Dem, der satser på automatisering, AI og print on demand vil stå stærkest
s.14 & 16
s.4 Uden EU-lovgivning ville vi stadig pakke med alt for meget luft
Lad os tage ansvarlige skridt mod bæredygtighed – uden at drukne virksomhederne.
s.8 Kravene til fremtidens grafiske branche Ambitiøs bæredygtighed, AI og on-demand-løsninger.
s.12 Mode- og interiørprint
Mode- og interiørprint åbner et væld af nye muligheder.
s.16 The Future of Digital Print for Packaging to 2030 Digitalt tryk ændrer emballagen.
september 2025
UDGIVELSE OG REDAKTION
GRAKOM
Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C
T. 63 12 70 00 www.grakom.dk grakom@grakom.dk
REDAKTION
Adm. direktør Carina Christensen (ansvarshavende)
Redaktør Pia Osbæck
DESIGN OG PRODUKTION
Bureauet A/S og
Johnsen Print & Digital Media A/S
KORREKTUR
Birgitte Sørensen
TRYK
Johnsen Print & Digital Media A/S
Papir: 120/140g Amber
DISTRIBUTION
PostNord
SKRIFTBRUG
Source Sans
Tak for samarbejdet og held og lykke til den nye direktør
Carina Christensen Adm. direktør , GRAKOM
Lovgivning driver innovation – men balancen er vigtig
Innovation i den grafiske branche og emballagebranchen kommer ikke kun af gode idéer og teknologi. Lovgivningen spiller en afgørende rolle. Når EU strammer kravene til bæredygtighed og gennemsigtighed, skubber det virksomhederne til at udvikle sig – ofte hurtigere, end de selv havde planlagt.
Det kan for mange virksomheder opleves som en byrde, men som både DS Smith og Smithers peger på i dette magasin, giver det ikke kun frustration – men også nye muligheder. Ofte matcher reguleringen nemlig i vid udstrækning også forbrugernes forventninger. Som Paul Jenkins fra ThePackHub udtrykker det, er lovgivning og forbrugernes forventninger ofte det skub, der omsætter innovation fra tanke til handling.
går europæisk enegang og agerer duks, ved at lave strammere regler for danske virksomheder end i andre europæiske lande. Som fx med producentansvaret, hvor vi i skrivende stund ser ud til at lande med en meget dyr regning hos danske virksomheder, mens man i andre lande er lykkedes leve med en langt langt billigere implementering af den samme EU-lovgivning.
I dette magasin er der indsigter og cases, der viser, hvordan branchen allerede arbejder innovativt med udfordringerne – og mulighederne – både i ny lovgivning og den grønne omstilling.
35. årgang
ISSN 2596-8351
Oplag: 2.000 stk.
Udkommer fire gange om året og
udsendes til medlemmer af GRAKOM
I GRAKOM hilser vi udviklingen velkommen, men vi insisterer på fair rammer, når politikerne laver nye regler. Det er et problem, når europæiske virksomheder alene pålægges stramme krav, mens globale konkurrenter slipper billigere. Derfor var EU’s beslutning om at justere tempoet for den ellers meget omfattende regulering af virksomhederne klog – men den ændrer ikke på, at retningen er sat mod mere regulering. Det er tilsvarende et problem, når danske politikere
Som man også kan læse i denne udgave, bliver Søren Stemann Beck ny adm. direktør i GRAKOM. Efter 2 år på posten har jeg valgt at opsige min stilling for at tiltræde en ny stilling som rektor for Designskolen Kolding. Jeg har været utroligt glad for min tid i GRAKOM og samarbejdet med medlemmerne, bestyrelsen og ikke mindst de dygtige medarbejdere. Det har været en ære at arbejde for gode rammevilkår for kommunikationsindustrien, der i den grad er i forandring. Der er iværksat mange gode tiltag internt i GRAKOM og sat en skarp og visionær kurs for fremtiden, så jeg giver nu trygt stafetten videre. Jeg ønsker jer alt det bedste for fremtiden.
DS SMITH
Uden EU-lovgivning ville vi stadig pakke med alt for meget luft
Forbrugerne vil have mindre emballage, færre mængder plast og tydelig kommunikation om bortskaffelse. Men selvom kravene er høje, er det først og fremmest EU’s lovgivning, der får virksomhederne til at handle. Ifølge DS Smith er reglerne både en udfordring og en nødvendighed – uden dem ville omstillingen gå alt for langsomt.
Et marked er altid under forandring. Det burde det i hvert fald være. Men i disse år er både forventningerne hos forbrugerne og lovkrav fra EU med til, at emballagebranchen er under et større pres for at udvikle sig. Forbrugerne efterspørger ikke blot mere miljøvenlig emballage, men også færre emballagemængder samt klar kommunikation om bortskaffelse. Det viste en undersøgelse, som Kantar lavede for GRAKOM sidste år. Det samme bliver bekræftet i en undersøgelse fra emballagevirksomheden DS Smith. Og selvom EU-Kommissionen har fået øjnene op for, at de europæiske virksomheder er ved at drukne i lovgivning, så er der stadig ny lovgivning, som virksomhederne skal leve op til på emballageområdet. Allerede fra i år og frem til 2030.
Det er godt, at lovgivningen giver det sidste skub Hos DS Smith ser man en fordel i, at lovgivningen bakker op om forbrugernes forventninger. Også selvom det giver frustrationer hos nogle virksomheder.
”Forbrugerne stiller krav til produkter og deres emballage, men det alene har ikke været tilstrækkeligt til at skubbe virksomhederne, så det er faktisk godt, at lovgivningen giver det sidste skub. Det kan selvfølgelig være frustrerende at blive skubbet så hårdt, men måske er det en nødvendighed, for at virksomhederne kommer i gang med at bruge alternative
emballageformer,” siger Cluster Creative Lead i DS Smith, Mette Staal.
Mette Staal henviser bl.a. til, at europæerne i gennemsnit smider 186,5 kg emballageaffald ud om året, og at det står til at stige 19 pct. (kilde: Eurostat 2022) i 2030, medmindre materialerne og mængderne ændrer sig. Men mens forordningen om emballage og emballageaffald (PPWR) er beskrevet i hovedtræk, er de konkrete detaljer endnu ikke offentliggjort, og det giver en udfordring, siger Mette Staal.
”Affaldsmængden stiger for voldsomt, så derfor er det godt, at lovgivningen går ind og understøtter forbrugernes ønsker. Men uddybning og detaljer ift. lovgivningen kommer først de næste par år, så det er et svært marked at arbejde i nu for virksomhederne. Der er kun fem år til 2030, og virksomhederne føler stadig ikke, at der er helt styr på, hvilke krav de skal leve op til. Fem år er ikke lang tid for en virksomhed, der skal fremtidsplanlægge – og især hvis de skal skalere på flere markeder inden for EU.”
Poser og kuverter bliver mere almindelige
Det er dog helt klart Mette Staals fornemmelse, at virksomhederne er godt i gang med at udvikle nye typer emballager: ”Vi taler en del med e-handelskunder om luft. Virksomhe-
’Forbrugerne stiller krav til produkter og deres emballage, men det alene har ikke været tilstrækkeligt til at skubbe
virksomhederne, så det er faktisk godt, at lovgivningen giver det
24%
(2020 – 16%)
2024 33%
Siger, at de køber produkter, der ikke pakket i plastik
49%
Vil skifte webshop for mindre emballage
sidste skub’
(2020 – 16%)
Siger, at de køber produkter, i den mindst mulige mængde emballage
Cirkulær emballage er ikke så kendt i Danmark som i de øvrige nordiske lande. Kun 16 pct. i Danmark mod over 30 pct. i de øvrige nordiske lande har hørt om cirkulær emballage.
Der er også forvirring omkring genbrug og genanvendelse. 52 pct. af de nordiske forbrugere forstår cirkulær emballage, som at emballagen kan bruges til noget andet, mens 40 pct. mener, at det betyder, at man bruger mindre materiale, genbruger eller genanvender det så mange gange, det er muligt. 60 pct. forstår, at genbrugsemballage betyder, at det kan genanvendes og bruges til ny emballage.
Kilde: 7 Key Insights into consumer expectation for packaging – Nordics. By DS Smith & Toluna
Mette Staal, Cluster Creative Lead hos DS Smith
* McKinsey State of the Consumer, June 2024, DS Smith
Toluna research
57 pct. føler sig nogle gange overvældet af den mængde af emballage, som produkterne kommer i.
78 pct. kigger efter information om emballage, når de køber produkter. Det tal er helt oppe på 85 pct. i Finland.
Flest forbrugere (62 pct.) kigger på emballagen for at finde information om bæredygtighed. Det understreger vigtigheden af at kommunikere på emballagen.
64 pct. har købt produkter online, som de synes, var emballeret på en ikke bæredygtig måde.
52 pct. af alle onlinekøbere vil gerne have information om bæredygtighed, inden de køber produktet online. Samtidig vil næsten 4 ud af 10 gerne vide, om emballagen kan bruges til at returnere produkterne, hvis det bliver nødvendigt.
71 pct. siger, at de vil købe produkter, som er pakket i så lidt emballage som muligt.
Det er lidt vigtigere for forbrugerne, at emballagen er genanvendelig (31 pct.), end at den er lavet af genanvendelige materialer (24 pct.).
16 pct. siger, at det er vigtigt, at de produkter, de køber, ikke er pakket i plastik.
2024
47%
af de euroæiske respondentet ledte efter bæredygtig information omkring emballage i butikken. (2020 – 38%) *
1 ud af 5 er holdt op med at købe fra et website eller et online firma, fordi emballagen ikke var bæredygtig, mens 1 ud af 3 bevidst har købt mindre fra et firma pga. ikke bæredygtig emballage. I alt siger 49 pct. af de nordiske forbrugere, at de vil skifte en virksomhed ud med en anden, hvis det betyder, at mindre emballage bliver brugt.
Kilde: 7 Key Insights into consumer expectation for packaging – Nordics.
By DS Smith & Toluna
’Det er om at finde en balance mellem kompleksitet og den grønne omstilling’
Mette Staal, Cluster Creative Lead hos DS Smith
’Forbrugerne vil gerne vide, om de produkter, de køber, og den emballage, de er i, er bæredygtige’
Mette Staal, Cluster Creative Lead hos DS Smith
1 ud af 3
Raspondenter ønsker produkter pakket i den mindst mulige mængde emballage
derne kører ofte med fx tre eller fem pakkestørrelser ift. sortimentet, og så har man haft mere eller mindre fyld. Det er selvfølgelig ikke det ideelle. Den nye lovgivning giver større kompleksitet. Jeg tror derfor, at poser og kuverter med indbygget beskyttelse vil vinde frem for netop at håndtere mindre produkter og forsendelser. Det betyder, at virksomhederne måske vil beholde et lille sortiment af kasser og løse resten med poser og kuverter, så det ikke gøres mere komplekst end nødvendigt. Det er om at finde en balance mellem kompleksitet og den grønne omstilling.”
Kommunikation på emballagen
Hos DS Smith opfordrer man kunderne til at kommunikere så meget som muligt på emballagen.
”Vi ved godt, at det er et ømtåleligt emne, for virksomhederne er bange for at greenwashe. Men man kan godt fortælle de gode historier om de grønne tiltag, man laver, bare man gør det på den rigtige baggrund. Forbrugerne vil gerne vide, om de produkter, de køber, og den emballage, de er i, er bæredygtige,” siger Mette Staal.
Hun fortsætter:
”Vi anbefaler klart, at man skriver på emballagen, hvorfor man har brugt den type emballage, og især, hvis man skifter emballage, så fortælle, hvorfor man gør det. Jo mere kommunikation til forbrugerne, jo bedre, for det er et komplekst område, og især er det en god idé at forklare, hvis man har brugt en bestemt emballage, der giver længere holdbarhed til madvarer.”
Plastforskrækkelse
Især plast er et materiale, som forbrugerne gerne vil undgå, fortæller Mette Staal: ”Når vi laver undersøgelser, kan vi se, at der er en plastforskrækkelse. Derfor er det godt at kommunikere, at hvis man bruger plast, er det fx fordi, at så bliver der mindre madspild, fordi produkterne holder sig længere.”
Også kommunikation om, hvordan affaldet skal smides ud, er i høj kurs hos forbrugerne.
”Vi opfordrer til, at man kommunikerer til forbrugerne, hvordan de skaffer sig af med emballagen. Lige nu er der en test i gang i 11 EU-lande, hvor man især kigger på de piktogrammer, de nordiske lande bruger på affaldsspandene ift. udvidet producentansvar. Det vil jo være positivt for virksomhederne og forbrugerne her i landet, hvis der kun kommer en mindre omstilling.”
Forbrugerne handler nu tættere på, hvad de siger, de vil gøre
KRAVENE TIL FREMTIDENS GRAFISKE BRANCHE
Ambitiøs bæredygtighed, AI og on-demand-løsninger
AI bliver afgørende, fordi teknologien gør det muligt for den grafiske branche at kombinere effektiv produktion, bæredygtighed og individualiserede løsninger. AI hjælper med at forudsige efterspørgslen, minimere spild og tilpasse produktionen til kundernes præcise behov – samtidig med, at virksomheden kan kommunikere sin grønne profil. På den måde bliver AI ikke blot et værktøj, men en nøgle til at imødekomme markedets og forbrugernes krav i en tid, hvor relevant, bæredygtigt og on-demand indhold er afgørende.
Den grafiske branches udvikling har været én lang omstillingsproces. Men den udvikling, der er undervejs i disse år, er ikke blot noget, man kan tappe ind i, hvis man har lyst. For det bliver afgørende for, hvordan branchen fortsat kan tilbyde kunderne værdi og relevans.
Det forudser fire internationale futurister i Canons nye rapport, Exploring The Future of Print, som netop er udkommet på engelsk og også er på vej på dansk.
Trends
• AI som strategisk værktøj – automatisering, præcis planlægning, indsigt i kundeadfærd.
• Proaktiv bæredygtighed – commitment frem for compliance, dokumenteret miljøindsats og grøn kommunikation.
• Personlighed og individualisering – on-demand-print, versionerede produkter og skræddersyede løsninger.
• Printets unikke styrker – fordybelse, identitet og status, som digitale kanaler ikke kan levere.
• Data som aktiv – forståelse af kundeadfærd og opmærksomhed skaber nye forretningsmuligheder.
Individualitet og status
Forbrugerne kan ikke længere segmenteres efter alder eller indkomst. Især de yngre forbrugere udskifter det, de identificerer sig med, og søger produkter, der giver dem status eller udtrykker deres personlighed. Det gælder både inden for mode, interiør, emballage og specialiserede tryksager, hvor personalisering og individualisering derfor efterspørges i højere grad end tidligere.
Med brands, der går efter at udvikle produkter til individualiserede forbrugere –ofte gennem subbrands – skal den grafiske branche følge med, så de også kan levere individualiseret tryk og emballage. Samtidig skal både tryk og emballage ramme forbrugeren med det rigtige budskab på det rigtige tidspunkt.
Overlev. Udvid. Transformér
Det er ikke nok at overleve, hvis man skal med ind på fremtidens trykmarked. Det gælder om at have øje for, om man kan udvide sin forretning med flere produkter eller til flere markeder – eller begge dele. Endelig handler det om at undersøge, om man kan transformere sin forretning, dvs. finde nogle muligheder uden for sit eget forretningsområde. Som eksempel kan den grafiske branche udnytte sin position som mellemmand mellem brands og forbrugere. Fx ved at kapitalisere på den opmærksomhed, som forbrugerne giver trykkeriprodukterne. Rapporten kommer med et eksempel på, at en
displayvirksomhed ved hjælp af en tablet og et kamera, som sættes på displayet, vil kunne indsamle data om den opmærksomhed, som displayet får hos forbrugerne. Det giver mulighed for øget indtjening og kontrol over den del af kunderejsen.
AI som værktøj og strategisk partner Hvis man ikke allerede er kommet i gang med AI, så er det nok en god idé at starte nu. AI er et strategisk værktøj, der kan bruges både til at udvikle forretningen og til at integrere i planlægning, produktion samt i kundeinteraktionerne. AI giver mulighed for at optimere lager, reducere spild og levere on-demand-løsninger, der matcher kundernes behov.
Som en af futuristerne i Canons rapport siger:
“AI giver den grafiske branche mulighed for at omsætte data til konkret handling. Med AI kan man automatisere genopfyldning, forudsige efterspørgsel og hjælpe med at skræddersy produkter til individuelle kunder. Samtidig frigøres medarbejdere fra rutineopgaver og kan fokusere på kreativitet og innovation.”
Proaktiv bæredygtighed Arbejdet med ESG og bæredygtighed er ikke nyt for den danske grafiske branche. I Canons rapport anbefaler man, at branchen ikke nøjes med at leve op til lovkravene, men går mere ambitiøst til værks.
’AI giver den grafiske branche mulighed for at omsætte data til konkret handling. Med AI kan man automatisere genopfyldning, forudsige efterspørgsel og hjælpe med at skræddersy produkter til individuelle kunder. Samtidig frigøres medarbejdere fra rutineopgaver og kan fokusere på kreativitet og innovation.’
Exploring the Future of Print
Fremtidens virksomheder skal aktivt gå ind i arbejdet med ESG og identificere de områder, hvor virksomheden vil gå all-in både over for medarbejdere, kunder og andre interessenter.
Også i forbindelse med ESG-arbejdet anbefales det at bruge AI, fordi man kan analysere data gennem hele værdikæden og dermed forudsige efterspørgsel, minimere spild og dokumentere CO₂-aftryk. Det giver ikke kun bedre kontrol, men også mulighed for at vise kunderne, at virksomheden tager ansvar. Og det er en god idé at skabe et narrativ, hvor det er, man som virksomhed gør noget aktivt for miljøet.
Tryks styrker i en digital verden
Selvom meget kommunikation i dag foregår digitalt, har tryk stadig unikke styrker. Trykte produkter skaber fordybelse, er synlige og kan dermed skabe status, og de forstærker brandets fortælling. Fotobøger, specialdesignet emballage og personligt tapet kan formidle minder og identitet på måder, digitale enheder ikke kan.
Med de muligheder der er i dag med mindre oplag og specialiserede løsninger, er personalisering og on-demand-løsninger en nødvendighed, for at trykkerier og emballagevirksomheder kan levere relevant og målrettet kommunikation, der både er bæredygtig og individuelt tilpasset – og som kan leveres, når forbrugerne ønsker det.
Canons rapport: Exploring The Future of Print kan kan downloades på www.canon.dk/business/insights/ articles/insight-report-2025/
Canon har bedt fire futurister om at beskrive fremtiden for printudbydere og trykmarkedet generelt.
De fire futurister er:
Benjamin Talin, stifter af MoreThanDigital. Blandt kunderne er Google, regeringer og ministerier. Han er med i tre arbejdsudvalg under EU-Kommissionen.
Murray Grubb har over 20 års erfaring med transformation og digitalisering. Han arbejder i Salesforce med ansvar for salg til statslige kunder.
Beate van Loo-Born har arbejdet som leder i finansielle brancher, data og klimafinansiering i finanscentre i Europa, Asien og USA.
Rafael Rodrigues har arbejdet med nye forretningsinitiativer inden for tryk, herunder samarbejde med trykkerier om at positionere sig til fremtiden. Senest har han udviklet e-handelsplatforme og AI-baserede løsninger.
Individualisering rykker ind i labelproduktionen
Canon er gået ind på labelmarkedet med ny digital maskine, der kan trykke etiketter helt ned til et styk.
Med digitaliseringen åbnede der sig muligheder for at trykke i små og endda individualiserede oplag. Den udvikling er nu også på vej til etiketmarkedet.
Allerede tilbage i 2013 introducerede Coca-Cola dåser med forskellige navne på, som danskerne jagtede, og her i foråret 2025 genoplivede Coca-Cola muligheden med Share a Coke-kampagnen, hvor man kan få sin egen Coca-Cola-dåse med et valgfrit navn på.
Nu vælger også Canon at gå ind på det voksende etiketmarked med sin første digitale etikettrykmaskine, som kan producere etiketter i små oplag til særlige kampagner, tests, sæsonsalg, events og lignende. Det åbner nye forretningsmuligheder for trykkerier og labelproducenter, der tidligere har været begrænset af produktionsvolumen og setup-tid.
Canons nye maskine blev vist på Drupa i sommeren 2024, men fik sin
Hans Dalmeijer, Product Business Developer hos Canon
egentlige internationale debut på Label Expo i Barcelona i september i år.
Men Canon startede sin vej ind på labelmarkedet med opkøbet af den britiske virksomhed Edale, som specialiserer sig i labelløsninger.
”Labelmarkedet er et marked i vækst, og med købet af Edale sikrede Canon sig den knowhow og teknologiske platform, der skulle til for at gå ind i det voksende marked. Det cementerer vi yderligere med vores nye digitale labelproduktionsmaskine, LabelStream LS2000, som kan printe individualiserede etiketter helt ned til én enkelt,” siger Hans Dalmeijer, der er product business developer hos Canon. Han fortsætter:
”Maskinen bruger vandbaseret blæk, og det gør den mere miljøvenlig og egnet til fx fødevareindustrien, da der ikke er giftige kemikalier involveret. Derudover har den hvidt blæk, som gør det muligt at printe på gennemsigtigt materiale som glas eller plast.”
Canons ambition rækker længere end til etiketter. Virksomheden har meldt ud, at de vil ind på markedet for emballageprint, og man er i gang med at udvikle maskiner til dette marked.
”LabelStream LS2000 markerer ikke kun en teknologisk milepæl, men er også en strategisk bevægelse mod en fremtid, hvor print ikke bare er stort og ensartet, men individuelt, fleksibelt og relevant,” lyder det fra Hans Dalmeijer.
GENANVEND DIT PAPIR
OG REDUCER DIN KLIMAPÅVIRKNING
MED KILDESORTERING ØGER DU MATERIALEVÆRDIEN
OG SIKRER DEN ØKONOMISKE VÆRDI AF DIT PAPIR
Når du samarbejder med os hos Stena Recycling, drager din virksomhed fordel af vores samlede løsning til effektiv indsamling, transport og genanvendelse af papir- og kartonaffald.
I mange år har vi samarbejdet tæt med store såvel som mindre trykkerier - og erhvervet os en stor viden om den grafiske branches processer og behov. Vi ved, at handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder.
Til dig har vi den helt rette løsning, som lever op til lovkrav, dokumentation og ikke mindst miljøet. Lad os hjælpe din virksomhed videre mod en grønnere omstilling.
BLIVER TIL RÅMATERIALER TIL NYE PRODUKTER MED LAVERE KLIMAPÅVIRKNING 92-94 %
Morten RolighedStrategic Account Manager
+45 51 64 77 00 morten.rolighed.larsen@ stenarecycling.com KONTAKT OS
AFVASKELIGT TRYK OG QR-KODER
Nytænkning af løbetrøjen
Hos Conscious Warrior ser man muligheder for at udvide konceptet med afvaskeligt tryk til andre tekstiler som fx konferencetøj, andre eventartikler – og endda lejet tøj, som kan få nyt tryk, når det returneres.
Conscious Warrior Circular
Producerer løbetøj i 100 % genanvendt polyester, designet til at blive opgraderet og genbrugt Trykkene på trøjerne kan være afvaskelige, så logoer og slogans let kan fornys ved at vaske tøjet. Med en take-back og fornyelsesløsning, kan tøjet indsamles, renses, og få nyt tryk
· Via chip og QR-kode kan tøjets klimaaftryk måles, aflæses og tøjet kan tilsendes den originale ejer
Løbetrøjer med afvaskeligt tryk og QR-koder. Det er en af virksomheden Conscious Warriors måder at bidrage til at mindske overforbruget af tøj.
Idéen har stifter Linh Ma Bessing selv fået, da hun syntes, at det var overforbrug, når virksomheder til fx DHL-stafetten hvert år fik produceret helt nye trøjer til medarbejderne.
”Jeg har arbejdet i tøjindustrien i mange år, og vi bliver nødt til at gentænke den måde, vi producerer og forbruger tøj på. Alt for meget går til spilde, fordi det bliver produceret til lager og ikke passer, når det rammer forbrugeren. Jeg ville gerne bidrage til at ændre det,” siger Linh Ma Bessing.
Med det afvaskelige tryk kan virksomheder i stedet samle trøjerne inden næste løb, få trykt et nyt slogan på og returnere dem til de samme medarbejdere – identificeret via QR-koden i tøjet.
On demand i praksis
Linh Ma Bessing er gået all in på ordreproduktion. Her bliver alt tøj tilpasset kundens behov – og intet bliver produceret til lager. Samtidig bruges kun genanvendte materialer, og teknologien spiller en central rolle: QR-koder og chips i tøjet gør det muligt både
at spore tøjets livscyklus og aflæse CO₂-aftrykket.
I praksis betyder det fx, at en virksomhed til DHL-stafetten får adgang til en digital platform, hvor de kan følge deres trøjer – se miljødata, billeder og videoer fra produktionen og tøjets efterfølgende brug.
Conscious Warriors første kunde var PFA Pension, som i 2021 testede det afvaskelige tryk. Bluserne bliver stadig hvert år indsamlet, sendt tilbage til PFA Pension og forsynet med et nyt tryk, inden de returneres til de samme medarbejdere.
”I en lineær produktion ved man sjældent, hvad der sker med tøjet bagefter. Vi producerer i stedet kvalitet, der kan bruges igen og igen,” siger Linh Ma Bessing.
Fra vision til virkelighed
Hos Conscious Warrior sker tilpasningen til kundernes behov konkret gennem QR-teknologi, cirkulære forretningsmodeller og tøj, der kan få nyt liv igen og igen.
Linh Ma Bessing er dog ikke hoppet på AI og automatiseringsbølgen endnu. Indtil videre foregår al trykning manuelt.
”Vi trykker stadig manuelt på maskinerne, og indtil nu har vi kunnet følge med. For os
’Jeg drømmer om en løsning, der holder lige så længe, man ønsker – men som kan fjernes, når behovet ændrer sig. Det kan vi ikke udvikle alene, men vi har viden om markedet og erfaringerne til at bidrage, hvis vi bliver flere om det’
handler det i høj grad om at ændre forbrugernes adfærd – ikke bare teknologien.”
Flere tekstiler kan gentænkes
Linh Ma Bessing ser store muligheder i at udvide konceptet til andre tekstiler med kort levetid: konferencetøj, eventartikler. I dag lejer Conscious Warrior konferencetøj ud med afvaskelige slogans. Det største udviklingspotentiale ligger ifølge Linh Ma Bessing dog i selve trykket:
”I dag holder det til et event og lidt mere. Jeg drømmer om en løsning, der holder lige så længe, man ønsker – men som kan fjernes, når behovet ændrer sig. Det kan vi ikke udvikle alene, men vi har viden om markedet og erfaringerne til at bidrage, hvis vi bliver flere om det. Det handler ikke kun om en trykteknologi. Det handler om at udvikle et produkt og et system, som tilgodeser menneskets forbrugsadfærd og markedsmekanismerne.”
Et personligt afsæt Bag idéen ligger også en personlig historie.
Virksomheden er ejet af Linh Ma Bessing. Conscious Warrior blev etableret i 2022 og ligger i København. Blandt kunderne er PFA, Nykredit, NRGi, KPMG og Deloitte.
Tryk og metode er en specialudviklet formular, der udgør tryk, overflade og lim.
”Jeg kom til Danmark i 1979 som flygtning fra Vietnam. Med den baggrund føler jeg, at jeg skal udnytte muligheden for at sætte mit præg på verden. Efter mange år i en branche, der er blandt de mest forurenende, vil jeg gerne gøre en forskel. Min vej er at gentænke, hvordan vi producerer og forbruger tøj. Derfor hedder initiativet Conscious Warrior,” lyder det fra Linh Ma Bessing.
Linh Ma Bessing, ejer af Conscious Warrior
Mode- og interiørprint åbner et væld af nye muligheder
Efterspørgslen efter fleksibilitet, bæredygtighed og hurtig levering ændrer grundlæggende vilkårene i mode- og interiørprint. Ifølge FESPAs tekstilambassadør Debbie McKeegan er det virksomhederne, der tør satse på automatisering, AI og print on demand, der vil stå stærkest.
Markedet for tekstil- og interiørdekoration rummer store muligheder for den grafiske branche. Næsten alle overflader kan i dag forsynes med print digitalt – fra tekstiler, tapeter og gulve til glas, metal, træ og kompositmaterialer. Udviklingen inden for inkjet, blæk og software betyder, at teknologien hele tiden bliver finere afstemt i forhold til forbrugernes behov.
Det giver rum for kreativitet og forretningsudvikling, hvor alt fra kunsttryk til møbelstoffer og specialdesignede overflader kan produceres individuelt og fleksibelt.
Kodeordene er on demand, agilitet og bæredygtighed.
Det fortæller Debbie McKeegan, CEO hos Texintel og tekstil-ambassadør for FESPA i et interview med GRAKOM.
”Efter Covid har mode- og interiørmarkedet ændret sig markant. Mange troede, at alt ville vende tilbage til normalen, men der er sket det modsatte. Forsyningskæden, energipriser og told har vendt op og ned på vilkårene. I dag er der et helt andet pres på aktørerne – både
på profitabilitet og på bæredygtighed. Det er de virksomheder, der formår at forene de to hensyn, som kommer til at være vinderne.”
On demand og nye forretningsmodeller
On demand-efterspørgslen er vokset markant – og det gælder gennem hele forsyningskæden. I sådan et marked er automatisering og gode softwareløsninger en afgørende fordel, fordi virksomheder så hurtigt og effektivt kan tilpasse sig kundernes krav.
”Forretningsmodellerne er ved at tilpasse sig kundernes behov. Fremtidens succes handler om at være tæt på kunderne, forstå deres mål og kunne levere hurtigt og fleksibelt,” siger Debbie McKeegan.
Som eksempel nævner hun virksomheden Printful, der startede som lille nicheaktør, men har udviklet sig til en unicorn (privatejet startup med en værdi på over 1 milliard USD, red.) inden for print on demand. Her produceres, pakkes og sendes først, når kunden bestiller, og løsningen understøtter alt fra DTG-tryk og sublimation til branding og e-commerce-integrationer.
Debbie McKeegan, CEO hos Texintel og tekstilambassadør for FESPA
Direct to Garment (DTG-tryk):
Man printer direkte på tekstiler
Sublimation:
Motivet overføres med varme og tryk fra et transferpapir til stoffet
Et andet eksempel er Print Logistic i Polen, der tilbyder en komplet on demand-proces fra print, skæring og syning til kvalitetskontrol og forsendelse. De satser på høj automation, kort leveringstid og minimal lagerbinding – og betjener i dag hele det europæiske marked.
”Begge virksomheder viser, hvordan automatisering og digitale teknologier kan være game changere og skabe helt nye forretningsmodeller,” siger Debbie McKeegan.
Automatisering på alle niveauer
Automatisering er ifølge Debbie McKeegan nødvendig, hvis man skal lykkes med at have omkostningerne under kontrol.
”I dag skal hvert eneste touchpoint i processen være så automatiseret som muligt. Fra stofrullen til den færdige T-shirt. Det handler om at minimere manuel håndtering, holde lageret nede og reagere hurtigt på kundernes behov. Det er det, der gør forskellen i et marked, hvor priser, told og efterspørgsel svinger,” lyder det.
AI som aktiv – ikke en trussel
Nogle er bekymrede for AI, andre er begejstrede. For Debbie McKeegan er det en teknologi, der kan frigøre potentiale.
”AI har længe været brugt i farvestyring og software, men nu ser vi det brede sig til hele workflowet – fra automatisering og kundeservice til lagerstyring og dataanalyse. Mange har frygtet AI, men vi bør se det som et aktiv, der kan gøre os mere agile og give os bedre beslutninger, baseret på fakta frem for mavefornemmelser.”
Print on demand er nutid – ikke fremtid
Debbie McKeegan vil gerne give dette råd til de danske virksomheder i trykkeribranchen:
”Print on demand er ikke fremtiden – det er nutiden. De virksomheder, der investerer i automatisering, digitale teknologier og tætte kunderelationer, vil vinde. De, der holder fast i gamle modeller og store lagre, risikerer at sakke agterud. Men for dem, der udvikler sig, er der enorme muligheder – både i mode, interiør og nye kreative nicher.”
Om TexIntel (texintel.com)
TexIntel er en gratis global vidensplatform og ekspertressource, specialiseret i digital tekstilprint, produktionsteknologi, software og automatisering til mode og boligindretning. Med erfaring fra både analogt og digitalt print hjælper de designere, producenter, brands og professionelle inden for fashion og interiør med indsigt og strategisk rådgivning.
OM FESPA DENMARK
FESPA Denmark er et branchefællesskab i GRAKOM. FESPA Denmark er et fællesskab for virksomheder, der arbejder med skiltning, storformat, digital tryk, serigrafisk tryk og tekstiltryk.
NÅR INDPAKNING BLIVER BUDSKAB
Digitalt tryk ændrer emballagen
Nye teknologier og EU-regler ændrer emballagebranchen.
Digitalt tryk gør det muligt at producere fleksible oplag, tilpasse pakker on demand og samtidig leve op til krav om digitale produktpas og unikke koder. Resultatet er emballage, der ikke bare beskytter, men kommunikerer, engagerer og i stigende grad bliver en del af kundeoplevelsen.
Dr. Sean Smyth, Smithers
Digitalt tryk til emballage er i fuld gang med at ændre den måde, brands og producenter arbejder med emballage på. Det skyldes både nye teknologier, ændret efterspørgsel og lovgivning.
tyrken ved digitalt tryk er muligheden for at trykke i små oplag, helt ned på individniveau, og det giver en høj grad af fleksibilitet. Og teknologien begynder også at blive konkurrencedygtig på mellemstore og endda store oplag. Det siger dr. Sean Smyth fra Smithers Insights i en podcast, hvor han fortæller om Smithers rapport, The Future of Digital Print for Packaging to 2030
Flexoproducenter bevæger sig ind på det digitale marked
Det hurtigst voksende segment inden for digitaltryk, er metal. Det er stadig et meget lille segment, men det er næsten fordoblet hvert år, og det eksisterede stort set ikke for fem år siden, siger Sean Smyth i podcasten. Også etiketter vokser stærkt, fordi maskinerne bliver hurtigere og billigere i drift.
an Smith tilføjer, at traditionelle flexo-producenter i højere grad tager digitalteknikken til sig for ikke at miste kunder, fordi de kræver fleksibilitet og mulighed for personalisering.
Digitaltryk som svar på EU-lovgivning
Lovgivningen driver som nævnt også udviklingen. Reglerne om EU’s digitale produktpas, unikke stregkoder og QR-koder direkte på emballagen, løser digitaltryk effektivt. Faktisk forventes det, at digitalprint bliver en nødvendighed for at overholde lovgivningen, lyder det fra Sean Smith.
Materialeuafhængighed og innovation
Digitaltryk, der er stort set materialeuafhængigt, kan, med korrekt forbehandling og tørring, bruges på alt fra plast og folie til træ, metal, bølgepap, laminater og støbt pap. Især støbt pap (fx som erstatning for plast) vokser hurtigt i Kina og på andre markeder, hvor man ser stor innovation inden for tryk direkte på bæredygtige materialer, lyder det fra Sean Smyth.
Emballage som kommunikationskanal
En af de mest spændende tendenser er muligheden for at skabe en forbindelse direkte til forbrugeren på emballagen, siger Sean Smyth:
”Via unikke koder kan forbrugerne scanne emballagen og få adgang til ekstra indhold: kampagner, rabatter, produktinfo – eller personligt tilpassede beskeder. Det skaber en direkte forbindelse mellem brandet og forbrugeren, uden om detailleddet. Og det gør emballagen til mere end blot en transportbeholder – den bliver en del af kundeoplevelsen og endda en mulig indtægtskilde.”
Han tilføjer:
”Der findes allerede maskiner, der kan trykke direkte på emballage til eksklusive produkter som parfumer eller smartphones – med personaliserede budskaber, konkurrencer eller produktanbefalinger. Alt sammen noget, som brands kan bruge til at engagere forbrugerne direkte.”
Emballage on demand – og mindre spild Et andet eksempel, som Sean Smyth fremhæver, er emballage til e-handel. Fra 2030 må der maksimalt være 50 pct. luft (eller fyld) i pakker i EU. Det betyder, at kasser skal tilpasses produktet præcist. Fordelen ved digitaltryk er, at man kan trykke både adresse, branding og personlige budskaber i samme arbejdsgang, helt op til sidste øjeblik, hvor pakken lukkes.
”Det underbygger bare, at en ellers dyr forsendelseskasse nu bliver en reklamebærer eller en kommunikationskanal – og det er kun muligt pga. digitaltryk,” lyder det fra Sean Smith.
Smithers er en international analyse- og konsulentvirksomhed med speciale i markedsundersøgelser, test og rådgivning til industrier i hele verden. Virksomheden har i mere end 60 år leveret analyser og prognoser inden for bl.a. emballage, tryk, papir, plast, kemikalier og transport.
Smithers er kendt for deres dybdegående rapporter og konferencer, som bruges af både producenter, brands og leverandører til at forstå teknologiske trends, markedsudvikling og kommende lovkrav.
Det er også Smithers, der står bag podcasten Smithers Spotlight, hvor eksperter deler viden fra de nyeste rapporter – heriblandt The Future of Digital Print for Packaging to 2030, som er udkommet i sommeren 2025.
NÅR MAN SER OG GRIBER POTENTIALET
Stine Kailows talent giver ny forretning til Kailow
Kunsttryk var aldrig en del af forretningsplanen hos Kailow, men Stine Kailows talent og tilfældighedernes spil har ført til et nyt ben i virksomheden.
Det lå ikke i kortene, at Kailow skulle udvide til at producere kunsttryk, da trykkeriet blev etableret i 1975. Men som det ofte sker med nye aktiviteter, kom det hele lidt i stand ved et tilfælde – og takket være relationer, talent og lysten til at gribe en mulighed, når den viser sig. I en grafisk branche, hvor de traditionelle trykopgaver er under pres, kan selv et lille nyt forretningsben skabe synlighed og energi. For Kailow blev det Stine Kailows kunsttryk, der satte skub i en helt ny type produktion på trykkeriet.
Når man træder ind i Kailow Tryks foyer i Rødovre, er det faktisk Stine Kailows farverige værker, man møder først. De er udstillet som et visuelt visitkort, der både viser Stines flotte streg og trykkeriets trykkvalitet.
Fra hobby til galleri
Stine Kailow, der er kendt fra tv-programmet Ups, vi er voksne, har altid haf en passion for at tegne. Men vejen fra hobby til forretning begyndte, fordi der skulle samles penge ind.
Stine Kailow og hendes bofæller skulle samle penge ind
på en bazar til en sommerferie med det bosted, hvor hun bor. En tur, der ellers var blevet sparet væk. Ved bazaren gik Stine Kailows tegninger som varmt brød, og hendes far, Lars Kailow, der er medejer af trykkeriet, satte tegningerne i produktion.
”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle lave forretning sammen med min datter. Det er mange år siden, jeg har lavet noget, der har været så sjovt. Vi er meget mere sammen nu og har noget konkret at diskutere. Det er en dejlig oplevelse,” siger Lars Kailow.
Foreningen Ingen Bliver Efterladt har igen for nylig holdt en bazar på Femøren på Amager. Også denne gang gik Stine Kailows tegninger som varmt brød, og hun omsatte for flere hundrede tusinde kroner.
Tegnegaverne har hun fra sin mor, Helle Kastrupsen, der ejer tegnestuen Montagebureauet, og forretningsgenet har hun fra sin far, som hjælper hende med at styre det hele.
”Jeg elsker at tegne, og det har jeg fra min mor, der er grafisk tegner. Og så er jeg business woman, som jeg har fra min far,” siger Stine Kailow stolt.
Samarbejde med Anders Matthesen
Det, der startede med nogle få print, har nu udviklet sig til, at der både er galleri, webshop og samarbejder med andre kunstnere. Produkterne trykkes på en 10-farveprinter med farveægte kvalitet og på bomuldspapir, som gør, at de har en rigtig god kvalitet.
Stine Kailow har en tydelig, genkendelig streg, og motiverne spænder fra Badehotellet til børnefilm, katte og fugle og ofte med hende selv tegnet med i motiverne. Og så har hun har lavet limited editions bl.a. i samarbejde med Anders Matthesen.
Stine Kailow sammen med Anders Matthesen
’Jeg
elsker at tegne, det har jeg fra min mor, der er grafisk tegner. Og så er jeg business woman, som jeg har fra min far’
På vej mod den første million
For Kailow betyder kunstprintene endnu ikke en millionomsætning, men de tilpasses ind i virksomhedens kapacitet og fungerer fint som en kreativ markedsføring. Det er samtidig et eksempel på, hvordan man kan udnytte kompetencer og udstyr på en anderledes måde end oprindeligt tænkt.
’Vi laver mange ting i Kailow, som vi ikke havde forestillet os, vi skulle lave. Det giver os en ny indgang til kunder og samarbejdspartnere’
Men hvem ved, Stine Kailow selv er godt på vej til at omsætte for sin første million. ”Vi laver mange ting i Kailow, vi ikke havde forestillet os, vi skulle lave. I gamle dage skulle kunsttryk være serigrafi, nu kan vi printe dem direkte og i høj kvalitet. Det giver os en ny indgang til kunder og samarbejdspartnere,” siger Lars Kailow.
Stine Kailow har gået på Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede siden 2015. Hun tegner ud fra billeder fra fx tv-serier som fx Badehotellet. Hun arbejder med både akvarel, akryl, linoleumstryk, skulptur i nålefilt, papmaché, keramik og tekstil.
Stine Kailow har bl.a. udstillet på:
Galerie Health, København, 2016
· Galerie Knud Grothe, Charlottenlund, 2016
· Art Naif Festiwal, Katowice, Polen, 2017
· Fuglesanghus, Hørsholm, 2017
· Rundetårn, København, 2018
· På sporet af Picasso, KRATVÆRKETS GALLERI, 2019
· Galerie Knud Grothe, Charlottenlund, 2020
· KAARISILTA BIENNALE, Finland, 2021
· Risbystudierne, Privatudstilling på Badehotellet, 2022
Galerie Knud Grothe, Charlottenlund, 2023
Dansk Metal, København, 2024
Socialpædagogernes Landsforbund, 2024
Kunst på Kanten, KÅNST, Frederiksberg, 2025
Galerie Knud Grothe, Charlottenlund, 2025
Sahva, Rødovre, 2025
VELUXFONDEN, 2025
Udstilling hos lægerne Kaltoft og Jacobsen, 2025
· 12. september, Udstilling til et privat arrangement
i Store Kongensgade
På vej: Oktober – december 2025: Udstilling hos Byggeskadefonden 2026: Kunstforening på Hvidovre Hospital
stinekailow.dk
Kunstner Stine Kailow
Medejer af Kailow, Lars Kailow
LANGSOM OMSTILLING I EMBALLAGEBRANCHEN
Højere omkostninger holder virksomheder tilbage
Mange virksomheder vil gerne skifte til mere bæredygtig emballage, men investeringer i maskiner og dyrere materialer gør det dyrt at være first mover. Nye lovkrav som PPWR og forbrugerpres bliver derfor de vigtigste drivkræfter for forandring.
Omstillingen til mere bæredygtig emballage går desværre langsomt. På trods af nye løsninger og pilotprojekter er de store, permanente forandringer endnu ikke slået igennem i branchen. Det vurderer Paul Jenkins, direktør i ThePackHub, der følger udviklingen tæt gennem mere end 10.000 emballagecases.
”Genanvendelse vokser, og vi ser også en bevægelse væk fra plast og over mod papir. Men biomaterialer er ikke rigtig kommet i gang, og det hele går langsomt,” siger Paul Jenkins, der i år er nyt bestyrelsesmedlem af Packnorth Award. Han peger på, at udfordringerne især handler om økonomi. Bæredygtige materialer kræver investeringer i nye maskiner, højere enhedsomkostninger og dyrere råvarer. Derfor er det ofte lettere for virksomheder at fortsætte, som de plejer. ”Hvis bæredygtig emballage ikke var så dyr, ville vi se langt mere af det allerede nu,” siger han.
Mange projekter ender derfor som forsøg og pilotinitiativer, uden at det for alvor ændrer branchens praksis. Og der er ikke
’Hvis bæredygtig emballage ikke var så dyr, ville vi se langt mere af det allerede nu’
Paul Jenkins, direktør i ThePackHub
meget at hente i at være first mover, påpeger Paul Jenkins. ”Særligt på genbrug er der meget trial and error – og det er dyrt. Mange virksomheder får ikke markedsandele ud af det, og derfor vælger de at vente, til andre har banet vejen.”
Samtidig bremser manglende systemer udviklingen. I mange lande findes der eksempelvis ikke infrastruktur til at håndtere biologisk affald, hvilket gør det svært at skalere nye biomaterialer.
Alligevel er der kræfter, der driver udviklingen frem – først og fremmest lovgivningen. Reguleringer som udvidet producentansvar og PPWR bliver ifølge Paul Jenkins de afgørende faktorer for, at branchen for alvor begynder at rykke. Også forbrugerne spiller en rolle gennem deres stigende efterspørgsel på genbrug, refill-løsninger og alternativer til plast. Men det er lovkravene, der kommer til at sætte det afgørende skub i retning af forandring, lyder det fra Paul Jenkins.
Se over 10.000 case-eksempler på thepackhub.com for at blive inspireret.
’Særligt
på genbrug er der meget trial and error – og det er dyrt. Mange virksomheder får ikke markedsandele ud af det, og derfor vælger de at vente, til andre har banet vejen’
Din Pension fortjener den rigtige samtale
Vi rådgiver om pension, sundhed og trivsel med blik for nuancerne - så du kan få mere ud af livet
Paul Jenkins, direktør i ThePackHub
’Man kan ikke gå i alle retninger – vi valgte etiketterne’
For Ecco Print handlede frasalget af storformat og skilte ikke om at slippe traditionen, men om at satse strategisk. Etiketter er lettere at skalere, digitalisere og effektivisere. Samtidig gør det ændrede fokus virksomheden mere fremtidssikret og salgsklar.
Hvordan finder man modet til at sælge ud af arvesølvet for at stå stærkere i fremtiden? Hos Ecco Print i Hjørring traf tredje generation, Jan Viberg Elleriis, i 2023 en af de største beslutninger i virksomhedens historie: Skilte- og printafdelingen – en del af virksomhedens DNA – blev solgt fra til den lokale virksomhed Egotag.
”Vi kunne ikke fortsætte med at spænde over både storformat, print og etiketter, hvis vi samtidig ville digitalisere og automatisere for alvor. Så ville vi hele tiden skulle gå på kompromis. Derfor tog vi valget: Vi satsede på etiketter, som vi kunne se, var et marked i vækst,” siger Jan Viberg Elleriis.
Fra dinosaurer til fødevareetiketter Ecco Prints udvikling er et spejl på de valg, mange trykkerier står over for i dag. Skal man tilføje nye forretningsområder, skal man skære nogle fra for at fokusere, skal man sælge, eller skal man købe?
Hos Ecco Print startede første generation i 1937 som traditionelt, lokalt forankret arktrykkeri. Anden generation tilføjede etiketter i 1986. Tredje generation tilføjede skilte og storformat og har nu også skåret ind til benet.
”Vi har med vores storformat-afdeling haft mange sjove og kreative opgaver, som at kreere en fem meter høj dinosaur. Men vi må bare erkende, at med tiden blev etiketproduktionen den mest stabile del af forretningen,” siger Jan Viberg Elleriis.
Fokus gør virksomheden klar til salg Bag beslutningen om at ændre kerneforretningen lå både et ønske om at udvikle systemerne optimalt – og en erkendelse af, at virksomheden en dag skal sælges, for der er ikke en ny generation, der står til at tage over.
’Det giver lidt usikkerhed og tilbageholdenhed i markedet, selvom efterspørgslen er der’ Jan Viberg Elleriis, direktør i Ecco Print
”Vi vidste godt, at hvis vi fortsatte med flere forretningsben, ville det på sigt blive en udfordring. En virksomhed med en ren profil er nemmere at sælge. Men samtidig har det givet os friheden til at fokusere på et marked, hvor vi kan investere og udvikle os. Så beslutningen handler både om nutidens drift og morgendagens salgsmuligheder.”
’En
virksomhed med en ren profil er nemmere at sælge’
Jan Viberg Elleriis, direktør i Ecco Print
Ecco Print
Har investeret for at få større robusthed
Ecco Print har i de seneste år investeret et tocifret millionbeløb i nye etiketmaskiner. Før havde man kun digitale maskiner, nu har man også investeret i flexoteknologi og efterbehandling. Det giver muligheden for en bredere produktpalette, højere kapacitet og større robusthed i tilfælde af nedbrud.
Men markedet er ikke uden udfordringer. Heller ikke etiketmarkedet. De nye EU-regler på emballageområdet skaber stor usikkerhed og frustration blandt kunderne.
”Kunderne ved ikke, hvilke materialer de bør vælge, og hvad deres emballageafgifter ender på. Vi har mange samtaler med dem, men der er endnu ingen endelige svar, desværre. Det giver lidt usikkerhed og tilbageholdenhed i markedet, selvom efterspørgslen er der,” siger Jan Viberg Elleriis og fortsætter:
”Men nu har vi bygget et fundament, der er digitaliseret og automatiseret, og hvor vi kan skalere. Og så må vi se, hvordan markedet udvikler sig. Forandring er det eneste, vi kan være helt sikre på.”
· Etableret i 1937 i Hirtshals
· Har siden 2018 haft lokation i Hjørring
· Har 16 medarbejdere
· Solgte i 2023 sin display- og printafdeling til Egotag
· Adm. direktør, Jan Viberg Elleriis, der er tredje generation
Tendenser
FRA ALGER TIL AI
’Naturen og teknologi er de steder, man med fordel skal kigge hen, hvis man vil leve op til forbrugernes forventninger’
Helle Dollerup Wegeberg, kreativ direktør og trendspotter, Cameleon Creatives
Du kan møde Helle Dollerup Wegeberg på Emballagedagen, hvor hun vil gå i dybden med aktuelle design- og udviklingstrends på emballageområdet. Emballagedagen arrangeres af EmballageForum og afholdes den 5. november 2025
kl. 12.00 i Middelfart. Læs mere om Emballagedagen på grakom.dk/ arrangementer/
Bæredygtighed, nye materialer og digital teknologi er områder, hvor udviklingen for alvor rykker i disse år – og hvor både producenter og deres kunder får helt nye muligheder.
Naturen bliver den nye superhelt
Naturen og sidestrømme bliver de nye superhelte, når der skal udvikles nye materialer til blandt andet emballager. Tang og alger kan forarbejdes til nedbrydelige og fleksible biopolymerfilm. Andre eksperimenterer med materialer, der kan opløses, hvilket både reducerer affald og tilfører en sanselig dimension til brugeroplevelsen.
Unik storytelling
Genanvendte kornskaller kan anvendes i stedet for plastikskum og mycelium kan formes til bakker og indsatser, der fungerer som et biologisk alternativ til plast og flamingo. Plantefibre som for eksempel hamp og sidestrømme som bagasse skaber unik storytelling og et autentisk udtryk og netop udnyttelsen af sidestrømme bliver uden tvivl en central byggesten i fremtidens mere bæredygtige produkter og bør ligge meget højt på agendaen hos alle virksomheder med biprodukter.
Emballagen bliver et bindeled til informationer
Sammen med et stort fokus på mere bæredygtige emballager efterspørger forbrugerne også mere dokumentation for produktets værdikæde – herunder oprindelse, produk-
tionsforhold osv. Og emballagen bliver i stigende grad et bindeled til disse informationer.
Digitale værktøjer som QR-koder, NFCtags eller designløsninger, der ved hjælp af augmented reality, kan aflæses direkte af en smartphone, gør det muligt at dele data på en let og troværdig måde. Emballagen udvikler sig altså i høj fart fra at være en statisk genstand til at blive en interaktiv indgang til digitale universer.
Phygital storytelling
Phygital storytelling forbinder det fysiske med det digitale og gør det muligt at dokumentere, underholde og skabe relationer. Kunstig intelligens bidrager yderligere med muligheden for personaliserede emballager, hvor både mønstre, budskaber og information kan varieres eller ændres dynamisk.
Teknologier som AR, e-ink og NFC-tags kan gøre det muligt at opdatere indhold i realtid og tilpasse kommunikationen til den enkelte forbruger.
En grundlæggende ændring af emballagens funktion
Fremtiden peger derfor i retning af flere naturbaserede materialer, der reducerer miljøbelastningen og giver unikke udtryk, mens digitale løsninger skaber interaktion, transparens og personalisering. Tilsammen ændrer de grundlæggende, hvordan vi forstår, anvender og interagerer med emballage.
’Jeg kender til mange af de udfordringer, som GRAKOMs medlemmer møder hver dag, men jeg vil prioritere at tage ud og høre det fra dem selv, så jeg kan lære dem godt at kende.’
GRAKOM får
ny adm. direktør
Søren Stemann Beck har over 20 års erfaring og har arbejdet både med grafisk produktion og med bureauydelser.
GRAKOMs nye adm. direktør hedder Søren Stemann Beck og kommer med erfaring fra både bureaubranchen og den grafiske branche.
Han kommer senest fra Gorm x Envision, hvor han er COO og partner. Her har han arbejdet med både grafisk produktion, digital udvikling og AI-implementering.
Søren Stemann Beck er samtidig bestyrelsesmedlem hos den vietnamesiske produktionsvirksomhed Minh Graphic, som er ejet af Gorm x Envision og reklamebureauet Buchs i fællesskab.
”Vi er glade for, at Søren Stemann Beck har sagt ja til at blive GRAKOMs nye direktør. Han kender branchen godt fra sit virke hos forskellige bureauer, og hos Gorm x Envision arbejder han med en bred vifte af ydelser inden for kommunikationsbranchen. Vi glæder os rigtig meget til at gøre brug af hans lange og brede erfaring inden for kommunikationsindustrien,” siger GRAKOMs formand, Jesper Jungersen.
Søren Stemann Beck startede i branchen tilbage i 1989 og har siden haft ledende roller i forskellige bureauer. Han er
58 år og bor i Charlottenlund. Han kommer oprindeligt fra Fyn og kommer nu til at arbejde ud fra Møllekajen i Odense, hvor GRAKOM har til huse.
Fra den nye direktør lyder det: ”Jeg har hele mit arbejdsliv været i og omkring kommunikationsindustrien: Fra reklamebureau, designbureau, digitalbureau og nu hybridbureau. Jeg kender til mange af de udfordringer, som GRAKOMs medlemmer møder hver dag, men jeg vil prioritere at tage ud og høre det fra dem selv, så jeg kan lære dem godt at kende.”
Søren Stemann Beck tilføjer: ”Og så glæder jeg mig rigtig meget til at finde ud af, hvordan vi med yderligere services, rådgivning og tilbud kan understøtte medlemmerne i deres forretninger.”
Søren Stemann Beck starter hos GRAKOM den 1. oktober 2025.
Stillingen som adm. direktør i GRAKOM bliver ledig, da Carina Christensen har sagt ja til et job som rektor for Designskolen i Kolding.
Søren Stemann Beck, ny adm. direktør i GRAKOM
Få færre sygedage til at ske
Har I også oplevet, at sygdom hos medarbejderne kan ramme økonomien og få planlægningen til at skrante?
Med en sundhedsforsikring hos os, sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage.
Samtidig får I adgang til hurtigt hjælp hos online læge, fysioterapeut og psykolog – direkte på mobilen. Lige når det passer ind i hverdagen.
Sundhedsforsikringen er et attraktivt medarbejdergode, der hjælper jer med at mindske sygefraværet og fastholde og tiltrække nye medarbejdere.
Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til en af vores specialister på 33 55 29 19. I kan også læse mere på codan.dk/sundhed.
