austria.info
Hvorfor Østrig? Af Susser Feit ”Østrig ? Skal vi til Østrig ? Og hvorfor er det så lige, at vi altid skal sådan nogen underlige steder hen, hvor der er alt for koldt. Og ingen swimmingpools?” Der var ikke den store henrykkelse, for nu at sige det diplomatisk, da jeg hen over det hjemlige middagsbord bekendtgjorde, at der i den kommende måned var afsat tid til at se nærmere på, hvad der foregår
bjergguider totalt cool. Og klatring var seriøst udfordrende, for der var
mellem Østrigs bjergtinder, sådan i virkeligheden, ved højsommertide.
ikke tvivl om, at dette var den ægte vare.... Bjergenes råhed og friheden
”Og så skal jeg skrive om vores oplevelser – lige fra kulturen, til den
under åben himmel samlede familien. Og de østrigske isanretninger
vidunderlige natur ude i bjergene”, forsøgte jeg mig optimistisk.
klarede resten.
”Ja, jeg nægter at spise min frokost i nærheden af køer”, oplyste den
”Kan vi tage herned igen – så jeg kan prøve mountainbiking og også
ældste, der pure afviste jobbet som socialrealistisk alpe-forsøgskanin,
få den næste vandrenål ?”, spurgte den yngste forventningsfuldt. Den
ved oplysningen om, at vandring og måske endda en picnic ville blive
ældste bakkede op, da vi sad ved en lækker middag på terrassen, på
blandt højdepunkterne.
hotellet oppe på bjergsiden. Hvor der forresten var både udendørs ten-
”Hvorfor kan vi ikke bare tage hen til Mallorca eller Thailand, hvor der
nisbane og pool. Så meget for dé fordomme.
er varmt. Ligesom de andre fra klassen?”, spurgte den yngste og satte gaflen i sin stegte kylling med et livstræt udtryk. For en gangs skyld var
Så er det der, man bestemt ikke skal bjæffe ”Hvad sagde jeg?”, til
de enige...
sine børn. Men blot smile mildt, og skænke et glas af den sartgrønne, sprøde østrigske hvidvin, hvis kvalitet overraskede os voksne lige så
Det var forår 2010, og jeg var netop blevet briefet af Østrigs Turist-
gevaldigt, som glæden ved sommerbjergenes udfordringer kom bag på
bureau: Opgaven lød på at afprøve udvalgte egne af sommer-Østrig,
børnene.
sammen med ægtefælle og to halvstore børn. 1 stk. typisk ferie-familie. Helt ud i landet , skulle vi. Til køer, kildevand og kærlighed til frilufts-
Josephine, 13 år: ”Da vi skulle afsted første gang, gad jeg ikke. Men
livet. For at erfare, hvad der er fordomme, hvad der er realiteter og
anden gang glæder jeg mig vildt meget, for nu ved jeg, hvad det er”
om de overhovedet hitter for et par unger, der i årevis har plaget om
Nickolas, 11 år: ”En legeplads nede på jorden er for plat for østrigerne.
liggestole-sommerferie under sydens palmer...
De har dem oppe i 2000 meters højde. Det er cool at hoppe fra sten til sten over en bjergsø. Og så kunne jeg godt lide morgenmaden på
To måneder senere stod vi der. Iført fleece, vandrekort og fornuftige
hotellet med udsigt over hele dalen.”
sko. Sure miner og pre-teen skepsis var vendt til henrykte smil i friske ansigter. På vej mod tinderne i et par tusind meters højde var livet værd
Det bedste var...
at leve. Træthed, af den type, der kommer af massevis af motion i frisk
Nickolas: ”Mozartkuglerne. De ægte. Men de uægte smagte nu også
luft, er et vidundermiddel til godt humør
godt. Og så var Red Bull hangaren i Salzburg med alle flyvermaskinerne
Da den 13-årige først havde lagt krisen med manglende mobildækning
og racerbilerne vildt cool.
bag sig og istedet for at SMS´e havde brugt en rum tid på at prøve
Josephine: ”Da vi klatrede på den rå bjergside i tågen, hvor vi kun
vandrestøvler, var der ingen vej tilbage: Fysiske udfordringer hitter, når
hang fast med sådan nogen karabinhager. Det var vildt spændende,
man er ung og har kræfter. Mountainbikers var seje, de veltrænede
selv om jeg panikkede på et tidspunkt. Men ikke ret længe.”
INDHOLD
3