Kommunikationsindustrien 1/2024

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

MEDIESTØTTE

30 mio. kroner til magasiner er fantastisk, men kravene til at få støtte flugter ikke virkeligheden s.20

Ny postlov presser kirkebladene

Fra 1. januar 2024 er der en helt ny situation på distributionsmarkedet, hvor både kirker og foreninger skal betale moms. Vil præster og frivillige blive nødt til selv at omdele magasinerne? Eller vil magasinerne lukke? Læs temaet inde i bladet

s.4 - 13

s. 6 Biskop:

Ny postlov kan få fatale konsekvenser for det danske samfund

s.10 Socialdemokratiets postordfører:

Vi har rejst bekymringen til transportministeren. Netop fordi vi er bekymrede for udgivelser, som ville blive ramt af momsen, og at det kunne koste livet for oplysende magasiner

s.14 GRAKOMs nye direktør: Jeg brænder for forretningsudvikling

s.16 Miljø

GRAKOMs FSC®-certificering og PEFCTM-certificering hjælper medlemmer med at indfri fremtidens lovkrav

s.20 Mediestøtte

Ikke fair, at der er et stringent krav om antal fastansatte for at få mediestøtte

NY POSTLOV

Biskop Henrik Stubkjær fra Viborg Stift, Socialdemokratiets postordfører Thomas Monberg og flere andre er blevet interviewet om den nye postlov.

Følg

’Vi vil klart foretrække, at man yder økonomisk kompensation, for hvis først blade lukker, er det umuligt at gå den anden vej igen.'

»Jeg kan ikke forstå, at vi i et land som vores ikke kan få posten til at fungere på en måde, så der er råd til at sende foreningsblade ud. Danmark er et foreningsland. Det er hele fundamentet for vores demokrati og for folkestyret.« Sådan siger biskop Henrik Stubkjær her i bladet som en kommentar til den nye postlov. Tilsvarende lyder det også fra HK Danmark og Jægerforbundet.

I GRAKOM har vi i de seneste måneder talt med mange politikere om den nye postaftale, og vi ved, at det på ingen måde var intentionen med postaftalen at stække foreningsdanmark. Det ændrer dog ikke ved, at det er en meget uheldig sideeffekt af en ellers god aftale, og lige nu er dette uløste problem kommet til at skygge for en ellers tiltrængt modernisering af postloven. Og der er mange, der rammes.

GRAKOM har sammen med andre organisationer og magasinudgivere flere gange råbt op om en økonomisk hjælpende hånd til foreningerne. Når nu staten ikke længere giver statsstøtte til PostNord, og der samtidig kommer øgede momsindtægter ind, fordi foreninger nu skal betale moms på distribution, må der være midler til – i hvert fald i en overgangsperiode – at hjælpe foreningsbladene igennem de hastigt gennemførte forandringer på distributionsmarkedet.

I et interview i dette blad siger Socialdemokratiets postordfører, Thomas Monberg, at han vil følge udviklingen tæt og være meget opmærksom på leveringssikkerheden og serviceniveauet. Det er vi selvfølgelig glade for, men vi vil klart foretrække, at man allerede nu yder en økonomisk kompensation, for hvis først blade går ned i frekvens eller helt lukker, som man også kan læse om her i bladet, så er det ikke nemt – hvis ikke umuligt – at gå den anden vej igen.

Du kan også møde Mediegruppen og ISCENE, som fortæller om deres forventninger til den nye pulje på 30 mio. årligt til publicistiske magasiner. Som alle andre hilser de magasinpuljen velkommen, men spørgsmålet er, om de kommer til at søge støtte. Der stilles nemlig krav om tre redaktionelle årsværk, og det krav er helt ude af trit med virkeligheden. Både Mediegruppen og ISCENE gør ligesom mange andre magasinudgivere stor brug af freelancere, men de må ikke tælles med. Paradokset kommer, når man gerne må tælle frivillige med i de tre årsværk, men altså ikke betalte freelancere. Det er selvfølgelig helt skævt og bør med det samme ændres til et krav om redaktionelle omkostninger. Og lad så udmøntningen rulle gang. Det er der hårdt brug for.

God læselyst!

s.14

s.16

s.20

s.4

Den

nye postlov kan koste livet for mange

magasiner

Den 1. januar 2024 blev postmarkedet liberaliseret. PostNords befordringspligt blev ophævet, og momsfritagelsen for magasinudgivere, der brugte PostNord, bortfaldt samtidig. Der er altså en helt ny situation på distributionsmarkedet, hvor foreninger på grund af øgede distributionsomkostninger kan blive nødt til at sende færre magasiner til deres medlemmer, eller måske endda kan blive tvunget til at stoppe med at udgive trykte magasiner.

’Fremover tror jeg, at vi kommer til selv at fordele dem til provsterne, og så må de dele dem videre ud. Det bliver uoverkommeligt for os at sende årsskriftet til alle modtagerne’

Henrik Stubkjær

Provst Henrik Stubkjær forestiller sig, at flere sogne måske fremover vil få frivillige til at gå rundt og omdele kirkebladet.

BISKOP

’Ny postlov kan få fatale konsekvenser for det danske samfund’

Biskop Henrik Stubkjær fra Viborg Stift modtager de fleste af de kirkeblade, der bliver produceret og sendt ud i hans eget stift. Og han udtaler stor bekymring for, at den netop vedtagne postlov kan få fatale konsekvenser, ikke bare for kirken, men for hele foreningsdanmark.

»Jeg modtog et kirkeblad forleden dag. Her havde menighedsrådet klistret en skrivelse på bagsiden, hvor der stod, at prisen for at sende bladet ud vil stige, og derfor bliver de nødt til at skære ned antallet. Så de ville gerne vide, om jeg fortsat ønskede at fortsætte med at modtage bladet. Jeg tror, at det bliver virkeligheden for mange magasiner og blade, at de nu får svært ved at fortsætte som hidtil.«

Henrik Stubkjær forestiller sig, at flere sogne måske fremover vil få frivillige til at gå rundt og omdele kirkebladet, men de steder, hvor det ikke kan lade sig gøre, er han bange for, at man stopper med at lave et kirkeblad, eller at det bliver elektronisk.

»Det vil især påvirke de ældre læsere. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt – og svært at forstå – at vi et land som vores ikke kan få posten til at fungere på en måde, så der er råd til at sende foreningsblade ud.«

Biskop Henrik Stubkjær fortsætter: »Danmark er et foreningsland. Det er hele fundamentet for vores demokrati og for folkestyret. Vi har et kæmpebredt engagement i hundredvis af foreninger, og her er kirken den største med 2000 sogne, der

FAKTA

Videbæk Bogtrykkeri er ejet af Strandbygaard. Her trykker man 110 titler kirkeblade og kirkelige magasiner for omkring 250 sogne under navnet Kirkebladet.nu.

Det bliver til ca. 400 udgivelser om året.

Ca. 70 pct. omdeles via PostNord og påvirkes af den nye postlov.

Til trods for prisstigninger på papir og porto de senere år har kirkerne overvejende holdt fast i at udsende deres blad. Men med den nye postlov er nogle nu gået ned i udgivelsesfrekvens, mens andre overvejer at gøre det, tvunget af den økonomiske konsekvens af den pålagte moms, lyder det fra trykkeriet.

har behov for at kommunikere. Og langt hovedparten har kirkeblade som den primære kommunikationsform.«

Også hos biskoppen selv får den nye postlov en konsekvens. Her sender man et årsskrift ud i omkring 1000 eksemplarer.

»Fremover tror jeg, at vi kommer til selv at fordele dem til provsterne, og så må de dele dem videre ud. Det bliver uoverkommeligt for os at sende årsskriftet til alle modtagerne.«

Vi bliver sårbare som samfund

»Foreningsdanmark er kittet det danske samfund. Det bliver forbundet med kommunikation, og det gør man nu mere eller mindre umuligt i mange sammenhænge. Det kan få konsekvenser, at vi begynder at svække det folkelige foreningsliv. Konsekvenser kan fx være en fremmedgørelse. Styrken vores samfund har været det folkelige foreningsliv, som har bundet os sammen og gjort os til et af de stærkeste samfund, hvor der er en høj grad af tillid. Hvis det svækkes, bliver vi som samfund sårbare,« slutter biskop Henrik Stubkjær.

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: Henrik Helms, Viborg Stift

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

DANMARKS JÆGERFORBUND

’Vi gik lidt i panik’ ’Vi er rystede’

»Vi er rystede over, at man på så kort tid og med så kort varsel fører en ny postaftale igennem, som har uoverskuelige konsekvenser for vores blade. Selvom vi er en stor biks, kan jeg ikke bare banke på hos bestyrelsen og bede om en million ekstra kroner. Hvis jeg har svært ved det i HK, så forestil dig de små foreninger, hvor bladet er omdrejningspunktet.«

Sådan siger leder af politik, kommunikation, uddannelse og fag HK Privat, Kirstine Baloti om den nye postlov, som fjernede befordringspligten fra PostNord og dertil fjernede magasinudgiveres momsfritagelse ifm. distribution. Hun fortsætter:

»Den nye postlov er besluttet af nogle, der er blevet blinde for, hvor mange i vores samfund der ikke er digitale. Og her taler vi ikke kun om ældre mennesker, men også om dem, der ikke arbejder ved computeren, om laboranter der bevæger sig rundt mellem kolber og laboratorieudstyr, travle tandklinikassistenter og kontoransatte, der ikke nødvendigvis har andet end en mobil derhjemme. Medlemmer, der er rigtig glade for deres blade på tryk. Og det kan også være nogle, der sidder ved en computer, men som, når de kommer hjem, foretrækker at få noget mellem hænderne, som de kan bladre i.«

Kirstine Baloti synes, at man ved at gøre det dyrere og sværere at sende trykt information til borgerne samtidig bevidst eller ubevidst flytter pengene over i udenlandske lommer:

»Vi mister en mulighed for at komme i folks postkasse, hvis vi dropper vores blad. Og så skal vi bruge en masse ressourcer på at få folk til at åbne vores information digitalt, og de penge ender tech-giganternes lommer. Er det bedre?«

Konsekvenserne af den nye postlov er hos HK Danmark, at man har lukket et trykt magasin ned, sat frekvensen ned på flere, et tredje bliver lukket i andet halvår, og endelig vil man prøve sig frem med annoncesalg, så man måske kan hente nogle af meromkostningerne til distribution hjem.

»Vi har ikke tidligere haft annoncer i alle vores magasiner. Det prøver vi nu for at se, om det kan give lidt indtægter.«

Samtidig har man stadig drøftelser om, hvad man gør på sigt, fortæller Kirstine Baloti:

»Problemet er, at vi ikke kan se en digital bladløsning, som giver de samme muligheder for at fortælle lange formater, som medlemmerne er glade for. Jeg er bekymret for, at vi hælder en direkte vej ind i folks postkasse ud med badevandet uden at have noget, vi kan sætte stedet. Vi ved jo, at langt hovedparten af vores nyhedsbreve bliver åbnet på mobil, så det visuelle og de dybdegående formater fungerer ikke. Det giver kæmpemæssige udfordringer.«

’Den nye postlov er besluttet af nogle, der er blevet blinde for, hvor mange i vores samfund der ikke er digitale’

Kirsten Baloti

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

OM HK

HK Privat har ca. 110.000 medlemmer og udkommer med følgende magasiner:

Samdata:

Er lukket. Oplag: 17.000

Laboranterne:

Nedsætter frekvensen.

Oplag: 10.000

HK Privat-bladet:

Begynder at sælge annoncer: Oplag: 78.000

»Vi gik lidt i panik, da vi blev bekendt med lovforslaget til postloven, det kan jeg vist godt sige.«

Sådan starter kommunikationschef i Danmarks Jægerforbund, Joan Brønnum Kvist, da jeg spørger ind til, hvad de har ændret, nu hvor Jægerforbundet ikke længere har momsfritagelse for distribution af sine magasiner. Og panikken, kan man godt sige, viste sig at være berettiget. Det ville nemlig komme til at koste Danmarks Jægerforbund 1,2 mio. kr. ekstra at sende foreningens magasin ud i år, hvis der ikke blev foretaget store ændringer. Postloven blev vedtaget ved udgangen af november, og det gav ifølge Joan Brønnum Kvist meget kort tid til at tage en beslutning »Vi blev nødt til at tage en beslutning, før vi vidste, om loven blev endeligt vedtaget, for vi kunne jo ikke vente, når lovens vedtagelse var så tæt på implementeringen, og vi kører med et meget stramt budget.«

Hun fortsætter: »Vi har i mere end 30 år udkommet hver måned – bortset fra juli. Vi ved, at vores blad er en af de vigtigste årsager til, at man er medlem. Jeg har arbejdet her i mange år, og jeg ved også, at det er ekstremt vigtigt for jægerne, at deres blad ligger postkassen. Ikke andre steder. Og til tiden.«

Årsagen til, at det er så vigtigt lige for jægere, at deres blad ikke stikker halvt ud af postkassen eller ligger på måtten foran en aflåst dør, er, at jægere ofte har skydevåben liggende, og derfor vil de ikke have, at andre skal kunne se, at der bor en jæger, forklarer Joan Brønnum Kvist. Derfor har man valgt at beholde den nuværende leverandør trods øgede priser og nu også moms, men til gengæld har man skåret to udgivelser væk.

»Vi ville i det mindste gerne have haft en længere periode frem til, at loven blev implementeret, fra den blev vedtaget. Det var meget kort tid at navigere i.«

Det perfekte l�nsystem til dig som er medlem af Grakom

Hos ProLøn er det simpelt og nemt, at administrere løn med vores brugervenlige lønsystem. Som medlem af Grakom får du mange fordele ved at bruge ProLøn:

• 100% brugervenlighed. Vores lønsystem er designet til at gøre din hverdag nemmere

• Danmarks bedste lønsupport. Når du er kunde hos os har du adgang til vores gratis support

• Mulighed for indberetning til DA/LO udviklingsfonden

OM JÆGERFORBUNDET

Danmarks Jægerforbund 93.000 medlemmer

Udgiver fra i år magasinet Jæger ni gange om året i 72.000 eksemplarer

Det skal være nemt at lave l�n!

At skifte lønsystem er nemt og vi hjælper dig godt igang. Læs mere på www.proloen.dk

SOCIALDEMOKRATIETS

POSTORDFØRER

’Vi har rejst bekymringen til transportministeren. Netop fordi vi er bekymrede for udgivelser, som ville blive ramt af momsen, og at det kunne koste livet for oplysende magasiner.’

GRAKOM har interviewet Socialdemokratiets postordfører, Thomas Monberg, om den nye postaftale. Han er selv uddannet trykker, og har arbejdet 25 år i den grafiske branche. Heraf fem år som tillidsmand. Blandt andet er han uddannet hos Schurpack i Horsens. Med sin grafiske baggrund er han en af dem, der forstår magasinudgivernes bekymringer, da han kender branchen godt.

Thomas Monberg, hvorfor er Socialdemokratiet gået med til at liberalisere postloven, herunder at fjerne momsfritagelsen på befordring af magasiner?

»Socialdemokratiet er gået med i aftalen, fordi vi kunne se, at brevmarkedet er faldet rigtig meget. Fra år 2000 og til nu er der kun omkring 10 pct. tilbage af markedet. Så udfordringen var, om staten fortsat skulle støtte en befordringspligt med det marked.«

Hvad tænker du om, at flere foreninger og magasinudgivere rammes af, at de nu skal til at betale moms på distribution af deres magasinudgivelser? Mange af dem siger, at de frygter en højere pris på distribution og en anden kvalitet af distributionen end tidligere.

»Vi har faktisk rejst bekymringen til transportministeren. Netop fordi vi er bekymrede for udgivelser, som ville blive ramt af momsen, og at det kunne koste livet for oplysende magasiner.«

I lyset af den meget hastige implementering af postaftalen har blandt andre GRAKOM

’Jeg er med på, at nogle magasiner vil begynde at sende ud digitalt eller helt droppe at udgive magasiner. Den bekymring anerkender jeg som tidligere grafisk trykker.’

Thomas Monberg

anerkender jeg som tidligere grafisk trykker. Vi må se, hvordan det går. Jeg vil følge det meget tæt og så kigge på mulighederne, hvis konsekvenserne bliver voldsomme.«

Hvilke muligheder er der?

»Der er bl.a. aftalt et tremåneders eftersyn her det første år, hvor vi får en rapport. Der vil jeg fx være meget opmærksom på leveringssikkerheden og serviceniveauet hele landet.«

Thomas Monberg tilføjer, at man også hos Socialdemokratiet har haft stort fokus på, at alle borgere i Danmark skal have mulighed for at sende og modtage post, lige meget hvor i landet de bor.

»Og det skal selvfølgelig være til samme pris og med samme leveringssikkerhed,« siger Thomas Monberg.

foreslået, at man giver en kompensation til de magasinudgivere, der bliver ramt. Evt. som en overgangsordning over nogle år. Ifølge Thomas Monberg er det svært at gøre nu, men han har bragt forslaget på bane.

’Jeg har set forslaget om kompensation fra flere organisationer, herunder GRAKOM – også evt. kompensation i en overgangsordning’

Thomas Monberg

»Jeg har set forslaget om kompensation fra flere organisationer, herunder GRAKOM – også evt. kompensation i en overgangsordning. Jeg har også arbejdet videre med forslaget og vendt muligheden med andre. Men der er desværre frygt for, at hvis man giver støtte eller økonomisk kompensation fra starten, så vil priserne på distribution ikke finde sit naturlige leje.«

Thomas Monberg er dog godt klar over, at den nye postlov vil få konsekvenser for nogle foreningers udsendelse af trykte magasiner: »Jeg er med på, at nogle magasiner vil begynde at sende ud digitalt eller helt droppe at udgive magasiner. Den bekymring

FAKTA

Thomas Monberg er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og postordfører.

Han er uddannet grafisk trykker hos Schurpack og har arbejdet i flere grafiske virksomheder. Thomas Monberg har været medlem af byrådet i Horsens kommune i en årrække og har siden 2022 været medlem af Folketinget.

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: DAO

’Vi er ikke interesseret i et prischok, men priserne kan stige over tid’

»Vi er selvfølgelig glade for, at befordringspligten er bortfaldet, for det har vi kæmpet for i 20 år. Nu kan vi konkurrere på lige vilkår. Når det er sagt, så synes vi, at det er ærgerligt, at politikerne ikke har givet en momskompensation, om ikke andet, så i en overgangsordning,« siger DAOs adm. direktør, Hans Peter Nissen.

Hans Peter Nissen tilføjer, at hvis der ikke bliver givet nogen form for støtte, er han bange for, at det betyder nogle magasiners endeligt.

»Magasinudgiverne var blevet stillet en overgangsordning udsigt. Selvfølgelig skal der betales moms, nu hvor befordringspligten er forsvundet, men uden kompensation kan vi godt risikere, at nogle magasiner mister livet.«

DAO har fået en del forespørgsler fra nye kunder, men man har også obser-

veret, at der allerede er flere magasiner, der har tilkendegivet, at de lukker.

»Vi har fået 40 pct. flere henvendelser i januar i år forhold til januar sidste år. Men vi har desværre også set, at flere skærer i frekvensen eller helt stopper med at udgive magasiner. Vi har selv haft et par kunder, der har lukket deres magasiner ned.«

Hidtil har man hos DAO ikke haft nogen fast prisliste for magasiner, men har forhandlet priserne individuelt. Fremadrettet vil man skifte til en egentlig prisliste, så alle betaler det samme for samme ydelse, og det betyder, at priserne vil blive billigere for nogle kunder, men dyrere for andre kunder, siger Hans Peter Nissen.

»Der kan være nogle kunder, som det bliver dyrere for. Og selvom vi vil tage hensyn til vores kunder og ikke vil lade prisen stige voldsomt med det

samme, så vil prisen blive udjævnet over tid og dermed blive dyrere. Det betyder ikke, at det vil blive dyrere for alle, men det bliver det for nogle.«

Hans Peter Nissen tilføjer, at nogle af DAOs kunder ikke kan afløfte moms, og derfor har de fået en særrabat.

»Fremover bliver de priser ensrettet over tid. Afhængigt af markedsforholdene vil priserne nok blive dyrere over de næste to-tre år.«

Kan jeres kunder være trygge i forhold til leveringskvaliteten?

»Vi har en høj leveringskvalitet, såvel for leveringstid som leveringssikkerhed, men vi kan altid gøre det endnu bedre, og vi udvikler på vores elektroniske systemer, som både kontrollerer adresserne for at være korrekte og sikrer, at budene swiper med korrekt GPS-koordinat og tidspunkt. Det har elimineret de fleste af de fejl, vi tidligere så.«

OM DAO

dao (Dansk Avis Omdeling A/S) blev etableret 2007 og er ejet af JP/ Politikens Hus (51%) JFM (32%) og Berlingske Media (17%). dao blev i 2022 fusioneret med Bladkompagniet (etableret i 1920) som nu hedder ”dao distribution øst A/S. dao beskæftiger ca 300 medarbejdere på kontorer, depoter og terminaler og derudover ca. 1300 distributionsmedarbejdere (omdelere og chauffører.)

Hans Peter Nissen har været adm. direktør dao siden august 2022.

’Vi har et meget attraktivt tilbud for magasin-postkunder’ ’Markedet bliver mindre, men vi forsøger at fastholde vores markedsandel’

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

»Jeg tror, at nogle foreninger overvejer at skære i deres udgivelser, og det er ærgerligt. Jeg ved, at vi kan tilbyde foreningerne en attraktiv pris, så flere af dem kan udkomme så ofte, som de plejer. Jeg er sikker på at modtagerne ikke ønsker færre udgivelser – tværtimod.«

Sådan siger adm. direktør FK Distribution, Andreas Hald, som reaktion på, at befordringspligten for PostNord er fjernet, og at der samtidig nu skal moms på distributionen af magasiner.

Hos FK Distribution har man mærket en øget interesse for virksomhedens produkter, og Andreas Hald mener, at man kan tilbyde et godt produkt til en konkurrencedygtig pris, selvom der nok vil være enkelte kunder, som ikke lige umiddelbart passer ind.

»Vi omdeler i adresserede omslag, fordi det sikrer en god omdelingskvalitet. Det betyder, at vi uden problemer kan omdele medlemsblade, hvor vi får en adressefil, og så sætter vi omslag på med adresse, hvilket er med til at sikre en høj kvalitet,« siger Andreas Hald. Han fortsætter: »Vi har en volumenforretning, og det er også derfor, vi har en meget konkurrencedygtig pris. Det betyder samtidig, at vi har visse krav og ønsker til produktet, men vi vil gå langt for at møde kundens behov. Sidste år oplevede vi en volumenvækst på 78 pct. inden for magasinpost.«

Kan jeres kunder være trygge i forhold til leveringskvaliteten?

»Vores omdelere er primært unge. Vi er faktisk Danmarks største ungearbejdsplads, og det er vi stolte af. Vi beskæftiger omkring 15 pct. af en årgang. Vores model går ud på, at vi distribuerer én gang om ugen

i hele landet. Det er som regel ikke noget problem for magasinkunder, men vi kan ikke have et dag-til-dag brevprodukt.«

I forhold til leveringskvaliteten uddyber Andreas Hald: »Vi arbejder meget med vores kvalitet. Vi omdeler over 1 mia. tryksager om året, og vores kvalitetsmål ligger generelt på 95 pct. og højere endnu på magasinpost. Vi har et fintmasket net, og der bliver fulgt op på alle omdelere. Skulle der være nogle steder, hvor der ikke er blevet leveret, så genleverer vi uden ekstrabetaling. En af de unikke fordele ved at bruge FK, som vores kunder altid nævner, er vores personlige kundeservice, hvor alle kunder får en kontaktperson tildelt, så de altid kan få hurtig hjælp af en person, som kender netop dem og deres behov.«

»Min overskrift er uændret service i 2024.« Sådan starter direktør for brevforretningen i PostNord, Michael Frølich, da han skal fortælle, hvad der sker for magasindistributionen, nu hvor PostNord har mistet befordringspligten og dermed økonomisk kompensation for samme.

Der er ikke noget krav om leveringskvalitet i den nye lov, men i PostNord har man en ambition om mere end 95 pct. rettidig levering, og det leverer de, fortæller Michael Frølich:

»For os er det enormt vigtigt, at vi holder fast i vores gode kvalitet og femdages-ugen, som er vores kerneprodukt. Derfor bruger vi også en del energi og ressourcer på at opgøre vores kvalitet så troværdigt som muligt. Det gør vi, fordi vi mener, det er altafgørende, at vores kunder kan stole på opgørelsen af den kvalitet, vi leverer.«

Priserne på magasinpost er i år steget i takt med inflationen, men det er ifølge Michael Frølich sket uafhængigt af den nye postlov.

En konsekvens af den nye postlov er dog, at det bliver dyrere for fx foreninger, der ikke kan afløfte momsen, som fra år bliver pålagt PostNords priser.

»Vi bliver ikke de billigste, og derfor er det også vigtigt for os, at vi har en god kvalitet, som vores kunder kan regne med,« siger Michael Frølich.

På spørgsmålet om, hvorvidt Michael Frølich tror, at markedet vil ændre sig på baggrund af den nye postlov, svarer han:

OM FK DISTRIBUTION

Beskæftiger sig med landsdækkende distribution af adresseløse forsendelser, ugeaviser og magasinpost.

Datterselskab til North Media, der også ejer SDR, Ofir, Boligportal, Bostadsportal.se og Bekey.

420 medarbejdere i Taastrup, Tilst, Esbjerg og Svendborg.

Ca. 10.000 omdelere hele landet

Andreas Hald har været adm. direktør siden maj 2023.

»Det bekymrer os naturligvis, om man med den nye postlov risikerer, at markedet for magasinpost bliver mindre, fordi der samlet set bliver færre magasinudgivelser. Vi har haft flere kunder, der siger, at de vil sænke frekvensen, så vi forecaster med et mængdefald. Men vi vil opretholde vores kvalitet og vores koncept for at fastholde vores markedsandel.«

’Vi bliver ikke de billigste, og derfor er det også vigtigt for os, at vi har en god kvalitet, som vores kunder kan regne med.’

Michael Frølich

Jeg brænder for forretningsudvikling

»Det at drive forretning ligger i blodet på mig. Jeg brænder for virksomheders udvikling, deres vækstmuligheder og deres rammevilkår.«

Ordene kommer fra Carina Christensen, der tiltrådte som adm. direktør i GRAKOM den 1. oktober.

For at komme lidt nærmere på, hvad hun bringer med sig ind i jobbet som administrerende direktør, og hvordan hun har oplevet branchen sin første tid, har vi sat hende stævne her starten af det nye år, hvor hun har haft nogle måneder i stolen.

Carina Christensen kommer fra en stilling som adm. direktør i ITD, hvor hun fra januar 2017 stod i spidsen for brancheorganisationen for den danske vejtransport med over 700 medlemsvirksomheder og store kommercielle datterselskaber.

Carina Christensen er oprindeligt vokset op i en familieejet virksomhed, Rugballe Møbelfabrik A/S, der lå i Middelfart, hvor hun også selv bor. Hun overtog virksomheden efter sin far efter et løbende generationsskifte og drev møbelfabrikken i en længere årrække sideløbende med en politisk karriere.

»Forretningsudvikling og virksomhedsdrift ligger i mit DNA. Jeg er vokset op på en møbelfabrik, som min far

startede op, og som jeg senere overtog. Derfor kender jeg også hjemmefra til de krav og forventninger, man som virksomhed har til sin brancheorganisation – udover at jeg i mange år har arbejdet som branchedirektør. For mig er det afgørende, at vi i GRAKOM skal kunne yde topkvalificeret og relevant rådgivning til vores medlemmer hver eneste dag, vi skal kunne udvikle og inspirere vores medlemsvirksomheder og deres medarbejdere, og vi skal tilbyde dem et relevant og stærkt netværk«, siger Carina Christensen.

Fra 2001 til 2011 sad Carina Christensen i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. I alle årene var hun partiets erhvervsordfører – undtaget perioden 2006 til 2010, hvor hun var minister.

»Det er virksomheder og virksomhedsudvikling, som jeg brænder for og gerne vil arbejde med. Det var præcis det samme i min tid på Christiansborg, hvor jeg var erhvervsordfører, og hvor jeg satte en ære at arbejde for at skabe gode rammevilkår og at gøre livet lettere for danske virksomheder«.

Oktober 2023: Adm. direktør i GRAKOMKommunikationsindustrien

2017 – 2022: Adm. direktør/ Group CEO ITD; brancheorganisation for den danske vejgodstransport med ca.

700 medlemsvirksomheder og store kommercielle datterselskaber, FDE A/S og Vialtis.

2015 – 2017: Direktør Nordic Innovation (Oslo) under Nordisk Ministerråd med ansvar for nordisk samarbejde inden for erhvervspolitik og innovation.

2012 – 2015: Direktør UdviklingVejen; erhvervsorganisation Vejen Kommune med ca. 500 medlemsvirksomheder fra forskellige brancher.

2008-2010: Kulturminister

2007-2008: Transportminister

2006-2007: Familie- og forbrugerminister

2001 – 2011: Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti; erhvervsordfører

2001 – 2014: Direktør og indehaver - Rugballe Møbelfabrik A/S

1999-2001: Produktudvikler Rugballe Møbelfabrik A/S

Uddannelse: Cand. Negot fra Syddansk Universitet 1999

’Det er meget vigtigt for mig, at alle vores services og ydelser er skarpe og relevante for eksisterende og nye medlemmer.’

vores medlemsvirksomheder er vækstorienterede, omstillingsparate og fremadskuende. De ved, at tingene går stærkt, og at de skal stå tidligt op for at følge med. Ingen læner sig tilbage. Alle ser frem, udvikler sig løbende og vil gerne levere det bedste til kunderne.«

Carina Christensen fortæller, at hun er meget positiv over for branchens tilgang til markedet.

»Jeg kan rigtigt godt lide, at man griber mulighederne og finder en plads på den bane, der hele tiden ændrer sig. Der er parathed til forandringer og stor nysgerrighed over for ny teknologi. Jeg har ikke mødt nogen, der ikke forholder sig til den nye teknologi.«

Hvad har ellers slået dig, når du har været rundt hos medlemmerne?

Den første tid hos GRAKOM har Carina Christensen brugt på at lære kommunikationsindustrien grundigt at kende ved at besøge medlemmer og samarbejdspartnere.

»Fra min tid i ITD kender jeg rigtig meget til at drive en effektiv og professionel brancheorganisation. Nu handler det for mig om at få vilkårene og situationen for vores medlemmer kommunikationsindustrien helt ind under huden. Det er meget vigtigt for mig, at alle vores services og ydelser er skarpe og relevante for eksisterende og nye medlemmer. Det kræver, at vi er tæt på vores medlemmer og ved præcis, hvor skoen trykker hos dem, og hvor de er på vej hen”.

Hvad har du taget med dig fra de besøg og møder, du har haft med medlemmerne indtil videre?

»Jeg har haft nogle særdeles gode møder med mange medlemmer i de første måneder, og alle har taget virkelig godt imod mig og udvist stor åbenhed og tillid. Det er jeg meget glad og taknemmelig for. Jeg oplever generelt, at

»ESG fylder meget hos mange af vores medlemmer, og det glæder mig meget at erfare, at vi i GRAKOM er særdeles stærke på hele ESG-området. Arbejdsret, markedsføringsloven, kunstig intelligens og datasikkerhed er andre temaer, der også fylder. Alt det skal vi klart have blik for og viden om, så vi kan byde ind og støtte her også.«

Carina Christensen tilføjer: »Og så glæder det mig at se, at vores medlemmer er gode til deres forretning og håndværk. De er gode købmænd og er optaget af at udvikle sig og drive en effektiv forretning.«

Er der andet, du gerne vil fremhæve fra dine første måneder hos GRAKOM?

»Ja, jeg vil klart gerne fremhæve medarbejderne GRAKOM. Det er en stor glæde at konstatere, at vi har så stærkt et hold Odense. Vi har nogle virkelig kvalificerede og driftige medarbejdere, der altid står klar til at bistå medlemmerne.«

’For mig er det afgørende, at vi i GRAKOM skal kunne yde topkvalificeret og relevant rådgivning til vores medlemmer hver eneste dag.’

Af:

GRAKOMs FSC®-certificering og

PEFCTM-certificering hjælper medlemmer med at indfri

fremtidens lovkrav

Kravene til virksomheders rapportering af miljø- og klimadata når nye højder, når vi nu går ind i det første år, hvor EU's direktiv til CSR-rapportering for virksomheder træder i kraft.

Selv om direktivet kun direkte berører større virksomheder i første omgang, så vil stort set alle komme til at opleve krav til levering af dokumentation og data i forhold til relevante miljø- og klimaforhold. Når det kommer til tryksager, label-, emballage- og signprodukter, så vil netop dokumentation for sporbarhed af de substrater, der indgår i produkterne, være særlig relevant. GRAKOM oplever også fortsat en stigende efterspørgsel på rådgivning om FSC-certificeringer. Især GRAKOMs gruppecertificering er efterspurgt af virksomheder, der producerer eller sælger produkter, der er træfiber-baserede, siger GRAKOMs rådgivningschef, Per Kaae Hansen:

»Vi oplever, at virksomhederne lægger vægt på de fordele, som en FSC- eller PEFC-gruppecertificering via GRAKOM medfører. Fordelene er bl.a. mindre administration, væsentlige økonomiske besparelser, og det at virksomheden får en personlig konsulent tilknyttet, som også kan rådgive om forhold som arbejdsmiljø mv.«

’Fordelene er mindre administration, væsentlige økonomiske besparelser, og en personlig konsulent tilknyttet, som også kan rådgive om forhold som arbejdsmiljø mv.’

Per Kaae Hansen

From Grafisk var en af de første, der kom med i GRAKOMs FSC-gruppeordning

Knap 60 virksomheder er i dag medlem af en af GRAKOMs FSC og PEFC-ordninger.

Foldingbox meldte sig ind i GRAKOMs

Ønsker din virksomhed at kunne producere og/eller levere FSC- eller PEFC-certificerede produkter, eller ønsker du uddybende forklaring om FSC eller PEFC, så kontakt en af GRAKOMs konsulenter i ESG-afdelingen

ESG-rådgiver

FSC-gruppeordning, lige efter virksomheden blev etableret

»Det er både nemmere og billigere,« siger Christian Bach Jacobsen til spørgsmålet om, hvorfor de har meldt sig ind GRAKOMs FSCgruppeordning.

Christian Bach Jacobsen: »Det er et tydeligt krav ikke bare fra vores kunders side, men også fra deres kunder. Dvs. detailleddet. De insisterer på, at de kun vil have FSC-certificeret papir og karton.«

Foldingbox blev etableret 2022 og fandt hurtigt ud af, at det godt kunne betale sig at være medlem af GRAKOMs ordning.

GRAKOMs FSC- og PEFC-rådgivning er for alle medlemmer, men som FSC-reglerne er nu, er det kun virksomheder med op til 15 ansatte, der kan blive medlem af GRAKOMs FSC-gruppeordning.

»Det er rigtig ærgerligt for de større virksomheder, fordi det er en optimal løsning, fordi de virksomheder der er med gruppeordningen oplever, at der altid er styr på ajourføring af procedurer og klargøring af dokumentation til audit og dermed også kvaliteten af FSC-sporbarheden i sig selv,« siger Per Kaae Hansen.

GRAKOM har dog også etableret en særlig serviceordning for virksomheder med flere end 15 ansatte, hvor det enkelte medlem opnår de samme rådgivningsfordele som i gruppeordningen.

Som et af de første medlemmer af GRAKOMs FSC-gruppeordning, da den startede for omkring ti år siden, fremhæver direktør Tommy Sørensen fra From Grafisk især to fordele ved at være med i ordningen:

»For det første er det økonomisk den billigste måde at være FSC-certificeret, når vi ikke er større, end vi er. For det andet slipper vi for at tage os af certificering og godkendelse. Det ordner GRAKOM. Vi får altid god hjælp og sparring fra GRAKOMs miljøkonsulenter, og det er let lige at ringe til en af dem, så vi er sikre på, at vi ikke gør noget forkert.«

’Vi får altid god hjælp og sparring fra GRAKOMs miljøkonsulenter.’

Jette Clausen Poulsen 60 20 84 11/jcp@ grakom.dk

ESG-rådgiver Sacha Erhardtsen

93 40 09 49 se@grakom.dk

Rådgivningschef

Per Kaae Hansen

27 11 24 14 pkh@grakom.dk

»Vi har oplevet at få filer på tryksager fra kunder, hvor de selv havde sat FSC på og selv fundet et logo, og det duer jo ikke. Med ordningen får vi en godkendelse hver gang fra GRAKOM på, at det hele er i orden. Det er nemt, og det er billigt. Det er helt klart en gevinst for os at være med i GRAKOMs FSC-gruppeordning,« siger Christian Bach Jacobsen.

’Med ordningen får vi en godkendelse hver gang fra GRAKOM på, at det hele er i orden.’

Christian Bach Jacobsen

Tommy Sørensen

Nordlid

hjælper virksomheder med sammenhængende kundeoplevelser

Forbrugerne forventer, at de virksomheder, de handler hos, kender dem så godt, at de både får skræddersyet information og skræddersyede produkter.

De forventninger er kun blevet større, og det betyder, at kunderejsen skal sidde lige skabet, ellers forsvinder forbrugerne igen.

»Forbrugerne har dag helt enorme forventninger til den kundeoplevelse, de mødes af hos de brands, de handler hos. Og det betyder, at vores go-to-market-model som bureau har ændret sig markant de seneste 24-36 måneder,« siger Lasse Nygaard.

Han er CEO CX-bureauet Nordlid. CX står for customer experience, og bureauet hjælper virksomheder med at skabe sammenhængende kundeoplevelser.

Når forbrugerne forventer at være lige så kendt hos virksomheden, som de er i deres

egen familie, stiller det meget store krav til alle afdelinger i en virksomhed, og det er netop her, at Lasse Nygaard kan mærke en markant ændring i den måde, bureauet samarbejder med sine kunder på.

Virksomheder investerer i sammenhængende kundeoplevelser 'gamle dage' var det marketingafdelingen, der var Nordlids primære kunde. dag er det nærmest alle afdelinger, bureauet har kontakt med, og det er svært at vide, hvor det er mest hensigtsmæssigt at sælge sine bureauydelser ind, siger Lasse Nygaard: »Kunderejsen foregår i alle afdelinger i dag. Det er ikke længere marketing, der alene sidder med ansvaret. Vi har kontakt med både marketing, kundeservice og IT. Faktisk især IT, fordi en sammenhængende kundeoplevelse kun kan lade sig gøre, hvis vi aktiverer al den data, som vores kunder i mange år har spenderet millioner af kroner i at opsamle.«

Lasse Nygaard uddyber: »I virksomhedens afdelinger har man forskellige interesser og KPI’er. Kundeservicechefen tænker på ventetiden telefonen, Ecommerce har man indkøbskurven og konvertering som KPI’er, og i IT-afdelingen handler det måske om oppetid og konkrete usecases. Det betyder, at vi tit agerer på tværs i virksomheden, hjælper med at få de forskellige afdelinger til at forstå hinandens udfordringer og med at forstå forbrugerne, så virksomheden samles omkring kundeoplevelsen, mere end om, hvilket system det handler om.« Virksomhederne er dog godt klar over, at kundeoplevelsen skaber konkurrencemæssige fordele. Sammenhængende kundeoplevelser er derfor ofte en del af virksomhedens strategi, og det er meget naturligt, mener Lasse Nygaard.

»Det er veldokumenteret, at forbrugerne forlader butikken, hvis de har haft en dårlig kundeoplevelse, og det samme gælder modsat. En sublim kundeoplevelse er ligeledes med til at øge loyalitet og derved livstidsværdien af den enkelte kunde. Barren er sat ekstremt højt, og derfor investerer virksomhederne også det. Men fordi kundeoplevelsen går på tværs, er det en udfordring i virksomheden, hvem der ejer kundeoplevelsen.«

Han fortsætter: »Mange virksomheder struggler med at få især IT og marketing til at tale samme sprog. Det stiller også krav til os som bureau til at hjælpe med at binde tingene sammen for virksomhederne.«

Vores medarbejdere skal være mere som management-konsulenter Nordlids ændrede måde at arbejde med kunderne på har betydet, at man inden for de seneste par år har ændret kompetencerne på bureauet.

KORT OM BUREAUET

Nordlid arbejder med kunderejsen for virksomheder som bl.a. Danske Spil, Arbejdernes Landsbank, Købstædernes Forsikring, Vestforbrændingen, Energistyrelsen og har gjort det i langt over 10 år. Først som Increase og siden - efter en fusion med Relationshuset Gekko - under navnet Nordlid.

Bureauet har 38 medarbejdere og har kontor på Vesterbrogade i København.

nordlid.com

»Flere af vores medarbejdere har dag en langt bredere forståelse af, hvad det kræver at lave sammenhængende kundeoplevelser. De skal være specialister med en generel bred forståelse og ikke bare specialister. Og de skal have viden om både kreativitet og data. Kort sagt skal de være mere rådgivende og mere som management-konsulenter,« siger Lasse Nygaard.

Har det ændret på jeres new bizz-arbejde?

»På eksisterende kunder har det åbnet for mange flere forskellige opgaver. På nye kunder har det betydet, at vi større grad skal finde den rette person at tale med. Det er væsentlig mere komplekst, end det historisk har været. Men vi har nu opbygget en masse erfaringer, som jeg tror, giver os et konkurrencemæssigt forspring.«

Netværk giver bureauet god indsigt og gode kontakter

Som en konsekvens af den komplekse indgang til nye kunder har Nordlid etableret et CX-netværk for at få

’Det er veldokumenteret, at forbrugerne forlader butikken, hvis de har haft en dårlig kundeoplevelse.’

Lasse Nygaard

kontakt til de personer hos virksomhederne, der arbejder med kundeoplevelser.

»Vi er oppe på 70 medlemmer vores netværk, hvor vi tilbyder faglig sparring og idéudveksling. Netværket mødes her fem gange årligt, hvor udfordringerne med at arbejde med sammenhængende kundeoplevelser drøftes, og det er meget inspirerende for alle. Derudover får vi en god indsigt fra dem, der arbejder med kundeoplevelser de forskellige virksomheder,« siger Lasse Nygaard.

Det er ikke kun netværk sammen med potentielle kunder, som Nordlid har gavn af. For nylig meldt man sig ind i Creative Club. Baggrunden for det forklarer Lasse Nygaard her:

»Det var faktisk en ren cost/benefit-analyse, hvor vi har regnet på, at vi får meget mere ud af vores medlemskab med Creative Club, end vi betaler for. Vi kan naturligvis få juridisk bistand, men Creative Club har også en stor afdeling med ESG-specialister. Og vi er selv i gang med en større ESG-strategiproces, så dem kommer vi helt sikkert til at gøre brug af. Samtidig har jeg fx været med til Creative Clubs bureaulederseminar, og jeg og andre på bureauet kommer helt sikkert til at deltage i flere af de mange arrangementer foreningen.«

Ikke fair, at der er et stringent krav om antal fastansatte for at få mediestøtte

Det er et kæmpeløft til magasinbranchen, at der er lavet en pulje til magasiner på 30 mio. kr. Men branchen er ikke helt tilfreds med de rigide krav.

Det var en tilfreds magasinbranche, da der blev indgået en medieaftale med en ny magasinpulje på 30 mio. kr. Også hos GRAKOM var man meget tilfreds, for man har i mange år arbejdet sammen med andre organisationer på at stille magasinerne på lige fod med øvrige digitale medier på momsområdet.

Ingen roser uden torne. Og det er en meget stor torn, at kravene til at kunne søge magasinpuljen ikke flugter med virkeligheden hos flere magasinudgivere.

Virkeligheden er nemlig, at man høj grad bruger freelancere som skribenter, og derfor rammer kravet om tre redaktionelle årsværk helt skævt, som GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen har formuleret det i et debatindlæg.

Hendes argument er, at artiklerne i magasiner typisk bliver skrevet af skribenter, der har en faglig indsigt stoffet, og som derfor kan have deres hovedbeskæftigelse andetsteds end på magasinets redaktion.

Hos Mediegruppen i Vejle, hvor man bl.a. udgiver magasinet Helse, bruger man også freelancere.

»Vi har en redaktionsgruppe, bestående af dygtige faglige folk fra Lægeforeningen, der sætter retningen for magasinet, og vi bruger også en del freelancere. Det er dyrt at have fastansatte. Og med det svigtende annoncemarked som den helt store udfordring, så skal der ikke meget til at rykke båden.«

’Det handler vel mere om, hvad der kommer ud i mediet, end hvilken kontrakt man har med dem, der skriver.’

Jacob Ejs

Her kommer man til at kigge på organisationen, så man kan søge mediestøtte, fortæller adm. direktør Jacob Ejs:

»Vi holder skindet på næsen, men heller ikke mere. Midler fra mediestøttepuljen vil klart give et skub i den rigtige retning. Vi oplever heldigvis et godt engagement og en god opbakning fra læserne. Helse har et virkeligt godt kendskab. Men der er en stor udfordring i det faldende annoncemarked.«

Han tilføjer: »Men jeg synes ikke, at det er fair, at der er et stringent krav om antal fastansatte. Det er lidt gammeldags at kigge sådan på det. Verden er en anden i dag, og det handler vel mere om, hvad der kommer ud i mediet, end hvilken kontrakt man har med dem, der skriver.«

Når det er sagt, så vil man hos Mediegruppen indrette sig, så man lever op til kravene.

»Vi tænker, at det godt kunne være Helses tur til at få lidt støtte. Og vi tror også på, at der er en chance for at komme igennem nåleøjet med de stofområder, som Helse behandler.«

MEDIEGRUPPEN I VEJLE UDGIVER FIRE MAGASINER:

Helse, som er Danmarks femtestørste magasin målt på læsertal: 250.000 læsere ifølge Gallup. Udkommer otte gange om året. Distribueres til apoteker, læger, tandlæger, hospitaler, biblioteker samt private abonnenter.

Krop+fysik, der er et blad til fysioterapeuter. Distribueres via fysioterapeuternes klinikker over hele landet samt til en lang række arbejdspladser. Udkommer fire gange om året. Oplag: 12.000.

Lægeliv som er et søsterblad til Helse. Det er et nyt blad til lægerne, som handler om lægernes eget liv og deres work-life balance. Udkommer fire gange om året. Distribueres til praktiserende læger, privatklinikker, speciallægeklinikker, privathospitaler. Oplag: 10.000.

’Freelancere er jo en del af mediebilledet’

»Medielandskabet er under forvandling. Det har det været længe, men det afspejles ikke særlig tydeligt i lovgivningen. Heller ikke denne gang, desværre.«

GENANVEND DIT PAPIR

Naturli. Et magasin om sundhed og helse til forbrugerne. Otte udgivelser om året. Sælges gennem helsebutikker og via abonnement. Oplag: 20.000

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Sådan siger kritikredaktør på onlinenichemediet for scenekunst, ISCENE, Anne Liisberg, som en kommentar til mediestøtten, hvor man for at søge den 30 mio. kr. store magasinpulje skal godtgøre, at man som medie har min. tre redaktionelle årsværk. Og det skal være fastansatte eller frivillige. Betalte freelancere tæller ikke med.

MED KILDESORTERING ØGER DU MATERIALEVÆRDIEN

OG SIKRER DEN ØKONOMISKE VÆRDI AF DIT PAPIR

Når du samarbejder med os hos Stena Recycling, drager din virksomhed fordel af vores samlede løsning til effektiv indsamling, transport og genanvendelse af papir- og kartonaffald.

mange år har vi samarbejdet tæt med store såvel som mindre trykkerier - og erhvervet os en stor viden om den grafiske branches processer og behov. Vi ved, at handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes de fleste grafiske virksomheder.

Til dig har vi den helt rette løsning, som lever op til lovkrav, dokumentation og ikke mindst miljøet. Lad os hjælpe din virksomhed videre mod en grønnere omstilling.

KONTAKT OS

Dennis Buhl

Strategic Account Manager

+45 20 65 15 13

Dennis.buhl@stenarecycling.com

92-94 %

BLIVER TIL

RÅMATERIALER TIL NYE PRODUKTER MED LAVERE KLIMAPÅVIRKNING

Anne Liisberg fortsætter: »Freelancere er jo en del af mediebilledet. De arbejder ofte for flere forskellige medier, fx skriver vores freelancere også for Weekendavisen, Information og Jyllands-Posten. Det bør Medienævnet tage højde for. At de ikke gør det, peger på, at der er brug for mere viden i nævnet.«

ISCENE har 7.000 modtagere til deres ugentlige nyhedsbrev og knap 30.000 månedlige unikke brugere, og de lever af annoncesalg og fondsmidler.

»Vi er et professionelt, markedsbaseret medie, og vi udgiver artikler i flere forskellige journalistiske formater dagligt. Uden mediestøtte er det svært at udvikle os redaktionelt, når vi også skal sælge og producere. Benspændet med freelancerne gør det uhyre svært for nye medier at komme under mediestøtten, så vi må overveje, om det overhovedet er interessant at søge.«

’Uden mediestøtte er det svært at udvikle os redaktionelt.’

Anne Liisberg

KOMM DAGEN 2024

Årets KOMM Dagen er en heldagsbegivenhed, du ikke må gå glip af. Det er stedet, hvor den danske kommunikationsindustri samles for at hente ny viden og inspiration om vigtige aktuelle emner og tendenser. Det er en dag fyldt med netværk, dialog og muligheder for at møde branchekolleger og samarbejdspartnere.

Den verden som danske kommunikationsvirksomheder opererer i, ændrer og udvikler sig konstant. I år kommer du hjem fra KOMM Dagen med opdateret indsigt dansk og international økonomi, og hvilke markører du skal holde øje med. Cheføkonom og økonomisk redaktør på Børsen, Steen Bocian, giver dig et overblik over de brændpunkter, der er af afgørende betydning for din virksomhed – og tips til, hvad du ikke behøver at bekymre dig om. Vice President Marketing & Innovation i Danish Crown, Mette Schacht Færch, vil fortælle om deres pågående transformation under de nye markedsvilkår. Du vil høre om de krav, Danish Crown fremover vil stille til deres leverandører, og få marketingdirektørens bud på, hvordan hun ser fremtidens marketingmix. Du bliver selvfølgelig også klogere på kunstig intelligens (AI) og på, hvordan AI bliver til god forretning. Du får inspiration og indsigt fra en række forskellige virksomheder, der arbejder med AI til hverdag, og du lærer om, hvad AI betyder for fremtidens kommunikationsindustri. Bo Bergstedt, teknologistrateg TV2, vil fortælle om de nye algoritmer og den betydning, det kan have for medie- og kommunikationsbranchen i nær fremtid.

Du vil høre om perspektiverne med generativ AI i den kreative del af kommunikationsbranchen fra Jonas Frich Pedersen, adjunkt ved Aarhus Universitet.

Michael Spenner, AI Lead hos IBM, vil demonstrere, hvordan AI kan integreres i virksomheden, så man kan få mere viden om sine kunder og give indsigter til det fremtidige ledelsesarbejde. Du bliver også klogere på fremtidens arbejdsliv set i lyset af AI og de nye teknologier med et spændende oplæg fra Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, forfatter og foredragsholder

Du kommer til at gå hjem fyldt op med ny viden og inspiration. Det garanterer vi.

Vi ses til KOMM Dagen torsdag den 25. april på Hotel Nyborg Strand

Tilmeld dig på: grakom.dk/kommdagen

KOMM Dagens program

09.00-10.00

Morgenmad og indskrivning

10.00-10.15

Velkomst og introduktion til formiddagens program ved Carina Christensen, adm. direktør GRAKOM, og Karin Cruz Forsstrøm, journalist og presserådgiver i Forsstrøm, der er dagens moderator.

10.15-10.50

Tendenser i dansk og international økonomi – og betydningen for kommunikationsindustrien: Steen Bocian, cheføkonom og økonomisk redaktør på Børsen.

10.50-11.25

Nye markedsvilkår og krav til morgendagens leverandører: Mette Schacht Færch, Vice President Marketing & Innovation i Danish Crown.

11.25-12.00

Perspektiverne for vores del af kommunikationsbranchen. Paneldebat med repræsentanter fra Creative Club, FESPA Denmark, Grafisk Branche og Dansk Promotion:

Olivia Stokholm, CEO i Cognito Digital Niels Rask, CEO i NS System

Esben Mols Kabell, CEO Lasertryk Stig Hellstern, CEO JEF

12.00-13.00

Frokost

13.00-13.10

Introduktion til eftermiddagens program ved Karin Cruz Forsstrøm.

13.10-14.00

En introduktion til generativ AI, eksempler på, hvad der i dag er muligt med de nye algoritmer, og den betydning det kan have for medie- og kommunikationsbranchen i nær fremtid: Bo Bergstedt, teknologistrateg i TV2.

14.00-14.40

Perspektiverne med generativ AI i den kreative del af kommunikationsbranchen: Jonas Frich Pedersen, adjunkt Aarhus Universitet.

14.40-15.00

Pause

15.00-15.30

Brug AI til at blive klogere på dine kundedata og skabe indsigter fra dine virksomhedsdata: Michael Spenner, AI Lead hos IBM.

15.30-16.00

Fremtidens arbejdsliv set i lyset af AI og de nye teknologier: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, forfatter og foredragsholder.

16.00-16.15

Opsamling og afrunding ved Karin Cruz Forsstrøm og Jesper Jungersen, bestyrelsesformand GRAKOM.

Af: Christian Jensen , advokat , GRAKOM

Mens vi venter på GCD

Alt imens vi spændt venter på, hvorvidt EU-Kommissionens forslag til direktiv om grønne anprisninger1 (GCD) når at blive færdigforhandlet inden valget til Europa-Parlamentet, vedtog parlamentet i januar 2024 et andet direktivforslag, som ikke har fået helt så megen opmærksomhed som GCD, men som også får betydning for dansk markedsføringsret og kampen mod greenwashing.

Kommissionen fremsatte i 2022 et forslag til direktiv2 (ECGT), der har til formål at styrke forbrugernes rettigheder i forbindelse med den grønne omstilling. ECGT skal gøre det lettere at træffe informerede beslutninger om miljøvenlige valg, når vi fylder indkøbskurven i supermarkedet eller i webshoppen. Det er dette forslag, som parlamentet efter forhandlinger og ændringer endeligt tilsluttede sig i januar 2024.

ECGT skal sikre forbrugerne bedre oplysninger om visse produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, inden produktet ryger i indkøbskurven. Forslaget vil også indføre en række nye forbud mod vildledning i forbindelse med miljøanprisninger, holdbarhed og bæredygtighedsmærker.

Miljømærker og certificeringsordninger defineres og reguleres, herunder med krav om overvågning og kontrol af en uafhængig og for området kompetent tredjepart.

Markedsføringslovens sortliste, der angiver en lang række forskellige forhold, som altid er vildledende og/eller utilbørlige,

vil blive udvidet som følge af direktivet. Udvidelsen vil bl.a. omfatte brug af miljømærker, der ikke er baseret på en uafhængig tredjepartscertificeringsordning eller ikke er indført af offentlige myndigheder; samt det at påstå at et produkt, baseret på drivhusgasemissioner, har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet.

ECGT vil også skærpe oplysningspligterne efter forbrugeraftaleloven på en række punkter.

En række af forslagets øvrige forbud og definitioner må allerede anses for udtryk for gældende ret i Danmark, henset til markedsføringslovens forbud mod vildledning samt Forbrugerombudsmandens vejledninger og praksis på området.

Forslaget er en del af Kommissionens mål om at gøre Europa klimaneutralt inden 2050.

Efter parlamentets godkendelse skal ECGT behandles af medlemslandene Rådet. Rådets godkendelse betragtes som en formalitet og forventes at være på plads inden udgangen af februar 2024, hvorefter medlemslandene har 24 måneder til at implementere direktivet i national lovgivning.

1. EU-Kommissionens forslag til direktiv om grønne anprisninger, COM(2023) 166 af 22. marts 2023, ”GCD”

2. EU-Kommissionens forslag til direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og bedre oplysning, COM(2022) 143 af 30. marts 2022, ”ECGT”

Satsændringer 1. marts 2024

Den 1. marts 2024 ændres en række af overenskomsternes satser – bl.a. fritvalgsprocenten. De nye satser fremgår af overenskomsterne.

Fra 1. marts 2024 ændres genesatserne den grafiske overenskomst samt digitalprint- og serigrafioverenskomsten med 3,5 %, og mindstelønnen ændres også. Yderligere ændres mindstelønnen for lærlinge på alle GRAKOMs 3 overenskomster. Beløbene fremgår af overenskomsterne. Overenskomsterne er blevet udsendt eller kan findes digitalt på GRAKOMs medlemsnet.

Ud over ovenstående ændringer forhøjes fritvalgsbidraget fra 7 til 9 %. På funktionæroverenskomsten har medarbejderne – ud over fritvalgsprocenten – også været berettiget til en indbetaling på fritvalgslønkontoen på 20 øre pr. præsteret arbejdstime. Fra 1. marts 2024 betales der ikke længere 20 øre pr.

præsteret arbejdstime. På det tidspunkt reguleres medarbejderens løn i stedet ekstraordinært tilsvarende med et beløb beregnet på baggrund af den for medarbejderen aftalte arbejdstid.

Bidrag indbetalt til fritvalgslønkontoen kan efter medarbejderens frie valg enten udbetales forbindelse med frihed (herunder ved seniorfridage) eller alternativt indbetales på medarbejderens pensionsordning. Der kan læses mere om fritvalgslønkontoen på GRAKOMs medlemsnet.

Det fremgår af overenskomsterne, at overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om fritvalgslønkontoens muligheder samt opfordrer medarbejderne til at træffe et valg. Jo større indbetalingen til fritvalgslønkontoen er, des vigtigere er opfordringerne.

I øvrigt henledes opmærksomheden på, at det fremgår af overenskomsterne, at organisationerne finder det naturligt, at man medregner fx stigninger i fritvalgslønkontoen ved lønforhandlinger.

Generalforsamling

GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgivere indkalder til samlet ordinær generalforsamling, som afholdes fredag den 26. april 2024 kl. 10.00 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Dagsorden ifølge vedtægter

1. Valg af dirigent.

2. Aflæggelse af beretning om foreningens virksomhed.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

4. Fremlæggelse af budget.

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Behandling af rettidigt indkomne forslag.

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen, hvis funktionstid er to år

a. formand eller næstformand. b. øvrige bestyrelsesmedlemmer.

8. Eventuelt.

Indkomne forslag skal være administrationen i hænde senest den 26. marts 2024. Forslag til kandidater til bestyrelsen, der skriftligt har erklæret sig villige til at modtage valg, skal ligeledes være administrationen i hænde senest den 26. marts 2024. Forslag kan indsendes via mail til grakom@grakom.dk.

En medlemsrepræsentant, der er forhindret i at være til stede, kan ved fuldmagt overdrage sin stemmeret til en anden medlemsrepræsentant.

RUND DAG 80 år

10. marts 2024

Ellen Sabroe, medejer og adm. direktør ELKA Labels A/S. I 2002 startede hun med sine to børn Ann Karina og Klaus ELKA-firmaet. Uden penge, men med troen behold, har de med flid, salgstalent, højt produktkendskab og høj kvalitet sammen skabt en sund og velfungerende virksomhed, hvor kunden er centrum. Ellen har en lang succesfuld karriere i den grafiske branche. Hun startede i 1976 Avery A/S. 1986 var et salgskonsulentjob som pige i Avery umuligt, men okay på Club La Santa fem år indtil Avery 1991 hentede Ellen hjem som sælger, og 1992 blev hun ansvarlig for Etiketrykkeriet.

Den runde dag markeres med en reception på virksomheden den 14. marts 2024.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

Velkommen til følgende virksomheder:

• AdNudging, København

• ASENTO Digital ApS, Kolding

• Consider This, Slagelse

• JP Textiltryk aps, Næstved

• NAIVIAN, København

• Nordlid, København

• V1 Printcompany A/S, Ebeltoft

Velkommen til følgende personer:

• CEO & Founder Andreas Randløv AdNudging, København

• CEO Johannes Kapeller All4Labels Denmark SB A/S, Langå

• Adm. direktør Marcus Møberg ASENTO Digital ApS, Kolding

• Allan Strudahl Consider This, Slagelse

• Indehaver & designchef Kristian Emil Petersen Grafisk Afdeling ApS, Roskilde

• Ejer Johnny Petersen

JP Textiltryk aps, Næstved

• Stifter Emil Aabro

NAIVIAN, København

• CEO Lasse Nygaard Nordlid, København

• CEO Mette Friese

Nova-Print DK A/S, Glamsbjerg

• Susanne Stevelind

Plato Group ApS – Compacon, København

Christian Jensen chj@grakom.dk

Af: Niels Johannesen , advokat , GRAKOM

Niels Johannesen nj@grakom.dk

Læs mere på codan.dk/sundhed

En sund beslutning for både

virksomhed og medarbejdere.

Med en sundhedsforsikring hos os sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage. Nu er det desuden også muligt at få hurtigt hjælp fra en læge, fysioterapeut eller psykolog online direkte på mobilen, når behovet opstår – både hjemme og på farten.

Sundhedsforsikringen bidrager dermed til kortere sygdomsforløb og kan som et medarbejdergode være med til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.

Fordele for virksomheden

Attraktiv arbejdsplads

Bedre trivsel og tryghed Sundere bundlinje med lavere sygefravær