioriterer udvikling

Hvert år involverer vi os i spændende tionsprojekter for at skabe udvikling vores fagområder. I 2022 har vi brugt, værk på udviklings- og innovationsprojekter.

udgifter for disse projekter var knap vi samlet set 7,8 mio. kr. i fondsmidler tionsprojekter.

Sammen med en række andre serviceselskab SamAqua, som år i en ny strategiperiode. Med der formuleret en forretningsplan styrke faciliteringen af bl.a. netværk få videreudviklet og styrket

Verdensmål i VandCenter

Vi har udvalgt fem af FN’s verdensmål, lerede vores Strategi 2020-2024

tværorganisatorisk team, Team strategisk

Vores visionsmål

Drikkevand baseret på rent grundvand Et vandmiljø i god økologisk tilstand

Klimaneutral i 2050 Verdens mest ressourceeffektive

Fremtidssikret, fleksibel og bæredygtig af det samlede vandkredsløb i

Figur 12.

udvikling og innovation

spændende udviklings- og innovaudvikling og videndeling inden for brugt, hvad der svarer til 7,6 årsinnovationsprojekter. De samlede nettoknap 2,6 mio. kr. I 2022 modtog fondsmidler til udviklings- og innova-

Vi ønsker fortsat at være i front på udviklings- og innovationsprojekter og bidrage med fx grøn teknologi og løsninger til klimaudfordringer. Samtidig er vi tvunget til at balancere vores aktiviteter, så vi holder os inden for de økonomiske rammer, som reguleringen sætter for os. Det betyder i praksis, at vi skal holde vores aktiviteter kørende for et stadigt mindre beløb.

andre forsyninger ejer vi det fælles som i 2022 tog hul på det første Med afsæt i Strategi 2022-2026 er forretningsplan for 2022 med fokus på at netværk under SamAqua samt at selskabets kerneydelser: IT-drift,

VandCenter Syd

IT-service, udbud, kontraktstyring og netværk. Nye krav til forsyningerne omkring cyber- og informationssikkerhed har desuden resulteret i et fælles implementeringsprojekt som både SamAqua og flertallet af ejerne deltagerne i. Projektet løber over de næste to år.

I 2022 blev en ny ejerstrategi godkendt, hvor formålet er at udvikle en fælles forståelse og forventningsafstemning mellem ejerne i samarbejdsfællesskabet.

verdensmål, som vi arbejder særligt med, og som har været en væsentlig kilde til inspiration, da vi formu2020-2024. De fem verdensmål er bl.a. integreret i vores visionsmål – se figur 12. For at sikre fremdrift har vi et strategisk planlægning, der i tæt samarbejde med chefteamet holder overblik over strategiens indsatser.

Vores fem udvalgte verdensmål

grundvand i 2050

tilstand i 2027

ressourceeffektive vandselskab i 2030 

bæredygtig infrastruktur til håndtering 2050

Vi deler viden

Både nationalt og internationalt arbejder vi aktivt med videndeling – både for at hjælpe andre forsyninger, men også for selv at indsamle viden og blive klogere.

I 2022 har vi bl.a. delt viden på IWA World Water Congress & Exhibition og ved Singapore Water Week (SIWW), hvor flere af vores specialister bidrog med oplæg og foredrag. På IWA’s verdenskongres, som fandt sted i København, havde vi samtidig en fælles stand i udstillingsområdet med de store vandselskaber BIOFOS, Aarhus Vand og HOFOR.

Videndeling med den danske forsyningsbranche forgik i 2022 bl.a. på Kommunernes Landsforenings store Teknik- og Miljøkonference, hvor vi havde rundvisninger for deltagerne og præsenterede flere af vores projekter. Vi var også i 2022 vært ved Åbent Forum, og her var omdrejningspunktet verdensmål og grøn omstilling.

International aktivitet

VandCenter Syd har lang international ning og rådgivning på konkrete verden over. Begyndelsen af 2022 pandemien, som betød, at mange stille. Året bar præg af genopstart ter, hvilket også afspejles i en lavere før corona på disse tilknyttede aktiviteter.

I løbet af året kunne vi igen sende lokationer i Sydafrika, hvor vi har har vi bl.a. bidraget med optimering kildepladser og med gennemgang se aktiviteter er en del af det strategiske vand (SSC) under Miljøstyrelsen.

I forbindelse med IWA’s verdenskongres tilbød vi rundvisninger på Ejby Mølle for delegationer, der var på tur arrangeret af IWA, DANVA og State of Green Denmark.

I 2022 har vi desuden været involveret stand, finansieret af Danida, til bl.a.

Projekt i Sydafrika.

aktivitet

international erfaring og sælger trækonkrete opgaver, som hjælper kolleger 2022 var fortsat påvirket af coronamange af vores aktiviteter har ligget genopstart og formulering af nye projeklavere omsætning end tidligere år aktiviteter.

sende medarbejdere afsted til flere har haft projekter siden 2015. Her optimering af indvindingsboringer og gennemgang af en række renseanlæg. Disstrategiske sektorsamarbejde om

involveret i planlægning af nødbibl.a. Mykolayiv i Ukraine.

Marokko

Rumænien

Ukraine

Pakistan

Indien

Etiopien

Sydafrika

Kina

Bangladesh

De kommende år forventer vi at kunne sende flere medarbejdere afsted på projekter og indlede samarbejde med nye lande.

Figur 13: Her har VandCenter Syd haft aktiviteter i 2022. I Kina, Bangladesh og Ukraine har samarbejdet kun været virtuelt, men for de øvrige lande har der været rejseaktivitet.

Privatliv frem for statistik

I 2022 valgte vi at afkoble statistikprogrammet Google Analytics fra vores websider, da værktøjet ikke levede op til dansk GDPR-lovgivning.

Cybersikkerhed

I en verden med IT- og cyberkriminalitet mod vores IT/OT-systemer (operational året har vi derfor afholdt beredskabsøvelser og løbende optimere vores beredskab arbejder vi kontinuerligt med awareness sationen og medarbejderne. I 2023 analyser af politikker og processer ring af EU’s Net- og Informationssikkerhedsdirektiv

Databeskyttelse dataetik

Vores Politik for dataetik principper som åbenhed dataanvendelse og datasikkerhed. os med at holde fokus på dataetik drift, og når vi investerer i nye så kunder, medarbejdere, leverandører partnere kan have tillid til, at ligt.

Vi har hævet niveauet for systemer, bl.a. gennem et skærpet eksterne samarbejdspartnere, underskrive fortrolighedserklæring.

Samtidig prioriterer vi højt, velinformerede om datasikkerhed anvendelse. Det sker blandt sige nyheder på intranettet til alle medarbejdere.

I 2022 har der ikke været rapporteret tilsynet. Dataanvendelse og vi løbende vil udvikle og styrke fokus på de kommende år.

cyberkriminalitet er der en reel trussel (operational technology). I løbet af beredskabsøvelser for at teste, evaluere beredskab og sikkerhed. Samtidig awareness og træning af organi2023 vil vi begynde forberedende processer med henblik på implementeInformationssikkerhedsdirektiv (NIS2).

Databeskyttelse og

dataetik er baseret på dataetiske og transparens, ansvarlig datasikkerhed. Politikken hjælper dataetik i vores forretningsnye IT-systemer og teknologi, leverandører og samarbejdsat vi håndterer data ansvaradgangssikkerhed til vores skærpet fokus på adgang for samarbejdspartnere, som bliver bedt om at fortrolighedserklæring.

højt, at vores medarbejdere er datasikkerhed og ansvarlig datablandt andet gennem regelmæsog en årlig awareness-quiz

Vores digitale arbejdsplads

Vi har arbejdet med digitalisering i mange år, og vores arbejdsplads bliver mere og mere digital for alle medarbejdere. I 2022 har vi haft store og små digitaliseringsprojekter, der skal sikre sammenhæng mellem forskellige IT-værktøjer samt effektivisere rutinemæssige arbejdsgange. Vi har bl.a.:

• Implementeret nyt ESDH-system (Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem), hvor sikkerhed, tilgængelighed og brugervenlighed har været i fokus.

• Lanceret et nyt intranet, der er integreret med vores øvrige Office 365-værktøjer og derfor giver en større sammenhæng til hverdagens digitale arbejdsredskaber.

• Digitalisereret og automatiseret administrative processer, der tidligere har været helt eller delvist manuelle.

• Optimeret og udviklet robotsoftware til rutine-opgaver.

Næste skridt er implementering af Enterprise Search, der med søgning på tværs af relevante platforme og fagsystemer skal give os bedre overblik og nemmere adgang til vores mange data.

rapporteret datalæk til Dataog -sikkerhed er et område, styrke og derfor fortsat have

Vi vil samtidig sætte fokus på uddannelse og guidelines, så medarbejderne bliver klædt på til at bruge de IT-værktøjer, vi har, bedst muligt.

Om rapporten

Her kan du læse om, hvorfor årets rapport ser ud, som den gør – hvad vi fokuserer rapporten er afgrænset.

Rapportens ramme og omfang

Ansvarlighedsrapport 2022 er VandCenter Syd-koncernens lovpligtige redegørelse for samfundsansvar i henhold til årsregnskabslovens § 99 a, § 99 b og § 99 d i perioden 1. januar 202231. december 2022. Ansvarlighedsrapporten omfatter de selskaber i VandCenter Syd-koncernen, hvor vi har aktiemajoritet –se vores koncernstruktur på vandcenter.dk/koncernstruktur

Denne rapport er også en afrapportering til FN’s Global Compact om vores fremdrift på de ti principper for samfundsansvar.

Ansvarlighedsrapporten er bygget op om VandCenter Syds syv kerneansvarsområder. Rapporten gør status over, hvordan vi har ageret – herunder hvordan vi i årets løb har arbejdet med at føre vores langsigtede strategi ”Sammen om bæredygtig udvikling” ud i livet. Du finder vores strategi på vandcenter.dk/strategi. I kapitlerne formidler vi udvalgte historier fra hvert område, mens du i bilagene kan se en mere fyldig afrapportering af data. I 2022 har ledelsen revideret den tidligere mål og resultatopgørelse –så den indeholder de indikatorer, VandCenter Syd ledelsesmæssigt ønsker at følge.

Vores finansielle afrapportering sker i Årsregnskab 2022, som ligger på vandcenter.dk/publikationer. Ansvarlighedsrapport 2022 udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i årsregnskabet.

Årsregnskabets økonomiske data, som indgår i denne rapport, er revideret af ekstern revisor. Tallene godkendes dog først formelt på VandCenter Syds generalforsamling i april.

Målgruppe og væsentlighed

Målgruppen for Ansvarlighedsrapporten ressent; kunderne. Rapporten er bejdere og vores ejere Odense mune.

I vurderingen af, hvilket indhold i denne rapport, bruger vi bl.a. input der dagligt er i kontakt med vores

Ansvarlighedsrapporten tjener et er at afrapportere, og det andet det muligt for vores kunder at få dringer og indsatser, når det gælder offentliggør ansvarlighedsrapporten

kation og gør opmærksom på den

Evaluering og verifikation

Vores bestyrelse har evalueret rapporten, ficeret af tredjepart for at højne rerklæringen ses i bilag 5

væsentlighed

Ansvarlighedsrapporten er vores primære inteer også rettet mod vores medarOdense Kommune og Nordfyns Kom-

indhold der er væsentligt at have med input fra vores kunderådgivning, vores kunder om mange spørgsmål.

et dobbelt formål, hvor det ene andet er at formidle. Begge dele gør få indsigt i de væsentligste udforgælder vores samfundsansvar. Vi ansvarlighedsrapporten som en elektronisk publiden via vores sociale medier.

rapporten, og rapporten er verirapporteringskvaliteten. Reviso-

fokuserer på, og hvordan

Indikatorer

I 2022 har ledelsen revideret mål og resultatopgørelse. Resultatet er nedenstående liste over indikatorer. Listen er udarbejdet med udgangspunkt bl.a. i vores strategi, vandsektorlovens økonomiske regulering samt performancebenchmarking. Oversigten inkluderer også krav efter Årsregnskabslovens § 99a og § 99b samt krav fra FN’s Global Compact. I ansvarlighedsrapporten kan du læse mere om de udvalgte indikatorer.

Beslutningen om at indikatorerne skal være en del af ansvarlighedsrapporteringen, er sket sent i processen, hvorfor ikke alle indikatorer er omfattet af revisorernes erklæringen. De indikatorer, der er en del af revisorerklæringen er markeret med en stjerne *.

1 Opgørelse af klimaregnskab er ændret i 2022 og kan ikke sammenlignes med tidligere CO2-opgørelser. fortsættes

* Indikatoren er en del af den uafhængige revisors erklæring.

Politikker i VandCenter Syd Bilag 2

Vores overordnede ledelsespolitik er beskrevet i vores ledelsessystem, og den er understøttet af en række politikker. Et uddrag af disse politikker er nævnt i denne oversigt, hvor de er opstillet efter kravene til politikområder i årsregnskabsloven.

Strategisk risikovurdering Bilag 3

VandCenter Syds ledelsespraksis tager afsæt i at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at effektuere vores strategi. Vi vil fremme muligheder og forebygge risici på en sådan måde, at organisationen bevæger sig i den ønskede retning.

Vores strategi Sammen om bæredygtig udvikling beskriver vores ansvarsområder som vandselskab. Med udgangspunkt heri har vi identificeret de væsentligste udfordringer, som ses på nedenstående risikomatrix. Risikomatrixen genbesøges årligt af chefteamet og præsenteres for bestyrelsen, som får mulighed for at komme med input.

Vi ser en “risiko” eller en “mulighed” som udtryk for en forestilling om en hændelse, der enten kan hindre eller alternativt fremme en ønsket indsats og/eller resultat.

Markeringen af risici er med to farver: Blå farve angiver områder, hvor vi som vandselskab er den primære aktør, mens grøn farve angiver, at risikofaktoren påvirkes eller håndteres primært i partnerskaber eller fællesskaber.

VandCenter Syds væsentligste risici

Dataopgørelsesmetoder

Data i Ansvarlighedsrapport 2022 er opgjort efter dataopgørelsesmetode beskrevet i dette bilag. Dataopgørelsesmetode for Klimaregnskab 2022 er opstillet særskilt og kan ses på side 40.

Drikkevand

Areal med grundvandsbeskyttelse i forhold til det samlede beskyttelsesbehov på VCS kildepladser.

Solgt drikkevand

Antal kogeanbefalinger pba mikrobiologi

Antal overskridelser af drikkevandskvalitetskrav for kemiske analyser

Forbrugerafbrydelsesminutter

Summeret arealstørrelse, hvor der er gennemført grundvandsbeskyttelse på VandCenter Syds kildepladser i forhold til det samlede beskyttelsesbehov. Størrelsen på det beskyttede areal er opgjort efter deklarationer eller alternativt i tingbogen. Det samlede beskyttelsesbehov er angivet i Strategi for grundvandsbeskyttelse.

Mængden af solgt drikkevand opgøres ud fra kundernes fakturerede mængde (årsaflæsning den 31. december) eller i få tilfælde ved skøn. Data er inkl. salg til andre vandforsyninger mv. og ekskl. sekundavand.

Optælling af antal registrerede hændelser med overskridelser på mikrobiologi i liste ”KMS Afvigelser og forbedringer”, der har givet anledning til kogeanbefalinger i vores forsyningsområde.

Optælling af antal hændelser registreret i liste ”KMS Afvigelser og forbedringer”. Optælling indeholder alle typer af overskridelser af eksterne analyseresultater på straksprøver, flushprøver, egenkontrol mv.

Sum af ikke-planlagte afbrydelsesminutter delt med antallet af postadresser i forsyningsområdet. Antallet af afbrydelsesminutter optalt i Blue Idea (sms varslingssystem) hvortil der har været sendt sms ifm. ikke-planlagte afbrydelser. Antallet af postadresser optælles i GIS-systemet, og udgør reelt antal enhedsadresser således boliger i etageejendomme også tælles med.

Vandets hårdhedsgrad, °dH Opgjort ud fra analyser fra rentvandsafgang vandværker som højeste og laveste værdi for hårdhedsgrad. Hårdhedsgrad beskriver vandets indhold af opløst calcium og magnesium.

Samlet vandtab i ledningsnettet

Spildevand og regnvand

Antal kunder der har været afskåret fra at aflede spildevand i mere end 4 timer

Samlet vandtab i ledningsnettet er differencen mellem udpumpet vand og solgt drikkevand. Udpumpet vand er målerdata fra SRO. I data indgår brandvæsnets brug af vand til brandslukning, umålt forbrug samt målt vand til udskylningsformål, vand fra vandposte mv.

Sammentælling af registrerede hændelser i listen ”KMS Afvigelser og forbedringer” for afløbsstop over 4 timer i vores forsyningsområde.

Udledt mængde renset spildevand Data er målte værdier på udløb renseanlæg. Ekskl. afløb

fra regnvandstankene.

Koncentrationen af organisk stof i det rensede udledte spildevand, mg/l

Koncentrationen af kvælstof i det rensede udledte spildevand, mg/l

Koncentrationen af fosfor i det rensede udledte spildevand, mg/l

Samlet overløb fra kloak til natur

Koncentrationen af organisk stof, kvælstof og fosfor er baseret på eksterne analyser. Analyseresultaterne trækkes fra PULS-systemet, der administreres af Miljøstyrelsen. Koncentration af organisk stof, kvælstof og fosfor er beregnet på basis af vægtede gennemsnit af udledt stofmængde i forhold til summen af den udledte vandmængde fra alle renseanlæg.

Overløb fra regnvandstanke på Ejby Mølle renseanlæg og Nordvest renseanlæg er målte værdier. Overløbsmængde måles direkte på fire overløb. Overløb i Odense og Nordfyn er beregnet med modelleringssystemer, henholdsvis WEST og Mike Urban. Den samlede overløbsmængde er behæftet med stor usikkerhed.

Bæredygtig udvikling

Biogødning Data er fra interne vejninger af biogødning på renseanlæg.

Energiforbrug

Energiforbrug er summen af:

Elforbrug, som er opgjort via data fra Energi Danmark. Alle vores lokationer er inkluderet i opgørelsen, dog excl. forbrug af el på husstands-LPS-pumper. Fjernvarmeforbrug via interne aflæsninger i SRO og via asfyn.dk for Hjorslevvej og SamAqua. (Tidligere anvendtes data fra Fjernvarme Fyn).

Naturgas-forbrug er baseret på skøn fra Naturgas Fyn, hvor årsforbrug opgøres fra 1. april - 31. marts

Energi til transport af biogødning med lastbil er beregnet ud fra antal kørte læs ganget med oplysninger fra ”Transportdeklaration af energi og emissioner” i gronberegner.dk (Tidligere anvendtes ITD’s miljøberegner).

Kørsel i firmabiler og slamsuger mv. er beregnet ud fra indkøbt brændstofmængde til firmabiler fra leaseplan.dk ganget med Energistyrelsens standardfaktor for brændværdier.

Energiproduktion

Egenproduceret energi fra biogas og sol er opgjort fra egne rapporter.

Nettoenergiproduktion Beregnes som forskel mellem energiforbrug og energiproduktion.

Klimaregnskab, scope 1 Se side 40

Klimaregnskab, scope 2 Se side 40 fortsættes

Klimaregnskab, scope 3 Se side 40

Klimaregnskab, udenfor scope Se side 40

Samlet klimaregnskab Se side 40

Medarbejdere

Medarbejdere Data opgøres blandt antal fastansatte medarbejdere inkl. projektansatte og elever i VandCenter Syd Service ApS – herunder også ansatte placeret i Administrationsservice Fyn samt i SamAqua A/S pr. 31/12.

Data er excl praktikanter, studentermedhjælpere og barselsvikarer. Denne afgrænsning er anvendt til alle efterfølgende opgørelser medmindre andet er nævnt.

Gennemsnitsalder, år Udregnes efter udtræk fra HR-system pr. 31/12.

Omfattet af overenskomst Antal medarbejdere omfattet af offentlige overenskomster er fratrukket koncernens to direktører samt områdechef for Økonomi & Forretningsudvikling.

Antal arbejdsulykker med og uden fravær

Arbejdsulykker med og uden fravær opgøres som et samlet tal: Arbejdsulykker med fravær: Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke i EASY, hvis ulykken har medført arbejdsudygtigheds / fravær fra det sædvanlige arbejde ud over dagen for ulykken. Registreres både i Arbejdstilsynets database, EASY og i VandCenter Syds database: VCS-AMO, arbejdsulykker og hændelser.

Arbejdsulykker uden fravær: Personskade, der ikke giver fravær. Registreres i VandCenter Syds database: AMO-ulykker og hændelser. Registreres også i Arbejdstilsynets database, EASY, hvis det vurderes, at medarbejderen kan være berettiget til ydelser efter arbejdsskadeforsikringen. Registreres altid i VandCenter Syds database: VCS-AMO, arbejdsulykker og hændelser.

Årligt sygefravær, Korttidsfravær

Korttidsfravær <10 arbejdsdage. Langtidsfravær ≥ 10 arbejdsdage. Sygefravær opgjort fra AX-timeregistrering samt opgørelse over antal sygedage for vores medarbejdere i Administrationsservice Fyn.

Inkl. sygefravær for fratrådte medarbejdere i løbet af året. Inkl. fravær i forbindelse med arbejdsulykker. Ekskl. fravær ifm. barsel og fædreorlov samt barnets 1. og 2. sygedag.

Gennemsnitligt sygefravær beregnes ud fra antal medarbejdere pr. 31/12.

Medarbejdere gennemført træning og uddannelse

Opgørelsen er baseret på udtræk fra ledernes/medarbejdernes timeregistrering i AX (trænings- og udviklingsaktiviteter, seminarer og konferencer) samt opgørelse over uddannelsestimer for vores medarbejdere i Administrationsservice Fyn.

Tidsforbrug til træning og uddannelse er opgjort i gennemsnit i forhold til samlede antal medarbejdere pr. 31/12.

Kønsdiversitet i øverste ledelse.

Kønsdiversiteten i øverste ledelse bestemmes ved kønsfordelingen blandt uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Pt. har vi 2 uafhængige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor vi pr. definition opnår lige fordeling af kønnene.

Kønsdiversitet i øvrige ledelse Kønsdiversiteten i øvrige ledelse opgøres ved kønsfordelingen i chefteamet, som består af direktør og vicedirektør samt ledende medarbejder med områdeansvar (pr. 31/12)

Kønsfordeling blandt medarbejdere, mænd/kvinder i %

Andelen af mænd og kvinder blandt alle medarbejdere pr. 31. december angivet i %

Tilfælde af diskrimination Antallet af diskriminationssager opgøres via svar 1-8 på dette spørgsmål fra trivselsundersøgelsen ”Har du inden for de seneste 12 måneder oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandlet på arbejdspladsen på grund af fx din alder, etnicitet, religion, helbred eller seksuelle orientering” samt henvendelser til HR eller chefteamet, hvor sagen vurderes at handle om diskriminering.

Samfund

Årligt antal praktikanter Optælles fra antal indgåede praktikaftaler for virksomhedspraktikanter som fx maskinmester- og ingeniørpraktikanter. Erhvervspraktikanter er ikke inkluderet.

Skoletjeneste Antal gennemførte rundvisninger på vandværker og renseanlæg for skoleelever i perioden 1. januar til 31. december i det forgangne år. Opgjort via vores bookingsystem (www.youcanbook.me).

Kundeklager behandlet i klageteamet

Antal kontrolbesøg af arbejds- og sociale klausuler

Virksomhed

Antal drikkevandskunder

Antal spildevandskunder

Antal kundeklager, der ikke umiddelbart kan løses til alles tilfredshed, og som er behandlet i klageteamet, hvor relevante medarbejdere/ledere gennemgår sagen i detaljer og træffer en afgørelse efter samtale med kunden.

Sammentælling af antal besøgsrapporter fra besøg udført på vores vegne hos leverandører og underleverandører af Kontrolenheden i rapporteringsåret.

Opgørelsesmetoden for antallet drikkevands- og spildevandskunder er ens. Grundlag for drikkevands- og spildevandskunder er bestemt af Odense, Nordfyns og Assens kommuner.

Dataudtræk fra Danmarks Statistik.

Natbefolkning:

Antal personer fordelt på kvadratnetcelle.

Leveret i kvadratnetdata på 100 m X 100 m, kvadratnetceller for Region Syddanmark.

Befolkning er fordelt på kvadratnetcelle baseret på bopælsadresse. Kvadratnettet med befolkning indlægges i GIS (Geografisk Informationssystem), og befolkningen optælles ud fra forsynings-polygonerne vand og afløb.

Takstudvikling på drikkevand Takst fra VandCenter Syds officielle katalog med ”Priser Vand og afløb”

Takstudvikling på spildevand Takst fra VandCenter Syds officielle katalog med ”Priser Vand og afløb”

fortsættes

Data Opgørelsesmetode

Efficiensscore for benchmarking drikkevand

Efficiensscore for benchmarking spildevand

Årlig investering i U&I (udviklings- og innovationsprojekter) i mio. kr.

Årlig investering i U&I (udviklings- og innovationsprojekter) i årsværk

Ekstern opgørelse: VandCenter Syd A/S - Afgørelse om den økonomiske ramme for 2023 (kfst.dk)

Ekstern opgørelse: VandCenter Syd A/S - Afgørelse om den økonomiske ramme for 2023 (kfst.dk)

Årlig investering i U&I-projekter (udgifter): Udtræk i AX (U&I-sager og eksterne tilskud) i VandCenter Syd Holding. Det er nettotal, dvs. udgifter til løn og andre udgifter fratrukket eksterne fondsmidler.

Årlig investering i U&I-projekter (mandskabstimer): omregnes til årsværk ved definition af årsværk er 1.613 timer/år.

Belåningsgrad Regnskabspraksis for økonomiske hoved- og nøgletal er angivet i årsrapport for VandCenter Syd Holding as.

Omsætning på TA-opgaver Regnskabspraksis for økonomiske hoved- og nøgletal er angivet i årsrapport for VandCenter Syd Holding as.

Whistleblowerordning En anmeldelse i vores whistleblowerordning vil ske gennem en ekstern systemudbyder og vil behandles af advokatfirmaet Kromann Reumert. Antallet af henvendelser på whistleblowerordningen er opgjort fra Kromann Reumert.

Korruption og bestikkelsessager Antallet af sager, hvor chefteamet har vurderet, at der er sket misbrug af betroet magt for egen vindings skyld. Sådanne sager vil som minimum blive behandlet på bestyrelsesmøder.

Dataopgørelse til Klimaregnskab 2022

Du kan læse mere om beslutninger, beregninger, delresultater, etc. for vores klimaregnskab 2022 på vandcenter.dk/klimaregnskab

Procesemission

N2O-emission fra spildevandsrensning på renseanlæg

Scope 1

Der dannes N2O i den biologiske rensning på renseanlæg. Bemærk, at dette udelukkende er en beregning af N2O-emissionen fra spildevandsrensningen på renseanlæggene, og emission fra omsætningen af ammonium, der sker i kloaksystemet, er ikke inkluderet.

Data Mængde kvælstof (N) i indløb af spildevand på renseanlæg i Odense og på Nordfyn

Faktorer - Nøgletal for dannelse af N2O beregnes via MST Parismodel - Emissionsfaktor: IPCC, AR6, Global warming potential (GWP), tabel 7.15

Procesemission

CH4- og N2O-emission fra forbrænding på kraftvarmeværket

Scope

1

Biogas produceret på renseanlæg indeholder CH4 og CO2. Ved forbrænding af biogas i gasmotorer sker der direkte emission af CH4, der undslipper forbrændingen (= uforbrændt CH4) og udledes via skorstenen. Desuden sker der emission af N2O, som dannes ud af atmosfærisk luft og ilt i forbrændingsprocessen.

Data Indfyret effekt til gasmotorer (Gj) som er beregnet ud fra forbrugt m³ biogas. Dette omregnes til energi ved hjælp af den nedre brændværdi og procent metan indhold

Faktorer - Nedre brændværdi for metan fra ens.dk

- Procent metan-indhold i biogas: egne målinger

- Nøgletal for ”uforbrændt CH4” og ”dannet N2O i forbrændingsprocessen” er fra DMU-rapport: Emission factors for gas fires CHP units < 25 MW

- Emissionsfaktor for CH4 og N2O: IPCC, AR6, Global warming potential (GWP), tabel 7.15

Procesemission

CH4-emission fra åben slamlagertank på renseanlæg

Scope 1

Der sker emission af CH4, når slam lagres. I første halvdel af 2022 var vores slamlagertank en åben tank, hvorefter vi har brugt en ny lukket slamlagertank, hvor den dannede CH4-emission opsamles. Vi har opstillet estimatet, at emissionen fra den åbne tank kan ligestilles med den målte emission fra den lukkede slamlagertank.

Data Intern måling af CH4-emission, der er opsamlet fra den lukkede slamlagertank, Ejby Mølle renseanlæg

Faktorer Emissionsfaktor: IPCC, AR6, Global warming potential (GWP), tabel 7.15

fortsættes

Brug af fossile brændstoffer til transport

CO2-emission fra medarbejdertransport

Scope 1 Scope 3

Forretningsrejser

Medarbejdere transporterer sig i arbejdstiden i VCS- eller SamAqua-køretøjer. Udelukkende benzin og diesel til transport i VCS- og SamAqua-køretøjer er inkluderet, hvilket betyder, at opgørelsen er ekskl. medarbejderpendling og transport med transportmidler ikke ejet af VCS eller SamAqua, som fx tog, bus, fly.

Desuden giver brændstofselskabets distributionstab, udledning fra anlæg etc. et CO2-tilskud i scope 3.

Data Forbrug af brændstof (benzin og diesel) i VCS- og SamAqua-køretøjer er opgjort ud fra udtræk af Leaseplan Danmark, som bl.a. administrerer tankkort for os. OBS. Vi leaser ikke køretøjerne

Faktorer Emissionsfaktor: Klimakompasset, år 2021

Brug af fossile brændstoffer til opvarmning

CO2-emission fra naturgas

På ét af vores renseanlæg i Søndersø bruger vi naturgas til opvarmning. CO2-emission ved brug af naturgas som brændsel, regnes under scope 1, mens emission fra den biogasandel, der er i naturgas, giver tilskud i ”udenfor scope” (biogent CO2). Desuden giver naturgasselskabets distributionstab, udledning fra anlæg etc. et CO2-tilskud i scope 3.

Data Mængde købt naturgas opgjort fra AS Fyn (i denne opgørelse er et årsforbrug fra 1. april - 31. marts)

Faktorer - Andel af biogas i naturgas: Energinet, december 2022

- Emissionsfaktor (naturgas og biogas): Klimakompasset, år 2021

Elektricitet

CO2-emission fra købt elektricitet

Scope 2

Scope 3 Infrastruktur

Forbrug af elektricitet giver CO2-bidrag til scope 2 som indirekte emission – og er inkl. elselskabets transmissionstab. Alle vores lokationer er inkluderet i opgørelsen, dog ekskl. forbrug af el på husstands-LPS-pumper. Desuden giver el-selskabets distributionstab, udledning fra anlæg og drift af energikilderne et CO2-bidrag til scope 3.

Bemærk: Vi producerer og anvender en mindre mængde solcelleenergi, og denne solcelleenergi er ikke inkluderet i opgørelsen af vores elforbrug fra Energi Danmark.

Data Købt elektricitet opgjort fra Energi Danmark

Faktorer - Emissionsfaktor: Anvendt miljødeklaration foreløbig udgave år 2022, Energinet.dk, gældende for Jylland og Fyn (DK1), 125 % metode. Tillagt gennemsnitligt 5% nettotab (scope 2)

- Emissionsfaktor: Klimakompasset faktor, år 2021 (scope 3)

Fjernvarme

CO2-emission fra købt fjernvarme

Scope 2 Scope 3

Infrastruktur

Forbruget af fjernvarme giver et CO2-bidrag i scope 2, som indirekte emission. Dette er inkl. fjernvarmeforsyningens transmissionstab. Desuden giver fjernvarmeselskabets distributionstab, udledning fra anlæg og drift af energikilderne et CO2-bidrag til scope 3. Varmeforbruget på Ejby Mølle renseanlæg dækkes af egenproduceret varme på gasmotorer. Kun i situationer, hvor vores kraftvarmeanlæg er ude af drift, købes fjernvarme til Ejby Mølle renseanlæg.

Data Købt fjernvarme opgjort fra Fjernvarme Fyn

Faktorer - Emissionsfaktorer: Fjernvarme Fyn 2022 (scope 2)

- Emissionsfaktor: Klimakompasset faktor, år 2021 (scope 3)

CO2-emission fra indkøb Scope 3 Indkøb

Indkøb af varer, service- og tjenesteydelser, rådgivningsydelser og entreprenørydelser af bygge- og anlægsprojekter etc. giver bidrag til klimaregnskabets scope 3. Vi mangler metoder og emissionsfaktorer til at beregne CO2-bidrag ud fra fysiske enheder til disse forskellige indkøb, hvorfor vi har valgt at anvende monetære værdier for indkøbene. Der er stor usikkerhed, når de monetære enheder anvendes – ikke mindst fordi vores økonomisystem ikke er opdelt i tilstrækkelige kategorier/poster. Det betyder, at vi har måtte vælge kategorier fra af hensyn til tidsforbruget ved opdeling af fakturaer på enkeltniveau. Fremadrettet bør vi arbejde på at kunne skille data på indkøbene i passende kategorier.

Bemærk: transport af indkøb er ikke inkluderet i regnskabet.

Data Se bilag 1 i notat om Klimaregnskab 2022 for beskrivelse af data

Faktorer Emissionsfaktorer: Klimakompasset faktor, år 2021

N2O- og CH4-emission fra komposteringsproces af biogødning hos ekstern behandler. Scope 3 Prod. i mellemled

I renseprocessen på renseanlæg dannes der spildevandsslam, og efter behandling (udrådning og afvanding) kalder vi det for biogødning. Biogødningen fra odenseanske renseanlæg leveres til samkompostering med have/parkaffald hos eksternt firma, for bagefter at blive brugt som gødningsmiddel på landbrugsjord. Vi ser ikke biogødningen som et affaldsprodukt, men derimod som en ressource. Når vi skal indtaste denne ressource i Klimakompasset, er der ingen passende kategorier, og vi har valgt at indtaste det som ”andet affald”. Det betyder, at komposteringsprocessen giver et CO2-bidrag fra emission af N2O- og CH4 under kompostering af biogødning til scope 3 i vores klimaregnskab. Egentlig burde komposteringsprocessen give et bidrag udenfor scope, da det er af biologisk oprindelse og ”affald” til genanvendelse.

Data Samlet mængde biogødning i % tørstof. Interne data fra vejninger på renseanlæg

Faktorer - Mængden af lattergas beregnes som procentsats ud fra den samlede mængde biogødning (i % tørstof) efter Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam DTU 2005 - Emissionsfaktor: IPCC, AR6, Global warming potential (GWP), tabel 7.15

N2O-emission fra udledt spildevand til recipient Scope 3 ”Endt levetid”

Når spildevand udledes til recipienten, sker der en omsætning af de tilbageværende næringsstoffer, og der kan ske emission af lattergas.

Data Indhold af kvælstof i udledt renset spildevand. Data er baseret på eksterne analyser – se detaljer i dataopgørelsesmetode i Ansvarlighedsrapport 2022

Faktorer MST Parismodel

fortsættes

Brug af fossile brændstoffer til transport

CO2-emission fra fragt af biogødning i containertransport Scope 3 transport

Biogødning fra odenseanske renseanlæg samkomposteres med have-park-affald hos eksternt firma inden det udbringes på landbrugsjord. Ekstern entreprenør fragter biogødning fra renseanlæg til komposteringsplads. Fragt af biogødning i det nordfynske område er ikke inkluderet.

Emission fra selve komposteringsprocessen er beskrevet under ”N2O- og CH4-emission fra komposteringsproces af biogødning hos ekstern”.

(OBS. Der lander et mindre CO2-bidrag udenfor scope ifm. brug af brændstof, når vi indtaster i Klimakompasset)

Data Forbrug af brændstof beregnes ud fra samlet mængde biogødning, antal kørte læs og distancen: Samlet mængde biogødning er egne vejninger.

Distancen: kørsel frem til renseanlæg, kørsel med slam fra renseanlæg til ekstern modtager og returkørsel fra modtager.

Antal læs fra VCS rapporter.

Faktorer Brændstofmængde: gronberegner.teknologisk.dk

Emissionsfaktor: Klimakompasset, år 2021

Emission af CO2 med biologisk oprindelse (fra forbrænding af biogas)

Vi har emission af ”biogent CO2”, når vi forbrænder egenproduceret biogas i gasmotorer på renseanlæg.

Udenfor scope

Data: Producerede mængde biogas, som forbrændes i gasmotorerne på renseanlæg. Interne målinger fra SRO-anlæg

Faktorer I biogas er 65 % CH4, og 35 % er CO2. CH4 forbrændes til CO2 CO2-bidrag beregnes ud fra produceret mængde el, gasmotors virkningsgrad, densiteter og molforhold (maskinmesterviden)

CO2-binding i skovarealer (til grundvandsbeskyttelse)

Udenfor scope

Vi rejser skov for at beskytte grundvandet mod forurening fra fx sprøjtning med pesticider samt gødning. Samarbejde sker ofte i partnerskaber, som fx med kommuner, Naturstyrelsen og Hedeselskabet. I skovrejsningsaftalerne er det pointeret, at hvis der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning, eller hvis CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, så bortfalder VandCenter Syds mulighed for at medregne CO2-lagringen i klimaregnskabet.

Data Erhvervede arealer til skovbeplantning fordelt efter partnerskabsaftaler. Vi har kun medregnet de arealer, hvor der er sket skovbeplantning

Faktorer Der regnes med 12 ton CO2e/ha/år, hvor VandCenter Syds andel er 50 %. Kilde er sagsnotat fra Københavns Universitet om kulstofbinding ved skovrejsning (Sagsnotat_kulstof_skovrejsning_20190724 (danskskovforening.dk)

Undgået CO2-emission pga. vores solgte energi Udenfor scope

På Ejby Mølle renseanlæg produceres biogas, som forbrænder i kraftvarmeanlæg (to gasmotorer) og vi producerer elektricitet og fjernvarme af.

En del af fjernvarmen anvender vi selv på renseanlægget til opvarmning og overskuddet sælger vi til Fjernvarme Fyn. Den producerede elektricitet sælges til Energinet.

Data Målt energi på måler for salg af fjernvarme til Fjernvarme Fyn og salg af el til Energinet

Faktorer Emissionsfaktorer fjernvarme: Fjernvarme Fyn 2022 (scope 2)

Emissionsfaktor elektricitet: Anvendt miljødeklaration foreløbig udgave år 2022, Energinet.dk, gældende for Jylland og Fyn (DK1), 125 % metode (scope 2)

CO2-emission fra affaldshåndtering Udenfor scope

Affald, der genanvendes, genbruges, eller forbrændes, vil give CO2-bidrag udenfor scope, som ”undgåede emissioner”.

Affald, der sendes til deponi eller benævnt ”uspecificeret” vil give CO2-bidrag udenfor scope.

Vi har ”affald” i form af biogødning (spildevandsslam), der sendes til ekstern behandling (kompostering), og denne del behandles særskilt.

Data Se bilag 2 i notat om Klimaregnskab 2022 for beskrivelse af data

Faktorer I de tilfælde hvor affaldstransportør har oplyst CO2-emission på en affaldskategori, har vi brugt disse data.

Ved andre affaldskategorier, hvor data om CO2-bidrag ikke er oplyst, har vi anvendt emissionsfaktorer fra Klimakompasset, år 2021

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på udvalgte

Til VandCenter Syd Holding as’ interessenter

Vi fik af VandCenter Syd Holding as til opgave at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed på udvalgte indikatorer markeret med * anført på siderne 35-36 i VandCenter Syd Holding as’ ansvarlighedsrapport, som dækker perioden 1. januar – 31. december 2022.

Vores konklusion

På grundlag af de af os udførte handlinger og det derved opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at udvalgte indikatorer i VandCenter Syd Holding as’ ansvarlighedsrapport ikke, i alle væsentlige henseender, er opgjort i henhold til de anførte metoder til databehandling udviklet af VandCenter Syd Holding as som anført på siderne 38-42.

Denne konklusion skal læses i sammenhæng med vores øvrige kommentarer i denne erklæring.

Hvad vi erklærer os om

Omfanget af vores arbejde var at opnå begrænset sikkerhed om udvalgte indikatorer markeret med * i afsnittet ’Indikatorer’ på siderne 3536 i ansvarlighedsrapporten.

Vores konklusion er afgivet med begrænset sikkerhed.

Anvendte faglige standarder og grad af sikkerhed Vi udførte erklæringsopgaven med begrænset sikkerhed i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført) “Andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger”, og hvad de rapporterede drivhusgasemissioner angår i overensstemmelse med ISAE 3410 “Erklæringsopgaver med sikkerhed om opgørelser af drivhusgasser”. Kvantificeringen af drivhusgasemissioner er behæftet med en iboende usikkerhed på grund af ufuldstændig videnskabelig viden, der bruges til at bestemme emissionsfaktorerne og de nødvendige værdier for at kombinere emissioner af forskellige gasser.

Omfanget af en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed er betydeligt mindre end en erklæringsopgave med høj sikkerhed hvad angår både risikovurderingsprocedurer, herunder forståelse af de interne kontroller, og de udførte procedurer til håndtering af de vurderede risici. Den opnåede sikkerhed, der opnås ved en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, er således betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis vi havde udført en erklæringsopgave med høj sikkerhed.

Vores uafhængighed og kvalitetsstyring

Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i de etiske regler for revisorer, International Code of Ethics for Professional Accountants (IESBA Code), udstedt af International Ethics Standards Board

for Accountants, der bygger på de grundlæggende gritet, objektivitet, faglig kompetence professionel adfærd og etiske krav gældende

PwC er underlagt international standard Control 1, og anvender således et omfattende herunder dokumenterede politikker holdelse af etiske krav, faglige standarder øvrig regulering. Vores arbejde er udført team med erfaring inden for bæredygtighedsrapportering.

Forståelse af metoder for måling

De udvalgte indikatorer skal læses anførte dataopgørelsesmetoder, som arbejde og anvende.

Fraværet af en generelt gældende om bæredygtighed, som man kan ring og opgørelse af indikatorer om anvende forskellige, men acceptable, sammenligneligheden mellem forskellige skellige perioder.

Udført arbejde

Vi forventes at planlægge og udføre kunne overveje risikoen for væsentlig gørelsesmetode. I denne forbindelse, vurdering, har vi:

• gennemført forespørgsler og foretaget svarlige for at kunne vurdere processer koncernsystemer og kontroller udført

• foretaget stikprøvevis kontrol af de med * til underliggende dokumentation ligheden af dataopgørelsesmetoder metoder for databehandling til udarbejdelse i afsnittet ’Indikatorer’,

• foretaget analytisk kontrol af de udvalgte viklingsforklaringer,

• vurderet den samlede fremstilling katorer i ansvarlighedsrapporten,

• vurderet det samlede, opnåede bevis.

Vurdering af øvrige informationer ansvarlighedsrapporten VandCenter Syd Holding as’ ledelse er om ESG og bæredygtighed anført i

udvalgte indikatorer Bilag 5

grundlæggende principper om intekompetence og fornøden omhu, fortrolighed, gældende i Danmark.

standard om kvalitetsstyring, Quality omfattende kvalitetsstyringssystem, politikker og procedurer vedrørende overstandarder og gældende krav i lov og udført af et uafhængigt tværfagligt bæredygtighedsrapportering.

måling og rapportering og forstås i sammenhæng med de som ledelsen har eneansvar for at ud-

praksis for opgørelse af indikatorer henholde sig til hvad angår vurdeom bæredygtighed, gør det muligt at acceptable, måleteknikker, hvilket kan påvirke forskellige virksomheder og mellem for-

Vores konklusion vedrørende de udvalgte indikatorer på siderne 35-36 omfatter ikke øvrige informationer om ESG og bæredygtighed, og vi erklærer os ikke herom. I forbindelse med vores gennemgang af de udvalgte indikatorer har vi læst øvrige informationer om ESG og bæredygtighed i ansvarlighedsrapporten 2022, og i den sammenhæng vurderet om øvrige informationer om ESG og bæredygtighed i væsentligt omfang er inkonsistente med anførte udvalgte indikatorer og vores opnåede viden eller på anden måde synes at være væsentligt fejlbehæftede. Vi har intet at rapportere desangående.

Ledelsens ansvar

VandCenter Syd Holding as’ ledelse er ansvarlig for:

• at opstille, implementere og vedligeholde intern kontrol vedrørende relevant information til opgørelse af udvalgte indikatorer, herunder tilsikre at data er uden væsentlige fejlinformationer, uanset om de skyldes fejl eller besvigelser,

• at etablere objektive principper for opgørelsen af de udvalgte indikatorer,

• at opgøre og rapportere de udvalgte indikatorer i henhold til anførte dataopgørelsesmetoder, og

• indholdet af ansvarlighedsrapporten.

Vores ansvar

Vi er ansvarlige for:

udføre vores arbejde med henblik på at væsentlig fejlinformation i anførte dataopforbindelse, og på grundlag af vores faglige

foretaget interviews med koncernanprocesser til konsolidering, brug af udført på koncernniveau, de udvalgte indikatorer markeret dokumentation og vurderet tilstrækkedataopgørelsesmetoder samt efterlevelse af anførte udarbejdelse af udvalgte indikatorer

udvalgte indikatorer og anførte udfremstilling og præsentation af udvalgte indibevis.

informationer om ESG og bæredygtighed i er ansvarlig for øvrige informationer ansvarlighedsrapporten 2022.

• at planlægge og udføre vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at de udvalgte indikatorer for perioden 1. januar – 31. december 2022 er opgjort, i alle væsentlige henseender, i overensstemmelse med den anførte dataopgørelsesmetode,

• udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed på grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis, og

• rapportere vores konklusion til VandCenter Syd Holding as’ interessenter.

Odense, 28. marts 2023

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR no. 3377 1231

Claus Dalager

Jens Pultz Pedersen Statsautoriseret revisor Civilingeniør

VandCenter Syd

Vandværksvej 7

5000 Odense C

Tlf. 63 13 23 33

E-mail: info@vandcenter.dk

Web: vandcenter.dk

Find os også på:

Facebook og LinkedIn

dit vand vores element