Indhold Om uddannelsesvejledning ► ► ►
Side
Vejledning gennem den kommunale ungeindsats ......................... 10 Hvad er en Studievalgsportefolie ......................................... 42 Vejledning til videregående uddannelse .................................. 67
E rhvervsuddanne Iser ► ►
EUX - Erhvervsfaglig student ............................................. 41 EUD - Erhvervsuddannelsens grundforløb ................................. 40
Gymnasiale uddannelser ► ► ► ► ►
STX - Almen studentereksamen .......................................... 38 HHX - Merkantil studentereksamen ...................................... 52 HF - 2-årig gymnasial uddannelse ........................................ 24 HTX - Teknisk studentereksamen ......................................... 53 Internationale gymnasiale uddannelser ................................... 34
Andre uddannelser ► ► ►
Efterskoler .............................................................. 23 FGU - Forberedende grunduddannelse ................................... 32 STU - Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse ............................... 33
Find ungdomsuddannelsen i din Region
► Ungdoms- og erhvervsuddannelser ...................................... 69 Efterskoler, Forberedende grunduddannelse - FGU og frie fagskoler ................................................... 73
►
TIL FORÆLDRE: Gode råd til forældre
LÆS OGSA: 6
Samtaler om uddannelse
44
Fra Grenaa til stort mediebureau i Berlin
48
UDGIVER
Forlaget KSI lille Stationsvej 11 4681 Herfølge Telefon: S627 7444 www.fremtidsparat.nu og facebook.com/fremtidsparat
REDAKTION
Ansvarlig udgiver og redaktør: Kim lngwersen ksi@ksi.dk
Inspiration til din fremtid
Find drømmen i Skjern!
7 60
ANNONCER Forlaget KSI
LAYOUT
Grafikeren.nu v/ Lars Stobberup
FREMTIDSPARAT 2021/22 3
FREMTIDSPARAT 2021/22 5
Gode råd til forældre
Fremtidsparat anbefaler
• Snak med dit barn! Husk, at en stor del af en konstruktiv dialoger at lytte. • Lær dit barn at vælge selv! Så lad være med at hjælpe dit barn med at vælge, hjælp i stedet dit barn med at finde ud af, hvad der er vigtigt for ham eller hende. • Vær opmærksom på, at du som forældre måske har nog le overbevisninger, der kan stå i vejen for dit barns valg, så vær åben i din tilgang. • Som Inspiration kan du fortælle om din egen uddannel se og arbejde. •Træk uddannelsesvalget ned på Jorden! Nogle unge kan blive skræmt fordi de har hørt, at valget er så vigtigt for resten af deres liv, men erfaringen viser, at valget af ungdomsuddannelse kun er det første valg i en lang række valg, så der er mulighed for at justere senere. Det vigtigste er, at man vælger uddannelse til. • Kig længere frem end ungdomsuddannelsen. Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Husk, at der ofte er flere veje til det man gerne vil være. • Der er kommet mange flere muligheder siden dengang i selv skulle vælge, så sæt jer ind i mulighederne - gerne sammen med dit barn.
6 FREMTIDSPARAT 202V22
•Tag en snak om, hvad der er vigtigt for at få et godt liv. Job og uddannelse er ikke alt, men det har en stor indflydelse.
f-le( kol\-\1\-\e ( no� le �o de (Jd f;/, hVo(d�n � n �n � (ibe det �n, nJr 1\-\�n s�/ +�le IVled s;f b�rn Ol\'\ v�l� ef
�f 1An�do1V1sud�nne/se
.
tJdene er 1\-\en f Sol\'\ en �ælp f;/ �+ fJ en �o d d;�/o� 0"" ud� nnelsesv�l�ef.
• Lyt tll, hvad der Interesserer dit barn og anerkend styrkerne. Kan dit barn lide at være kreativ, at nørkle med computer, at bruge tid på sport, at være sammen med børn, at vise omsorg, at være udendørs? Undersøg, hvilke uddannel ser, der imødekommer dit barns styrker og ønsker. • Stil for eksempel spørgsmål som: Hvad interesserer dig mest og hvorfor? I hvilke situationer har du oplevet, at du vidste og kunne mere end andre? Hvornår synes du, at det er sjovest at lære noget nyt? Hvordan vil du gerne bruge det, du er bedst til, i din fremtid? Sørg for at dialogen foregår I en positiv og optimistisk stemning. Og husk, at valget nu Ikke betyder, at dit barn har valgt, hvad han eller hun skal bruge resten af sit liv tll. Det er muligt at skifte branche senere I livet.
UDDANNELSE MED
ET HAV AF MULIGHEDER
Fuld hf-eksamen Uddannelse som skibsassistent 1. modul af skibsofficeruddannelsen Optagelse fra 9./10. klasse www.vucfyn.dk/hf-soefart
HF-SØFART MARSTAL
SVENDBORG
FREMTIDSPARAT 2021/22 15
FAKTA – DITBARNSFREMTID: - Ditbarnsfremtid er en forældreindsats, der er finansieret af regionerne. Alle tiltag og produkter er udviklet i samarbejde med aktører fra uddannelsesområdet, vejledere og forskere. - Indsatsen er primært målrettet forældre, fordi forældre har en meget vigtig rolle, når de unge skal træffe et uddannelsesvalg - og ofte efterlyser gode råd til uddannelsessnakken. - Læs mere på ditbarnsfremtid.dk.
L
ige så langt tilbage hun kan huske, har den 24-årige sangerinde Simone Haaning Kristensen – kendt under kunstnavnet LACY LYNX – elsket at optræde og stå på en scene.
i musikkarrieren ved et mindre tilfælde. En optræden ved et arrangement på skolen, der blev filmet og lagt på Facebook, nåede nemlig ud til en music publicer, der tilbød Simone at komme til København for at indspille sin første demo.
Drømmen om at blive musiker har altid trukket mere i Simone end skolebøgerne, og hun har haft svært ved forene sit kreative væsen med tavleundervisning, skriftlige opgaver og eksamener. Derfor har hun langtfra taget den slagne vej gennem uddannelsessystemet, men har haft brug for at holde pauser og rejse undervejs for at finde sig selv og skabe sin egen vej i livet.
Siden da har Simone valgt at flytte fra Christiansfeld til København for at gå all in på drømmen om at blive musiker.
“Det at optræde og synge giver mig meget mere end skolebøger, matematik og naturvidenskab. Musikken har egentlig altid været min plan A, og jeg har svært ved at se en fremtid, hvor den ikke er i fokus,” siger Simone Haaning Kristensen, der deler sin historie i en ny episode af podcastserien ’Samtaler om uddannelse’, som henvender sig til uddannelsesvejledere og elever i 8., 9. og 10. klasse. “Det er ikke altid bedst at gå den lige vej, og det vil jeg gerne slå et slag for. Nogle gange kan det godt betale sig at stikke lidt af, så du kan blive klogere på dig selv. Det er vigtigt, at man lytter til sig selv og finder ud af, hvad man egentlig selv har lyst til,” siger hun om sin medvirken i podcastepisoden, der udkommer i august.
Fra gymnasiekoncert til Karrierekanonen Selv startede Simone i sin tid på gymnasiet efter folkeskolen, men efter megen overvejelse valgte hun at droppe ud i begyndelsen af 3.g – til stor bekymring for hendes forældre. “Jeg har altid været meget kreativ og har haft svært ved at sidde stille, og det var svært for mig at passe ind i de rammer, jeg oplevede på gymnasiet. Da jeg droppede ud, blev min mor lidt forskrækket og nervøs på mine vegne, fordi hun mente, at jeg ville kunne komme til at fortryde det senere, hvis jeg ikke fik gjort min uddannelse færdig. Men siden har mine forældre altid støttet mig rigtig meget, troet på mit talent og ønsket, at jeg skulle dyrke det,” siger Simone. Efter et tiltrængt sabbatår, hvor hun i stedet arbejdede fuldtid og flyttede hjemmefra, besluttede Simone sig for at genoptage sin ungdomsuddannelse og starte på HF, hvor hun trivedes på en linje med musik som valgfag. Og det var faktisk i forbindelse med sin dimission i 2016, at Simone fik sat fut
”Jeg tænkte, at der ikke er én måde at gøre det på, så jeg måtte bare prøve at kaste mig ud i det for at se, hvad jeg kunne drive det til, og prøve at opbygge et netværk inden for branchen,” siger Simone. Hun sendte sin demo til DR’s talentprojekt ’Karrierekanonen’ i december 2018 og i januar 2019 blev hendes nummer udvalgt som ’Ugens kanon’ og spillet på DR’s radiokanaler. “Derfra gik det pludselig stærkt,” husker Simone. ”Jeg skyndte mig i studiet og fik indspillet noget mere, for jeg ville selvfølgelig smede, mens jernet var varmt. At jeg blev spillet i radioen skabte nogle ringe i vandet, der gjorde, at jeg blev tilbudt min første koncert. Og da det gik godt, fik jeg flere tilbud på hånden,” fortsætter hun. Nu er der nyt materiale på vej. Kodas Vækstlagspulje tildelte for nylig Simone et legat på 10.000 kroner, som giver hende mulighed for at fordybe sig i arbejdet med sin kommende EP, der kommer til at gå i en helt ny retning. Indtil videre har hun kun udgivet musik på engelsk, men hendes nye musik er på dansk, og så er hun blevet mere afstemt i forhold til sin genre, som hun beskriver som poetisk pop. “Legatet giver mig muligheden for, forhåbentlig, at kunne gå i studiet med min EP her til efteråret, og det glæder jeg mig meget til. Planen er at udgive en håndfuld på en gang i stedet for bare ét nummer, så jeg kan give et helstøbt indtryk af den vej, jeg gerne vil gå som kunstner herfra,” siger Simone alias LACY LYNX.
Rød tråd mellem uddannelse og musik Simone kommer dog til at have andet end sin nye musik på tapetet, for ved siden af har hun søgt ind på uddannelsen til serviceøkonom. Det betyder dog ikke, at hun vil nedprioritere musikken, som også i denne sammenhæng er det indirekte omdrejningspunkt.
FREMTIDSPARAT 2020/21 17
S
angerinden LACY LYNX alias Simone Haaning Kristensen har de seneste år fået skabt sig et navn på den københavnske musikscene med en fusion af electropop, R&B og soul. I 2019 blev en af hendes sange udvalgt til DR’s talentprojekt Karrierekanonen. Og efter blandt andet at have optrådt på UHØRT Festival og varmet op for Jacob Dinesen sidste år, havde Simone glædet sig til at komme ud at spille endnu flere koncerter denne sommer. Men sådan skulle det ikke gå. Coronakrisen satte nemlig en kæp i hjulet for Simones planlagte spillejobs, der alle er blevet aflyst. ”Corona har betydet, at alle mine spillejobs er blevet aflyst, og har gjort det svært at holde momentum for alle, der har kæmpet hårdt for at opbygge et navn i løbet af de seneste år. Det gælder også mig selv, og det er jeg selvfølgelig ærgerlig over,” siger Simone Haaning Kristensen alias LACY LYNX i et interview med forældreindsatsen Ditbarnsfremtid. Trods den tomme spillekalender har Simone ikke ligget på den lade side, men har brugt tiden på at fordybe sig i arbejdet med sin kommende EP, efter at hun tidligere på året blev tildelt et legat på 10.000 kroner af Kodas Vækstlagspulje.
”Jeg har valgt at se på situationen som en mulighed for at trække mig tilbage og arbejde på mit nye materiale. Legatet giver mig muligheden for, forhåbentlig, at kunne gå i studiet med min EP, og det glæder jeg mig meget til,” forklarer Simone. ”Planen er at udgive en håndfuld på en gang i stedet for bare ét nummer, så jeg kan give et helstøbt indtryk af den vej, jeg gerne vil gå som kunstner herfra,” siger hun.
sessystemet, men har haft brug for at holde pauser og rejse undervejs for at finde sig selv og skabe sin egen vej i livet. ”Det er ikke altid bedst at gå den lige vej, og det vil jeg gerne slå et slag for. Nogle gange kan det godt betale sig at stikke lidt af, så du kan blive klogere på dig selv. Det er vigtigt, at man lytter til sig selv og finder ud af, hvad man egentlig selv har lyst til,” siger hun.
Rød tråd mellem uddannelse og musik Simone startede i sin tid på gymnasiet efter folkeskolen, men efter megen overvejelse valgte hun at droppe ud i begyndelsen af 3.g – til stor bekymring for hendes forældre. ”Jeg har altid været meget kreativ og har haft svært ved at sidde stille, og det var svært for mig at passe ind i de rammer, jeg oplevede på gymnasiet. Da jeg droppede ud, blev min mor lidt forskrækket og nervøs på mine vegne, fordi hun mente, at jeg ville kunne komme til at fortryde det senere, hvis jeg ikke fik gjort min uddannelse færdig. Men siden har mine forældre altid støttet mig rigtig meget, troet på mit talent og ønsket, at jeg skulle dyrke det,” siger Simone. Efter et tiltrængt sabbatår, hvor hun arbejdede fuldtid og flyttede hjemmefra, besluttede Simone sig for at genoptage sin ungdomsuddannelse og starte på HF, hvor hun kom til at trives på en linje med musik som valgfag. Hun dimitterede i 2016, og det var faktisk i den forbindelse, at hun for alvor fik sat fut i musikkarrieren. En optræden på skolen blev nemlig lagt på Facebook og nåede ud til en music publicer, som tilbød hende at komme til København for at indspille sin første demo. Simone bor i dag i København og er for nylig startet på uddannelsen til serviceøkonom. Beslutningen om at søge ind på en uddannelse betyder dog ikke, at hun vil nedprioritere musikken, som også i denne sammenhæng er det indirekte omdrejningspunkt.
Medvirker i ny podcast Simone er desuden aktuel i en ny episode af podcasten “Samtaler om uddannelse”, som henvender sig til uddannelsesvejledere og elever i 8., 9. og 10. klasse. Her fortæller hun om, hvordan hun har haft svært ved forene sit kreative væsen med tavleundervisning, skriftlige opgaver og eksamener, da drømmen om at blive musiker altid har trukket mere i hende end skolebøgerne. ”Det at optræde og synge giver mig meget mere end skolebøger, matematik og naturvidenskab. Musikken har egentlig altid været min plan A, og jeg har svært ved at se en fremtid, hvor den ikke er i fokus,” siger Simone. Sangerinden har ikke taget den lige vej gennem uddannel-
20 FREMTIDSPARAT 2020/21
”Jeg har haft svært ved at lægge mig fast på en uddannelse, fordi jeg har tænkt, at hvis jeg valgte en uddannelse til, ville det automatisk betyde, at jeg valgte musikken fra. Når jeg går ind i noget, fokuserer jeg 100 procent på det og har svært ved at overskue for mange andre ting, så det har været en svær beslutning at søge ind,” siger Simone. ”Men jeg tror, jeg har godt af at få nogle nye input. Og så giver det mig noget motivation, at jeg kan se, hvordan jeg kan kombinere uddannelsen med musikken. Som uddannet serviceøkonom vil jeg få redskaberne til at åbne mit eget spillested, og det har jeg også en drøm om. Og så er jeg da garanteret, at jeg altid har en scene at optræde på, uanset hvad der sker,” slutter hun med et grin.
EUX Velfærd
Yasmin bliver student og SoSu-assistent på samme tid For Yasmin Shaterabadi er det en perfekt kombination at tage EUX Velfærd. Hun har både almindelige gymnasiefag og uddanner sig samtidig til SoSu-assistent. Bagefter vil hun læse videre inden for sundhedsvæsenet. Af Mona Østerlund Egentlig var Yasmin Shaterabadi begyndt på gymnasiet. Det var ligesom det naturlige valg for hende – en pige, der altid har været glad for de boglige fag i skolen, så hun har klaret sig godt og fået gode karakterer. Efter et par måneder på gymnasiet valgte hun alligevel at droppe ud. Det blev kedeligt og gav bare ikke mening for mig. Jeg kunne sagtens følge med, men syntes alligevel ikke, at fagene føltes relevante for mig. Jeg gik der bare, fordi jeg skulle have en ungdomsuddannelse, fortæller hun. Yasmin snakkede med en veninde, som var startet på EUX Velfærd og fortalte begejstret om kombinationen af at tage en studentereksamen og en SoSu-uddannelse på samme tid. Det lød interessant, syntes Yasmin, selv om hun aldrig havde hørt om det før. Men det endte med, at hun selv valgte at begynde på uddannelsen, der i alt tager fire år og syv måneder. Til gengæld har hun bagefter en uddannelse som social- og sundhedsassistent og en adgangsgivende studentereksamen, som hun kan bruge, når hun vil læse videre. Og hun har ikke fortrudt sit valg. Jeg har været glad for det lige siden. Det er helt perfekt for mig, siger Yasmin. Hun fremhæver for eksempel, at lærerne er gode til at vælge temaer, der er særligt relevante for eleverne. En litterær tekst i dansk kan for eksempel handle om en psykiatrisk afdeling, og i samfundsfag har de arbejdet med sommerens sygeplejestrejke. 19-årige Yasmin bor i Kolding med sin familie og går i skole i Vejle. Hendes klassekammerater er jævnaldrende med hende, og det er forskelligt fra den ordinære social- og sundhedsassistentuddannelse, hvor der kan være stor aldersforskel i en klasse.
Praktik har givet afklaring
I løbet af uddannelsen er der flere praktikforløb. Eleverne skal både i praktik i hjemmeplejen, på et plejehjem, et sygehus og i psykiatrien. Inden de kommer ud i de egentlige praktikforløb, er de i en kort læringspraktik – eller snusepraktik, som de kalder det – for lige at få en fornemmelse af, hvad det er, og så kan de forberede sig på det inden det egentlige forløb. For Yasmin har praktikkerne været lærerige på flere måder.
26 FREMTIDSPARAT 2021/22
Inden jeg begyndte på uddannelsen, var jeg overbevist om, at jeg skulle være sygeplejerske, og derfor passede det så godt med EUX Velfærd. Men efter at have været ude i praktik har jeg fundet ud af, at det ikke er sygeplejen, jeg brænder for. Jeg har megameget respekt for sygeplejerskernes arbejde og faglighed, men jeg skal bare ikke være det selv, siger Yasmin. Til gengæld har praktikkerne og uddannelsen givet hende indsigt i andre uddannelser som for eksempel farmakonom, farmaceut og biokemiker, og det er nogle af de uddannelser, hun overvejer i øjeblikket. Hvis Yasmin var fortsat på gymnasiet, er hun sikker på, hun ville være søgt ind på sygeplejeuddannelsen, så hun er glad for, at hun allerede nu gennem praktikkerne har fået afklaret, at det ikke er den vej, hun skal. Samtidig er der jo mange af mine klassekammerater, der er blevet bekræftet i, at de netop vil være sygeplejersker, fordi de har været ude i praktik, så det er virkelig godt at komme ud og opleve det i virkeligheden, synes Yasmin.
Partybus og sabbatår med god løn
For Yasmin er vekselvirkningen mellem praktik og skole god. Nogle gange kan det godt være lidt hårdt at komme ind i skolefagene igen efter en praktik, men efterhånden har hun lært sig nogle gode strategier. For eksempel skal man som EUX-elev være god til at tage notater, så de kan hjælpe efter en lang pause væk fra emnet. I februar 2023 er Yasmin færdig med sin EUX Velfærd, og hendes klasse har allerede bestemt, at det selvfølgelig skal fejres med studenterhue og en lun partybus i stedet for den åbne studentervogn – årstiden taget i betragtning. Derefter venter et sabbatår, hvor hun satser på at få et vikarjob som social- og sundhedsassistent på et plejehjem eller sygehus. Ja, det er da også en fordel, at jeg slipper for at få job på McDonald’s, men kan gå ud som assistent og tjene en god løn i mit sabbatår. Desuden vil det styrke mine kompetencer, inden jeg skal læse videre. Uanset, hvilken uddannelse, hun ender med at tage inden for sundhedsvæsenet, er hun sikker på, at hun vil have et godt forspring i mange fag, fordi hun har lært meget i løbet af sin EUX.
Ud over at være aktiv i Ungerådet Horsens er Josephine med i elevrådet og 1.g-repræsentant i forretningsudvalget på sin skole. Hun har altså nok at se til i hverdagen og er derfor nødt til at strukturere sin tid for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
ket af det akademiske miljø, og fagene på STX passede mig rigtig godt. Samtidig fik jeg et godt indtryk af atmosfæren på den skole, jeg endte med at gå på,” tilføjer Julie om sin beslutning og kommer med et godt råd til dem, der står foran et uddannelsesvalg:
”Nogle gange må man aflevere noget, selv om det ikke er 100 procent perfekt. Jeg er nødt til at strukturere min hverdag rigtig meget, så jeg sikrer, at jeg får lavet mine ting i ordentlig tid, samtidig med at jeg også skal have tid til fritidsinteresser og venner. Der skal være en balance,” siger hun og fortsætter:
”Der er ikke nogen uddannelser, der er bedre end andre. Det handler om, hvad du interesserer dig for, og hvad du er dygtig til. Hvis du er i tvivl, så gå med din mavefornemmelse. Og hvis det så ikke viser sig at være sagen, kan du altid vælge om,” fastslår hun.
”Der er langt flere lektier, end der er i folkeskolen, så der er virkelig brug for at holde styr på det hele. Udover at bruge min kalender laver jeg en masse lister, hvor jeg har opgaverne stående, så jeg kan krydse dem af løbende. Det hjælper mig meget.”
Gik i mor og søsters fodspor Julie, der lige er blevet student, har altid følt sig ret sikker på, at hun ville gå på STX, men overvejede også HHX, da hun skulle vælge uddannelse for nogle år siden. ”Min mor gik også på det almene gymnasium og var en rigtig 13-tals-pige. Min storesøster blev færdig på STX tilbage i 2012, og dengang var jeg i en alder, hvor jeg så meget op til hende. Så på den måde har det ligget meget lige for, at jeg skulle gå STX-vejen. Men i sidste ende har det været mit eget valg,” siger Julie. ”Jeg har aldrig har været særligt god med hænderne, så det gav ikke mening for mig at vælge en EUD eller en EUX. Og da jeg var i brobygning, fandt jeg ud af, at det ikke var alle fagene på HHX, der var lige mig. Jeg har altid været tiltruk-
46 FREMTIDSPARAT 2020/21
Ligesom Josephine har Julie fundet et system, der hjælper hende med at holde struktur i en travl hverdag. ”Min kalender er et must. Alt, hvad jeg skal, er skrevet ind i den, så jeg kan holde overblikket. Da jeg startede i 1.g, havde jeg svært ved at prioritere og endte med at sige ja til alt for mange ting. Jeg har lært, at det er en god idé at dele det op, så jeg kan fokusere på en ting ad gangen og ikke skal alt for meget samtidig,” siger hun. Mens Josephine har planer om at holde et par sabbatår, når hun engang er færdig med sin uddannelse, har Julie besluttet at starte på jurastudiet efter sommerferien – og hun glæder sig. ”Flere af mine venner skal holde sabbatår, men jeg har ikke selv brug for en pause. Jeg er ikke så god til at holde fri og slappe af for længe ad gangen og trives, når jeg har en masse at give mig til. Faktisk brænder jeg for at komme videre og glæder mig til at starte på jurastudiet. I fremtiden vil jeg gerne arbejde som anklager, hjælpe en masse mennesker og sørge for, at alle får de rettigheder, de har krav på,” lyder det passioneret fra den kommende jurastuderende.
mulighed for at komme i praktik hos mediebureauet Eve Images i den tyske hovedstad, Berlin, besluttede han sig for at springe ud i det. Praktikopholdet viste sig at blive en stor succes, og Søren skal starte i en fast stilling hos virksomheden til januar. ”Det har givet mig rigtigt meget at komme lidt væk. Selv om det ikke er længere væk end Tyskland, er kulturen en helt anden. Det er altid fedt at prøve noget nyt, og man finder jo ikke ud af, hvad det er, hvis man ikke springer ud i det,” siger Søren og tilføjer: ”Jeg skulle selvfølgelig lige vænne mig til det, lige da jeg var startet, men de var rigtigt gode til at hjælpe mig og sørge for, at jeg fik noget at lave, som jeg følte gjorde en forskel. Efterhånden nåede jeg et punkt, hvor jeg følte, at jeg kunne følge med mine kolleger, og jeg er selvfølgelig superglad for, at jeg har fået en fast stilling.” Hos Eve Images er Søren blandt andet med til at indrette nye boliger i 3D – for eksempel ved at indsætte møbler i et virtuelt rum – på så overbevisende vis, at der lige så godt kunne være tale om et fotografi. Og det er blot en af de mange ting, Multimedie Animator-uddannelsen kan bruges til. Selv om Søren er glad for sin arbejdsplads drømmer han om at lave noget helt andet i fremtiden – nemlig at arbejde for animationsgiganten Pixar, der står bag store filmhits som Toy Story, De Utrolige og Biler.
FAKTA OM DITBARNSFREMTID: - Forældreindsatsen Ditbarnsfremtid blev udviklet i 2016 af U/Nord, de fem regioner og en række samarbejdspartnere. Indsatsen har til formål at styrke erhvervsuddannelsernes image samt støtte forældre i at blive gode vejledere. - Ditbarnsfremtid udvikler løbende kampagner og materialer til forældre i samarbejde med vejledere, forskere og skoler for at skabe mere reflekterede samtaler mellem de unge og deres forældre. - Indsatsen er målrettet forældre, fordi forældre har en meget vigtig rolle, når de unge skal træffe valg. Forældre kan bl.a. støtte deres børn i at få afprøvet flere interesser ved at tage i praktik flere gange inden de skal træffe et uddannelsesvalg. Det giver inspiration og noget at tale om.
”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde hos Pixar lidt ude i fremtiden. Det kunne være megafedt, og det er der, jeg gerne vil hen på den lange bane. Men det, jeg laver nu, er også rigtig sjovt og spændende, og man er jo nødt til at starte et sted. Jeg er overbevist om, at jeg kommer til at opleve mange andre fede ting i min karriere på vejen mod min drøm,” fastslår Søren Sten Andersen.
Masser af hæder Gennem deres uddannelsesforløb får eleverne på 3D College mulighed for at deltage i forskellige projekter og konkurrencer, der strækker sig ud over skolens rammer. Eksempelvis har eleverne fire år i træk sikret sig priser hos The Rookies – en international platform for grafik-
- Læs mere på ditbarnsfremtid.dk. Her kan du også læse om unge fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der arbejder med bæredygtighed og verdensmål på https://ditbarnsfremtid.dk/verdensmaal/ FREMTIDSPARAT 2020/21 49
ere, der i år kårede 3D College til verdens bedste 3D-skole inden for visualisering. Derudover har skolens elever gennem en årrække været med til at producere en række kortfilm, som er blevet set af tusinder på internettet. Nogle af filmene er endda blevet vist ved større internationale filmfestivaler. ”Vi giver vores elever mulighed for at lave noget af høj kvalitet, som de gerne vil vise frem. Vores hensigt er at sørge for, at eleverne får en fornemmelse af et projekt fra start til slut og af, hvordan det er at samarbejde med professionelle folk fra branchen. Vi er stolte af vores projekter, og vi bruger dem gerne til at brande os selv for at vise, der kommer noget seriøst og af
50 FREMTIDSPARAT 2020/21
høj kvalitet fra os,” lyder det fra Alex Townley Porsborg, der er leder af medieafdelingen hos Viden Djurs, som 3D College hører under. ”Det har en betydning, at det ikke bare er et skoleprojekt, men noget, der skal lanceres, og som skal vises frem for rigtig mange mennesker. Det er ikke bare noget, vi leger, og det tror jeg er med til at understøtte elevernes fornemmelse af faglighed og stolthed,” fastslår han. Du kan tage et kig på 3D Colleges filmprojekter på https:// www.3dcollege.dk/projekter/. Se desuden udvalgte kortfilm og elevprojekter på https://www.youtube.com/3Dcollege.
Eksamensprojekt har forskningseventyr Miriam, Iben og Zindi færdiggjorde deres uddannelser på Odense Tekniske Gymnasium sidste år – og efter udsagn er de ikke bare kommet ud som studenter, men som små forskere.
H
vad der begyndte som et eksamensprojekt i 2.g, har udviklet sig til et forskningseventyr for Miriam Hollesen, Iben Hesseldal Hansen og Zindi Hansen, der alle blev studenter fra HTX sidste år. Gruppen gjorde et så stort indtryk på deres undervisere på Odense Tekniske Gymnasium, at de blev indstillet til at deltage i DM i teknologi. Siden deltog de også i talentkonkurrencen Unge Forskere. ”Odense Tekniske Gymnasium har været ekstremt støttende. De har betalt for materialer, og vi har fået lov til at bruge skolens laboratorier i fritiden. Lærerne har også hjulpet os virkelig meget, og de har været lige så engagerede som os. Det er ret utroligt, at vi går på en skole, hvor det er meningen, at vi bare skal blive studenter. De har hjulpet os med at komme ud som små forskere.” Da Miriam, Iben og Zindi fandt ud af, at 60 procent af den mikroplast, der udledes til vandmiljøet, kommer fra bildæk, besluttede de sig for at undersøge, hvordan de kunne udvikle et alternativ til almindelige slidbaner på bildæk. Først forsøgte de sig med at lave en slidbane i latex og tykner, men denne blanding kunne ikke opfylde kravene til dæks slidstyrke og friktion. Derfor tog de kontakt til MAN Odense for at få hjælp til at afdække, hvad et almindeligt lastbildæk er lavet af. Formålet var at finde erstatninger til de oprindelige materialer. ”MAN hjalp os med, hvordan man tester et almindeligt dæk. De var også med til at udlevere en slidbane til et lastbildæk, så vi kunne se, hvad vi arbejdede efter. Vi fik også en asfaltplade af dem. De har været super rare og samarbejdsvillige, så de har været en stor hjælp til at komme så langt i processen.” I den næste udviklingsfase eksperimenterede gruppen med at sammensætte latex og mælkeplastik på tre forskellige måder. Én af metoderne gav et bedre resultat end de andre, og de nærmede sig en bedre styrke og friktion i den færdige slidbane.
Projektet har været en øjenåbner Miriam, Iben og Zindi har mødt flere, som har givet udtryk for, at de mener, at gruppen har valgt at gabe over et problem, der er for stort at finde en løsning på.
54 FREMTIDSPARAT 2020/21