AI er på vej ind i produktionen – men uden en plan halter forankringen
s.20 Medlem
Dystan & Rosenberg satser på bredden
s.24 Emballagedagen 2025
Strategisk brug af emballage var i fokus hos rekordmange deltagere på Emballagedagen
s.34 Interview
GRAKOMs nye adm. direktør Søren Stemann Beck s.12
FRA NYSGERRIGHED TIL STRUKTUR
25 december 2025
UDGIVELSE OG REDAKTION
GRAKOM
Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C
T. 63 12 70 00
www.grakom.dk grakom@grakom.dk
REDAKTION
Søren Stemann Beck (ansvarshavende)
Redaktør Pia Osbæck
DESIGN OG PRODUKTION
Bureauet A/S og
Johnsen Print & Digital Media A/S
KORREKTUR
Birgitte Sørensen
TRYK
Johnsen Print & Digital Media A/S
Papir: 120/140g Amber
DISTRIBUTION
DAO
SKRIFTBRUG
Source Sans
’Det er helt tydeligt, at mange er frustrerede over de administrative byrder, som den ny lovgivning på det grafiske område medfører’
Søren Stemann Beck Adm. direktør , GRAKOM
Nye spilleregler tvinger emballagebranchen til at tænke nyt
Produktion af emballager er i vækst. Det er vi glade for i GRAKOM. Men emballagebranchen står også midt i en transformation. Med indførelsen af udvidet producentansvar og den nye PPWR-forordning har spillereglerne og rammerne for alle interessenter i emballageindustrien ændret sig radikalt.
Hvor man tidligere kunne optimere ud fra pris og funktion, skal virksomhederne nu også i langt højere grad kunne dokumentere bæredygtighed, genanvendelighed og reelt miljøaftryk. Det stiller nye krav til data, transparens og samarbejde på tværs af leverandører, kunder og producenter.
Men – og det er vigtigt – det er ikke kun en byrde. Det er også en enestående mulighed. For når rammerne ændres, åbner vi samtidig også døren til innovation. Vi får chancen for at udvikle emballage, der både beskytter produktet og miljøet. Vi får mulighed for at tage lederskab – ikke blot som producenter og leverandører, men som drivkræfter i den grønne omstilling.
Forbrugerne efterspørger det. Myndighederne forventer det. Og fremtidens marked vil belønne de virksomheder, der kan kombinere funktionalitet med ansvarlighed. Vi skal derfor ikke se de nye krav som en begrænsning, men som en anledning til at skabe smartere og mere bæredygtige løsninger – og til at vise, at emballagebranchen ikke bare følger med tiden, men går forrest.
35. årgang
ISSN 2596-8351
Oplag: 2.000 stk.
Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM
Netop emballagebranchens forhold blev diskuteret på GRAKOMs årlige emballagedag, som fandt sted i november. Og jeg kan konstatere, at rigtig mange virksomheder i branchen allerede er godt i gang med at innovere, men det er også helt tydeligt, at mange er frustrerede over de administrative byrder, som den ny lovgivning på emballageområdet medfører. Det sætter vi fokus på i dette nummer, hvor vi også ser nærmere på et andet stort tema i branchen, nemlig kunstig intelligens. AI er på vej til at ændre måden, vi arbejder og kommunikerer på. Det får betydning for fremtiden for ikke bare kreative virksomheder, men for alle virksomheder.
God læselyst!
FRA NYSGERRIGHED TIL STRUKTUR:
Sådan arbejder Effection strategisk med AI
’Vi har nedsat en tværfaglig gruppe, for hvis
AI skal forgrene sig, er det vigtigt med nogle fanebærere’
Effection har valgt en eksperimenterende og inkluderende tilgang til kunstig intelligens, hvor nysgerrighed og struktur går hånd i hånd. Alle medarbejdere, der havde lyst, fik adgang til AI-værktøjer, men samtidig blev der sat en tydelig retning med en AI-ansvarlig og en strategi, der sikrer både governance og forretningsværdi. Med projektet AIDE – AI Driven Effection – har Effection skabt en model, hvor AI bliver en samarbejdspartner, og hvor idéer og erfaringer samles og vurderes systematisk.
Effection startede med en eksperimenterende og inkluderende tilgang til arbejdet med AI, hvor alle medarbejdere, der havde lyst, kunne få en licens til ChatGPT.
”Der er altid nogle, der er nysgerrige, og som går forrest, og dem skal man lytte til. Vi gjorde meget ud af at fortælle fra starten, at AI skal assistere og ikke er en erstatning,” siger Nicolai Juul Falkenlund, der er COO i Effection.
Men man gjorde sig også mange tanker omkring, hvordan man skulle gribe indførelsen af kunstig intelligens an, og besluttede, at det var vigtigt at have en styrmand. Derfor blev Nico Dorfer hentet ud af e-commerce-afdelingen og udnævnt som ansvarlig for arbejdet med at drive generativ kunstig intelligens frem i virksomheden. Han udarbejdede en strategi under navnet AIDE – AI Driven Effection, som er blevet præsenteret for bestyrelsen og medarbejdere.
”For at AI kan blive en reel samarbejdspartner for vores medarbejdere, blev det på det her tidspunkt vigtigt for os, at der er en ledelsesmæssig styring og struktur i AI-arbejdet. Især når det gælder data og adgangsbeskyttelse,” siger Nicolai Juul Falkenlund og fortsætter:
”Vi startede med ChatGPT, men har valgt at gå over til Copilot, da vi i forvejen har Microsoft-løsninger. Med Copilot er der adgang til dokumenter og al den viden, vi har liggende i vores databaser. Derfor er det ekstremt vigtigt
at have styr på, hvilke dokumenter forskellige medarbejdere har adgang til. Samtidig har vi skullet sikre os, at man ikke fik gamle dokumenter op, som lå i vores database, men som ikke længere var gældende.”
Find en
time
Forankringen hos medarbejderne skete bl.a. via en tværgående gruppe med en medarbejder fra hvert team. Gruppen samler op på, hvad der bliver prøvet af rundt omkring i organisationen, og deler erfaringer på tværs.
”Vi har nedsat en tværfaglig gruppe, for hvis AI skal forgrene sig, er det vigtigt med nogle fanebærere. Desuden har vi en kanal på Viva Engage, hvor vi deler al viden om AI,” siger Nico Dorfer, der har fået titel af Digital Innovation Lead.
Effection har konceptet ’Find en time’, hvor medarbejdere opfordres til at afprøve nye metoder, som enten kan udvikles til ydelser eller føre til tidsbesparelser. Her spiller AI også en rolle.
”Vi vil gerne opfordre til, at man tænker i nye baner. Og for at få folk til at dele deres nye måder at arbejde på, deler vi slik og gaver ud hver uge og hver måned til dem, der kommer med idéer, som kan inspirere andre. Og hvert år tager den afdeling, der kommer med flest idéer, ud at spise sammen,” siger Nicolai Juul Falkenlund.
Nico Dorfer, Digital Innovation Lead i Effection
Idéer bliver vurderet og præsenteret for ledelsen
Idéer, der handler om AI, kommer altid ind forbi Nico Dorfer, så de kan blive vurderet og prioriteret. På den måde sikrer man, at organisationen ikke løber i forskellige retninger.
”Vi vil gerne vurdere potentialet i idéerne. Det kan være små idéer, vi bare kan implementere. Det kan også være store idéer, der skal forbi ledelsen eller bestyrelsen, der så tager beslutning i forhold til budget og output,” siger Nico Dorfer.
Ofte lægges idéerne ind i en prompt, som Nico Dorfer har udarbejdet fra forskellige parametre, så alle idéer bliver vurderet efter de samme parametre.
”Prompten hjælper med at give scorer på idéen. Vi kan så analysere idéen i forhold til, hvad der skal bruges, fx hvis man skal have et nyt system og hvilket, samt om vi skal have udviklere på, eller om vi selv kan klare det. Og efterhånden som vi lægger idéer ind, bliver prompten klogere og klogere,” siger Nico Dorfer og tilføjer:
”Det betyder også, at jeg kan præsentere nye idéer på en ensartet og struktureret måde for ledelsen eller bestyrelsen hver gang.”
Hovedagent sikrer ensartethed
Et interessant fokusområde for Effection lige nu er at bygge små AI-agenter, som kan samarbejde.
”Vi skal ikke have al information ind i en agent. Derfor bygger vi forskellige agenter, der hver især kan noget, men som arbejder sammen. Fx kan vi med en agent for tone of voice, en for kvalitetssikring og en for governance sørge for, at når medarbejderne selv bygger agenter, så vil de tre være underliggende og sikre, at der er styr på outputtet,” siger Nico Dorfer.
Effection er oppe på i dag at have 30 agenter og arbejder på at udvikle en hovedagent –en Effection-assistent – som kan trække på de relevante agenter, den enkelte medarbejder har adgang til.
”Det betyder, at medarbejderen ikke selv skal sidde og vælge mellem agenterne. Målet er, at vi har kvalitetssikringsagenter, så vi kan styre, at der ikke kommer misinformation ud til dem, der bruger agenterne,” siger Nico Dorfer.
Husk vedligeholdelse og videreudvikling
En af de store udfordringer i arbejdet med kunstig intelligens er at sikre vedligeholdelse og videreudvikling. Det handler bl.a. om at styre, hvilke dokumenter AI kigger i, og dermed, at den ikke bruger forældet information. Her arbejder Niels Theilmann Knudsen, der er optimization specialist og udvikleren af mange af de små rådgivningsagenter, med at skabe en struktur for al produktionsorienteret viden og med at sikre, at den altid er valid.
”Det kan være gamle vejledninger, som den ikke skal kigge ned i. Det kan også være, hvilke produkter leverandørerne kan levere. Det er ekstremt vigtigt, at vi får afgrænset den viden, der dukker op,” siger Nico Dorfer. Derudover er der udfordringer med interne betegnelser og sprogbrug.
”Fx kan alu-sandwichplader blive kaldt alt fra DiBond, iBond, SkyBond m.m., og vi skal jo ikke gøre det besværligt for medarbejderen, så sådanne ting skal vi også kunne løse,” siger Nico Dorfer.
Giver det så værdi?
Hos Effection har man ikke oplevet modstand mod AI fra medarbejdernes side, men der var i starten lidt berøringsangst. Det var derfor, at man valgte at give alle, der havde lyst, adgang til en betalt version af ChatGPT, så de kunne prøve det af i eget tempo. Og så startede man med de lavthængende frugter og har siden bygget mere på.
”Vi vil jo gerne have et mål for ROI, men det er svært at sige præcis lige nu, hvilken værdi det giver os. Men vi er slet ikke i tvivl om, at brugen af kunstig intelligens sparer tid,” siger Nicolai Juul Falkenlund.
Effection har da også allerede vundet en kundeopgave, hvor AI kunne løse en kompleks opgave. Og især i den grafiske afdeling sparer man rigtig meget tid og har også hentet opgaver ind, som man nu bruger AI til i stedet for at få lavet ude i byen.
”Så vi er ikke i tvivl om, at det er den vej, vi skal gå, og vi kommer også til at kunne måle på, hvad det reelt giver os,” siger Nicolai Juul Falkenlund.
’Vi
vil jo gerne have et mål for ROI, men det er svært at sige præcis lige nu, hvilken værdi det giver os. Men vi er slet ikke i tvivl om, at brugen af kunstig intelligens sparer tid’
Nicolai Juul Falkenlund, COO i Effection
Sådan bruger Effection AI i praksis
Hos Effection er AI ikke bare et buzzword, men et værktøj, der allerede har fundet vej ind i mange af virksomhedens daglige processer. Der er udviklet agenter, som gør det nemt for medarbejderne at få hjælp og finde information. Fx er der en agent til personalehåndbogen, hvor man kan stille spørgsmål og få svar, og det fremgår tydeligt, hvilken side i håndbogen svaret kommer fra.
AI bruges også til at læse kontrakter igennem og skal bruges til at udarbejde interne produktblade og til at kalkulere priser. Der er allerede udviklet agenter, som kan rådgive om folier, baseret på virksomhedens egne leverandører, og som kan give præcise kalkulationer for eksempelvis indpakning af varevogne. På den måde kan pris- og materialevalg afklares hurtigt.
For at sikre ensartethed i kommunikationen har Effection udviklet en tone of voice-agent, og der arbejdes samtidig med kvalitetssikringsagenter for at undgå misinformation. Det er en del af en større strategi, hvor alle agenter i fremtiden skal slutte med netop tone of voice, kvalitetssikring og governance, så outputtet bliver både korrekt og konsistent, også når medarbejderne fremover selv kommer til at bygge agenter.
AI bruges også som kritisk sparringspartner, fx til at gennemgå oplæg og beregne ROI. Når en agent har været brugt mange gange og har sparet medarbejderen tid hver gang, kan den selv regne ud, hvor meget tid der er sparet, og give et billede af den samlede værdi af AI-værktøjet.
Effection har desuden udviklet en stor prompt, som bruges til at vurdere nye idéer. Når en medarbejder kommer med en idé, lægges den ind i prompten, som scorer idéen og vurderer, om der skal bruges nye systemer, udviklere, eller om det kan løses internt. Det gør det muligt at præsentere idéer struktureret og ensartet for ledelsen og bestyrelsen.
Automatisering er et andet område, hvor AI har gjort en stor forskel hos Effection. Med Copilot Studio kan man oprette opgaver og ordrer ud fra mails og bygge interne flows. Et konkret eksempel er, at når der kommer mails fra en kunde, så oprettes automatisk en planneropgave med beskrivelse og deadline, og den tildeles den rette medarbejder. Det sparer tid og sikrer, at opgaver ikke falder mellem to stole, samt sikrer, at opgaver bliver løst ved sygdom.
Effection arbejder på at samle alle agenter i én overordnet assistent, som automatisk bruger de agenter, den enkelte medarbejder har adgang til. Det betyder, at man ikke selv skal vælge mellem agenterne, men blot bruge en samlet indgang.
Der er stort fokus på governance og datakvalitet. AI må fx ikke bruge gamle vejledninger eller produktinformation, som ikke længere er gældende. Derfor arbejder man med at afgrænse den viden, AI har adgang til, fx ved at sikre, at den kun bruger data, der er under et år gammel.
AI’en skal kunne håndtere, at den interne sprogbrug kan variere og derfor måske ikke altid bruger det rigtige navn for det, et produkt eller et værktøj hedder.
’Nogle kunder ønsker ikke AI-genereret materiale, og det respekterer vi naturligvis’
Tonni Brastgaard, 3D- og graphic designer i Effection
’Vi finder nærmest hver uge nye værktøjer, som ser interessante ud’
Brug af AI
i Effections kreative afdeling
• Moodboards genereres hurtigt og bruges i indledende kundemøder
• Billedmanipulation: fjernelse af fx objekter foran butikker
• 3D-rendering af møbler og butikslayouts ud fra billeder
• Photoshop anvendes med AIfunktioner til skygger og opskalering
• Vektorgrafik genereres til mønstre og teksturer
• 3D-modeller genereres ud fra vektortegninger og prompting
• Scripts og kodning integreres i grafiske programmer
• Skabeloner til webshops bygges med AI
• AI bruges til motion graphics
• Midjourney og Gemini bruges til billedforbedring
Sådan arbejder Effections kreative afdeling med AI
Effections kreative afdeling er den afdeling, der er kommet længst i arbejdet med kunstig intelligens. Alle i afdelingen er med i den tværgående AI-gruppe, hvor en medarbejder fra de øvrige afdelinger deler erfaringer og viden. Det har skabt et miljø, hvor AI ikke blot er et værktøj, men en naturlig del af den kreative proces.
”Vi finder nærmest hver uge nye værktøjer, som ser interessante ud, men vi går altid lige forbi Nico, inden vi går i gang med dem, så der er overordnet styr på, hvilke AI-værktøjer vi arbejder med,” siger Tonni Brastgaard, 3D- og graphic designer.
Der er dog taget en bevidst beslutning om, at den kreative afdeling har større frihed til at eksperimentere. Det skyldes en erkendelse af, at man ikke kan diktere ét værktøj, men må vælge det rette til hver opgave. I den grafiske verden går udviklingen hurtigt, og det er ikke nødvendigvis muligt at nøjes med at bruge et værktøj, bare fordi det var det, man startede med. I stedet må man hele tiden holde sig ajour og afprøve dem, der virker bedst til de konkrete opgaver.
Arbejdet går hurtigere
Især visuel AI bruges i den kreative afdeling. Det gælder fx retouchering og opskalering af billeder, hvor Midjourney, Gemini og Adobe-pakkens AI-værktøjer har vist sig effektive. Genstande som cykler og skilte foran en butik kan fjernes
på få sekunder, og 3D-arbejde er blevet langt lettere, fordi man nu kan uploade billeder og få genereret 3D-modeller på meget kort tid. Animationer, som fx en bog der bladrer, kan nu laves med AI i stedet for at bruge dage på kodning eller på at købe plugins.
”Scripts til fx skilte og excel-ark kan integreres direkte i grafiske programmer, og AI hjælper med at bygge skabeloner til webshops. Vektorgrafik genereres til mønstre og teksturer, og AI kan nu lave 3D-modeller ud fra vektortegninger.
”Moodboards, som tidligere tog lang tid, laves nu hurtigt og bruges især i indledende kundemøder. Indretning af butikker med møbler visualiseres med AI, og Photoshop bruges med nye funktioner til skygger og rendering.
Afdelingen arbejder også med motion graphics, som tidligere blev lavet eksternt.
”Nu kan fx en animation af varm kaffe eller lignende animationer til Digital Signage laves internt med AI. Det sparer både tid og penge og giver mulighed for at levere noget, der tidligere var langt dyrere at producere,” siger Tonni Brastgaard.
Der er dog også overvejelser om rettigheder og kundernes holdning til AI-genereret indhold.
”Nogle kunder ønsker ikke AI-genereret materiale, og det respekterer vi naturligvis,” siger Tonni Brastgaard.
Tonni Brastgaard, 3D- og graphic designer i Effection
CBS:
Kom videre med AI
De fleste danske virksomheder er stadig kun i fase
1 med AI. Det er ikke i sig selv et problem – men det bliver det, hvis de ikke snart rykker videre, advarer professor Jan Damsgaard fra CBS.
Gode råd
Danske virksomheder befinder sig på forskellige stadier i brugen af generativ kunstig intelligens. Men ifølge Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på CBS og forfatter til bogen AI – mellem fornuft og følelse, er langt de fleste stadig kun nået til begyndelsen i brugen af AI.
”Stadie 0 er der, hvor den enkelte medarbejder bruger AI som en slags personlig assistent, sådan lidt i smug, og uden at virksomheden har betalt for det,” siger Jan Damsgaard.
Han vurderer, at mange virksomheder befinder sig i stadie 1 her tre år efter, generativ AI kom på markedet.
”Stadie 1 er stadig den spæde begyndelse. Her har man typisk købt et abonnement til fx Copilot, ChatGPT eller Claude, som kan tilgå nogle af virksomhedens dokumenter, men ikke alle data. Det er et vigtigt skridt, men det er ikke nok,” siger Jan Damsgaard og tilføjer:
”De færreste havde forestillet sig, at AI ville blive udbredt hurtigere end internettet. Men der er ingen vej udenom. Mit råd er: Kom i gang nu, hvis I ikke allerede er med på vognen.”
Fra assistent til agent
Næste skridt er stadie 2, hvor AI går fra at være en passiv assistent til en aktiv agent.
”I stadie 2 begynder man at bruge AI-agenter, fx en HR-agent, der kan besvare spørgsmål, eller en kundeagent, der kan læse dokumenter og derudfra svare på kundehenvendelser,” siger Jan Damsgaard.
I stadie 3 bliver AI endnu mere integreret. Her kan virksomheder skabe en digital medarbejder, der er specialiseret i et bestemt område, fx et produkt, og som kan agere med navn, titel, e-mail og telefonnummer. Den kan endda deltage i Teams-møder, hvor den kan hjælpe de andre deltagere.
”Vi skal vi nok regne med, at fremtidens administrative medarbejdere i høj grad bliver en blanding af mennesker og AI. Man kan fx træne en agent til at kende alt om ESG
• Kom i gang nu – vi står midt i et teknologisk skifte. Hvis du ikke følger med, risikerer du at sakke bagud i konkurrencen.
• AI er en fordel for små virksomheder – for ca. 25 dollar om måneden kan du få adgang til funktioner, der tidligere krævede hele afdelinger som marketing, HR eller jura.
• Udnyt GPT’s styrker – den kan fx lave en markedsføringsplan på kroatisk hurtigt og fejlfrit.
• Fremtidens medarbejdere vil efterspørge AI-værktøjer – det bliver snart afgørende for rekruttering, hvilke AI-redskaber virksomheden stiller til rådighed.
og arbejde målrettet med det område,” siger Jan Damsgaard. I stadie 4 rækker AI ud over virksomhedens egne grænser og begynder at optimere på tværs af hele forsyningskæder.
”Det har vi ikke set eksempler på endnu, men det kommer. AI-agenter vil kunne udveksle data direkte mellem virksomheder, fx mellem leverandør og kunde, og reagere på ændringer i efterspørgsel eller forsinkelser,” siger Jan Damsgaard.
AI i produktionen
Også i produktionsvirksomheder er der stort potentiale, lyder det fra Jan Damsgaard:
”AI kan opsamle mønstre i fx fejlrapporter fra maskiner. Det behøver ikke være strukturerede data, skrevne rapporter kan også bruges. På den måde kan man opbygge en vidensbase og mindske afhængigheden af enkeltpersoner.”
AI kan også hjælpe med logistik, planlægning og konsekvensberegning ved nedbrud. Den nye generative AI er langt mere fleksibel end tidligere tiders kunstige intelligens.
”Før skulle man beskrive hændelser på en bestemt måde. Det behøver man ikke længere. AI kan nu håndtere mange forskellige datatyper og kontekster,” siger Jan Damsgaard.
Professor Jan Damsgaard er cand.scient. i datalogi, ph.d. og professor ved Institut for Digitalisering på CBS, hvor han underviser bl.a. MBA’er, bestyrelsesuddannelser og executive programmer. Han er digital vismand, rådgiver regeringen og er del af flere ministerielle råd og ekspertgrupper – herunder om AI.
’Vi skal vi nok regne med, at fremtidens administrative medarbejdere i høj grad bliver en blanding af mennesker og AI’
Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering
på CBS
I praksis betyder det, at AI kan bruges til alt fra at rekonfigurere produktionslinjer til at gennemgå kontrakter eller tjekke nye ESG-regulativer.
Overtager AI medarbejdernes jobs?
Man skal ikke være bange for, at AI kommer og tager jobbet fra medarbejderne, siger Jan Damgaard.
”Arbejdsstyrken bliver mindre, og med en aldrende befolkning kan vi ikke opretholde den ønskede produktivitet uden hjælp. AI er en af de skruer, vi kan skrue på for at sikre, at vi fortsat kan levere – også med færre hænder.”
AI’s modenhed
1. Stadie
AI er først og fremmest den enkelte ansattes personlige assistent, som de bruger lidt i smug. De ansatte har kun adgang til de generelle, internetbaserede AI-løsninger som ChatGPT, Codex, Dall-E og Midjourney. Der er ikke tilpasset organisationens behov eller data.
2. Stadie
AI bliver en proces-konsulent, hvor virksomheden får en eksisterende AI-løsning, som er trænet. AI får ikke adgang til alle virksomhedens data, men fx virksomhedens medarbejderhåndbog, dens produktspecifikationer, manualer, retningslinjer for kundeservice og så videre.
3. Stadie
Her bliver AI’s transformative potentiale synligt. Nu bliver AI en del af virksomhedens kernesystemer. AI får adgang til data i realtid, og den bliver en integreret del af virksomheden og dens processer. Der vil være tale om en hybridløsning, hvor store dele af AI er trænet i forvejen, men nu suppleres med træning på virksomhedens egne data. På dette stadie vil AI begynde at se mønstre og muligheder, der kan skabe grundlag for nye produkter, tjenester, samarbejdspartnere, kunder, markeder og forretningsmodeller.
4. Stadie
Er kendetegnet ved, at AI bliver så integreret i virksomheden, at den bliver en slags idealmedarbejder. Den bliver en kulturbærer, der bidrager til, at virksomhedens kultur og værdier går igen i alle handlinger og beslutninger.
5. Stadie
AI rækker her ud over den enkelte virksomhed og får et helt økosystem af virksomheder og organisationer til at arbejde mere gnidningsløst sammen. Hvis en af systemets leverandører oplever forsinkelser, vil den for eksempel sikre, at de andre leverandører i mellemtiden kan afhjælpe problemet, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, kan den give besked til kunder, samarbejdspartnere, transportafdelinger, lagre og så videre, så alle er forberedt på situationen.
Ovenstående stadier for AIs modenhed er bragt i Jan Damgaards bog, AI – mellem fornuft og følelse, der er udkommet på Djøfs Forlag og trykt hos Ecograf. Bogen giver desuden fire sandsynlige fremtidsscenarier. I bogen beskrives skridtet videre end en AI-agent, nemlig en agentisk AI, der er som en strategisk medarbejder, der kan indgå bindende aftaler og agere som en del af organisationen. Det understreger, at agentisk AI ikke bare er et værktøj – det er en autonom aktør i virksomhedens processer.
TEKNOLOGISK INSTITUT:
AI er på vej ind i produktionen – men uden en plan halter forankringen
Mange danske virksomheder eksperimenterer med kunstig intelligens, men kun få har en strategi for, hvordan teknologien skal implementeres og forankres hos medarbejderne. Uden viden, uddannelse og klare mål risikerer potentialet at gå tabt.
Mange danske virksomheder er så småt gået i gang med at bruge AI, men det er stadig de færreste, der har en plan for, hvordan man får kunstig intelligens forankret i virksomheden.
”Der ligger en stor udfordring i, hvordan man skal forankre det hos medarbejderne, og det er faktisk det springende punkt. Det er meget vigtigt, at man uddanner medarbejderne og kommunikerer omkring AI,” siger Jan Overgaard, centerchef på Center for Innovation og Digital Transformation på Teknologisk Institut.
42 pct. af danske produktionsvirksomheder vurderer sig selv som nybegyndere ift. brugen af AI. Over halvdelen vurderer, at de slet ikke udnytter AI-potentialet til at optimere deres produktion, mens 30 pct. vurderer, at de kun udnytter AI i mindre grad. Det viser en rapport fra Teknologisk Institut fra 2024.
Der er delte meninger om, hvor stort potentialet er for at bruge AI. 31 pct. vurderer, at der enten er et stort eller særdeles stort potentiale i at anvende AI til at optimere
deres produktion, mens næsten lige så mange (29 pct.) mener, at potentialet er lille eller særdeles lille. Kun 4 pct. vurderer, at de i høj eller i meget høj grad indfrier potentialet i 2024. 54 pct. er slet ikke begyndt at udnytte potentialet ved AI.
Det er især produktionsvirksomheder, der bruger robotter i produktionen, der vurderer, at optimeringspotentialet ved AI er stort. Ifølge Jan Overgaard famler mange virksomheder sig stadig frem.
”For mindre virksomheder gælder det om at komme i gang og gøre sig nogle erfaringer. Det er helt fint at starte i det små, det handler blot om, at man skal være nysgerrig. Når man stille og roligt er kommet i gang, er det en god idé at kigge på, hvilke udfordringer man gerne vil have løst, og så kan man gå i gang med nogle pilotprojekter, dvs. virksomhederne ikke skal tage udgangspunkt i AI-teknologien, men i stedet i den forretningsmæssige værdi, man ønsker at skabe,” siger Jan Overgaard. Han tilføjer, at det er vigtigt, at man også har styr på datasikkerhed; ved at
’Der ligger en stor udfordring i, hvordan man skal forankre det hos medarbejderne, og det er faktisk det springende punkt’
Jan Overgaard, centerchef på Center for Innovation og Digital Transformation på Teknologisk Institut
Jan Overgaard er centerchef på Teknologisk Institut, hvor han siden 2021 med sine kolleger har skabt centeret Innovation og Digital Transformation, som bl.a. hjælper danske virksomheder med deres digitale transformation, herunder forankre brugen af kunstig intelligens (AI) i danske virksomheder.
’For mindre virksomheder gælder det om at komme i gang og gøre sig nogle erfaringer’
købe virksomhedsløsninger og ikke bruge de gratis og datatrænede udgaver af ChatGPT.’
Der bliver generelt mest talt om potentialet ved sprogmodeller, der kan generere tekst, men i produktionsvirksomheder ligger potentialet i endnu højere grad i automatisering af forskellige delprocesser, baseret på machine learning. Det kan fx være kvalitetskontrol og vedligeholdelse baseret på forudsigelser.
Barrierer for at bruge kunstig intelligens Manglende viden og erfaring er den største barriere både for produktionsvirksomheder og virksomheder generelt. Ifølge en rapport fra Danmarks Statistik har hele 80 pct. angivet manglende relevant viden og erfaring
i virksomheden som årsag til ikke at bruge kunstig intelligens. I Teknologisk Instituts rapport er det også klart den største barriere, dog ’kun’ med 62 pct.
Dernæst angiver produktionsvirksomheder udfordringer med datahåndtering, for høje omkostninger, datasikkerhed. Kun fem procent angiver modstand fra medarbejderne.
For at overkomme barriererne kan man forsøge at få inspiration udefra omkring, hvordan andre tackler brugen af kunstig intelligens. Fx ved at kigge på videoer og cases, lyder det fra Jan Overgaard, der kommer med endnu et råd:
”Udnyt de løsninger, der findes, så I ikke skal udvikle alt fra bunden. Når man har nået en grænse for, hvor langt man selv kan komme ift. at bruge AI, så handler det om at finde samarbejdspartnere, så man kan blive klogere på, i hvilken retning man skal gå for at udvikle sig yderligere.”
Årsagen til ikke
at bruge kunstig intelligens i
virksomheder,
der ikke bruger kunstig intelligens, men har overvejet det. 2024
Mangler relevant viden og erfaring i virksomheden
Mangler overblik over de lovmæssige konsekvenser
Overvejelser omkring overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv
Udfordringer med tilgængelighed eller kvalitet af nødvendige data
Inkompatibilitet med eksisterende udstyr, so ware eller systemer
Omkostningerne er for høje
Kunstig intelligens-teknologier er ikke nyttige for virksomheden
Kilde: Danmarks Statistik
Jan Overgaard, centerchef på Center for Innovation og Digital Transformation på Teknologisk Institut
Egen vurdering af erfaring med brug af AI
Frontløber Erfaren Moderat erfaren Begynder Nybegynder Ved
Egen vurdering af erfaring med brug af AI
Frontløber Erfaren
Note: N=156. Data er vægtet på branche og antal ansatte. Spørgsmål: Hvor ligger din virksomhed på følgende skala mht. brugen af kunstig intelligens relativt til andre virksomheder i samme branche?
Indfrielse af potentialet ved AI
Indfrielse af potentialet ved AI
Note: N=156. Data er vægtet på branche og antal ansatte. Spørgsmål: I hvor høj grad udnytter I potentialet af kunstig intelligens til at optimere jeres virksomheds produktion?
Egen vurdering af optimeringspotentialet ved brug af AI
Særdeles stort
Note: andele summerer ikke til 100 pct. pga. afrunding. N=156. Data er vægtet på branche og antal ansatte.Spørgsmål: Hvor stort vurderer du potentialet for at optimere din virksomheds produktion igennem brug af kunstig intelligens?
Barrierer for brug af AI
Manglende viden og kompetencer
Udfordringer ifm. datahåndtering
**For høje omkostninger
Bekymringer om datasikkerhed
blandt medarbejdere
barrierer
Note: **Fx for dyrt at udvikle passende løsninger / For høje købs- og eller udviklingsomkostninger. *Fx problemer med at indsamle og håndtere data til træning af den kunstige intelligens. N=156. Data er vægtet på branche og antal ansatte. Spørgsmål: Hvilke (om nogen) af de følgende barrierer hindrer din virksomhed i bedre at udnytte potentialet af kunstig intelligens? - Manglende viden og kompetencer. Kilde:
Kilde: Teknologisk Instituts rapport: Robotteknologi og kunstig intelligens i dansk industri – erfaringer og perspektiver fra danske produktionsvirksomheder. Rapporten er fra 2024.
LUNAI
CONSULTING:
AI er ikke bare en teknologi – det er en ny kollega
AI er ikke bare en smart algoritme – det er en kollega, der skal onboardes. For at få fuldt udbytte af teknologien kræver det briefing, feedback og struktur, så mennesker og maskiner kan arbejde sammen. Og mens AI kan huske alt, er det stadig op til os at bevare kreativitet, empati og dømmekraft.
Gode råd til at komme i gang
• Mobilisér organisationen: Stil forventninger til, at AI skal bruges – og sig det højt.
• Skab en fælles mission: Det er okay at fejle – læring er en del af processen.
• Find et pilotprojekt: Vælg en udfordring, der er stor nok til at gøre en forskel, men lille nok til at lykkes.
• Skab succesoplevelser: Sørg for, at projekterne kommer helt ud i brugernes adfærd. Tænk forandringsledelse ind fra start.
• Tænk over rekruttering: Fremtidens medarbejder skal kunne arbejde med AI-værktøjer og har måske en anden profil end den, I ville vælge i dag.
Forestil dig, at du får en ny medarbejder. En, der har en klæbehjerne og adgang til al verdens viden. Men samtidig er det en kollega, der lige er trådt ind ad døren og ikke ved noget om jeres virksomhed, eller hvordan tingene fungerer hos jer. Sådan er det at arbejde med AI.
”Når man begynder at bruge AI, er det som at onboarde en ny medarbejder. Den skal have briefing, forstå opgaven og have feedback. Og måske skal opgaven deles op i mindre bidder, før AI’en kan løse den,” siger Cecilie Bonde Christiansen, der har en kandidatgrad i matematisk modellering og computing fra DTU og er partner i LUNAI Consulting.
Hun fortsætter:
“Man skal tænke på AI som en Einstein med en kæmpe viden – men også som en nyansat, der ikke ved noget og ikke indrømmer, når den tager fejl.”
I praksis betyder det, at man skal fodre sin GPT med regler, specifikationer og arbejdsgange. Det kan være alt fra designkrav til kundespecifikke retningslinjer. Hos LUNAI Consulting kalder de deres GPT’er for ’brains’, dvs. digitale kolleger, der ved alt om en bestemt kunde og husker tidligere projekter, feedback og kampagner og meget mere – hvis de altså er blevet fodret med det.
En helt anden teknologi end tidligere “AI er den største forandring, vi har stået overfor, for AI er omskiftelig og ser forskellig ud i hånden på dig og mig. Derfor er det en helt anden type teknologi, end vi tidligere har set,” siger Cecilie Bonde Christiansen og tilføjer:
”I mange virksomheder starter forandringer enten fra toppen eller bunden. Enten sætter ledelsen retningen, eller også er det medarbejderne, der begynder at eksperimentere og skubber udviklingen frem. Men med AI er det ikke et enten-eller. Det kræver begge dele.”
Hun fortæller, at det vigtigste er, at medarbejderne kommer i gang med at bruge teknologien, men at ledelsen samtidig skal skabe noget struktur, så der er tryghed til at eksperimentere og lære.
Det kan bl.a. være ved at have et netværk af AI-ambassadører i virksomheden, det man tidligere kaldte superbrugere, som brænder for at prøve AI og kan være rollemodeller, og som samtidig samler læringer op.
”Det er vigtigt at vise, at det er forventet at prøve en masse af, og at det faktisk også er forventet at fejle. Men derfor er det samtidig supervigtigt at fange læringerne af medarbejdernes eksperimenteren,” siger Cecilie Bonde Christiansen.
Virtuelle testpublikummer og kvalitetssikring
Hos LUNAI Consulting har man brugt AI til at lave virtuelle testpublikummer, der giver feedback på fx tilbud eller tekster, inden de sendes til kunden.
“Vi sender vores materiale til et syntetisk audience bestående af 50 personer fra forskellige virksomheder. De giver feedback, så vi får en ekstra test inden afsendelse,” fortæller Cecilie Bonde Christiansen. Denne tilgang kan kombineres med kundespecifikke GPT’er, så man både får input fra den enkelte kunde og fra et bredere perspektiv.
Vi skal huske at værne om det menneskelige
Selvom AI kan meget, er der også noget, man ikke skal bruge kunstig intelligens til, også selvom det er muligt.
’Man skal tænke på AI som en Einstein med en kæmpe viden – men også som en nyansat, der ikke ved noget og ikke indrømmer, når den tager fejl’
”AI er en forandring, der kommer til at ændre den måde, vi går på arbejde på – helt fundamentalt,” siger Cecilie Bonde Christiansen og tilføjer:
”Men jeg synes, at virksomheder skal tage stilling til, hvor de vil differentiere sig med det menneskelige. Fremtidens medarbejdere skal have grundlæggende AI-kompetencer – men man skal også huske de bløde værdier som empati, kreativitet og dømmekraft.”
Hun fortsætter:
“AI kan strukturere og huske for os, og den kan overtage en stor del af vidensarbejdet. Derfor bliver de kompetencer, der gør os til mennesker, endnu vigtigere for os som virksomheder at værne om og udvikle.”
’AI er en forandring, der kommer til at ændre den måde, vi går på arbejde på – helt fundamentalt’
LUNAI Consulting hjælper virksomheder med at lede, lære og integrere AI. De tror på, at AI-transformation skal være forretningsdrevet, integreret på tværs af organisationen og menneskecentreret i både tilgang og effekt.
LUNAI Consulting tilbyder bl.a. strategisk rådgivning, transformationsprogrammer og AI-læringsforløb, der mobiliserer ledere og organisationer og hjælper dem med at skabe reel værdi med AI.
Cecilie Bonde Christiansen, partner i LUNAI Consulting
Cecilie Bonde Christiansen, partner i LUNAI Consulting
AI rykker ind i serviceafdelingen hos NIZE equipment
Et pilotprojekt med AI skal hjælpe teknikere hos NIZE equipment med hurtig adgang til dokumentation og automatiseret rapportering.
NIZE equipment ApS har hovedkontor i Odder og blev grundlagt i 2008. Virksomheden, der har 18 medarbejdere, leverer storformatprintere, skæreborde og software til den grafiske industri i hele Norden og Baltikum. Sortimentet omfatter highend brands som swissQprint, Elitron og Mutoh, og virksomheden er kendt for høj service og et stort showroom med demonstrationsudstyr.
Hos NIZE equipment er kunstig intelligens blevet en praktisk del af hverdagen i serviceafdelingen. Virksomheden, der er kendt for at levere storformatprintere, skæreborde og software til den grafiske industri, tester, hvordan AI kan effektivisere vidensdeling og support til serviceteknikerne.
Pilotprojektet er udviklet i samarbejde med den danske tech-virksomhed Opero Labs, som har specialiseret sig i AI-løsninger. Opero Labs’ platform fungerer som en intelligent assistent, der gør det muligt for NIZE equipments serviceteknikere at tilgå dokumentation og vejledninger via stemme eller chat.
”Det er en stor hjælp for serviceteknikerne, at de kan stille spørgsmål med egne ord og hurtigt få et brugbart svar,” siger Mette Meyer Thuesen, der er service & IT-manager hos NIZE equipment.
Fra manuel til automatiseret rapportering
En af de mest interessante funktioner i pilotprojektet er en AI-baseret call-agent. Den kan ringe til teknikeren før et kundebesøg med en tjekliste: Har du bestilt reservedele? Har du husket sikkerhedsudstyr? Efter besøget ringer agenten igen og beder teknikeren indtale, hvad problemet var, og hvordan det blev løst. Samtalen bliver automatisk transskriberet
Mette Meyer
Thuesen,
Nize equipment.
Illustrationen
’Vi er i gang med AI, men er endnu meget forsigtige. Samtidig prøver vi at dygtiggøre os’
Mette Meyer Thuesen, service & IT-manager hos NIZE equipment
og gemt i virksomhedens vidensdatabase, så næste tekniker kan se historikken.
”Serviceteknikerne bliver bedre klædt på og sparer samtidig tid,” siger Mette Meyer Thuesen og fortæller, at man også tester muligheden med at gøre afrapporteringen nemmere.
”Call-agenten ringer teknikeren op efter et besøg og stiller spørgsmål, og ud fra teknikerens svar dannes en servicerapport. Det er klart nemmere at blive guidet igennem spørgsmål og indtale svar end at skulle sætte sig ned og skrive efter et besøg,” siger Mette Meyer Thuesen.
AI frigør ressourcer
For NIZE equipment handler det om at frigøre ressourcer og samtidig sikre kvaliteten i kundeservice.
”Ingen kan være ekspert i alle produkter, og med AI som sparringspartner kan den
tekniker, der sidder i vagten og supporterer kunderne, hurtigt finde viden om produkterne og give den rigtige vejledning,” siger Mette Meyer Thuesen.
Hun fortæller, at der allerede har været en succeshistorie, hvor en tekniker uden meget viden om et produkt fandt løsningen via AI-agenten og undgik at forstyrre en kollega, der var ude hos kunderne.
Det handler om at dygtiggøre sig NIZE equipment arbejder bevidst med datasikkerhed for at undgå, at interne eller kundespecifikke oplysninger havner de forkerte steder.
”Vi er i gang med AI, men er endnu meget forsigtige. Samtidig prøver vi at dygtiggøre os,” siger Mette Meyer Thuesen, der selv er i gang med en uddannelse inden for ledelse af digital transformation.
Opero Labs ApS udvikler AI-drevne SaaS-løsninger til feltservice og industri. Virksomheden bygger intelligente vidensbanker og AI-agenter, der integreres med eksisterende systemer for at automatisere problemløsning, besvare spørgsmål og forbinde værktøjer på tværs. Målet er at gøre organisationer hurtigere, mere effektive og konkurrencedygtige.
Med DataLøn Branche får du et lønsystem, der tager højde for din overenskomst og gør hverdagen lettere. Men den virkelige forskel?
Det er vores support! Den er hurtig, personlig og helt gratis.
Skal lønnen også køre problemfrit hos jer? Læs mere om DataLøn Branche på www.proloen.dk. Scan og læs mere
Købet af emballagevirksomheden Stanton har udvidet sortimentet hos Dystan & Rosenberg, og det er et modtræk til presset på de klassiske trykopgaver. Sideløbende skal investeringer i bl.a. ny skæregade og ny offset trykmaskine sikre hurtigere omstillinger, mindre spild og højere kvalitet.
’Storformat er i stærk vækst, ligesom emballage er et langsigtet vækstområde for os’
De klassiske trykopgaver har længe været under pres fra digitaliseringen, og hos Dystan & Rosenberg har et af modtrækkene været at have en bred vifte af tilbud og løsninger, så bureauer og andre kunder kun behøver at handle ét sted. Sidste år kom emballage til med købet af Stanton, der også var kendt som Københavns Papæskefabrik.
”Vi samarbejdede i forvejen, og nu fik vi mulighed for at insource emballage, der ligesom storformat er et af branchens vækstområder. Vi satser på at have et bredt sortiment, og emballage har været et naturligt supplement for os. Desuden har Stanton meget høj faglighed og passer godt ind i virksomheden, så det er gået nemt at integrere Stanton,” fortæller adm. direktør og medejer Palle Studsgaard Odgaard.
Bred vifte
Dystan & Rosenberg er blevet et af de største grafiske huse på Sjælland – med 40 ansatte
og rundt regnet 60 mio. kr. i årlig omsætning. Grundstammen blev skabt i 2015, da Dystan gik sammen med Rosenberg.
”Dystan, som jeg ejede, havde været en af pionererne inden for digitaltryk og var også stærke i storformater, mens Rosenberg var et klassisk offsettrykkeri. Vi havde begge samme syn på især høj faglighed og korte leveringstider, og derfor opstod der ingen kultursammenstød,” siger Palle Studsgaard Odgaard.
I dag omfatter viften af produkter – ud over digitaltryk, emballage, offset og storformat – eksempelvis profiltøj, reklameartikler og færdiggørelse.
Palle Studsgaard Odgaard er sikker på, at presset udefra vil blive forstærket, når PostNord ved årsskiftet stopper sin 400årige brevomdeling.
”Vi frygter, at det bliver endnu dyrere at få omdelt kataloger og magasiner. I forvejen er distribution enormt dyr, og resultatet vil
Palle Studsgaard Odgaard, adm. direktør
Adm. direktør Palle Studsgaard Odgaard ude i produktionen
Dystan & Rosenberg satser på bredden
’Vi satser på at have et bredt sortiment, og emballage har været et naturligt supplement for os’
Palle Studsgaard Odgaard, adm. direktør
blive, at flere organisationer skærer ned på deres trykte magasiner, og at flere virksomheder skærer ned på reklametryksager.”
Store investeringer
Efter købet af Stanton er Dystan & Rosenberg flyttet fra københavnerforstaden Ballerup og ind i Stantons lokaler i nabokommunen Herlev.
”Vi har investeret omkring 20 mio. kr. i indretning og nyt udstyr, ikke mindst en Komori-trykmaskine med indbygget kamera. Det sikrer helt ensartede farver, selv når der bliver trykt 16.000 ark i timen. Der er ikke mange trykkerier tilbage på Sjælland, og vi vil gerne være dem, der har det bredeste og mest moderne setup,” fortæller Palle Studsgaard Odgaard.
Geografi betyder stadig en del i branchen, og ved efterårets lokalvalg leverede Dystan & Rosenberg fx stemmesedler til Region Sjælland og en række kommuner øst for Storebælt.
Mere effektiv drift
Investeringerne er også udtryk for, at virksomheden har fokus på dels at sikre høj kvalitet, dels at gøre produktion og forretningsgange mere effektive.
”Vi er ved at indføre nyt ERP-system, for jo mere vi kan automatisere faste processer med fx at oprette og registrere ordrer, desto mere effektivt og lønsomt bliver hele produktionsforløbet. Vi har også automatiseret vores skæreprocesser – det sparer tid, og samtidig får vi mindre makulatur og har dermed lavt materialeforbrug,” siger Palle Studsgaard Odgaard.
På trods af det langvarige pres på de klassiske trykopgaver er han fortrøstningsfuld.
”Trods udfordringerne er det vigtigt for os at bevare optimismen. Storformat er i stærk vækst, ligesom emballage er et langsigtet vækstområde for os. Vores virksomhed vokser, og det hænger bl.a. sammen med, at vi bliver anbefalet, og når vi får nye kunder ind, bliver de typisk hængende hos os.”
Dystan & Rosenberg
• Grundlagt i 2015 ved fusion af Dystan (digitaltryk) og Rosenberg (offsettrykkeri)
• Overtog i 2024 Stanton – Københavns Papæskefabrik
• Tilbyder bl.a. offset, digitaltryk, emballage, storformat, profiltøj, reklameartikler og færdiggørelse
• Bor i Stantons tidligere lokaler i Herlev, ca. 40 ansatte og 60 mio. kr. i årligt salg
• Læs mere på www.dyro.dk
KONFERENCE
Hvordan tiltrækker og fastholder vi fremtidens arbejdskraft i den grafiske branche?
GRAKOM inviterer ledere, ejere og HR-medarbejdere til en eftermiddag med viden og inspiration om employer branding, elevuddannelser og samarbejde med skoler.
Få konkrete værktøjer og erfaringer fra både virksomheder og unge i den grafiske branche.
Program
12.00-13.00: Frokost
13.00-13.10: Velkomst
Adm. direktør Søren Stemann Beck & uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard, GRAKOM
13.10-14.10: Employer branding: Tiltrækning, rekruttering og tilknytning af medarbejdere i den grafiske branche
Partner og medejer Liv Soelberg Andersen, Publico Kommunikation
14.10-14.40: Introduktion af projektet Åben Virksomhed som brobygger mellem skoler og virksomheder
Chef for Åben Virksomhed, Anders Mikkelsen, DA
14.40-15.10: Pause med kage
15.10-15.40: Uddannelsesmuligheder i branchen og hvad kræver det at have en elev
Uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard, GRAKOM og virksomhedskonsulenter fra erhvervsskolerne
15.40-16.00: Fra elev til produktionsleder – hvorfor jeg valgte at blive elev i en grafisk virksomhed og mine erfaringer fra forløbet
Mads Graff Brøndum, produktionsleder, Envases Europe
16.00-16.30: Grafisk virksomhed fortæller om, hvordan de arbejder med elever og uddannelse – TBA
29. januar 2026
Kl. 12.00 til 16.15
Huset
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart
Målgruppe
Ledere og ejere og HR-medarbejdere i grafiske virksomheder (emballage, trykkeri, sign & tekstil)
Konferencen er støttet af FESPA
Medlemmer Gratis Øvrige 750 kr.
Tilmeldingsfrist
28. januar 2026 på grakom.dk under arrangementer
20 wrappere dyster om DM-titlen – publikum kan også prøve
Verdensmester
Glæd dig til et brag af en oplevelse, når World Wrap Masters Denmark løber af stablen i februar i forbindelse med Motorshow i Herning. Her samles 20 talentfulde wrappere fra hele landet for at dyste om titlen som Danmarks bedste bilwrapper. Over to intense dage – den 7. og 8. februar – skal deltagerne konkurrere på tid og kreativitet, når både skærme, døre og til sidst en hel bilside skal indpakkes i folie.
Fredag den 6. februar får publikum mulighed for selv at prøve kræfter med wrapping og mærke, hvor svært det egentlig er at pakke et objekt flot ind. Dagen byder også på flere spændende battles, hvor både kendte og ukendte deltagere kæmper om at blive dagens bedste wrapper. Mød bl.a. den danske verdensmester
Sikr din plads til FESPA 2026
– eksklusiv tur med VIP-adgang og netværksmiddag
FESPA Denmark inviterer medlemmer og deres elever med til FESPA 2026 i Barcelona den 20.-22. maj.
Turen byder på to overnatninger på det centralt placerede H10 Montcada Boutique Hotel, hvor morgenmad er inkluderet, og hvorfra der er let adgang til messens mange aktiviteter.
Læs mere, og tilmeld dig på: grakom.dk/fespa2026 WORLD WRAP MASTERS DENMARK
Deltagerne kan se frem til en hyggelig netværksmiddag med tre retter den 20. maj, hvor der er rig mulighed for at udveksle erfaringer og skabe nye kontakter i branchen. Med CLUB FESPA VIP-adgang får du fast track-indgang til messen, adgang til FESPA-standen for dig og to gæster, mødelokale, forretningsområde med wi-fi- og printfaciliteter, garderobe samt forplejning på standen. Derudover inviteres du vanen tro til reception i CLUB FESPAlounge den 21. maj.
Filip Sørensen, som vil demonstrere sine evner og give tips til alle, der vil lære mere om kunsten at wrappe.
Finalen finder sted søndag den 8. februar, hvor vinderen ikke blot kan kalde sig dansk mester, men også sikrer sig en plads i den store internationale finale ved World Wrap Masters på FESPA-messen i Barcelona den 19.-22. maj.
Arrangementet bliver styret med sikker hånd af konferencier Ole Solskin Ravn fra Aros Skilte, og det hele er organiseret af FESPA Denmark. Programmet offentliggøres snarest – så hold øje med nyhederne, og sæt kryds i kalenderen til en weekend fyldt med fart, farver og folie.
Se mere på grakom.dk/wwmdk26
Prisen for denne pakke er 5.825 kr., og der er 20 pladser på medlemsturen. Tilmeldingen er bindende, og sidste frist er den 9. februar – så det gælder om at være hurtig, hvis du vil sikre din plads.
Ruben Andresen fra Chr. Johannsen, Anders Mosumgaard fra GRAKOM, Johnny Frost Klausen fra GPO og Rikke Christiansen fra Skilte & Print.
Filip Sørensen fra Profolie under konkurrencen i 2025.
Strategisk brug af emballage var i fokus hos rekordmange deltagere på Emballagedagen 2025
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var centrale temaer, da EmballageForum samlede 90 aktører til Emballagedagen fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og klare opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk – både i udvikling, kommunikation og dokumentation.
På de næste sider kan du læse om Emballagedagens indlæg og få tre deltageres perspektiver på dagen.
Status og perspektiver: Producentansvar og PPWR på Emballagedagen
Branchen står midt i en omstilling med både udvidet producentansvar og EU’s nye emballage-forordning PPWR. På Emballagedagen gav EmballageRetur et overblik over milepælene – og hvordan virksomheder kan bruge kravene strategisk.
På Emballagedagen gav fagchef Rikke Halkjær Kristensen fra EmballageRetur et overblik over, hvor branchen står med det udvidede producentansvar og den kommende EU-forordning PPWR. Hun lagde vægt på både de praktiske milepæle og de strategiske muligheder, som virksomhederne bør forholde sig til.
”Når vi taler producentansvar og emballagebekendtgørelse, kigger myndighederne op mod, at det stemmer overens med PPWR, så vi ikke implemente-
rer i modstrid med, hvad der kommer,” sagde Rikke Halkjær Kristensen og understregede, at målet er at sikre så få ændringer som muligt, når EU-reglerne træder i kraft.
PPWR: Harmonisering og nye designkrav PPWR trådte i kraft 11. februar 2025, og medlemslandene har op til 18 måneder til at implementere reglerne – senest 12. august 2026. Forordningen harmoniserer reglerne på tværs af EU og
Deltagere
indfører skrappe krav til emballagedesign.
Blandt andet begrænsning af problematiske stoffer, design til genanvendelse, indhold af genanvendt materiale, kompostérbarhed, minimering af tom plads, genbrugsemballage og mærkning.
Tidslinjen er langstrakt:
• 2027: Digitale mærkninger og registrering i nationale registre
• 2028/2029: Krav om minimering af tom plads og harmoniseret mærkning
• 2030: Emballage skal designes til genanvendelse
• 2035: Emballage skal kunne genanvendes i praksis
Producentansvaret: Milepæle og muligheder
Den 1. oktober 2025 trådte det udvidede producentansvar i kraft i Danmark. Det betyder, at virksomheder, der sætter emballage
Der kommer bæredygtighedskrav til
• emballagedesign (artikel 5)
• genbrugelig emballage (artikel 6)
• genanvendelig emballage (artikel 7)
• kompostérbar emballage (artikel 8)
• indhold af genanvendt materiale (artikel 9)
• emballageminimering (artikel 10)
• forbud mod visse emballagetyper (artikel 11)
• emballagemærkning (artikel 12)
De vigtigste take-aways ift. PPWR
• PPWR bliver en license to operate: Emballager, der ikke opfylder de strenge krav, vil ikke være lovlige at markedsføre.
• Artiklerne 5-12 i PPWR indeholder de centrale bæredygtighedsmål, herunder krav til reduktion, genbrug og genanvendelse
• Design og affaldshåndtering skal tænkes sammen: Emballagedesign skal i langt højere grad tage højde for affaldshåndtering for at sikre en cirkulær økonomi.
• Ingen grund til at vente: Cirka 80 % af PPWR er allerede vedtaget og giver en ramme, der kan arbejdes under.
• Timing er kritisk: At vente på, at alt bliver 100 % færdigt, kan betyde, at man kommer for sent i gang.
• Fokus er skiftet: Diskussionen handler ikke længere om, hvorvidt vi skal efterleve PPWR, men hvordan vi gør det – og gerne i fællesskab.
• Bæredygtighed som strategi: Der er en tydelig tendens til, at bæredygtighed går fra at være et buzzword til at blive en konkret og implementeret strategi.
Kilde: Sustainability in Packaging Europe.
på markedet, har ansvar for indsamling og behandling af emballageaffald.
”Det blev politisk besluttet, at prisen på producentgebyrer fra kommunerne skal reduceres til maksimalt 1,2 mia. kr. årligt. Det var to minutter i lukketid,” sagde Rikke Halkjær Kristensen om beslutningen, der kom lige op til ikrafttræden.
Hun nævnte også, at virksomheder kan søge kompensation for transport og behandling af erhvervsemballageaffald via affaldsanmodning.dk. Det gælder pap, papir, plast, metal, glas, mad- og drikkekartoner, træ og korrekt sorteret restaffald. Kompensationsstørrelsen er fastsat af Miljøstyrelsen, men administrationspriser kan variere mellem ordningerne.
Rikke Halkjær Kristensen opfordrede til at bruge producentansvaret strategisk:
”De data, man skal bruge til dokumentation, kan med fordel bruges til at identificere, hvor der er potentiale for forbedringer og effektiviseringer i emballageporteføljen. Det kan godt betale sig at udarbejde en plan for, hvordan man fremover indkøber eller producerer emballager, så de lever op til kravene og samtidig understøtter virksomhedens mål og fremtidige krav.”
For at hjælpe med overblikket har EmballageRetur udarbejdet en quick guide til designkriterierne, som kan bruges til at komme i gang med strategisk arbejde. Den kan findes på EmballageReturs hjemmeside.
Hjælp og videndeling
EmballageRetur vil understøtte medlemmerne med netværk, vidensdeling og online platforme – også i forhold til PPWR.
”Vi skal lære at gøre det her sammen,” sagde Rikke Halkjær Kristensen og opfordrede til dialog.
GRAKOM anbefaler, at medlemmer tager fat i EmballageRetur eller GRAKOMs ESG-afdeling for rådgivning.
Rikke Halkjær Kristensen, fagchef i EmballageRetur
Topledere implementerer cirkulære løsninger, fordi det giver bedre indtjening og flere konkurrencefordele
97 procent af topledere implementerer cirkulære løsninger for at forbedre indtjening og skærpe konkurrencekraften. DS Smith fremhæver emballagens potentiale som både kommunikationsværktøj og strategisk ressource.
Mette Staal, Head og Innovation & Sustainability hos DS Smith
Marianne Keinicke Hansen, Nordic Marketing & Communication Manager hos DS Smith Deltagerne på Emballagedagen netværker i pausen
Køkkenudstyrsproducenten
Lursta kommunikerer
bæredygtighed på en indirekte måde. Teksten på emballagen lyder bl.a.: Den här pannan är inte din. Du lånar den bara en stund från nästa generation, som också ska skicka den vidare. Följer du bara dessa enkla råd hänger den med för alltid.’
’Vores opfordring er at kommunikere så meget som muligt på emballagen’
Der bliver netværket i pausen ved Emballagedagen 2025
Emballage kan meget mere end at beskytte et produkt. Den er også en kommunikationskanal til at påvirke forbrugernes valg. Og den kan og skal bruges til meget andet end flotte farver og en liste over ingredienser.
Det understregede Nordic Marketing & Communication Manager Marianne Keinicke Hansen og Head of Innovation & Sustainability Mette Staal fra DS Smith på Emballagedagen.
”Forbrugerne vil gerne have mere information for at kunne vælge mellem produkter, også selvom de har kort tid, når de står i supermarkedet. Derfor er vores opfordring at kommunikere så meget som muligt på emballagen,” sagde Marianne Keinicke Hansen.
Mette Staal fremhævede køkkenudstyrsproducenten Lursta, som bruger hele emballagen til storytelling.
”Det er et godt eksempel på, at man kan fortælle om bæredygtighed uden at greenwashe. I stedet fortæller man, at produktet holder i mange år, og at man skal passe godt på det. Samtidig signalerer man en holdning til bæredygtighed. Bare på en indirekte måde.”
Topledere: Bæredygtighed er en god forretning
Mette Staal og Marianne Keinicke Hansen præsenterede en række indsigter fra DS Smiths seneste forbrugerundersøgelse, som blev gennemgået i den seneste udgave af
GRAKOMs magasin. På Emballagedagen kom de desuden ind på, at topledere ser en forretningsidé i cirkulære løsninger.
”Stort set alle – 97 pct. – i en undersøgelse fra World Economic Forum 2024, hvor 420 topledere er blevet spurgt, siger, at de implementerer cirkulære løsninger af mange årsager. Men det, der især topper, er bedre indtjening og flere konkurrencefordele,” sagde Mette Staal. Hun tilføjede, at 73 pct. forventer en øget omsætning som følge af bæredygtige ændringer.
DS Smiths råd til brands:
• Brug monomateriale, så det er let at bortskaffe
• Vælg genanvendelige materialetyper
• Hold øje med nye materialetyper og lovgivning
• Spar på mængde og luft
• Skab en god kundeoplevelse
• Kommunikér på emballagen. Gerne om bæredygtighed, men undgå greenwashing
• Husk, at emballagen stadig skal beskytte produktet.
Marianne Keinicke Hansen, Nordic Marketing & Communication Manager i DS Smith
VPK skaber fremtidens emballage med data og kundebesøg
Hvordan laver man fremtidens emballage, når kravene til bæredygtighed og grøn omstilling bliver stadig skarpere? Det spørgsmål tog VPK Group fat på ved Emballagedagen 2025, hvor salgsdirektør Heine Schneider og Product Development Manager Astrid Juhl gav et indblik i virksomhedens arbejde med bæredygtighed.
VPK indsamler og genanvender papir og pap, alene sidste år blev der indsamlet 1,7 mio. tons papir og pap. Heine Schneider fortalte, at man har forpligtet sig til Science Based Targets-initiativet for at sikre, at man medvirker til at sikre en max. temperaturstigning på 1,5 grader i tråd med Paris-aftalen.
Finder skjulte muligheder hos kunderne
Astrid Juhl fortalte om VPK’s optimeringsproces, der bygger på to spor: Dataanalyse og kundebesøg.
”Vi kigger på otte parametre fra emballagedesign og dimensioner til papkvalitet og tryk. Målet er at finde muligheder for både økonomiske gevinster og CO2-besparelser.”
Kundebesøgene handler om at se emballagen arbejde i praksis.
Heine Schneider, salgsdirektør i VPK Group
”Når vi besøger kunderne, ser vi, hvordan emballagen fungerer i produktionen, på pakkelinjen og helt ud i detailledet. Vi har også en afdeling, der producerer pakkemaskiner, så vi kan tilbyde løsninger, hvor emballage og pakkelinjer spiller optimalt sammen,” sagde Astrid Juhl.
Fra tre farver til én og mindre spild
Et eksempel er at skære ned på antallet af farver i trykket på transportemballage.
”På transportemballage er simpel genkendelighed som regel nok. Ved at gå fra tre til én farve, sparer man bl.a. vand og opstillingstid,” sagde Astrid Juhl.
Et andet eksempel handlede om at erstatte fire forskellige produkter med fire forskellige tryk med en generisk emballage uden tryk og i stedet tilføje referencespecifikke data i kundens emballeringsproces efterfølgende. Det kan reducere kompleksitet og spild.
Kunderne vil mere end at spare penge
Efterspørgslen efter at optimere er steget markant, sagde
Heine Schneider:
”Kunderne har primært tænkt økonomi, men med implementeringen af det udvidede producentansvar og PPWR, er der også god økonomi i at optimere og på samme tid gå i en mere bæredygtig retning.”
Astrid Juhl, Product Development Manager i VPK Group
I VPK’s optimeringsproces undersøger man 8 parametre:
• Emballagedesign
• Dimensioner
• Logistik
• Produktion
• Papkvalitet
• Tryk
• Arbejdsgang
• Kombination
Toms efterlyser idéer til mindre plastik i emballagen
På Emballagedagen fortalte Toms Group om forskelle mellem markeder, udfordringer med EU-regler og ønsket om mere fair konkurrence. Og så kom de med en opfordring til deltagerne.
På Emballagedagen satte Toms Group fokus på, hvordan chokoladeindustrien balancerer mellem lovkrav, forbrugerforventninger og globale markeder. Head of Communication & Sustainability, Ditte Haugaard Clausen, gjorde det klart, at det udvidede producentansvar som sådan ikke har været den store gamechanger for Toms, der omsætter for 1,6 mia. kr., heraf godt 1 mia. i Danmark.
”Vi har arbejdet med bæredygtighed, længe før lovgivningen kom. Vi mener, at det er helt igennem sund fornuft, også selvom det giver nogle udfordringer.”
Globale forskelligheder på emballagemængder
I Asien vil kunderne gerne have meget emballage, og det skal være så storslået som muligt. Danskere vil gerne have mindre emballage, sagde Ditte Haugaard Clausen. Men det betyder ikke, at de danske forbrugere bare accepterer forandringer.
Et konkret eksempel er Toms Pingvin-poser, hvor man har fjernet luft og reduceret plastforbruget med 4,2 tons om året.
”Men når der hænger en pose fra en konkurrent ved siden af, der er større, så tager forbru-
gerne ofte den. Det er trist, men sådan er det,” lød det fra Ditte Haugaard Clausen.
Kom gerne med forslag til at reducere platstik i emballagen
Toms Group kigger lige nu på, hvordan man kan reducere plastikmængden i deres emballage, og Ditte Haugaard Clausen kom med en klar opfordring til de producenter, der sad i salen, om endelig at henvende sig til Toms, hvis man havde gode forslag til, hvordan man kunne gøre det.
Mere fair konkurrence
Hos Toms er man ikke lovgivningsforskrækket. Tværtimod. Green Claims er foreløbig trukket tilbage, men Ditte Haugaard Clausen synes, det er ærgerligt.
”Vi har skrappe retningslinjer fra Forbrugerombudsmanden, derfor ville det give mere fair konkurrence for danske virksomheder, hvis der også kom EU-lovgivning om bæredygtighed. Men det kræver, at man får styr på det i EU. Det er ikke imponerende, som de roder rundt i det.”
’Vi har arbejdet med bæredygtighed, længe før lovgivningen kom. Vi mener, at det er helt igennem sund fornuft, også selvom det giver nogle udfordringer’
Ditte Haugaard Clausen, Head of Communication & Sustainability i Toms Group
Toms’ bæredygtighedstiltag og mål
• Pingvinposer: Fjernet ’plast i plast’ og reduceret materialeforbruget med 4,2 tons om året.
• Genanvendelige materialer: Målsætning om 100 pct. genanvendelige materialer inden 2025 (guldkaramellen er en udfordring).
• Plastbakker: 100 pct. gennemsigtige plastbakker i 2025 for bedre sortering.
• Plastreduktion: 30 pct. reduktion af al plast inden 2030 (baseline 2023).
• Materialevalg: Plast foretrækkes til fødevarer pga. lavt materialeforbrug – papir vejer mere, fylder mere og øger transportomkostninger.
• Lovgivning: Ønske om klare regler og færre afgifter – nuværende system opleves som ulogisk.
• Alternativ til plastposer: Ikke endnu – kun ændringer i tykkelse og størrelse. Arbejder på papirposer og færre lag af plast.
Ditte Haugaard Clausen, Head of Communication & Sustainability i Toms Group
Emballagedesign i en ’never normal’-verden
Når stabilitet er fortid, skal emballagens design tilpasse sig livsfaser, skabe tryghed og samtidig åbne for nye digitale og sanselige oplevelser.
På Emballagedagen satte
Helle Dollerup Wegeberg, kreativ direktør & trendspotter i Cameleon Creatives, fokus på, hvordan emballagedesign skal følge forbrugernes konstante adfærdsændringer.
”Vi er ikke i en new normal, vi er i en never normal,” sagde hun. Udsving og usikkerhed præger forbrugerne og stiller nye krav til designere og brands.
Generation Z er ikke én type
Helle Dollerup Wegeberg brugte myten om generation Z som eksempel på forbrugernes adfærdsændringer:
”Myten er, at den generation er ens: digitale, progressive og med på det sidste nye. Virkeligheden er langt mere nuanceret. Nogle er konservative, andre er liberale, nogle elsker trends, andre forkaster dem.”
Forbrugernes livsfaser gør det heller ikke nemmere:
”Nogle uger er der måske
syv i husstanden, andre uger er der kun to. Samtidig bor rigtig mange alene,” lød det fra Helle Dollerup Wegeberg.
Alle dette gør det markant sværere at henvende sig til en specifik målgruppe. I stedet skal brands og emballage udvikles, så forbrugerne kan identificere sig med dem.
Emballagen skal følge med hverdagen
Forbrugernes hverdag har ændret sig, og derfor skal emballagen følge med. Vi er mere på farten og har behov for større fleksibilitet. Trenden er navngivet Hyperportable Packs.
Det digitale møder det fysiske En anden udvikling er Phygital Storytelling, hvor emballagen danner en bro til det digitale univers.
”Det betyder, at brands kan samle oplysninger om forbrugerne og til gengæld give person-
Kreativ direktør & trendspotter i Cameleon Creatives, Helle Dollerup Wegeberg
lige tilbud, spil eller information om produktets oprindelse. Formålet er at engagere forbrugeren og skabe oplevelser, der rækker ud over selve produktet,” lød det fra Helle Dollerup Wegeberg.
Andre nye trends
Blandt de tendenser, der også præger fremtidens emballagedesign, nævnte Helle Dollerup Wegeberg Newstalgia, multisensorisk emballage og Label Less.
Newstalgia er nostalgi, men med et moderne twist. Fortid, nutid og fremtid smelter sammen, som når Tesco relancerer produkter i 90’er-design, eller bilproducenter laver retro-inspirerede koncept-elbiler.
Multisensorisk emballage er, når emballagen både skal ses, mærkes, duftes og reagere på berøring. Varmefølsomt blæk, hvor der ved afkøling kommer nye budskaber, farver eller mønstre frem, er bare ét eksempel. Derudover bør man tænke hele vejen rundt om emballagen og produktet: Hvordan lyder det, når man åbner emballagen, hvordan dufter det, og hvordan føles emballagen. Jo flere sanser der kommer i spil, desto bedre.
Label Less handler om mindre trykfarve og færre etiketter. Coca-Cola har i et pilotprojekt fx fjernet labels på Sprite-flasker og støbt brand og produktnavn i flasken og laserindgraveret øvrige informationer.
’Formålet er at engagere forbrugeren og skabe oplevelser, der rækker ud over selve produktet’
Helle Dollerup Wegeberg, kreativ direktør & trendspotter i Cameleon Creatives
Cameleon Creatives’ 16 trends
1. Sticker Style: Klistermærker som visuelt sprog på tværs af kulturer – giver fleksibilitet til hurtigt at tilføje nye udtryk.
2. Krisetider og nostalgi: Tryghed i det velkendte – brands relancerer klassiske designs, og analoge produkter vinder frem.
3. Newstalgia: En blanding af nostalgi og moderne twist – fortid, nutid og fremtid smelter sammen i design.
4. Fleksible forbrugere: Emballage skal tilpasses skiftende husholdningsstørrelser – fx portionspakker og mere effektive genluksløsninger.
5. Generation Instant Gratification: Hurtig afklaring – emballagen skal kommunikere klart og være let at afkode.
6. Hyperportable Packs: Emballage, der er nem at tage med og håndtere på farten.
7. Phygital Storytelling: Emballage kobles til digitale universer. Det giver mulighed for personlige tilbud, info og interaktivitet.
8. Multisensorisk emballage: Design, der aktiverer flere sanser – fx varmefølsomt blæk, duft og taktile elementer.
9. Sundhedsbølge: Emballage skal tydeligt kommunikere funktionelle egenskaber og næringsværdi.
10. Mindre emballage: Fokus på reduktion og nudging – tydelig info om mængde for at undgå fravalg.
11. Less Ink – Better Ink: Mindre trykfarve og smartere fonte for at reducere miljøbelastning.
12. Label Less: Fjern etiketter, og gentænk emballagen.
13. Laserindgravering: Direkte mærkning på frugt og grønt for at undgå labels.
14. Nye materialetyper: Upcycling af kornskaller som alternativ til skumpolystyren, tang og alger til biopolymerer som alternativer til plast og barrierer.
15. Sidestreams: Genbrug af affald fra produktion til emballage – fx bagasse fra sukkerproduktion.
16. The New Black: Mindre sort trykfarve – nye nuancer for at reducere farveforbrug kan skabe designmæssige benspænd, der udvikler nye æstetiske udtryk.
Derfor deltog de i Emballagedagen
Grafisk Finish: “Vi skal nærmest interviewe kunderne”
Direktør Karl Mikkelsen og grafisk konsulent Rasmus Nygaard Johansen fra Grafisk Finish deltager i Emballagedagen for at holde sig opdaterede og for at møde nye og gamle bekendtskaber.
”Producentansvaret fylder rigtig meget i hverdagen. Især de små kunder er forvirrede over, hvad de skal gøre. De store har styr på det, men vi bruger meget tid på at rådgive,” lyder det fra Karl Mikkelsen og Rasmus Johansen. De synes begge, at der hele tiden dukker nye krav og uklarheder op:
”Hvordan skal ordlyden være på fakturaen. Skal vi oplyse vægt og antal kilo emballage? Vi skal nærmest interviewe kunden for at finde ud af, hvordan vores produkt indgår i det færdige produkt, så vi kan skrive den rigtige kategori på fakturaen.”
Designbureauet Everland: “Vores kunder efterspørger klarhed om emballageforordningen"
Ronnie Erik Greve, Executive Client Director & Founding Partner i designbureauet Everland, deltager i Emballagedagen for at holde sig orienteret om udviklingen i emballagebranchen, og i særdeleshed for at få mere viden om den nye emballageforordning.
“Vi udvikler brand og design for consumer brands, og meget af det, vi laver, ender på en emballage. Så selvom vi befinder os i periferien af branchen, er det vigtigt for os at holde os opdateret,” siger Ronnie Erik Greve.
Han oplever, at kunderne er usikre på konsekvenserne med emballageforordningen og efterspørger rådgivning.
“Jeg er måske ikke helt opdateret på de nyeste muligheder og løsninger inden for bæredygtighed, så Emballagedagen giver mig viden, jeg kan bruge i dialogen med vores kunder,” siger han og tilføjer: ”Det er desuden også hyggeligt at hilse på folk, jeg kender fra min tid i trykkeribranchen.”
Schur Labels: “Lovgivningen er frustrerende uklar”
Hos Schur Labels er producentansvar og PPWR centrale emner.
“Vi er en større gruppe afsted –seks fra Schur Labels og fire fra Schur Pack. Det udvidede producentansvar og PPWR-lovgivningen er ret central for os,” siger CEO Kirsten Kjær Olesen.
Kunderne er usikre, og lovgivningen er svær at gennemskue: “Vi leverer etiketter, og det gør det mere komplekst. Kunderne bruger mange ressourcer, fordi de er tvunget til at leve op til reglerne – men reglerne er ikke færdigdefineret. Det er frustrerende,” siger Kirsten Kjær Olesen. Uklarheden fører til spildte ressourcer i hele forsyningskæden:
”Vi sukker efter, at tingene var mere klare,” lyder det fra Kirsten Kjær Olesen.
EmballageForum – netværket for dig, der arbejder med emballage Design, udvikling, produktion eller salg? Uanset hvor du arbejder med emballage, er EmballageForum stedet, hvor faglighed og netværk mødes. Her får du adgang til ny viden om alt fra trends og materialevalg til lovgivning, fødevarekontakt og miljømærkning.
EmballageForum samler branchen i et stærkt netværk med flere årlige arrangementer – både fysiske møder og webinarer – og med Emballagedagen som årets faglige højdepunkt.
Kontakt Charlotte Grønnegaard for at høre mere på tlf. 24 47 69 97.
Grafisk konsulent Rasmus Nygaard Johansen og direktør Karl Mikkelsen fra Grafisk Finish
Executive Client Director & Founding Partner i designbureauet Everland
Din Pension fortjener den rigtige samtale
Vi rådgiver om pension, sundhed og trivsel med blik for nuancerne - så du kan få mere ud af livet
GRAKOM har en aftale med Velliv, som giver medlemmer af GRAKOM mulighed for at indgå en pensionsaftale med attraktive priser og vilkår hos Velliv. Læs mere på www.grakom.dk
Mere ud af livet
CEO Kirsten Kjær Olesen fra Schur Labels
Ronnie Erik Greve,
Branchen flytter sig – og GRAKOM skal være med hele vejen
’Den imponerende forandringsvillighed og ihærdighed, der præger GRAKOMs medlemmer, vil jeg og vi som brancheforening og arbejdsgiverorganisation gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte’
Søren Stemann Beck, adm. direktør i GRAKOM
Forandring er nøgleordet i den grafiske branche – og GRAKOMs nye direktør vil gøre alt for at hjælpe medlemmerne med at gribe mulighederne.
GRAKOMs nye adm. direktør Søren Stemann Beck satte sig til rette i direktørstolen i Odense den 1. oktober. Men faktisk er den første tid brugt på landevejen for at komme rundt til så mange medlemmer som muligt, både ved besøg og på konferencer. Og han er kun blevet bekræftet i, at den grafiske branche og kommunikationsindustrien er en branche i spændende udvikling.
”Der er en imponerende evne og vilje til at tilpasse sig. Branchen bliver ofte talt ned, men det billede kan jeg slet ikke genkende. Jeg møder medlemmer, der flytter sig aktivt, finder nye forretningsområder og tager ny teknologi i brug. Det gælder på tværs af hele industrien, både grafiske virksomheder, labels- og emballagevirksomheder, virksomheder inden for storformat, promotion og tekstil samt bureauer.”
Han fortsætter:
”Den imponerende forandringsvillighed og ihærdighed, der præger GRAKOMs medlemmer, vil jeg og vi som brancheforening og arbejdsgiverorganisation gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte. Det er vores helt store fokus de kommende år. Derfor er min rundtur til medlemmerne også meget værdifuld. Jeg har fået rigtig mange gode input til, hvad vi som organisation skal arbejde med og have fokus på i forhold til medlemmerne. ”
Medlemmerne møder mange byrder Der er selvfølgelig også flere udfordringer fra bl.a. lovgivningens side, som belaster GRAKOMs medlemmer. Søren Stemann Beck fremhæver især lovgivning som EUDR og PPWR, der rammer virksomhederne hårdt –ikke nødvendigvis (kun) på indholdet, men på timingen.
”Det er frustrerende, når lovgivning kommer alt for tæt på implementeringstidspunktet. Det gør det svært at planlægge og drive forretning,” siger han og tilføjer:
”Meget lovgivning giver sådan set god mening, bl.a. i forhold til at øge genbrug og mindske skovrydning. Men det er hele imple-
’Jeg møder medlemmer, der flytter sig aktivt, finder nye forretningsområder og tager ny teknologi i brug. Det gælder på tværs af hele industrien, både grafiske virksomheder, labels- og emballagevirksomheder, storformat og bureauer’
medlemmerne, og han oplever, at GRAKOMs medarbejdere har samme tilgang.
”Vi har nogle virkelig dygtige medarbejdere, der er proaktive, og der er en klar vilje til at gå en ekstra mil for medlemmerne. Det er en stor styrke, og den skal vi bruge til at skabe endnu mere værdi for medlemmerne,” siger Søren Stemann Beck.
menteringsdelen, som ofte bliver enormt kompliceret og for fortænkt fra EU’s side. Det medfører store investeringer hos vores medlemmer, nye arbejdsgange og en masse administrativt bøvl. Det er ikke hensigtsmæssigt. Derfor prøver vi sammen med Intergraf – den europæiske brancheorganisation for den grafiske industri, hvor GRAKOMs bestyrelsesformand Jesper Jungersen er næstformand – at påvirke både danske og europæiske lovgivere til at tænke nogle mere enkle løsninger”.
Schweizerkniven
Søren Stemann Beck ser det som GRAKOMs opgave at være en aktiv medspiller, ikke kun med rådgivning inden for jura, ESG og politisk påvirkning, men også med konkrete tilbud, der kan styrke virksomhedernes udvikling.
”Vi skal være den schweizerkniv, man griber efter. Vi skal være tilgængelige, konkrete og hele tiden tilbyde noget, der udvikler både ledere og medarbejdere. Det kan udover rådgivning også være netværk, kurser og anden inspiration.”
For Søren Stemann Beck er det ekstremt vigtigt, at GRAKOM både fysisk, i rådgivningen og i kommunikationen kommer helt tæt på
Søren Stemann Beck 58 år
Uddannelser fra bl.a. CBS, Wharton, IT-Universitetet og MIT
Mangeårig bureaudirektør, senest som COO og partner i GORMxENVISION, hvor han bl.a. havde ansvaret for den grafiske produktion, bureauets webog app-udviklings-setup og AI-implementering.
’Vi skal være den schweizerkniv, man griber efter. Vi skal være tilgængelige, konkrete og hele tiden tilbyde noget, der udvikler både ledere og medarbejdere. Det kan udover rådgivning også være netværk, kurser og anden inspiration’
Søren Stemann Beck, adm. direktør i GRAKOM
Søren Stemann Beck, adm. direktør i GRAKOM
Få færre sygedage til at ske
Har I også oplevet, at sygdom hos medarbejderne kan ramme økonomien og få planlægningen til at skrante?
Med en sundhedsforsikring hos os, sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage.
Samtidig får I adgang til hurtigt hjælp hos online læge, fysioterapeut og psykolog – direkte på mobilen. Lige når det passer ind i hverdagen.
Sundhedsforsikringen er et attraktivt medarbejdergode, der hjælper jer med at mindske sygefraværet og fastholde og tiltrække nye medarbejdere.
Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til en af vores specialister på 33 55 29 19. I kan også læse mere på codan.dk/sundhed.
