11 minute read

Claus Uhrenholt: Bronze i ligaen

Der blev bidt til i sæsonen 2012-2013 med guld i EHF Cuppen og sølv i DM-finalen. Fra venstre: Ann Grete Nørgaard, Kristina Mulle Kristiansen, Mette Gravholt og Anna Loerper. Jubelen ville ingen ende tage i Holstebros gader efter triumferne: Sandra Toft, Kristina Mulle Kristiansen og Mette Gravholt med EHF Cup-pokal og medaljer.

MULLE: ELSKER SGU HOLSTEBRO...

Med sine otte år i TTH Holstebro satte Kristina Mulle Kristiansen sit helt personlige- og håndboldmæssige aftryk. På banen var DMsølv mod FC Midtjylland et af højdepunkterne, mens der uden for banen er en hel kuffert fuld af gode minder fra Holstebro

AF LOUISE BOO OG POUL MADSBJERG

FAKTA

Kristina Kristiansen

31 år

Bor i København

Uddannelse: Uddannet i Sport24 i Holstebro Kæreste med Louise Vejsager. Sammen har de sønnen Viggo TTH HOLSTEBRO: 2007-2015

2015- : Nykøbing Falster Håndbold 287 kampe for TTH Holstebro

– næst flest kampe i klubben

A-LANDSKAMPE: 155 – debut 23. november 2007.

SPORTSLIGE HØJDEPUNKTER: Vundet DM med NFH Vundet EHF Cup to gange med TTH Holstebro, vundet Super Cup med NFH og pokal-guld med NFH

Det var i sommeren 2007, Kristina Mulle Kristiansen, netop fyldt 18 somre, for første gang satte sine ben på de vestjyske hal-gulve. Sjællænderen med stort S tog vestjyderne med storm. Uden for banen brugte hun snakketøjet lige så flittigt som fødderne spurtede frem og tilbage på banen og satte modstanderne med fodfinter. En prøvetræning i Tvis-Hallen og efterfølgende snak på Idrætscenter Vest nok var nok for begge parter. Mulle var nu TTH’er. Hun var i forvejen kendt som et stort talent. Hjemme i København i trygge omgivelser hos mor Lene og far Per. Alligevel tog hun springet til Holstebro – og blev der i otte år. Var med på hele rejsen fra 1. division til toppen af ligaen, de første europæiske kampe og store EHFtriumfer. Samtidig med, at hun stemplede ind som A-landsholdsspiller, følte hun sig hjemme bag disken hos Jesper Juul i Sport24. Kørte rundt i sin lille Fiat 500 og snakkede med alle, hun mødte på sin vej, fans, sponsorer og andet godt folk.

Med Jette og Mogens Poulsen som værtsfamilie var hun i tryg havn, og ved kampene på Idrætscenter Vest og senere Gråkjær Arena jublede mor Lene altid med på tilskuer-pladserne, mens far Per vandrede hvileløst rundt i hallen bag siddepladserne. Tog sig til hovedet, når det var for spændende nede på banen.

I sæsonen 2012-2013 nåede Mulle og holdkammeraterne en af de første højdepunkter i den hjemlige liga: DMfinalen mod FC Midtjylland – lige oven i kæmpe-triumfen med EHF Cup-sejren i Metz og fejringen af det. Holstebropigerne tabte første kamp 27-23 på hjemmebane, og det blev nederlag på 24-22 på udebane. Samlet nederlag på 51-45, men to flotte DM-finaler, og første sølv-medaljer i ligaen i klubbens historie var hjemme.

Mulle blev om nogen symbolet på TTH Holstebros dameholds succes samtidig med, at hun udviklede sit talent som en af Danmarks bedste playmakere.

Jeg er fan af Holstebro og nyder hver gang, jeg er på besøg i byen.

Kristina Mulle Kristiansen

5SKARPE TIL MULLE

1Hvordan var det at stå i den første DM-finale i klubbens historie?

-At stå i sin første DM-finale var vildt. Man spiller håndbold for at komme i finaler og vinde det, der kan vindes. Jeg tænkte, at jeg skulle nyde det, fordi hvem ved, om man kommer i en finale igen…

2Hvilken ramme var der i Ikast til den

anden kamp i finalen?

-Jeg kan huske, at hallen var total fyldt. Mine forældre var kommet fra København, så alt var godt. FC Midtjylland var et klassehold og havde nogle kæmpe navne på holdet – bl.a. Nycke Groot, Trine Troelsen, Lærke Møller og Line Jørgensen. Vi var unge, men også med store navne. Så vi var nervøse på den gode måde.

En ung Kristina Mulle Kristiansen i aktion for TTH Holstebro

3Hvad tænker du om tiden i TTH

Holstebro?

-Holstebro har været den bedste tid. Jeg har spillet i Roskilde fra 4 til jeg var 17 år og så i TTH Holstebro fra jeg var 18 til 25 år. Nu er jeg i en ny klub, hvor jeg har været i seks sæsoner. Jeg spiller med hjertet, som jeg har lært, og giver meget til håndbold og klubben. Holstebro var helt kanon, og jeg fik den bedste plejefamilie i Jette og Mogens. Jeg havde et godt arbejde, og der var nogle søde og gode piger på holdet igennem alle år. Så jeg smiler hver gang, jeg tænker på min tid i Holstebro. Elsker sgu den by.

4Hvilke minder står klarest fra tiden i TTH Holstebro?

-Vores DM-finale, og da vi vandt EHF Cuppen samt alle de mange gode venner, jeg fik. Alt det husker jeg tilbage på som noget godt og dejligt. Jeg er fan af Holstebro og nyder hver gang, jeg er på besøg i byen.

5Hvad har du taget med fra TTH Holstebro?

-En kuffert med gode minder. Jeg vil gemme den resten af livet og åbne den, når jeg føler, jeg har glemt noget, eller har brug for at fortælle det til folk. Jeg kan ikke sige én god ting, for jeg har 1000 ting og oplevelser.

Ofte mødes spillere og værtsfamilier på tværs, og her det fra venstre: Lise Mikkelsen, Kay Smits, Jette Poulsen, Magnus Bramming og Mogens Poulsen.

NYE SPILLERE KOMMER I TRYG HAVN I HOLSTEBRO

Venskaber for livet og stærke bånd knyttes mellem værtsfamilierne, spillerne og deres familier

AF POUL MADSBJERG

I sommeren 2007 kom en ung islandsk pige og hendes søster til Holstebro. Rut Jonsdottir skulle spille for TTH Holstebro, mens søsteren Audur skulle spille for Ringkøbing Håndbold. TTH Holstebros daværende direktør Flemming Dalby og fru Gitte tilbød de to islændinge at åbne deres hjem for dem som værtsfamilie. De skulle ikke bo hos familien Dalby, men Gitte og Flemming var altid til rådighed.

Det blev starten på den succesrige ordning, der i dag kendes under navnet Tryg Havn i TTH Holstebro og nu også i Holstebro Håndbold. En ordning, hvor nye, flest unge spillere får mulighed for at få en kontakt-familie, som hjælper med mange praktiske opgaver og er et socialt netværk, når man kommer til en ny by og en klub. Med andre ord: En Tryg Havn. Tryg Havn er blevet en del af TTH Holstebros dna og høster stor ros hos især unge spillere, der kommer til klubben - og ikke mindst hos deres forældre. I dag har ikke færre end 16 familier en eller flere spillere tilknyttet, flest unge damespillere. Ud over at være en tryg havn for de unge spillere, har ordningen givet mange venskaber for livet for værtsfamilierne – ikke blot med spillerne, men ofte også med deres forældre.

Familien Poulsen også med fra starten

En anden familie, der ud over familien Dalby, var med fra starten og fortsat er det i dag, er Jette og Mogens Poulsen, der i 2006 begge var blevet ansat på Idrætscenter Vest og havde bosat sig i Krunderup, ikke langt fra familien Dalby.

-Da Niels Agesen havde Kristina Mulle Kristiansen på besøg første gang i klubben i 2007, mødtes de på Idrætscenter Vest, og her kom vi i snak med Mulle, der netop var fyldt 18 år, fortæller Jette Poulsen. Vi fik et meget nært forhold til Mulle, og i dag har vi bl.a. fortsat kontakt med og mødes med hendes forældre.

-Næsten samtidig kom nordmanden Lars Erik Bjørnsen til Holstebro med sin familie. De blev også tilknyttet os, og vi var meget sammen med dem og deres børn. Vi mødes fortsat med dem hvert år i sommerferien, enten her eller i Norge, og de kommer altid forbi, hvis de er i Danmark i anden anledning, fortæller Jette Poulsen, der i årenes løb har serveret mange måltider mad for de forskellige spillere.

Sammen har ægteparret Poulsen også haft Michael Damgaard, Lars Mousing, Kasper Kildelund, og Kaja Kamp tilknyttet – og ikke mindst Magnus Bramming fra den dag, han kom til klubben.

-Magnus har været her i mange år, og vi har haft mange dejlige timer sammen. Efter at Magnus og Janne har fået en lille pige hjælper vi også med at passe hende med jævne mellemrum. Spillerne har i årenes løb også været nære venner med vores egne to sønner, Nikolaj og Jonas, der fortsat bor hjemme, fortæller Jette Poulsen.

Det, vi snakker om, kommer ikke

Linn Blohm og Lise Mikkelsen på strandtur ved Sø videre En anden familie, der er meget aktiv i Tryg Havn, er Lise Mikkelsen og hendes mand, Tommy Iversen. -Vi har været med siden 2012, da ndervig. vores ældste barn skulle på efterskole. Så havde vi mere tid, og jeg kontaktede derfor Mogens Poulsen, som jeg kendte rent arbejdsmæssigt og spurgte, om ikke der var noget, vi kunne hjælpe med. Det blev Tryg Havn, og allerede samme år fik vi tilknyttet Anna Loerper, der kom fra Tyskland, fortæller Lise Mikkelsen, der ligesom sin mand selv har spillet fodbold, men aldrig håndbold. -Især de udenlandske spillere har brug for hjælp til få styr på bankkonto, cpr-nummer, læge og andre praktiske forhold, når de kommer. Og så er der ikke mindst det sociale, som betyder meget, hvis de er her uden familie. En weekend uden træning og kamp kan være lang, og så er det rart at have nogen at være sammen med. -Mange af dem fortæller også, at det er rart, at der er nogen, der venter på dem efter en kamp og kan snakke, eller de har brug for at tale ud om problemer med spilletid, trænere og andre ting. Vi har altid den aftale, at det, vi snakker med dem om, kommer ikke videre herfra. De skal bare lade som om, vi er deres forældre og kontakte os, hvis der er noget. Vi skal nok selv sige fra, hvis det bliver for meget, siger Lise Mikkelsen, hvis to børn er flyttet hjemme fra og bor i henholdsvis Aarhus og København. Efter Anna Loerper fik Lise og Tommy tilknyttet brasilianeren Karoline de Sousa. -En direkte modsætning til Loerper qua den kultur, de kommer fra. Næste spiller var svenskeren Linn Blohm, som vi blev og fortsat er meget tætte med, og vi har bl.a. besøgt hendes forældre i Stockholm. Så fulgte en anden svensker, Maja Eriksson, og derefter tre hollændere på en gang: Søskendeparret Inger og Kay Smits og Linn Knippenborg. -Sidste år var jeg bl.a. til EM for herrer i Trondheim i Norge sammen med Kay Smits mor for at følge Hollands kampe. Det har givet os mange positive oplevelser at være med i Tryg Havn, oplevelser, som vi nødigt ville have været foruden samtidig med, at vi har hjulpet nogle dejlige unge håndboldspillere, som heldigvis også er gode til at give udtryk for taknemmelighed over den hjælp, de får, siger Lise Mikkelsen.

I dag har ikke færre end 16 familier en eller flere spillere tilknyttet.

Hvorfor er der så mange unge talenter i Holstebro?

Nogle vil sige, det er fordi, Holstebro Elitesport og klubberne udvikler fremtidens idrætsstjerner med professionel træning for unge.

Andre vil sige, det er fordi, unge kan bo på Dansk Talentakademi - Danmarks førende center for kunstnerisk talentudvikling.

Skal vi selv sige noget, er det nok fordi, vi dyrker et miljø med både sport og kunst, hvor unge kan gro og skabe udvikling.

Det er en del af vores kultur.

Kulturen til forskel

HOLSTEBRO ELITESPORT STÅR BAG TALENTERNE

I de sidste 12 år har den kommunale talentindsats i Holstebro Elitesport været med til at udvikle mange af de lokale håndboldtalenter – til både gode rollemodeller, ligaprofiler og landsholdsspillere

Da Holstebro Kommune i 2008 blev udpeget til Team Danmark Elitekommune, startede en flot talentrejse for mange idrætstalenter. Håndbold har gennem alle årene været en prioriteret idræt, og mange unge har startet deres talentprojekt i Sportsklassen på Nørre Boulevard Skolen i Holstebro.

For Elitekoordinator Gitte Skoubo fra Holstebro Elitesport, er det en fornøjelse at opleve, hvordan alle de unge udøvere er med til at skabe et stærkt talentmiljø i Holstebro Kommune.

-Vores rolle i Holstebro Elitesport er at være bindeled mellem uddannelse og sport, og sammen har vi gennem årene skabt gode rammer for en optimal hverdag for talenterne. Vi understøtter både sportsklubberne og udøverne individuelt med et talentprogram, som indeholder sportslige og uddannelsesmæssige supportfunktioner, siger Gitte Skoubo.

Talentakademi er vejen mod ligadebut

I dag er håndboldakademiet base for 30 unge håndboldspillere i alderen fra 16 – 19 år, både drenge og piger. Akademiet understøtter det gode klubmiljø i TTH Holstebro og Holstebro Håndbold. Igennem årene har omkring 120 håndboldspillere været tilknyttet håndboldakademiet.

De mange talenters kvaliteter og ambitiøse tilgang til deres sport, imponerer og skaber stolthed hos Holstebro Kommunens eliteorganisation. -Vi glæder os på deres vegne, når de får sportsligt udbytte af deres arbejde. Det er stort, når vi ser ”Made in Holstebro” talenter gå hele vejen til ligaen, medaljer og landshold, uanset hvor de spiller nu, siger Gitte Skoubo, der her fremhæver fire flotte talent akademi historier fra TTH Holstebro:

• Lærke Nolsøe, nu Nykøbing Falster og med på Danmarks EM-landshold. • Sara Hald, nu Odense Håndbold og spiller Champions League. • Simon Gade, nu Aalborg Håndbold og

Champions League. • Johan Meklenborg, nu tilbage i

TTH Holstebro efter gode år i

Nordsjælland, hvor han var topscorer i ligaen.

This article is from: