Branchemagasinet UDKOM 02 | 2016

02 Liberal Alliance

Forældet afgift skal væk

| s. 6

Branchemagasin

BAG TALLET

Samarbejde

Vi er på spanden

| s. 16

| s. 22

| s. 46

Eksporten af tryksager falder – men ikke hos Stibo

HK og Grakom på FESPA Digital i Amsterdam

| april 2016

Skiltebranchen hører hjemme hos Grakom En faglig konflikt slår fast, at Grakoms overenskomst er den rigtige for skiltebranchen | s. 34

Reklamebranchen risikerer at forsvinde, siger direktør

| s. 2

www.grakom.dk

MØD CANON PÅ DRUPA Opdag innovative forretningsmodeller, udforsk nye applikationer og oplev fremtiden for grafisk produktion.

BOOK EN DEMO Tal med vores eksperter om, hvordan vi hjælper virksomheder som din med at udvikle sig.

Book en demo på canon.dk/drupa-demo.

Kig forbi Canon-standen i hal 8a på DRUPA 2016 (Messe Düsseldorf, 31. maj – 10. juni 2016).

#UNLEASHPRINT

INDHOLD

MEGAMEDIA:

»Vi får en masse mærkelige opgaver« | s. 34

#2 2016

| s. 24

Fotograf på Svalbard

Mød Francisco Mattos, der er fotograf i verdens nordligste by, Longyearbyen på Svalbard. For ham er en riffel lige så vigtig som et kamera.

| s. 16 Bag Tallet Eksporten af tryksager falder – men ikke hos Stibo

| s. 22 Ny forening bliver medlem Grakom kan sige velkommen til sit tredje foreningsmedlem, Dansk Flexo Forum

| s. 41 Skiltevirksomhed truet med blokade Grakom trådte til med juridisk bistand, da en skiltevirksomhed blev truet med blokade

| s. 52 Gratis kursus i den nye udbudslov Bliv klogere på den nye udbudslov, der påvirker alle, der sælger til det offentlige.

Væk med skæv afgift Liberal Alliances Mette Bock vil have blankbåndsafgiften fjernet. Afgiften er en klods om benet på medlemmer, der sælger USB-stik som reklameartikler.

FASTE RUBRIKKER | | | | |

s. 10 Leder s. 16 Bag Tallet s. 18 Kort Nyt s. 32 Teknik og Fremtid s. 54 Mennesker & Mærkedage

| s. 6

| s. 4

www.grakom.dk

DUPLO iSADDLE STITCHER tværformat i verdensklasse

Nu 9 installationer i Danmark!

Lejepris fra

KUN 13.950,-

pr. md. v/leje i 60 mdr.

• • • • •

Produktion i A4 tværformat 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion Fuldautomatisk bookletmaker Touch-screen teknologi Perfekt til både offset og digitalt tryk

Fyn & Jylland Jesper Koch Tlf. 40 60 34 29

Sjælland Jørn Lindberg-Levin Tlf. 40 60 64 03

få dine heLt egne VR-bRiLLeR Book et møde på neopost.dk/drupa2016 inden den 1. maj 2016

Mød Neopost på Drupa – verdens største grafiske messe

ROLAnD TrueVis VG fremtidens print & cut Lejepris fra

KUN 2.755,-

pr. md. v/leje i 60 mdr.

• • • • • • •

4 FlexFire™ printhoveder Ny TrueVis blæk /4,7 eller 8-farver.

Hurtigere tørreevne - 500 ml. patron - genanvendelig Ny og mere præcis skæreteknologi Betjen din VG fra smartphone eller tablet 54” eller 64” modeller VersaWorks™ Dual RIP

Christel Juhl Meinhardt Tlf. 40 60 64 29 Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer. *Alle priser nævnt er ex. moms

RiNg og høR meRe om Neoposts lejeaftaleR og få tilseNDt eN bRochURe Neopost.DK

BLANKMEDIER

Liberal Alliance:

Skæv afgift på USB-stik skal væk LA har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, der skal aflive den såkaldte blankbåndsordning.

Ordningen består af en afgift på tomme CD- og DVD-skiver samt USB-stik, og den koster hvert år erhvervslivet millioner af kroner i administration.

Nu må den væk, kræver Liberal Alliance.

Af: Kasper Jessing kj@grakom.dk

december i fjor erklærede kulturminister Bertel Haarder sig klar til at ”overveje at se på”, om blankbåndsordningen bør justeres i lyset af den teknologiske udvikling.

Det var hans svar til Liberal Alliances medieordfører Mette Bock på hendes § 20-spørgsmål om, hvorfor staten holder liv i blankbåndsordningen, som har udviklet sig til en regulær erhvervsafgift ifølge Bock. »Blankbåndsordningen er et unødvendigt og outdatet benspænd, der i dag rammer de forkerte,« siger medieordføreren.

Derfor er det heller ikke en justering af ordningen, Mette Bock ønsker sig. Hun ser helst, at blankbåndsordningen afskaffes. Det har Liberal Alliance netop foreslået i et beslutningsforslag, der er blevet fremsat for Folketinget.

I

Vi kopierer ikke, vi streamer Blankbåndsordningen blev oprindeligt indført for at kompensere kunstnere for lovlig kopiering af deres værker. Indtægterne til ordningen kom fra en afgift, som siden 1993 er blevet lagt på CD- og DVD-skiver, med og uden indhold. Siden 2006 har hukommelseskort og USB-stik også været pålagt blankbåndsafgiften.

Men i løbet af det sidste årti har vi oplevet teknologiske kvantespring,

| s. 6

der har givet os lynhurtigt bredbånd og HD-skærmteknologi i lommestørrelse. Den udvikling har sendt salget af fysiske CD- og DVD-skiver på en uafbrudt nedtur, der vil kræve en tidsmaskine at vende. Vores medieforbrug er gået fra indkøb af musik og video på fysiske medier, over betalt download til i dag at være domineret af ad libitum streaming fra tjenester som Spotify, Netflix og HBO Nordic.

Det er de færreste i dag, der kaster sig ud i besværet med at kopiere musik og video over på et USB-stik, når de har adgang til et uendeligt stort mediebibliotek af musik, film og tv-serier for mindre end det, en nyudgivet CD koster. I det begrænsede omfang vi lagrer musik- og videofiler fysisk, sker det typisk ”i skyen”, på harddiske eller på telefonen. Men ingen af disse lagringsmuligheder er pålagt blankbåndsafgiften.

De forkerte rammes En af Liberal Alliances mærkesager er at sikre erhvervslivet bedre vilkår.

Og netop erhvervslivet rammes uforholdsmæssigt hårdt af blankbåndsafgiften. Ikke mindst de virksomheder der sælger USB-stik som reklameartikler. »Ordningen er indrettet på et marked, der ikke længere eksisterer.

Den opkræver afgifter fra de forkerte

og indbringer et relativt lille provenu. Lægger vi erhvervslivets omkostninger til administration af afgiften oveni, giver det slet ikke mening at holde liv i ordningen længere,« påpeger Mette Bock.

I 1996 indbragte blankbåndsordningen 75,6 mio. kr. I 2014 var provenuet faldet til bare 27,6 mio. kr. Heraf gik 2,6 mio. kr. til administration af ordningen hos CopyDan KulturPlus, der fordeler midlerne. Men det er kun en del af regnestykket. For de erhvervsdrivende, der sælger blanke medier, og dem er der op mod 9.000 af, skal månedligt indberette deres manuelt opgjorte blankbåndsregnskab til CopyDan. Det gælder blandt andre virksomheder under Brancheforeningen for Reklameartikler, der er foreningsmedlem i Grakom.

Det samlede erhvervsliv bruger årligt 24 mio. kroner på administration af ordningen ifølge beregninger, Grakom har lavet. »Samfundsøkonomisk bidrager den med et rungende nul. Til gengæld koster den erhvervslivet en hulens masse besvær og mange millioner at administrere. For ikke at tale om den konkurrenceforvridning, der opstår mellem lovligt solgte blanke medier og importerede medier, som importøren undlader at betale afgift af,« påpeger Mette Bock.

Usikkert om afgiften afskaffes LA’s medieordfører er godt klar over, at Folketinget ikke på forhånd har leveret det flertal, det kræver at afskaffe blankbåndsordningen. Men Mette Bock ser flere scenarier: »Hvis der er massivt flertal mod, at vi skal gøre noget, så dør den jo der. Hvis der til gengæld er pæn opslutning, men ikke fuldt flertal, er det en god ide at bede kulturministeren bære den videre,« siger Bock med henvisning til Bertel Haarders forbeholdne løfte i hans svar på medieordførerens § 20-spørgsmål.

Hun ser frem til, at Venstre-regeringen vil levere på løftet om at sanere afgiftsområdet og mener, blankbåndsordningen er et oplagt sted at begynde: »Det her er et meget godt, principielt eksempel på, at man indfører noget på et tidspunkt, og så ændrer verden sig helt vildt meget, men afgiften fortsætter uændret, som om intet er sket. Når noget virkelig ikke fungerer efter hensigten længere, så skal man jo ikke opretholde det. Især ikke hvis vi er ude efter at fjerne unødvendigt bøvl og afgifter for et erhvervsliv, vi gerne vil have vokser,« slutter Mette Bock.

www.grakom.dk

USB-stik har været pålagt blankbåndsafgift siden 2006

FOTO: KASPER JESSING

’Samfundsøkonomisk bidrager den med et rungende nul’ Mette Bock, medieordfører, Liberal Alliance

UDKOM april 2016

| s. 7

BLANKMEDIER

Reklameartikler betaler for kompensation af musikere Det kan være svært at se, hvorfor et USB-stik, der udleveres som reklameartikel på fx en messe for landbrugsmaskiner, skal betale for den kompensation, udøvende kunstnere siden 1993 har været berettiget til for den lovlige – men i dag begrænsede – kopiering, der finder sted af deres værker. Alligevel er virksomheder, der sælger reklameartikler, forpligtet til at betale blankbåndsafgift på USB-stik.

Det giver de importører, der ”glemmer” afgiften, en stor konkurrencefordel.

Af: Kasper Jessing kj@grakom.dk

Lyngby ligger Langhoff Promotion. Virksomheden er en af de største distributører herhjemme inden for salg af reklameartikler på business-to-business-markedet. En af de reklameartikler, der stadig er populære hos kunderne, er netop de små kompakte USB-stik. »Det er en alsidig reklameartikel. Når modtageren af USB-stikket har set eller læst det oprindelige materiale på stikket, typisk en reklamefilm, et katalog eller noget kursusmateriale, kan stikket formateres og genbruges som lagerenhed. Det giver USB-stikket en stor merværdi som reklameartikel,« fortæller Klaus Langhoff, der er partner i virksomheden og tidligere formand i Brancheforeningen for Reklameartikler.

Men selvom USB-stikket sælger godt, fremhæver Klaus Langhoff den konkurrenceforvridning, han og alle andre lovlydige reklameartikelforhandlere er oppe imod. For hvert USB-stik der sælges, skal virksomhederne indberette og indbetale 5,38 kr. til blankbåndsordningen. Det er en merpris, kunderne i sidste ende må betale.

De faldende priser på forbrugerelektronik betyder samtidig, at afgiften udgør en stadig

I

| s. 8

større andel af salgsprisen på et USB-stik.

Typisk 20-40 pct. afhængigt af kapaciteten på stikket, fortæller Klaus Langhoff. »Der er distributører, som ”glemmer” at betale blankbåndsafgiften, ligesom virksomhederne kan importere stikkene fra udlandet uden at betale afgiften. Den manglende transparens gør det svært for kunderne at gennemskue sammenhængen. Det går ud over de distributører, som følger reglerne, og det går ud over provenuet på blankbåndsordningen, når kunderne køber de billigste USB-stik – uden afgift,« påpeger Klaus Langhoff.

USB-stik, hvis indhold er låst og altså ikke kan genbruges som mobil lagerplads, er fritaget for blankbåndsafgiften. Til gengæld ville USB-stikkenes merværdi som reklameartikel forsvinde. Salget af de låste USB-stik udgør da også kun et par procent af det samlede USB-salg, lyder det fra Langhoff Promotion i Lyngby.

To timers administration hver måned Hver måned bruger virksomhedens regnskabschef et par timer på at lave blankbåndsregnskab over hvor mange USB-stik, virksomheden har importeret og solgt videre.

’Det er helt forkert, at vi som branche skal administrere og opkræve en afgift, der er forældet’ Klaus Langhoff, partner, Langhoff Promotion

www.grakom.dk

Administration større end kompensation 26,6 MIO. KR.

24,8 MIO. KR.

T

AFGIF

24

ERHVERVSLIV

2,6

COPYDAN

ADMINISTRATION

16 0 2 R E

KORT OM BLANKBÅNDSORDNINGEN

r. k 8 3 2, kr.

7 7 , 3 kr.

8 3 , 5

| Ordningen kompenserer kunstnere for den lovlige private kopiering (til eget brug), der sker af deres værker.

|

MIDLER TIL FORDELING

Provenuet fordelt på udvalgte medietyper

Afgiftsprovenu fra blankbåndsvederlaget, mio. kr.

1996

75,60 mio kr.

2007

USB

DVD

| Blankbåndsordningen blev indført i 1993.

| Læs mere om blankbåndsafgiften hos CopyDan KulturPlus: udk.nu/USBcdkp

2012

CD

Provenuet, der udbetales fra blankbåndsordningen, kommer fra den afgift, CopyDan opkræver på blanke medier som tomme CD- og DVD-skiver, hukommelseskort og USB-stik.

2022

11,20 mio kr.

Dette regnskab skal, sammen med indbetalingen af blankbåndsafgiften, indrapporteres til CopyDan KulturPlus, som administrerer blankbåndsordningen. Den samlede belastning, som blankbåndsordningen udsætter erhvervslivet for, er altså summen af den administrative byrde plus selve afgiften. I alt ca. 50 mio. kr. ifølge Grakoms beregninger.

UDKOM april 2016

Branchen for Reklameartikler anslår, at der er mellem 1.000 og 1.500 virksomheder i branchen, der hver især bruger tid og penge på at administrere blankbåndsafgiften. På linje med Liberal Alliance undrer Klaus Langhoff sig over, at afgiften i dag rammer et produkt, inden for B2B-segmentet, der slet ikke bruges til at lagre musik på.

»Vi har stor sympati for, at kunstnere får kompensation for kopiering af deres værker.

Men det er helt forkert, at vi som branche skal administrere og opkræve en afgift, der både er forældet og ikke har noget med ophavsrettigheder at gøre. Lad os få afgiften væk, transparens og fair betingelser på dette marked,« slutter Klaus Langhoff.

| s. 9

LEDER

VI INVITERER 100 FLYGTNINGE I BESKÆFTIGELSE

#2 | april 2016 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk

17. marts fik vi en trepartsaftale, der gør op med årtiers fejlslagen integration. Centralt i aftalen er, at flygtninge hurtigst muligt skal tilknyttes det danske arbejdsmarked. Grakom Arbejdsgivere opfordrer medlemmerne til at åbne deres virksomheder og ansætte 100 flygtninge.

lygtninge, der har søgt asyl her i landet på en tragisk baggrund af krig, død og ødelæggelse, skal ikke gøres til klienter og ofre.

Mange kommer hertil med en profession; vant til at forsørge sig selv og familien. Men indtil nu har integrationsindsatsen været skuffende. Kun godt og vel en fjerdedel – 28 pct. – er kommet i beskæftigelse efter tre år i integrationsprogrammet.

Med den nye trepartsaftale skal flygtninge ud på de danske virksomheder og bidrage i stedet for at sidde fast i passive programmer. Det er Grakom Arbejdsgivere enig i.

Vi sætter som mål, at 100 flygtninge og familiesammenførte kommer ud at arbejde på vores medlemsvirksomheder – alene i år. Det betyder, at vi i branchen tager vores del af ansvaret for, at integrationen lykkes.

Den nye 2-årige integrationsgrunduddannelse (IGU) gør det muligt for virksomhederne at ansætte flygtninge til en løn, der svarer til erhvervsgrunduddannelsernes elevsatser. Dermed er der også fornuftig økonomi i at åbne sin virksomhed for en flygtning.

Grakom tager tre konkrete initiativer for at hjælpe medlemsvirksomhederne med at komme i gang med at nå målet:

F

| s. 10

• Vi åbner en hotline, hvor medlemmerne kan få svar på deres spørgsmål til de juridiske og praktiske aspekter af at ansætte en flygtning i et IGU-forløb på virksomheden.

• Vi supplerer hotlinen med informationsmateriale, som udsendes til alle medlemmer.

• Vi gør IGU/integration på virksomhederne til en del af pensum på Grakoms HRkurser.

Jeg er ikke i tvivl om, at et aktivt engagement i denne indsats vil komme tilbage til virksomhederne som afkastet på en god investering: Virksomhederne får mulighed for at ansætte flygtninge til en løn, der bedre matcher deres værdi for virksomheden.

Det betyder, at vi får flere oplært i og knyttet til branchen. Det øger arbejdsudbuddet.

Jeg forstår godt, hvis du har dine tvivl. Måske driver du en meget lille virksomhed, måske virker de administrative benspænd større end den mulige gevinst. Derfor vil jeg også gerne tage en snak med dig om, hvorfor jeg synes, du skal åbne din virksomhed for en flygtning. Send mig en mail på tt@grakom.dk – så ringer jeg dig op!

REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Pressechef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Preben Jensen T. 31 64 13 14, pj@grakom.dk

’Jeg forstår godt, hvis du har dine tvivl.

Derfor vil jeg også gerne tage en snak med dig om, hvorfor jeg synes, du skal åbne din virksomhed for en flygtning’

DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Scanprint A/S FORSIDEFOTO: Christian Bendix SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 26. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og adm. direktør, Brancheforeningen Grakom

UDKOM udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

PAPIR

Til dette nummer af UDKOM er papiret sponsoreret af Antalis.

Følg Grakom på Facebook facebook/grakomdk

INDHOLD: 115 g Cocoon Silk Cocoon Silk er en højbestrøget silkkvalitet fremstillet af 100 % genbrugsfibre. Den utroligt glatte overflade sikrer den bedste billedgengivelse. Kvaliteten har samme høje hvidhed som ved nye fibre, takket være en unik klorfri proces.

Cocoon er FSC® certificeret og mærket med EU Blomsten.

Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

OMSLAG: 240 g Invercote G Invercote G er en homogenkarton med trippelbestrøget silkemat forside.

Kvaliteten har en ubestrøget bagside i 180 g og 200 g og en let bestrøget bagside fra 220 g. Den unikke opbygning af tre lag lange, blegede fibre giver Invercote sin suveræne styrke og fleksibilitet. Invercote G er FSC® certificeret.

www.grakom.dk

The Opera House, Copenhagen, Denmark

ADDMORE COMMUNICATIONS

Your

Complete

Digital Solution

Se dine forretningsmuligheder i et større perspektiv Se den nye PANORAMA i vores Technology Center i Slagelse

nilpeter.com

NILPETER A/S • Elmedalsvej 20-22 • DK-4200 Slagelse • Denmark • Phone: +45 5850 1166 • Fax: +45 5850 5060 • e-mail: nilpeter@nilpeter.com

2016033_Nilpeter_PANORAMA_GB_175x117_Aftryk.indd 1

07/03/16 10:03

touch the future Inspirerende ideer for succes drupa er et must-attend event i 2016: Udgangspunktet for lovende visioner. Brændpunkt for fremtidsteknologier. Mødested som sætter gang i markeder.

Innovative forretningsmodeller og best-practice eksempler viser fremtidens chancer for vækst: print, packaging production, green printing, functional printing, multichannel, 3D printing.

daily news, trends, innovations blog.drupa.com

May 31 – June 10, 2016 Düsseldorf/Germany www.drupa.com Share For yderligere information: Intermess ApS _ Rådhusvej 2 _ 2920 Charlottenlund Tlf. 45 50 56 55 _ Fax 45 50 50 27 messe@intermess.dk

www.intermess.dk

dru1602_IM_183x132_DK.indd 1 UDKOM april 2016

15.01.16 14:15

| s. 11

KIDS' NEWS

Børn elsker nyheder på papir Trods spådomme om papiravisernes død lancerede Berlingske i 2014 en børneavis, som kun kommer på papir. Det er nemlig eksklusivt, mener børnene.

NILS-OLE HEGGLAND | BIO Journalist, cand.merc. Har skrevet om den grafiske branche på Berlingske og ErhvervsBladet og desuden været journalist på Børsen, Christiansborg og Reuters Finans.

Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S. Fra 1997-2013 kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg.

| ANBEFALER Journalisten.dk, Mediawatch.dk og Kforum.dk er obligatoriske hver dag!

Af: Nils-Ole Heggland

| s. 12

www.grakom.dk

et skorter ikke på spådomme om, at papiraviserne og andre trykte medier befinder sig i en langstrakt dødskamp – og fra udlandet hører vi om aviser og magasiner, som dropper papiret helt eller delvist. Alligevel tilvalgte Berlingske Media papiret – og fravalgte stort set de digitale platforme – da børneavisen Kids' News blev sat i verden for lige knap to år siden. »Der var stor interesse for papir både blandt børnene og de voksne, da vi undersøgte mulighederne for at udgive en børneavis.« Sådan opsummerer redaktør Jonas Stenbæk Christoffersen baggrunden for, at Kids' News blev søsat som et overvejende papirbåret medie i april 2014. Han kom fra et job som souschef på indlandsredaktionen på Berlingske og var med til det meste af analysearbejdet. Det foregik blandt andet i samarbejde med flere skoler over hele landet og i fokusgrupper med forældre og børn.

D

Papir bedre end skærme For forældrene handlede det om, at det er bedre at bruge tid på at læse end at være klistret til en skærm, det være sig mobil, tablet, pc eller tv. »Fra børnene hørte vi, at papir føles ægte og autentisk, det er noget andet end det, de hele tiden ser på mobil eller computer. Det er også vigtigt, at der kommer noget til dem i postkassen hver fredag morgen med deres navn på; efterhånden får børn jo ingen post. Modtagelsen har været meget positiv, netop fordi vi laver en papiravis til børn,« siger Jonas Stenbæk Christoffersen.

Han er selv årgang 1980 og blev i februar far til nummer tre – og han ser en stor forskel på medieforbruget i sin barndom og i dag. »Nutidens børn er jo digitale indfødte, og de er vant til at se alt på nettet. Derfor opfatter de papiravisen som noget anderledes, som noget lidt mere solidt.« Aviser bliver eksklusive En lignende melding kommer fra Københavns Universitet, hvor adjunkt Helle Strandgaard Jensen forsker i børns medieforbrug: »Børn er gode seismografer, og de kan fornemme, at papiraviser er ved at blive mere eksklusive og noget, man tilvælger.

Før i tiden spurgte vi, om man kom fra et hjem med klaver. Måske spørger vi en dag, om man kommer fra et hjem med avis. Måske kan Berlingske skabe en fornuftig forretning med en papirbaseret børneavis, i hvert fald har det vist sig svært at tjene penge på nyheder på nettet.«

UDKOM april 2016

KORT OM KIDS’ NEWS | Ugentlig avis for 6-12 årige børn på 24 siders papir (format lidt større end A4).

| Redaktør Jonas Christoffersen med en gruppe børn i den aldersgruppe, børneavisen henvender sig til.

Helle Strandgaard Jensen peger på, at forældre ikke er glade for, at børnene bruger meget tid med mobil, tv eller tablet, mens det er fint nok med bøger – eller aviser. »Vi voksne siger gerne ”Løb ud og leg, du bliver asocial og tyk, når du hænger i timevis over din mobil eller tablet.” Men det siger vi ikke til et barn, der læser en bog eller for den sags skyld en børneavis, og mange af os prøver at opdrage vores børn til at læse avis, fordi vi opfatter det som bedre end tilfældige ting på internettet.« Den holdning afspejlede sig også i Berlingskes analysearbejde.

Mange forældre så frem til en børneavis som et attraktivt alternativ til internettet – både hvad angår børnenes tidsforbrug og selve indholdet. På nettet kan børnene havne hvor som helst, mens en trykt børneavis er en mere beskyttet zone.

Hjemmesiden www.kidsnews.dk er ikke en egentlig nyhedsside, men indeholder materiale til undervisningsbrug og små videoklip.

Bedst at gøre noget sammen Det store forbrug af mobil og internet blev blandt andet kortlagt for halvandet år siden af Børnerådet i en undersøgelse med svar fra næsten 2.000 elever i 8. klasse. To-tre timer tilbringer en typisk ung på nettet – oveni kommer spil, film og sociale medier.

Børnerådet advarer dog ifølge kommunikationskonsulent Anna Eistrup forældre imod at opstille restriktioner for mobilforbruget, og børneaviser på papir er ikke nødvendigvis bedre end tablet og mobiler. »Vi anbefaler, at forældrene går i dialog med i hvert fald de større børn og indfører fælles regler, for eksempel så man ikke bruger sin mobil, når familien er samlet. Det vigtige er, at børn og forældre gør noget sammen. Det kan være fint at læse op fra en børneavis, men det kan også være fint, at en forælder spiller mobilspil sammen med barnet.«

’Fra børnene hørte vi, at papir føles ægte og autentisk’

Børneaviser i udlandet Egentlige børneaviser har længe eksisteret i flere lande som Japan og Frankrig, og de senere år har fænomenet også ramt Nordeuropa. I Norge findes Aftenposten Junior, Jonas Stenbæk Christoffersen, redaktør hinsidan har de Svenska Dagbladet Junior, ligesom både tyske og østrigske børn har egne aviser.

Berlingske Medias Kids’ News udkom første gang i april 2014 med de 6-12-årige som målgruppe.

I samme koncern lancerede Weekendavisen allerede i 2010 'Faktisk' for børn på 8-15 år. De ugentlige 12 sider er dog ikke en selvstændig avis, men en fast sektion i Weekendavisen.

| s. 13

RIS & ROS

Læsernes input På UDKOM-redaktionen vil vi stadig meget gerne have ris og ros fra jer læsere. Vi har allerede fået en del – og vi lytter. Her er et udpluk af det, vi har fået indtil nu. Nogle har skrevet til os på mail og andre via Facebook.

»Da første nummer af UDKOM kom på gaden og forsiden proklamerede “Presset af Miljømyter” blev jeg ærligt talt lidt træt - for vi har i branchen i årevis diskuteret miljø og danske trykkerier har i helt utroligt omfang tilpasset sig de krav som er blevet stillet.« Morten Bech Reitoft

»Hej! Jeg har lige pakket det nye blad ud af folien og det stinker værre en en ulykke på en kemisk fabrik. Hvad er det dyppet i under trykprocessen?« Kim Reich

»Som så mange andre udgivelser er man glade for hvid skrift på sort

bund, eller skrift på farvet baggrund, og tilmed i små skriftgrader. Det tager sig sikkert godt ud på skærmen, men virker dårligt på tryk.« Mikael Kristensen

»Jeg er ikke imponeret af det nye blad, det gælder ikke det redaktionelle, men layoutet. Hvorfor er det hele småt? Man glemmer at det først og fremmest skal være

læsevenligt. Teksterne kan dog læses, men alt i kasser/pile er nærmest ulæseligt - negativ skrift i farver og sort på kulørte baggrund kan kun læses med besvær.«

ling/forståelses -processer netop er en væsentlig kompetence/mulighed for den grafiske branche som netop tilbyder rigtig mange kommunikationsformer.«

Harry Sørensen

Henrik Murmann

»Det ser rigtig godt ud også med en god bredde i emner m.v. Synes godt om Nils-Ole Heggland artikel om Digitalisering.

Dels ud fra et ”demokratisk” udsyn dels ud fra et kommunikation synspunkt. Endvidere bør den grafiske branche ”blande sig” noget mere idet kommunikation/formid-

Vi hører naturligvis stadig gerne fra jer Skriv til os – enten på udkom@grakom.dk eller via facebook.com/ grakomdk

KURSUS

HR UPDATE Kom og få en gennemgang af de seneste arbejdsretlige nyheder. Vi kommer rundt om lovgivningens og overenskomsternes tilgrænsende regler og emner.

12. maj 2016 Kl. 9:30-14:00 Hos Grakom i Odense Læs mere på grakom.dk/HRUPDATE

Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion

| s. 14

www.grakom.dk

YOU

WANT TO SHAPE YOUR FUTURE.

WE

TAKE YOUR BUSINESS TO THE NEXT LEVEL.

JOIN US AT DRUPA 2016 May 31 - June 10, 2016 Hall 8B, Booth A65 D端sseldorf, Germany

drupa2016.konicaminolta.eu

BAG TALLET

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

STIBO PRINTING SOLUTIONS:

EKSPORT Eksporten blandt de danske trykkerier faldt sidste år med 1,6 procent. Men BAG TALLET gemmer sig også lyspunkter. Hos et af Danmarks største trykkerier var 2015 et godt år. Stibo Printing Solutions eksporterede 5-10 procent mere end året før.

STIBO PRINTING SOLUTIONS | Havde i 2015 en omsætning på ca 1,1 milliard.

Heraf kommer ca 1/3 fra Danmark, 1/3 fra Sverige og 1/3 fra Norge.

|

’Kagen bliver hele tiden mindre’ Søren Henriksen, CEO, Stibo Printing Solutions

| s. 16

Er en del af Stibo Group, der har omkring 1100 ansatte i Europa, Nordamerika og Asien.

| Grundlagt i 1794, dengang som Aarhuus Stiftsbogtrykkerie.

www.grakom.dk

ANALYSE: Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvordan har I formået at gå frem, når eksporten i branchen generelt er gået tilbage?

Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har lavet nogle opkøb af konkurrenter. Organisk vækst alene er desværre ikke mulig i vores branche, for markedet bliver mindre år for år. Så kagen bliver ikke større, den bliver hele tiden mindre. Men vi er færre aktører om at deles om kagen, og derfor kan vi vokse.

I eksporterer til Norge. Hvad har uroen om den norske krone betydet for jer i 2015?

Den betyder, at de norske kunder oplever, at prisen er steget enormt. Hvis en stor kunde køber reklametryksager for 10-20 millioner norske kroner, så rækker de penge pludselig til noget færre tryksager. Derfor har de norske kunder naturligvis forsøgt at finde billigere alternativer.

Men det gode for vores industriforretning, altså den med de helt store rotationstrykmaskiner, er, at den ikke har nogen særlige konkurrenter i Norge. Der findes ganske enkelt ikke så store trykkerier. Så vores konkurrenter er andre udenlandske aktører, og de oplever jo uroen om den norske krone på samme måde, som vi gør. Men vi oplever selvfølgelig, at kunderne forsøger at spille os ud mod hinanden for at få den laveste pris.

Hvad er det gode ved at have en høj eksport?

Det giver den fordel, at de forskellige markeder udvikler sig forskelligt, og vi bliver derved mindre sårbare, når omsætningen kommer fra flere markeder. Vi er markedsdominerende i Skandinavien, og det er naturligvis en fordel. Vi ser faktisk ikke på Skandinavien som eksport – nærmere som et hjemmemarked.

Hvordan ser de udenlandske kunder på danske produkter?

Som nogle gode kvalitetsprodukter. Men måske endnu vigtigere som en sikker leverance. Altså vi sælger jo faktisk rolig nattesøvn, fordi de ordrer, vi får, ofte er ret komplicerede.

Hvad er dine forventninger til jeres eksport i 2016?

Den vil stige. Her i starten af året har vi købt Sörmlands Grafiska – det største magasintrykkeri i Sverige. De har mange dygtige medarbejdere og stor kompetence inden for især magasiner, så det er klart, at der vil vi vokse yderligere.

EKSPORT AF TRYKSAGER FALDER Af: Niklas Praefke, økonom, Grakom np@grakom.dk

var et skidt år for den danske eksport af varer og tjenester, som faldt 1 pct. sammenlignet med året før. Årsagen til faldet skal hovedsageligt findes i den internationale uro, der opstod sidste år. Der skete store forskydninger i såvel olieprisen som valutakurserne. Alt imens geopolitiske stridigheder og aftagende vækst i »vækstøkonomierne« truede den globale vækst og hæmmede verdenshandlen.

Heller ikke eksporten af tryksager gik fri af faldet. Således tog eksporten af tryksager sig et lille dyk og faldt med små 50 mio. kr. eller 1,6 pct. i forhold til 2014. I alt beløb eksporten af tryksager sig til 2,85 mia. kr. i 2015. Eksporten er stadig på et relativt højt niveau og væsentligt over bunden i 2010, hvor eksporten var på 2,25 mia. kr.

2015

Norge trækker ned Faldet i eksporten af tryksager skyldes i høj grad en faldende eksport til Norge. Eksporten til Norge faldt fra 909,6 mio. kr. til 857,1 mio. kr. Et fald på 52,5 mio. kr. - og derved mere end det samlede fald i eksporten af tryksager. Det skal ses i sammenhæng med, at eksporten til en lang række andre lande steg. Årsagen til faldet i eksporten til Norge skal for en stor dels vedkommende findes i olieprisfaldet. På grund af oliens betydning for den norske økonomi følges olieprisen og den norske krone tæt.

Olienedturen har derfor trukket værdien af den norske krone ned, hvorved Norge har mistet købekraft og gjort danske varer dyrere.

Det trækker alt andet lige i retning af lavere norsk import.

Samtidig har olieprisfaldet medført en betydelig økonomisk afmatning i Norge, hvilket yderligere har medført, at efterspørgslen generelt er faldet.

På trods af faldet i eksporten til Norge, så er landet stadig det vigtigste samhandelsland for Danmark, når vi ser på eksporten af tryksager. Sammen med Sverige udgør de to lande over halvdelen af den samlede eksport af tryksager.

ÅRLIG EKSPORT AF TRYKSAGER, MIA. KR. 3,00 2,75 2,50 2,25

Du kan se Søren Henriksen fortælle om Stibos eksport på Grakoms Facebook-side.

Find videoen på facebook.com/grakomdk

UDKOM april 2016

2,00 2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Grakom / Danmarks Statistik

| s. 17

KORT NYT

Navneskift:

Hvorfor UDKOM? På Facebook undrer Rasmus Ditlev Beck sig over, hvorfor branchemagasinet skiftede navn fra Aftryk til UDKOM. Årsagen er enkel, forklarer redaktør Christian Bendix: ”Aftryk klinger meget af tryk, trykkeri og print. Navnet var altså ikke så inkluderende, som vi ønskede, ift. de nytilkomne branchesegmenter, som Grakom også rummer. At udkomme er noget, hele branchen gør hver dag; om man laver emballage, labels, skilte, trykker på papir eller tekstil; man kommer ud med sine produkter. Derfor landede vi på navnet UDKOM, der grafisk også spiller godt sammen med Grakoms navnetræk og logo,” slutter Christian Bendix.

Enklere nyhedsbrev fra Grakom Fra midt i februar måned er Grakoms forskellige nyhedsbreve til de enkelte segmenter blevet samlet i et ”intelligent” nyhedsbrev, der udsendes samtidig til alle modtagere.

Nyhedsbrevet sammensættes nu individuelt til modtagerne. Indholdet er altså en sammensætning af generelt indhold, som alle får, og segmentspecifikt indhold.

Du kan tilmelde dig Grakoms nyhedsbreve på: udk.nu/nyhbrev

| s. 18

LaserTryk under vand I weekenden 20.-21. februar omdannede en oversvømmelse LaserTryks trykkeri til noget nær en regnskov, som virksomheden selv skrev på sin Facebook-side: »Fejlen blev først opdaget søndag aften, hvor der nu var ca.

10 cm. vand i hele trykkerihallen, en sigtbarhed på 2 m. og en luftfugtighed som i en regnskov.« Oversvømmelsen førte til, at alle trykmaskiner brød sammen, og ca. 75 paller med papir måtte køres direkte på genbrug.

Oversvømmelsen skyldtes, at en trykker var kommet til at tilslutte et befugtningsanlæg for-

kert med det resultat, at der hele weekenden blev sprøjtet vand ud over trykmaskinerne.

Ifølge LaserTryk.dk betød oversvømmelsen, at 26 ordrer blev forsinkede, hvilket virksomheden betegner som billigt sluppet.

Lige-ved-og-næsten-valget ville have udløst mangel på de luxe valgplakater Da Lars Løkke Rasmussen sidst i februar måned var tæt på at udskrive valg efter De Konservatives mistillidserklæring til den daværende miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, ville mange af partierne været gået forgæves hos trykkerierne, hvis de havde satset på at få trykt valgplakater på de såkaldte kanalplastplader.

De 5 mm tykke polypropylenplader har vundet frem de senere år. Ikke mindst på grund af deres vejrbestandighed.

Men PP-pladerne er ikke en lagervare hos trykkerierne. De skal

nemlig overfladebehandles hos producenten, før der kan printes eller limes på dem. Og den overfladebehandling holder kun i seks til tolv måneder, fortæller in-store manager hos Stibo Printing Solutions, Christian Mortensen. »Derfor er det ikke en vare, vi har på lager. Vi bestiller pladerne fra ordre til ordre. Men desværre er der to-tre ugers leveringstid. Så valgkampen er hurtigt overstået, før valgplakaterne når op i lygtepælene,« siger Christian Mortensen.

Hans opfordring til partierne er, at de i god tid får produceret valgplakater med de kandidater, som partierne ved stiller op. »Når der endelig er printet på kanalpladerne, holder valgplakaterne sig ”friske” og vejrbestandige i mindst tre år,« siger Christian Mortensen. Det er netop så lang tid, den nuværende regering formelt kan sidde, før statsministeren senest skal udskrive næste Folketingsvalg.

Søren fra BAG TALLET har fået job I første udgave af UDKOM kunne du læse om trykker Søren Meng, der fortalte om konkursen med sin virksomhed Skanse Tryk i Fredericia sidste år. Konkursen efterlod samtidig Søren Meng arbejdsløs. Men det er slut nu. »Rosendahl i Esbjerg søgte en printoperatør i et opslag på Facebook. Jeg ringede til produktionschefen, kom til samtale og en uge senere fik jeg jobbet,« fortæller en glad Søren Meng til UDKOM. Hans medvirken i BAG TALLET og i den video, der blev produceret til UDKOM-artiklen, har givet flere kommentarer på Facebook. Bl.a. skriver Morten Hjorth: ”Den hårde side af medaljen, husk at have denne side i tankerne, inden du hopper ud i drømmen som iværksætter. (…) Respekt til Søren og andre i samme båd.”

Søren Meng begyndte i sit nye job d. 29. marts. Konkursen kan han dog ikke lægge helt bag sig, da der stadig er en betydelig gæld i banken, der skal betales. »Jeg ser lyst på fremtiden. Hovedsagen er, at jeg er sluppet ud af det forfærdelige dagpengesystem, er kommet i arbejde og har en indtægt,« fortæller en optimistisk Meng.

www.grakom.dk

VG Series printer /cutter

NEW

THE FUTURE OF PRINT & CUT HAS ARRIVED

New Cutter

4 New Printheads

Increased down force and accuracy.

Precision droplets in 3 sizes and a wide print pass deliver high-quality output and efficient ink usage.

New TrueVIS INK Vibrant, fast-drying inks in 500cc pouches with reusable holders.

New Mobile Panel Full remote control panel functionality from your existing smartphone or tablet.

New LED Lighting Illuminated print carriage and maintenance area.

Advanced Contour Cutting Features Include data sorting and perforated cut.

New Powerful VersaWorks Dual RIP Software Supports PostScript and PDF natively for improved file reproduction.

3 Ink Configurations Dual CMYK, 7 colour (CMYKLcLmLk), 8 colour (CMYKLcLmLkWh).

Kontakt din forhandler for yderligere information

www.rolanddg.eu

BOGANMELDELSE

Kunsten at styre kontrasterne “Fortæl med tegninger” er en både personlig, ærlig og brugbar bog om den svære kunst at illustrere. Bogen er i øjenhøjde med læseren, som for at få mest ud af den skal være illustrator eller tegner – eller på vej til at blive det. Vi andre kan dog sagtens have glæde af at kigge med over skulderen.

LARS PRYDS | BIO 53 år, billedkunstner og grafisk designer MD og indehaver af Tolstrup Pryds Grafisk Tegnestue, Kbh. Tidligere AD’er på bl.a. Berlingske og Jyllands-Posten.

| ANBEFALING Debbie Millmans podcastserie “Design Matters” på Designobserver. com – hvor hun taler med designikoner om deres liv og arbejde. God at blive faglig klog af.

Af: Lars Pryds, grafisk designer

ogens forfatter Maj Ribergård er en erfaren illustrator, underviser og designkonsulent med egen virksomhed siden 1990. Hun øser af egen erfaring og er endda villig til at fortælle om fejltagelser, hun har begået, så vi andre kan lære af dem, inden de kommer på tryk i flere tusinde eksemplarer.

Bogen er overskueligt inddelt i fem kapitler, hvoraf de tre første giver praktiske anvisninger på metoder til at få ideer, til arbejdet med udførelsen af givne illustrationsopgaver – samt til det svære, men vigtige samspil mellem ord og billede.

I det indledende kapitel “Konceptuel illustration” bruger Maj Ribergård tre konkrete opgaver til at forklare metoder til at finde den rigtige idé til en illustration. Det vil måske være overraskende for nogle, at man med fordel kan begynde med at skrive ord – og først derefter skitsere ud fra dem.

‘Krydspolarisering’ kaldes metoden, og når ideen er på plads, kan man gå i gang med at udforme selve illustrationen. I denne del af processen er der hjælp at hente i ‘værktøjskassen’ – der blandt andet indeholder redskaber som kontraster, farveteorier og regler for komposition.

Vigtigt i denne sammenhæng er det at være bevidst om gestaltlovene – et sæt lovmæssigheder udsprunget af analyser i 1900-tallet inden for gestalt-psykologien, der handler om, hvordan mennesker opfatter ting, de ser.

Maj Ribergård forklarer de komplekse teorier i et letforståeligt sprog, så man ikke føler sig fremmedgjort eller intimideret, selv om man måske aldrig har hørt om ‘perceptuelle enheder’, ‘figur og grund’ eller ‘negative former’.

Tværtimod bliver man i stand til at anvende principperne i praksis.

B

Kontraster og farver Et afsnit om farver er en overskuelig indføring i basale overvejelser, man skal gøre, når illustrationen skal farvelægges. Igen er vi helt inde på Maj Ribergårds værksted, når hun indrømmer, at hun også “…springer over, hvor gærdet er lavest, på den måde at jeg begrænser min brug af farver.” Den kloge pointe er

| s. 20

dog, at virkningen netop er allerbedst, hvis man ikke bruger for mange farver samtidig – det gælder om at styre kontrasterne.

Kapitel 3 handler om samspillet mellem tekst og illustration. Maj Ribergård berører også forskellen på at bruge et foto og at illustrere og mener, at illustrationen har en fordel frem for fotografiet. Her kan man nemlig styre kommunikationen mere præcist. Føjer vi tekst til illustrationen, kan budskabet pludselig blive ekstra tydeligt.

En perle i dette afsnit er analysen af en tegneseriestribe af Wulffmorgenthaler, hvor der i den første udgave fejlagtigt havde sneget sig et ord på kun tre bogstaver ind, hvorved tegningens fortælling blev uforståelig. Eksemplet og den opklarende dialog med tegneren dokumenterer, hvor vigtig selv den mindste detalje er, når tekst og tegning skal underbygge hinanden.

Ude i virkeligheden Bogens største kapitel – ca. 50 sider i alt – med overskriften “Hvad gør de andre?” er præsentationer af og interview med fem danske illustratorer. Det er interessant at høre dem fortælle med egne ord, hvordan de konkret – men ofte ubevidst – arbejder med de metoder og teknikker, Maj Riber-

www.grakom.dk

t ikke lovligt at kopiere andres kunstneriratur, musik, film eller anden kunstnerisk uge andres værker, hverken helt eller en andens illustration, lave lidt om på den ige ophavsmand har juridiske rettigheder

egler? Lad os sige, at jeg vil lave en illustrang, og jeg finder et herligt fotografi på ge interiør. Er det så i orden fx at kopiere r jeg i dette tilfælde blot blevet inspireret e tapetet over i min illustration og bearbejgrund af forlægget, er det så blevet mit? jeg så netop krænket ophavsmandens ærre? Hvis jeg vil bede om lov, er det så spørges? ationer finder materiale, jeg ikke selv har e en hjemmelavet ’husmoderregel’, der vde designet det, ville jeg så synes om, at e jeg synes, det var sjovt, eller ville jeg føle r? Kan jeg svare ja til det sidste spørgsmål,

mgangsmåde, jeg vil anbefale. Lad os g lad os begynde med det, vi gerne må.

Lucas Cranach den Ældre (ca.

1472-1553), ”Venus og Cupido som honningtyv”, 1530. 58x38 cm. Maleriet kan ses på SMK eller smk.dk

TEMA: Kunden som legekammerat

3

Tekst / Charlotte Monica Bredsted Illustration / Maj Ribergård

Leg med på gamificationbølgen

Start 1 Mød professor Prins Charming MED SIT TILBAGESTRØGNE grå hår, charmerende smil og kvikke bemærkninger, som ’I thought you’d never ask’, minder Kevin Werbach mere om Prins Charming end om en professor, der på seks uger kan lære mig alt om gamification.

Det kan han heller ikke.

Han kan lære mig en flig af, hvad gamification handler om.

Kevin Werbach er professor på Pennsylvania University og kørte i foråret et meget pædagogisk seks ugers online kursus i gamification. Jeg har brugt det meste af to dage på at lytte til den amerikanske herre og er stadig langt fra klædt på til at springe ud som gamification-konsulent.

Gamification er nemlig ikke bare et begreb, du slynger ud på morgenmødet, for så at designe løs om eftermiddagen. Men hvad er det så?

Efter at være blevet undervist af professor Prins Charming vil jeg ’give it a try’.

Der er skrevet bøger om det. Mange bøger. Tykke bøger. Tusindvis af især amerikanske virksomheder og organisationer bruger det. Nettet er proppet med det.

Og hvis du gør det rigtigt, kan du skabe mere legende relationer med dine brugere. ”Gamification it is”. Et begreb der både er elsket og hadet. Leg med her, og find selv ud af, hvad du gør. Det giver ikke point, men det giver mening.

|

2 Brug spiltekniker i din hverdag

Gamification (i Harddisken forsøgt oversat til ”spilificering”[1]) er det fænomen, at man tilsætter * spilelementer til ting, som ikke er spil – eksempelvis websites – for eksempel ved at belønne

JEG VED IKKE MED DIG, men da jeg var lille, legede jeg at hullerne i vejen var fyldt med rødglødende lava, og at jeg derfor ikke måtte træde på dem. Det gjorde det lettere for mig at gå den lange vej til skole. Man kan sige, at jeg brugte spilteknikker til at motivere mig selv.

Og det er præcis, hvad gamification går ud på. At bruge spilteknikker som motivationsfaktor til at løse udfordringer i det virkelige liv.

Udfordringerne kan for eksempel være at ansætte de rigtige folk, at få nye idéer, at udvikle produkter, at knytte kunder tættere til sig, at sælge mere, at blive mere bæredygtig, at komme i bedre form, at styre økonomien og meget meget mere.

Og at bruge spillets teknikker til det, handler om, at du, som bruger, har din egen profil, at du får point for indsatser, at det er tydeligt, hvilket level du er på, og hvor meget der skal til for at nå det næste, at du kan connecte med venner eller kollegaer, og at der er et panel, der giver dig overblik over mål, level, status med mere.

Vil det sige at gamification kan ændre menneskers adfærd?

Ja og nej. Hvis du skaber en historie, der er vedkommende og meningsfuld for dine brugere, giver dem interessante udfordringer og et frirum at spille i, så er der stor sandsynlighed for at din gamification opmuntrer til en bestemt adfærd, ja. Men så snart det bliver ligegyldigt eller overfladisk, kan det have den modsatte effekt.

ønsket brugeradfærd i denne sammenhæng. Der er mange teknikker, eksempelvis point, ”præstationer”, highscorelister og virtuelle penge.

(Wikipedia)

fortsætter

Fortæl med tegninger · 93

5

4 Stil dig selv de her syv spørgsmål 1

tegnelsen public domain. Du må lege med mål uden at spørge nogen om lov. Billedert, men er blevet så gamle, at ophavsretten

fx finde på Statens Museum for Kunst man beder dig overholde, når du bruger Fra bogen ’Fortællingen om dengang jeg fik en hører os alle sammen, bliver der specifikt bamse.’ ”Hovedfortællingen til laverdet originale m at kreditere kunstneren jeg først, det er den, der er i centrum. Og så bygger jeg en verden op omkring den bagefter.”

3 Få en god idé, gør rent og håndter en presset situation DU SØGER en stilling i en restaurant, og under samtalen bliver du bedt om at spille et online spil, der handler om at styre køkkenet med alt, hvad det indebærer af indkøb og personale. Og det vel at mærke i en virtuel restaurant, hvor den mindre gode kok har svært ved at følge med bestillingerne. Vil det vise noget om, hvordan du håndterer pressede situationer?

Jeg tror det.

Din kæreste inviterer dig til at være med i et spil, hvor du tjener point ved at rydde op, støvsuge, pudse vinduer og andet for de fleste kedeligt husarbejde. Vil det motivere dig (eller dine børn) til at deltage i huslige pligter?

Jeg tror det.

Du arbejder i en stor offentlig organisation, og på jeres intranet har I den virtuelle markedsplads Idea Street. Her kan I lancere alskens gode idéer, der så bliver prissat, købt og solgt som på en ’rigtig’ børs. Giver det lyst til at få idéer?

Jeg tror det.

Eksemplerne her er ikke nogen, jeg har grebet ud af den blå luft. De kommer fra henholdsvis Marriott Hotel, Chorewars og Department for Work and Pensions (DWP), der alle tænker begrebet gamification som en del af deres forretningsstrategi.

For Chorewars er spilteknikken selve platformen for deres eksistens, for DWP er det et innovationsværktøj, der gør at de sparer penge og giver bedre service til de engelske borgere, og for Marriott Hotel er det en hjælpende hånd, et HR-værktøj, til at afgøre, hvem de skal ansætte i restauranten.

Endnu et eksempel på at gamificere hverdagens ’små’ udfordringer kommer fra Stockholm, der gerne ville have deres bilister til at sænke hastigheden. Derfor blev der i tre dage sat måleudstyr op i gaderne – hastighedslotteriet stod der på dem – hvor bilisterne kunne se deres hastighed og tilmed have mulighed for at vinde penge, hvis de ikke kørte for hurtigt. Pengene kom selvfølgelig fra dem der betalte bøder.

Og ændrede det bilisternes adfærd?

You bet.

I de tre dage sænkede bilisterne deres gennemsnitshastighed fra 32 km/t til 25 km/t.

Men hvad med bagefter, når skiltene var væk og man ikke kunne vinde penge? Det ved vi ikke, men vi ved fra andre studier, at hastighedsmålere i sig selv kan sænke bilisters hastighed.

Hos Google ønsker de også at sænke, ikke hastigheden, men medarbejdernes rejseforbrug. Derfor lader de medarbejderen selv administrere deres rejseøkonomi på en virtuel konto. På kontoen kan man se sit forbrug, vælge at spare sammen, give penge til velgørenhed eller få penge udbetalt. Vil det motivere dig til at spare penge, når du rejser?

Jeg tror det.

Hvad er dit mål med at ’gamificere’?

Mere produktive medarbejdere, sundere medarbejdere, bedre kundeservice, kunder der bliver længere på jeres website, mere loyale kunder... Hvilken udfordring skal spillet hjælpe dig med? Vi kan jo lege, at du vil indføre gamification i jeres call-center og derfor skal overveje om formålet er at bringe telefonkøen ned (altså få folk hurtigst muligt ud af røret), eller det er at give kunderne den mest personlige betjening.

Hvad motiverer dine spillere?

Find ud af, hvad der motiverer dine brugere – og byg så dit spil og dit belønningssystem op omkring det. Er det status? Adgang til noget særligt? Penge? Ting? Konkurrence med andre?... Bliver du for eksempel motiveret til at gøre din LinkedIn-profil færdig, når du kan se, at de 5 procent du mangler, blot kræver en enkelt anbefaling? Eller ville du blive bedre til at genbruge papir, hvis du konkurrerer med kollegaerne om at være mest bæredygtig? Vær opmærksom på at motivationsfaktorerne typisk er anderledes i et stort kreativt projekt, end hvis det handler om at få folk til at læse personalehåndbogen. Vær også opmærksom på, at gamification har tendens til fokusere på status som motivationsfaktor – men vi jagter ikke alle VIP-lounges og first-row pladser i flyet.

2

3 Er det sjovt?

‘Fun is just another way of learning’, siger Raph Koster. Ikke at gamification per definition er sjovt, men det er beviseligt, at når vi er glade, er vi også sundere, har et stærkere immunforsvar og er langt mere produktive. Så hvorfor ikke forsøge at tage de sjove elementer i brug, når du skal få folk til at bruge mindre vand, pudse flere vinduer eller dele mere viden på tværs af lande. Prøv app’en ’Zombies, Run’. Den er sjov.

4 No strings attached?

Ligesom jeg selv fandt på, at hullerne i vejen var fulde af lava, skal du også lade dine brugere deltage af egen fri vilje. Give dem frirum til at lege.

5 Er du ude på noget?

Overvej om dit udgangspunkt er manipulerende. Altså, om du prøver at få spillerne til at gøre noget, de egentlig ikke har lyst til, eller om det er noget, der er vedkommende og beriger deres liv. Er det overfladisk eller meningsfuldt, kunne man også spørge.

6

mere udfordrende. Og ligesom du giver dig selv en kold øl efter græsslåningen, skal du give dine brugere ’juicy’ feedback.

7

7. Er dit game i virkeligheden demotiverende?

Hvis det ender med at belønningen er den eneste grund til, at man ’leger med’ og dermed bliver substitut for den egentlige motivation, så kan gamification have den stik modsatte effekt. For eksempel viser det sig, at hvis du beder forældre om at betale, hvis de henter deres barn for sent i daginstitutionen, så henter de dem bare endnu senere. Ligesom flere forsøg har vist, at hvis du beder børn om at tegne og dernæst giver dem noget for det, så viser det sig, at når du ikke længere belønner, så vil selv dem, der var motiveret før belønningen, heller ikke have lyst til at tegne.

UDKOM april 2016

|

|

Føler dine brugere sig udfordret?

Ligesom når du slår græs og deler din plæne op i bidder, så skal du give dine brugere nogle klare synlige mål, der langsomt bliver

Kilder Professor Kevin Werbach (coursera.org/course/gamification) Spildesigner Sebastian Deterding (codingconduct.cc/Meaningful-Play) Innovationsagent Louise Jakobsen (innovationlab.dk)

5 Leg med eller dø HVIS DU HAR SET FILMEN ’Livet er smukt’ med Roberto Benigni i hovedrollen, så har du også set et særligt fint eksempel på gamification. Se klippet på YouTube ved at søge på ’favorite scene from Life is Beautiful’.

Kort fortalt er Roberto Benigni og hans søn fanget i en kz-lejr, men de overlever, fordi de kan lade som om, det er et spil og en leg. Så da der kommer en tysk officer ind og spørger, hvem der kan oversætte fra tysk til italiensk, melder Roberto sig, selvom han ikke kan et ord tysk. På den måde kan han oversætte alt det, officeren siger om arbejdslejr, til at man kan vinde en tank ved ikke at græde, ikke at være sulten og ikke at savne sin mor. Sønnen er begejstret. Og jeg er rørt til tårer…

Figurerne på disse collager er tegnet efter inspiration fra diverse fotografier, bl.a. fundet i gamle modeblade. De er blevet bearbejdet, så de passer ind i den historie, som collagen er en del af. Som jeg læser ophavsretsloven, er det ikke lovligt at bruge billederne – hvis de er under 50 år gamle – uden at bede fotografen om lov.

Alternativet til at bruge andres billeder er selvfølgelig at fotografere selv. Så er du på den sikre side.

Vælger du at bruge andres fotografier som forlæg i dine illustrationer, er du muligvis på den forkerte side af loven, medmindre du har fået lov.

80 · Fortæl med tegninger Eksempler på illustrationer. Øverst til venstre: Rasmus Meislers myldrende illustration af Nørrebro.

Til højre: En lovlig bearbejdning af et Lucas Granach-maleri fra 1530. Nederst til venstre: Eksempel på collage tegnet efter et fotografi. Til højre: Tegning af Ina Korneliussen.

gård beskriver i bogens indledning. De virker altså, teknikkerne, derude i virkeligheden, og tegnerne havde ikke været i stand til at løse opgaverne uden dem.

En af de portrætterede, tegneserietegner Ina Korneliussen, siger fx: “Jeg tænker både i billeder og i ord, når jeg arbejder.

Ordene arbejder jeg med, så de både lyder rigtigt og godt og samtidig kan placeres i tegningen på en æstetisk måde.” Hun refererer dermed – uden at vide det – til bogens beskrivelse af, hvordan tekst kan forankre et billede og samtidig begrænse det. Det svære er at få de to elementer til at arbejde sammen.

Oftest er illustrationen bestilt af en kunde, fx en avis eller et magasin. Lars Refn og Majbrit Linnebjerg betoner vigtigheden af et godt samarbejde med redaktøren og/ eller journalisten, der skriver den artikel, illustrationen skal spille sammen med. I de bedste forløb er tegneren i dialog med redaktionen fra begyndelsen – mens der let

MAJ RIBERGÅRD (2015):

Lucas Cranach den Ældre (ca. 1472-1553), Bearbejdet detalje fra ”Venus og Cupido som honningtyv”, 1530. 58x38 cm. Se det Fortæl tegninger originale malerimed på SMK En bog om visuelle virkeeller –smk.dk. midler til illustrationsbrug Denne bearbejdning er lovlig. Og krediteringen følger de af SMK anviste regler.

Forlaget Grafisk Litteratur www.grafisk-litteratur.dk

opstår misforståelser, hvis tegneren inddrages sent i idéudviklingen til illustration Fortæl med tegninger · 139 af artiklen.

De fem udvalgte tegneres udtryk synes til en vis grad at ligne hinanden – tegneserier og magasin-/avisillustration er de dominererende genrer. Her kunne det have været interessant også at se eksempler fra andre områder som fx reklame, mode, tekstil eller de mange digitale platforme.

Må man det?

Bogen afsluttes med en gennemgang af det komplekse område, der handler om copyright, ophavsret og ytringsfrihed. Ofte vil man være fristet til at bruge andres tegninger eller fotografier som en del af sine egne illustrationer, men må man det?

I dette kapitel er der en del spørgsmål, også ubesvarede. Som Maj Ribergård formulerer det: “…i min måde at være illustrator på er der specifikke arbejdsgange, som skaber problemer af en art, jeg ikke

155 sider Format 21 x 22 cm Indbundet

| ISBN 978-87-91171-60-4 Fortæl med tegninger · 133

|

Pris 300 kr.

Fortæl med tegninger · 81

finder klare svar på i regelsættene”. Det er et kompliceret emne, men bogen giver tips til, hvor man kan søge information og hjælp.

En brugsbog “Fortæl med tegninger” er en grundbog for illustratorer, skrevet af en erfaren en af slagsen. Det er tydeligt, at forfatteren kender sit område godt og dokumenterer, at de mange forskellige aspekter og faser i arbejdet med at fortælle visuelt er lige vigtige – både at få den rigtige idé og at kunne udforme den i det rette medie uden at forbryde sig mod god skik eller ophavsretsloven.

Det er en styrke ved bogen, at den ikke forsøger at være en supersmart coffee table-bog, selv om der er masser af flotte illustrationer. “Fortæl med tegninger” er først og fremmest en brugsbog, som man både kan lade sig inspirere af og uddrage regulære brugbare teknikker og metoder fra. Værsgo og tegn!

| s. 21

NYT MEDLEM

FOTO: MEDIEGRUPPEN

Grakom sætter flexo på dagsordenen Dansk Flexo Forum er blevet det tredje foreningsmedlem af Grakom, og det skal sikre flexobranchen mere slagkraft og indflydelse, blandt andet på de grafiske uddannelser.

Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

DANSK FLEXO FORUM | Etableret i 1988, medlem af Grakom fra marts 2016.

| Håber via Grakom at få større indflydelse på uddannelser og brancheforhold.

| Fastholder lille sekretariat i sydjyske Vamdrup.

| s. 22

ansk Flexo Forum med 76 virksomheder og cirka 170 personlige medlemmer har meldt sig ind i Grakom for at blive en del af et samlet fællesskab, der kan være med til at gøre flexobranchen mere synlig og slagkraftig. »Siden etableringen i 1988 har vi været et fagteknisk forum eller netværk, en samling af fagfolk inden for flexo. Dansk Flexo Forum omfatter såvel producenterne, altså trykkerier, som mange forskellige leverandører af trykfarve, maskiner og repro,« siger næstformand Klaus Kromann.

Han tegner forummet, som først får ny formand på et konstituerende bestyrelsesmøde til juni.

På generalforsamlingen i marts afgik den hidtidige formand, Mogens Lindström, der både er æresmedlem, mangeårigt bestyrelsesmedlem og har været mangeårig frontfigur hos trykfarveproducenten Sadolin/Casco Nobel.

Klaus Kromann vurderer, at de små 80 firmamedlemmer udgør 60-70 procent af branchen, som især trykker fleksible emballager til særligt fødevarer. Andre medlem-

D

mer trykker etiketter, gavepapir eller bølgepap og karton. Nogle af de større virksomheder er Amcor, DS Smith Packaging og Schur-koncernen med blandt andre det tidligere Danapak med rødder i mejerisektoren.

Mere flexo på fagskoler Flere kurser og mere uddannelse er nogle af ønskerne, som Dansk Flexo Forum håber at få opfyldt som del af Grakom, som også omfatter Brancheforeningen for Reklameartikler og Dansk Fotografisk Forening. »I dag tilbyder kun to fagskoler herhjemme grafiske uddannelser, og her får de unge kun en times orientering om flexo.

Det er for lidt, mener vi i Dansk Flexo Forum, og forhåbentlig kan Grakom være med til at give flexotryk en stærkere position på uddannelserne – også inden for efteruddannelse. Vi håber også, at vi sammen med Grakom kan udvikle nogle fælles kursustilbud til gavn for vores medlemmer og for branchen,” siger Klaus Kromann.

Næstformanden er selv projekt- og udviklingsansvarlig

i det familieejede flexotrykkeri Polyprint med omkring 115 ansatte i Hedensted mellem Vejle og Horsens.

Bånd til Borgen Dansk Flexo Forum forventer at drage fordel af Grakoms politiske kontakter og brancheforeningens nye ”filial” et stenkast fra Christiansborg. »Grakom er tæt på det politiske liv, især med det nye kontor. Det vil være en fordel, hvis der dukker noget op, som kan påvirke vores branche, ligesom vi så med reklameafgiften, der kunne have ramt andre dele af branchen,« siger Klaus Kromann.

Det nye foreningsmedlem venter også at få gavn af, at Grakom repræsenterer den grafiske branche i den nye, europæiske flexoorganisation, FTA. Og så får medlemmerne i Dansk Flexo Forum adgang til medlemsfordelene i Grakom. »Nogle virksomheder er direkte medlemmer af Grakom i forvejen, men nu får alle mulighed for at benytte sig af medlemstilbuddene og eksempelvis deltage i arrangementer som Grafisk Dag.«

www.grakom.dk

’Vi er glade for, at Dansk Flexo Forum har meldt sig ind i Grakom’ Thomas Torp, direktør, Grakom

STYRKET GRAFISK FÆLLESSKAB Grakom-direktør Thomas Torp glæder sig over, at endnu en forening kommer ind under den fælles brancheparaply, men bevarer sin særlige faglighed. »Vi er glade for, at Dansk Flexo Forum har meldt sig ind i Grakom. Der er et naturligt slægtskab mellem flexobranchen og den øvrige grafiske branche, og det er et led i vores strategi om at samle branchen og repræsentere hele værdikæden inden for kommunikation, design og medieproduktion.« Sådan lyder kommentaren til den seneste foreningsindmeldelse fra Grakoms administrerende direktør, Thomas Torp, som sidste år kunne byde to andre foreninger velkommen under den fælles grafiske paraply: Først Brancheforeningen for Reklameartikler, siden Dansk Fotografisk Forening. »Der er flere på vej. Vi er i dialog med flere andre om et foreningsmedlemskab. Det kan være den rigtige løsning for små foreninger; det kræver en vis volumen at være bæredygtig, men mange frygter at blive glemt i en stor organisation. Den fejl vil vi ikke begå, og derfor kan et foreningsmedlemskab være svaret på at sikre en fornuftig drift og samtidig fastholde en særlig faglighed,« siger Thomas Torp.

Han lægger vægt på, at en samlet branche både kan få større slagkraft i forhold til det politiske system og lettere kan udvikle relevante tilbud til ledere og ansatte i virksomhederne: »Sammen med Dansk Flexo Forum og de andre foreningsmedlemmer kan vi lave nogle spændende ting om vidensdeling, kurser og netværk. Konkret kan Grakom, med vores ekspertise, levere nogle miljøløsninger, for eksempel inden for fødevareemballage. Det er noget, som vil være sværere for en lille forening.«

Generalforsamling i Dansk Flexo Forum 10. marts 2016.

UDKOM april 2016

| s. 23

Nyhed til industriel UV print spændende printernyhed fra Mimaki

Mimaki UJF-7151 UV-LED printer Dobbelt så hurtig som andre Mimaki UJF modeller.

Kombinerer høj printkvalitet og høj produktivitet.

Printformat 710x510 mm – emnetykkelse op til 153 mm UV-LED ink i 1000 ml. flasker – meget lave produktionsomkostninger Vejl. listepris kr. 375.000,- ekskl. moms.

Nyhed: UV-LED printer Printformat 51x71 cm

Få en demo i vores showroom

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

Bestil på www.antalisccco.dk | Tlf. 7572 2100 | s. 24

Antalis Visual Communication Valdemar Poulsensvej 5-7 DK-7100 Vejle

www.grakom.dk

R E L A K O L E KREATIV INUTTER KUN 15 M NHAVNS FRA KØBE PLADS RÅDHUS

Er du freelan c træt af at sid er og de a Vi har kontor lene? plad Ring på 38 76 sen.

02 10.

KONTORLOKALER UDLEJES ...

VI TILBYDER:

– til kollegaer eller beslægtede virksomheder i branchen.

60 m2 kontorlokaler med egen indgang 120 m2 kontorlokaler med egen indgang

Det er nødvendigt i vores branche, at man løbende udvider sine kompetencer, og derfor søger Kailow gode samarbejdsvirksomheder inden for web/IT, bureau, design, video, trykkeri eller andre områder inden for kommunikations- og reklamebranchen.

Kailow arbejder allerede med mange spændende områder, men er altid interesseret i nye muligheder og innovative samarbejdspartnere, og derfor er det oplagt at søge virksomheder til vores tre ledige lejemål, som mener, at vores virksomheder kan nå længere sammen.

Derfor, hvis du er interesseret i et lejemål og et godt samarbejde, eller hvis du måske ønsker at sælge en part af din virksomhed eller er begyndt at tænke på et generationsskifte, så ring til Jørgen Kailow på telefon 38 76 02 10 eller mail på jk@kailow.dk

350 m2 kontorlokaler med egen indgang Masser af parkeringspladser Kun 15 minutter fra Rådhuspladsen Nabo til den nye Irma-by Frivillige fællesfaciliteter: • • • • • •

Kantine med frokostordning Bogholderi og regnskabsassistance Reception og telefonvagt IT-drift, IT-sikkerhed, netværk og telefoni Opvarmet og bemandet lagerhotel Video- foto- og lydstudie

KAILOW · FJELDHAMMERVEJ 5-9 · 2610 RØDOVRE · 3876 0200 · KAILOW.DK

PERSPEKTIV

FOTO: FRANCISCO MATTOS

’Folk kaldte mig for en drømmer, da jeg sagde, at jeg ville arbejde med videoproduktion her.

Men det lyttede jeg ikke til’ Francisco Mattos, fotograf og ejer af ShutterBird Production

| s. 26

www.grakom.dk

CHRISTINA JENSEN | BIO 34 år, journalist og cand.it med speciale i online communities.

Freelancer bl.a. for DR, Universal og Vice.

| ANBEFALER App’en Zinio For Libraries giver adgang til et hav af udenlandske magasiner i digitale udgaver. Her kan man læse alt fra National Geographic til Rolling Stone Magazine.

FOTOGRAF I VERDENS NORDLIGSTE BY Francisco Mattos bor i verdens nordligst beliggende by, Longyearbyen på Svalbard. På den norske ø, hvor solen fire måneder om året holder sig under horisonten og efterlader befolkningen i en tilstand af tusmørke, har Mattos med succes skabt sit eget produktionsfirma ShutterBird Production.

Af: Christina Jensen udkom@grakom.dk

UDKOM april 2016

| s. 27

FOTO: FRANCISCO MATTOS

’Det var kærlighed ved første blik.

Jeg oplever en frihed her, som man ikke kan finde i større byer’ Francisco Mattos, fotograf og ejer af ShutterBird Production

Isbjørnene er smukke – men gør det også nødvendigt at bære riffel

| s. 28

www.grakom.dk

år Francisco Mattos tager billeder, er han altid bevæbnet med to ting: Kamera og riffel. Den brasilianske fotograf har slået sig ned på Svalbard, hvor mængden af isbjørne overgår den menneskelige bestand – derfor riflen. Det er faktisk påkrævet ved lov at bære våben, når man bevæger sig uden for selve Longyearbyen.

Det er i begyndelsen af februar, da UDKOM møder Francisco Mattos i Longyearbyen på Svalbard.

Udenfor er det minus 12 grader, og solen har ikke været på himlen i snart fire måneder. »Du får virkelig hurtigt kolde hænder som fotograf her. I begyndelsen fik jeg frostskader i fingrene, men nu har jeg lært at holde dem varme og putte dem ind på kroppen, hvis det bliver for koldt. Jeg bliver nødt til at have tynde handsker på, når jeg bruger kameraet, da det bliver iskoldt,« siger den arktiske fotograf.

Han fortæller, at han har måtte erhverve sig en snescooter, en lavinetracker og en satellittelefon for at kunne klare sig i den barske natur.

N

FRANCISCO MATTOS | ALDER 35 år.

NATIONALITET Brasiliansk.

STILLING Fotograf og ejer af ShutterBird Production i Longyearbyen på Svalbard.

www.shutterbirdproduction.com

UDKOM april 2016

OPGAVER Arbejder p.t. på tv-showet ‘My life in the arctics’ for brasiliansk TV Globo, som han både er producer og vært på. Han har også gang i et større tv-dokumentarprojekt om nordlys, ‘Aurora Lights Chasers’, der forventes færdig i 2017. Han tager derudover fotos til rejsebureauet Spitsbergen Travel, ligesom han løbende løser en række video- og fotoopgaver for forskellige kunder.

Eget produktionsselskab Svalbard er et helt særligt sted og noget af det nordligste, man kan rejse til, før man rammer Nordpolen. Øgruppen hører til norsk territorium, men på grund af den såkaldte Svalbardtraktat kan alle slå sig ned og starte virksomhed. Det kræver hverken visum, opholds- eller arbejdstilladelse. Til gengæld skal man kunne klare sig selv. Velfærdsydelserne er få, og man har ikke ret til økonomisk hjælp. Kan man ikke få det til at løbe rundt, risikerer man at blive udvist. »Jeg havde ingen bekymringer ved at slå mig ned på Svalbard, da jeg tog hertil, for jeg troede ikke, at jeg ville blive. Jeg regnede kun med, at jeg skulle være her et par måneder,« siger Francisco Mattos.

Lige inden han rejste til Svalbard i 2012, rejste han rundt i Australien som backpacker med sin svenske kæreste. En fælles ven opfordrede dem til at komme en tur nordpå.

| s. 29

FOTO: FRANCISCO MATTOS

Flybilletten blev købt, og det har han aldrig fortrudt. »Det var kærlighed ved første blik. Jeg oplever en frihed her, som man ikke kan finde i større byer. Jeg kan tage min snescooter, og fem minutter senere er jeg i den vilde natur.

Du er kun dig selv, og der er en stilhed og et privatliv, der ikke findes i byen. Og så elsker jeg nordlys,« siger den brasilianske fotograf og smiler stort.

Solgte sit kamera Francisco Mattos har en uddannelse i kommunikation, pr og multimedier og havde erfaring med video og billeder, da han kom til Svalbard. Han havde dog ikke noget kamera, da han ankom. Det havde han solgt for at få råd til billetten. I stedet tog han et job som bartender i byen, og efter et par måneder havde han sparet op til et kamera. »Jeg begyndte at tage på ture, og en dag så jeg en isbjørn med to unger. Det var et meget følsomt øjeblik, hvor moderen legede med sine unger. Jeg fik taget nogle fantastiske billeder af det. Et lokalt rejsebureau, Spitsbergen Travel, delte et af billederne, og det fik over 60.000 likes og en kæmpe reach.

Efter det billede kom anerkendelsen for mit arbejde, og folk begyndte at opsøge mig,« fortæller Mattos.

Efter to år på Svalbard besluttede han sig for at starte sin egen virksomhed, ShutterBird Production, som blandt andet producerer stock photos og naturvideoer og tidligere hjalp tv-hold, der havde brug for logistikhjælp, mens de var på optagelse i den arktiske egn.

Hans kunder har bl.a. talt HBO, Vice og TV Globo, der er den største tv-kanal i Brasilien.

Francisco Mattos ombord i en snowcat, et køretøj på larvefødder.

| s. 30

www.grakom.dk

»En af de største udfordringer ved at starte virksomhed var sproget. Og jeg kendte ikke reglerne. Det var ikke så ligetil, så jeg hyrede en person til at hjælpe mig. Jeg havde også en norsk partner til at begynde med, så det gjorde det lidt lettere,« fortæller han.

En drømmer I dag kører Francisco Mattos selv firmaet, og han tjener nok til at kunne leve af det og have et par freelancere tilknyttet.

Han vurderer firmaets omsætning til at være omkring 3 millioner norske kroner om året. Ifølge Mattos har han sin nicheforretning stort set for sig selv. Der er andre fotografer på Svalbard. Men ifølge Mattos er han stort set alene om at arbejde fuldtid som fotograf i Longyearbyen. »Folk kaldte mig for en drømmer, da jeg sagde, at jeg ville arbejde med videoproduktion her. Men det lyttede jeg ikke til. Du bliver nødt til at tage en risiko i ny og næ. Det værste er at fortryde det, du ikke gør,« siger han.

Francisco Mattos har som mål, at hans billeder kan komme ud og blive set i hele verden – og så satser han på at have hele ti fastansatte i sit produktionsselskab om bare to år.

SVALBARD

Svalbard er en norsk øgruppe placeret mellem den 74. og 81. nordlige breddegrad.

UDKOM april 2016

Der bor omkring 2000 mennesker i hovedbyen Longyearbyen fordelt på over 40 nationaliteter.

Longyearbyen anses som værende verdens nordligste by.

Man betaler cirka 16 pct. i skat på Svalbard, hvoraf lige knap halvdelen går til sociale ydelser.

| s. 31

TEKNIK OG FREMTID

FOTO: MEDIEGRUPPEN

FREMTIDEN SER LYS UD – men kun for de bedste Den grafiske branche står i et vadested, mens forandringerne skyller ind over os. De dygtigste går gyldne tider i møde, mens andre vil få svært ved at få arbejde nok, fordi brugerne overtager flere og flere grafiske opgaver. Det er blot en af udfordringerne ved ”Den anden grafiske revolution.”

Af: Klaus Æ. Mogensen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning

rafik handler om kommunikation, og eksperter er enige om, at kommunikation bliver mere vigtigt end nogensinde før i fremtidens kreative videnssamfund. Det lyder umiddelbart som gode nyheder for den grafiske branche. Samtidig bliver det dog også mere og mere vigtigt, hvordan kommunikationen foregår, for fremtidens menneske har ikke tid til ligegyldig kommunikation eller – endnu værre – kommunikation, der spilder deres tid.

Vi ser det i mediebranchen. Medierne er i stigende grad blevet pull-medier i stedet for push-medier. Det betyder, at mediebrugerne selv redigerer deres medieflade og ikke bare bestemmer over indholdet, men også over hvor, hvornår og hvordan medierne indtages. Det gør blandt andet reklame og marketing mere besværligt. Hvem vil vælge at bruge tiden på reklamer, når de kan vælge noget mere spændende eller oplysende?

Der er en krig i gang i øjeblikket – en krig mellem brugerne, der på den ene side prøver at undgå reklamer via fx streamingtjenester eller adblockere, og reklameafhængige medier, der på den anden side prøver at tvinge brugerne til at se reklamer alligevel fx ved at blokere indhold for browsere med aktive adblockere. Dette modsætningsforhold er i længden næppe gavnligt for marketing,

G

| s. 32

for reklamerne bliver mere et irritationsmoment og mindre en pirring af brugerens interesse eller lyst.

Reklamebranchen forsøger så med diverse krumspring at forklæde reklamerne som redaktionelt indhold (native advertising) eller integrere dem i mediernes fortælling (product placement).

Det kan narre brugerne til en vis grænse, men medvirker også til at gøre de pågældende medier mindre interessante for brugerne, des mere metoden bliver brugt. Ingen gider i længden læse eller se slet skjulte reklamer.

Vejen frem for marketing må være at henvende sig til dem, der faktisk er interesseret i den oplysning eller underholdning, som reklamerne tilbyder, i sammenhænge hvor reklamen hører til.

De fleste er glade for filmtrailere i biografen og ser dem som en del af oplevelsen, men fordyber sig i deres smartphones, mens de almindelige reklamer kører. Det kan også handle om at annoncere i specialtidsskrifter, hvor reklamerne bliver en del af den information, som brugeren søger, eller at være til stede ved udvalgte begivenheder, sådan som fx Hollywood er med på den store San Diego ComicCon, hvor sneak peeks af kommende storfilm er store trækplastre. Vigtigst af alt er det at kende målgruppen og have respekt for den eller allerbedst være en integreret del af målgruppen.

Nok om reklamer i denne omgang – deres udfordringer er kun en lille del af det, der sker i branchen.

Afprofessionalisering Ligesom opfindelsen af trykpressen førte til, at folk med få dages træning kunne mangfoldiggøre bøger hurtigere og billigere end de professionelle skrivermunke, har opfindelsen af digitale grafiske metoder ført til, at rigtig mange mennesker med billig hardware og software kan udføre grafisk arbejde, som tidligere var forbeholdt en veluddannet elite. Mange organisationer lader deres ansatte i andre stillinger om at lave det nødvendige grafiske arbejde; redaktører af foreningsblade layouter selv bladene, og flere virksomheder trykker selv flyveblade og rapporter på almindelige farvekopimaskiner med efterbehandlere. De professionelle grafikere og trykkere bliver sprunget over i ligningen.

De professionelle vil med det samme stille sig op og sige, at de da selvfølgelig kan gøre dette arbejde meget bedre end amatørerne. Det er også rigtigt, men for stadigt flere er ’godt nok’ godt nok. De ikke-professionelle grafikere og deres kunder kan måske heller ikke se den samme forskel i kvalitet, som de professionelle kan – og lad os bare indrømme, at ikke alt fra de professionelle ser lige godt ud.

www.grakom.dk

Denne afprofessionalisering betyder ikke, at al grafisk arbejde vil overgå til amatører og halvprofessionelle, men størstedelen af det mere jævne grafiske arbejde vil givetvis blive ’insourcet’, som det hedder på moderne dansk. Der vil dog stadig være velbetalt arbejde at få for mange rigtigt dygtige grafikere og trykkere, der leverer ydelser til dem, der godt vil have, at det ser ordentligt ud. Men trods en formentligt større interesse i kommunikation, betyder det ikke nødvendigvis, at der er plads til flere af de dygtige, end der er nu, for de samme teknologier, der gør det muligt for amatører at lave arbejde, som tidligere var forbeholdt professionelle, gør det også muligt for de bedste professionelle at overkomme langt flere opgaver end før, uden at det går ud over kvaliteten.

Resultatet bliver en superstar-økonomi, hvor markedet er polariseret mellem nogle få stjerner, der tager det meste af det velbetalte arbejde, en flok amatører, der arbejder gratis, og halvprofessionelle, der sælger deres tjenester billigt i håb om at blive superstars en dag. Det er et godt marked for de få, der har evnerne og heldet til at blive stjerner, men ikke så godt for andre.

tivitet. Til gengæld har papir nogle taktile egenskaber, som det digitale ikke kan opnå.

Forskning har vist, at man læser dårligere på digitale medier end på papir. For eksempel kan folk, der læser en detektivnovelle på papir, huske flere detaljer end dem, der læser den på fx en Kindle. Det taktile styrker indlæring, ligesom en gammeldags ’huskekage’. Når det er så nemt og billigt, som det er blevet, at få udgivet ting digitalt, vidner det også om en ekstra indsats, når man vælger papirvejen. Derfor vælger mange større virksomheder stadig at trykke årsrapporten på papir ved siden af en digital udgivelse. Groft sagt bliver det billige og ligegyldige digitalt, mens det vigtige (også) bliver på papir.

Fysisk tryk giver nogle muligheder, man (endnu) ikke har digitalt: Relieftryk, metaltryk, kombinationen af blanke og matte overflader, tryk på brugsgenstande såsom tøj og keramik og meget mere. Man kan også trykke bannere og plakater, der er større end de allerdyreste digitale skærme – og det er nemmere at rulle bannerne og plakaterne sammen og transportere dem til nye steder.

Folk, der samler på bøger og plader, kender også den særlige fornøjelse, det er at få en autograf på titelbladet eller coveret. Det er lidt vanskeligere at få autograferet en e-bog eller et streamet musiknummer fra Spotify – det bliver i hvert fald ikke helt det samme.

Man skal heller ikke se bort fra synergien mellem det digitale og det papirbaserede. Papirudgaver kan styrke kendskabet til digitale udgaver og omvendt. Et eksempel er et tidsskrift som Wired Magazine, der oplever stor fremgang samtidig for papirudgaven og hjemmesiden.

Hvis man har læst nogle gode artikler i online-udgaven, køber man måske papirudgaven næste gang, man skal med fly eller tog, og hvis man tilfældigt er stødt på

’Mange organisationer lader deres ansatte i andre stillinger om at lave det nødvendige grafiske arbejde’

Papir eller digital?

Mange har spået, at tryk på papir bliver en saga blot om få år, og vi er da også midt i en bølge, hvor aviser og magasiner går på nettet, og hvor flere og flere foretrækker e-bøger frem for trykte bøger. Men selvom det digitale er i stor vækst, betyder det ikke, at papiret er dødt. Papir og digital grafik har hver deres fordele, og det betyder, at vi i fremtiden vil se papir blive brugt der, hvor det giver mere mening end det digitale.

De to store fordele ved det digitale er for det første, at mangfoldiggørelse, oplagring og distribution er stort set gratis, og for det andet at man kan lave multimedieindhold med lyd, animationer og interak-

UDKOM april 2016

papirudgaven, kan det blive vejen til online-udgaven. Et andet eksempel er den prisbelønnede webtegneserie Girl Genius, som man kan læse gratis online, men som også bliver optrykt i bogform med ganske gode salgstal. Da jeg for nogle år siden interviewede skaberen Phil Foglio om det, sagde han, at salget af bøger gik stærkt i vejret efter, at tegneserien gik online, simpelthen fordi flere blev opmærksomme på dens eksistens og kvaliteter.

Mere design Selv i en tid hvor organisationer og virksomheder i stigende grad selv klarer deres layout og tryk, kan der stadig være behov for, at det overordnede design ser godt ud.

Ligesom mange virksomheder får en professionel webdesigner til at udforme en hjemmeside, de selv vil vedligeholde, vil mange også vælge at få lavet noget professionelt design til brug for deres selvproducerede trykte medier. Det kan strække sig fra design af et logo til retningslinjer for, hvordan logo og andre designelementer skal bruges på brevpapir, visitkort, notesblokke, kuglepenne, hjemmeside, kaffekrus og meget andet.

Den grafiske branche kommer også til at beskæftige sig med nye former for design. Det kan være design af et virtuelt mødelokale, så det bliver indbydende for besøgende, eller design og tilpasning af ting, der skal 3D-printes, eller design af et interface i en app eller et augmented reality-display. Det kommer i høj grad til at handle om at have øje for, hvordan ting skal se ud for at gøre sig godt og i noget mindre grad om, hvordan man rent teknisk får dem til at se sådan ud.

Overordnet kan man sige, at den grafiske branche bliver mere alsidig, end det er tilfældet i dag, og at meget af det mere jævne grafiske arbejde bliver afprofessionaliseret.

Nogle få superstjerner vil opleve rigtig gode tider, men andre kan drage fordel af nicher og alternative forretningsmodeller som fx freemium, crowdfunding og doneringsknapper. Fremtidens grafiske branche er fuld af udfordringer, men også af muligheder.

KLAUS Æ.

MOGENSEN | BIO Fra 1960, bachelor i fysik og astronomi. Har arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning siden 2001.

Seniorforsker med speciale i teknologi, medier, subkulturer og internetøkonomi.

| ANBEFALER Hjemmesiden ostagram.ru. En russisk kunstner blander billeder via det neurale netværk DeepDream, som er udviklet af Google.

Sjovt for alle der går op i fotografi og billedbehandling.

| s. 33

MEGA MEDIA

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

Skiltevirksomhed på et presset marked Konkurrencen i skiltebranchen er hårdere end nogensinde. Priserne er presset i bund, og kunderne søger i stigende grad mod udlandet. For Megamedia i Kastrup har svaret på den udfordring været to ting: At åbne en afdeling i Polen til de prisbevidste kunder og at tilbyde unikke produkter, som meget få kan eller vil lave.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

| s. 34

www.grakom.dk

’De traditionelle skilteopgaver er blevet færre’ Patrick Frey, indehaver af Megamedia

UDKOM april 2016

| s. 35

an når kun at bevæge sig få skridt Men i Patrick Freys øjne drejer konkurind gennem porten til Megamerencen på markedet sig stadig mere om dias lokaler i Kastrup, før man pris og mindre om produktet. Han oplever, får øje på et eksempel af det, virksomheat mange kunder udelukkende går op i, den har gjort til sin niche. Det ligner en hvad produktet koster og bruger det som overdimensioneret fodbold pakket ind i det eneste parameter for, hvor de placerer mørkeblå plast. deres ordre. »Det er en jordklode. Den skal stå i »Det kan godt ærgre mig lidt. For det Billund Lufthavn som en reklame for gør det umuligt at skille sig ud på at levere Udenrigsministeriet. Der står allerede en et godt produkt, en særligt god service i Københavns Lufthavn,« fortæller Patrick eller altid at være punktlig med sine Frey. Han er indehaver og har været i aftaler. Der er hos visse kundesegmenter branchen siden 1997, hvor han grundlagde åbenbart kun prisen at skille sig ud på.« Megamedia. Dengang lå virksomheden på Islands Brygge og laveForandret branche de primært butiksfacader, Der er sket meget med skiltefolietekster til vinduer og nogle branchen, siden Patrick Frey enkelte bildekorationer. I dag kom ind i den i 1997.

STØRSTE spænder opgaverne noget »Fra at være noget hvor du KUNDE mere bredt. i gamle dage skulle have nogle | »Vores niche er nok, at vi takvaliteter og en masse viden ger nogle umiddelbart umulige om skilteteknik, om farver og En af Megamedias opgaver. Specialopgaver kan etiske regler omkring facadestørste kunder er man kalde dem. Fx når vi kaskilte på bygninger og så videKøbenhavns Lufthavn. ster os ud i at lave en jordklode re, så er der nu rigtig mange, Virksomheden står på halvanden meter i diameter der er startet op uden at have for alle kommercielle skilte i lufthavnen på til Københavns Lufthavn. Eller den baggrund – mig selv inklunær duty free skiltene. mobile barsystemer til en siv. Jeg er autodidakt.« festival. Der er stort set ingen Opgaverne har ændret sig grænser for, hvad vi kaster os sideløbende, mener han. ud i at lave.« »De traditionelle skilteop Patrick Frey nævner fx den gaver er blevet færre. Vi stod gang under klimatopmødet i København, for eksempel for at lave Zulu-skiltet ved hvor Megamedia fik til opgave at pakke det Langebro, der vist er et af Danmarks mest gamle pakhus, Nordatlantens Brygge, ind kendte skilte. Den slags bliver der ikke i ét stort skilt. Ifølge Patrick Frey har det lavet meget af længere. Til gengæld laver stadig danmarksrekorden som største skilt. vi langt mere print, end vi gjorde for fem »Så vores niche er nok vores store år siden.« fleksibilitet, som gør, at vi får en masse Samtidig er der kommet mange flere mærkelige opgaver. Det befinder vi os konkurrenter på markedet, siger Patrick godt med.« Frey. »Maskinerne er blevet billigere hvilket Kunder i de højere lag gør, at mange flere kan være med. Et utraMegamedia får også opgaver af mere tradiditionelt eksempel er den lokale tankstationel karakter. Både opgaver, hvor prisen tion i Vedbæk, der købte en skæremaskine skal være så lav som muligt, og opgaver for for at kunne sælge tekster til biler, der kunder, der er parate til at betale for den havde et ærinde på tanken. Der er skudt bedst mulige kvalitet. en masse af den slags op, som vi skal kon »Vi har kunder som Mulberry, Gucci og kurrere med.« Ole Lynggaard. Kunder, som er i de højere lag.

De vil stadigvæk godt betale for, at vi laver et Rykkede til Polen flot kvalitetsprodukt, som vi kan montere og For fem år siden tog Megamedia konselevere til tiden,« siger Patrick Frey. kvensen af efterspørgslen på billigere pro »Det kan også være, der skal laves en dukter og åbnede en produktionsafdeling i scenebagvæg til en rockkoncert. Hvis Warszawa i Polen. koncerten er på fredag, så nytter det jo ikke »Det begyndte med, at vi lavede noget, at scenebagvæggen først er færdig stilladsreklamer. Priserne var meget høje om lørdagen. Der er de parate til at betale herhjemme på de store print, så jeg søgte for at få sikkerhed for, at produktet bliver en samarbejdspartner og fandt en i Polen, leveret til tiden.« som jeg brugte i 3-4 år. Men han døde

M

| s. 36

’Hos visse kundesegmenter er der åbenbart kun prisen at skille sig ud på’ Patrick Frey, indehaver af Megamedia

www.grakom.dk

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

MEGAMEDIA | Grundlagt i 1997 på Islands Brygge i København.

| Afdelinger i Kastrup og Warszawa, Polen.

| Omsætningen er ca. 7 millioner kroner.

| Årets regnskab bliver formentlig det bedste hidtil.

UDKOM april 2016

| s. 37

desværre, og efter hans død købte jeg hans maskiner og startede egen produktion dernede. I dag har vi et meget velfungerende produktionsapparat i Polen, som jeg selv er nede hos cirka en gang om måneden.« Han siger, at de lavere polske lønninger og tilgængelighed til billigere materialer gør, at der er meget at spare på at producere i Polen.

| s. 38

»Det gør, at hvis folk ønsker en billig pris og samtidig ønsker at handle med dansk styring, dansk kvalitet og med et dansk overskud, der bliver trukket hjem her til landet, så kan vi tilbyde alt det.« Er I ikke med til at sende arbejdspladser ud af Danmark? »Jo, det kan du sige. Men hvis ikke vi gjorde det, så ville mange af de ordrer, vi i

dag får, blive sendt til udlandet. Så i sidste ende tror jeg, at vi ved at have en afdeling i Polen bevarer arbejdspladser i Danmark.

Det er ikke et drømmescenarie for mig, at vi producerer i Polen. Jeg ville da hellere have maskinerne stående her. Men det er bare den vej, markedet går. Kunderne kræver billige produkter.«

www.grakom.dk

Patrick Frey på afdelingen i Kastrup

En af Megamedias printere i gang med en opgave på virksomhedens afdelingen i Polen

ET UDPLUK AF MEGAMEDIAS PRINTERE | Scitex 5500 Printer i op til fem meters bredde.

| Durst RHO 500R Printer i op til fem meters bredde.

Alle bannere i Københavns lufthavn bliver printet på denne.

| FB 7500 Til større og mindre produktioner i flot kvalitet.

| HP Turbo Jet 8600 Printer outdoor plakater til fx busstoppesteder.

’Det er ikke et drømmescenarie for mig, at vi producerer i Polen’ Patrick Frey, indehaver af Megamedia

UDKOM april 2016

Se en reportage fra Megamedia på Grakoms Facebook-side: facebook.com/grakomdk

| s. 39

Køb & Salg af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi over 250 maskiner fra Danmark Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærkt både når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport af grafiske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé, hjælper vi dig gerne med at træffe beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarheden og potentielle markeder samt finde en køber til din maskine - og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 5940 leif@psevice.dk - dan@pservice.dk

STUDSGAARD SKILTE

FOTO: SØREN BROUST HANSEN

Jan Kramme

SKILTEVIRKSOMHED BLEV TRUET MED BLOKADE Studsgaard Skilte i Frederikshavn blev i 2014 mødt af et krav fra Malerforbundet om at tegne overenskomst. Grakom gik ind i sagen, og blokadevarslet blev opgivet.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

irektør Jan Kramme troede næsten ikke sine egne øjne. »Jeg må indrømme, at jeg nærmest ikke havde fantasi til at forestille mig, at der skulle stå malere her udenfor og blokere for mine leverandører.« Men brevet fra Malerforbundet var ikke til at tage fejl af. Hvis ikke Studsgaard Skilte tegnede overenskomst gennem dem, så ville virksomheden blive udsat for en blokade.

Forinden havde Jan Kramme, der ejer virksomheden med fem ansatte, modtaget et andet brev fra Malerforbundet.

Studsgaard Skilte havde nemlig taget en skilteteknikerelev. »Jeg fik et brev fra dem, hvori der helt kort stod: ”Vi kan

D

UDKOM april 2016

se, at du har en elev. Derfor skal du tegne overenskomst gennem Malerforbundet.” Det var i en nærmest befaldende tone.”

Efter at have tænkt over det i nogle dage besluttede Jan Kramme, at det ikke kunne være rigtigt. »Vores elev har aldrig haft en malerpensel mellem hænderne. Sådan er en skilteteknikers arbejde jo slet ikke længere.

Derfor kunne jeg slet ikke se, hvorfor Malerforbundet havde ret til at kræve en overenskomst af mig.« Da han nægtede at imødekomme kravet, kom varslet om blokade.

Jan Kramme kontaktede

Grakom, der via Dansk Arbejdsgiverforening protesterede mod blokadevarslet. Men det fik ikke Malerforbundet til at trække sig.

Derfor blev sagen indbragt for Arbejdsretten, der dog måtte beramme sagen om ad flere gange i perioden fra februar 2014 til november 2015. Kun ti dage før retssagen valgte Malerforbundet dog at opgive deres varslede blokade. »Jeg er selvfølgelig glad for udfaldet. Jeg er løbende blevet orienteret af Grakoms jurister om sagens forløb, så jeg har kunnet tage mig af at drive min virksomhed,« siger Jan Kramme.

Han er derfor lettet over, at han var medlem af Grakom, da henvendelsen fra Malerforbundet kom ind ad døren. »Jeg har en kollega, der står i samme situation, som jeg var i. Men han er ikke medlem af Grakom, og han må derfor kæmpe hele kampen selv. Det koster altså meget tid og mange penge.«

’Vores elev har aldrig haft en malerpensel mellem hænderne.

Sådan er en skilteteknikers arbejde jo slet ikke længere’ Jan Kramme, Direktør og ejer, Studsgaard Skilte

| s. 41

STUDSGAARD SKILTE

FOTO: SØREN BROUST HANSEN

Studsgaard Skilte i Frederikshavn

Grakoms overenskomst er den rigtige for skiltebranchen Studsgaard-sagen viser, at skiltebranchen hører hjemme i Grakoms overenskomst med HK. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

tudsgaard Skilte undgik en blokade, og Grakom er tilfreds med Malerforbundets tilbagetrækning af blokadevarslet. Det siger Grakoms juridiske chef, advokat Christian Jensen. »Grakom anser Malerforbundets opgivelse af blokaden som en anerkendelse af, at skiltearbejdet i virksomheden retteligt er omfattet af digitalprint- og serigrafoverenskomsten.« Han påpeger, at HK og Grakoms digitalprintoverenskomst sikrer skiltevirksomhederne både fleksibilitet og konkurrencedygtige vilkår.

Dansk Arbejdsgiverforening havde indkaldt HK til at vidne i Arbejdsretten. Hvis det var

S

| s. 42

sket, skulle HK have redegjort for digitalprintoverenskomstens dækningsområde.

Fremadrettet forventer Christian Jensen, at Malerforbundet holder sig fra at kræve overenskomst på Grakoms skiltevirksomheder som hos Studsgaard.

I modsat fald vil Grakom, ligesom i denne sag, forsøge at få erklæret konfliktvarslet ulovligt i Arbejdsretten. »Jeg vil råde alle vores medlemmer, der bliver mødt af krav fra en fagforening, til at kontakte Grakoms juridiske afdeling. Sagen her viser, at det kan betale sig,« siger Christian Jensen.

’Jeg vil råde alle medlemmer, der bliver mødt af krav fra en fagforening, til at kontakte Grakoms juridiske afdeling’ Christian Jensen, Grakoms juridiske chef, advokat

www.grakom.dk

Det er 207.449* dage siden den grafiske branche blev opgraderet. Ă˜nsker du gratis at opgradere til version 2.0?

Nej tak

Ja tak

www.lasertryk.dk/whitelabel

White LabeL *siden Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1448.

FESPA

Herover: Kim Jung Olsen fra HK og Christian Jensen fra Grakom på årets FESPA DIGITAL. Til højre: Anders Mosumgaard, Grakoms uddannelsespolitiske chef.

FESPA DIGITAL |

HK og Grakom på FESPA Digital HK og Grakoms overenskomstkrigere lagde paragrafferne på hylden og tog sammen til FESPA Digital for at se det nyeste skilte- og digitalprintudstyr.

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

ormand for HK It, Medie og Kommunikation, Olaf Christensen, faglig chef Kim Jung Olsen, HK/ Privat, uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard og underdirektør Christian Jensen, begge fra Grakom, havde sat hinanden stævne til årets store digitalprint- og skilte-messe, FESPA Digital 2016, for sammen at se på det nyeste inden for skilte- og digitalprintudstyr.

FESPA Digital 2016 og European Sign Expo 2016 blev afholdt den 8.–11. marts 2016 i syv haller i Amsterdam RAI Exhibition Centre, Holland. »Skiltebranchen er i en utrolig spændende udvikling, hvor digitaliseringen for længst har taget over,« forklarer underdirektør Christian Jensen som begrundelse for, at Grakom og HK i fællesskab inden næste års overenskomstforhandlinger tog på messen for at se, hvilket udstyr der er på vej ind i virksomhederne.

Digitalprint- og serigrafoverenskomsten bruges på stadig flere virksomheder, ligesom antallet af medarbejdere omfattet

F

| s. 44

Messe for skilte- og digitalprintudstyr.

| Blev afholdt i Amsterdam 8.-11. marts.

| Deltagere fra 120 lande.

| Det var 10. gang, messen blev afholdt.

af overenskomsten stiger. I 2007 havde 25 virksomheder 143 medarbejdere på overenskomsten. I 2016 er tallene 35 virksomheder og 201 medarbejdere.

HK’s Grafisk Tekniker Netværk har i samarbejde med konsulentvirksomheden Medit Consult brugt vinteren på at kortlægge efteruddannelser af særlig relevans for virksomheder, der beskæftiger medarbejdere, der arbejder inden for storformatprint og digitalprint. Kortlægningen har ført til et inspirationskursuskatalog, som HK har store forventninger til.

Kursuskataloget er for medarbejdere i den traditionelle del af den grafiske branche men henvender sig også til medarbejdere, der er omfattet eller kunne blive omfattet af digitalprintog serigrafioverenskomsten i den nye del af branchen. »Det er vigtigt, at vi har noget relevant til medlemmerne og de kommende medlemmer for den del af branchen. FESPA Digital 2016 er et godt udtryk for, at den traditionelle grafiske industri fortsætter med at ændre sig. Den har forårsaget en delvis omvæltning i arbejdsstyrken og teknologien,« udtaler Kim Jung Olsen.

Grakoms uddannelsespolitiske chef Anders Mosumgaard bemærker, at relevante kurser til efteruddannelse og kompetenceudvikling er med til at sikre, at medarbejdernes kompetencer svarer til de behov, virksomhederne har. Kataloget giver et grundigt gennemarbejdet overblik over en lang række relevante kurser bl.a. inden for digitalprint, produktionsoptimering og fejlfinding.

www.grakom.dk

Faste lave indkøbspriser til danske trykkerier og skiltevirksomheder

Visitkort

Postkort

Foldere

Plakater

Brevpapir

Roll-ups

Offset, 350 g. silk+vandlak, 4+0

Offset, 260 g. Chromo+vandlak, 4+4, A6

Offset, 170 g. silk+vandlak, 4+4

Offset, 170 g. silk+vandlak, 4+0

Offset, 100 g. offset+vandlak, 4+0

Budget, Plot, 220g Poly-Tex, 4+0

1 x 250 stk.

2 x 250 stk.

4 x 250 stk.

5 x 250 stk.

1.000 stk.

383 kr.

2.000 stk.

516 kr.

5.000 stk.

915 kr.

10.000 stk. 1.580 kr.

1.000 stk. 3-fl m65 986 kr.

1.000 stk. 4-sidet A6 703 kr.

1.000 stk. 4-sidet A5 986 kr.

1.000 stk. 4-sidet A4 1.543 kr.

500 stk. A2 500 stk. A1 1.000 stk. A2 1.000 stk. A1

1.000 stk.

400 kr.

2.000 stk.

500 kr.

4.000 stk.

700 kr.

8.000 stk. 1.219 kr.

1 stk.

5 stk.

10 stk.

50 stk.

125 kr./sæt 92 kr./sæt 76 kr./sæt 72 kr./sæt

1.283 kr.

1.710 kr.

1.580 kr.

2.162 kr.

Det er gratis og uforpligtende at blive white label partner!

www.lasertryk.dk/whitelabel

Kontakt: Brian Dybdal Andersen, white label ekspert Tlf. 87 303 813 • brian@lasertryk.dk

White LabeL

287 kr./stk.

207 kr./stk.

197 kr./stk.

189 kr./stk.

MARKEDSFØRING

ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER

’Vi lever i en tid, hvor forbrugerne anstrenger sig for at undgå vores produkter og tjenester.

Det kan ikke mange industrier prale af’ Jacob Holst Mouritzen, Director of Communication hos Mindshare Denmark

| s. 46

www.grakom.dk

'VI ER PÅ SPANDEN' Gør vi ikke noget radikalt, risikerer vi, at reklamebranchen forsvinder. Det er budskabet fra Jacob Holst Mouritzen Af: Christian W. Larsen, Dansk Markedsføring

et skulle egentlig være en hyggelig, opbyggelig samtale om indhold, også kaldet for content, men Jacob Holst Mouritzen, Director of Communication hos Mindshare Denmark, indledte et andet sted: »Det er på tide, vi tager kreativitet alvorligt. Vi lever i en tid, hvor forbrugerne anstrenger sig for at undgå vores produkter og tjenester.

Det kan ikke mange industrier prale af,« siger Jacob Holst Mouritzen.

D

Nedlægger vi nu bureaubranchen? »Nej, så galt går det jo ikke, men det er da tankevækkende, at flere og flere mennesker bruger kræfter på at downloade adblockers, og at mange medier udkommer med reklamefri sider. Hvor skal vi udkomme med den kommercielle kommunikation? Hvis den udvikling fortsætter, er vi på spanden. Vi bør som branche drøfte, hvordan vi håndterer den udfordring.« Hvordan gør vi det? »Vi skal nok begynde med at sluge nogle kameler. Det hele starter med en anerkendelse af, at vi specielt på digitale medier er ALT for dårlige til at skabe kommunikation og reklamer, der kan andet end bare at være irriterende.« »Vi skal nok også have en snak om, hvad digitale medier skal og kan bruges til i marketing og kommunikation. Vi skal nok også holde op med at hævde, at digital kommunikation er langt bedre end den analoge.« »Digitale medier gør sig generelt ikke særligt godt, når det kommer til at skabe bred awareness. Det bliver ofte meget invasivt og utroligt irriterende, hvis man forsøger at tiltvinge sig opmærksomhed digitalt.

Specielt på web-tv, hvor vi afbryder en bruger i sine aktiviteter, skaber vi unødvendig stor irritation.« Taktiske bannere Hvad tænker du om bannerne, der er ”skurken”? »Man kan ikke afskrive display annoncering, det spiller en stor rolle i den klassiske forbrugerrejse. Men mange virksomheder bruger det blot forkert og råber ”KØB HER” eller anvender ekstremt taktiske budskaber på grimme bannere.« »Altså de forsøger at konvertere folk til et køb lige her og nu. Men der er jo forsvindende få, der faktisk klikker på et banner og køber. Så hvorfor ikke behandle det som et medie til branding og investere lidt penge i det kreative?«

UDKOM april 2016

»Hvis man vil arbejde taktisk med netop digitale medier, så bør man altid forsøge at optimere sine budskaber, så de passer til præcis den intention eller interesse, brugeren har i det givne øjeblik.« Så bannerne kan godt bruges? »Ja, men det kræver nogle versioneringer, og at man sætter sig ned og gennemtænker forbrugerrejsen, men det giver jo pote i sidste ende. Både for brand og forbruger – og i sidste ende for medie- og kommunikationsbranchen som helhed. Det er bl.a. her, at intelligent brug af data og f.eks. programmatic kan blive en vigtig brik i den digitale strategi.« »Mange hævder stadig, at digitale medier er bedst, fordi man kan måle alt. Faktum er bare, at de fleste ikke måler noget som helst digitalt. De tæller bare impressions, engagement rates og andre tal sammen.« TV's ROI er bedst Mener du det? Forbrugernes adfærd ligger jo foran os. Vi skal bare analysere adfærden »Jeg er bange for, at vi ikke ”bare” skal noget som helst. Reelt drukner vi i data, og vi tæller likes, shares, reach og den slags.

Men vi ser sjældent de rigtig, rigtig tunge cases, der dokumenterer forbrugernes rejse fra informationssøgning, herunder at de fx klikker på bannere, og til de gennemfører et køb. Altså den valide årsag-virkningsdokumentation.« »Det er af samme grund, at når vi laver salgsmodelleringer, så viser vores analyser, på

CHRISTIAN W. LARSEN | BIO Ansvarshavende redaktør, Dansk Markedsføring.

Uddannet cand. scient.pol fra Aarhus Universitet.

Tidligere ansat på Information, Det fri Aktuelt og Dagbladet DAGEN.

| Anbefaler Jeg tjekker Warc News hver dag.

Her findes de seneste trends indenfor marketing.

| s. 47

tværs af 500 kundecases i GroupM, at intet matcher TV-reklamer. ROI er mange gange bedre ved TV-reklamer end alle de digitale værktøjer tilsammen.«

’Vi må erkende, at digital kommunikation stadig er som det vilde vesten’ Jacob Holst Mouritzen, Director of Communication hos Mindshare Denmark

Det siger du? Og du er endda SoMe-ekspert »Jeg er først og fremmest rådgiver for vores kunder, og jeg nægter at anbefale investeringer, der efter min mening er hul i hovedet.

Jeg vil fx mene, at hvis en virksomhed har et SoMe-budget på 400.000 kroner, bør de glemme always-on tankegangen på Facebook og bruge pengene på et par periodiske kampagner. 4-5 ugentlige opdateringer af halvdårlig kvalitet på Facebook er sjældent pengene værd.« Kættersk tale De dygtige i branchen ved det jo godt.

Virksomheder investerer ikke i målinger, de overlader det til bureauerne eller egne folk at tælle ligegyldigheder, når de burde lave A/B-tests hver gang, de investerer i digital kommunikation. Men det koster jo penge at måle. Det er (næsten) gratis at tælle.

Du kan jo bare anbefale virksomhederne, at de skal måle? »Det vil de sjældent, fordi det er dyrt. Jeg går en anden vej, kan du sige. Jeg anbefaler virksomheder, at de insourcer SoMe-teams, der selv er i stand til at gennemføre A/B- eller split-tests. Det giver et brugbart værktøj, som de kan justere kommunikationen efter.« »Hvis man er seriøs med sin investering i at være på sociale medier, altså virkelig at gå i dialog og skabe værdi, relevans og samtaler med sin kernemålgruppe, så bør man hente folk ind, der kan styrke kompetencerne internt og herefter supplere med kreativitet og eventuelt strategi og sparring fra bureauer.« Dermed er du med til at fjerne forretning fra Mindshare? »Det er rigtigt, men det er for dyrt for virksomheder, hvis de vil have bureauer til at eksekvere alle posts på Facebook og de andre sociale medier. Du kan sagtens have 300 opdateringer årligt på dine SoMe-platforme, og vælger virksomheden den strategi, er det billigere, at de gør det selv.« Har man 200-300 posts, er det vel som regel elendigt indhold »Ja. Jeg mener i øvrigt, at de fleste virksomheder ikke har tilstrækkeligt kvalitetsindhold til at lægge 4-5 post ud om ugen. Mange posts er af jammerlig kvalitet. Og hvor medarbejderne sub-optimerer for at løfte virksomhedens organiske ”reach” fx fra 500 kontakter op til 1.000 på den pågældende platform.

Den slags har sjældent værdi.«

| s. 48

Kvalitet tæller Hvilket bringer os frem til kvaliteten af indhold. Har kvalitet betydning? »Det skal vi tro på. Det er derfor, jeg siger, hellere skabe indhold af kvalitet og poste det hver anden uge end at kaste dårligt indhold ud 4-5 gange om ugen. Netflix er en reklamefri kanal, der dokumenterer, at kvalitet holder.« Har du eksempler på det modsatte? »Den klassiske er Pepsi, der for 4-5 år siden meldte ud, at de gik all-in med digital kommunikation. Det er en professionel virksomhed, og deres strategi medførte, at salget styrtdykkede. Nu er Pepsi tilbage med et reklamemiks af mange kanaler.« Er der et dansk eksempel på, at kvalitet holder? »Spies’ ”Do it for Denmark” og senere ”Do it for Mom” er af så høj kvalitet, at kommunikationen ikke behøver at blive pushet på SoMe. De film delte sig selv, netop fordi kvaliteten var ypperlig. Spies havde i grunden ikke engang behøvet at have en tilstedeværelse på sociale medier selv. Deres content og film deltes af influencers og befolkningen så hurtigt, at de fik den opmærksomhed, de ønskede.« En udgangsreplik?

Tilbage til de digitale overvejelser.

Har du en udgangsreplik? »Vi må erkende, at digital kommunikation stadig er som det vilde vesten. Bare uden sheriffer. Barriererne for at købe et banner på et medie, eller lave en Facebook annonce er så lave, at vi i langt højere grad ser jammerlig kvalitet og ”slank dig hurtigt” scams på disse medier. Det er i høj grad med til at skræmme forbrugerne væk og skaber et dårligt miljø for kreativitet. Vi mangler dørvogtere, der er i stand til at smide plattenslagerne ud.« »Hvis jeg må være fræk, ville jeg ønske, at bureaubranchen – og specielt mediabureauerne – nægtede at udkomme og indkøbe plads til dårligt indhold. På den lange bane underminerer vi vores egen eksistens ved at lave content og købe reklamer, forbrugerne afskyr. Og for at knytte an til temaet om content, burde vi som kollektiv løfte barren for kvaliteten. Ellers er vi på spanden,« slutter Jacob Holst Mouritzen.

Denne artikel bringes i samarbejde med Dansk Markedsføring

www.grakom.dk

codan.dk

1 ud af 4 medarbejdere risikerer at blive langtidssyg Hvis du eller en af dine medarbejdere bliver syg i længere tid eller kommer til skade, kan det koste indtjening. Flere undersøgelser viser, at en sundhedsforsikring er med til at forkorte sygefravær – og dermed give en sundere bundlinje.

Læs mere på codan.dk/sundhed eller ring til os på 33 55 29 19, og hør hvad vi kan gøre for din virksomhed.

04.16. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.

Der tages forbehold for trykfejl.

JURA

BRUG GRAKOM

OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING – dokumentet, der kan spare dig store summer

Som du kunne læse i første nummer af UDKOM, risikerer emballageog labelproducenter til fødevare- og medicinalindustrien store tab, hvis de fx er skyld i, at fødevarer skal tilbagekaldes. Løsningen hedder overensstemmelseserklæringer.

| Grakom tilbyder at rådgive medlemmer om alle relevante forhold, når det gælder produktion af produkter for fødevarekunder.

Dette gælder både for de indledende risikoanalyser og etablering af ledelsessystemer til indhentning af dækkende informationer til at udarbejde overensstemmelseserklæringer.

Af: Jette Clausen Poulsen, miljøkonsulent, Grakom

n overensstemmelseserklæring er et dokument, der slår fast, at et produkt er egnet til at komme i kontakt med fødevarer. For at lave sådan en erklæring kræver det en grundig analyse af de råvarer, der er anvendt i produktet – og samtidig en god fantasi. Som leverandør skal man nemlig tage højde for, hvordan kunden og forbrugeren kan tænkes at håndtere og anvende produktet.

Overensstemmelseserklæringen er med andre ord en slags kontrakt, der rækker både bagud og fremad i handelskæden.

Med en sådan i hånden bliver det muligt for en label- eller emballagevirksomhed at holde sin leverandør ansvarlig, hvis der kommer et erstatningskrav fra fx en fødevareproducent.

Det er dog ikke helt så simpelt, som det umiddelbart kan lyde. Produktet består ofte af en række materialer og delprodukter, og

E

Som producent er det vigtigt at tage højde for, hvad slutkunden kan finde på at bruge produktet til.

| s. 50

producenterne af de enkelte elementer skal hver især dokumentere i en overensstemmelseserklæring, at produktet overholder gældende lovgivning og eventuelle yderligere kundekrav, der måtte være.

Samtidig skal producenten af det færdige produkt gennem sin overensstemmelseserklæring dokumentere, at produktet, bestående af materialer og delprodukter, tilsammen også overholder gældende lovgivning og eventuelle kundekrav.

Som producent kan man som udgangspunkt ikke forvente, at forbrugeren/kunden udelukkende bruger produktet, sådan som producenten mener, det skal anvendes.

Producenten skal tage højde for ”enhver med rimelighed forventelig anvendelse” af produktet. Det kan umiddelbart godt lyde meget bredt, og hvordan skal man som producent nogen sinde kunne forudse dette?

Det kræver ofte lidt kreativ tænkning.

Tager vi eksempelvis de bakkeservietter, der bruges på fastfood-restauranter, så må man umiddelbart forvente, at ketchup og andre dyppelser vil blive smurt direkte på bakkeservietten, som ofte også er påtrykt med farvemotiver og tekst. Selvom bakkeservietten reelt ikke er produceret med det formål at agere tallerken, så bliver den altså anvendt som sådan. Derfor bør den grafiske producent sikre sig bedst muligt ved at indhente de fornødne oplysninger om de farver, der er anvendt. Der kan selvfølgelig også tages et forbehold for anvendelse i over-

ensstemmelseserklæringen, men her viser konkrete eksempler, at det vil kunden ikke acceptere. Et lignende eksempel kan være, hvor servietter med trykte motiver bliver anvendt i brødkurve og ved frokostbordet.

I det hele taget drejer det sig om at være forudseende, også når det gælder forhold, hvor ens produkt bliver videreforarbejdet, eller når det indgår i kundens pakkelinjer. Når kunden anvender emballager og labels, sker det måske på måder, hvor produkternes farve og lakerede overflader kommer i berøring med de sider, der er tiltænkt som overfladen mod fødevaren. Og så er der måske pludselig tale om en slags direkte kontakt, der ikke er taget højde for hos den grafiske producent.

Hvordan håndterer man så dette i en overensstemmelseserklæring? Det gør man ved i erklæringen at definere, hvilke nærmere specificerede typer af fødevarer, produktet er egnet til at komme i kontakt med.

Det kan eksempelvis være tørre, fedtholdige eller vandige fødevarer. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at en overensstemmelseserklæring dokumenterer, at produktet overordnet set lever op til gældende lovgivning for fødevarekontaktmaterialer.

For at opsummere er en overensstemmelseserklæring altså dokumentation for, at et produkt og alle de materialer og delprodukter, produktet består af, tilsammen er egnet til at komme i kontakt med en nærmere specificeret fødevare.

www.grakom.dk

LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk Hos vikiallo finder du 23 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

JURA

FOTO: KASPER JESSING

Folketinget vedtog den nye udbudslov sidste år. Nu afholder Grakom gratis kursus i loven.

KOM TIL GRATIS KURSUS I DEN NYE UDBUDSLOV Den nye udbudslov ændrer rammerne for det offentliges indkøb. Derfor tilbyder Grakom nu et gratis kursus til de virksomheder, der sælger til det offentlige Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

en 1. januar 2016 trådte Danmarks første udbudslov i kraft. Udbudsloven sætter rammerne for mere effektive indkøb til det offentlige, og den har derfor betydning for de af Grakoms medlemmer, der leverer til kommuner, regioner og staten.

Grakom forsøger at påvirke offentlige udbud, så de opfylder branchens interesser. Grakom bistår også i et vist omfang offentlige ordregivere.

Desuden er Grakom klageberettiget og kan føre klagesager over for offentlige myndigheder ved f.eks. overtrædelser af frister samt uklare kravs- og evalueringskriterier. »Derudover vil Grakom også kunne udfordre manglende konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver, som

D

| s. 52

efter lovgivningen skulle have været i udbud. Grakom kan dog ikke bistå medlemmer i konkrete sager, idet Grakom repræsenterer en flerhed af virksomheder, der afgiver tilbud på de samme udbud,« siger Grakoms chefjurist Christian Jensen.

På et gratis kursus vil Grakom give en introduktion til den nye lov og de væsentligste ændringer og nye muligheder bliver forklaret. »Alle, der ønsker at levere til det offentlige, bør kende de nye spilleregler for udbud. Derfor har Grakom engageret sig med et par af landets bedste advokater på området,« siger chefjurist Christian Jensen fra Grakom.

Målgruppen er alle virksomheder, der leverer til det offentlige.

KURSUS: DEN NYE UDBUDSLOV | Aarhus 17. maj kl. 14-17

| Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/udbud

| Kurset er gratis for medlemmer

www.grakom.dk

DELTAG I GRAKOMS KVALITETSNETVÆRK Mød op hos Grakom torsdag 19. maj og få svar på en masse af de spørgsmål, du måske går med som emballage- eller labelproducent. Vi har fokus på risikovurdering indenfor fødevareproduktion, og kvalitetsnetværket er en kærkommen mulighed for at møde kolleger fra branchen.

Læs mere på grakom.dk

FØLG GRAKOM PÅ LINKEDIN udk.nu/GrkLink

UDKOM april 2016

| s. 53

MENNESKER & MÆRKEDAGE XXXXXX Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

RUNDE DAGE

75 år

50 år

RIS, ROS, GOD IDE? Vi lytter!

70 år 6. maj: Direktør Flemming Damm, Randers. Fødselaren er bortrejst på dagen.

7. maj: Sekretariatsleder Citta Birch, Brancheforeningen for Reklameartikler, Næstved.

| s. 54

Baze A/S Horsens

Makers Pointe ApS Randers 26. maj: Direktør Finn Winther, Vordingborg.

udkom@grakom.dk

60 år 29. april: Bogtrykker og indehaver af Basis-Tryk, Frits Danielsen, Dronninglund.

Frits grundlagde virksomheden i 1983. Den har siden udviklet sig til en moderne virksomhed med kunder over hele Danmark med alle tænkelige moderne faciliteter og teknologi.

I 1985 grundlagdes Forlaget Nordpress, som udgiver bøger med fokus på psykologi, historie, undervisning og skønlitteratur.

Frits Danielsen er meget engageret og involverer sig gerne i bestyrelser, netværksgrupper, udvalg og diverse lokale foreninger.

Velkommen til følgende virksomheder:

Graphic Art Mangement ApS Glostrup

4. maj: Karin Langenberg, Sønderborg. Dagen markeres privat.

1. maj: Adm. direktør Kim Hansen, Dahetra a/s, Skanderborg.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

25-års jubilæum 1. maj: Afdelingschef for Grakoms miljø- og konsulentafdeling Carsten Bøg fejrer 25-års jubilæum. Carsten er uddannet fra Roskilde Universitetscenter i 1987 og fik efter arbejde hos flere private rådgivere ansættelse i GA. Carsten kom ind i den grafiske branche den 1. maj i 1991, helt præcist den dag GA blev etableret. Det var på et tidspunkt, hvor der herskede en udbredt opfattelse af den grafiske branche som en stærkt forurenende og farlig branche at arbejde i. Det var, næsten som det kendes i dag omkring myterne om tryksagen, et image, der lå et stykke fra virkeligheden.

Fik kortlagt branchen Teknologien og virksomhederne har forandret tidligere tiders virkelighed, men den nye virkelighed var bare ikke systematisk kortlagt og formidlet.

Carsten fik de første år igangsat en række kortlægningsprojekter, der dokumenterede et tidssvarende billede af den grafiske branche. Disse projekter blev startskuddet til, at GA hurtigt blev medlemmernes foretrukne rådgiver på miljø- og arbejdsmiljøområdet og samtidig også, at foreningen blev en helt central samarbejdspartner for blandt andet myndigheder og andre vigtige interessenter. Miljø- og konsulentafdelingens meritter strækker sig i dag over et bredt felt af opgaver for medlemmerne og et betydeligt antal udviklingsprojekter.

Har styrket Grakom Der har altid været en rød tråd i de projekter, der er gennemført med det klare formål, at resultaterne skulle føre til styrkelse af afdelingens kompetencer og dermed mere kvalificeret rådgivning til gavn for det enkelte medlem.

Eksempler på dette er udviklingen af Guide til miljøledelse, Guide til kvalitetsledelse, ClimateCalc, CSR-kodeks, Arbejdsmiljøhåndbogen, Guide til miljømærker og ikke mindst Grakoms FSC multi site og gruppeordningen for medlemmer. Det har i alle årene været gennemgående for Carstens arbejde og de initiativer, der igangsættes, at branchen og virksomhederne er i centrum, og afdelingens arbejde og rådgivning tydeligt skal afspejle, at medlemmerne ser foreningen som deres rådgiver.

Press Trading Denmark ApS Kolding ScanMould ApS Jyllinge

Velkommen til følgende personer: Konsulent Jacob Spring AlphaPrint ApS, Åbyhøj Founder Dorte Frandsen Baze A/S, Horsens Løsningschef, partner Martin Clausen Graphic Art Mangement ApS, Glostrup Flemming Olsen LF trykteam a/s, Rødby Indehaver Ole Sørensen On!Ad – grafisk bureau, Lystrup Administrationschef Dan Nielsen Press Trading Denmark ApS, Kolding Flemming Weinrich TrykPortalen ApS, Hvidovre

www.grakom.dk

Henrik Dencker General Manager - Salg & Marketing Tlf.: 99 42 13 69 / 41 64 13 69 E-mail: henrik.dencker@bs-printhouse.dk

Bo Zimmermann Grafisk konsulent Tlf.: 52 15 43 35 E-mail: bo.zimmermann@bs-printhouse.dk

René Munk Eliesen Teamleder - Produktion Tlf.: 99 42 15 88 / 52 15 15 88 E-mail: rene.eliesen@bs-printhouse.dk

Erik Bisgaard Døhr Workflow ansvarlig Tlf.: 99 42 45 21 / 52 15 45 21 E-mail: erik.dohr@bs-printhouse.dk

Kan du se lyset?

Vi er 22 engagerede medarbejdere med en maskinpark, der tillader os at sætte helt nye standarder.

Grafisk full-service af høj kvalitet. Vi kan håndtere hele den grafiske proces, fra idé og konceptudvikling til efterbehandling og distribution.

Vi har ekspertisen til at være din samarbejdspartner.

Anne-Mette Rask Projektleder - Beregner Tlf.: 99 42 39 76 / 52 15 39 76 E-mail: anne-mette.rask@bs-printhouse.dk

Jørgen Jensen Projektleder - Beregner Tlf.: 99 42 15 86 / 52 15 15 86 E-mail: jorgen.jensen@bs-printhouse.dk

Vores vision er at være i front rent teknologisk, og vores tekniske knowhow matcher ambitionen. Derfor er du i dialog med mennesker, der både er vidende, kreative og fagligt dygtige. Vi kommer gerne med bud på din næste opgave, der ligger i gråzonen mellem offset og print.

Vi kan som de eneste i landet tilbyde ægte offsetkvalitet i formatet 75 x 53 cm - oplag fra ét stk.

Levering til tiden er en selvfølge. Vi producerer i toholdsskift, så den midtjyske solopgang er ikke noget sjældent syn for os.

Hanne Villadsen Projektleder - Beregner Tlf.: 99 42 19 05 / 52 15 19 05 E-mail: hanne.villadsen@bs-printhouse.dk

Line Bluhme Borgvardt Projektleder - Beregner Tlf.: 99 42 36 90 / 30 85 36 90 E-mail: line.borgvardt@bs-printhouse.dk

Kontakt en af vores projektledere for et godt tilbud - vi leverer de fleste opgaver inden for 48 timer!

www.bs-printhouse.dk

Skarp, præcis og hurtig!

På fri fod i Ricohs showroom ...

Ligesom geparden adskiller vores vilddyr Pro™ C7100 sig fra andre i sin klasse.

Den er skarp, præcis og hurtig med en topfart på 90 farveprint i minuttet. Desuden har den en unik evne til at tilpasse sig forskellige forhold og udfordringer. Det ene øjeblik kan opgaven være print med hvid og klar toner fra det nye 5. farveværk – det næste bannerprint på op til 700 mm.

I vores nye showroom kan du på meget tæt hold opleve alle vores vilddyr og de nyeste teknologier inden for produktionsprint.

Vil du med på safari?

Book en demo! Kontakt os på 70 10 67 68, eller skriv til pp@ricoh.dk Se mere på ricoh.dk/new-dawn | s. 56

www.grakom.dk