Kommunikationsindustrien nr. 4-2023

04 23

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

gamechainger SCENES.DK

’AI disrupter alt visuelt content’ s.4

Magasin for medlemmerne af GRAKOM – erhvervsorganisationen for kommunikationsindustrien

INDHOLD

KOMMENTAR

s.10

december 2023

UDGIVELSE OG REDAKTION GRAKOM Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C

s. 9 Kunstig intelligens AI er på vej ind på erhvervsskolerne

T. 63 12 70 00 www.grakom.dk grakom@grakom.dk

Bæredygtighed s.10 Tre tiltrængte justeringer til vores tilgang til bæredygtighed

Kære medlemmer

REDAKTION Adm. direktør Carina Christensen (ansvarshavende) Redaktør Pia Osbæck

Emballage s.14 Sådan gør du din emballage miljørigtig – og sådan dokumenterer du det

DESIGN OG PRODUKTION Mediegruppen A/S

Allerede efter få måneder i direktørstolen her i GRAKOM kan jeg konstatere, at kommunikationsindustrien er et fantastisk spændende område, der rummer store udviklingsmuligheder. Særligt har jeg været glad for at konstatere, at GRAKOMs medlemmer i den grad tager ansvar og har førertrøjen på i forhold til den bæredygtige omstilling. Udvikling, vækst og grøn omstilling er alle områder, som jeg brænder for at arbejde med, og jeg ser frem til at bidrage til styrkelsen af kommunikationsindustriens position gennem mit arbejde i GRAKOM.

KORREKTUR Birgitte Sørensen

Fusion s.20 Status quo har aldrig været en del af planen Nyt medlem s.20 Digitalt marketingbureau arbejder med opskriften til succes

04 23

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

s.18

DISTRIBUTION PostNord SKRIFTBRUG Source Sans

’Jeg fornemmer, at ambitionsniveauet er højt hos GRAKOMs medlemmer’

s.4

KUNST I G I NT E L L I GE N S

’Vi er ikke begrænset af hverken budget, ressourcer eller idéer, der ikke kan udføres i den virkelige verden’

Carina Christensen

Adm. direktør , GRAKOM

Medlem af Eurographic Press Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM

God læselyst!

s.20

Udledningen af drivhusgasser fra fremstillingen af denne tryksag er beregnet i henhold til ClimateCalc.

Følg GRAKOM på LinkedIn: linkedin.com/company/bfgrakom

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Også på det digitale område går kommunikationsindustrien foran.

Bare tag det seneste år. For blot et år siden blev nye værktøjer inden for generativ kunstig intelligens som ChatGPT, Midjourney og Dall-E tilgængelige for alle. Nogle ser det som et vendepunkt, andre er måske mere forbeholdne. Men ligesom internettet, sociale medier, smartphones og andre teknologiske fremskridt, der har forvandlet vores verden, bliver AI også en integreret del af vores hverdag og arbejdsliv. Ifølge den globale konsulentvirksomhed Gartner Group forventes det, at kunderne vil benytte generativ kunstig intelligens og forventer, at leverandørerne gør det samme.

I dette nummer af Kommunikationsindustrien kan du læse om en virksomhed, der er skabt på baggrund af de nye AI-redskaber. På en eller anden måde skal vi alle sammen forholde os til AI, for som det lyder flere steder fra: Jobfunktioner bliver ikke overtaget af AI, men af medarbejdere, der bruger AI.

33. årgang ISSN 2596-8351 Oplag: 2.000 stk.

s.2

Danmark er ligesom resten af verden præget af dynamik og forandring.

Et godt eksempel er den nylige fusion mellem Stibo Complete og Eversfrank Gruppe i Tyskland, der tilsammen har en omsætning på imponerende 2,5 mia. kr. Som Søren Henriksen, CEO for den samlede fusion, udtrykker det i en artikel i denne udgave af GRAKOMs medlemsmagasin: »Status quo har aldrig været en del af planen«. Det tænker jeg, bør være en ledestjerne for alle virksomheder. I en verden, hvor hastigheden af udviklingen konstant accelererer, er det afgørende ikke blot at følge med, men også at være i front. Jeg fornemmer, at ambitionsniveauet generelt er højt i GRAKOMs medlemskreds. I vil være i front, og jeg glæder mig til at følge og bistå jeres rejse.

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000157/DK

s.3

Medlemsmagasin for GRAKOM

Fotograf Jeppe Sørensen (tv) og creative director Michael Rying (th) har sammen skabt Danmarks første AI-billed-bureau.

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Foto: Thomas Steen Sørensen, Colourrange & SCENES.DK

DOORS TO PERCEPTION Da fotograf Thomas Steen Sørensen fik til opgave at illustrere Jeppe Sørensen og Michael Ryings nye virksomhed, Scenes, var det vigtigt for ham, at billedet bestod af lige dele AI og fotografi. Michael Rying og Thomas Steen Sørensen udviklede sammen et AI-billede som forestillede et goldt, ørkenagtigt landskab. Med fire lamper genskabte de lyset fra AI-billedet og Thomas Steen Sørensen tog et billede af de to hovedpersoner på vej gennem en rigtig dør.

Til sidst blev de to billeder sat sammen i Photoshop, og der blev tilføjet noget galaktisk lys for at illustrere, at døren er en portal ind til en anden dimension.

KUNSTIG INTELLIGENS

Nyt bureau vil revolutionere branchen med AI

Kunstig intelligens er for mange på et eksperimenterende stadie. Men de nye værktøjer har allerede skabt en helt ny type bureau, som mixer AI med virkelige produkter.

s.4 KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

s.5 Medlemsmagasin for GRAKOM

Kunstig intelligens kan blive en gamechanger i mange brancher. Allerede nu har den nye teknologi revolutioneret og ændret potentialet for, hvordan man kan skabe visuelt indhold. Det siger Michael Rying og Jeppe Sørensen, der, netop med de nye muligheder med AI, i foråret besluttede at etablere en virksomhed sammen.

Konceptet er at lave produktbilleder, der kombinerer kundernes produkter med AIscenografi. »AI disrupter hele photoshoots-arbejdet.

AI disrupter i det hele taget alt visuelt content. Med AI kan vi skabe produktbilleder, der ikke har kunnet laves før. Vi er ikke begrænset af hverken budget, ressourcer eller idéer, der ikke kan udføres i den virkelige verden,« siger Michael Rying.

Michael Rying og Jeppe Sørensen har arbejdet sammen i mere end 16 år med at lave photoshoots af produkter for bl.a. Normann Copenhagen, B&O, Lakrids by Bülow og Gubi.

De kender derfor både udfordringerne og begrænsningerne rigtig godt. »Photoshoots i den virkelige verden er dyre og komplekse, og meget kan gå galt, og der er selvfølgelig altid begrænsninger på økonomi og tid,« fortæller Michael Rying og fortsætter: »Ved at bruge AI i samspil med produkterne slipper vi for alt besværet med at skulle kontakte steder for at få tilladelser til at skyde billeder, og vi sparer både tid og penge ved ikke at skulle sende et helt hold af fotograf, model, stylist, etc. af sted rundt i landet eller til udlandet.« Michael Rying og Jeppe Sørensens nye bureau hedder Scenes, og forklaringen på navnet er, at man ligesom på et teater kan skifte scenen hurtigt og selv opfinde den. »Før tog det omkring en måned til halvanden at planlægge et photoshoot. Fra vi får briefen fra kunden, til vi leverer det færdige billede, går der nu omkring en uge.«

Lampe-brandet ANOUR fik skabt en AI-køkkenscene til deres I-MODEL Cordless pendant. Målet var at skabe et 'alt andet end klassisk'-køkken med stort blikfang.

’Med AI kan vi skabe produktbilleder, der ikke har kunnet laves før’ Michael Rying

Glassene er ægte og fra Frederik Bagger, alt omkring dem er skabt med AI. Det havde været urealistisk og meget dyrt at lave på traditionel vis, med leje af privatfly og flyvetur hen over alperne, blot for ét billede.

»Vi er som branche blevet holdt tilbage fra de skøre idéer lige indtil nu« En anden fordel ved at bruge AI er, at man løbende kan lave nye billeder til en kampagne. »Tidligere tog vi hele fotoserien, når først vi var taget af sted på photoshoot, og så blev billederne brugt det næste halve års tid i kundens markedsføring.« »Nu kan vi skyde billeder til starten af en kampagne, og så kan vi se, hvilke billeder der performer bedst, og så efterfølgende lave flere af dem,« siger Michael Rying og tilføjer: »Det danske firma Neurons har skabt

s.6

Glasset har indgraveret illustrationer af torsoer, så det var oplagt, at glasset skulle holdes af en statue. Men det var naturligvis umuligt at fremskaffe en ægte statue med fingre, som lige netop kunne holde glasset på den rigtige måde. Løsningen blev skabt ved at sammensætte fem AIbilleder med ét rigtigt billede af Frederik Bagger-glasset.

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

et AI-værktøj, hvor man kan måle, hvor på billedet forbrugerne vil kigge og emotionelt reagere, så vi kan lave billedet om, inden vi sender billedet på markedet, hvis det ikke er det sted, vi ønsker, at de skal kigge. Det har været muligt at gøre sådan noget med eyetracking før, men det var meget dyrere og tog længere tid. Nu kan det gøres med det samme.« Men det allermest interessante ved den nye teknologi er, ifølge Michael Rying, ikke den tid og de penge, man sparer, selvom det i sidste ende også betyder, at det bliver billigere for kunderne. Det mest epokegørende for Michael Rying og Jeppe Sørensen er den kreative frihed. »Det er fint at spare penge og tid, men nu kan vi gøre det, man ikke kunne gøre før:

s.7

Vi er ikke begrænset af, til hvilke lokaler vi kan få adgang, om vejret er det rigtige, eller om billedet skal vise noget, der ligger langt væk. Eller om fx et rum overhovedet findes i virkeligheden. Vi kan lave det hele i studiet.

Vi er som branche blevet holdt tilbage fra de skøre idéer indtil nu.« »Vi har lavet et etisk kodeks« Michael Rying er ikke blind for diskussionen om ophavsret og lovgivning i det hele taget, når man bruger AI. »Vi overholder selvfølgelig lovgivningen, og så har vi selv lavet et etisk kodeks. Vi skriver fx i filbeskrivelsen på vores billeder, at de er lavet med AI. Desuden laver vi aldrig noget med genkendelige personer eller steder. Fx tager vi ikke Eiffeltårnet med som baggrund Medlemsmagasin for GRAKOM

SCENES.DK Etableret i maj 2023 af Michael Rying og Jeppe Sørensen.

Michael Rying har arbejdet med brands, digital marketing og som kreativ for bl.a. Gubi, Rosendahl Design Group, Designit, B&O Play, Lakrids by Bülow og Normann Copenhagen.

Jeppe Sørensen har været fotograf siden 1999 og har bl.a. haft ovenstående som kunder.

Scenes.dk har bl.a. følgende kunder: Frederik Bagger, Rosendahl Design Group, TAKT Møbler, Anour Lamper, Julie Sandlau.

KUNSTIG INTELLIGENS

’AI disrupter alt visuelt content’

MEDIEGRAFIKERUDDANNELSEN:

AI er på vej ind på erhvervsskolerne

Michael Rying

Møbelfirmaet TAKT ønskede at se deres nylancerede sofa i en B2B-omgivelse. Ved hjælp af AI skabte Scenes en Berliner hotellobby, hvor de nye sofaer og et sofabord kunne placeres. At leje en hel hotellobby, fragte sofaer til Berlin og tilbage igen havde været dyrt, besværligt og dårligt for CO2-regnskabet.

»Vi vil gerne være med til at inspirere andre og selv blive inspireret« Scenes blev etableret i maj 2023 af Michael Rying og Jeppe Sørensen. De meldte sig for nylig ind i Creative Club for både at blive inspireret af og inspirere andre. »Nu har vi etableret et bureau, og så synes vi også, at vi skal være en del af den branche.

Derfor har vi meldt os ind. Vi synes, det er godt, at man kan have et sted, hvor man kan inspirere hinanden. Det glæder vi os til at blive en del af, og vi håber også, at vi kan inspirere andre,« siger Michael Rying.

s.8

Det danske firma Neurons har udviklet et AI-modul, der gør det muligt at forstå læserens fokus og emotionelle engagement. På baggrund af real timeanalysen ændrer og optimerer Scenes det endelige billede – inden det leveres til kunden.

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

til nogle produkter. Hvis vi skal skabe en pariserstemning, gør vi det på en anden måde.« På spørgsmålet om, hvad han tænker om, at den kunstige intelligens er trænet på andres produkter og tekster, siger han: »Det er interessant, at der er fokus på det. Man har jo altid hentet inspiration hos andre, så det er der ikke noget nyt i. Hvis vi som baggrund viser et billede af en vase, vil det selvfølgelig ikke være en vase, som eksisterer i virkeligheden.« Michael Rying fortsætter: »Vi er som danskere meget påpasselige, og det skal vi også være. Men vi skal også passe på, at vi ikke sætter os over i hjørnet og ingenting gør, mens de andre suser derudad. Så længe vi overholder lovgivningen og opfører os ordentligt, så mener jeg, det er i orden.« Snakken om etik og lovgivning tager Scenes med deres kunder for at gøre dem trygge, for her i starten er der naturligvis en vis utryghed, siger Michael Rying, og tilføjer: »Alle billeder i dag er photoshoppede, men det er der ingen, der skriver i deres billedfiler. Vi bruger Midjourney som AI-værktøj, og for at bruge deres content kommercielt, skal man have et abonnement, og det har vi. Adobe er på vej med et vandmærke, så man kan se, når man bruger deres produkter, og det synes jeg, er en rigtig god idé. Det burde man måske også kræve af photoshoppede billeder og spillefilm.«

Med udbredelsen af kunstig intelligens står elever og lærlinge på de grafiske uddannelser over for nye værktøjer og nye muligheder. Brugen af AI-værktøjer i undervisningen og til den afsluttende eksamen var da også hovedtemaet på årsmødet for mediegrafikeruddannelsen, der blev afholdt i november.

Inden årsmødet havde Grafisk Uddannelsesudvalg besluttet at indsende en udviklingsredegørelse til Børneog Undervisningsministeriet, hvor man varsler, at man eventuelt ønsker ændringer i uddannelsen. »Vi har ansvaret i udvalget for at se på konsekvenserne i enhver udvikling. Brugen af AI-værktøjerne har bredt sig hurtigt, så det bliver vi nødt til at reagere på og finde ud af, hvordan vi integrerer de nye værktøjer i uddannelsen,« siger formand for Grafisk Uddannelsesudvalg, Anders Mosumgaard.

Udover at man fik inspiration om AI med hjem fra årsmødet, var konklusionen, at de forskellige erhvervsskoler i mediegrafikeruddannelsen allerede er gået i gang med at kigge på brugen af AI, men man har endnu ikke alle steder inddraget det systematisk i undervisningen.

Konklusionen på årsmødet blev, at Grafisk Uddannelsesudvalg etablerer en arbejdsgruppe, med deltagere fra bl.a. erhvervsskolerne, for at afklare, hvordan man i første omgang bedst tager højde for implementeringen af AI-værktøjer i mediegrafikeruddannelsen.

Grafisk Uddannelsesudvalg er det faglige udvalg for mediegrafiker- og grafisk teknikeruddannelserne.

Organisationerne i udvalget er GRAKOM, Dansk Erhverv og HK Privat.

De syv erhvervsskoler, der udbyder mediegrafikeruddannelsen, er: NEXT Uddannelse København, Roskilde Tekniske Skole, Syddansk Erhvervsskole, HANSENBERG, Herningsholm Erhvervsskole, AARHUS TECH og TECHCOLLEGE.

’Brugen af AI-værktøjerne har bredt sig hurtigt, så det bliver vi nødt til at reagere på’ Man kan møde Michael Rying fra Scenes til Dansk Promotioneventet den 6. marts kl. 17.00-18.30 på My Vendomessen i Odense Congress Center, hvor han fortæller om Scenes' koncept, og hvordan man bruger AI til produktpræsentationer.

Anders Mosumgaard

s.9

Medlemsmagasin for GRAKOM

Vi har spurgt fire skoler om holdningerne til brugen af AI: Palle Herskind Jørgensen, uddannelsesleder på Aarhus Tech: »Vi kan vist godt konstatere, at vi ikke kan komme uden om brugen af AI på uddannelsesstederne. Vi må forholde os til det som et redskab lige som mange andre redskaber. Hvordan man skal håndtere det i praksis, er ikke til at vide endnu. Men der er ingen tvivl om, at vi må omfavne det, og vi skal ikke vente alt for længe.« Astrid Holmgaard Jensen, uddannelsesleder på Roskilde Tekniske Skole: »Jeg kan godt forstå, hvis nogle kan være skræmte, men vi skal være med til at styrke eleverne i at bruge AI, for det bliver en del af den verden, de kommer ud i. Og så skal vi lære dem at bruge det i forhold til at have en kritisk sans og i forhold til ophavsret.« Birgitte Høygaard Larsen, uddannelsesleder på NEXT Uddannelse København: »Vi bruger allerede AI til idégenerering og i forbindelse med brainstorms. Skolen har ikke råd til at købe Midjourney til alle elever, så vi er indtil videre afhængige af de gratis tjenester, men vi bruger det allerede i undervisningen, for eleverne bruger jo også AI på deres arbejdsplads. Vi håber, at det bliver en del af uddannelsesordningen, så alle skoler arbejder på lige vilkår. Fordi man inddrager AI, betyder det ikke, at vi slækker på de øvrige discipliner, som fx at eleverne skal kunne fritlægge billeder.« Srdjan Lukic, fagkoordinator og faglærer på mediegrafikeruddannelsen på Hansenberg: »Vi startede nærmest med at bruge AI første gang, vi hørte ordet. For vi kunne godt se en idé i at bruge teknologien til at forbedre vores undervisning. Fx fodre AI med undervisningsmaterialer, så vi på den måde kan optimere undervisningen. Vi får også eleverne til at arbejde med prototyper i AI, bl.a. så de kan forbedre deres evner i Photoshop. Og vi opfordrer dem til at bruge AI i opgaveløsningen, fx ved at generere billeder i Adobes Firefly.«

BÆREDYGTIGHED

Tre tiltrængte justeringer i vores tilgang til bæredygtighed Af: Peter Engholm, journalist, GRAKOM & Pia Osbæck, redaktør, GRAKOM

Creative Clubs bæredygtighedskonference i november gav indblik i danskernes forestillinger om og handlinger på bæredygtighed. Her er det nødvendigt med justeringer og kommunikation, hvis indsatsen skal lykkes.

Foto: Thomas Steen Sørensen, Colourrange

Det eneste, der kommer i nærheden af behovet for bæredygtige handlinger, er behovet for at kommunikere dem. Og her kommer GRAKOM-medlemmer, i form af bureauerne, i udtalt grad ind i billedet.

Creative Club afholdt i november i BaneGaarden, København, arrangementet Bæredygtighed i bureaubranchen, som samlede repræsentanter fra i alt ca. 15 bureauer.

Arrangementet stod på skuldrene af Bureauernes ESG-kodeks, som Creative Club har udviklet, og som også blev præsenteret for deltagerne af Anders Juel, bestyrelsesformand i Creative Club, og Carsten Bøg, direktør for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM. Arrangementet koncentrerede sig om indsigter om – og erfaringer med – ESG og bæredygtighed, set fra hhv. en dagligvarekoncern, et analyseinstitut og et mediabureau og en erhvervsorganisation.

Danskerne vil gerne – men der skal justeres noget En kollega blev engang spurgt, om hun ville være med til et firmaløb, og hun svarede: »Jeg vil gerne, men ikke nok.«

s.10

Det kan i nogen grad overføres til tilgangen til bæredygtighed – vi vil gerne, og vi tror også, at vi gør det rigtige, men vi gør hverken nok eller dét, der virkelig virker: • Vi danskere tror, at vi er foregangsgangsland, men andelen af dem, der via handlinger og tanker gør en ægte forskel, er mindre herhjemme end både i Norden og Europa.

• Vi forbrugere fokuserer på madspild, transport og emballage af fødevarer, fordi vi tror, at det er områder med størst negativ klimaeffekt. Det er det ikke – det er derimod selve fødevareproduktionen.

• Fire ud af fem adm. direktører tror, at deres virksomheders kampagner tager højde for etik. Det sker kun i hvert tredje tilfælde.

Det kræver derfor målrettet kommunikation for at få justeret bæredygtighedsindsatsen.

Jonas Engberg, klimachef hos Coop, slog stemningen an med de store klimaforandringer, vi ser – krydret med geopolitiske kriser og priser, der galoperer op og ned.

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

»Vi har vænnet os til konstant udbud til samme pris. Men sidste år havde vi, på grund af klimaforandringer, en 40 pct. nedgang i frugtforsyningen fra Sydeuropa. Vi så prisstigninger på 500 pct., og vi ser ind i en verden, hvor vi ikke kan få rød peber i februar. Det sidste lever vi nok med, men tag et kort kig på biodiversiteten: Vi behøver ikke længere at se søde isbjørneunger uden fast is under poterne – vi kan nøjes med at kigge indad; vi er selv truede.« Klimachefen leverede denne diskrepans. Når vi danskere køber ind, så er vores forestilling om, hvor den negative klimaeffekt er størst, ikke helt i tråd med, hvordan det faktisk forholder sig: »Madspild, transport og emballage af fødevarer ser forbrugerne som områder med størst negativ klimaeffekt, men videnskabens analyser viser, at det er selve fødevareproduktionen, der har den i særklasse største negative klimaeffekt.

Plastik i naturen ser grimt ud, men det er ikke det store problem i Danmark,« sagde Jonas Engberg og tilføjede: »Vi har brug for bureauer til at trænge igennem og påvirke disse opfattelser. På den måde kan vi lykkes med at gøre klima og

’82 pct. CEO’er tror, at der i kampagnerne bliver taget højde for etik. Men kun 33 pct.

CMO’er giver udtryk for, at kampagnerne tager højde for etik’

’Vi har brug for bureauer til at trænge igennem og påvirke de forkerte opfattelser. På den måde kan vi lykkes med at gøre klima og bæredygtighed til gode historier’

Sandra Olsen

Jonas Engberg

s.11

Medlemsmagasin for GRAKOM

’Der er en overflod af private miljømærker, der tynger små virksomheders økonomi, fordi de kan føle sig presset til at købe certificeringer’

’Vi tror, at vi er foregangsland, men andelen af Actives er mindre herhjemme i forhold til både Norden og Europa’

Carsten Bøg

Vi er ikke så mange foregangspersoner på den grønne dagsorden Berit Puggaard, direktør i Media Danmark – Kantar Gallup, tegnede billedet af den bæredygtige forbruger. Men begyndte et andet sted: »For dem, der skal bistå med bæredygtigheds-kommunikation, kan det være nyttigt at vide, hvor meget forbrugerne fokuserer på bæredygtighed inden for den enkelte sektor.

Fx ligger tobak som sektor i bunden af indekset, og frugt og grønt ligger i toppen.« Kantar inddeler forbrugerne i fire grupper, hvad angår tilgang og handling inden for bæredygtighed: Actives, Believers, Considerers, Dismissers.

Actives tror på, at de igennem handlinger og tanker kan gøre en ægte forskel. Det tror Believers også på, men handlingerne følger ikke altid helt med. Dismissers er karakteri-

s.12

stande. Fx skal man, når man markedsfører en miljøpåstand, samtidig gøre al relevant information tilgængelig for forbrugeren.

Hvad er så relevant information? Det er ifølge direktivet: Hvilket produkt, som påstanden knytter sig til; de miljøaspekter og -aftryk, som knytter sig til påstanden; den anvendte metode; relevante standarder; studier, undersøgelser og relevante referencer; og hvem der har verificeret data og oplysninger. »Fx må der ikke fremsættes påstande om positive miljøaftryk, der påvirker andre parametre i livscyklusforløbet negativt, uden at dette samtidig kommunikeres tydeligt,« fortalte Carsten Bøg.

Ovenstående er, som det ser ud i dag. Om ikke så længe kommer der desuden et nyt EU-direktiv – Green Claims – der har til formål at beskytte forbrugerne over for virksomheders brug af miljøpåstande.

Det nye EU-direktiv sætter retningslinjer for virksomhedernes konkrete miljøpå-

Berit Puggaard

bæredygtighed til gode historier. Det kræver, at vi får fjernet skyld og skam fra bæredygtighed.

Det behøver ikke at være en begrænsning, men en glæde. Og det behøver bæredygtighedsfolk kommunikativ bistand til.«

Miljørigtig markedsføring: Der er klare retningslinjer fra forbrugerombudsmanden i dag, men der er nye på vej fra EU-Kommissionen Afslutningsvis på Bæredygtighedskonferencen gav Carsten Bøg, direktør for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM, et overblik over reglerne for markedsføring af bæredygtighed – set fra Forbrugerombudsmandens synspunkt: 1. Anprisningen skal være forbundet til kontinuerlig fremdrift i forhold til strategi, mål og handlingsplaner 2. Hele produktkæden skal være kortlagt, analyseret, prioriteret og løbende overvåget 3. Og skal være fremstillet under gode arbejdsforhold, leveforhold og helbred 4. Et aspekt må ikke undertrykke et andet 5. Al viden og dokumentation skal baseres på tredjepartsreferencer.

seret ved deres apati angående alt bæredygtigt.

Berit Puggaard gav dette wakeup-call til vores selvopfattelse: »Vi tror, at vi er foregangsland, men andelen af Actives er mindre herhjemme i forhold til både Norden og Europa. Samtidig er andelen af Dismissers større i Danmark end i Norden og Europa,« sagde Berit Puggaard og tilføjede: »Det er naturligvis Actives og Believers, som der med fordel skal kommunikeres til.

Og vi får flere Actives, men det går langsomt.« CEO’er tror fejlagtigt, at deres markedsføringskampagner tager højde for etik Sandra Olsen, strategidirektør og partner i Orchestra, leverede ESG ud fra et bureauperspektiv – i første omgang med fokus på corporate governance: »Vi er født ud fra et stærkt G, med en forretningsmodel baseret på transparens i medieindkøbet. Overskuddet går tilbage til annoncørerne, og vi har derudover taget hul på ESG-rapportering og får bl.a. sparring fra GRAKOM.« KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

EU-Kommissionen vil rydde op i miljømærker I det nye EU-direktiv er der også fokus på miljømærker, fortalte Carsten Bøg: »Der er en overflod af private miljømærker, der både forvirrer forbrugerne og samtidig tynger små virksomheders økonomi, fordi de ofte presses til at købe certificeringer, der ikke er relevante for deres produktion og produkter. Det er baggrunden for, at Kommissionen vil rydde op i de mere end 200 aktive miljømærker, som den anslår, der findes. Et

Men det gør ikke nogen til ekspert, erkendte strategidirektøren: »Jeg begyndte at dykke ned i – og tale om – medieetik for tre år siden. Jeg er ikke ESG-ekspert, jeg er medie- og marketingrådgiver. Vi skal som bureau også finde vores ben i, hvordan vi kommunikerer bæredygtighed – både internt og over for kunderne.« Hendes overraskelse gik netop på medie etik, altså med et fokus på, hvor annoncørernes medieinvesteringer havner henne i forhold til sites med fx misinformation eller politiske gråzoner: »Vi har foretaget en undersøgelse om ansvarlighed i marketingplanlægningen, og 82 pct. af de adspurgte CEO’er tror, at der i kampagnerne bliver taget højde for etik.

Men kun 33 pct. af de adspurgte CMO’er giver udtryk for, at kampagnerne tager højde for etik. Til gengæld mener 78 pct. af de nævnte CMO’er, at medieetik er vigtigt.«

s.13

Medlemsmagasin for GRAKOM

af de helt store problemer er også, at langt de fleste miljømærker kun dækker en del af produktet, og måske er det ikke en gang det væsentligste ved det produkt, det anprises i forhold til.« Ifølge Green Claims-direktivet skal et miljømærke stille krav til hele produktet, processen eller forretningen. Det er det, der hedder Type 1-miljømærker, og som hvert land kommer til at skulle udarbejde en liste over.

Læs også: 'Sådan gør du din emballage miljørigtig – og sådan dokumenterer du det' på næste side.

EMBALLAGEDAGEN

Sådan gør du din emballage miljørigtig – og sådan dokumenterer du det Mange forbrugere vil gerne købe miljørigtige produkter i en miljørigtig emballage. Så hvordan bliver din emballage miljørigtig, og hvordan kommunikerer du, at den er miljørigtig uden at greenwashe og i værste fald blive retsforfulgt? Det forklarede GRAKOMs rådgivningschef for ESG & klima, Per Kaae Hansen, på Emballagedagen.

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Et topaktuelt emne i disse år er, hvordan man undgår at markedsføre sine produkter og sin emballage på en måde, så man risikerer en bøde for overtrædelse af markedsføringsloven. Risikoen bliver nemlig større både, fordi forbrugerombudsmanden er begyndt at varsle flere sager mod de virksomheder, der iklæder sig falske grønne fjer, og pga. det nye direktiv – green claims – der er på vej fra EU. Med green claims bliver der skrappere regler for dokumentation af miljøpåstande og større krav til brug af miljømærker.

På Emballagedagen, som for nylig blev afholdt af EmballageForum, gav GRAKOMs rådgivningschef for ESG & klima, Per Kaae Hansen, et præcist overblik over, både hvordan man kan gøre sin emballage mere miljørigtig på

Foto: Pia Osbæck

’Selvom Svanemærket kun kan opnås for bestemte typer emballage, kan det stadig være relevant at tage udgangspunkt i Svanemærkets krav ved miljøoptimering af andre typer emballage’

de relevante områder, og hvordan man dokumenterer sine grønne tiltag.

Man kan fx starte med at kigge på affaldshierarkiet, som er en relativ let måde at komme i gang, og som samtidig er Miljøstyrelsens anbefaling til, hvordan vi som samfund opnår det bedste miljømæssige resultat i forhold til at håndtere og behandle affald.

Populære emner som kompostering og bionedbrydning er ikke nævnt i Miljøstyrelsens affaldshierarki, så en anprisning af dette som en miljøfordel vil kræve yderligere dokumentation, sagde Per Kaae Hansen.

Læn dig op ad de officielle miljømærker Det næste man kan tage fat i, er generiske livscyklusanalyser. »De viser samstemmende, at de væsentligste miljøparametre for emballage er relateret til, hvor meget energi og materiale man bruger, samt påvirkningen af landarealerne, og det er disse parametre, det er relevant at arbejde med ved miljøoptimering af emballagen,« fortalte Per Kaae Hansen.

Udover at kigge på Miljøstyrelsens affaldshierarki, når man arbejder med miljøoptimering, kan man også med fordel skele til de officielle miljømærker. »Her er kravene fastlagt ud fra, hvad der betyder mest i livscyklussen. Det er typisk brug af råvarer, spild, design af produkt til adskillelse, vand og energiforbrug, og samtidig er kravene produktspecifikke,« sagde Per Kaae Hansen.

Han tilføjede: »Selvom Svanemærket kun kan opnås for nogle bestemte typer emballage, kan det stadig være relevant at tage udgangspunkt i Svanemærkets krav ved miljøoptimering af andre typer emballage. Endelig er det relevant at benytte

sig af sporbarhedscertificeringer som dokumentation for oprindelsen af både fornyelige materialer og genanvendte materialers oprindelse.« Bæredygtighed er ikke kun miljø Hvis man gerne vil markedsføre sine miljørigtige tiltag i forhold til emballagen, er der særlige krav til dokumentation for det, man markedsfører. Fx fraråder GRAKOM at bruge ordet bæredygtig. For ifølge Forbrugerombudsmanden skal begrebet bæredygtig forstås således: »En udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.« Det betyder altså, at du skal kunne dokumentere, at din emballage lever op til dette krav.

Dokumentationen skal samtidig ske gennem livscyklusanalyser og underbygges af udtalelser fra uafhængige eksperter. Og vi taler ikke om, at emballagen blot skal leve op til ovenstående krav i forhold til miljø, men også i forhold til sociale og etiske aspekter, for det dækker ordet bæredygtig også over.

Per Kaae Hansen viste derfor et roadmap for, hvordan man metodisk kan gennemgå, hvad man skal kunne dokumentere, når man markedsfører miljørigtige tiltag, og hvilke værktøjer man kan bringe i anvendelse.

Roadmappet viser, at jo mere generelt et udsagn er, jo mere dokumentation er der brug for.

Det samme gør sig gældende, hvis man som virksomhed påstår, at virksomheden eller dens produkter er bedre end andre på markedet. Hvis man derimod bruger et konkret udsagn, kan man udover de officielle miljømærker ofte også benytte sig af andre former for dokumentation, der er mindre omfattende.

NEJ

Miljøudsagn?

Miljøoptimeret emballage

JA

Generelt udsagn?

JA

JA

Dokumentation/værktøjer • Officielle miljømærker • Viden fra officielle miljømærker • Certificeringer og produktmærker • Undersøgelser/udsagn fra uafhængige

NEJ

Sammenligning?

s.15

Dokumentation/værktøjer • Ingen formelle krav

Dokumentation/værktøjer • Livscyklusanalyser • Udtalelser fra uafhængige eksperter • Officielle miljømærker

NEJ

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

• Forebyggelse: Tiltag, der reducerer mængden af affald.

Fx: Reduktion af spild og lang holdbarhed • Genbrug: Genstande rengøres eller klares, så de kan sælges igen. Fx: Brugte flasker rengøres, mursten renses til brug ved nybyggeri •G enanvendelse: Materialet anvendes igen i produktionen af nye produkter. Fx: Brugte plastflasker smeltes om til nye eller til tøj, brugt papir bliver til nyt eller til emballage •A nden nyttiggørelse: Affaldet erstatter andre materialer, som ikke er genbrug eller genanvendelse. Fx: Forbrænding af affald med energiudnyttelse, nedknust bygge- og anlægsaffald til opbygning af en støjvold •B ortskaffelse: Affaldshåndtering, hvor man ikke får nytte af affaldet. Fx: Deponering af affald på losseplads, forbrænding uden energiudnyttelse.

E KS E M P E L PÅ KONKRETE UDSAGN Vores emballage er fremstillet af 50 pct. genbrugsplast.

Roadmap til metodisk arbejde med miljøoptimering

Per Kaae Hansen

s.14

MILJØSTYRELSENS AFFALDSHIERARKI:

Medlemsmagasin for GRAKOM

GRAKOMs miljøafdeling bistår medlemsvirksomhederne med rådgivning om miljøudsagn og miljøoptimering.

Kontakt: Rådgivningschef for ESG & klima Per Kaae Hansen 27 11 24 14 pkh@grakomdk Direktør for ESG & bæredygtig udvikling Carsten Bøg 20 12 34 13 cb@grakom.dk

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Sådan arbejder Laursen Grafisk med miljøoptimering

Ledelsen skal gå forrest og inddrage medarbejderne Hos Laursen Grafisk fik man delvis støtte til certificeringerne via en EU-pulje til små og mellemstore virksomheders arbejde med grøn omstilling. Samtidig fik man rådgivning fra GRAKOM. Men det kan ikke undgås, at det også kræver en del arbejde internt. »Det allervigtigste er nok, at det bliver forankret hos ledelsen, og at medarbejderne bliver inddraget, så de føler et ansvar for opgaverne, og det har de virkelig gjort. Der har været et fantastisk medarbejderengagement, og processen har endda også givet bedre intern kommunikation,« sagde Anders Hegnet.

Man arbejder altså allerede en del med miljøoptimering hos Laursen Grafisk, og næste step er at blive miljøcertificeret, så man kan blive endnu bedre og samtidig kan dokumentere det, man gør. »Vi kan altid blive bedre, og ved at arbejde med certificeringerne oplever vores kunder, at vi følger udviklingen på klima- og miljøområdet. Og kravene fra kunderne bliver jo også hele tiden større,« sagde Anders Hegnet på Emballagedagen.

LAURSEN GRAFISK ER CERTIFICERET INDEN FOR: • Kvalitet: ISO9001:2015 • Fødevareemballage: FSSC 22000 • Bæredygtigt skovbrug: FSC • Klimaberegning: ClimateCalc Målet er at blive miljøcertificeret med ISO 14001:2015.

GRAKOMs ESG-konsulenter har bidraget med rådgivning til Laursen GRAFISK i forhold til certificeringerne ISO9001:2015 og FSSC 22000.

Rådgivningen har været fra start til slut i processen: selve processens indhold, de forskellige faser, interne audits og endelig auditering.

GRAKOM er også valgt som rådgiver på det næste projekt, nemlig miljøcertificeringen ISO 14001:2015.

’Det allervigtigste er nok, at det bliver forankret hos ledelsen, og at medarbejderne bliver inddraget, så de føler et ansvar for opgaverne ’ Anders Hegnet

Foto: Pia Osbæck

Overvejer du at skifte l�nsystem?

ProLøn er din vej til simpelt lønarbejde Hos Laursen Grafisk har man valgt at arbejde målrettet med certificeringer. En af de positive følgevirkninger er, at det nedbringer spild, som er noget, der virkelig batter for miljøet. Det er kunderne glade for, og det har også givet et stort medarbejderengagement.

På Emballagedagen kom ESG-rådgivningschef Per Kaae Hansen med gode råd til, hvordan du gør din emballage miljørigtig. Anders Hegnet fulgte op med, hvordan man miljøoptimerer hos Laursen Grafisk, hvor han er ESG Manager.

Som underleverandør til emballagevirksomheder i det meste af Europa, producerer Laursen Grafisk tryk på karton og papir. Bl.a. til både direkte og indirekte kontakt til fødevarer, og det er kundernes ønsker, der har ført til, at Laursen Grafisk er blevet certificeret inden for en række områder. »De fleste af vores kunder kræver fx en FSC-certificering, så de kan markere deres emballage med FSC's logo. Desuden har vi haft efterspørgsel på, om vi kan trykke fødevarekontaktmaterialer, og det kræver jo en fødevarecertificering, som vi fik i foråret 2023 samtidig med en ISO-kvalitetscertificering.« Især ISO-certificeringen skabte nogle muligheder for at skabe bedre systematik

s.16

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

og overblik i produktionsprocessen, fortalte Anders Hegnet og tilføjede: »Selvom det er en ISO 9000-certificering og ikke en miljøcertificering, gav det alligevel også flere fordele på miljøfronten. ISO-certificeringen har betydet færre fejl og afvigelser og især mindre spild, og det er faktisk noget af det bedste, man kan gøre for miljøet.« Markedet efterspørger også i stigende grad beregning af CO2 på tryksager – faktisk helt ned på den enkelte tryksag, fortalte Anders Hegnet. »Den stigende efterspørgsel på at kunne beregne CO2-aftrykket på den enkelte tryksag kan vi imødekomme ved at bruge ClimateCalc, og desuden kan vi med ClimateCalc også opstille relevante mål for optimering af produktionen og produkterne.«

At administrere løn bør være simpelt og nemt. Det er det hos ProLøn pga. vores brugervenlige lønsystem.

Med blot nogle få klik, kan du hurtigt og problemfrit håndtere lønbestillinger. Vores system er intuitivt, hvilket sparer dig tid og minimere eventuelle fejl.

Som medlem af Grakom kan du bl.a. glæde dig til: •

100% brugervenlighed. Vores lønsystem er designet til at gøre din hverdag nemmere

•

Danmarks bedste lønsupport. Når du er kunde hos os har du adgang til vores gratis support

•

Mulighed for indberetning til DA/LO udviklingsfonden

Skal l�nnen også k�re problemfrit hos jer?

Ring til os på tlf. 87 10 19 30. Så hjælper vi jer i gang.

s.17

Medlemsmagasin for GRAKOM

Bliv kunde og få 2 mdr. gratis abonnement og l�nk�rsel Brug kampagnekoden NEM23 ved tilmelding

FUSION

omsætning er tilbage i dag. Hverken de produkter, vi sælger i dag, eller de kunder, vi har, og vi er også på helt nye markeder.

På blot 20 år! Så verden ændrer sig hele tiden, og vi skal følge med. Det er vigtigt, at vores medarbejdere forstår, at det faktisk er en fordel også for dem, at vi udvikler os hele tiden.«

CEO I STIBO COMPLETE:

Status quo har aldrig været en del af planen

Men I fusionerer vel ikke for medarbejdernes skyld? »Det er vigtigt for os at fortælle medarbejderne, at det her ikke er farligt for dem.

Tværtimod. Men nej, vi gør selvfølgelig det her for at sikre de værdier, der er skabt gennem mange år, og for at fremtidssikre virksomheden. Det har altid ligget i Stibos DNA at transformere sig selv. Status quo har aldrig været en del af planen. Man kan lade være med at ændre noget og så dø langsomt. Eller man kan kaste en terning og være heldig eller dygtig nok til at slå en sekser.«

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Det ligger Stibo Completes CEO, Søren Henriksen, meget på sinde at gøre medarbejderne trygge med fortællingen om, at virksomheden altid har udviklet sig, og at det faktisk er en fremtidssikring for både virksomheden og medarbejderne.

Foto: Stibo Complete

Det første Søren Henriksen nævner, da han bliver spurgt ind til fusionen mellem Stibo Complete og Eversfrank Gruppe, er medarbejderne. Dem er der omkring 1000 af, og det har været vigtigt for Stibo Completes – og nu også Eversfrank Gruppes – CEO at fortælle, at de ikke skal gå og være bekymrede for fusionen. »Jeg vil jo gerne forsikre dem om, at fusionen faktisk er en fremtidssikring af vores forretning. Det er en logisk videreførelse af den industri-logik, der sker i et stort, men faldende marked, og som vi tidligere har reageret på ved at opkøbe og integrere bl.a. Rosendahls Bogtrykkeri, GigantPrint, Sörmlands Grafiska, Greentech Rotaprint, Distribution Plus, Color Print, Scanprint, Datagraf, Skånsk Repro og GraphX. Vi stræber hele tiden efter at blive et team, nu er vi blot et endnu større team, der skal lære at spille sammen og vinde markedsandele.«

’Det er vigtigt for os at fortælle medarbejderne, at det her ikke er farligt for dem. Tværtimod ’

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Stibo Complete blev etableret i 1794 under navnet Aarhus Stiftsbogtrykkerie. Hovedkontoret ligger i Horsens med afdelinger i Sverige og Norge. Ejer hovedparten af Distribution Plus A/S. 500 ansatte fordelt på 300 ansatte i Danmark samt 200 i Sverige.

Serviceydelser: Udarbejdelse af idé & koncept, layout & DTP produktion, billedbehandling, Foto og 3D Foto, annoncesalg, digital publicering, Instore & outdoor produktion og installation i butik og event, trykning (digital print, arkoffset, heatset offset, tøroffset), kampagnepakning, distribution af magasiner, kataloger og reklametryksager, lagerhotel integreret via marketingportaler, GMP produktion af indlægssedler til pharma- og medicinalindustrien.

OM EVERSFRANK GRUPPE Evers Gruppe blev etableret i 1911. Virksomheden er en familievirksomhed og er ejet af Frank-familien og Evers-familien.

500 ansatte fordelt ligeligt på fabrikkerne i Meldorf og Preetz.

Serviceydelser: Trykning af magasiner, ugeblade, reklametryksager og kataloger

Søren Henriksen

Den kombinerede fælles virksomhed Stibo Complete Groups tæller en samlet omsætning på 2,5 mia. DKK og ca. 1000 ansatte.

Ejerskabet i Stibo Complete Group er fordelt på Stibo Fonden, der ejer 80 pct., og Eversfamilien, som ejer 20 pct.

80 pct. af omsætningen væk på 20 år For at underbygge, at der hele tiden sker udvikling, forklarer Søren Henriksen, at da han startede i 2006, blev der trykt telefonbøger og tykke produktkataloger på Saturnvej i Horsens, hvor Stibo Complete Group har hovedsæde. »Det er altså under 20 år siden, og dengang udgjorde trykningen af telefonbøger og produktkataloger 80 pct. af vores omsætning. Man kan vist roligt sige, at der er sket meget siden. Intet fra de 80 procents

s.18

OM STIBO COMPLETE

s.19

Medlemsmagasin for GRAKOM

Nye produkter, nye markeder og billigere indkøbspriser Med fusionen regner Søren Henriksen med at udvide både på produktsiden og på markedssiden, præcis ligesom historien har vist, at man bliver nødt til for at følge med. »Med Eversfrank Gruppes store maskiner får vi en meget større konkurrencekraft, og vi får samlet set en meget større produktpalette, så vi i hele Nordeuropa kan tilbyde os som et grafisk supermarked, ligesom vi allerede gør i Skandinavien.« Til gengæld regner Søren Henriksen ikke med at øge antallet af leverandører.

Men dem man har, kommer også til at mærke ændringerne: »Vi kommer til at lægge mere forretning hos leverandørerne, når vi udvider vores markeder. Til gengæld forventer vi så også, at vi kan få nogle bedre priser.« Der kommer flere opkøb Stibo Complete opdeler sin forretning i Skandinavien i to områder: Industri og special. Industriforretning er produkter, der trykkes på de store rotationspresser, altså reklametryksager, magasiner og kataloger.

Specialforretning er resten, bl.a. grafisk design og opsætning, billedbehandling, 3D-billeder, digitaltryk, offset trykning, storformat print, annoncesalg, distributionsløsninger, lagerhotel, kampagnepakning og portalløsninger.

En af måderne at øge forretningen er, at flere kunder køber ind i begge forretningsben, det som Søren Henriksen kalder et grafisk supermarked.

I Tyskland har man i dag kun industridelen, og her skal fusionen hjælpe til med at få udbygget til også at tilbyde specialforretningsdelen ligesom i Danmark. I Sverige og Norge skal specialforretningsbenet udbygges.

Det vil komme til at ske gennem opkøb, og Søren Henriksen afviser ikke, at man også kan købe ind i brancher, hvor man endnu ikke har forretning. »Umiddelbart vil vi nok købe op på områder, hvor vi i forvejen har kompetencer, men vi kunne også være åbne for at gå ind i nye, og det gælder på hele det nordeuropæiske marked. Det kunne fx være, at vi opkøbte en virksomhed inden for emballage, som er meget i vækst for øjeblikket. Vi vil i hvert fald købe op og ikke gå i gang selv, for det er en fordel at overtage nogle kompetencer i stedet for selv at skulle bygge dem op.«

NYT MEDLEM

Digitalt marketingbureau arbejder med opskriften på succes

’Vi følger en slags jysk mantra: Det må godt gå stærkt, men det skal ikke gå alt for stærkt. Vi sigter mod en vækst på 20 pct. om året.’

Silkeborg-bureauet Kendskab har digitale rødder 15 år tilbage, og her ser stifterne ind i dagens komplekse landskab.

Selv har de tilsat kreativitet og sat ord på en særlig opskrift.

Af: Peter Engholm, journalist, GRAKOM Foto: Hans Christian Jacobsen

Marketingbureauet Kendskab er i udtalt grad digitalt, men det var noget så analogt som en papiravis, Midtjyllands Avis i Silkeborg, der i 2011 bragte René Poulsen og Jakob Hofman Pedersen sammen. De to er i dag stiftere og ejere af – og direktører i – Kendskab. »René gjorde i avisen opmærksom på, at han var startet for sig selv og arbejdede med SEO. Jeg havde haft eget bureau siden 2007, som beskæftigede sig med Google Adwords, som Google Ads hed dengang,« siger Jakob Hofman, og René Poulsen supplerer: »Vi lagde ingen plan, men baserede det på forventningen om, at 1+1 måtte give mere end 2.« I nogle år var det netop dette regnestykke, der drev værket, for først i 2016 fusionerede de deres respektive bureauer. Og bureauet har fulgt markedets intense, digitale udvikling: »Vi er gået fra SEO- og Google Ads-specialist over et 'Google-hus' til et marketingbureau – med specialerne i behold. Vi har været med, før internettet blev et digitalt strøg, og det, vi laver, lærer man ikke på nogen skole,« siger Jakob Hofman.

René Poulsen: »Jeg er uddannet grafiker og var web-mand og it-mand, før jeg blev mar-

s.20

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

ketingkonsulent. I et 50/50-setup som vores er den ene ofte teknisk betonet, og den anden er administrativ. Vi er begge direktører og nørder med formidlingsevner, der er nødvendige på et kompliceret felt.« Følelsen af at have Google for os selv Og det er vitterligt blevet mere kompliceret: »I starten havde vi og kunderne nærmest følelsen af at have Google for os selv: Én kanal, og markedet var ikke mættet. I dag har alle mange konkurrenter, og det er en del af vores drive. Det er blevet sværere at måle og veje, og det må godt være svært,« siger René Poulsen.

Kendskabs første kunder var alt overvejende e-commerce. De er der uforandret, og siden er bl.a. B2B-handelsvirksomheder kommet til. »Coronaen accelererede digital udvikling og markedsføring. Virksomhederne har i vidt omfang flyttet sælgerne ind i sitet, fordi B2B-beslutningstagere her opdager nye leverandører og køber ind via digitale platforme.

B2B står i dag for over 60 pct. af al e-handel,« siger Jakob Hofman.

Med udviklingen og kompleksiteten har

René Poulsen

KORT OM BUREAUET Navn Kendskab Bureautype Digitalt marketing bureau Stiftet 2016 – da Wiseo og Media Function fusionerede Ansatte 16 i Silkeborg, 100 meter fra Gudenåen og Papirfabrikken

s.21

Medlemsmagasin for GRAKOM

NYE FOLK

Kendskab for længst taget fat på planlægningen, herunder femårsplaner. »Det er modige valg, men også nogle, der falder naturligt,« siger René Poulsen og uddyber: »Trods markedets opbremsning investerer vi tungt i egen udvikling, bl.a. i kreative og strategiske kompetencer. Vi er opvokset med performance og hårde KPI’er, som nok gør udviklingen lettere: At være digital og tilføje kreativitet og strategi frem for at skulle gå den anden vej,« siger Jakob Hofman. »Kreativitet i form af videocontent på sociale kanaler er en del af svaret på, hvad der virker. Når vi skal dække hele kunderejsen, så hører kreativitet med,« siger René Poulsen.

Nogle kunder er først de senere år rykket digitalt, mens andre er mere sofistikerede efter 15 år på markedet. Bureauet skal være en strategisk forretningspartner til begge typer – og flytte deres forretning. »Vi skal gøre det svære tilgængeligt. Vi er ikke lige tekniske alle sammen, men alle er kommunikativt stærke. For vi udvikler vores kunders forretning ved at inspirere og skabe tryghed, og derfor er vi ingen gatekeepere ind til specialisten,« siger Jakob Hofman.

Jakob Hofman

s.22

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Et digitalt marketingbureau – nu meldt ind i Creative Club.

Hvorfor? »Af flere årsager. Vi skal udvikle vores viden, og det kræver værktøjer og inspiration, som vi bl.a. kan få gennem Creative Club. Her får vi bistand på jura og HR,« siger Jakob Hofman. »Vi har committet os til kreativitet, og med Creative Club kan vi møde nye, spændende legekammerater og skabe alliancer,« siger René Poulsen og sætter også tal på bureauets udvikling: »Vi følger en slags jysk mantra: Det må godt gå stærkt, men det skal ikke gå alt for stærkt. Vi sigter mod en vækst på 20 pct. om året.« Kendskab har lanceret en ny vision, hvor beskedenheden er pakket væk: »Vi rækker ud efter ’opskriften på succes med digital marketing’. Visionen forener vores ekspertise og erfaring, fremtvinger nysgerrighed og kræver, at vi forholder os til, hvad der skal til – hvad der virker og ikke virker i maskinrummet, i markedet, i samarbejdet med kunderne m.m.,« siger Jakob Hofman og tilføjer: »Vi tror ikke på én fast klinisk formel eller ét statisk framework til succes. Vi har nogle faste grundingredienser, og det er reelt sværere, men det er netop, hvad kunderne forventer af et bureau som vores: De vil lykkes med deres digitale marketing.«

F E S PA DA N M A R K

’GRAKOM og FESPA Denmark er de førende inden for branchen’ Kristian K. Kristensen er indtrådt i FESPA Denmarks bestyrelse. Han vil gerne bidrage til at løfte branchen, som han mener, at både GRAKOM og FESPA Denmark er med til.

Når Kristian K. Kristensen, direktør i Egotag, er indtrådt i FESPA Denmarks bestyrelse, er det med stolthed og håbet om at bidrage til fortsat at løfte branchen. »Jeg blev faktisk enormt stolt, da jeg blev spurgt, om jeg ville med i bestyrelsen.

Jeg synes, det er både godt og vigtigt, det GRAKOM og FESPA Denmark har gang i. De er de førende inden for branchen, og de følger med tiden og ser de nye muligheder, der er i vores branche. Og jeg synes, at både GRAKOM og FESPA Denmark laver mange gode arrangementer – bl.a. turen til FESPAs messe, som vi også har deltaget i,« siger Kristian K. Kristensen og fortsætter: »Nu skal jeg jo lige finde mig til rette i bestyrelsen, men jeg synes, at både GRAKOM og FESPA Denmark gør meget for at løfte branchen, og det vil jeg rigtig gerne bidrage til.« Kristian K. Kristensen stiftede Egotag i 2007, og det var faktisk lidt af en tilfældighed. »Det firma, jeg skulle arbejde for, da jeg var blevet uddannet skiltemaler, ville helst have, at jeg kom med mit eget cvr-nummer i stedet for at blive ansat, og så har det bare gået slag i slag siden dengang.« En plotter og kort tid efter en printer var det, som Kristian K. Kristensen startede med.

Efter tre år havde han 180 m2 i Hjørring og en

s.23

skilteteknikerelev, som først stoppede for tre år siden.

Stedet var faktisk for lille i mange år, fortæller Kristian K. Kristensen, men sidste år opgraderede han kvadratmeterne, idet han gik til et lokale – stadig i Hjørring – på ikke færre end 1.600 m2. »Vi blev nødt til at få noget større, for i foråret købte vi Ecco Prints skilte- og displayafdeling og fik fire medarbejdere med derfra.

I dag er vi så 11 medarbejdere, og det gik ikke længere i de små lokaler,« siger Kristian K. Kristensen.

Egotag blev meldt ind i GRAKOM i 2017, og i 2019 blev Egotag Skilte og Reklame, som virksomheden rettelig hedder, også en del af FESPA Denmark. »Jeg havde haft en god snak med en medarbejder hos GRAKOM, og da vi fik brug for juridisk hjælp, var der ingen tvivl om, at det ville vi gerne have fra GRAKOM, og så meldte vi os ind. Og det har vi ikke fortrudt. Vi er også rigtig glade for alle de arrangementer, der bliver holdt.« Kristian K. Kristensen fortsætter: »Jeg synes, at GRAKOMs og FESPA Denmarks ageren i branchen er helt spot on, og det er meget givende at være medlem, og nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet.«

Medlemsmagasin for GRAKOM

F E S PA S B E STY R E LS E FESPA Danmarks bestyrelse består af: Formand Niels Rask (NS System) Jakob Lund (Lund Skilte) Per Nonbye (Nonbye) Rikke Christiansen (Skilte og Print) Kristian K. Kristensen (Egotag)

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

’B2B står i dag for over 60 pct. af al e-handel.’

’Opskriften på succes med digital marketing’

NYE FOLK

GRAKOM har fået ny adm. direktør

NYT GRAKOM BESTYRELSESMEDLEM

Personalegoderne var bedre i bryggeribranchen

Den 2. oktober startede Carina Christensen som GRAKOMs adm. direktør. Hun kommer fra en stilling som adm. direktør i ITD, brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, med godt 700 medlemsvirksomheder, flere kommercielle datterselskaber og med kontorer i 11 europæiske lande. Her var hun adm. direktør i knap seks år fra januar 2017.

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

I næste nummer af GRAKOMs medlemsblad bringer vi et interview med Carina Christensen.

Foto: CCL Labels

Foto: Thomas Steen Sørensen, Colourrange

s.24

områder, som jeg brænder for at arbejde med. Vi skal fastholde og styrke kommunikationsindustriens position, og den opgave ser jeg meget frem til at bidrage til i mit arbejde i GRAKOM.« Carina Christensen er uddannet cand. negot. fra Syddansk Universitet. Hun bor i Middelfart med mand og to børn på 10 og 6 år.

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Carina Christensen kommer med en stor mængde politisk erfaring. Fra 2001 til 2011 var hun medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Ydermere var hun i denne periode minister ad tre omgange: Først familie- og forbrugerminister, dernæst transportminister og endelig kulturminister.

Hun forlod politik i efteråret 2011 og har siden haft en række direktørposter. Fra 2012 til 2015 var hun direktør i erhvervsorganisationen UdviklingVejen med ca. 500 medlemsvirksomheder. Fra 2015 til 2017 var hun direktør i Nordic Innovation i Oslo, der er en institution under Nordisk Ministerråd med ansvar for innovation og erhvervspolitik. Carina Christensen var desuden i en lang årrække indehaver af familievirksomheden Rugballe Møbelfabrik A/S i Middelfart.

Bestyrelsesformand for GRAKOM, Jesper Jungersen, siger om ansættelsen af Carina Christensen: »Bestyrelsen har haft et ønske om at finde en person med kommerciel erfaring, indsigt i politisk lobbyarbejde, kendskab til det at drive en brancheorganisation og endelig en person, der har vist gode ledelsesevner og evne til at sælge både politiske budskaber og medlemskaber.« Og om baggrunden for at sige ja til jobbet som adm. direktør i GRAKOM, siger Carina Christensen: »Kommunikationsindustrien rummer store muligheder for at skabe både job, vækst og udvikling, og samtidig er det et erhverv, hvor der er stort fokus på at bidrage til den bæredygtige omstilling. Det er alle

Selvom personalegoderne er knap så spændende i labelbranchen som i bryggeribranchen, ser Brian Kluge frem til at bringe sine erfaringer inden for forskellige former for ledelse i spil som nyt bestyrelsesmedlem i GRAKOM.

’Vi skal fastholde og styrke kommunikationsindustriens position’ Carina Christensen

Med 40 år på bagen i den grafiske branche er Brian Kluge den 27. oktober trådt ind i GRAKOMs bestyrelse. Erfaringerne spænder fra bl.a. Medigrafik, Schultz Pharma og Strålfors. »Jeg er uddannet bogbinder og har efterfølgende videreuddannet mig på den Grafiske Højskole. Her havde jeg fornøjelsen af at blive undervist af Lars Bram, en af de første hard core jurister fra GRAKOM, dengang det hed Grafisk Arbejdsgiverforening,« siger Brian Kluge, og man kan høre i hans stemme, at han bliver glad ved at tænke tilbage på dengang.

Nu er Brian Kluge ikke blot adm. direktør for CCL Labels, der har 150 ansatte i Brøndby, Randers, Køge og Sverige, han er også øverste chef for CCL Labels i Skandinavien.

CCL Labels er et verdensomspændende firma med ikke færre end 27.000 medarbejdere, 207 produktionssites i 43 lande på seks kontinenter.

Inden han kom til CCL Labels, var han faktisk ude af branchen i en periode på omkring to år, hvor han var indkøbsdirektør i Harboe Bryggerierne. »Men det er i den grafiske verden, jeg hører til, selvom personalegoderne i et bryggeri er sjovere end i et etiketfirma,« siger Brian Kluge, og man kan høre i telefonen, at han smiler.

Men ansættelsen uden for branchen har ikke kun været sjov. Brian Kluge fik noget værdifuld erfaring med sig, da han skiftede fra Harboe Bryggerierne til CCL Labels i august 2021. »Det var interessant at være på den anden side af bordet, hvor jeg havde ansvaret

s.25

for en indkøbsfunktion. Jeg har taget noget med mig derfra, og vores leverandører i CCL Labels har da også kunnet mærke, at jeg har fået erfaring i at købe ind,« siger han.

Nu er han så tilbage i etiketbranchen, og endnu en gang er der særligt fokus på Pharma-industrien. »I CCL Label Danmark har vi to forretningsben: etiketter og indlægssedler til healthcare, som vi i Danmark producerer i Brøndby. Og specialty, som er etiketter, vi producerer i Randers, og som er til industrivirksomheder inden for bl.a. automobilindustrien og kemisk teknisk industri.« Netop indlægssedler til medicinalpakker er der stort fokus på lige nu, hvor der er et EU-direktiv på vej, hvor man overvejer at droppe kravet om trykte indlægssedler til fordel for digital information og kun give trykte indlægssedler til de patienter, der efterspørger det. »Men det kræver både meget høj sikkerhed og meget know how, når man producerer både labels og indlægssedler til pharma-industrien, så man ikke risikerer at påsætte den forkerte label eller lægge den forkerte indlægsseddel i en pakke. Det vil jo være en katastrofe,« siger Brian Kluge.

Om baggrunden for, at han har accepteret at blive en del af GRAKOMs bestyrelse, siger Brian Kluge: »Jeg har altid sørget for at melde alle de virksomheder ind i GRAKOM, som jeg har arbejdet hos. Jeg mener, at man får en masse godt ud af at være medlem. Fx juridisk rådgivning og miljørådgivning. Derudover er der også rigtig mange interessante både online og fysiske kurser.«

Medlemsmagasin for GRAKOM

GRAKOMS BESTYRELSE GRAKOMs bestyrelse består af: Formand Jesper Jungersen (Aller Tryk) Næstformand Thomas Hedegaard Søby (BUCHS) Allan Werk (WERKs Grafiske Hus) Brian Kluge (CCL Label) Esben Mols Kabell (LaserTryk.dk) Hanne Hørup (Jydsk Emblem Fabrik) Hanne Østergaard (Envision Reklame) Jens Thurøe (Papyrus) Niels Rask (NS System) Palle Studsgaard Odgaard (Dystand & Rosenberg) René Rafn Hansen (Effection) Steen Rocatis (Bording) Søren Henriksen (Stibo Complete)

Han fortsætter: »Jeg vil rigtig gerne give noget tilbage både til GRAKOM og til den grafiske industri, så jeg vil gerne bringe min erfaring i spil. Det er fx erfaring med produktionsledelse og salgsledelse men mest af alt motiverende ledelse. Og så kunne jeg godt tænke mig at være med til at definere, hvad er en god uddannelse er i den grafiske verden.«

JURA

MENNESKER OG MÆRKEDAGE

GDPR

GDPR

Egne slettefrister kostede Af: Christian Jensen, advokat , GRAKOM

Hotelkæde idømt en bøde på 1 mio. kr. for ikke at have slettet personoplysninger inden for den frist, som kæden selv havde fastsat.

Dommen illustrerer, hvor vigtigt det er, at virksomheder fører tilsyn og kontrol med, hvorvidt dens egne fastsatte slettefrister overholdes. Østre Landsret har den 20. september 2023 idømt Arp-Hansen Hotel Group A/S en bøde på 1 mio. kr. for ikke at have slettet ca.

500.000 kundeprofiler rettidigt.

Hotelkæden havde i sin persondatapolitik fastsat en frist på 380 dage for sletning af kundeprofiler. Fristen var fastsat ud fra et ønske om at 'kunne byde kunden velkommen tilbage', hvis der var tale om en kunde, som inden for en periode på ca. et år foretog en ny booking.

Landsretten lagde til grund, at kæden på et tidspunkt blev klar over, at slettefunktionen i det it-system, oplysningerne lå i, ikke virkede efter hensigten, hvorfor et stort antal kundeprofiler ikke var slettet.

Ikke desto mindre havde kæden efterfølgende urigtigt oplyst Datatilsynet, at systemet automatisk slettede oplysningerne. Kæden havde også oplyst tilsynet, at det foretog stikprøvekontrol af, om oplysningerne blev slettet inden for fristen, selvom dette ikke var tilfældet.

Retten fandt, at der forelå en forsætlig overtrædelse, fra GDPR trådte i kraft i maj 2018, til sletningen fandt sted i november 2018.

Ved udmålingen af bøden anvendte retten kædens globale omsætning ud fra årsregnskabet for 2018, der afspejlede virksomhedens økonomiske situation i perioden, hvor overtrædelsen fandt sted, og som var det senest reviderede og offentliggjorte regnskab, da tilsynet afsluttede sagsbehandlingen og anmeldte kæden til politiet.

Lov om Store Bededag Af: Niels Johannesen, advokat , GRAKOM

Fra 1. januar 2024 er Store Bededag ikke længere en helligdag, men du kan ikke vente til fjerde fredag efter påske med at interessere dig for loven.

I februar vedtog Folketinget lov om Store Bededag. Det følger af loven, at fra 1. januar 2024 anses Store Bededag som en almindelig arbejdsdag. De ekstra arbejdstimer indgår i virksomhedens almindelige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Da arbejdstiden forøges, skal de medarbejdere, der tidligere har fået løn for at holde fri på Store Bededag (fx månedslønnede eller medarbejdere med fast løn for en anden periode), have et løntillæg i stedet for helligdagen.

Løntillægget svarer til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct. af årslønnen. Løntillægget optjenes fra 1. januar 2024 og frem, og det er en af grundene til, at du ikke kan vente med at interessere dig for loven.

s.26

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Anmeldt for at give oplysninger til Meta Datatilsynet har politianmeldt et selskab for at videregive oplysninger om hjemmesidebesøgende til Google og Facebook.

Christian Jensen chj@grakom.dk

Den odenseanske producent og forhandler af bl.a. græsslåmaskiner, Texas Andreas Petersen A/S, er blevet politianmeldt af Datatilsynet. Tilsynet er af den opfattelse, at selskabet uden retligt grundlag har indsamlet og videregivet personoplysninger om gæsterne på selskabets hjemmeside, www.texas. dk, til Google og Meta. Tilsynet indstiller til en bøde på ikke under 200.000 kr.

Selskabet havde angiveligt ikke afæsket gæsterne et samtykke og/eller oplyst gæsterne om, at man videregav oplysninger om deres besøg til Google og Meta.

RUNDE DAGE 50 år 26. december 2023 Martin Eigenbroth, indehaver og adm. direktør hos Fjerritslev Tryk A/S, er fjerde generation i virksomheden. Han kom på lønningslisten hos Fjerritslev Avis allerede som femårig, hvor han tømte papirkurve og delte dagens avis ud til alle journalister. Senere blev han avisdreng, bybud og grafikerlærling, inden han uddannede sig som grafonom på Den Grafiske Højskole. Martin Eigenbroth overtog i 2014 ansvaret for Fjerritslev Tryk, der i dag er et af Nordjyllands større og mest alsidige grafiske huse. Siden 2020 er der tilkøbt en printvirksomhed og et skiltefirma, der begge er integreret i Fjerritslev Tryk.

Martin Eigenbroth er aktiv i en række bestyrelser og er blandt andet formand for Prinfo, der tæller 15 grafiske virksomheder.

13. januar 2024 Niels Rask er ejer af og adm. direktør hos NS System. Niels Rask blev ansat som elev i 1992 og har lige siden været tilknyttet virksomheden, enten som ansat eller i anden rolle. Han blev udlært serigraf i 1996 og blev kort efter ansat som produktionsansvarlig og herefter produktionschef. Efter et par års arbejde i udlandet, hvor han specialiserede sig inden for digitaltryk, vendte han retur til NS System i 2002, først som kørende sælger, senere som produktionschef. I 2010 blev Niels Rask direktør for NS System, og året efter blev han ejer af virksomheden.

Gennem de følgende år er der investeret stort i fremtidens teknologier, og virksomheden udvikler sig til at være et førende specialisthus inden for tekstiler med tryk, hvor der samtidig er meget stor fokus på miljø og grøn omstilling.

Dagen markeres med reception fredag den 12. januar 2024.

Kilde: Datatilsynets pressemeddelelse af 6. oktober 2023

Niels Johannesen nj@grakom.dk

Løntillægget optjenes løbende og afregnes på en af to måder: 1) To gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned (ligesom ferietillægget) 2) Løbende med udbetalingen af løn.

Virksomheden skal sikre sig, at tillægget bliver betalt.

Den anden grund til, at du skal interessere dig for loven nu, er, at medarbejderne bør orienteres om de ændringer, der følger af loven. Selvom ændringen af Store Bededag til en almindelig arbejdsdag fremgår af en lov, anbefaler GRAKOM, at virksomhederne orienterer medarbejderne om merarbejdet og løntillægget i rimelig tid før den 1. januar 2024.

På GRAKOMs medlemsnet kan du læse mere om lov om Store Bededag samt finde et forslag til en orienteringsskrivelse til medarbejderne. Loven omtales også på webinaret Aktuelle ansættelsesretlige emner den 13. december 2023.

24. januar 2024 Adm. direktør Palle Studsgaard Odgaard startede januar 1994 som elev hos det lokale trykkeri på hjemegnen Thyholm i Vestjylland. Hurtigt vidste Palle Studsgaard Odgaard, at han skulle videre, og samme weekend, som han blev udlært, blev teltpælene rykket op og plantet i Hovedstaden. Herefter fulgte tre år på Grafisk Højskole, som blev efterfulgt af fire år på Copenhagen Business School. Siden 2006 har Palle Studsgaard Odgaard været selvstændig, først med Dystan og siden med Dystan & Rosenberg efter en vellykket fusion i 2015. Siden har virksomheden løbende vækstet i et faldende marked. Privat bakkes Palle Studsgaard Odgaard op af hustruen Katrine og deres tre børn. Den runde dag markeres med reception på virksomhedsadressen i Ballerup d. 26. januar.

60 år

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: • BibMedia A/S, Herlev • Grafisk Finish ApS, Randers • KALB, Aabenraa • Kompas Kommunikation ApS, København • Native-ads.dk, Hellerup • Newfinal, København • Scenes, Hørsholm • ValueAds ApS, Aarhus

Velkommen til følgende personer: • Adm. direktør René Milholt BibMedia A/S, Herlev • CEO Betina Rehné Dansk AvisTryk a/s, Glostrup • CEO Carsten Hærup Christensen Dreyer Kliché ApS, Herlev • Oscar Thalund Generator Agency, København • Direktør Karl Mikkelsen Grafisk Finish ApS, Randers • Adm. direktør Marianne Rosalie Kalb KALB, Aabenraa • Partner Bo Falsig Kompas Kommunikation ApS, København • Produktionschef Martin Uno MCC Denmark A/S, Hobro • Direktør Palle Mikkelsen Mercatus A/S, Grenaa • CEO Adam Abelin Native-ads.dk, Hellerup • Executive Director Søren Brix Newfinal, København

24. februar 2024 Per Demescko, CEO i DD&T A/S – bare slap af fylder 60 år. »Bare slap af, det er jo kun et tal, så længe man er rask og frejdig,« lyder det fra fødselaren. Dagen holdes med familien og de nærmeste venner i København.

• Adm. direktør Lucas Carstensen Castenborg Ofir A/S, Søborg • Founder Michael Rying Scenes, Hørsholm • Ejer Simon Bent Rasmussen ValueAds ApS, Aarhus

85 år 10. november 2023 Jørgen Windelev, ejerleder i Jørgen Windelev A/S i Rødovre, etablerede sig i 1960 som selvstændig efter at være blevet kemigraf. Jørgen Windelev tager aktiv del i den daglige drift, bl.a. med ledelse og kundekontakt, og det seneste år er aktivitetsniveauet steget med flere nye kunder i nye geografiske regioner. Men med den runde dag er bestyrelsen i gang med at undersøge mulighederne for et generationsskifte i ejerkredsen.

s.27

Medlemsmagasin for GRAKOM

Læs m codan. ere på dk/sun dhed

En sund beslutning for både virksomhed og medarbejdere.

Med en sundhedsforsikring hos os sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage.

Nu er det desuden også muligt at få hurtigt hjælp fra en læge, fysioterapeut eller psykolog online direkte på mobilen, når behovet opstår – både hjemme og på farten.

Sundhedsforsikringen bidrager dermed til kortere sygdomsforløb og kan som et medarbejdergode være med til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.

Fordele for virksomheden

Attraktiv arbejdsplads

08.23 Codan Forsikring A/S, codan.dk.

Sundere bundlinje med lavere sygefravær

Bedre trivsel og tryghed