8 minute read
Agesen og Krautmeyer: To trænere – én vision
Ann Grete Nørgaard, som vi kender hende: Jubel og stor udstråling. Som kronen på værket på en fantastisk sidste sæson i TTH Holstebro fejrer hun DM-bronzen i sin allersidste kamp for klubben.
FAKTA
Ann Grete Nørgaard 37 år
Kæreste
Bor i Valcea i Rumænien
NUVÆRENDE KLUB: Ramnicu Valcea
TIDLIGERE KLUBBER: Viborg HK, Randers HK, Viborg HK, Horsens HK, TTH Holstebro, Viborg HK 198 kampe for TTH Holstebro
LANDSHOLDSKARRIERE: 139 landskampe og 549 mål. Har repræsenteret Danmark til både EM, VM og OL
DET NAIVE OG BLÅØJEDE REJSTE IKKE MED TIL RUSLAND
En føring på 13 mål var i 2015 med i bagagen til EHF Cup-finalens anden kamp for TTH Holstebro – men returkampen blev akkurat så vanskelig og vanvittig, som Ann Grete Nørgaard og holdkammeraterne frygtede
AF FLEMMING LINNEBJERG
Selvfølgelig er Ann Grete Nørgaard og holdkammeraterne glade.
De har lige slået det russiske storhold Rostov-Don med vanvittige 33-20 i første akt af finalen i EHF-Cuppen 2014/15, blandt andet på fem scoringer af Ann Grete Nørgaard, og både smil og jubel har optimale vilkår i en gyngende Gråkjær Arena i Holstebro 3. maj 2015. Men der er et lille men.
Seks dage senere venter nemlig en returkamp i Rusland, og selv om 13 mål syner af meget, er TTH Holstebro-spillerne bevidste om, at der venter en svær opgave i bestræbelserne på for anden gang at vinde EHF-Cuppen samlet. En fjern udebane er naturligvis altid vanskelig – i Rusland kan det ganges med to. Mindst.
Farcen i Sportspladset
- Derudover havde vi oplevet noget lignende tidligere i turneringen, da vi i kvartfinalen også vandt første kamp med 13 mål mod Issy-Paris hjemme i Gråkjær Arena, husker Ann Grete Nørgaard, som beretter om en returkamp, der udviklede sig til en gyser.
- Vi tabte med 12 dernede, så vi stod også med følelsen af, at vi ikke skulle være naive og blåøjede inden returkampen mod Rostov-Don. De spiller altså med lidt andre regler i Rusland, som Ann Grete Nørgaard grinende forklarer.
Hun fik mere ret, end hun forestillede sig.
- Vi havde et dommerpar fra Israel, og i anden halvleg hævede de stort set hver sin arm i det sekund, vi bevægede os ind på russernes banehalvdel. Vi var bagud med seks mål ved pausen, så der var stadig noget at give af, men anden halvleg var en farce, slår hun fast.
Hun troede dog, at finalesejren var hjemme i Sportspaladset i Rostov, da først Kristina Kristiansen, og siden Stine Andersen, scorede et par mål i slutfasen, men dommerparret ville det anderledes.
- Det var bestemt ikke meningen, det var tydeligt, men vi endte med at vinde finalen samlet trods et nederlag på 11 mål, og efterfølgende jublede vi helt vildt, mens vi også tog os til hovederne – for det var en vanvittig og surrealistisk oplevelse.
Ann Grete Nørgaard undrer sig den dag i dag over, at de israelske dommere overhovedet blev udpeget til finalen, men som hun sarkastisk siger, fik dommerne også noget ud af finalen:
- Jeg har også haft dem med landsholdet, det var heller ikke ret godt, men deres hjemrejse efter finalen var da komfortabel, for de rejste med et russisk privatfly … Med til historien om triumfen i Rostov Don hører, at cheftræner Niels Agesen ikke var med på grund af fly-skræk. Pether Krautmeyer overtog derfor chef-rollen.
Ærgerrigheden skabte et stort hold
Ann Grete Nørgaard kom til TTH Holstebro i 2010. Hun kom ikke til en klub, som på det tidspunkt prægede toppen af dansk håndbold – men det kom den til.
- På papiret havde vi måske ikke et storhold fra begyndelsen, men ærgerrigheden på banen og bænken var så vild, husker hun om de første spæde skridt.
Ærgerrigheden på bænken var blandt andet personificeret ved cheftræner Niels Agesen – en mand, som Ann Grete Nørgaard respekterer dybt i lighed med Pether Krautmeyer, som var den anden del af den trænerduo, der for alvor førte kvindehåndbolden i Holstebro ind på den internationale scene.
- Det var både lærerigt og frustrerende at have Niels som træner, siger hun smilende: - Engang vandt vi en kamp med 12 over svenske Lugi, og efter kampen var Niels ikke tilfreds med os. Han sagde: Nu skal vi sidde med den her ærgerlige følelse i kroppen hele vejen hjem, fortæller Ann Grete Nørgaard.
Sammen med et par holdkammerater påpegede hun over for cheftræneren, at de lige havde vundet med 12 mål.
Han svarede: Ja, men vi kunne have vundet med 18.
Det særlige TTH-dna voksede
- I begyndelsen fokuserede de mange håndboldeksperter meget på vores begrænsninger, men vores ærgerrighed og gode, fysiske form skabte et fantastisk hold med fremragende spillere, siger Ann Grete Nørgaard, som sammen med resten af holdet brugte en omgang klø i Nøvling Cup i udviklingsprocessen.
På den måde udviklede TTH Holstebro sig til at være landets skarpeste og bedste kontrahold, og det var en unik tid, hvor det særlige TTH-dna voksede sig stort og stærkt.
- Jeg elskede alt ved min tid i Holstebro. Jeg fik lov til at spille på mange gode hold, og jeg spillede sammen med fantastiske spillere, så den tid står sammen med Champions League-holdet i Viborg HK, og min nuværende klub her i Rumænien, som klare højdepunkter for mig, siger Ann Grete Nørgaard.
Hun er i gang med sin anden sæson hos rumænske Ramnicu Valcea, og selv om Covid-19 også hærger på de kanter, er hun taknemmelig for, at hun sent i karrieren fik mulighed for at spille i udlandet.
Triumfen i Rostov Don er en kendsgerning, og det blev fejret. Bageste række fra venstre er: John Mikkelsen (fungerede som assistenttræner i Niels Agesens fravær), Asbjørn Madsen, Dorthe Pilgaard, Lærke Nolsøe, Sara Hald, Jamina Roberts, Anne Sofie Hjort Nielsen, Ida Vium, direktør Emil Bjørnø og Pether Krautmeyer. I midten: Stine Andersen, Silje Solberg, Linn Blohm og Daniella Dragojevic. Foran fra venstre: Ann Grete Nørgaard, Kristina Mulle Kristiansen, Lærke Møller og Nathalie Hagman.
I min tid i Holstebro udviklede vi os fra at være et hold i bunden af den bedste række til et tophold i ligaen – og derudover markerede vi os på den europæiske håndboldscene. Det var en fantastisk tid.
Ann Grete Nørgaard
NORSK GLÆDE VED HOLSTEBRO
Silje Solberg: Uforglemmelige oplevelser, og det flyttede mig både som menneske og spiller at komme til udlandet
AF POUL MADSBJERG
Da den dengang 24-årige norske keeper Silje Solberg i 2014 kom til TTH Holstebro, var det en spiller med en klar målsætning om at vinde noget som et afsæt til at komme videre i karrieren. Hun gik forrest og toppede i Holstebro med to EHF Cup-guld og to x bronze i ligaen.
-Opholdet i Holstebro var dine første år i udlandet. Hvordan var det?
-Det at flytte fra familie, kæreste og venner til det ukendte flyttede mig mange trin som menneske både personligt og som spiller. Man lærer at stå på egne ben, og som tvilling måtte jeg lære at trives i eget selskab. Jeg er en pige, der trives stort set, hvor jeg er, så jeg fandt hurtigt på plads i Holstebro. Nyt hold, ny liga, godt træningsmiljø og gode mennesker omkring mig udviklede mig som spiller. Når jeg ser tilbage på valget om at tage til TTH, så er jeg fortsat overbevist om, at det var det rigtige skridt i min karriere.
Silje Solberg
-Hvorfor valgte du at skifte til netop TTH Holstebro?
-Jeg havde spillet i den norske liga i otte sæsoner og havde brug for nye udfordringer. Jeg vidste, at den danske liga var et godt alternativ, så da Niels Agesen ringede, var det noget nyt, jeg havde lyst til at prøve.
-I havde stor sportslig succes i de to sæsoner. Hvorfor lykkedes det så godt for jer?
Silje Solberg havde to meget flotte sæsoner i TTH Holstebro 2014-2016.
FAKTA
Silje Solberg 30 år
Bor i Györ i Ungarn KLUBKARRIERE: 2006-2007: Helset IF 2007-2014: Stabæk IF 2014 -2016: TTH Holstebro 2016-2018: Issy Paris 2018-2020: Siofok, Ungarn 2020 - : Gÿor, Ungarn
148 A-landskampe for
Norge (pr. 1. dec. 2020)
SPORTSLIGE HØJDEPUNKTER: VM-guld i 2015, EM-guld i 2014 og 2016, VM-sølv i 2017, EM-sølv i 2012 Vinder af EHF Cup med TTH Holstebro 2015 og 2016 2 x bronze i ligaen med TTH Holstebro 2014-2015 og 2015-2016.
Holdet, der vandt EHF Cup-guld og bronze i ligaen i sæson 2014-2015. Bageste række fra venstre: Assistenttræner Pether Krautmeyer, fysioterapeut Asbjørn Madsen, Ida Mikkelsen, Sara Hald, Jamina Roberts, Stine Andersen, Kristina Mulle Kristiansen, Sanne Beck Hansen, Lærke Nolsøe, Anne Sofie Hjort, Daniella Dragicevic, Ida Vium, Ann Grete Nørgaard, fysioterapeut Birgitte Kjærsgaard, holdleder Dorthe Pilgaard og cheftræner Niels Agesen. Foran fra venstre: Linn Blohm, Lærke Møller, Silje Solberg, Ann Sofie Sonne, Nathalie Hagman, holdleder Lotte Myre og holdleder Annette Johansen.
-Jeg synes, at vi var heldige med, at vi spillede godt fra start. Det er ikke givet, når næsten hele holdet er nyt. Holdet var godt sammensat, og det kan jeg vel give Niels og Pether æren for. Vi havde ikke en bred trup, men jeg synes, vi fik rigtigt meget ud af holdet. God energi og stor løbe-kapacitet var meget af succesen i de to år.
-Hvad husker du specielt fra de to sæsoner?
-Det blev to bronze-medaljer i ligaen. Det er altid skuffende at tabe semifinaler, men med en smal trup begge år og to EHF Cup-guld, så synes jeg, vi fik en god følelse af succes. Uforglemmelige oplevelser i begge EHF Cup-finaler.
-Har du fortsat kontakt med personer i og omkring TTH Holstebro?
-Jeg har fortsat kontakt med min værtsfamilie Pia og Lars (Bennedsgaard, red.), som tog sig godt af mig, og som jeg fik et rigtigt godt forhold til. Utroligt varme mennesker, som jeg sætter stor pris på, Jeg møder også stadig Michael Bruun i landsholdssammenhæng. Han var en god målmandstræner for mig.
-Kunne du tænke dig at vende tilbage til dansk håndbold igen – og evt. spille sammen med tvillingesøster Sanna?
-Jeg vil bestemt gerne spille sammen med Sanna i Danmark på et tidspunkt, men drømmen om Györ har stået så højt på ønskelisten, at den vil jeg gerne udleve i en periode.
