Det Mellemkirkelig Råd

Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Årsskrift 2011 Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Tema: trosfrihed – forfulgte kristne

2 Årsskrift 2011 Årsskriftet fortæller i ord og billeder om arbejdet i Folkekirkens mellemkirkelige Råd og blandt folkekirkens stifter i 2011.

Folkekirken har kontakter til andre kristne kirker i Danmark og udlandet og er medlem af flere kirkelige organisationer.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd tager sig af disse kontakter.

Stiftsråd og mellemkirkelige stiftsudvalg tager sig af de mellemkirkelige kontakter på stiftsplan og venskabskontakter med kirker rundt om i verden.

Redaktion Rebekka Højmark Svenningsen Jørgen Skov Sørensen (ansvarshavende)

Indhold Formandens hilsen

3

Folkekirken og de internationale kirkelige organisationer

4

Regnskab

6

Tema: trosfrihed – forfulgte kristne

7

Kirker i Irak Kirkernes Verdensråd Europa Det lutherske Verdensforbund

Artiklerne i dette årsskrift er ikke nødvendigvis udtryk for Folkekirkens mellemkirkelige Råds holdning.

Folkekirkens stifter

Grafik & Layout Malene K. Holm

Råd og sekretariat

Tryk Rosenberg Bogtryk, Ballerup 1. oplag: 3500 ISSN 1902-4568 ISBN 978-87-87073-49-8 Udgiver Folkekirkens mellemkirkelige Råd Peter Bangs Vej 1 D 2000 Frederiksberg Tlf.: 3311 4488 Fax.: 33119588 Interchurch@interchurch.dk www.interchurch.dk Forsidefotos Christian Roar Pedersen WCC/Nikos Kosmidis Jørgen Skov Sørensen Ole Hartmann Schmidt

Folkekirkens mellemkirkelige Råd

www.trosfrihed-forfulgtekristne.dk

Folkekirkens mellemkirkelige Råd · Peter Bangs Vej 1D · 2000 Frederiksberg · interchurch@interchurch.dk · Tlf 33 11 44 88

Postkort kan rekvireres gratis på sekretariatet.

22

3

Formandens hilsen Hanna Broadbridge, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd

En familieforøgelse ser man frem til med glæde og forventning. I begyndelsen af 2011 kom det frem, at Folkekirkens Mission ønskede at blive integreret i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, og efter nogle forhandlinger omkring de mere praktiske ting og drøftelser med hinanden om de fremtidige forhold, blev ’familien’ udvidet i begyndelsen af 2012. Udviklingen bliver spændende at følge: Lykkes det at få skabt interesse i menighederne, provstierne, stifterne for dette område? Lykkes det at få netværk opbygget? Kan vi få etableret en ny bevidsthed om, hvad ’mission’ er i dag, og hvordan kan den udvikles til gavn og glæde for os her i Danmark og for mennesker ude i verden?

Et af de tilbagevendende emner i året 2011 på rådsmøder har været de beretninger om forfulgte kristne, vi har hørt om – og set i medierne – i Mellemøsten, i Indien og Pakistan, i Kina, i Afrika, og også herhjemme i Danmark. Vi har i Rådet valgt at arbejde med at udvide informationsniveauet, bl.a. forsøge at sikre at de rettigheder, herunder FNs menneskerettigheder, som vi tager for givet i den vestlige verden, også opfyldes og accepteres. Det er en anerkendt menneskeret at kunne praktisere sin tro, udleve sin tro. Det kan være svært at forstå for os trygge og måske lidt sekulære danskere, at et så privat område, som troen jo er, ikke kan få lov til at eksistere i frihed alle steder, men skal beskyttes mod naboer, andre trossamfund og lokale og nationale myndigheder.

Folkekirkens Mission • er oprettet i 1997 og har rødder i Dansk Missionsråd.

• har til formål at fremme og styrke folkekirkens forståelse for og engagement i mission og religionsmøde lokalt og globalt for således at arbejde for, at mission bliver en naturlig del af folkekirkens liv og virke i sogne, provstier og stifter.

• afholder en folkekirkelig missionskonference hvert andet år.

• indgår fra foråret 2012 i Folkekirkens mellemkirkelige Råds arbejde.

Det vil både i dag og i morgen være meget vigtigt, at vi erkender og står ved vort kristne grundlag, og at vi møder uretfærdighed og ulighed for vore egne ’brødre og søstre’, men også for folk med en anden tro, med en stærk vilje til at forbedre forholdene såvel ude som hjemme, så vidt vi kan.

Vi kan og bør engagere os i vore medkristnes liv og vanskeligheder, støtte dem med de muligheder vi har på forskellig vis, tale deres sag, lokalt, nationalt og internationalt.

Lad trosfrihed og omsorg for forfulgte kristne blive nøgleord for dig, for mig og for os alle i 2012.

Hanna Broadbridge

4

Folkekirken og de internationale kirkelige organisationer Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef

Folkekirkens mellemkirkelige Råds fornemste og måske vigtigste opgave er at varetage folkekirkens officielle relationer til de internationale organisationer, som folkekirken er medlem af og i øvrigt administrere kirkens medlemskab af disse organisationer. Folkekirken er p.t. medlem af Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund, Konferencen af Europæiske Kirker, Leuenberg Kirkefællesskabet af Protestantiske Kirker i Europa og Porvoo Fællesskabet mellem lutherske og anglikanske kirker i Nordvesteuropa.

Folkekirken har i 2011 været repræsenteret i de styrende organer i Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund og Konferencen for Europæiske Kirker. Således sidder domprovst ved Købehavns Domkirke Anders B. Gadegaard og Grønlands biskop Sofie Petersen begge i Kirkernes Verdensråds Centralkomite, hvor Anders B. Gadegaard tillige er formand for finanskomiteen. Biskop over Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, har sæde i Det lutherske Verdensforbunds øverste Råd, og Sognepræst Mette Ladefoged sidder som medlem af Centralkomiteen i Konferencen for Europæiske Kirker.

Folkekirkens størrelse, hvad angår medlemstal, gør kirken Theaktører Thirdi stort set alle de til en af de numerisk set største Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen er valgt ind som ResearchogConference internationaleInternational kirkelige organisationer dermed til en medlem af Det lutherske Verdensforbunds bestyrelse spiller med potentielt stor demokratisk indflydelse. Folkefor verdensforbundets Endowment Fund. Kommunikatikirkens strukturer – eller mangel på samme – og grundons- og projektmedarbejder, Heidi Paakjær Martinussen sætningen om, at ingen kan udtale sig på folkekirkens blev i 2009 valgt af generalforsamlingen i Konferencen vegne, tager dog for en vis dels vedkommende kraften for Europæiske Kirker til at sidde i det indflydelsesrige ud af den indflydelse, folkekirken kunne have. Dette forreformudvalg, som sidst på året 2011 afleverede en dehindrer imidlertid ikke, at kirken gennem enkeltmedlemtaljeret rapport vedr. ny struktur for organisationen. mer markerer sig i organisationernes liv og vækst, enten Dragør Badehotel, Copenhagen, September i de styrende organer eller specialiserede komiteer og2nd – 4th Der2011 er ikke i Rådets regi udarbejdet en samlet strategi for arbejdsgrupper, men der er ikke tale om koordinerede den indflydelse folkekirken ønsker at have i de internaindsatser. Medlemmerne fra folkekirken bindes ikke af et tionale organisationer. Dertil er de enkelte organisationer vedtaget folkekirkeligt mandat. for forskellige fra hinanden, hvorfor arbejdet med de Anglican-Lutheran Porvoo Research Network

Ecclesiology and Missiology in Contemporary Europe

PoReNe

Danske Kirkers Råd

Porvoo Fællesskabet

Kirkernes Verdensråd

Ekumenik i Norden EIN

Konferencen for Europæiske kirker

Det Lutherske Verdensforbund

5 konkrete sager, som er på dagsordenen behandles af de til formålet nedsatte arbejdsgrupper under rådet, KV-Arbejdsgruppen, LVF-Arbejdsgruppen etc. Imidlertid tilstræber Rådet generelt, at der i de sammenhænge, hvor repræsentanter sidder med for folkekirken, arbejdes for åbenhed i administration og forvaltning og gennemsigtighed i økonomien. Endeligt er det en mærkesag for Rådet, at tanken om den decentraliserede og græsrodsbaserede kirke, som kendetegner folkekirkens væsen, er formuleret og promoveret i de sammenhænge, hvor det er relevant.

Udfordringen i medlemskabet af de store internationale organisationer er således dels at fremme organisationernes arbejde i en folkekirkelig sammenhæng, hvor Rådet kan se, at en international, mellemkirkelig vinkling vil fremme og kvalificere folkekirkens lokale arbejde, og dels at bringe Folkekirkens traditioner og øvrige bidrag ind på

den større internationale scene. Dette gøres ud over deltagelsen i organisationernes styrende organer typisk ved, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd identificerer ressourcepersoner, som kan bibringe internationale konferencer og høringer indblik fra folkekirkelige sammenhænge.

Disse personer instrueres af Rådets sekretariat til dels at bidrage ”folkekirkeligt” på det internationale niveau, dels at bringe erfaringer med hjem til deres lokale og nationale kontekst.

Sekretariatet arbejder løbende med udfordringen i på bedst mulig måde at viderebringe de indhøstede erfaringer. I 2011 har særligt følgende emner været på dagsordenen med dansk islæt: Gudstjenestefornyelse (Leuenberg), religionsmøde (Porvoo), trosfrihed og forfulgte kristne (Kirkernes Verdensråd), organisationsstruktur (Konferencen af Europæiske Kirker) samt reformationsjubilæum 2017 (Det Lutherske Verdensforbund).

6

Årsregnskab 2011 for Folkekirkens mellemkirkelige Råd RESULTATOPGØRELSE

Regnskab 2011 kr.

for perioden 1. januar – 31. december 2011

Budget 2011 1000 kr.

Regnskab 2010 1000 kr.

Driftsomkostninger Udadvendt virksomhed Kontingenter Sekretariatet Rådets omkostninger

657.614 2.300.918 2.754.731 253.099

699 2.301 2.791 260

686 2.252 2.731 251

Driftsomkostninger i alt:

5.966.362

6.051

5.920

Tilskud, Finansloven Tilskud, Fællesfonden Bevillingsforhøjelse, Fællesfonden Fonde og bidrag Renteindtægter

319.000 5.586.692 120.000 18.000 1.629

319 5.587 120 23 2

315 5.599 120 20 1

Driftsindtægter i alt:

6.045.321

6.051

6.055

78.959

0

135

Anvendt/henlagt konto til fornyelse af kontormaskiner Anvendt/henlagt konto til kommende generalforsamlinger Anvendt/henlagt konto til nyt informationsmateriale Over-/underskud som overføres til kapitalkonto

0 50.000 0 28.959

0 0 0 0

0 50 25 60

Disponeret

78.959

0

135

Driftsindtægter

Driftsresultat Resultatdisponering

EGENKAPITAL Rådets egenkapital ultimo 2011 er sammensat således: Konto til fornyelse af kontormaskiner/inventar Konto til kommende generalforsamlinger Konto til vedligeholdelse af lokaler Konto til nyt informationsmateriale Kapitalkonto Egenkapital pr. 31. december 2011

kr. kr. kr. kr. kr. kr.

37.000 122.000 50.000 25.000 534.195 768.195

7

Tema Trosfrihed – forfulgte kristne Fra tid til anden udfordres folkekirken fra forskellige sider til at engagere sig i forholdene for kristne mindretal i andre lande. Der findes i Danmark flere frie folkekirkelige organisationer, som beskæftiger sig med netop religionsdialog i lande med kristne mindretal eller decideret med forfulgte kristne. Den danske Folkekirke har som majoritetskirke en særlig forpligtelse til at vise hensyn til minoritetskirkerne og andre religiøse samfund, for at religionsfriheden kan sikres.

Når Folkekirkens mellemkirkelige Råd nu også tager udfordringen op, er det for at drage den internationale, økumeniske bevægelses indsats på området ind i en dansk sammenhæng og gøre den tilgængelig for sognemenighederne i Danmark. Målet er, at sogne og stifter bliver bekendt med virkeligheden for kristne, som i andre dele af verden lever under vanskelige kår. Derudover ønsker Rådet, at sogne og stifter skal have de bedste muligheder for selv at starte projekter på området.

I dette arbejde er det væsentligt, at fokus er på at bistå de forfulgte og undertrykte kristne bedst muligt, frem for at tage stilling imod dem, der måtte være deres undertrykkere. Denne fine balancegang forsøgte Rådet at gå i 2011 med de initiativer, du kan læse om i dette tema.

Det arabiske forår Rådet har øje for de konflikter, der kan opstå, når kristne i vesten ’hjælper’ kristne mindretal i samfund, hvor kristendommen har en lang historie, som den har i Mellemøsten og i Nordafrika: De kristne spiller en væsentlig rolle i civilsamfundet med deres individuelle identitet, og med deres identitet som religiøse mindretal. Denne identitet kan rystes, når internationale organisationer retter deres hjælp særligt mod dem og forfordeler andre grupper.

Et andet aspekt er, at forfulgte kristne kan have lettere ved at få asyl i vesten, hvorved deres kirke i hjemlandet drænes for folk. Den virkelighed har kirker i Irak oplevet i stor stil.

Udfordringen er taget op. Læs med på de næste sider.

Temaredaktør: Rebekka Højmark Svenningsen

8

Fokus: Kristne i Irak

Kristendommen er en del af den irakiske kulturarv. Der står derfor meget på spil, når flere og flere flygter ud af landet.

I Januar 2011 var Københavns Stift og Udenrigsministeriet værter for et møde mellem religiøse ledere i Irak. Her var indflydelsesrige muslimske og kristne ledere samlet for at lægge en strategi imod angrebene på kristne, som i 2010 var meget alvorlige. En fælles udtalelse fra mødet slog fast, at Irak er for alle irakere, at de kristne er en fundamental del af det irakiske folk, og at det er et irakisk ansvar at forsvare dem og deres rettigheder. Herudover udstedte de muslimske ledere en fatwa, som pålægger de troende at værne om deres naboer, også selvom de er af anden tro. Forfølgelserne blev fordømt. Denne fatwa blev efterfølgende læst op ved fredagsbøn i mange moskeer, hvilket havde en mærkbar effekt for de kristne og kirkerne i Irak.

• Den kaldæiske Kirke • Det assyriske samfund (Østens Oldkirke) • Det assyriske katolikosat-samfund (Østens assyriske Kirke) • Den syrisk-ortodokse Kirke • Den syrisk-katolske Kirke • Den armensk-ortodokse Kirke • Den armensk-katolske Kirke • Den græsk-ortodokse Kirke • Den græsk-katolske Kirke • Den romersk-katolske Kirke (Den latinske Kirke) • Det nationale evangeliske protestantiske samfund (Den presbyterianske Kirke) • Det evangelisk protestantiske assyriske samfund • Syvende dags Adventistkirken • Den koptisk-ortodokse Kirke

Foto: WCC/Nikos Kosmidis

Antallet af kristne i Irak er faldet fra ca. 8-10 % midt i forrige århundrede til nu under 3 %. Mange er flygtet i forbindelse med krigen i Irak, da sikkerheden generelt er blevet dårligere, og da man som kristen kan blive slået ihjel eller jaget væk af kriminelle ekstremister alene på grund af sin religion.

Fakta om Irak Officielle sprog: Arabisk, kurdisk Antal indbyggere: 34.322.000 Hovedstad: Bagdad Kirker: i 2010 sluttede alle Iraks statsanerkendte kirker sig sammen i “The Council of Christian Church-Leaders of Iraq”:

Foto: WCC/Nikos Kosmidis

Der har boet kristne i Irak i 2000 år. I dag findes der mange forskellige kristne kirker, både ortodokse, katolske og protestantiske.

9

Kollekt St. Georges kirke i Bagdad

Den mellemkirkelige kollekt går i år til kristne i Bagdad Konto 2191-0721595714 mærket ”Kollekt”

• St. George’s kirke er en anglikansk kirke, som ligger i Den mellemkirkelige kollekt 2012-2013 går til dette arbejde gennem Foundation for Relief and Reconciliation det centrale Bagdad og ledes af Canon Andrew White. in the Middle East.

Hver uge kommer i omegnen af 550 familier til gudstjeneste.

• Kirken udleverer nødhjælpspakker til 4000 irakere www.frrme.org Folkekirkens mellemkirkelige Råd om ugen.

• Tilknyttet kirken er en hospitalsklinik, som er åben for alle uanset religiøst tilhørsforhold. Her modtages og behandles op mod 2000 mennesker om måneden.

• Kirke og klinik stræber efter at tilbyde håb og tilgivelse og at modvirke bitterhed og had.

10

Det forandrende nærvær

Levende breve

Våg og bed – 21. september

Når udsendte fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd spørger kirkefolk i Irak, i Syrien, i Egypten, hvad vi i kirkerne i Danmark kan gøre for at bistå dem og deres kirke, er svaret næsten altid: ”Fortæl vores historie videre. Bed for os. Og hvis I kan, så fortæl også politikerne vores historie.”

I kirker over hele verden markeres FNs internationale fredsdag den 21. september, med bøn for fred.

At bede for og med forfulgte kan være en måde at anerkende den gældende situation på, at vise de forfulgte, at de ikke er alene. Og at holde sig opmærksom på en problemstilling, der måske ligger langt fra ens egen dagligdag.

Foto: Ole Hartmann Schmidt

”… så det er klart, at I er et Kristusbrev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.”

2 Kor 3,3

I 2012 opfordrer Folkekirkens mellemkirkelige Råd til særligt at bede for de kristne rundt om i verden, som er truet af forfølgelse eller diskrimination. Find liturgiforslag, bønnekalender, tekst- og salmeforslag på www.trosfrihed-forfulgtekristne.dk/projektet/vaag-og-bed/. Fortæl os, hvornår jeres gudstjeneste finder sted, så kommer den på kalenderen.

Venskabsmenighed.dk ”Bær hinandens byrder”, skriver apostlen Paulus i en opfordring til menigheden om at være der for hinanden.

Som venskabsmenigheder kan et sogn i Danmark og en kirke i et andet land, der har vanskelige kår, dele meget.

Det kristne fællesskab kommer til at strække sig ud over sognegrænserne. Få inspiration på www.trosfrihed-forfulgtekristne.dk/projektet/venskabsmenigheder

Foto: WCC/Nikos Kosmidis

I Kirkernes Verdensråd har disse råd sat dagsorden.

Med projektet Living Letters (Levende breve), sendes små økumeniske og internationale teams på besøg i et land for at lære, lytte, dele erfaringer og udfordringer i forhold til at bekæmpe vold og i forhold til at skabe fred. Man samles også for at bede sammen for fred i den lokale sammenhæng og i verden. Teamet tager derefter oplevelsen med hjem og deler ud af den i dets egen sammenhæng. Målet er, at dem, der fik besøg står tilbage med fornemmelsen af ikke at være alene – og at team-medlemmerne føler det samme.

11

Trosfrihed i Europa

EU-institutionerne er forpligtet til at være i dialog med kirker og andre religiøse og livssynsbaserede samfund jf. Lissabontraktatens artikel 17. EU-kommissionen har en rådgiver for dette område tilknyttet, og CSC er i tæt kontakt med denne rådgiver.

CSC har på deres hjemmeside udgivet en række artikler om menneskerettigheder og trosfrihed samt en træningsmanual, som kirker kan bruge til at lære mere om menneskerettigheder og trosfrihed. www.csc.ceceurope. org/issues/human-rights/

Foto: CSC/Rüdiger Noll

Folkekirkens mellemkirkelige Råd arbejder gennem de internationale mellemkirkelige organisationer på at støtte kirkerne i blandt andet Mellemøsten og for at være fortalere overfor politikere, når det drejer sig om at få større fokus på trosfrihedens vilkår i verden.

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som Folkekirken er medlem af, arbejder politisk i forhold til EU, FN og Europarådet for at værne om religions- og trosfrihed både i Europa og på verdensplan. Kommissionen for Kirke og Samfund (CSC) under KEK har hovedsæde i Bruxelles og et kontor i Strasbourg, som begge er i tæt kontakt med de relevante institutioner. Man er i dialog med politikere og embedsmænd, dels personligt og dels gennem formelle høringer og seminarer.

12

Frihed til at tro, tænke og tale - Om trosfrihedens vilkår i verden og den europæiske respons Hør eller genhør oplæg og debat på www.interchurch. dk/projekter/folkekirken-og-eu/konferencer-paa-vartov/ Konferencen var den anden i rækken, som afholdes i forbindelse med projektet ”Folkekirken og EU”.

Foto: Heidi Paakjær Martinussen

Med denne overskrift inviterede Folkekirkens mellemkirkelige Råd i samarbejde med Grundtvigsk Forum til konference den 25. november i Vartov. Hvad kan kirkerne i Europa, det officielle Danmark og EU gøre for at sikre basal religions- og trosfrihed? En række eksperter, politikere og embedsmænd fra ind- og udland gav deres bud, og salen bidrog med spørgsmål til en indholdsrig samtale.

13

Indtryk fra mødet mellem biskop Munib Younan og repræsentanter for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, november 2011 Thorsten Rørbæk, teologisk medarbejder, Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Organisationen arbejder fortsat med de klassiske arbejdsgrene som mission og diakoni. Af pågående arbejde og projekter berettede biskop Younan blandt andet om, at man ønsker at se nærmere på mission i lyset af nord-syd forholdet, samt at man følger udviklingen de steder, hvor kristne bliver forfulgt.

Særligt lå de kristnes situation i Mellemøsten biskop Younan meget på sinde. For det første er der situationen for de kristne i de lande, der har oplevet det arabiske forår.

I disse lande går de kristne en usikker fremtid i møde, da ekstremisterne flere steder står klar i kulissen. For det andet ser det ifølge biskop Younan ud til, at de moderate kristne i regionen bliver færre, blandt andet fordi nogle vælger at flytte til Vesten, hvis muligheden byder sig.

Men der er også lyspunkter derved, at de kristne kirker

Foto: Heidi Paakjær Martinussen

Biskop Younan indledte med at gøre opmærksom på, at for første gang har Det lutherske Verdensforbund nu både en generalsekretær (Martin Junge er fra Chile. Red.) og en formand, der begge er fra det globale syd. Dette er en spændende udvikling, der kan tænkes at give nye perspektiver til Det lutherske Verdensforbund.

rundt om i verden kan støtte de moderate kræfter i Mellemøsten, ved for eksempel at styrke båndene til kirkerne og de moderate kristne i regionen samt ved at støtte uddannelse. Og netop uddannelse er en vigtig faktor til bekæmpelse af ekstremisme og til at skabe meningsfyldte fremtidsperspektiver for unge i regionen.

Foto: Torben Hjul Andersen

Mødet med biskop Munib Younan, der er formand for Det lutherske Verdensforbund, var både inspirerende og hyggeligt. Dels var der mulighed for at diskutere de udfordringer, som Det lutherske Verdensforbund står overfor, og dels gav Younan, der ligeledes er biskop for Den lutherske Kirke i Jordan og Det hellige Land og dermed selv kommer fra en religiøs minoritet, et indblik i, hvordan han ser udviklingen i Mellemøsten.

Foto: Kent Squires/Stock.Xchng

14

Trosfrihed Studierejse

Dialog

Debat

Forfølgelse Handling

Foredrag

Flygtninge

Kristendom OpmĂŚrksomhed

Menneskerettigheder

15

Det mellemkirkelige stiftsarbejde Flere af folkekirkens stifter arbejder med trosfrihed som tema. Nogle har gjort det i mange år, andre har bragt det på banen i 2011 for første gang. Med hvad sker der hvor? Lad dig inspirere…

16

Foto: WCC/Nikos Kosmidis

Øjebliksbilleder

”Forfulgte kristne – troens pris” var overskriften for temadagen i Århus Stift den 12. november 2011. Meningen var at se på kristnes forhold både i Danmark og ude i den store verden. At få et indtryk af, hvordan det opleves at have den bagage, man har med som flygtning, når man kommer til et nyt land, hvor man stadig er en minoritet.

Per Thomsen, sognepræst og medlem af Det mellemkirkelige Stiftudvalg, var medarrangør af temadagen, og han gik derfra med flere stærke indtryk. Særligt fra den iranske migrantpræst og præst i frikirken Church of Love, Massoud Fouroozandeh, som gav et indblik i arbejdet med kristne konvertitter i Danmark. ”Skarpheden med hvilken Massoud Fouroozandeh udtrykte, hvor farligt det er for muslimer at konvertere til kristendommen, og den glød med hvilken han fortalte om det at gøre en forskel for konverterede danske muslimer i Church of Love,

gjorde meget stærkt indtryk,” fortæller han, og fortsætter: ”At konvertere i Iran er det samme som at nedkalde en dødsdom over sig selv”.

Per Thomsen var i det hele taget optaget af, hvor dybt berørt flere af oplægsholderne er af de forfølgelser, de har været udsat for. Den assyriske præst og folkeskolelærer, Albert Panimeen, som nu virker i en menighed i Danmark, talte over emnet ”en kirke på flugt”. ”Assyrernes historie er jo fængslende”, siger Thomsen, som også på temadagen reflekterede over, hvor meget af denne kirkes identitet, der tilsyneladende hænger sammen med det at være eksilkirke.

Temadagen havde en række oplæg, som belyste problematikkerne omkring forfulgte kristne. Dr. theol. Peter Lodberg leverede i hovedforedraget øjebliksbilleder såvel som et historisk overblik over de kristnes situation i Palæstina. Fra samme område berettede Merete Juhl Povlsen om sine oplevelser: I foråret 2011 var hun i studiepraktik hos den lutherske kirke i Betlehem. Fra Asien gav Henrik Ertner Rasmussen, teolog og generalsekretær i Dansk Europamission, et indblik i situation for mange kristne i Indien, og fra en dansk–egyptisk vinkel fortalte Michael Bestawros om kontakten til kirken i Egypten, og om hvordan det kan være at leve med angsten, som følger af de angreb, der har været på de kristne i hans hjemland.

Han er selv medstifter af den koptiske-ortodokse kirke i Danmark. Birthe Munck-Fairwood fra Tværkulturelt Center rundede dagen af.

17

I november drog en gruppe på 16 fra Aalborg Stift til Egypten på en studietur, som Det mellemkirkelige Udvalg i stiftet havde arrangeret længe før, ’det arabiske forår’ brød ud i begyndelsen af 2011. Det var rent tilfældigt, og ubeskriveligt spændende, at studieturen pludselig blev aktuel i en politisk og samfundsmæssig betydning.

Foto: Christian Roar Pedersen

Den gode fortælling er der også

Turens formål var mødet med kristne og muslimer i Egypten og at give deltagerne indtryk af, hvordan forholdene er for de kristne, særligt kopterne i landet.

Christian Roar Pedersen, medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd, deltog på studieturen, og han kom hjem med et indtryk af de enorme spændinger, der er i landet lige nu. ”Jeg spurgte én fra en protestantisk kirke, om han ville foretrække et diktatur eller et islamisk styre i Egypten. Han vævede lidt rundt i det, og ville ikke rigtigt svare, men til sidst konkluderede han, at han helst ville have et diktatur”, fortæller han. Under diktaturet var der en vis beskyttelse af de kristne og andre minoriteter i Egypten.

Men den situation har også været med til at puste til ilden, som fra tid til anden er blusset op mellem kristne og muslimer. ”Det løber så mange rygter,” fortæller Christian Pedersen. ”Problemet er jo også socialt. Nogle koptere er velhavende – og det skaber nogle spændinger, når muslimerne er fattige. Så er det nemt at slutte derfra og til, at alle koptere er rige på de fattige muslimers bekostning”.

Gruppen oplevede dog også, at der er håb. Den gode fortælling er der også. Der fortælles om dengang, de kristne holdt vagt, mens muslimerne holdt fredagsbøn.

Og dengang muslimer skærmede kristne fra angreb under demonstrationerne i byen. I hverdagen lever man i samfund med hinanden.

På Det mellemkirkelige Stiftudvalgs årsmøde blev studieturen fulgt op med et foredrag ved Hanna Ziadeh fra Institut for Menneskerettigheder, som havde været rejseleder på turen. For de omkring 70 deltagere fortalte han bredt om de kristnes situation i Mellemøsten og Egypten.

Turen har gjort, at ikke mindst de 16 deltagere er blevet opmærksomme på, hvor kompliceret og afgørende den nuværende situation er for de kristne i den arabiske verden. Flere har efterfølgende holdt foredrag eller inviteret eksperter til at fortælle i sognene om situationen i de arabiske lande lige nu.

I Det mellemkirkelige Stiftudvalg har man yderligere fulgt op ved at se på, hvad man konkret kan gøre for de flygtninge, der er havnet på asylcenter, efter at de har sagt farvel til deres hjemland på grund af opstanden.

Det har ført til et samarbejde med en arabisk menighed i Aalborg, som holder arrangementer for asylsøgere. Det mellemkirkelige Udvalg bidrager ved at betale busbilletterne, for de deltagere, der kommer fra asylcentret.

18

Handling både ude og hjemme

og henviser til, at nogle kristne i centrene bliver diskrimineret på grund af deres tro. ”Når vi hører om de vanskeligheder, man har som kristen ude omkring i verden, da må vi være de første til at handle”, mener Steffen Ravn Jørgensen.

Det er blandt andet derfor, Det mellemkirkelige Udvalg har valgt at donere midler til en dansk migrantkirke i Odense, da den søgte om økonomisk støtte. Det er også derfor, de indsamlede kollektmidler ved Helsingør Domkirke i de forløbne to år er gået til organisationen Åbne Døre, som arbejder med at støtte forfulgte kristne i hele verden.

I Helsingør Stift har Det mellemkirkelige Udvalg lagt et bredt fokus på temaet ”forfulgte kristne”. Domprovst i Helsingør Stift Steffen Ravn Jørgensen, som også sidder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, er glad for, at de folk i stiftet, som Det mellemkirkelige Udvalg har talt med, viser velvilje overfor sagen. ”Her i Nordsjælland er der flere asylcentre. Her har man det inde på livet”, siger han,

Det mellemkirkelige Udvalg arrangerer et seminar i marts 2012 om forfulgte kristne. Formålet er at få indsigt i, hvad situationen er for forfulgte kristne i verden, og at etablere et udvalg, som skal se på, hvordan man kan understøtte sognemenighedernes møde med kristne indvandrere og flygtninge.

19

Bøn og opmærksomhed

I Haderslev og Maribo Domkirker er der gennem flere år blevet afholdt forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne.

Biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard blev i februar interviewet til Kristeligt Dagblad i anledning af den forestående gudstjeneste. Her understregede han, det ikke meningen at underkende de overgreb, der også sker på andre minoriteter end netop de kristne. “Bekymringen for en enkelt gruppe skal naturligvis ikke få os til at glemme alle mulige andre overgreb,” sagde biskoppen, som begrunder forbønsgudstjenesten med behovet for at have opmærksomhed på de kristne rundt om i verden.

“Gennem de henvendelser, som jeg får via forskellige hjemmesider, understreger de kristne, at vi skal huske dem – også i vores forbøn. Og det mener jeg er vigtigt.”

I begge stifter afholdes forbønsgudstjenesten typisk i det tidlige forår.

”Kristendom må altid forkyndes i frihed, og dermed må vi også sikre, at kristne og andre religioner får frihed til at tro, tænke og tale frit. Derfor er det vigtigt, at kæmpe for trosfrihed overalt i verden og vise omsorg for vores kristne brødre og søstre, når de forfølges for deres tros skyld – og når andres trosfrihed trædes under fode. Arbejdet for trosfrihed er en vigtig del af mellemkirkeligt arbejde.”

Mogens Mogensen, Haderslev Stift, medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd

20

Kirken som fristed Torben Larsen, medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i København

Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i København er blevet optaget af mulighederne for at etablere et kirkeasyl efter tysk forbillede. Sognepræst Niels Nymann Eriksen fra Apostelkirken har (sammen med en gruppe engageret af biskop Peter Skov-Jakobsen, red.) været på studierejse til tyske kirkeasyler for at vurdere, om det er muligt at etablere noget tilsvarende i Danmark. Kirkeasylet har til hensigt at hjælpe flygtninge og andre, der er nægtet ophold i Danmark til at få prøvet sagen i alle instanser og med professionel hjælp. Erfaringerne fra Tyskland er, at 80 % af de sager, medarbejderne påtager sig, fører til asyl

eller andet ophold, selvom systemet og retsinstanser har afvist muligheden. Erfaringer er, at sagerne er så komplicerede, at der skal vedholdende professionel rådgivning til for at få den korrekte løsning. Stiftsudvalget finder, at vi har en særlig forpligtelse overfor mennesker i så vanskelige og sårbare situationer, at vi må strække os til det yderste for at hjælpe. Stiftsudvalget vil i første omgang via arrangementer og omtale gøre opmærksom på problemstillinger og muligheder. Senere kan der blive tale om at anspore kirker i København til at tage sig konkret af oprettelsen af et københavnsk kirkeasyl.

21

Uglesete fra begge sider

Foto: Heidi Paakjær Martinussen

”Det er to forskellige vinkler at se udfordringerne fra,” siger Niels Iver Juul, sognepræst og medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Det mellemkirkelige Stiftsudvalg. ”Begge dele gør indtryk. Hvordan de ortodokse

jøder er hårde ved de messianske jøder. Uforsonligheden mellem dem. Og hvordan de palæstinensiske kristne er vrede på jøderne. De lever jo i krigstilstand. Her er de virkelig i klemme i konflikten.”

Niels Iver Juul ser dog et håb, der ligger i dialogens vej. ”Det er stærkt at se, at der er nogle grupper, hvor man lykkes med at skabe dialog. Det rykker noget på det lille plan. Man bliver venner på tværs af skel, ” siger han og understreger, at Det mellemkirkelige Udvalg også fremover vil sætte religionsfrihed tydeligere på Viborg Stifts dagsorden.

Foto: Hanna Broadbridge

De kristne i Palæstina er i klemme. De er uglesete både af jødiske og muslimske naboer. Det forhold blev belyst på Viborg Stifts foredragsdag, som Det mellemkirkelige Udvalg arrangerede i oktober. Kai Kjær-Hansen, formand i Dansk Israelsmission gav et indblik i forholdende for de messianske jøder i Israel, og sognepræst Knud Ove Mandrup tog i sit foredrag udgangspunkt i de kristne palæstinenseres forhold.

22

Medlemmer af Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Hanna Broadbridge Formand, Århus Stift

Paul Verner Skærved Næstformand, Fyens Stift

Torben Larsen Kasserer, Københavns Stift

Steffen Ravn Jørgensen Helsingør Stift

Torben Hjul Andersen Roskilde Stift

Bent Normann Olsen Lolland-Falsters Stift

Christian Roar Pedersen Aalborg Stift

Niels Iver Juul Viborg Stift

Bodil Raakjær Jensen Ribe Stift

Mogens S. Mogensen Haderslev Stift

Biskop Sofie Petersen Grønlands Stift

Biskop Kresten Drejergaard Udpeget af kirkeministeren

Biskop Peter Skov-Jakobsen Udpeget af kirkeministeren

23

Sekretariatets medarbejdere

Jørgen Skov Sørensen Sekretariatschef

Heidi Paakjær Martinussen Kommunikations- og Projektmedarbejder (Orlov til 28/2 2011)

Susanne Bak Knudsen Sekretær og regnskabsfører

Dorte Laurberg Vedel Sekretær

Jan Nilsson Teologisk medarbejder (Til 30/4 2011)

Thorsten Rørbæk Teologisk medarbejder (Fra 15/8 2011)

Brug sekretariatet Du er velkommen til at kontakte sekretariatet hvis du har spørgsmål om økumeni og mellemkirkeligt arbejde, om folkekirken og andre kristne kirker.

Sekretariatet udgiver Præsentationer af folkekirken på dansk, engelsk og arabisk Folkekirkens liturgier på flere sprog Informationsmateriale og artikler om mellemkirkeligt arbejde

Lad dig inspirere på interchurch.dk trosfrihed-forfulgtekristne.dk venskabsmenighed.dk migrantmenigheder.dk

Rebekka Højmark Svenningsen Kommunikations- og Projektmedarbejder (Vikar til 28/2, projektansat 15/6-14/10 2011)

Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Folkekirkens mellemkirkelige Råd er en del af folkekirken og sammensat af en valgt repræsentant fra hvert af folkekirkens 10 stifter samt Grønland. I tillæg er 2 af landets biskopper udpeget til at sidde i Rådet.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har til opgave at koordinere folkekirkens samarbejde med andre kirker i ind- og udland. En stor del af opgaven ligger i at servicere folkekirkemedlemmer og folkekirkelige organisationer med information og materiale om folkekirkens mellemkirkelige engagement, og inspirere til mellemkirkeligt samarbejde gennem projekter, konferencer og udgivelser.

Rådet tager også stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer og følger arbejdet i organisationerne. Dette gøres gennem en række nedsatte arbejdsgrupper og ved at sende personer til arbejdsgrupper og andre økumeniske fora i udlandet, hvor folkekirken kan bidrage med input, og hvor man kan hente inspiration til det hjemlige arbejde.

På Rådets hjemmeside kan man finde mere information om, hvordan Rådet arbejder samt se dagsordener og protokoller fra rådsmøderne. www.interchurch.dk