Anvarlighedsrapport 2023 - VandCenter Syd

Naturprojekt Holmehave er til gavn for grundvandsbeskyttelse, udvaskning af kvælstof til Odense Fjord og biodiversitet.

s. 8

s. 22

Havet og fjorden er under pres fra bl.a. miljøfremmede stoffer.

s. 12

Pilotanlæg indfanger fosfor fra spildevandsslam.

•

•

•

•

Forord

Kære læser

Velkommen til VandCenter Syds Ansvarlighedsrapport 2023, som er den årlige afrapportering af vores udfordringer og indsatser i forhold til vores samfundsansvar.

2023 har været et år med ekstremt meget nedbør, der er faldet over lange perioder gennem både vinter, sommer og efterår og som voldsomme skybrud i sensommeren. Det har for alvor sat kloaksystemet under pres, og det påvirker vores forretning på mange områder. Det giver travlhed i kunderådgivningen, når vores kunder oplever vand i deres kældre. Og det sætter fokus på vores regnvandsløsninger, hvor vi ofte arbejder med at løse flere problemer i samme projekt.

Som vandselskab er vi samtidig underlagt en række politiske reguleringer, som sætter rammerne for, hvordan vi kan prioritere vores opgaver i løbet af året. Disse rammer ændrer sig, når der kommer ny lovgivning på området, og vi skal hele tiden være klar til at arbejde målrettet med de krav, der stilles til os.

En revision af vandsektorloven – som regulerer økonomien i vandsektoren – er udskudt på ubestemt tid, og i mellemtiden vil den nuværende regulering og effektiviseringskrav være gældende. Til gengæld er en ny regulering af spildevandsrensning på vej fra EU gennem byspildevandsdirektivet, og vi må også forvente øgede krav til bl.a. energineutralitet og rensning for miljøfremmede stoffer.

Et nyt EU-direktiv med krav til virksomheders bæredygtighed kommer til at portering de kommende år - ligesom virksomheder fremover efterspørger portering.

Vi giver input til kommende lovgivning ening DANVA. Gennem vores udviklingsaktiviteter tiden at være på forkant med udviklingen, nye lovgivning til glæde for både te vi at oprette et nyt område i Udvikling. Dette gjorde vi bl.a. bæredygtighed og udviklingsaktiviteter

Vores aktiviteter og viden har stor land, og vi modtager derfor mange stede på flere projekter rundt omkring vi med vores viden om vand i lande Indien og Ukraine.

VandCenter Syd lægger vægt på hed, der lever op til sit samfundsansvar. derfor status over begivenheder

i 2023. Vil du mere i dybden, kan porten se udviklingstal inden for virksomhed. Ligesom du selvfølgelig

arbejde på vandcenter.dk og sociale

virksomheders rapportering om påvirke VandCenter Syds rapligesom vi må forvente, at andre efterspørger data hos os til deres rap-

lovgivning via vores brancheforudviklingsaktiviteter søger vi hele udviklingen, og vi ser frem til den både miljø og kunder. I 2023 valgi VandCenter Syd: Bæredygtig for at styrke vores arbejde med udviklingsaktiviteter yderligere.

stor interesse i både ind- og udmange gæster, ligesom vi er til omkring i verden. Her bidrager lande som bl.a. Etiopien, Kenya, på at være en ansvarlig virksomsamfundsansvar. I denne rapport gør vi begivenheder og aktiviteter i virksomheden kan du i bilagene bagerst i rapfor forskellige områder af vores selvfølgelig løbende kan følge vores sociale medier.

God læselyst!

Mads Leth Direktør

Forretningsmodel

Skovrejsning beskytter grundvandet

Internationale opgaver

Kunde i fælleskloakeret område

Vandværk

Oppumpet grundvand

Vandtab i ledningsnettet

Kunde i separatkloakeret område

Vejbed

Regnvand

Solgt drikkevand Spildevand

Regn- og spildevand

Vores mission

Vand er grundlaget for liv – for mennesker og natur. Vi værner om vandet og går forrest i den bæredygtige udvikling.

Vi beskytter grundvandet og sikrer rent drikkevand. Vi tager os af spildevandet og er med til at skabe sunde vandmiljøer. Vi tager hånd om regnvandet og er med til at forme fremtidens grønne byer.

VandCenter Syd er et af Danmarks største vandselskaber og ejes af Odense og Nordfyns kommuner.

Vores forretning

5 vandværker

177.766 drikkevandskunder

9,2 mio. m3 solgt drikkevand

Renseanlæg

8 renseanlæg

238.129 spildevandskunder

Drikkevand Grundvand

Regnvand Spildevand Overløb

Renset spildevand

34,5 mio. m3 renset spildevand

Fælles kloaksystem

Regnvand

Overløb fra kloak til natur

Spildevand til renseanlæg

Renset spildevand

El- og varmesalg

Produktion af grøn energi Biogødning

Drikkevand

Vi beskytter grundvandet, så vi kan forsyne fremtidens generationer med drikkevand.

Vi sikrer en stabil forsyning af drikkevand i høj kvalitet.

Drikkevand af høj kvalitet

Drikkevand i Danmark skal overholde strenge krav, og hos VandCenter Syd har vi fokus på at sikre drikkevand, der overholder alle grænseværdier. Det gør vi bl.a. gennem skrappe hygiejnekrav og risikostyring i den daglige drift og ved at teste vores vandkvalitet – ligesom vi arbejder for at beskytte de områder, hvor vi indvinder grundvand.

I 2023 har vi bidraget til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i både Odense Kommune, Assens Kommune og Nordfyns Kommune samt givet høringssvar til indsatsplanen i Faaborg-Midtfyn kommune. Alle planer afventer nu politisk godkendelse.

Sammen med Odense Kommune, Region Syddanmark og GEUS har vi indgået aftalen Partnerskab om bæredygtig forvaltning af grundvandet i Odense Kommune, der bl.a. fokuserer på at beskytte grundvandsressourcen mod forurening.

Derudover deltager vi i en række samarbejder og udviklingsprojekter, som fokuserer på drikkevandskvalitet.

På vandcenter.dk/forurening kan du læse mere om, hvordan vi håndterer udfordringer med miljøfremmede stoffer og sikrer drikkevand af høj kvalitet.

Samarbejde om drikkevandskvalitet

Vi ønsker hele tiden at blive klogere på, hvordan vi sikrer den bedst mulige drikkevandskvalitet til vores kunder, og det gør vi bl.a. gennem udviklingsprojekter i samarbejde med andre.

• Gennem samarbejdet i InSa-Drikkevand har vi bidraget til en massescreening af vand fra et bredt udsnit af vandværker i Danmark for at afdække evt. nye problemstoffer. Denne viden kan på sigt give os endnu bedre forudsætninger for dels at udvikle målrettede rensemetoder, dels at beskytte grundvandet.

• Sammen med andre forsyninger og samarbejdspartnere har vi igangsat et projekt under navnet AQUAPLEXUS, der skal udvikle en ny standardiseret analysemetode. Metoden er en såkaldt non-target-screening, som kan finde stort set alle stoffer i en enkelt vandprøve. På den måde finder vi ikke kun de specifikke stoffer, vi leder efter, men bliver også opmærksomme på eventuelt indhold af andre uønskede stoffer.

• Sammen med en række samarbejdspartnere har vi afsluttet udviklingsprojektet Smart Re-design of Drinking Water Production. I projektet har vi undersøgt, hvordan vandværksfiltre kan opbygges, så man får en mere robust og effektiv filtreringsproces, hvor vandkvaliteten ikke påvirkes af udsving i produktionen. Projektet har primært fokuseret på, hvordan nye filtre skal opbygges, men erfaringerne kan også bruges til at optimere vores eksisterende vandværksfiltre.

Overskridelser

I 2023 har vi haft seks overskridelser lovpligtige vandprøver udtaget har vi haft tre mikrobielle overskridelser vandsposte og to overskridelser egenkontroller, som vi gennemfører drikkevandsystemet. Desuden på indhold af jern og/eller vandets

Overskridelser i drikkevandet

overskridelser af bakterietal på de udtaget hos forbrugere. Derudover overskridelser ved vores drikkeoverskridelser af bakterietal i vores ekstra gennemfører forskellige steder på Desuden har vi haft 13 overskridelser vandets klarhed.

Alle sager er håndteret i tæt samarbejde med myndighederne, og der var i ingen af tilfældene risiko for forbrugernes sundhed.

Læs mere om vores vandkvalitet, overvågning og håndtering af overskridelser på vandcenter.dk/vandkvalitet

Ingen miljøfremmede stoffer over grænseværdien

Vi har ikke haft fund over grænseværdien af hverken pesticidrester eller andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet fra vores vandværker i 2023.

Andre steder i landet har der været fund af bl.a. PFAS-stoffer i drikkevandet. Hos VandCenter Syd har vi ikke haft fund af PFAS, og vi har heller ikke haft problemer med nitrat i drikkevandet, som er et problem andre steder. Sidstnævnte har vi kun fundet i meget lave værdier langt under grænseværdien. Læs mere på vandcenter.dk/vandkvalitet

Drikkevandsprisen 2023

Fra 2023 blev vores Grundvandspris til en Drikkevandspris, fordi vi ønsker at sætte fokus på det danske drikkevand i bredere forstand – hele vejen fra undergrunden til forbrugernes vandhaner. Prisen er stadig på 50.000 kr. og gives for en ekstraordinær eller nytænkende indsats i forhold til drikkevand.

I 2023 gik prisen til Loren Ramsay, der gennem årelang forskning og undervisning har bidraget til vigtig ny viden og løsninger til forbedring af den danske grundvands- og drikkevandskvalitet. Fra kortlægning og beskyttelse af grundvandet til drikkevandsbehandling på vandværker og udvikling af nye metoder.

Loren

I 2023 færdiggjorde vi et blødgøringsanlæg

Blødgøring af drikkevandet

Grundvandet i vores indvindingsområde kalk, og vores drikkevand har betegnelsen tidligere kundeundersøgelser kan vand med et lavere kalkindhold.

Derfor besluttede vores bestyrelse ter Syd i fremtiden skal levere blødgjort kunder. Næste skridt er at planlægge, res blødgøringsanlæg, der kan for drikkevand. Her skal al vores forsøgsanlæg inddrages.

Ramsay (th.) fik overrakt Drikkevandsprisen 2023 af VandCenter Syds direktør Mads Leth (tv.) på DANVAs Dansk Vand Konference den 22. november.

drikkevandet

indvindingsområde indeholder meget betegnelsen ”temmelig hårdt”. Af kan vi se, at mange kunder ønsker kalkindhold.

bestyrelse i foråret 2023, at VandCenblødgjort drikkevand til alle vores planlægge, hvordan der kan installedække vores forsyningsområde viden og erfaringer fra tidligere

Når den overordnede planlægning er på plads, skal Odense Kommune som vores myndighed give den endelige godkendelse, før den egentlige projektering og udbudsfase kan gå i gang.

Hvis projektet godkendes, forventer vi at kunne forsyne alle vores kunder med blødgjort drikkevand senest ved udgangen af 2030.

Vandets hårdhedsgrad 15-19

blødgøringsanlæg på Dalumværket, som fra 2024 skal levere blødgjort vand til Nyt OUH via en direkte ledning.

Vi renser grundvand

Omfanget af pesticidrester i grundvandet har de seneste år været så omfattende, at vi i 2022 fik godkendelse fra Odense Kommune til at rense vandet fra udvalgte boringer med kulfilter. Der er tale om boringer, hvor vandet har et højt indhold af pesticid-nedbrydningsproduktet DPC (desphenyl-chloridazon), som kulfiltreringen har vist sig effektiv overfor. Det første anlæg blev sat i drift i sommeren 2022, og i 2023 blev der opsat anlæg på yderligere to boringer.

Erfaringerne fra det første anlæg har vist, at kulfilteret kan rense effektivt i væsentligt længere tid end forventet, før der er behov for at udskifte det.

Kulfilterrensningen har betydning for den fremtidige forsyningssikkerhed, da den gør det muligt at indvinde grundvand fra boringer, som vi ellers kun i begrænset omfang eller slet ikke kunne bruge. Metoden kan dog ikke rense for alle typer af miljøfremmede stoffer. Grundvandsbeskyttelse er derfor fortsat den vigtigste brik i en langsigtet strategi, hvor vi arbejder for at kunne levere drikkevand fra rent grundvand.

Kulfilteranlæg ved Lindved kildeplads.

Grundvandsbeskyttelse

I VandCenter Syd arbejder vi strategisk telse, som handler om at forhindre vandsmagasiner. I vores arbejde – særligt mod miljøfremmede stoffer vi os af forskellige løsninger:

• Skovrejsning

• Dyrkningsaftaler

• Lukning af gamle brønde og boringer

• Kampagner til private haveejere

• Bæredygtig indvinding

Holmehave kildeplads - østlige

Grundvandsbeskyttelse

strategisk med grundvandsbeskytforhindre forurening af vores grundarbejde med at beskytte grundvandet stoffer fra overfladen – benytter

boringer haveejere om giftfri have

Når vi indgår dyrkningsaftaler eller rejser skov, stiller vi krav om, at der ikke må anvendes sprøjtegifte i området.

Arbejdet med grundvandsbeskyttelse løser ikke problemerne med forurening her og nu, men vil på langt sigt bringe os nærmere målet om at producere drikkevand baseret på rent grundvand.

Naturprojekt Holmehave

Naturprojekt Holmehave er et eksempel på et partnerskabsprojekt, hvor vi sammen med Hedeselskabet og Assens Kommune vil skabe et stort skov- og naturområde, der både skal beskytte grundvandet på VandCenter Syds største kildeplads og mindske udvaskningen af næringsstoffer til Odense Fjord. Vi medfinansierer jordkøb med 50 % i de dele af projektområdet, hvor der skal rejses skov for at beskytte grundvandet. For denne medfinansiering får vi en deklaration på arealet, der giver os den bedst mulige sikring af, at grundvandet er beskyttet i al fremtid.

Projektet nåede en vigtig milepæl i 2023, hvor der blev erhvervet ca. 300 hektar jord. På omkring to tredjedele af arealet forventer vi, at der kan rejses skov, mens resten vil indgå i et vådområde. Der forhandles fortsat om yderligere køb af jord i de kommende år. Projektet har desuden fået tilsagn om støtte fra Drikkevandsfonden på 1,9 mio. kr. Der har været stor faglig interesse for projektet, som opnår gode resultater på flere bundlinjer og dermed kan løses og finansieres af flere i fællesskab.

Læs mere om projektet på vandcenter.dk/holmehave.

Brylle Vandskov

I Brylle Vandskov ved vores kildeplads i Borreby er der også udsigt til udvidelser. Her har vi fornyet vores partnerskabsaftale med Hedeselskabet for en periode på fem år med hensigt om at tilføje op til 100 hektar skov til området.

Grundvandskronen

Som kunde hos VandCenter Syd betaler du 1 kr. til grundvandsbeskyttelse for hver m3 vand, du bruger. Det gav os i 2023 godt 9,2 mio. kr. til formålet, hvor en stor del især er brugt til Holmehave kildeplads.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Størstedelen af vores boringer er vurderet til at have behov for beskyttelse, og det samlede BNBO-areal på vores kildepladser er i alt 357 hektar. Vi har i 2023 fortsat vores arbejde med BNBO, som primært baserer sig på frivillige aftaler med lodsejerne om ikke at bruge pesticider omkring boringerne. Det er en svær og langsommelig proces.

I årets løb har vi fået beskyttet et areal på 37 hektar som led i BNBO-indsatsen. Arealet er en delmængde af det store areal, der er blevet erhvervet til Naturprojekt Holmehave. I 2024 vil forhandlingerne med lodsejerne forsætte på de BNBO-arealer, hvor vi endnu ikke er i mål med indsatsen. Arbejdet med BNBO er en del af vores samlede indsats for grundvandsbeskyttelse. Drikkevandsboringer i brug

Et godt år for grundvandsbeskyttelsen

I 2023 har vi via medfinansiering af skovrejsning eller dyrkningsaftaler fået grundvandsbeskyttet et areal på 249 hektar. Det betyder, at vi nu i alt har beskyttet eller indgået aftaler om beskyttelse for et samlet areal på 1.042 hektar over vores grundvandsressourcer, se figur 1. Det svarer til 45 % af det samlede beskyttelsesbehov jf. prognosen i vores Strategi for grundvandsbeskyttelse. Det resultat er vi godt tilfredse med, og med Naturprojekt Holmehave og vores BNBO-indsats forventer vi fortsat gode resultater i 2024. I vores Strategi for grundvandsbeskyttelse kan du også læse om behovet for en fortløbende indsats, så vi i år 2050 kan producere drikkevand baseret på rent grundvand.

Areal i ha

Udviklingen i grundvandsbeskyttelse

Areal med behov for beskyttelse

jf. prognose i vores strategi for grundvandsbeskyttelse

Figur 1: Udviklingen i arealer, hvor grundvandet allerede er beskyttet, eller der er indgået aftaler om grundvandsbeskyttelse.

Spildevand

Når vores kunder har brugt vand, løber det i kloakken og videre til vores renseanlæg. vi vandet og sender det tilbage til naturen. Det giver os et vigtigt ansvar for for at passe godt på den våde natur omkring os.

Alle rensekrav opfyldt

Vi afleder og renser spildevand fra Odense og Nordfyns kommuner hver dag året rundt. I 2023 rensede vi 34,5 mio. m3 spildevand på vores renseanlæg.

Organisk stof i renset

Lovgivningen definerer en række krav til, hvordan spildevand skal renses, før det må komme ud i naturen. På renseanlæggene skal vi fx måle for organisk stof, kvælstof og fosfor i det rensede spildevand. Også i 2023 overholdt vi rensekravene og lå et godt stykke under de lovmæssige grænseværdier for alle tre stoffer.

Se graferne i figur 2, 3 og 4.

Figur 2: Indhold af organisk stof i det Organisk stof

i renset

Figur 3: Indhold af kvælstof i det rensede

Figur 4: Indhold af fosfor i det rensede

renseanlæg. Her renser for folkesundheden – og

Grænseværdi renset spildevand

det rensede spildevand (mg/l).

Grænseværdi renset spildevand

2021 2022 2023 rensede spildevand (mg/l).

Nye udledningstilladelser

Vi driver en række spildevandsanlæg og har derfor også en række udledningstilladelser for de steder, hvor vi leder vand ud i naturen.

2021 2022 2023 renset spildevand

Grænseværdi

2021 2022 2023 rensede spildevand (mg/l).

Vi arbejder med at ajourføre vores tilladelser, da både vilkår, metoder og vores viden om de vandløb, vi udleder til, har udviklet sig. Det er en tidskrævende proces, som kommer til at strække sig over en årrække.

I 2022 ansøgte vi Odense Kommune om syv nye tilladelser, og i 2023 afventede vi fortsat kommunens sagsbehandling. Arbejdet med udledningstilladelser fortsætter også i 2024.

Kontrol, afvigelser og læring

Vi overvåger året rundt, om vores spildevandsbehandling lever op til kravene. Det sker både på vores eget laboratorium og hos et eksternt analysefirma. Finder vi overskridelser eller afvigelser, orienterer vi myndighederne og iværksætter tiltag til at løse problemet. Vi registrerer afvigelserne i vores kvalitetssystem, der samler årsagsanalyser, løsninger og evaluering for at fastholde læring og forebygge lignende situationer i fremtiden.

PFAS i slam

Ophobning af svært nedbrydelige PFAS-stoffer har i de seneste år vist sig at være en udfordring i stort set alle afkroge af samfundet – også i spildevandsbranchen. Vi har stor opmærksomhed på problematikken, som vi håndterer både med overvågning og projekter til at udvikle renseløsninger.

Slam forurenet cadmium

I januar 2023 opdagede vi en forurening mium i slammet på Bogense renseanlæg. tes, at der var udledt cadmiumholdigt Cadmium er giftigt for både mennesker lagt strenge retningslinjer.

Forureningen blev afsløret via vores lyser. De forhøjede cadmiumværdier

gense i en periode skulle deponeres ter og ikke måtte anvendes som som det normalt bliver. Denne slam satte vi i gang, så snart vi opdagede

Når vi opdager en forurening som myndighederne, som står for Desuden følger vi op med hyppige ugentlige – indtil slammet igen

Da slam analyseres månedligt, kan stede i op til en måned, før den I perioden før vi blev klar over forureningen, de slam indgået i den normale bliver til biogødning, der køres på der der nogle grænseværdier. Disse løbet af perioden, fordi biogødningen flere forskellige renseanlæg, og der

Vi tester slammet fra alle vores PFAS-stoffer, som Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier for. I vejledende værdier for højt indhold vest renseanlæg.

med

forurening med tungmetallet cadrenseanlæg. Forureningen skyldcadmiumholdigt spildevand til kloakken. mennesker og miljø og er undervores faste månedlige slamanacadmiumværdier betød, at slammet fra Bodeponeres på Odense Nord Miljøcensom biogødning på landbrugsjord, deponering af det forurenede opdagede forureningen.

som denne, anmelder vi det til at opspore forureningskilden. hyppige analyser – i dette tilfælde overholder alle grænseværdier.

kan forureningen have været til den blev opdaget på laboratoriet. forureningen, har det forureneslambehandling, hvor slammet på landbrugsjord. Også her gælDisse er ikke blevet overskredet i biogødningen er produktet af slam fra der derfor er sket en fortynding.

Udslip af slam fra

Hofmansgave renseanlæg

På det lille renseanlæg Hofmansgave på Nordfyn medførte en driftsmæssig fejl, at størstedelen af anlæggets aktive slam blev skyllet ud i vandmiljøet i forbindelse med de meget store nedbørsmængder i januar 2023. Det aktive slam er en grumset væske, som rummer de vigtige bakterier, der renser spildevandet biologisk ved at omdanne og fjerne næringsstoffer.

Hændelsen betød, at Odense Fjord fik tilført en større mængde iltforbrugende bakterier end normalt. Vi har indberettet hændelsen til myndighederne og har efterfølgende justeret vores procedurer for at undgå en lignende situation i fremtiden.

vores renseanlæg for 22 forskellige Miljøstyrelsen indtil videre kun har defineret

I 2023 fandt vi i forhold til disse indhold af PFAS i slammet fra Nord-

Vi har identificeret kilden til den høje PFAS-belastning og er i dialog med både den pågældende virksomhed og myndighederne om en løsning.

Hofmansgave renseanlæg set fra luften.

”Kemisk fingeraftryk” skal afsløre miljøfremmede

Virksomheder, landbrug og husholdninger i Europa bruger i dag mere end 100.000 forskellige kemikalier, herunder medicin, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Mange af kemikalierne er miljøskadelige og ender i spildevandet. Men hvilke –og i hvilke koncentrationer – kan man ikke se ud af de standardanalyser, som laves på spildevand i dag.

Vi deltager derfor i projekt VANDALF, der udvikler en ny metode til at afdække miljøfremmede stoffer i spildevand. Idéen er at tage et ”kemisk fingeraftryk” af vandprøven – dvs. en kortlægning af stofferne i den – og sammenholde det med en analyse af vandprøvens giftighed. På den måde vil man kunne afsløre skadeligheden af specifikke stoffer i prøven – også dem, man ikke bevidst har ledt efter.

Det giver bedre forudsætninger for at gør spildevandet skadeligt for vandmiljøet. at kunne optimere vores renseteknologi cere udledningen af de miljøfremmede

I 2023 er der udtaget og analyseret af vores renseanlæg samt tre anlæg bruges til at teste, udvikle og validere de. Analysearbejdet fortsætter i 2024.

VANDALF er støttet af Innovationsfonden bejde med Københavns Universitet,

Et nyt renseanlæg på Nordfyn skal bl.a. bidrage til at mindske belastningen af Odense Fjord. Foto: Morten Knudsen, Pegasus Reklame & Marketing.

Nyt renseanlæg på Nordfyn

stoffer at vurdere, hvilke stoffer der vandmiljøet. Og ikke mindst for renseteknologi til at fjerne eller redumiljøfremmede stoffer i fremtiden.

spildevandsprøver fra fem i Storkøbenhavn. Prøverne validere projektets analysemeto2024.

Innovationsfonden og foregår i samarBIOFOS og Eurofins.

I 2023 offentliggjorde vi planer om at etablere et nyt renseanlæg og en ny udløbsledning på Nordfyn. Det nye anlæg skal erstatte seks mindre anlæg, som er utidssvarende. Projektet vil implementere ny renseteknologi og reducere udledningen til Odense Fjord, som er miljømæssigt hårdt belastet. Se mere om planerne på vandcenter.dk/nytrenseanlaeg

Planerne kommer til at påvirke mange på Nordfyn, og derfor har borgerne mulighed for at give deres mening til kende. Der blev taget hul på den offentlige høringsproces i 2023. Ved udgangen af året var placeringen af det nye renseanlæg og den nye udløbsledning endnu ikke afgjort.

Overløb

Overløb fungerer som en slags nødventil, der skal forhindre vand fra kloakkerne i at løbe "tilbage" ind i folks huse, hvis kloaksystemet bliver overfyldt – typisk ved store mængder regn. I de situationer ledes det overskydende vand via overløbsbygværker ud i naturen uden den sædvanlige renseproces.

Overløb påvirker vandmiljøet, og derfor følger vi nøje udviklingen i vores overløb, nedbørsmønstre og miljøtilstanden i de vandløb, vi udleder vand til. Samtidig anlægger vi forskellige former for regnvandsløsninger, der holder vandet ude af kloakken (se kapitlet Regnvand).

Kommunernes spildevandsplaner definerer rammerne for, hvilke overløb vi skal prioritere at arbejde på i en given periode. Det sker ud fra en afvejning af bl.a. sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske hensyn.

Stor stigning i overløb i rekordvådt år

Vores samlede overløbsmængde i 2023 var 2,92 mio. m3. Tallet omfatter overløb fra kloakker og regnvandstanke på renseanlæg i Odense og Nordfyns kommuner. Overløbstallet er historisk højt og mere end en fordobling af overløbstallet fra 2022. Den store mængde overløb afspejler, at 2023 blev Danmarks vådeste år nogensinde målt (se også side 15).

Kloaksystemet blev ikke kun udfordret af regnmængderne fra oven, men også af den forhøjede vandstand i vandløbene, som regnen medførte. Især Odense Å stod flere gange så højt, at åvandet ”løb baglæns” ind i kloaksystemet og medførte overløb. Vi undersøgte derfor, om det kunne undgås ved at bygge om og montere kontraklapper på udvalgte overløbsbygværker. Dette arbejde fortsætter i 2024.

Filter renser overløbsvand

Overløb fra renseanlæg sker som end anlægget kan rumme og rense. be mere plads” til vandrensning – og derved reducere påvirkningen i 2023 at teste på Søndersø Renseanlæg stormwater treatment module

Modulet er et kompakt system med renser slampartikler ud af vandet.

Vi har installeret filtermodulet i renseanlæg, så eventuelle overløb filteret og undergå en mekanisk overløbenes påvirkning af miljøet. ler resultaterne i de kommende

RESEAU

Viser metoden sig at være effektiv, kompakte filter relativt nemt indpasses både større og mindre anlæg.

overløbsvand

som bekendt, når der er mere vand, rense. Men er det muligt at ”skavandrensning inden for anlæggets rammer påvirkningen af overløb? Det begyndte vi Renseanlæg ved hjælp af et såkaldt module. med otte fintmaskede filtre, som vandet.

regnvandstanken på Søndersø overløb fra tanken vil løbe igennem mekanisk rensning. Målet er at mindske miljøet. Vi fortsætter testen og måkommende år som led i EU Life-projektet effektiv, kan det indpasses på

Kan ombygninger hjælpe vandmiljøet?

Vi deltager i projekt OVERLØB sammen med andre danske vandselskaber, universiteter og private virksomheder. Projektet skal give viden og værktøjer til at styre eksisterende afløbssystemer på den måde, der er mest nænsom over for miljøet.

Hos VandCenter Syd har vi i 2023 ombygget to overløbsbygværker for at undersøge, om forskellige typer af mindre ombygninger har en positiv effekt på vandmiljøet. Frem til midten af 2024 bliver der indsamlet og analyseret måledata for at vurdere dette. Man ser både på den hydrauliske effekt (vandmængder og hastighed) og på indholdet af stoffer i det overløbsvand, som ender i vandløbet.

Viser de nye ombygninger gode resultater, kan løsningen udbredes både hos os og til resten af landet.

Projekt OVERLØB er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

Nye pumper mod affald i afløbet

Vådservietter, klude og andet uvedkommende affald i kloakken er en velkendt udfordring i spildevandsbranchen. Vi har gennem flere år kæmpet med pumper, der blev stoppet til og ødelagt af affald – med mange og dyre reparationer til følge.

Men i 2023 kunne vi konstatere, at vi fuldstændig har elimineret pumpestop på de fire mest udsatte steder efter at have indført en ny pumpeteknologi.

De nye pumper er selvrensende, gent styring, der kan registrere skiftningen har betydet, at vores langt færre timer på at udbedre stadig et vigtigt budskab til vores skraldespand.

selvrensende, sidder dybere og har intelliregistrere begyndende tilstopning. Udvores medarbejdere nu skal bruge tilstoppede pumper. Det er dog vores kunder, at toilettet ikke er en

Medarbejder fjerner klude fra en tilstoppet pumpestation, før den nye pumpeteknologi blev indført.

Når man ikke kan komme af med vandet

En af vores vigtigste opgaver er at sørge for, at kunderne kan komme af med deres spildevand døgnet rundt – året rundt. Det er vores mål, at ingen kunder skal opleve afløbsstop på mere end fire timer. I 2023 havde vi desværre fire tilfælde, hvor vi ikke kunne leve op til dette mål. Årsagerne var forskellige – fra fysiske blokeringer til kraftige nedbørsmængder – men i alle tilfælde satte vi afhjælpende foranstaltninger i gang så hurtigt som muligt, indtil der igen var ”hul igennem” for spildevandet.

Regnvand

Vi har som vandselskab ansvar for at bidrage til en velfungerende og bæredygtig regnvand – for at beskytte naturen mod forurening og samfundet mod oversvømmelser.

Regn i rekordmængder gav udfordringer

Året 2023 var helt ekstraordinært regnfuldt. Der faldt i gennemsnit 906 mm regn i Danmark, hvilket er den højest målte mængde årsnedbør, siden man begyndte at måle i 1874. Den gennemsnitlige årsnedbør ligger på 759 mm ifølge DMI.

Vores egne regnmålere viste, at bør i Odense. Det er en del over Kommune på 744 mm. Én af vores Odense C) registrerede endda over

Regnen faldt bl.a. som kraftige meren – og som konstant og øvrige måneder, hvor vi både havde og juli, der nogensinde er målt i

De store regnmængder var en vores ejerkommuner og os som ikke kapacitet til at rumme de store ner kraftigt, og det medfører bl.a. løb og vand på terræn.

Især sommerens skybrud var årsag på vejene flere steder. Vi modtog kunder, der havde fået vand i kælderen.

Over for kunderne har vi kommunikeret, selv har ansvaret for at sikre sin skader i tilfælde af skybrud.

Figur 5: Årlig nedbør i Odense målt af VandCenter Syds regnmålere. I 2023 faldt der 937 mm nedbør.

Som vandselskab har VandCenter den såkaldte ”hverdagsregn”.

bæredygtig håndtering af oversvømmelser.

at der i 2023 faldt 937 mm nedover DMI's gennemsnit for Odense vores målere (på Tolderlundsvej i over 1.000 mm regn.

regnskyl og skybrud i sensomvedvarende regn i nogle af de havde den mest regnfulde januar Danmark.

en udfordring for vores kunder, vandselskab. Kloaksystemet har store mængder vand, når det regbl.a. kælderoversvømmelser, overårsag til oversvømmelser og vand modtog en række henvendelser fra kælderen.

kommunikeret, at man som grundejer bolig mod oversvømmelse og VandCenter

ansvaret for at håndtere

Der var vand på flere gader, da Skibhus-kvarteret i Odense blev ramt af skybrud i sommeren 2023.

Skybrud i Skibhuskvarteret

Et af de områder, der blev ramt af skybrud sommeren 2023, var Skibhuskvarteret i det centrale Odense, hvor der faldt store mængder regn på kort tid og med stor intensitet. I en del af dette område har vi sammen med Odense Kommune over en årrække gennemført pilotprojektet Klimaklar i Skibhus med det formål at afhjælpe lokale problemer relateret til regnvand.

Projektet havde skabt en forventning hos lokale beboere om, at de fremadrettet ikke ville opleve problemer i tilfælde af skybrud. Nogle grundejere var derfor utilfredse, da flere beboere i området fik vand i kælderen som følge af skybrud.

Sammen med Odense Kommune dialog med grundejerne og forklarede, vist havde et ønske om at undersøge skybrud. Denne del af projektet lovgivning og manglende mulighed Skibhus-projektet tager hånd om – og selvom projektet dermed afbøder brud, kan det ikke til fulde løse disse Klimaklar i Skibhus i starten af 2024.

Regnvand ledes til Odense Havn

Kommune havde vi efterfølgende en forklarede, at projektet indledningsundersøge og løse udfordringer ift. kunne dog ikke realiseres pga. mulighed for finansiering. Klimaklar i om den såkaldte ”hverdagsregn” afbøder skadevirkninger ved skydisse problemstillinger. Vi afslutter 2024.

Når vi håndterer regnvand, kan vi nogle steder skabe rekreativ merværdi, fx ved grønne bassinløsninger, mens pladsen i byområder kan være trang og kræve andre løsninger. Det gælder fx Odense Havn, hvor vi i løbet af 2024 skal etablere en regnvandsledning fra Havnegade til Toldbodgade nær havnen. Ledningen skal opsamle regnvand og lede det til Odense Havn. Inden regnvandet ledes ud i havnen, bliver olierester, grus og sand i vandet opsamlet i et sandfang og en olieudskiller, som vi har arbejdet på i 2023.

Løsningen blev dyrere end forventet, da jordbundsforholdene ikke var gode og krævede en række foranstaltninger, før der kunne bygges anlæg. Det samlede projekt forventes at være afsluttet i 2025.

Vi adskiller regn- og spildevand

En af de måder, vi aflaster kloakken på, er at adskille regn- og spildevand og aflede det i hvert sit system. På Nordfyn har vi kloakseparereret tre landsbyer, og vi er i gang i Odense-forstaden Stige. Arbejdet i Stige blev i 2023 forsinket af store regnmængder og højtstående grundvand i området. Vi forventer at blive færdige med denne indsats i 2024.

VandCenter Syds kunder har mulighed for at håndtere regnvand på egen grund, frem for at de skal lede regnen til det nye separatkloakerede system. Mange af vores kunder på de nævnte projekter har valgt at holde regnen på egen grund.

Gravearbejde i Kappendrup, hvor vi har adskilt regn- og spildevand.

Nyt vådområde ved Everenden.

Vådområde er teknisk anlæg og grønt udflugtsmål i ét

Regnvand fra Lumby og Stige ledes til vandløbet Everenden, der munder ud i Odense Fjord. Undervejs renses regnvandet ved at løbe igennem et vådområde, som vi har skabt i samarbejde med Odense Kommune og Fjernvarme Fyn. Der blev sidste år mulighed for at besøge det nye vådområde, der – ud over at aflede regnvand –også fungerer som et naturskønt udflugtsmål og levested for planter og dyr.

Hornmaskebien er fundet i et af vores regnbede.

Biodiversitet i regnbede

I et af vores regnbede i Odense-bydelen Bolbro fandt forskere fra Københavns Universitet sidste år to hornmaskebier. Det var et glædeligt fund, da bien sidst blev set i Danmark i 1914.

Regnbedene er tekniske anlæg, der skal håndtere regnvand og aflaste kloaksystemet, men de har også den sidegevinst – eller bivirkning, om man vil – at de understøtter flere forskellige dyre- og plantearter i bymiljøet.

Hornmaskebien blev genopdaget i forbindelse med projektet Det holistiske LAR-vejbed. Her prøver vi sammen med Syddansk Universitet og en række andre projektdeltagere at finde den optimale sammensætning af planter og filterjord til at absorbere og opfange miljøfremmede stoffer, når overfladevand nedsiver i bedet.

I 2024 anlægger vi regnbede efter den opskrift, der bliver udviklet i projektet.

Klogere på regnvand

I det EU-støttede udviklingsprojekt ger vi blandt andet miljøfremmede tinget afstrømning” fra byer der bevæger sig gennem vandmiljøet. Projektet omfatter

Spanien, Frankrig og Italien. primært med GEUS og Københavns

I projektet undersøges det torere overfladevand og indsamle re måleteknologier – og i

Der er bl.a. andet taget prøver ved Bolbro. Det var her, at hornmaskebien

regnvand og løsninger

udviklingsprojekt D4RUNOFF undersømiljøfremmede stoffer i ”regnvandsbe– det vil sige det overfladevand, byen og i sidste ende havner i omfatter 11 partnere fra Danmark, Italien. I Danmark samarbejder vi Københavns Universitet.

også, hvordan man kan moniindsamle data ved hjælp af nyehvilket omfang naturbaserede

regnbed i Odense-bydelen

blev fundet.

løsninger som fx regnbede kan tilbageholde de forskellige miljøfremmede stoffer.

I 2023 undersøgte projektet regnbede og vådområder, der afleder regnvand, i Odense og Spanien. Der blev taget vandprøver fra overfladevand og fra de naturbaserede løsninger for at dokumentere renseeffektiviteten. Undersøgelserne skal bl.a. give et billede af, hvilke stoffer der er i overfladevand fra forskellige byområder, og hvilke forskelle man ser på tværs af Europa. Projektet forløber frem til 2026.

Bæredygtig udvikling

Vi tager ansvar for en bæredygtig udvikling gennem grøn energiproduktion, ressourceeffektivitet og blik for livscyklus. Vi stræber efter et neutralt klimaaftryk virksomhed og gør dette gennem teknologiudvikling, samarbejde og partnerskaber.

Øget energiforbrug og faldende produktion

I 2023 producerede vi selv 93 % af den energi, vi brugte i hele VandCenter Syd. Vi har tidligere været selvforsynende, men i 2023 var vores energiproduktion lavere end året før, og vores energiforbrug var højere, se figur 6.

Vi brugte mere energi, fordi de store regnmængder i 2023 sendte pumper og kloaksystem på overarbejde.

Vi producerede mindre energi, bl.a. fordi energiproduktionen i en periode blev pauset af ombygninger og vedligehold på kedel og gasmotor. Det er disse maskiner, som normalt producerer el og varme baseret på biogas udrådnet fra spildevandsslam.

Faldet i energiproduktion skyldes

mængde end tidligere af et bestemt ligvis giver stor produktion af biogas

Energiproduktionen er til gengæld lagertank med ny teknologi, som biogaspotentiale – samtidig med, sioner.

Da arbejdet med kedel og gasmotor 2024 basis for, at vores energiproduktion

Hårtynde membraner er samlet i kassetter, der sænkes beluftningstanken biologiske rensning.

Energiforbrug og -produktion

gengæld blevet forbedret af en slamsom udnytter mere af slammets med, at den reducerer vores emisgasmotor nu er gennemført, er der i energiproduktion igen kan stige.

Figur 6: Udviklingen i GWh fra 2019-2023. I 2023 brugte vi mere energi, end vi producerede.

Ny renseteknologi sparer energi

Vi har gennem flere år testet MABR i en mindre forsøgsopstilling, og i 2023 kunne vi tage teknologien i brug i fuld skala. MABR har vist sig at være fire gange mere energieffektiv end den klassiske mekaniske metode, og samtidig viser teknologien potentiale for at reducere udledningen af lattergas. Der er dermed fordele for både den energi- og klimamæssige bundlinje. Teknologien er dog forholdsvis dyr at implementere. energiproduktion, klimaaftryk som partnerskaber. skyldes også, at vi modtog en mindre bestemt restprodukt, som almindebiogas – og i sidste ende energi.

membraner kassetter, ned i i den rensning.

I februar 2023 indførte vi såkaldt MABR-teknologi i den daglige drift på Søndersø renseanlæg. Teknologien bruger membraner til iltning i den biologiske rensning på renseanlægget og er både plads- og energibesparende i forhold til traditionelle metoder.

2023

2019 2020 2021 2022

Væk med lattergassen

Lattergas (N2O) dannes på renseanlæg ved den biologiske spildevandsrensning. Lattergas er en yderst potent drivhusgas, som er 298 gange kraftigere end CO2. Derfor gælder det om at reducere denne emission til atmosfæren.

Vi deltager i projektet NACAT, hvor vi tester en ny type katalysator til at fjerne N2O i afgasningen fra overdækkede processer på renseanlægget. I 2023 har vi installeret og testet katalysatoren på en sidestrøm på Ejby Mølle renseanlæg. Vi forventer, at katalysatoren har potentiale til at reducere lattergasudledningen fra den overdækkede proces med mindst 80 %.

Projektet fortsætter ind i 2024 med test og beregninger, før vi kender de endelige resultater. NACAT er støttet af det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

Fælles værktøj til at vurdere miljøpåvirkning

Der er et generelt ønske i forsyningsbran chen om at opgøre og dokumentere miljøpåvirkning, og derudover er lovgivningskrav fra EU på vej (se

Vi er med til at udvikle et værktøj vurdere miljøpåvirkninger, herunder aftryk. Det sker i et strategisk med en række andre forsyninger, Dansk Fjernvarme.

Katalysatoranlæg til at fjerne lattergas installeres på Ejby Mølle renseanlæg i september 2023. Foto: Envidan.

Værktøjet har arbejdstitlen ForsyningsLCA LCA står for ”Life Cycle Assessment” lusvurdering for forsyninger. ForsyningsLCA omgang på nye anlæg og deres hele værdikæden – det vil fx sige til anlæg, brug og vedligehold af skaffelse af materialer, når anlægget bruges til at finde de steder, hvor ningen inden for områder som bl.a.

En anden målsætning i projektet så der bliver et bedre grundlag på tværs af sektoren. Projektet tager

Muligheder i Arsen er et giftigt grundstof, produkt fra filtrering af grundvand. anvendes i en række industrier. forhold til genindvinding af kan forhåbentlig danne grundlag

Design og produktion

miljøpåvirkning

forsyningsbrandokumentere er der også side 22). værktøj til at herunder CO2partnerskab forsyninger, DANVA og

ForsyningsLCA, hvor Assessment” – altså livscykForsyningsLCA ser i første deres aftryk i hele levetiden og sige inkl. produktion af materialer af anlægget undervejs og bortanlægget er udtjent. Værktøjet skal hvor vi kan reducere miljøpåvirkbl.a. ressourceforbrug og klima. projektet er at gøre data tilgængelige, grundlag for benchmarking og dialog tager i første omgang udgangs-

Bortska else og genanvendelse

Forbrug og vedligeholdelse

Elementer i arbejdet med livscyklusvurdering.

punkt i miljøpåvirkning ved forsyningers bygge- og anlægsopgaver og udvider fokus senere. Vi forventer, at værktøjet kan tages i brug ved udgangen af 2025.

giftigt grundstof grundstof, der findes i naturen og derfor også i det okkerslam, som er et restgrundvand. Arsen vurderes samtidig at være et kritisk råmateriale, da det industrier. I 2023 har vi bidraget til en undersøgelse af slams egenskaber i arsen. Undersøgelsen er publiceret i fagmediet Water Research og grundlag for et videre arbejde på området.

Stor opgave forude

VandCenter Syd havde i 2023 en samlet emission på 40.075 ton CO2-ækvivalenter. Det fremgår af vores klimaregnskab, figur 7. Vi har et visionsmål om at være klimaneutrale i 2050. Regnestykket skal altså på det tidspunkt ende i nul, så der ligger en stor opgave forude.

Klimaregnskabet er opgjort i scopes, dvs. afgrænsning af forskellige områder for måling af emissioner. Opdelingen er inspireret af Greenhouse Gas Protocol, der lægger fundamentet for virksomheder og regeringers arbejde med klimagasser. I opgørelsen har vi bl.a. brugt Klimakompasset, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed – men også egne tal dér, hvor vi selv har et mere præcist bud.

Læs mere om beregningen på vandcenter.dk/klimaregnskab.

Det er særligt scope 3, som trækker 3 rummer emission fra indkøbte nesteydelser samt bygge- og anlægsaktiviteter prenører. Vi beregner dette aftryk defineret i Klimakompasset og faktorer er steget fra 2022 til 2023, gen på, at vores samlede emissionstal er stigende omkostninger og investeringer.

Sammen med andre i forsyningsbranchen re, hvad et anlægsprojekt egentlig 20). I det hele taget bliver det en få et mere præcist klimaregnskab og beregningsmetoder. Der skal med de nye, overordnede krav til hed, som omtales på side 22.

5.569 ton CO2

1.857 ton CO2

Vores egen direkte emission fra processer og forbrug af fossile brændstoffer.

Emission fra købt el og varme (indirekte emission).

trækker vores klimaaftryk op. Scope indkøbte aktiviteter som fx service, tjeanlægsaktiviteter udført af entreaftryk ved hjælp af emissionsfaktorer vores forbrug. Flere emissions2023, og det er en del af forklarinemissionstal er steget. En anden årsag investeringer.

forsyningsbranchen ønsker vi at kvalificeegentlig koster i emissioner (se side en opgave i de kommende år at klimaregnskab gennem kvalificering af input skal også skabes en sammenhæng til rapportering om bæredygtig-

CO2-bidrag fra vand og spildevand (emissionsfaktorer)

Omregner man VandCenter Syds klimaregnskab til et CO2-bidrag ved kundernes brug, er tallene:

CO2-bidrag ved:

- forbrug af 1 m3 vand: 0,43 kg

- afledning af 1 m3 spildevand: 3,3 kg

Begge tal skal tages med det forbehold, at vi forventer en mere præcis opgørelse af vores klimaregnskab de kommende år. Læs mere på vandcenter.dk/klimaregnskab

Scope 3 indeholder 15 kategorier, og alle disse er ikke inkluderet i vores regnskab. Se notat på vandcenter.dk/klimaregnskab.

CO2-bidrag total 40.075 ton

Scope 3

30.275 ton CO2

Uden for scope

7.127 ton CO2

Vores emission uden for scope stammer primært fra vores produktion af energi (biogent CO2).

Størstedelen af denne emission (indirekte emission) er fra vores indkøb af service, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsaktiviteter udført af entreprenører.

-4.753 ton CO2

Vi ”undgår”/optager emission ved bl.a., at CO2 bindes i skove, og vores egenproducerede energi fortrænger fossil energi.

Figur 7: VandCenter Syds klimaregnskab for 2023 opgjort i CO2-ækvivalenter, opdelt i scopes samt emissioner uden for scope.

Restprodukter som værdifulde ressourcer

Vi står tilbage med forskellige restprodukter, når vi renser spildevand og producerer drikkevand. Frem for at se på disse som affald, betragter vi dem som værdifulde ressourcer, der kan genindvindes eller genanvendes.

Bedre udnyttelse af fosfor

Et eksempel er fosfor, der er et vigtigt næringsstof og bl.a. anvendes i fremstillingen af gødning. Grundstoffet er en begrænset ressource og har en relativt høj forekomst i spildevand. Spildevandsselskaber verden over prøver derfor at genindvinde fosfor. I Danmark har man på forskellige måder prøvet at indvinde fosfor fra spildevand uden for alvor at finde en effektiv metode.

Vi har tidligere undersøgt, hvordan vinde fosfor. Resultatet af undersøgelsen kan udvinde fosfor, når stoffet binder fosfat-forbindelsen vivianit.

Derfor satte vi sidste år et pilotanlæg seanlæg, der ved hjælp af magnetisme spildevandsslam. Forsøgsanlægget

og de foreløbige resultater viser, bliver genindvundet. Vi samler resultaterne i løbet af 2024.

Den blå skibscontainer indeholder pilotanlægget, der binder og indvinder vivianit ved hjælp af magnetisme.

Krav fra EU til rapportering

EU vedtog sidste år CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som gør det obligatorisk for virksomheder af en vis størrelse at rapportere på bæredygtighed. Reglerne gælder også for VandCenter Syd og træder i kraft fra og med rapporteringen for 2025. Ud fra en vurdering af væsentlighed finder man de emner, man skal rapportere på. Det vil være emner inden for miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold i relation til bæredygtighed. Vores påvirkning af klimaet i form af emission af klimagasser vil være et væsentligt emne.

hvordan man mest effektivt kan udundersøgelsen var, at man med fordel binder sig til jern og danner jernpilotanlæg i drift på Søndersø renmagnetisme kan indfange vivianit i Forsøgsanlægget går under navnet ViviMag, viser, at 30 % af fosforen i slammet yderligere op på metoden og

Vores arbejde med klimaregnskab er et godt grundlag for det videre arbejde. Det samme er vores mangeårige erfaring med at afrapportere på bæredygtighed i vores ansvarlighedsrapport. Med det nye direktiv bliver der stillet særlige krav til bl.a. metode og opgørelse, og vi ansatte derfor i 2023 en medarbejder til at lede et projekt om, hvordan vi bedst kan implementere og leve op til den nye lovgivning.

Medarbejdere

Vi er arbejdsplads for over 200 engagerede mennesker, der investerer deres

Det er vores opgave at sikre en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives

Trivselsundersøgelse 2023

Vi følger medarbejdernes trivsel med bl.a. en årlig trivselsmåling i hele virksomheden. I 2023 blev målingen besvaret af 93 % af medarbejderne og viste generelt meget høj trivsel med et samlet trivselsindex på 87 ud af 100. Til sammenligning har markedet generelt et gennemsnitstal på 78 ud af 100.

De enkelte afdelinger og teams gennemgår egne resultater og aftaler fokusområder og indsatser efter behov.

Fokus på omgangstone

Hvordan taler vi sammen – og hvad er god tone i VandCenter Syd? Den gode omgangstone var både emnet for årets medarbejderdag og fokusområde på årets værdisamtaler (MUS).

tid og kræfter hos os. trives og udvikler sig.

Ulykker og forebyggelse

Vores holdning er, at én arbejdsulykke er én for meget. Figuren herunder viser en opgørelse over arbejdsulykker og hændelser anmeldt i 2023.

Forebyggende

Vi har fortsat stort fokus på forebyggelse supplerede vi vores almindelige fire runderinger på tværs af organisationen. kevands- og spildevandsafdelingerne

Formålet er dels at få nye synsvinkler de to afdelinger kan inspirere hinanden.

1 arbejdsulykke med fravær

Mål:

0 arbejdsulykker

Arbejdsulykker 2023:

4 arbejdsulykker uden fravær

3 psykiske hændelser

Vi oplevede desværre også ulykker i 2023, selv om antallet var det laveste i en årrække. Se de seneste fem års data på side 35.

Vi følger nøje op på alle indberetninger og bruger bl.a. årsagsanalyser til at vurdere, hvordan vi kan forebygge lignende hændelser i fremtiden.

Se figuren herunder for andre eksempler indsatser:

Registrering af nærvedhændelser

Vi opfordrer medarbejderne melde selv de mindste risikofaktorer.

Dem kalder vi ”nærvedhændelser”.

Målet er at øge opmærksomheden på sikkerhed. I 2023 registrerede nærvedhændelser.

Kurser i psykisk førstehjælp

Samtlige medarbejdere blev kursus i psykisk førstehjælp.

I 2023 afholdt vi otte kurser, 160 medarbejdere deltog.

Kurser i tunge løft

Alle medarbejdere i driftsafdelingerne blev tilbudt kursus i håndtering tunge løft.

I 2023 afholdt vi tre kurser, hvor 29 medarbejdere deltog.

indsatser 2023

forebyggelse af ulykker. I årets løb

arbejdsmiljørunderinger med organisationen. Her tjekker drikspildevandsafdelingerne hinandens arbejdsmiljø. synsvinkler på runderingerne, dels at hinanden.

eksempler på årets forebyggende

nærvedhændelser til at anrisikofaktorer.

”nærvedhændelser”.

opmærksomheden

registrerede vi 74

førstehjælp

blev tilbudt førstehjælp.

hvor ca. deltog. løft

driftsafdelingerne

håndtering af hvor i alt deltog.

Sygefravær

Vi følger udviklingen i sygefravær – både korttids- og langtidsfravær, hvor sidstnævnte er fraværsperioder på ti arbejdsdage eller mere. I 2023 var korttidsfraværet i gennemsnit 5,7 dage pr. medarbejder, hvilket er på niveau med de seneste år. Se figur 8.

Ser man på det samlede sygefravær, dvs. både korttids- og langtidsfravær, er tallet 11,5 dage pr. medarbejder. Det afspejler, at nogle enkelte meget lange sygdomsforløb trækker det samlede gennemsnit op.

Vi er opmærksomme på, at de seneste år viser en stigende tendens for langtidsfravær. Derfor har vi særligt fokus på at hjælpe de ramte medarbejdere godt tilbage på arbejdspladsen efter langt fravær. Det gør vi bl.a. ved tilpasning af arbejdstid og opgaver.

Antal dage

Samlet antal sygedage pr. medarbejder (kort- og langtidsfravær)

Korttidsfravær pr. medarbejder

Figur 8: Udvikling i gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder i de seneste fem år. Grafen viser både udviklingen i det samlede antal sygedage og udviklingen i ”rent” korttidsfravær (perioder under ti arbejdsdage).

Mange nye kolleger

Vi bød mange nye kolleger ombord i 2023. Vi havde 30 ser, hvilket er næsten dobbelt som året før. En del af nyansættelserne afspejler et generationsskifte,

Faglig udvikling

Vi lægger stor vægt på at give medarbejderne mulighed for at udvikle deres personlige og faglige kompetencer. I 2023 brugte hver medarbejder i gennemsnit 38 timer på trænings- og uddannelsesaktiviteter. Desuden forberedte vi en online kursusplatform, som lanceres til alle medarbejdere i 2024.

arbejdere med høj anciennitet forlader arbejdsmarkedet. Andre er nye stillinger, der skal sikre flere kræfter til udvalgte områder – fx drikkevandsprojekter og bæredygtig udvikling.

Samfund

Som offentligt ejet virksomhed har vi et særligt samfundsansvar. Det betyder, kundernes behov, være transparente, bidrage til udvikling af vores lokalområde med uddannelsesinstitutioner og andre interessenter.

Skoleklasser bliver klogere på vand og spildevand

Vi ansatte sidste år en fast underviser og koordinator, der skal varetage vores gratis tilbud om besøg på renseanlæg og vandværk. Med vores undervisningsaktiviteter udbreder vi viden om vand, miljø og bæredygtighed til hovedsageligt børn og unge.

Ud over tilbud om rundvisning på vores anlæg bidrager vi til undervisningssitet vandetsvej.dk, hvor skoler kan få gratis online læringsforløb.

Vores kommuners ejerpolitikker ning skal forsøge at præge børn Sammen med vores forsyningskolleger derfor også, at skoleklasser gratis afholde temaundervisning på skolen energi og miljø.

Mulighederne for praktik eller projektsamarbejde delte vi sidste år bl.a. på praktik- og projektdag på Syddansk Universitet (SDU). Vi har besluttet, at vi som minimum vil have to studerende i praktik hvert år. spildevand ejerpolitikker understreger, at vi som forsybørn og unge ift. miljøbevidsthed. forsyningskolleger i Odense tilbyder vi gratis kan bestille en underviser til at skolen inden for emnerne klima, betyder, at vi skal lytte til lokalområde og samarbejde

Samarbejde med studerende

Vi har studerende tilknyttet, der arbejder som studentermedhjælpere, gennemfører praktikforløb eller bliver ansat som elever hos os. De studerende får praktisk erfaring og prøver forskellige jobfunktioner – og vi får friske øjne på opgaver og arbejdsområder.

Nogle af vores medarbejdere, der møder studerende, har selv tidligere arbejdet som studentermedhjælpere eller været i praktik hos VandCenter Syd.

Ny kollega på undervisningsområdet i 2023.

Værdifuld feedback fra kunder

I 2023 fortsatte vi udrulningen af fjernaflæste målere, der giver kunderne et bedre indblik i deres vandforbrug og en mere præcis afregning. Planen er, at vi i foråret 2025 har installeret fjernaflæste vandmålere hos alle vandkunder.

I forbindelse med dette projekt er vi i dialog med mange af vores kunder, der bl.a. har spørgsmål til den nye vandmåler. Vi har også modtaget feedback til en ny alarmfunktion, der kan advare kunderne om tegn på utætheder. Det giver kunderne mulighed for at reagere hurtigere i tilfælde af et unormalt vandforbrug og stoppe eventuelle skader, før de medfører store vandtab og vandregninger.

Projektet og den nye alarmservice i kundernes behov – og anledning informationsmateriale og interne

48 kundeklager i 2023

Generelt betragter vi alle henvendelser der som vigtig feedback. I 2023 (se side 36), der fx omhandlede renseanlæg og oversvømmelser

skybrudshændelser. Vi følger op for vi evt. ikke har leveret den oplevelse, ventet, og vurderer, hvordan vi kan optimere vores service.

Vores montør installerer fjernaflæst måler hos kunde.

Vandprisen stiger i 2024

I 2023 blev det vedtaget at hæve vandprisen for 2024. Den samlede kubikmeterpris for vand og afløb i 2024 er 57,53 kr. Det er en stigning på 3,31 kr. pr. m3 sammenlignet med 2023.

Det betyder, at den årlige vandregning i 2024 stiger ca. 400 kr. for en husstand med et årsforbrug på 120 m3, fx en familie med to voksne og to mindre børn.

Prisstigningen skyldes bl.a. de generelt øgede priser i samfundet, og at vi skal foretage en række nødvendige investeringer i infrastrukturen til vand og spildevand.

I 2024 skal vi bl.a. etablere kloaksystem og vandforsyning til nye bolig- og erhvervsområder.

Du kan læse mere om prisudviklingen, og hvordan prisen for vand og afløb er sat sammen, på vandcenter.dk/prisudvikling. alarmservice har givet os god indsigt anledning til at justere både vores interne procedurer. henvendelser og klager fra vores kun2023 registrerede vi i alt 48 klager omhandlede emner som lugtgener fra vores oversvømmelser i forbindelse med sommerens på alle sager, undersøger hvoroplevelse, som kunden havde forkan bruge kundernes input til at

7,65 kr./m3

vand

Uden moms og afgifter. Inkl. grundvandskrone (se side 9).

Vi deltog sidste år på bæredygtighedseventet REBOOT med Odense Klimapartnerskab. Fra venstre til højre ses områdechef i VandCenter Syd Rasmus Ingstrup, adm. direktør i VandCenter Syd Mads Leth, borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel og projektleder i Odense Klimapartnerskab Signe Vestergaard Bansø.

Vores kunderådgivere uddelte drikkedunke i Odense og slog et slag for det gode vand fra hanen.

Partnerskaber på

Vejen til en bæredygtig fremtid partnerskaber på tværs af sektorer. vores Strategi 2020-2024.

Sidste år blev vi del af det nyopstartede nerskab. Både private og offentlige partnerskabet, der har som målsætning fælles mål at opnå klimaneutralitet.

Et af klimapartnerskabets første uafhængig klimaredaktion på Fyens og indhold er frit tilgængeligt for

Vi hilser på kunderne

Vores kunder møder VandCenter der vores medarbejdere, ser vores lægsarbejder mv.

For yderligere at øge vores synlighed, en dialog deltager vi også på events. har vi deltaget på i mere end ti fra Fjernvarme Fyn og Odense weekend klar med gratis og lærerige Miljøteltet. Vores budskaber på festivalen tighed og miljø. I 2023 slog vi bl.a. hanen og skænkede en tår til tørstige

Budskabet om at slukke tørsten på Vandets Dag i marts måned. morgentravle forbipasserende ved Odense Havn og senere på dagen Her fik vi mulighed for at tage hvorfor vand fra hanen er et bedre, tigt valg end flaskevand.

fremtid går gennem samarbejde og sektorer. Det er udgangspunktet i

nyopstartede Odense Klimapartoffentlige virksomheder er med i målsætning at samle byen om det klimaneutralitet.

initiativer er finansieringen af en Fyens Stiftstidende, hvis nyheder for læserne.

Et andet vigtigt partnerskab for os er Odense Fjord Samarbejdet, hvor offentlige og private organisationer samarbejder om at forbedre vandmiljøtilstanden i Odense Fjord.

Et nyetableret Kystvandråd i Odense kom sidste år med en række analysebaserede anbefalinger, der kan genskabe liv i fjorden – bl.a. forbedret rensning af kvælstof og fosfor fra renseanlæg og etablering af 6.700 hektar nye vådområder i oplandet til Odense Fjord. Odense Fjord Samarbejdet vil arbejde videre med nogle af anbefalingerne og fortsætte indsatsen for at bringe fjorden i god økologisk miljøtilstand i 2027, som det er formuleret i partnerskabets målsætning.

kunderne

VandCenter Syd på mange måder. De møvores biler køre rundt, skilte på ansynlighed, møde kunderne og have events. Odense Blomsterfestival år sammen med vores kolleger Renovation. Her står vi over en lærerige aktiviteter for hele familien i festivalen har fokus på bæredygbl.a. et slag for det gode vand fra tørstige og nysgerrige besøgende. tørsten i vand fra hanen delte vi også måned. Her uddelte vi drikkedunke til ved uddannelsesinstitutioner på dagen i Kongens Have i midtbyen. en snak med vores kunder om, bedre, billigere og mere bæredyg-

Farvel til FN’s Global Compact

Vi meldte os i 2023 ud af FN’s Global Compact efter at have været del af initiativet og netværket siden 2016.

Udmeldelsen hænger sammen med, at der er nye regler og krav fra EU til virksomheder om rapportering af bæredygtighed. Da der samtidig også var nye rapporteringskrav inden for rammen af det frivillige Global Compact-samarbejde, valgte vi at melde os ud.

Du kan læse mere om vores fremtidige bæredygtighedsrapportering på side 22

Virksomhed

Som offentligt ejet monopol har vi en særlig forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt og vælge løsninger, der er holdbare på langt sigt. Derfor har vi fokus udvikle vores virksomhed, være effektive og søge indflydelse på vores rammevilkår.

Økonomisk regulering og effektiviseringskrav

Den danske vandbranche er økonomisk reguleret gennem vandsektorloven, og hvert år justeres de økonomiske indtægtsrammer – det vil sige det beløb, vi må opkræve hos kunderne. Indtægtsrammen lægges fast ud fra en række effektiviseringskrav:

• På baggrund af benchmarking mellem vandselskaberne fastsættes et individuelt årligt effektiviseringskrav, hvor der skal effektiviseres på både drift og investeringer.

• På baggrund af produktivitetsudvikling i samfundet fastsættes yderligere et generelt effektiviseringskrav på investeringer.

• Hvert år skal der desuden effektiviseres 2 % af driftsomkostningerne.

Samlet set havde VandCenter Syd i 2023 et effektiviseringskrav på 1,8 % for både drikkevandsområdet og spildevandsområdet. Vi har ikke haft noget individuelt effektiviseringskrav på spildevand i 2023, da vi har en god placering i benchmarkingen fra 2021. I 2024 skal der igen benchmarkes på spildevandsområdet.

I 2022 var et lovforslag om revision af vandsektorlovens økonomiske regulering i høring, og sammen med bl.a. DANVA, Aarhus Vand, BIOFOS og HOFOR skrev vi et høringssvar. Siden besluttede den nye regering at stoppe lovforslaget. I stedet nedsættes et udvalg, som skal udarbejde anbefalinger til en ny økonomisk regulering. I mellemtiden vil det fortsat være den nuværende regulering, der er gældende.

økonomisk

fokus på at rammevilkår.

Stigende driftsomkostninger

Som følge af inflation og usikkerhed i verden har vi ligesom mange andre virksomheder oplevet store prisstigninger på produkter til vores drift. Det drejer sig bl.a. om prisstigninger på kemikalier til renseanlæggene, ledningsmateriel til vandforsyningen og ikke mindst el. Prisstigningerne betyder, at vi i 2023 har haft et markant merforbrug på vores driftsomkostninger med ca. 1 mio. kr. for drikkevand og ca. 5 mio. kr. for spildevand.

Anlægsværdi

8,3 mia. kr. Omsætning

Egenkapital

7,1 mia. kr.

490 mio. kr.

Belåningsgrad

14 %

Investeringer

I 2023 har vi brugt godt 315 mio. vand- og spildevandsområdet. Pengene ring af drikkevandsledninger og

Spildevandshåndtering er den vores forretning, og her brugte mens drikkevandsprojekter kostede lede investeringer. På figur 9 og investeringsprojekter på spildevand

Du kan læse mere om økonomi vandcenter.dk/publikationer

Største investeringsprojekter

Ny olieudskiller, Odense Havn ( Kapacitetsforbedringer ved Thujavej

Klimaklar i Skibhus – etape 3

Kloakseparering – Stige Vest (side

Kloakseparering – Kappendrup

Figur 9: De største investeringsprojekter

Største investeringsprojekter

Fjernaflæste målere (side 27)

Partnerskab om skovrejsning i Naturprojekt

Holmehave (side 8)

Ledningsrenovering

Blødgøringsanlæg Dalum – levering (side 7)

Klaringsbeholder og teknikbrønd Dalumværket

Figur 10: De største investeringsprojekter

investeringsprojekter på Pengene er bl.a. gået til renovekloaksystem samt skovrejsning.

mest omkostningstunge del af vi ca. 223 mio. kr. på projekter, kostede ca. 92 mio. kr. af vores samog 10 kan du se de fem største spildevand og drikkevand i 2023. i vores årsrapport på

Gældsudvikling

- Spildevand

(side 16)

20,5 mio. kr.

Thujavej 19,1 mio. kr.

17,3 mio. kr. side 17) 15,8 mio. kr. Kappendrup 15,5 mio. kr. investeringsprojekter på spildevandsområdet i 2023.

Elektroniske fjernaflæste målere var det største investeringsprojekt på drikkevandsområdet i 2023.

Vi har i 2023 afviklet 51,5 mio. kr. på vores gæld, og vores samlede gæld lå ved udgangen af året på 668 mio. Udviklingen i gæld og renteudgifter kan ses i figur 11.

Optagelse af lån og afdrag på gæld afhænger i høj grad af aktivitetsniveauet for det enkelte år. VandCenter Syd har en sund økonomi, men vi tvinges som alle andre i branchen til at prioritere skarpt. Vi forventer fortsat lånoptagelser i de kommende år. mio.

Figur 11: Udvikling i VandCenter Syds gæld og renter fra 2014-2023.

Nyt ledelsessystem

Vi har i flere år været certificeret på fire internationale standarder, som har hjulpet os med at forbedre drikkevandssikkerhed, miljø og arbejdsmiljø, så vi nu ligger på et meget højt niveau. Chefteamet har givet hele ledelsessystemet et serviceeftersyn og besluttet, at vi ikke længere har behov for at lade os certificere på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Vi har i stedet udarbejdet et nyt ledelsessystem, som skal sikre det høje niveau, vi har på disse områder, samt et fortsat systematisk arbejde med forbedringer. Vi opretholder certifikatet på drikkevandssikkerhed (ISO 22000) og blev i slutningen af året re-certificeret på denne standard. Vi har endnu ikke besluttet, om vi vil certificeres på andre relevante standarder, som fx Asset Management efter ISO 55001.

Fra verdensmål

Da vi formulerede VandCenter fem verdensmål ud, der var særligt I 2024 vil vi genbesøge vores strategi.

Vores visionsmål

Drikkevand baseret på rent grundvand Et vandmiljø i god økologisk tilstand

Klimaneutral i 2050

Verdens mest ressourceeffektive

Fremtidssikret, fleksibel og bæredygtig af det samlede vandkredsløb i

Udvikling og innovation

Vi involverer os hvert år i projekter, og innovation inden for vores fagområder. brugt, hvad der svarer til 7,8 årsværk innovationsprojekter. På projekterne set 3,1 mio. kr. i fondsmidler og knap 16 mio. kr., hvilket er markant Indkøb til enkeltstående større trukket beløbet op i 2023. Du kan viklingsprojekter her i rapporten,

Vi ønsker fortsat at prioritere dette i front og bidrage til udvikling løsninger til klimaudfordringer.

Figur 12: Sammenhæng mellem VandCenter

VandCenter Syds Strategi 2020-2024, var FN’s verdensmål en vigtig kilde til inspiration. Vi havde valgt særligt relevante for os som vandselskab, og de er bl.a. integreret i vores visionsmål (figur 12). strategi.

Vores fem udvalgte verdensmål

grundvand i 2050  tilstand i 2027    

  ressourceeffektive vandselskab i 2030 

bæredygtig infrastruktur til håndtering 2050  

VandCenter Syds strategiske visionsmål og fem af FN's verdensmål.

innovation projekter, som skaber udvikling fagområder. I 2023 har vi årsværk på udviklings- og projekterne modtog vi samlet og havde nettoudgifter for markant mere end tidligere år. større udviklingsprojekter har kan læse om forskellige udrapporten, fx på siderne 6 og 18. dette område, så vi kan være af fx grøn teknologi og

Ny organisering: Bæredygtig udvikling

I 2023 har vi oprettet et nyt område i vores organisation: Bæredygtig udvikling. Det har vi bl.a. gjort for at dedikere ressourcer til udvikling af organisationens kompetencer inden for bæredygtighed og understøtte implementering af vores strategiske mål.

Salgsaktiviteter i Danmark

På det danske marked har vi løst forskellige driftsopgaver og ydet boringsservice for andre vandforsyninger. På spildevandsområdet har vi løst opgaver for bl.a. Odense Kommune, Nordfyns Kommune og Odense Renovation. De eksternt finansierede opgaver betyder, at vi kan fastholde specialiserede kompetencer i vores organisation. I de kommende år vil vi undersøge muligheden for også at tilbyde ydelser inden for klimatilpasning.

International aktivitet

VandCenter Syd har lang international ning og rådgivning på konkrete verden over med at blive mere effektive

Vores internationale aktiviteter er før corona, og i 2023 var det igen hvor vi har aktiviteter.

VandCenter Syd udfører bl.a. boringsservice som en ydelse for andre vandværker i Danmark.

Ofte er vores udlandsaktiviteter rer, og de er i nogle lande en del arbejde på vand, hvor VandCenter Miljøstyrelsen. I andre lande samarbejder opgaver finansieret af Danida. Endelig der været aktiviteter finansieret

nem Water Technology Alliance og European Bank for Recon struction and Development.

I 2024 forventer vi at kunne forsætte aktiviteterne i hovedparten af de lande, hvor vi er aktive nu.

Figur 13: VandCenter Syd har haft aktiviteter de fleste lande har det indebåret rejseaktivitet. har samarbejdet været virtuelt, dog vestlige Ukraine.

Marokko

aktivitet

international erfaring og sælger trækonkrete opgaver, som hjælper kolleger effektive og bæredygtige.

er tilbage på samme niveau som igen muligt at rejse til alle de lande, et samarbejde med andre aktødel af det strategiske sektorsamVandCenter Syd arbejder sammen med samarbejder vi med rådgivere om Endelig har gen-

SamAqua

Polen

Rumænien

Ukraine

Kina Pakistan

Indien

Sydafrika Marokko

Etiopien Kenya

aktiviteter i mange lande i 2023. For rejseaktivitet. I Pakistan og Ukraine dog med et enkelt kort besøg til det

Sammen med en række andre forsyninger ejer vi det fælles serviceselskab SamAqua. I 2023 har der fortsat været fokus på at styrke faciliteringen af bl.a. netværk samt at få videreudviklet og styrket selskabets kerneydelser: IT-drift, IT-service, udbud, kontraktstyring og netværk.

Nye krav til forsyningernes IT- og cybersikkerhed har desuden resulteret i et fælles implementeringsprojekt, som både SamAqua og flertallet af ejerne deltager i. I 2023 er der desuden blevet arbejdet med en ny ydelse, hvor SamAqua kan yde bistand til selskaberne, når det gælder overholdelse af sociale klausuler.

I 2023 blev alle forretningsområder indarbejdet i en ny afregningsmodel for forsyningerne. Forretningsområdet for IT fik et serviceeftersyn, som i 2024 skal udmøntes i ny IT-strategi og handleplan for IT-ejerne i SamAqua.

Databeskyttelse og dataetik

Det er vigtigt, at både kunder, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere kan have tillid til, at vi håndterer data ansvarligt. Vores Politik for dataetik (vandcenter.dk/dataetik) er baseret på dataetiske principper som åbenhed og transparens, ansvarlig dataanvendelse og datasikkerhed. Vi gennemgår og opdaterer politikken som minimum hvert andet år, så den hele tiden understøtter vores fokus på dataetik i alle aspekter af forretningen.

AI-teknologien har været i rivende udvikling, og det giver nye muligheder og perspektiver som et nyt muligt hjælpeværktøj til forskellige opgaver i virksomheden. Men det forudsætter også bevidsthed og omtanke ift. hvordan det bruges, og vi har derfor opstillet en række retningslinjer for brug af AI i VandCenter Syd.

Vores medarbejdere informeres om datasikkerhed og ansvarlig dataanvendelse gennem bl.a. regelmæssige nyheder på intranettet og kontinuerlig træning, som er integreret i vores e-learningsprogram om IT- og cybersikkerhed.

I 2023 har der ikke været rapporteret datalæk til Datatilsynet. Dataanvendelse og -sikkerhed er et område, vi løbende vil udvikle og styrke.

Cybersikkerhed

Som leverandør af kritisk infrastruktur en række særlige krav til ITer en opgave, vi tager meget

Vi følger trusselsvurderinger re kilder for at opretholde cybersikkerhed i organisationen. etablerer løbende foranstaltninger evt. trusler mod vores IT/OT-systemer technology).

Viden og opmærksomhed vigtigt redskab i den forbindelse.

Forebyggelse af VandCenter Syd har nul-tolerance eller bedrageri. Vi forebygger gennem mod nepotisme. Derudover har essenter, hvor der ingen anmeldelser procedure, hvor alle indkøb, kontrakter under 15.000 kr. gennemfører vi fandt vi afvigelser fra vores underskriftsprocedure, der blev gjort de nødvendige justeringer haft i 2023 og vores indsatser fortsætter

Cybersikkerhed infrastruktur skal vi overholde og cybersikkerhed, og det meget alvorligt. trusselsvurderinger og anbefalinger fra fleet godt niveau for IT- og organisationen. Vi vurderer og foranstaltninger for at reducere IT/OT-systemer (operational hos medarbejderne er et forbindelse.

Krav til ordnede arbejdsforhold hos leverandører

Vi vil være med til at sikre ordentlige arbejdsforhold hos de leverandører og entreprenører, der arbejder for os. Derfor stiller vi krav om ordnede løn- og ansættelsesforhold, når vi indgår kontrakter om tjenesteydelser samt byggeri og anlæg. Vi vurderer også, om kontrakter skal rumme fx uddannelsesklausuler med krav om tilknytning af lærlinge på et anlægsprojekt. Kravene kaldes arbejds- og sociale klausuler og gælder også for underentreprenører. Vi har ekstern kontrol af, at de overholdes, og på syv kontrolbesøg i 2023 blev ingen overtrædelser fundet. I 2024 forsætter kontrollen, som overtages af SamAqua.

Klausulerne understøtter vores ejeres politik på området og FN´s menneskerettigheder. Klausulerne er dog ikke del af en egentlig politik for menneskerettigheder i VandCenter Syd, da vi ikke vurderer, der er behov for dette.

af korruption og bestikkelse nul-tolerance overfor korruption og accepterer ingen former for bestikkelse gennem bl.a. en gavepolitik og en ansættelsespolitik med tiltag har vi en whistleblowerordning for både interne og eksterne interanmeldelser har været i 2023. I vores indkøbsflow har desuden vi en kontrakter og lignende kræver to interne underskrivere. Ved indkøb stikprøvekontroller. Vi registrerer, når vi opdager afvigelser. I 2023 underskriftsprocedure, som skyldtes en fejl i vores indkøbssystem, og justeringer for at rette op. Vi har ingen korruption- og bestikkelsessager fortsætter i 2024.

Om rapporten

Her kan du læse om, hvorfor årets rapport ser ud, som den gør – hvad vi fokuserer rapporten er afgrænset.

Rapportens ramme og omfang

Ansvarlighedsrapport 2023 er VandCenter Syd-koncernens lovpligtige redegørelse for samfundsansvar i henhold til årsregnskabslovens § 99 a og § 99 d i perioden 1. januar 2023 - 31. januar 2023. Ansvarlighedsrapporten omfatter de selskaber i VandCenter Syd-koncernen, hvor vi har aktiemajoritet (se vores koncernstruktur på vandcenter.dk/koncernstruktur)

Ansvarlighedsrapporten er bygget op om VandCenter Syds syv kerneansvarsområder. Rapporten gør status over, hvordan vi har ageret – herunder hvordan vi i årets løb har arbejdet med at føre vores langsigtede strategi Sammen om bæredygtig udvikling ud i livet. Se strategien på vandcenter.dk/strategi

I kapitlerne formidler vi udvalgte historier fra hvert område, mens du i bilagene kan se en mere fyldig afrapportering af data på vores resultater for samfundsansvar i 2023.

Vores finansielle afrapportering sker i Årsregnskab 2023, som ligger på vandcenter.dk/publikationer. Ansvarlighedsrapport 2023 udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i årsregnskabet.

Målgruppe og væsentlighed

Målgruppen for Ansvarlighedsrapporten interessent – kunderne. Rapporten medarbejdere og vores ejere Odense Kommune.

I vurderingen af, hvilket indhold denne rapport, har vores chefteam til en samlet idéliste. Desuden er af emner og spørgsmål, som vores den daglige kontakt med vores

Risici

Årsregnskabslovens §99a fordrer ste risici inden for forskellige områder

I indledningen til hvert kapitel kan Center Syd tager på sig – og dermed vi ikke gør. Dermed beskrives samfundsansvar:

• Miljø og klima: kapitlerne Drikkevand, og Bæredygtig udvikling.

• Medarbejderforhold og sociale

Medarbejdere og Samfund

Ansvarlighedsrapporten er vores primære Rapporten er også rettet mod vores Odense Kommune og Nordfyns

der er væsentligt at have med i chefteam gennemgået og givet input er rapportens indhold inspireret vores kunderådgivere møder ved kunder. fordrer en beskrivelse af de væsentligområder af samfundsansvar.

kan du læse, hvilket ansvar, Vanddermed implicit også risikoen, hvis risici inden for to kategorier af Drikkevand, Spildevand, Regnvand sociale forhold: kapitlerne

Når det gælder emnerne menneskerettigheder samt antikorruption og bestikkelse, vurderer VandCenter Syd, at risikoen er minimal. Alligevel har vi tiltag og politikker, der understøtter disse områder – bl.a. som følge af lovgivningskrav og krav fra vores ejere. Du kan læse mere om dette i kapitlerne Samfund og Virksomhed.

I oversigten i bilag 2 kan du desuden se de steder, hvor vi har delpolitikker inden for de enkelte kategorier af samfundsansvar.

Formidling

Ansvarlighedsrapporten tjener et dobbelt formål, hvor det ene er at afrapportere, og det andet er at formidle. Begge dele gør det muligt for vores kunder at få indsigt i de væsentligste udfordringer og indsatser, når det gælder vores samfundsansvar. Vi offentliggør ansvarlighedsrapporten som en elektronisk publikation og gør opmærksom på den via vores sociale medier.

Evaluering og verifikation

Vores bestyrelse har evalueret rapporten, og rapporten er verificeret af tredjepart for at højne rapporteringskvaliteten. Revisorerklæringen ses i bilag 5.

Indikatorer

I dette bilag kan du se udviklingen på en række indikatorer, hvor vi tager et samfundsansvar. Vores indikatorer er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. vores strategi, vandsektorlovens økonomiske regulering samt branchens performancebenchmarking. Oversigten inkluderer også krav efter Årsregnskabslovens § 99a.

Udviklingen i tallene her i bilaget, kan du i nogle tilfælde læse mere om i rapportens kapitler, der er opdelt på de samme emner. Alle indikatorer er omfattet af revisors erklæring med begrænset sikkerhed, dog undtaget indikatorer markeret med *.

i forhold til det  samlede beskyttelsesbehov på VCS kildepladser

1 Data for energiforbrug og -produktion i år 2022 er korrigeret i forhold til Ansvarlighedsrapport 2022. *

Politikker i VandCenter Syd Bilag 2

Vi har udformet en række politikker i selskabet, og et udvalg af disse politikker er nævnt i denne oversigt, hvor de er opstillet efter kravene til politikområder i årsregnskabsloven.

CSR-tema

Politik

Miljø og klima Medarbejderforhold og sociale forhold Respekt for menneskerettigheder Antikorruption og bestikkelse

Odense Kommunes ejerpolitik* x x x

Nordfyns Kommunes ejerpolitik* x x x

Drikkevandssikkerhedspolitik* x x

Asset Management politik* x

Innovationspolitik* x

Privatlivspolitikker x x

Politik for dataetik* x x

Ansættelsespolitik x x

Politik for modtagelse af gaver x x

Arbejdsmiljøpolitik x

Fraværs- og fastholdelsespolitik x

Lønpolitik x

Seniorpolitik x

Rygepolitik x

Alkohol- og rusmiddelpolitik x

Graviditetspolitik x

Sikkerhedspolitik for IT og persondata x

Whistleblowerpolitikker x x

Cookiepolitikker x

* Ikke gældende for SamAqua

Strategisk risikovurdering Bilag 3

VandCenter Syds ledelsespraksis tager afsæt i at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at effektuere vores strategi. Vi vil fremme muligheder og forebygge risici på en sådan måde, at organisationen bevæger sig i den ønskede retning.

Vores strategi Sammen om bæredygtig udvikling beskriver vores ansvarsområder som vandselskab. Med udgangspunkt heri har vi identificeret de væsentligste udfordringer, som ses på nedenstående risikomatrix. Risikomatrixen genbesøges årligt af chefteamet og præsenteres for bestyrelsen, som får mulighed for at komme med input.

Vi ser en “risiko” eller en “mulighed” som udtryk for en forestilling om en hændelse, der enten kan hindre eller alternativt fremme en ønsket indsats og/eller resultat.

Markeringen af risici er med to farver: Blå farve angiver områder, hvor vi som vandselskab er den primære aktør, mens grøn farve angiver, at risikofaktoren påvirkes eller håndteres primært i partnerskaber eller fællesskaber.

I Om rapporten side 34 beskrives det, hvor i rapporten du kan læse mere om vores væsentligste risici.

VandCenter Syds væsentligste risici

Disruption

Økonomi

Lovgivn./ rammebetingelser

Spildevand

Samfund

Ejerforhold

Infrastruktur

Lille påvirkning

Lille sandsynlighed

Image

Forsyningskæder

Drivhusgasser Medarbejdere

Drikkevand Regn

IT-

sikkerhed

Ressourceeffektivitet

Stor sandsynlighed

Dataopgørelsesmetoder

Data i Ansvarlighedsrapport 2023 er opgjort efter dataopgørelsesmetode beskrevet i dette bilag.

Dataopgørelsesmetode for Klimaregnskab 2023 er opstillet særskilt og kan ses på side 40

Drikkevand

Solgt drikkevand

Vandets hårdhedsgrad, °dH

Areal med grundvandsbeskyttelse i forhold til det samlede beskyttelsesbehov på VCS kildepladser

Antal kogeanbefalinger pba mikrobiologi

Antal overskridelser af drikkevandskvalitetskrav for kemiske analyser

Forbrugerafbrydelsesminutter

Samlet vandtab i ledningsnet

Mængden af solgt drikkevand opgøres ud fra kundernes fakturerede mængde (årsaflæsning den 31. december) eller i få tilfælde ved skøn. Data er inkl. salg til andre vandforsyninger mv. Data er ekskl. sekundavand.

Hårdhedsgrad opgøres som den højeste og laveste værdi for hårdhedsgrad. Analyseret på et eksternt laboratorium.

Størrelsen af arealet, hvor der er indgået aftaler om grundvandsbeskyttende foranstaltninger på VandCenter Syds kildepladser, udtrykt som en procentdel af det samlede areal, hvor der i henhold til prognosen i VandCenter Syds strategi for grundvandsbeskyttelse fra 2023 er behov for en målrettet indsats med henblik på at beskytte grundvandet i form af dyrkningsaftaler og medfinansiering af skovrejsning.

Data opgøres som antallet af registrerede hændelser med overskridelser på mikrobiologi, der har givet anledning til kogeanbefalinger i vores forsyningsområde. Analyseret på et eksternt laboratorium.

Data opgøres som antallet af registrerede hændelser med overskridelser af kravværdier. Analyseret på et eksternt laboratorium.

Sum af ikke-planlagte afbrydelsesminutter delt med antallet af postadresser i forsyningsområdet. Antallet af afbrydelsesminutter er optalt i sms-varslingssystem, hvortil der har været sendt sms ifm. ikke-planlagte afbrydelser. Antallet af postadresser optælles i Geografisk Informationssystem og udgør reelt antal enhedsadresser.

Samlet vandtab i ledningsnettet er differencen mellem udpumpet vand og solgt drikkevand. Udpumpet vand er målerdata fra SRO-system. Data er inkl. brandvæsnets brug af vand til brandslukning, umålt forbrug samt målt vand til udskylningsformål og vand fra vandposte mv.

Spildevand

Antal kunder, der har været afskåret fra at aflede spildevand i mere end fire timer

Udledt mængde renset spildevand

Data opgøres som antallet af kunder, der har været afskåret fra at aflede spildevand i mere end fire timer. Opgørelsen baseres på internt registrerede hændelser.

Data er målte værdier på udløb renseanlæg ekskl. afløb fra regnvandstankene.

Koncentration af organisk stof i udledt renset spildevand

Koncentration af kvælstof i udledt renset spildevand

Koncentration af fosfor i udledt renset spildevand

Koncentrationen af organisk stof er baseret på eksterne analyser. Analyseresultaterne trækkes fra PULS-systemet, der administreres af Miljøstyrelsen. Koncentration af organisk stof er beregnet på basis af vægtede gennemsnit af udledt stofmængde i forhold til summen af den udledte vandmængde fra alle renseanlæg.

Koncentrationen af kvælstof er baseret på eksterne analyser. Analyseresultaterne trækkes fra PULS-systemet, der administreres af Miljøstyrelsen. Koncentration af kvælstof er beregnet på basis af vægtede gennemsnit af udledt stofmængde i forhold til summen af den udledte vandmængde fra alle renseanlæg.

Koncentrationen af fosfor er baseret på eksterne analyser. Analyseresultaterne trækkes fra PULS-systemet, der administreres af Miljøstyrelsen. Koncentration af fosfor er beregnet på basis af vægtede gennemsnit af udledt stofmængde i forhold til summen af den udledte vandmængde fra alle renseanlæg.

Regnvand

Overløb fra kloak til natur Overløb fra regnvandstanke på Ejby Mølle renseanlæg og Nordvest renseanlæg er målte værdier. Overløbsmængde måles direkte på fire overløb. Overløb i Odense og Nordfyn er beregnet med modelleringssystemer, henholdsvis WEST og Mike Urban. Den samlede overløbsmængde er behæftet med stor usikkerhed.

Afløb koblet til grøn infrastruktur

Sum af private og VandCenter Syds frakoblede arealer. Frakoblede private matrikler er fra WEB-gis og tilknyttet en skønnet befæstelsesgrad. Frakoblet vejvand er oplysninger fra VandCenter Syds projektledere.

Bæredygtig udvikling

Biogødning

Energiforbrug

- Egenproduceret solenergi opgjort fra egne rapporter. fortsættes Data Opgørelsesmetode

Data er fra interne og eksterne vejninger

Energiforbrug er summen af:

- Elforbrug opgjort via data fra Energi Danmark. Alle vores lokationer er inkluderet i opgørelsen, dog ekskl. forbrug af el på husstands-LPS-pumper.

- Fjernvarmeforbrug opgjort via interne aflæsninger i SRO-system og via asfyn. dk for Hjorslevvej og SamAqua (tidligere anvendtes data fra Fjernvarme Fyn). Naturgas-forbrug er baseret på opgørelser fra faktura.

- Energi til transport af biogødning med lastbil beregnet ud fra antal kørte læs ganget med oplysninger fra ”Transportdeklaration af energi og emissioner” i grønberegner.dk.

- Kørsel i firmabiler og slamsuger mv. er beregnet ud fra indkøbt brændstofmængde til firmabiler fra leaseplan.dk ganget med Energistyrelsens standardfaktor for brændværdier.

Energiproduktion

Nettoenergiforbrug

Klimaregnskab, scope 1

Klimaregnskab, scope 2

Klimaregnskab, scope 3

Klimaregnskab, uden for scope

Egenproduceret energi fra biogas og sol er opgjort fra egne rapporter.

Beregnes som forskellen mellem energiforbrug og energiproduktion.

Se side 40

Se side 40

Se side 40

Se side 40

Samlet klimaregnskab Se side 40

CO2-bidrag ved forbrug af 1 m3 drikkevand

CO2-bidrag ved afledning af 1 m3 spildevand

Medarbejdere

Antal medarbejdere

Gennemsnitsalder

Omfattet af overenskomst

CO2-emission fra aktiviteter på drikkevandssiden delt med antal solgte kubikmeter drikkevand i forsyningsområdet.

CO2-emission fra aktiviteter på spildevandssiden delt med antal solgte kubikmeter drikkevand i spildevandsforsyningsområdet.

Tilfælde af diskrimination

Antal arbejdsulykker med og uden fravær

Data opgøres som antal fastansatte medarbejdere inkl. projektansatte og elever i VandCenter Syd Service ApS – herunder også ansatte placeret i Administrationsservice Fyn samt i SamAqua A/S – pr. 31/12.

Data er ekskl. praktikanter, studentermedhjælpere og barselsvikarer. Denne afgrænsning er anvendt til alle efterfølgende opgørelser, medmindre andet er nævnt.

Gennemsnitsalder i år opgøres på baggrund af udtræk fra HR-system pr. 31/12 samt oversigt over ansatte hos Administrationsservice Fyn.

Antal medarbejdere omfattet af offentlige overenskomster fremgår af lønsystemet samt kontrakter for ansatte ved Administrationsservice Fyn. Tallet er fratrukket koncernens to direktører ved hhv. VandCenter Syd og SamAqua samt områdechef for Økonomi, IT & Digitalisering ved VandCenter Syd.

Antallet af diskriminationssager opgøres via henvendelser til HR eller chefteamet, hvor sagen vurderes at handle om diskriminering.

Arbejdsulykker med og uden fravær opgøres som et samlet tal:

Arbejdsulykker med fravær: Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke i EASY, hvis ulykken har medført arbejdsudygtighed/fravær fra det sædvanlige arbejde ud over dagen for ulykken. Registreres både i Arbejdstilsynets database EASY og i VandCenter Syds database: VCS-AMO, arbejdsulykker og hændelser.

Arbejdsulykker uden fravær: Personskade, der ikke giver fravær. Registreres i Arbejdstilsynets database EASY, hvis det vurderes, at medarbejderen kan være berettiget til ydelser efter arbejdsskadeforsikringen. Registreres altid i VandCenter Syds database: VCS-AMO, arbejdsulykker og hændelser.

Sygefravær:

Årligt sygefravær i gennemsnit pr. medarbejder

Sygefravær:

Kortidssygefravær i gennemsnit pr. medarbejder

Sygefravær opgjort fra AX-timeregistrering samt opgørelse over antal sygedage for vores medarbejdere i Administrationsservice Fyn.

Inkl. sygefravær for fratrådte medarbejdere i løbet af året.

Inkl. fravær i forbindelse med arbejdsulykker.

Ekskl. fravær ifm. barsel og fædreorlov samt barnets 1. og 2. sygedag. Gennemsnitligt sygefravær beregnes ud fra antal medarbejdere pr. 31/12.

Sygefravær er opgjort fra AX-timeregistrering samt opgørelse over antal sygedage for vores medarbejdere ved Administrationsservice Fyn.

Inkl. sygefravær for fratrådte medarbejdere i løbet af året.

Inkl. fravær i forbindelse med arbejdsulykker.

Ekskl. fravær i forbindelse med barsel, fædreorlov samt barnets 1. og 2. sygedag. Korttidsfravær er fastsat til fravær mindre end 10 arbejdsdage. Langtidsfravær er fravær fra og med 10 arbejdsdage.

Træning og uddannelse: Antal medarbejdere

Træning og uddannelse: Antal timer i gennemsnit pr. medarbejder

Kønsfordeling blandt medarbejdere

Samfund

Årligt antal virksomhedspraktikanter

Skoletjeneste, antal rundvisninger pr. år

Opgørelsen er baseret på udtræk fra ledernes/medarbejdernes timeregistrering i AX (trænings- og udviklingsaktiviteter, seminarer og konferencer) samt opgørelse over uddannelsestimer for vores medarbejdere i Administrationsservice Fyn.

Tidsforbrug på træning og uddannelse er opgjort som gennemsnit beregnet ud fra antal medarbejdere pr. 31/12.

Andelen af mænd, kvinder og øvrige (personer, som ikke betegner sig som mand eller kvinde) blandt alle medarbejdere pr. 31/12 angivet i %.

Antal indgåede praktikaftaler for virksomhedspraktikanter som fx maskinmesterog ingeniørpraktikanter. Erhvervspraktikanter er ikke inkluderet.

Antal gennemførte rundvisninger på vandværker og renseanlæg for skoleelever i perioden 1. januar til 31. december. Opgjort via udtræk fra vores bookingsystem. Årligt antal registrerede kundeklager Opgjort via udtræk fra vores kundehenvendelsessystem.

Antal kontrolbesøg af arbejds- og sociale klausuler

Sammentælling af antal besøgsrapporter fra besøg udført på vores vegne hos leverandører og underleverandører af Odense Kommunes Kontrolenhed.

Virksomhed

Drikkevandskunder Grundlag for drikkevandskunder er bestemt af Odense, Nordfyns og Assens kommuner. Dataudtræk fra Danmarks Statistik.

Natbefolkning: Antal personer fordelt på kvadratnetcelle. Leveret i kvadratnetdata på 100 m X 100 m, kvadratnetceller for Region Syddanmark. Kvadratnettet med befolkning indlægges i Geografisk Informationssystem, og befolkningen optælles ud fra forsyningspolygonerne for vand. Kvadratnetceller, hvor overvægten (centroiden) er uden for forsyningspolygonen, medtages ikke i opgørelsen.

fortsættes

Spildevandskunder

Grundlag for spildevandskunder er bestemt af Odense og Nordfyns kommuner. Dataudtræk fra Danmarks Statistik. Natbefolkning: Antal personer fordelt på kvadratnetcelle. Leveret i kvadratnetdata på 100 m X 100 m, kvadratnetceller for Region Syddanmark. Befolkning er optalt efter kommunekoderne for Odense og Nordfyns kommuner i udtrækket.

Takstudvikling, drikkevand Takst fra VandCenter Syds officielle katalog med ”Priser Vand og afløb”

Takstudvikling, spildevand Takst fra VandCenter Syds officielle katalog med ”Priser Vand og afløb”

Efficiensscore, drikkevand

Efficiensscore, spildevand

Belåningsgrad

Omsætning på TA-opgaver

Årlig investering i U&I: Nettoudgifter

Årlig investering i U&I: Mandskabstimer

Whistleblowerordning

Korruptions- og bestikkelsessager

Ekstern opgørelse: VandCenter Syd A/S – Afgørelse om den økonomiske ramme (kfst.dk).

Ekstern opgørelse: VandCenter Syd A/S – Afgørelse om den økonomiske ramme (kfst.dk).

Regnskabspraksis for økonomiske hoved- og nøgletal er angivet i årsrapport for VandCenter Syd Holding A/S.

Regnskabspraksis for økonomiske hoved- og nøgletal er angivet i årsrapport for VandCenter Syd Holding A/S.

Årlig investering i U&I-projekter (udgifter): Udtræk i AX (U&I-sager og eksterne tilskud) i VandCenter Syd Holding. Det er nettotal, dvs. udgifter til løn og andre udgifter fratrukket eksterne fondsmidler.

Årlig investering i U&I-projekter (mandskabstimer): Omregnes til årsværk ved definition af årsværk som 1.613 timer/år.

En anmeldelse i vores whistleblowerordning vil ske gennem en ekstern systemudbyder (advokatfirmaet Kromann Reumert indtil efteråret 2023, hvor vi skiftede til ny ekstern udbyder, Whistleblower Partners).

Antallet af henvendelser på whistleblowerordningen er opgjort fra Kromann Reumert og Whistleblower Partners.

Antallet af sager, hvor chefteamet har vurderet, at der er sket misbrug af betroet magt for egen vindings skyld. Sådanne sager vil som minimum blive behandlet på bestyrelsesmøder.

Dataopgørelsesmetode til Klimaregnskab 2023

Du kan læse mere om beslutninger, beregninger, delresultater, etc. for vores klimaregnskab 2023 på vandcenter.dk/klimaregnskab

Scope Proces-emission af lattergas fra spildevandsrensningen på renseanlæg

1 Der dannes N2O i den biologiske rensning på renseanlæg. Dette bidrag til klimaregnskabet er udelukkende en beregning af N2O-emissionen fra spildevandsrensningen på renseanlæggene. Dvs. at emission fra omsætningen af ammonium, der sker i kloaksystemet, ikke er inkluderet.

Anvendt data

Anvendte faktorer

Mængde kvælstof (N) i indløb af spildevand på renseanlæg i Odense og på Nordfyn.

- Nøgletal for dannelse af N2O beregnes via MST Parismodel

- Emissionsfaktor: IPCC, AR6, Global warming potential (GWP), tabel 7.15

Scope Proces-emission af metan fra forbrænding på kraftvarmeværket, Ejby Mølle renseanlæg

1 Biogas produceret på renseanlæg indeholder CH4 og CO2. Ved forbrænding af biogas i gasmotorer sker der direkte emission af CH4, der undslipper forbrændingen, også kaldet ”uforbrændt CH4”.

Anvendte data

Anvendte faktorer

Indfyret effekt til gasmotorer (GJ) som er beregnet ud fra antal forbrugte m³ biogas. Dette omregnes til energi ved hjælp af den nedre brændværdi og indhold af procent metan.

- Ny faktor til beregning af uforbrændt CH4:

https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/299807400/1_s2.0_ S0956053X22006006_main.pdf (afsnit 3.3.2)

- Nedre brændværdi for metan fra www.ens.dk

- Procent metan-indhold i biogas: egne målinger

- Emissionsfaktor for CH4: IPCC, AR6, Global warming potential (GWP), tabel 7.15

Scope Brug af fossile brændstoffer til transport: CO2-emission fra medarbejdertransport i selskabets køretøjer

1 Medarbejdere transporterer sig i arbejdstiden i VandCenter Syd- eller SamAqua-køretøjer. Udelukkende denne transport er medregnet, hvilket betyder, at opgørelsen er ekskl. medarbejderpendling og transport med transportmidler ikke ejet af VandCenter Syd eller SamAqua, som fx tog, bus, fly.

3 Brændstofselskabets distributionstab, udledning fra anlæg etc. giver et CO2-tilskud i scope 3, kategori 3.

Anvendte data

Anvendte faktorer

CO2-emission under scope 1 udtrækkes fra LeasePlan Danmark. Dette er ændret siden 2022, hvor vi beregnede emissionen ud fra brændstofforbruget og emissionsfaktor. OBS: Vi leaser ikke køretøjer.

Emission fra distributionstab i scope 3 beregnes ud fra brændstofforbruget.

Emissionsfaktor til beregning af distributionstab: Klimakompasset, år 2022

Scope Brug af fossile brændstoffer til opvarmning: CO2-emission fra naturgas

1 På ét af vores renseanlæg i Søndersø bruger vi naturgas til opvarmning. CO2-emission ved brug af naturgas som brændsel, regnes under scope 1.

3 Brændstofselskabets distributionstab, udledning fra anlæg etc., giver et CO2-tilskud i scope 3, kategori 3.

Uden for Emission fra den biogasandel, der er i naturgas, giver tilskud i ”uden for scope”, da det er biogent CO2

Anvendte data

Anvendte faktorer

Mængde købt naturgas opgjort fra Administrationsservice Fyn (i denne opgørelse er et årsforbrug fra 1. april - 31. marts).

- Andel af biogas i naturgas: Energinet, december 2022

- Emissionsfaktor (naturgas og biogas): Klimakompasset, år 2022

Scope Elektricitet, købt

2 Forbrug af elektricitet giver CO2-bidrag til scope 2 som indirekte emission og er inkl. elselskabets transmissionstab. Alle vores lokationer er inkluderet i opgørelsen, dog ekskl. forbrug af el på husstandsplacerede LPS-pumper, hvor vi refunderer et beløb til den enkelte kunde med LPS-pumpen.

Bemærk: Vi producerer og anvender en mindre mængde solcelleenergi, og denne solcelleenergi giver ikke bidrag til klimaregnskabet, da CO2-emissionen er 0 på solcelleenergi.

3 El-selskabets distributionstab, udledning fra anlæg og drift af energikilderne, giver et CO2-bidrag til scope 3, kategori 3.

Anvendte data

Anvendte faktorer

Købt elektricitet opgjort fra Energi Danmark. Ekskl. elforbrug på hustandsplacerede LPS-pumpestationer.

- Emissionsfaktor: Anvendt miljødeklaration foreløbig udgave år 2023, Energinet.dk, gældende for Jylland og Fyn (DK1), 125 % metode. Tillagt gennemsnitligt 5% nettotab (scope 2)

- Emissionsfaktor: Klimakompasset, år 2022 (scope 3)

Scope Fjernvarme, købt

2 Forbruget af fjernvarme giver et CO2-bidrag i scope 2 som indirekte emission. Dette er inkl. fjernvarmeforsyningens transmissionstab. Varmeforbruget på Ejby Mølle renseanlæg dækkes af egenproduceret varme på gasmotorer. Kun i situationer, hvor vores kraftvarmeanlæg er ude af drift, købes fjernvarme til Ejby Mølle renseanlæg.

3 Fjernvarmeselskabets distributionstab, udledning fra anlæg og drift af energikilderne giver et CO2-bidrag til scope 3, kategori 3.

Anvendte data

Anvendte faktorer

Købt fjernvarme opgjort fra Fjernvarme Fyn.

- Emissionsfaktorer: Fjernvarme Fyn 2022 (scope 2)

- Emissionsfaktor: Klimakompasset, år 2022 (scope 3)

Scope CO2-emission fra indkøb

3 Indkøb af varer, service- og tjenesteydelser, rådgivningsydelser og entreprenørydelser af bygge- og anlægsprojekter etc. giver bidrag til klimaregnskabets scope 3. Vi mangler metoder og emissionsfaktorer til at beregne CO2-bidrag ud fra fysiske enheder til disse forskellige indkøb, hvorfor vi har valgt at anvende monetære værdier for indkøbene.

Der er stor usikkerhed, når de monetære enheder anvendes – ikke mindst fordi vores økonomisystem ikke er opdelt i tilstrækkelige kategorier/poster. Det betyder, at vi har måtte vælge kategorier fra af hensyn til tidsforbruget ved opdeling af fakturaer på enkeltniveau. Fremadrettet bør vi arbejde på at kunne skille data på indkøbene i passende kategorier.

Bidrag fra indkøb er placeret i scope 3, kategori 1 og 2.

Bemærk: transport af indkøb er ikke inkluderet i regnskabet.

Anvendte data Se bilag 1 i notat om Klimaregnskab 2023 for beskrivelse af data.

Anvendte faktorer

Emissionsfaktor: Klimakompasset, år 2022

Scope N2O- og CH4-emission fra komposteringsproces af biogødning hos ekstern behandler

3 I renseprocessen på renseanlæg dannes der spildevandsslam, og efter behandling (udrådning og afvanding) kalder vi det for biogødning. Biogødningen fra odenseanske renseanlæg leveres til samkompostering med have/parkaffald hos eksternt firma for bagefter at blive brugt som gødningsmiddel på landbrugsjord.

Vi ser ikke biogødningen som et affaldsprodukt men derimod som en ressource. Vi har valgt at placere bidrag fra kompostering af biogødning i scope 3, kategori 10 (Bearbejdning/håndtering af produkter i mellemled).

Det kan diskuteres, om bidrag fra komposteringsprocessen burde give et bidrag uden for scope, da det er af biologisk oprindelse.

Anvendte data Samlet mængde biogødning i % tørstof. Interne data fra vejninger på renseanlæg.

Anvendte faktorer

- Mængden af lattergas beregnes som procentsats ud fra den samlede mængde biogødning (i % tørstof) efter Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam, DTU 2005

- Emissionsfaktor: IPCC, AR6, Global warming potential (GWP), tabel 7.15

Scope Lattergas-emission fra udledt renset spildevand til recipient

3 Når renset spildevand udledes til recipienten, sker der en omsætning af de tilbageværende næringsstoffer, og der kan ske emission af lattergas. Vi vurderer, at emissionen hører under scope 3, kategori 11, trods det manglende økonomiske kundeforhold.

Anvendte data Indhold af kvælstof i udledt renset spildevand. Se opgørelsesmetode under afsnittet Spildevand, ”Koncentration af kvælstof i det rensede spildevand”. Data er baseret på eksterne analyser – se detaljer i dataopgørelsesmetode i Ansvarlighedsrapport 2023.

Anvendte faktorer

Emissionsfaktor: MST Parismodel

Scope Brug af fossile brændstoffer til transport: CO2-emission fra fragt af biogødning i containertransport

3 Biogødning fra odenseanske renseanlæg samkomposteres med have-/parkaffald hos eksternt firma, inden det udbringes på landbrugsjord. Ekstern entreprenør fragter biogødning fra renseanlæg til komposteringsplads. Fragt af biogødning i det nordfynske område er ikke inkluderet.

Emission fra selve komposteringsprocessen er beskrevet ovenover i ”N2O- og CH4-emission fra komposteringsproces af biogødning hos ekstern behandler”.

Uden for Når vi indtaster data i Klimakompasset, kommer der et mindre CO2-bidrag i ”uden for scope” ifm. brug af brændstof.

Anvendte data

Forbrug af brændstof beregnes ud fra samlet mængde biogødning, antal kørte læs og distancen.

Samlet mængde biogødning er egne vejninger. Antal kørte læs fra VandCenter Syds rapporter.

Distancen er kørsel frem til renseanlæg, kørsel med slam fra renseanlæg til ekstern modtager og returkørsel fra modtager.

Anvendte faktorer

- Brændstofmængde: Grøn Beregner (teknologisk.dk)

- Emissionsfaktor: Klimakompasset, år 2022

Scope Emission af CO2 med biologisk oprindelse (fra forbrænding af biogas)

Uden for Der opstår emission af ”biogent CO2”, når vi forbrænder egenproduceret biogas i vores gasmotorer på renseanlæg.

Anvendte data

Anvendte faktorer

Producerede mængde biogas, som forbrændes i gasmotorerne på renseanlæg. Interne målinger fra SRO-anlæg.

- I biogas er 65 % CH4, og 35 % er CO2. CH4 forbrændes til CO2

- CO2-bidrag beregnes ud fra produceret mængde el, gasmotors virkningsgrad, densiteter og molforhold (maskinmesterviden)

Scope CO2-binding i skovarealer (til grundvandsbeskyttelse)

Uden for

Vi rejser skov for at beskytte grundvandet mod forurening fra fx sprøjtning med pesticider. Det sker ofte i partnerskaber, fx med kommuner, Naturstyrelsen og Hedeselskabet. I skovrejsningsaftalerne er det pointeret, at hvis der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning, eller hvis CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, så bortfalder VandCenter Syds mulighed for at medregne CO2-lagringen i klimaregnskabet.

Den optagne mængde CO2 regnes i ”uden for scope”.

Anvendte data

Anvendte faktorer

Erhvervede arealer til skovbeplantning fordelt efter partnerskabsaftaler. Vi har kun medregnet de arealer, hvor der er sket skovbeplantning.

Der regnes med 12 ton CO2e/ha/år, hvor VandCenter Syds andel er 50 %. Kilde er sagsnotat fra Københavns Universitet om kulstofbinding ved skovrejsning (Sagsnotat_kulstof_skovrejsning_20190724 (danskskovforening.dk )

Scope ”Undgået” CO2-emission pga. vores solgte energi

Uden for På Ejby Mølle renseanlæg produceres biogas, som forbrændes i kraftvarmeanlæg (to gasmotorer), og vi producerer herfra elektricitet og fjernvarme. En del af fjernvarmen anvender vi selv på renseanlægget til opvarmning, og overskuddet sælger vi til Fjernvarme Fyn. Den producerede elektricitet sælges til Energinet.

Anvendte data

Anvendte faktorer

Målt energi på måler for salg af fjernvarme til Fjernvarme Fyn og salg af el til Energinet.

- Emissionsfaktor fjernvarme: Fjernvarme Fyn 2022 (også anvendt i scope 2)

- Emissionsfaktor elektricitet: Anvendt miljødeklaration foreløbig udgave år 2023, Energinet.dk, gældende for Jylland og Fyn (DK1), 125 % metode (også anvendt i scope 2)

Scope CO2-emission fra affaldshåndtering

Uden for Affald, der genanvendes, genbruges eller forbrændes, vil give CO2-bidrag uden for scope, som ”undgået emission”.

Affald, der sendes til deponi eller benævnes ”uspecificeret” vil give CO2-bidrag uden for scope.

Vi har ”affald” i form af biogødning (spildevandsslam), der sendes til ekstern behandling (kompostering), og denne del behandles særskilt.

Anvendte data

Anvendte faktorer

Se bilag 2 på side 22 i notat om Klimaregnskab 2023 for beskrivelse af data.

- Vi har brugt oplyste data fra affaldstransportør på CO2-emission for en affaldskategori.

- Hvor data om CO2-bidrag ikke er oplyst, har vi anvendt emissionsfaktorer fra Klimakompasset, år 2022, på disse affaldskategorier.

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på udvalgte

Til VandCenter Syd Holding A/S’ interessenter

Vi fik af VandCenter Syd Holding A/S til opgave at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed på udvalgte indikatorer anført i bilag 1 på siderne 35-36 i VandCenter Syd Holding A/S’ ansvarlighedsrapport, som dækker perioden 1. januar – 31. december 2023.

Vores konklusion

På grundlag af de af os udførte handlinger og det derved opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at udvalgte indikatorer i VandCenter Syd Holding A/S’ ansvarlighedsrapport ikke, i alle væsentlige henseender, er opgjort i henhold til de anførte metoder til databehandling udviklet af VandCenter Syd Holding A/S som anført i bilag 4 på siderne 38-42.

Denne konklusion skal læses i sammenhæng med vores øvrige kommentarer i denne erklæring.

Hvad vi erklærer os om

Omfanget af vores arbejde var at opnå begrænset sikkerhed om udvalgte indikatorer i bilag 1 på siderne 35-36 i ansvarlighedsrapporten. For indikatorer, der er omfattet af vores erklæring for første gang i regnskabsåret 2023, er sammenligningstal ikke efterset.

Vores konklusion er afgivet med begrænset sikkerhed.

Anvendte faglige standarder og grad af sikkerhed

Vi udførte erklæringsopgaven med begrænset sikkerhed i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført) “Andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger”, og hvad de rapporterede drivhusgasemissioner angår i overensstemmelse med ISAE 3410 “Erklæringsopgaver med sikkerhed om opgørelser af drivhusgasser”. Kvantificeringen af drivhusgasemissioner er behæftet med en iboende usikkerhed på grund af ufuldstændig videnskabelig viden, der bruges til at bestemme emissionsfaktorerne og de nødvendige værdier for at kombinere emissioner af forskellige gasser.

Omfanget af en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed er betydeligt mindre end en erklæringsopgave med høj sikkerhed hvad angår både risikovurderingsprocedurer, herunder forståelse af de interne kontroller, og de udførte procedurer til håndtering af de vurderede risici. Den opnåede sikkerhed, der opnås ved en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, er således betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis vi havde udført en erklæringsopgave med høj sikkerhed.

Vores uafhængighed og kvalitetsstyring

Vi har overholdt kravene til uafhængighed etiske regler for revisorer, International Accountants (IESBA Code), udstedt Ethics Standards Board for Accountants, gende principper om integritet, objektivitet, fornøden omhu, fortrolighed, professionel dende i Danmark.

PricewaterhouseCoopers anvender Management 1, ISQM 1, som kræver, driver et kvalitetsstyringssystem, herunder vedrørende overholdelse af etiske krav, de lov og øvrig regulering.

Forståelse af metoder for måling

De udvalgte indikatorer skal læses anførte dataopgørelsesmetoder, som arbejde og anvende.

Fraværet af en generelt gældende om bæredygtighed, som man kan ring og opgørelse af indikatorer om anvende forskellige, men acceptable, sammenligneligheden mellem forskellige skellige perioder.

Udført arbejde

Vi forventes at planlægge og udføre kunne overveje risikoen for væsentlig gørelsesmetode. I denne forbindelse, vurdering, har vi:

• Gennemført forespørgsler med de processer til måling og indregning processen samt interne kontroller,

• foretaget stikprøvevis kontrol af de gende dokumentation og vurderet relsesmetoder samt efterlevelse af ling til udarbejdelse af udvalgte indikatorer

• foretaget analytisk kontrol af de udvalgte viklingsforklaringer,

• vurderet den samlede fremstilling katorer i ansvarlighedsrapporten,

• vurderet det samlede, opnåede bevis.

kvalitetsstyring uafhængighed og andre etiske krav i de International Code of Ethics for Professional af International Accountants, der bygger på de grundlægobjektivitet, faglig kompetence og professionel adfærd og etiske krav gæl-

International Standard on Quality kræver, at vi designer, implementerer og herunder politikker eller procedurer krav, faglige standarder og gældenmåling og rapportering og forstås i sammenhæng med de som ledelsen har eneansvar for at ud-

praksis for opgørelse af indikatorer henholde sig til hvad angår vurdeom bæredygtighed, gør det muligt at acceptable, måleteknikker, hvilket kan påvirke forskellige virksomheder og mellem forudføre vores arbejde med henblik på at væsentlig fejlinformation i anførte dataopforbindelse, og på grundlag af vores faglige

de ansvarlige for at kunne vurdere indregning med henblik på dataindsamlingskontroller, de udvalgte indikatorer til underligvurderet tilstrækkeligheden af dataopgøaf anførte metoder for databehandindikatorer i bilag 1, udvalgte indikatorer og anførte udfremstilling og præsentation af udvalgte indibevis.

Ledelsens ansvar

VandCenter Syd Holding A/S’ ledelse er ansvarlig for:

• at opstille, implementere og vedligeholde intern kontrol vedrørende relevant information til opgørelse af udvalgte indikatorer, herunder tilsikre at data er uden væsentlige fejlinformationer, uanset om de skyldes fejl eller besvigelser,

• at etablere objektive principper for opgørelsen af de udvalgte indikatorer,

• at opgøre og rapportere de udvalgte indikatorer i henhold til anførte dataopgørelsesmetoder, og

• indholdet af ansvarlighedsrapporten.

Vores ansvar

Vi er ansvarlige for:

• at planlægge og udføre vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at de udvalgte indikatorer for perioden 1. januar – 31. december 2023 er opgjort, i alle væsentlige henseender, i overensstemmelse med den anførte dataopgørelsesmetode,

• udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed på grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis, og

• rapportere vores konklusion til VandCenter Syd Holding A/S’ interessenter.

Odense, 11. april 2024

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR no. 3377 1231

Claus Dalager

Statsautoriseret revisor

Jens Pultz Pedersen

Civilingeniør

VandCenter Syd

Vandværksvej 7

5000 Odense C

Tlf. 63 13 23 33

E-mail: info@vandcenter.dk

Web: vandcenter.dk

Find os også på: Facebook og LinkedIn

dit vand vores element