GRAKOM - Kommunikationsindustrien 2/2024

KOMM DAGEN

KOMM Dagen samlede hele kommunikationsindustrien s.14

s. 4 Skoleaftale:

Stor tilfredshed med 540 mio. kr. til bøger folkeskolen

s.12 Danske Forlag

Den danske trykte bogbranches klimaaftryk er kortlagt

s.14 KOMM Dagen

Der blev minglet på kryds og tværs, da KOMM Dagen samlede hele kommunikationsindustrien

s.20 Medlem: Newsale Emballage gør en stor miljøindsats

s.22 Bøger: Bøger, medarbejdere og miljø fylder meget hos BibMedia

SKOLEAFTALE

Mattias Tesfaye:

’Jeg mener, at vi er gået alt, alt for langt.’

’Det

Det var en helt fantastisk dag med masser af netværk på kryds og tværs, da GRAKOMs årlige konference, KOMM Dagen, fandt sted sidst i april. Omkring 200 deltagere fra alle dele af kommunikationsindustrien mødtes og gik hjem med masser af inspiration og ny viden. Ikke mindst fik mange en decideret aha-oplevelse efter eftermiddagens program, der havde fokus på de mange nye muligheder med kunstig intelligens. Det kan du læse meget mere om her i bladet, hvor der også er masser af billeder fra dagen.

Du kan også læse om den nye folkeskoleaftale, hvor der bliver givet 540 mio. kroner til indkøb af flere bøger i folkeskolen. Det hilser vi selvfølgelig varmt velkomment, for det er bestemt ikke hverken hver eller hver anden dag, at der den grad er fokus på trykte bøger på skoleområdet. Og det er glædeligt, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye siger, at han ønsker en skole, hvor elever kan bladre bøger, og at han er modstander af en udvikling, hvor danske skoleelever bruger for meget tid på deres skærme. Også ordførerne fra to af aftalepartnerne, Moderaterne og Venstre, siger her i bladet, at der bør være mere fokus på trykte bøger, og at det selvfølgelig kræver nogle penge.

GRAKOM er vi glade, men jeg må desværre også flage en bekymring. For det første, fordi pengene ikke allerede kommer ud at arbejde år, men først 2025. For det andet, fordi den halve milliard til bogindkøb indfases over en tiårig periode. Der er et meget stort behov for, at danske skolebørn bliver bedre til at læse nu. Den problemstilling har vi rejst mange gange i GRAKOM. Herfra skal budskabet lyde helt klart: Fremryk nu de gode investeringer. Vi må ikke tabe en generation af skolebørn. Heldigvis står vi ikke alene med det synspunkt. Også næstformanden i Skole og Forældre deler dette synspunkt med os. Og hun nævner, at mange skoler ikke har penge til bøger i dette og det skoleår, der begynder lige om lidt, fordi de er bundet op på abonnementer til digital læring. Også dette kan du læse mere om inde i bladet.

Du kan også læse om, at GRAKOMs ESG-specialister har hjulpet Danske Forlag med at kortlægge hele den danske trykte bogbranches klimaaftryk. Det er både sket vha. ClimaCalc og ved, at ESG-specialisterne har udviklet et konkret værktøj til Danske Forlags medlemmer, så de målrettet kan arbejde med at nedbringe deres CO2-udledninger. Det er et arbejde, som vi i GRAKOM er særdeles stolte af og tilfredse med, og som vil få stor positiv betydning for hele den trykte bogbranche.

God læselyst!

’Jeg er meget optaget af en skole med meget mindre skærm.’

SKOLEAFTALE

Stor tilfredshed med 540 mio. kroner til bøger i folkeskolen

Hos GRAKOM er der tilfredshed med, at tidligere anbefalinger om flere bøger i folkeskolen er blevet fulgt op af en aftale på 540 mio. kr. til bøger. Dog ville adm. direktør Carina Christensen ønske, at de kom ud og virke allerede fra i år samt blev indfaset hurtigere.

Det var en glædens dag, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), spidsen for en aftale mellem et bredt flertal Folketinget, kunne fortælle, at der varigt er afsat 740 mio. kroner årligt til at styrke folkeskolen. Pengene er fordelt på 33 initiativer, og dertil kommer en række engangsinvesteringer, heriblandt 540 mio. kroner til flere fysiske bøger som modvægt til skærmbaseret undervisning. På pressemødet, da aftalen blev offentliggjort, sagde Mattias Tesfaye bl.a. om den nye aftale:

Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister

»En skole med meget mindre skærm. Det er noget, jeg er meget optaget af… Vi kommer til at afsætte en halv mia. til skolebøger over en tiårig periode... Vi ønsker en skole, hvor elever kan bladre i bøger, røre i gryder, spille på instrumenter, fordi skolen skal være fysisk, den skal være håndgribelig, for man skal gribe, før man kan begribe.«

Aftalen kommer efter, at Mattias Tesfaye tidligere havde udsendt en række anbefalinger, bl.a. om brugen af skærme skolen. Dengang sagde GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen:

»Anbefalingerne fra børne- og undervisningsministeren er udmærkede og velmente, men jeg tvivler stærkt på, at de sig selv vil gøre nogen stor forskel. Der er nok snarere behov for en plan fulgt op at konkrete tiltag. Vi bør også drøfte, om det virkelig er tilstrækkeligt at overlade det til skolerne at løfte opgaven selv. Måske skal der nationale tiltag til, hvis udviklingen for alvor skal vendes« .

Hun tilføjer nu, at hun på GRAKOMs medlemmers vegne er rigtig glad for skoleaftalen.

»Det er virkelig opløftende, at anbefalingerne bliver fulgt op af både konkrete tiltag og en god pose penge. Det er vi superglade for og tilfredse med. Jeg har dog en lille undren over, hvorfor man ikke får pengene ud at arbejde allerede år.«

Carina Christensen hentyder til, at de 540 mio. kroner bliver givet over en tiårig periode, men der gives ingen penge i 2024. Først i 2025 kommer det første beløb, som er på 21 mio. kr. Derefter gives 56 mio. kr. 2026, 57 mio. kr. i 2027, og derefter 58 mio. kr. i årene 2028-2034.

»Vi har jo set med PISA-undersøgelserne, at skolebørn ikke kan læse i tilstrækkelig grad, og det har undervisningsministeren også selv været ude at påpege, så vi vil fra GRAKOMs side opfordre til, at pengene kommer ud at leve med det samme,« siger Carina Christensen. I Sverige og Norge har man også udfordringer med børns læsefærdigheder. I Sverige har man for nylig givet 176 mio. SEK til indkøb af bøger, som skal ske i 2024. I Norge har Kristeligt Folkeparti foreslået en storstilet satsning på trykte lærebøger på 500 mio. NOK senest i 2025.

Det er Center for Undervisningsmidler, der er det nationale ressourcecenter for skoler og ungdomsuddannelser, og som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der modtager pengene. Folkeskoler og frie grundskoler kan derigennem få gratis adgang til at låne klassesæt i skøn- og faglitteratur.

FRA AFTALEN:

Forligskredsen er enig om, at bogen skal fylde mere folkeskolen. Derfor afsættes samlet set 540 mio. kr. til flere skolebøger over en årrække. Midlerne gives til Center for Undervisningsmidler, som vil stå for udlån af bøgerne. Det ekstraordinære store beløb skal sikre, at de nye anbefalinger om brug af mindre skærm skolen også understøttes af både skøn- og faglitteratur. Både folkeskoler og frie grundskoler kan få gavn af denne satsning på bøger. Forligskredsen ønsker samtidig at igangsætte en læsekampagne, der skal bidrage til øget læselyst blandt børn og unge. Der afsættes i alt 25 mio. kr. perioden 2025 til 2034 til læsekampagnen. Kampagnen kan fx bygge videre på erfaringerne fra samarbejdsprojektet mellem bl.a. pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker om børn og unges læseglæde i 2023- 2025. Slutteligt nedsættes der under Børne- og Undervisningsministeriet et dialogforum for læremidler, der skal understøtte en konstruktiv og udviklende dialog om læremidler med henblik på, at dagsordenen flyttes og opprioriteres i sektoren.

’Vi vil fra GRAKOMs side opfordre til, at pengene kommer ud at leve med det samme og bliver indfaset hurtigere.’

Carina Christensen adm. direktør GRAKOM

’Danske skoleelever er blandt dem, der bruger mest tid på skærm. Den udvikling er jeg modstander af.’

Mattias Tesfaye Børne- og undervisningsminister (S)

MATTIAS TESFAYE

Jeg mener, at vi er gået alt, alt for langt

Børne- og undervisningsministeren er modstander af en udvikling, hvor børn bruger mere og mere tid på skærme.

Inden aftalen om at give 540 mio. kr. til indkøb af fysiske bøger blev meldt ud, spurgte GRAKOM børne- og undervisningsminister

Mattias Tesfaye om, hvem han mente, skulle løfte udfordringen med at få skærmene ud og bøgerne ind skolerne.

»Danske skoleelever er blandt dem, der bruger mest tid på skærm. Den udvikling er jeg modstander af. Jeg mener, at vi er gået alt, alt for langt. Vi skal have bøgerne tilbage. Den danske skole er indrettet på den måde, at vi sender ca. 49 milliarder til kommunerne hvert år. De penge skal de drive skolerne for. De beslutter selv, hvordan pengene skal bruges. Om de vil købe bøger for dem eller nyt udstyr til idrætsundervisningen.«

Han tilføjer: »En undersøgelse har vist, at der i gennemsnit bruges 500 kroner på læremidler om året for hver elev i skolen. Samtidig ved jeg, at der alt bruges omkring 93.000 kroner om året for en elevs skolegang. Og regeringen ønsker at bruge endnu flere og give mere frihed til, hvordan midlerne anvendes. Men jeg vil også gerne opfordre kommuner og skoler til at sætte fokus på bøger i fremtidige indkøb. Vi skal give vores børn og unge den gave det er at kunne fordybe sig i en god bog, hvor man lukker alt ude og er en anden verden. Det er jo noget, man kan bruge resten af livet.«

Venstre: Vi bør sætte øget fokus på de analoge bøger i skolen Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen synes ikke, at den rigtige vej er at forbyde skærme i folkeskolen, selvom hun er bekymret for, at læsefærdighederne går den forkerte vej hos danske skoleelever.

’Vi skal have bøgerne tilbage.’

Mattias Tesfaye Børne- og undervisningsminister (S)

Men hun siger også til GRAKOM, at hun mener, »at der er brug for både bøger og digitale læringsmidler i vores skoler, og at vi bør sætte øget fokus på at få de analoge bøger mere ind i timerne igen.«

Moderaterne: Vi havde allerede øremærket en pulje Allerede inden Folkeskoleaftalen blev meldt ud, var man fra Moderaternes side ude og sige, at man ville have øremærket en pulje på et par hundrede millioner til grund- og lærebøger. Børne- og undervisningsordfører fra Moderaterne, Lars Arne Christensen, siger desuden i et interview med GRAKOM:

»Det er ikke gratis at opgradere på bøger, så der skal selvfølgelig noget økonomi bag. Derfor er vi rigtig glade for aftalen om at styrke læsningen med 540 mio. kroner til fysiske bøger. Både de faglige og de skønlitterære. Især litterære værker, der definerer, hvem vi er, ændrer sig jo ikke så hurtigt, så de kan sagtens komme i bogform.«

’Det er ikke gratis at opgradere på bøger, så der skal selvfølgelig noget økonomi bag.’

Lars Arne Christensen Børne- og undervisningsordfører (M)

’Vi bør sætte øget fokus på at få de analoge bøger mere ind i timerne igen.’

Anni Matthiesen, Undervisningsordfører (V)

SKOLE OG FORÆLDRE

Ærgerligt, at pengene først kommer i 2025

Fra Skole og Forældre, der er landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, er der også glæde over, at der nu bliver tildelt økonomiske ressourcer til flere bøger i folkeskolen.

»Det er rigtig dejligt, at der følger penge med, som giver mulighed for at få fysiske bøger ud på skolerne og mere håndgribelige læringsmaterialer i det hele taget,« siger Regitze Spenner Ishøy, der er næstformand i organisationen.

Hun tilføjer: »Børn har selvfølgelig også behov for at få kendskab til digitale arbejdsredskaber, men det tog nok overhånd. Det handler om, at vi skal finde en god balance mellem det digitale og det fysiske. Men fordi skolerne fik at vide, at de skulle prioritere digitale læringsmidler, blev ressourcerne låst fast på digitale abonnementer, så der ikke blev råd til bøger.«

Regitze Spenner Ishøy synes, at det er ærgerligt, at pengene først kommer i 2025. Det havde nok været bedre, hvis pengene kom ud at leve nu, hvor debatten er i gang, mener hun.

»Problemet er, at nogle skoler et pænt stykke tid fremover er bundet op på de faste abonnementer, fordi de fik at vide, at det var den vej, de skulle gå. Og dem kan de ikke sådan lige opsige med kort varsel. Så pengene ville falde et rigtig tørt sted her i dette og næste skoleår, for skolerne kan ikke nødvendigvis sadle om i dette skoleår.«

De 540 mio. kroner bliver givet til Center for Undervisningsmidler, og det synes Regitze Spenner Ishøy, er en god idé:

»Overordnet set giver det god mening, at man ikke låser sig fast på et specifikt klassesæt, men kan skifte bøgerne ud, hvis der er behov for det. Det giver flere muligheder. Igen, hvis man sammenligner med de digitale platforme, hvor skolerne har bundet sig til en eller få udbydere, så giver det langt større mulighed for fleksibilitet med at kunne låne forskellige fysiske bøger. Det vigtigste er, at der er materiale nok til, at alle kan mærke dette nye tiltag.«

Folkeskoleaftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

’Børn har selvfølgelig også behov for at få kendskab til digitale arbejdsredskaber, men det tog nok overhånd.’

Regitze Spenner Ishøy næstformand Skole og Forældre

2024 2025 2026 2027 2028-2034 årligt

Ramme til bøger i grundskolen 0 21 56 57 58

Mio kr. 2024-priser

Der afsættes en samlet ramme på 540 mio. kr. perioden 2025 til 2034 til flere fysiske bøger grundskolen. Midlerne tildeles Center for Undervisningsmidler, der er det nationale ressourcecenter for skoler og ungdomsuddannelser, og som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Alle folkeskoler og frie grundskoler får derigennem gratis adgang til lån af et bredere udsnit af klassesæt i skøn- og faglitteratur. Der stilles ikke krav om medfinansiering, midlerne gives til CFU og øremærkes bøger til grundskolen.

’GRAKOMs værktøj har været meget væsentligt for os.’

Den samlede trykte bogproduktion i Danmark udleder knap 15.000 CO2. Det svarer til 2,5 kg. pr. dansker og kun 0,2 promille af danskernes samlede CO2-aftryk. Det viser en nulpunktsanalyse, som Danske Forlag har fået foretaget med rådgivning fra GRAKOM, der samtidig har udviklet et værktøj til Danske Forlags medlemmer til brug for det enkelte forlags arbejde med klimaregnskab og forbedringer fremover. Formålet med nulpunktsanalysen har bl.a. været at få en dybere indsigt i, hvor i bogens produktionskæde man finder de største klimaaftryk, så de enkelte forlag selv, ved at bruge værktøjet, kan arbejde målrettet med at nedbringe deres CO2udledning, hvor det giver mest mening.

Det fortæller sekretariatschef i Danske Forlag, Pia Vigh, og hun tilføjer:

»Vi vil gerne bidrage til branchens arbejde med at nedbringe den samlede emission af CO2 fra trykte bøger. Formålet med nulpunktsanalysen var at få skabt et overblik, så vi har en fælles platform at arbejde ud fra internt i branchen. Med nulpunktsanalysen har vi nogle referencedata, som vi kan arbejde på at forbedre, selvom aftrykket faktisk ligger i den lave ende.«

Pia Vigh siger, at det har været vigtigt for Danske Forlag, at man ikke blot fik udarbejdet en rapport, der synliggjorde CO2-aftrykket fra branchen, men at man også fandt ud af, hvor i produktionskæden de største aftryk er.

»Det giver forlagene en konkret mulighed for at nedbringe deres egne CO2aftryk, så det at tænke nulpunktsanalysen og GRAKOMs værktøj som arbejdsredskaber har været det væsentligste for os,« siger Pia Vigh.

Den danske trykte bogbranches klimaaftryk er kortlagt

GRAKOM har hjulpet Danske Forlag med at udvikle et værktøj til Danske Forlags medlemmer, så hvert forlag kan arbejde med klimaregnskab og forbedringer. Desuden har GRAKOM hjulpet Danske Forlag med at få en dyb indsigt i bogens produktionskæde .

Danske Forlags branchenulpunktsanalyse viser, at det primært er papir og sekundært trykkeriaktiviteter, der er de største udledere af CO2

»Nu har vi skabt et fælles datagrundlag og et fælles udgangspunkt, og så opfordrer vi forlagene til at anvende værktøjet og arbejde med det kontinuerligt,« siger Pia Vigh og tilføjer, at man nu ved, hvor man skal sætte ind, og derfor vil man hos Danske Forlag følge udviklingen for at se, om det lykkes at reducere det samlede aftryk.

Pia Vigh er fortrøstningsfuld og glæder sig over, at man allerede nu som branche udleder relativt lidt CO2.

»Vi er glade for, at rapporten viser, at man med god samvittighed kan læse en trykt bog. Og i nulpunktsanalysen har vi anlagt et meget konservativt skøn. Vi har fx ikke regnet med, at en bog er CO2-lager. I modsætning til fx en reklame, har bogen jo en lang levetid, så CO2 er bundet i bøger i al den tid, de findes.«

Fra direktør for ESG & bæredygtig udvikling GRAKOM, Carsten Bøg, lyder det:

»Den danske bogbranche står nu med nogle resultater, der på flere måder er et nyskabende afsæt til brug for hele værdikædens samarbejde om et fortsat lavere klimaaftryk for bogen. Selvom undersøgelsen har vist, at klimaaftrykket for den trykte bog Danmark er ret lavt, ja faktisk ret meget lavere, end vi antog, så ved vi nu præcist og solidt veldokumenteret, hvor der skal sættes ind for at gøre dette aftryk endnu lavere. Det er faktisk også ret enestående, at vi i bogens værdikæde kan vise, at så mange trykkerier anvender ClimateCalc, der gør, at vi kan fremkomme med så valide resultater, som undersøgelsen viser.«

Cirkeldiagrammet herunder viser den procentvise fordeling af CO2-emissionen fra de forskellige faser i bogproduktionen i 2022.

Forlagsaktiviteter

Papirfremstilling

Transport af papir fra mølle til trykkeri

Trykkeriaktiviteter (uden papir og transport)

Transport af produkter i DBK

Lager og pak

Distribution

Danske Forlags nulpunktsanalyse viser: Den samlede trykte bogproduktion udleder knap 15.000 ton CO2. Det svarer til 2,6 kg CO2 pr. dansker og 0,2 promille af danskernes samlede aftryk. En gennemsnitlig bog udleder 0,92 kg CO2 Til sammenligning udleder 1 liter brændstof 2,5 kg CO2, og 65 gram hakket oksekød 2,6 kg. CO2

Danske Forlag har i flere år arbejdet for en grønnere bogproduktion. I 2020 udkom man med 10 anbefalinger til en mere miljøvenlig bogproduktion. I 2021 udkom man med en trykkeriguide, der indeholder en tjekliste over parametre, som kan indgå ved valg af trykkeri for at producere sine bøger så grønt som muligt.

Baseret på de volumener, som de medvirkende forlag får trykt på forskellige trykkerier, er der udvalgt 8 trykkerier, der tilsammen står for at producere 88% af de medvirkende forlags bøger. Ud af de otte trykkerier anvender syv af disse ClimateCalc som klimaberegningsværktøj, der regner stringent forhold til Intergrafs internationale grafiske standard for udarbejdelse af klimaregnskaber for grafiske virksomheder og tryksager. Der er fra disse syv trykkerier rekvireret klimaregnskaber, der dokumenterer deres emission fra scope 1+2+3 i henhold til standarden. For det sidste trykkeri er der estimeret klimadata på baggrund af et vægtet gennemsnit fra de andre trykkerier. For at kunne opgøre den samlede producerede mængde fra de medvirkende forlag er der for de resterende 12 pct. foretaget ekstrapolering ved brug af et vægtet gennemsnit.

Pia Vigh, sekretariatschef Danske Forlag

Der blev minglet på kryds og tværs, da KOMM Dagen samlede hele kommunikationsindustrien

200 deltagere fra GRAKOMs forskellige medlemstyper var samlet til en hel dag fuld af viden, inspiration og netværk. Der blev lyttet til, hvor Steen Bocian tror, økonomien er på vej hen. Hvilke krav Danish Crown stiller til deres underleverandører, og repræsentanter fra GRAKOMs forskellige medlemstyper kom med deres bud på, hvordan man klarer sig. Eftermiddagen blev brugt til kunstig intelligens, hvor deltagerne fik en øjenåbnende introduktion til, hvad kunstig intelligens kan, og hvordan virksomhederne kan bruge den. Kommunikationsrådgiver Vibeke Hartkorn førte som moderator talerne og deltagerne superfint gennem dagen.

’Vi

går mod lysere tider’

GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen bød velkommen til KOMM Dagen og til de mange deltagere fra hele GRAKOMs medlemskare: Grafiske virksomheder, trykkerier, emballageproducenter, skiltevirksomheder, bureauer, forhandlere og producenter af reklameartikler, distributører og underleverandører til kommunikationsindustrien.

Hun lagde netop vægt på, at fordi GRAKOMs medlemmer er fra forskellige dele af kommunikationsindustrien, kan man lære af hinanden, inspirere hinanden, etablere forretningsforbindelser og give værdi til hinanden med henblik på at skabe unikke kommunikationsløsninger.

Første taler på KOMM Dagen, der i år blev afholdt for 18. gang, var cheføkonom og økonomisk redaktør på Børsen Steen Bocian, som gav en indflyvning i, hvilket økonomisk klima, danske virksomheder dag befinder sig i.

»Vi har haft en situation med høj inflation på bagkant af corona, og det har givet bekymring om vi er på vej ind i en stor økonomisk krise. Men det seneste stykke tid har der været enighed blandt økonomer om, at hvis der overhovedet kommer en krise, så bliver det en mild en af slagsen,” beroligede Steen Bocian,

selvom han ikke turde love, at det ikke ville ændre sig.

»Der tegner sig et billede af en verdensøkonomi, som har fået bedre styr på inflationen, og i Danmark har vi en solid økonomi, beskæftigelsesrekord og en solid vækst så dansk økonomi står med et godt udgangspunkt.«

Han erkendte dog, at det ikke var ligeligt fordel i dansk erhvervsliv, hvor man i nogle brancher har langt større udfordringer end andre, og der er også flere brancher, hvor der er en stor omstillingsproces i gang.

Et godt råd fra Steen Bocian til virksomheder, der gerne vil have del den økonomiske vækst, var at kigge lidt længere væk end nærmarkederne, hvis man er på eksportmarkedet. Især Sydeuropa, hvor væksten er højest, fx lande som Grækenland og Spanien, samt endnu længere væk til Indien og Kina.

Et andet råd var, at især små og mellemstore virksomheder den nærmeste fremtid skal have styr på omkostningerne. »Pas på løn og renter og lad være med at være overoptimistiske, for I skal ikke regne med, at I bliver reddet af et økonomisk mirakel,« lød det fra Steen Bocian.

Danish Crown prioriterer bæredygtighed og trykte reklamer Et af de områder, der fylder mindre overordnet set er den grønne dagsorden, men det er måske et udtryk for at den geopolitiske dagsorden fylder mere, lød det afsluttende fra Steen Bocian.

Hos Danish Crown fylder den grønne dagsorden dog rigtig meget, og den kommer til at blive prioriteret endnu højere, fortalte vice president marketing & innvoation Mette Schacht Færch i sit indlæg.

Danish Crowns vice president

innovation, Mette

Færch, fortalte, at man

Danish Crown er på vej igennem en transformation fra slagteri til fødevarevirksomhed for at skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevarer, og det sker bl.a. i samarbejde med landmændene. Mette Schacht Færch opfordrede også GRAKOMs medlemmer til at arbejde sammen på tværs for at gøre en forskel for miljøet. Fokus på miljøet betyder dog ikke, at man har droppet den trykte reklame: »Vi tror på, at print spiller en væsentlig rolle, og vi ville ikke kunne nå vores mål, hvis vi ikke havde vores reklameaviser,« sagde Mette Schacht Færch.

Emballage betyder meget, selvom det står for forsvindende lidt ift. CO2-udledning Bæredygtighedsstrategien er helt central for alt, hvad man laver hos Danish Crown og det spiller også en stor rolle i forhold til, hvilke virksomheder Danish Crown samarbejder med. »Vores krav til leverandører er, at de er på samme bæredygtighedsrejse som os. Vi bliver i stigende grad ramt af lovgivning på det grønne område. Derfor er det vigtigt for os, at vores leverandører kan levere den viden, vi har brug for, og har miljøvenlige certificeringer,« sagde Mette Schacht Færch.

Cognito Digital overvejer at bruge kunstig intelligens til at lave Google-kampagner, som man ellers har haft medarbejdere til. I stedet skal medarbejderne blive dygtigere til at rådgive kunderne.

ØJENÅBNENDE OPLEVELSER OM KUNSTIG INTELLIGENS

Der er enorme perspektiver

De omkring 200 deltagere til årets 18. udgave af KOMM Dagen kunne gå hjem med en aha-oplevelse. Eller som GRAKOMs formand Jesper Jungersen formulerede det: »Jeg har aldrig set en præsentation før, som den TV 2’s teknologstrateg Bo Bergstedt viste os, om kunstig intelligens' muligheder. Jeg var både blæst bagover og chokeret over, hvor fantastisk, kunstig intelligens er blevet. Det har jo enorme perspektiver«.

Selvom emballage står for en forsvindende lille del af Danish Crowns klimaaftryk, nemlig 3 pct., er emballage vigtig for virksomheden, fordi det er vigtigt for Danish Crowns kunder og for forbrugerne. Derfor har Danish Crown en emballagestrategi, der går ud på, at man vil reducere mængden af emballagen, samtidig med, at man lægger vægt på emballage, der kan genanvendes. Det udvidede producentansvar, der er på vej, er også noget, man forholder sig til, og man går efter at få så lav en emballageafgift som muligt, når producentansvaret træder i kraft.

Gode råd til at få del i den økonomiske vækst I en paneldebat mellem repræsentanter fra flere af GRAKOMs forskellige medlemstyper var man helt på linje med Mette Schacht Færch om, at det som leverandør er essentielt at leve op til de miljøkrav, kunderne stiller. Faktisk er det ved at blive en hygiejnefaktor, at man kan vise, at man er miljøcertificeret.

Moderator på KOMM Dagen, Vibeke Hartkorn, der i øvrigt gelejdede talere og deltagere fint gennem dagen, spurgte panelet, som bestod af Olivia Stokholm fra Cognito Digital, Niels Rask fra NS System, Stig Hellstern fra

Jydsk Emblem Fabrik – JEF.dk og Esben Molls Kabel fra Lasertryk, om de kunne genkende den økonomiske situation, som Steen Bocian havde ridset op.

Det var enighed om, at det har været hårde tider for nogle dele af erhvervslivet, men at det godt kunne se ud til, at vi går mod lidt lysere tider.

Stig Hellstern kunne dog godt være lidt bekymret for, at der stadig er mange ’coronapenge’, der ikke er betalt tilbage endnu, og at det vil kunne skabe en tilbagegang i løbet af et halvt til et helt år.

Der var gode råd fra panelet om, hvordan man kan tage del i den vækst, som Steen Bocian spår. Niels Rask var enig med økonomen i, at man kunne overveje eksportmarkeder, der lå længere væk. Hos Cognito Digital er man ved at ændre forretningsstrategien, så man fokuserer mere på strategisk rådgivning, Jydsk Emblem Fabrik – JEF.dk arbejder kontinuerligt med automatisering, og hos Lasertryk.dk arbejder man meget med at gøre helt små oplag – faktisk ned til ét eksemplar – rentable.

Hele eftermiddagen på KOMM Dagen, der blev afholdt på Hotel Nyborg Strand i slutningen af april, var afsat til kunstig intelligens. Og der manglede ikke hverken eksempler eller perspektiver på, hvad kunstig intelligens kan bruges til. Eller som det allerede bliver brugt til. Og kunstig intelligens vil inden for fem år få en transformerende effekt på arbejde ifølge Gartner Group, og som Bo Bergstedt kommenterede:

»Det er en anden måde at sige, at kunstig intelligens virkelig kommer til at betyde noget for arbejdsmarkedet.«

ChatGPT har fået stemme og øjne Kunstig intelligens kan løfte den årlige produktivitetsvækst med 0,3-0,7 procentpoint, ifølge konsulenthuset McKinsey. Steen Bocian, cheføkonom og økonomisk redaktør på Børsen, sagde, at selvom 0,3-0,7 procentpoint måske ikke lyder af meget, så er det meget. Han tilføjede dog, at man selvfølgelig ikke ved eksakt om det sker.

Men hvad er det, kunstig intelligens kan? Det kom TV 2’s teknologstrateg ind på i et indlæg, der var fyldt med eksempler på, hvad AI kan på nuværende tidspunkt, og hvor hurtigt det kan meget mere.

ChatGPT har fået en stemme og øjne, som Bo Bergstedt udtrykte det. Fx kan man spørge ChatGPT, hvad der er på et billede, eller man kan tage et billede af indholdet i sit køleskab, og få en opskrift til, hvilken ret man kan lave. Og man kan spørge både på skrift og med tale. Hvis man har Microsoft, kan man bruge CoPilot, som er integreret alle Microsofts produkter, og hvis virksomheden er koblet op på Microsoft 360, kan CoPilot hjælpe med den viden, der ligger i virksomhedens data om kunder, produkter etc.

»Brug noget tid sammen med jeres it-mand for at kigge på, hvilke kunstig intelligens-produkter, I kan bruge og hvad det kan være værd for jer,« sagde Bo Bergstedt, som i

øvrigt reklamerede for TV 2-programmet: AI –en fremmed familien, der handler om, hvad kunstig intelligens kan bruges til.

Man kan få personer til at sige hvad som helst

Barrieren for, hvad man selv kan med kunstig intelligens, er faldet markant. I starten skulle man være god til at prompte – altså skrive den tekst, der fortalte, hvad man ville have ud af fx ChatGPT – men det er ikke nødvendigt mere. Nu skriver man – eller taler – bare helt almindeligt. Man kan også selv kode, for man kan bare skrive, hvad man gerne vil kode. Man kan lave grafik og design uden at have de helt store – eller nogen som helst –forudsætninger for det.

»Kvaliteten er måske ikke helt i top, men når du kan gøre det selv – og ikke skal betale i dyre domme for det – så kan man godt leve med en lidt dårligere kvalitet,« sagde Bo Bergstedt. Og i øvrigt bliver kvaliteten hele tiden bedre.

Til gengæld skal vi være opmærksomme på, at når man kan bruge noget, kan man også misbruge noget. Det vil tage Bo Bergstedt få sekunder at manipulere med en tekst, et logo eller et design. Også personer kan manipuleres med og det er uanset, om det er på billeder eller på video. Man kan få personer til at sige hvad som helst – på hvilket som helst sprog – ud fra et enkelt billede.

»Med bare et billede af fx Mette Frederiksen, kan jeg lave alle typer af billeder og lave videoer af hende, hvor hun taler, så hun er fuldstændig under min kontrol,« sagde Bo Bergstedt, der også viste deltagerne, hvordan han uden at have specifikke kompetencer på meget kort tid selv kunne producere musik og sangtekster.

»Måske er det ikke professionel kvalitet endnu, men det bliver hele tiden bedre, så I skal fokusere på mulighederne. Vi går ind i en fremtid, hvor alt er muligt,« sagde Bo Bergstedt.

Det er blevet så nemt at udgive bøger, som man har skrevet med ChatGPT, at Amazon har lavet en begrænsning om, at man kun må udgive tre bøger om dagen på deres platform.

De mindre dygtige bliver markant dygtigere Hvordan man kan bruge kunstig intelligens kommunikationsindustrien, kom den næste taler ind på.

Adjunkt på Aarhus Universitet, Jonas Frich Pedersen, sagde, at kunstig intelligens langt hen ad vejen er mere kreativ end mennesker. Men kunstig intelligens kan også forbedre menneskers evner inden for en række områder. Ikke bare en lille forbedring, men en drastisk forbedring. Det gælder fx inden for konsulentarbejde, marketing, softwareudvikling og kreativ skrivning. Det bliver både bedre og hurtigere. Og det kan også hjælpe medarbejdere med at kunne realisere det, de gerne vil kunne gøre, men som de måske ikke har været i stand til.

Det lyder jo fantastisk, og det er det også, men det kommer med en pris, nemlig at outputtet bliver mere homogent og mindre unikt.

Desuden skal man være opmærksom på, at flere studier har vist, at det er de mindre dygtige, der især får nytte af kunstig intelligens. Jonas Frich Pedersen omtalte et studie, der viste, at de mindre dygtige blev 43 pct. bedre, mens de dygtige kun blev 17 pct. bedre. Og samtidig er der risikoen for ’at falde søvn bag rattet’.

»Det er ligesom en bil, der kan køre helt selv.

Læs GRAKOMs årsberetning, som er vedlagt dette magasin

I denne udgave af GRAKOMs magasin Kommunikationsindustrien er årsberetningen for 2023 vedlagt.

Heri kan du bl.a. læse, at vi i GRAKOM konstant har fokus på, at GRAKOMs services og rådgivning står mål med det kontingent, som virksomhederne betaler til foreningen. Service og rådgivning er for mange medlemmer den helt afgørende årsag til medlemskabet, og derfor er det også afgørende for medlemmernes tilfredshed med foreningen.

GRAKOMs eksperter rådgiver medlemsvirksomhederne om bl.a. HRog personale-jura, erhvervsjura, uddannelse, arbejdsmiljø, miljø, klima, certificeringer, ledelsessystemer og ESG.

Medlemmerne har også nytten og glæden af at dele viden og inspirere hinanden på tværs af forskellige medlemstyper.

Det sker bl.a. gennem deltagelse i arrangementer som KOMM Dagen, Emballagedagen, DM i wrapping, Bureaulederseminar, tur til Global Print Expo med FESPA Denmark og Dansk Promotions tilstedeværelse på MyVendo Fair samt et utal af uddannelser, kurser og webinarer i regi af alle GRAKOMs branchefællesskaber.

I vedlagte årsberetning gør vi status. Ikke over hele butikken, men over GRAKOMs arbejde med at understøtte virksomhederne på nogle udvalgte områder, som har fyldt særlig meget for dem i det forgangne år.

Det gælder fx udvikling af et ESG-Academy for bureauer, en lancering af version 2.0 af ClimateCalc med øget brugervenlighed, en deltagelse i revisionen og implementeringen af Svanemærkets krav i grafiske virksomheder samt rådgivning inden for især FSC/PEFC, bæredygtighed og udvidet producentansvar.

God fornøjelse med læsningen.

Lydbøger er dyre at lave, men med AI vil man selv kunne vælge at få en bog læst op. Spotify er på vej med en tjeneste, så når man uploader en dansk podcast, kan man blot skrive, hvor mange andre sprog man vil have den på. YouTube tilbyder også andre sprog på videoer og vil også ændre mundbevægelserne, så de passer til sproget. Det betyder, at man kan komme ud til flere markeder, hvis man fx arbejder med influencere.

Det bliver ikke altid supergodt. Det er bedre, når teknologi sker i samarbejde med et menneske, så man ikke overlader alt til AI.«

Endelig gav Jonas Frich Pedersen det råd, at er man opmærksom på en organisation at bede folk om at dele deres erfaringer med kunstig intelligens, så får man det fulde udbytte i hele organisationen.

I kommer til at tænke tilbage på, hvor lidt vi kunne i 2024

Den sidste taler var fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der causerede over fremtidens arbejdsliv set i lyset af AI og de nye teknologier. Hun mener, at kunstig intelligens kan frisætte det personlige potentiale til at være kreativ. »Men det er vigtigt, at vi er nyskabende. Hvis vi bare tager det, vi får serveret af AI, så bliver vi alle sammen kedelige.«

Nogle ting vil blive helt anderledes ifølge Liselotte Lyngsø. Fx jobansøgninger. De skal erstattes af noget andet, for det er alligevel chatbotter, der både skriver og læser ansøgningerne. Måske skal der heller ikke længere være eksaminer, og så kommer AI til at gøre hierarkierne på arbejdspladsen fladere, og vi kommer til at arbejde ift., hvad der passer den enkelte bedst, sagde Liselotte Lyngsø.

»Der er så meget uforløst potentiale. I kommer til at tænke tilbage på, hvor lidt man kunne 2024,« sagde Liselotte Lyngsø.

Et nemt og fleksiblet lønsystem som er designet til Grakoms medlemmer

Med ProLøn er det nemt at lave løn. Det er det fordi vores brancheløsning hos ProLøn er designet til dig, som er medlem af brancheforeningen Grakom.

Fordele ved brancheløsningen:

• Indberetning til DA/LO udviklingsfonden

• Indberetning af statistik til Dansk Arbejdsgiverforening

• Håndtering af fritvalgskonto

• Automatisk ajourføring af procentsatserne for arbejdsmarkedspension

• Mulighed for styring af ferie, feriefridage og afspadseringstimer

Har du sp�rgsmål? Så ring til os på 87 10 19 30

Sponsorer på KOMM Dagen var: Macrodot, Codan, Canon, gop, Stena Recycling og Proløn.

DET KAN VÆRE SVÆRT AT NAVIGERE I MILJØKRAV FOR EMBALLAGEVIRKSOMHEDER

Newsale Emballage gør en stor indsats

Emballagevirksomheder – og især de små – kan have en stor udfordring med at finde rundt i og leve op til de krav, myndighederne stiller. Det gælder fx dokumentation af miljøvenlige tiltag og nu også det udvidede producentansvar, der er lige om hjørnet.

Også emballagevirksomheden Newsale Emballage med blot fire medarbejdere, som lever af specialiseret indpakning, mærker udfordringerne.

»Forbrugerombudsmanden går efter dem, der gør noget forkert ift greenwashing, og det synes jeg er rigtig godt, for det går ofte ud over de små, når de store går over stregen. Vi er selv meget påpasselige med ikke at sige noget forkert, men vi bruger rigtig meget tid på at sikre os dokumentation i forhold til vores produkters miljøvenlighed,« siger stifter af og direktør i Newsale Emballage Frederik Bramm.

Newsale Emballage startede som en webshop. hvor Frederik Bramm solgte mange forskellige produkter, men da han nærmest har fået emballage ind med modermælken, fordi hans familie har arbejdet i emballagebranchen, blev Newsale Emballage efterhånden til en emballagevirksomhed.

I sit arbejde med emballage er Frederik Bramm meget omhyggelig, så han er sikker på, at han vejleder korrekt, for han vil ikke risikere at sige noget forkert til kunderne.

»Miljøkrav har givet os en række administrative udfordringer. Vi skal dokumentere alt, og jeg kan godt forstå, hvis nogen giver op. Vi bruger tre-fire timer om dagen på det. Vi skal selvfølgelig leve op til at kunne dokumentere, at vores produkter er miljøvenlige, men det er en kæmpe udfordring for en lille virksomhed som vores at navigere i krav og vejlede kunderne uden at komme til at sige noget forkert. Men vi gør selvfølgelig, hvad vi kan,« siger Frederik Bramm, der stiftede Newsale Emballage i 2016. Virksomheden har været i god vækst, og i 2023 fik man en omsætningsfremgang på 20 pct.

»Selvom det er et nedadgående marked, satser vi på at udvikle os, så vi står stærkt i markedet,« siger Frederik Bramm.

Spillereglerne er ikke helt på plads for det udvidede producentansvar

Det udvidede producentansvar, hvor virksomheder skal registrere al deres emballage, er også en administrativ udfordring, som stiller store krav til små og mellemstore virksomheder.

»Spillereglerne er ikke helt på plads, så det er virkelig svært at arbejde med. Vi har fx en kunde, der vil have sorteret sit pap til sin emballage. Det er ikke sådan lige at gøre det, men vi arbejder på at finde en løsning.«

Frederik Bramm har meldt sin virksomhed ind i GRAKOMS FSC Gruppeordning, fordi han derigennem får rådgivning.

»Det gør det også meget nemmere for os, at vi får en vidensbank ved at være medlem af GRAKOMs

FSC-certficeringsgruppe. Her får vi al den sparring, vi har brug for, til et fast årligt gebyr.«

Relationer er vigtige – og det er digitalisering også

For nylig har Frederik Bramm også søgt en SMV-pulje for at få støtte til at digitalisere kundeoplevelsen.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vores kunder selv kunne følge med i kunderejsen og ordrehistorikken, selvom vi fortsat vil producere fysiske kataloger.

Vi tror meget på relationer, så det digitale skal bestemt ikke erstatte kundekontakten, men gøre den bedre.«

Også relationen til GRAKOM er vigtig for Newsales.

»Jeg er meget glad for juristerne i GRAKOM. De er virkelig gode. Hvis jeg har medarbejderspørgsmål, ringer jeg til juristerne, og de er meget hurtige til at svare. Og ovenikøbet er det en meget bedre forretning for os at være medlem hos GRAKOM end at skulle betale en ekstern juridisk rådgiver.«

Newsale Emballage, der startede i 2016, ligger i Tørring med to lagre på henh. knap 1000 m2 og 1500-1800 m2 hvor sidstnævnte er så højloftet, at man kan stable i højden. Der er fire fuldtidsansatte. Kunderne kommer primært fra Danmark. Ca. 10 pct. kommer fra Norge, Sverige, Tyskland og Færøerne.

’Vi skal dokumentere alt, og jeg kan godt forstå, hvis nogen giver op.’

Frederik Bramm ejer af Newsale Emballage

Ca. 50 pct. af omsætningen udgøres af specialiseret salg af gaveindpakning og gaveæsker til detailhandlen og vinhandlere. Desuden laver man specialproduktion med kundens eget tryk. fx vinæsker med eget tryk samt forsendelseskasser til webshops med eget tryk.

Newsale Emballage har haft over 1000 kunder igennem sidste år.

Bøger, medarbejdere og miljø fylder meget hos BibMedia

Produktet er bogen, der har udfordringer fra det digitale. Kunden er det offentlige, som stort set altid er under en eller anden form for økonomisk optimering.

Alligevel er René Milholt, adm. direktør i BibMedia – som bl.a. binder bøger ind og gør dem klar til bibliotekernes udlån samt forstærker coveret på skolebøger – fortrøstningsfuld omkring fremtiden, for han er opmærksom på, at man som virksomhed hele tiden skal udvikle sig. Det kan fx være udvidelse af produktsortimentet gennem opkøb, hvor René Milholt kigger på investeringer inden for bl.a. fx arbejdstøj og promotion.

Udvikling af BibMedia var også at få et solcelleanlæg på virksomhedens adresse i Odense, hvor BibMedias produktion ligger. Og for første gang sidste år at udarbejde et klimaregnskab. Der er dog en ting, der ærgrer René Milholt i forhold til at arbejde med ESG:

man i princippet må fravælge alt det miljøvenlige, man kan, hvis det har ekstra-omkostninger.«

Alligevel insisterer René Milholt på at fortsætte arbejdet med at gøre virksomheden mere miljøvenlig. Derfor har man, udover solceller og en bæredygtighedsrapport, også forsøgt sig med at få Bring til at levere varerne fossilfrit. Det var dog et svært samarbejde, så man blev nødt til at gå tilbage til GLS. BibMedia har nu valgt, at varerne sendes ud til kunderne tre gange om ugen, i stedet for som tidligere fem gange, for at spare på kørslen. Desuden affaldssorterer virksomheden og sælger brugt pap, plast og papir via affaldsleverandøren.

René Milholt kigger også på at bruge genbrusplast, hvor det kan lade sig gøre.

»Vi vil rigtig gerne gøre os lidt grønnere og tage ansvar. Noget kan være svært at ændre på, men det, vi kan ændre på, gør vi noget ved. Jeg ville rigtig gerne ansætte en, der kun arbejdede med miljø, for så kunne vi gøre endnu mere. Men det er svært at argumentere for en medarbejder på det område, når vi ikke bliver målt på det på SKI-aftalerne. Men så må vi jo arbejde med det på en anden måde.«

René Milholt er netop trådt ind i GRAKOMs ESG-udvalg. Her vil han gerne bidrage med at ændre tankegangen med, at ESG er en omkostning.

»Hvis man ikke har råd til at ansætte en medarbejder, der kun arbejder med ESG, så må man ændre sin organisationsstruktur, så man frigiver ressourcer til ESG-arbejdet. Det er svært, når man er en mindre virksomhed, men måske kan man frigive ressourcer hos nogle af medarbejderne til at arbejde med ESG. Det kan måske ske via digitalisering.«

SELVLYD ER EJET AF BIBMEDIA

Producerer omkring 8.000 timers indlæsning af bøger, primært på dansk, men også lidt tysk og fransk. Selvlyd har syv studier på Frederiksberg og to Odense. Der er tilknyttet et korps af omkring 150 freelanceindlæsere.

Hos BibMedia har man været så heldige (eller dygtige) at have en IT-chef, der har haft interesse i at digitalisere, og derfor har man digitaliseret en del processer.

»Vores IT-chef kom til Danmark fra Pakistan for 15 år siden. Han er en fantastisk person og har gode relationer til virksomheder i Pakistan med forstand på digitalisering. Derfor har vi i dag digitaliseret en del af vores interne procedurer, som bl.a. har givet os realtime produktionsdata på storskærme samt fjernet manuelle arbejdsopgaver.«

En af de investeringer, BibMedia allerede har foretaget, var opkøbet sidste år af lydstudiet Selvlyd. Her har man også udviklet en digital portal, der håndterer det meste automatisk. Bl.a. indgåelse og underskrift af op til 150 kontrakter med freelancere, der indlæser lydbøger.

»Det har virkelig effektiviseret vores processer, og selvom vi vækster, skal vi ikke udvide administrationen.«

Produktion i Odense, administration i Herlev.

»Vi arbejder meget med bæredygtighed og grønne initiativer for at sænke vores CO2-udledning. Derfor ærgrer det mig også, at man ikke får point for sine miljøvenlige tiltag, når man byder ind på udbud hos det offentlige.«

BibMedias kunder kommer primært gennem de fireårige SKI-aftaler, men René Milholt synes ikke, at man det offentlige er ambitiøs nok med sine krav til leverandørerne.

»Der er godt nok et mindstekrav om miljøvenlige tiltag fra kommunernes side, men vi får ikke nogen point for at vise, at vi er særligt gode til at løse en opgave miljøvenligt. Kommunerne har fokus på pris, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Det betyder, at

Et af de nye produkter, man har udviklet, er en bibliotekscontainer, som har øget antallet af brugere og udlån i Ringsted Kommune, hvor man har købt tre af slagsen, som står en uge hvert sted på ti forskellige steder rundt omkring i kommunen.

René Milholt har været ansat siden 2010 og adm. direktør siden 2016. Produktionen består kort sagt af at gøre bøger klar fra forlag til bibliotek, bl.a. ved at forstærke coveret og/eller bogblokken, samt montere RFID og bibliografiske etiketter på bøgerne. Ved paperbacks kan man sætte et nyt hardcover på og garantere en levetid på to år eller 20 udlån. Der kommer omkring 5.000 bøger ind og ud af BibMedia om dagen. I alt kom der sidste år 1,8 mio. enheder igennem BibMedia. Det er ikke kun bøger men også musik, film, spil og tidsskrifter.

Knap 60 medarbejdere, heraf ca. 20 i Herlev.

’Det har virkelig effektiviseret vores processer, og selvom vi vækster, skal vi ikke udvide administrationen.’

René Milholt adm. direktør BibMedia

BIBMEDIA

Danmarksmesterskaberne i wrapping

Da Danmarksmesterskaberne i car wrapping fandt sted under to intense dage hos Audi Fredericia i starten af marts, blev de 16 deltageres arbejde med at pakke biler ind fulgt af rigtig mange forældre, venner, branchefolk og også flere skoleklasser. Konkurrencen, der var arrangeret af FESPA Denmark.

Vinder blev Filip Sørensen fra Profolie der dermed var sikret en plads ved VM i car wrapping senere på måneden ved FESPA-messen Global Print Expo, hvor han blev nummer 4.

Ved den danske konkurrence blev Maria Terp Holt fra BW & Madsen Skilte Reklame nummer to, mens Katrine Clausen fra BSM Reklame blev nummer tre.

Der var konkurrencer både fredag og lørda med indledende heats, semifinale og finale. I løbet af de to dage gik de tre dommere, Jesper Sølager fra Sunwrap, Rikke Madsen Christiansen fra Skilte & Print samt Marie Raun Thøgersen fra GRAKOM rundt og kiggede på deltagernes arbejde, mens Ole Solskin som sædvanlig var konferiencer i konkurrencen, der var arrangeret af FESPA Denmark.

Fra Jesper Sølager, der både var dommer i år og sidste år lød det:

”Niveauet er lige så højt som sidste år. Og jeg kan se, at der er nogle af deltagerne, der har udviklet sig gevaldigt og derfor nåede i semifinalen i år. Det er godt at se. Deltagerne udvikler sig meget fagligt af at være med. Man ser fx nogle tricks fra de andre, som man så selv kan prøve af, når man kommer hjem.”

Sponsorerne ved DM i wrapping Antalis, Hexis, Signcom Denmark og Vikiallo bakkede op om deltagerne med folie til wrapping, merchandise og produkter til goodiebags.

Registrering af arbejdstid

Fra 1. juli 2024 skal arbejdstiden registreres. Virksomhederne skal indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Pligten til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem følger af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Det fremgår af loven, at systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Formålet med tidsregistreringen er at sikre overholdelsen af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Loven indeholder ingen formkrav til tidsregistreringen, så der er metodefrihed, blot systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Medarbejderen skal kunne tilgå registreringen, og registreringen skal opbevares fem år.

Det fremgår af et ministersvar, at det vil være tilstrækkeligt til opfyldelse af den danske lov at oplyse, hvor mange timer der er arbejdet en given dag, uden at angive, hvornår på dagen timerne har ligget. Yderligere fremgår det, at det vil være tilstrækkeligt at etablere et system, hvor det alene er afvigelser i forhold til den normale arbejdstid, der registreres.

Medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid, vil efter omstændighederne kunne fritages for registrering af arbejdstid, hvis dette aftales skriftligt med medarbejderen.

Manglende overholdelse af registreringspligten kan komme virksomheden til skade i en eventuel sag om krænkelse af en lønmodtagers rettigheder, men en medarbejder vil ikke kunne tilkendes en godtgørelse alene på grund af manglende registrering.

Der kan læses mere om registrering af arbejdstid på GRAKOM’s medlemsnet.

Niels Johannesen nj@grakom.dk

Hvem har ophavsretten, når ChatGPT skaber værker?

Er de svar, som genereres i form af fx tekster og illustrationer (output) ved brug af AI-systemer, som fx ChatGPT, ophavsretligt beskyttet? Og i givet fald: Hvem har ophavsretten? Oplagte spørgsmål, når man fx som bureau lever af at sælge ophavsretlige værker.

Ophavsretten giver dens indehaver en tidsbegrænset eneret til bl.a. at kopiere og vise værket. Ophavsretten tilkommer som udgangspunkt den, der har frembragt værket. Ikke alle frembringelser omfattes af ophavslovens værksbegreb. Hvad der skal til, før et værk omfattes af ophavsretsloven, fastlægges i retspraksis ved domstolene, og der har mig bekendt endnu ikke været afgørelser om ophavsretten til AI-genereret output.

Genvalg til formand og bestyrelser i GRAKOM

GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgivere afholdt generalforsamlinger den 26. april på Hotel Nyborg Strand.

Der var genvalg til Jesper Jungersen som blev valgt som formand for endnu en toårig periode.

Alle øvrige bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt. Følgende blev valgt til GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse for en toårig periode: Søren Henriksen, Stibo Complete, Esben Mols Kabell, Lasertryk, Niels Rask, NS System, Steen Rocatis, Bording Danmark, Allan Werk, Werks Grafiske Hus. Brian Kluge, CCL Label, blev valgt for et år.

Til bestyrelsen i GRAKOM blev René Rafn Hansen, Effection og Hanne Østergaard, Gorm x Envision genvalgt for to år.

’GRAKOM er i dag kendt og anerkendt som en kompetent og topkvalificeret grøn erhvervsorganisation.’

Fra venstre: Esben Mols Kabell, Lasertryk.dk, René Rafn Hansen, Effection, Brian Kluge, CCL Label, Niels Rask, NS System, formand Jesper Jungersen, Aller Tryk, næstformand Thomas Søby, Buchs, Hanne Østergaard, Gorm x Envision, Palle Studsgaard Odgaard, Dystan & Rosenberg, Allan Werk, Werks Grafiske Hus, Søren Henriksen, Stibo Complete. Følgende er ikke med på billedet: Hanne Hørup, Jydsk Emblem Fabrik – JEF.dk og Steen Rocatis, Bording Danmark

Baseret på hidtidig retspraksis og den juridiske litteratur er det et krav, at et værk skal være skabt af et menneske (ophavspersonen). Det er også et krav, at værket opfylder originalitetskravet.

Landets førende juridiske forsker på området, professor Morten Rosenmeier, Københavns Universitet, bruger 10 sider i bogen «Immaterialret» fra 2024 på at beskrive originalitetskravet. Professorens beskrivelse af originalitetskravet er her forsøgt kogt ned til to afsnit:

Originalitetskravet betyder for det første, at der skal være en sådan forbindelse mellem ophavspersonen og værket, at man med rimelighed kan anse den pågældende for at have skabt det.

For det andet skal den aktivitet fra ophavspersonens side, der førte til værket, være udtryk for kreativitet et eller andet rimeligt omfang. Kravet vil typisk være opfyldt, hvis værket er ophavspersonens egen intellektuelle frembringelse. Eller med andre ord: Værket skal være et resultat af frie og kreative valg.

Hvem skaber den tekst eller det billede, som ChatGPT genererer som resultat af brugerens prompt? Er det programmøren af det computerprogram, der styrer ChatGPT, selve AI-systemet ChatGPT eller brugeren?

Afgørende er, hvem der har kontrollen med outputtet fra ChatGPT. Desto mere detaljeret og individuelt tilpasset brugerens prompt udformes, desto mere kontrol har brugeren med outputtet. Hvis brugerens prompt lyder: Lav et billede af en kat, har brugeren mindre kontrol over outputtet, end hvis prompten lyder: Lav et billede af en charmerende glad gråstribet kat med en grøn bowlerhat, der som bartender serverer en gin tonic med et par limeskiver på en bar.

I langt de fleste tilfælde, hvor en medarbejder på et reklamebureau anvender ChatGPT til at skabe output form af tekst eller billeder, forestiller jeg mig, at brugeren anvender lange, detaljerede og specifikke prompts, som brugeren tilretter mange gange, indtil brugeren er tilfreds med outputtet. I sådanne situationer er det oplagt, at brugeren har en så tæt forbindelse med outputtet, at brugeren kan anses for skaberen heraf. Og hvis prompten er udtryk for brugerens valg, er det også oplagt, at outputtet kan anses for brugerens egen intellektuelle frembringelser, hvorfor brugeren normalt vil være ophavspersonen. Eller som professor Rosenmeier konkluderer: »En meget lang række af de værker, der skabes ved hjælp af AI og anden computerteknologi, er derfor klart beskyttet af ophavsret«.

Christian Jensen chj@grakom.dk

A realistic depiction of a domestic cat sitting calmly. The cat has a fluffy coat with striped grey and white fur. Its eyes are bright.

A charming cheerful grey striped cat wearing a green bowler hat serving

WEBINAR

DEN 4. JUNI

AI og jura på bureauerne. Her får du indblik i, hvilke juridiske problemstillinger der knytter sig til brug af AI på bureauer.

Tilmeld dig på grakom.dk

Jesper Jungersen, GRAKOMs formand

En sund beslutning

for både virksomhed og medarbejdere.

Med en sundhedsforsikring hos os sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage. Nu er det desuden også muligt at få hurtigt hjælp fra en læge, fysioterapeut eller psykolog online direkte på mobilen, når behovet opstår – både hjemme og på farten.

Fordele for virksomheden

Attraktiv arbejdsplads

05.24 Codan Forsikring A/S, codan.dk.

Læs mere på codan.dk/sundhed

Sundhedsforsikringen bidrager dermed til kortere sygdomsforløb og kan som et medarbejdergode være med til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.

Sundere bundlinje med lavere sygefravær

Bedre trivsel og tryghed