TEKNIK OG FREMTID
FOTO: MEDIEGRUPPEN
FREMTIDEN SER LYS UD – men kun for de bedste Den grafiske branche står i et vadested, mens forandringerne skyller ind over os. De dygtigste går gyldne tider i møde, mens andre vil få svært ved at få arbejde nok, fordi brugerne overtager flere og flere grafiske opgaver. Det er blot en af udfordringerne ved ”Den anden grafiske revolution.” Af: Klaus Æ. Mogensen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning
rafik handler om kommunikation, og eksperter er enige om, at kommunikation bliver mere vigtigt end nogensinde før i fremtidens kreative videnssamfund. Det lyder umiddelbart som gode nyheder for den grafiske branche. Samtidig bliver det dog også mere og mere vigtigt, hvordan kommunikationen foregår, for fremtidens menneske har ikke tid til ligegyldig kommunikation eller – endnu værre – kommunikation, der spilder deres tid. Vi ser det i mediebranchen. Medierne er i stigende grad blevet pull-medier i stedet for push-medier. Det betyder, at mediebrugerne selv redigerer deres medieflade og ikke bare bestemmer over indholdet, men også over hvor, hvornår og hvordan medierne indtages. Det gør blandt andet reklame og marketing mere besværligt. Hvem vil vælge at bruge tiden på reklamer, når de kan vælge noget mere spændende eller oplysende? Der er en krig i gang i øjeblikket – en krig mellem brugerne, der på den ene side prøver at undgå reklamer via fx streamingtjenester eller adblockere, og reklameafhængige medier, der på den anden side prøver at tvinge brugerne til at se reklamer alligevel fx ved at blokere indhold for browsere med aktive adblockere. Dette modsætningsforhold er i længden næppe gavnligt for marketing,
G
| s. 32
for reklamerne bliver mere et irritationsmoment og mindre en pirring af brugerens interesse eller lyst. Reklamebranchen forsøger så med diverse krumspring at forklæde reklamerne som redaktionelt indhold (native advertising) eller integrere dem i mediernes fortælling (product placement). Det kan narre brugerne til en vis grænse, men medvirker også til at gøre de pågældende medier mindre interessante for brugerne, des mere metoden bliver brugt. Ingen gider i længden læse eller se slet skjulte reklamer. Vejen frem for marketing må være at henvende sig til dem, der faktisk er interesseret i den oplysning eller underholdning, som reklamerne tilbyder, i sammenhænge hvor reklamen hører til. De fleste er glade for filmtrailere i biografen og ser dem som en del af oplevelsen, men fordyber sig i deres smartphones, mens de almindelige reklamer kører. Det kan også handle om at annoncere i specialtidsskrifter, hvor reklamerne bliver en del af den information, som brugeren søger, eller at være til stede ved udvalgte begivenheder, sådan som fx Hollywood er med på den store San Diego ComicCon, hvor sneak peeks af kommende storfilm er store trækplastre. Vigtigst af alt er det at kende målgruppen og have respekt for den eller allerbedst være en integreret del af målgruppen.
Nok om reklamer i denne omgang – deres udfordringer er kun en lille del af det, der sker i branchen. Afprofessionalisering Ligesom opfindelsen af trykpressen førte til, at folk med få dages træning kunne mangfoldiggøre bøger hurtigere og billigere end de professionelle skrivermunke, har opfindelsen af digitale grafiske metoder ført til, at rigtig mange mennesker med billig hardware og software kan udføre grafisk arbejde, som tidligere var forbeholdt en veluddannet elite. Mange organisationer lader deres ansatte i andre stillinger om at lave det nødvendige grafiske arbejde; redaktører af foreningsblade layouter selv bladene, og flere virksomheder trykker selv flyveblade og rapporter på almindelige farvekopimaskiner med efterbehandlere. De professionelle grafikere og trykkere bliver sprunget over i ligningen. De professionelle vil med det samme stille sig op og sige, at de da selvfølgelig kan gøre dette arbejde meget bedre end amatørerne. Det er også rigtigt, men for stadigt flere er ’godt nok’ godt nok. De ikke-professionelle grafikere og deres kunder kan måske heller ikke se den samme forskel i kvalitet, som de professionelle kan – og lad os bare indrømme, at ikke alt fra de professionelle ser lige godt ud.
www.grakom.dk