13 minute read
Tilblivelsen og de første år
Jesper Nøddesbo – i aktion for Tvis KFUM i overgangs-sæsonen 1999-2000, hvor holdet nåede i semifinalen.
NØDDES FØRSTE MØDE MED RIGTIGE MÆND UDE I EUROPA
-Vi havde godt nok set det franske hold på VHS-bånd inden kampen dernede, men vi blev noget overraskede over deres fysik og en anden håndbold-kultur i TTH Holstebros første EC-kampe for herrer
AF POUL MADSBJERG
5. oktober 2002 løb dengang 21-årige Jesper Nøddesbo og resten af TTH Holstebros herrehold på banen i Idrætscenter Vest. Ikke til en almindelig ligakamp, men til klubbens første europæiske kamp – mod dengang i håndboldkredse en høj-profileret traditionsklub, Steaua Bukarest fra Rumænien. Det var i Challenge Cup.
Et stort sportsligt skridt for den kun to år gamle klub, og for de fleste af spillerne var det første kamp i en europæisk turnering. Det var stort, og TV 2 sendte kampen direkte med håndbold-koryfæer Morten Stig Christensen og Anders Dahl-Nielsen som kommentatorer. Det var dengang, håndbold i tv var en sjældenhed…
I dag godt 18 år senere er 40-årige Jesper Nøddesbo i gang med nogle af karrierens sidste kampe og kan se tilbage på en lang og glorværdig karriere . Og tænke tilbage på, hvordan tilværelsen som senior-spiller tog sin begyndelse i TTH Holstebro 1999-2004. En verdensstjerne i svøb. Fra et fundament skabt i den vestjyske håndbold-kultur til bl.a. 10 års karriere i FC Barcelona.
-Jeg havde spillet ungdomslandskampe og nogle A-landskampe på det tidspunkt, men det var første europæiske kamp med TTH, siger Jesper Nøddesbo.
Kom med, da Virum gik konkurs
TTH Holstebro var kommet med i Challenge Cup, den mindste af Europa Cup-turneringerne, fra en 7. plads i den foregående sæson, hvor Peter Bruun Jørgensen og Arne Damgaard stod i spidsen for holdet. Efter turneringens afslutning gik Virum-Sorgenfri, Peter Bruun Jørgensens barndomsklub, konkurs, og så fik TTH Holstebro pladsen i turneringen. Med ny træner-duo i spidsen: Ole Andersen og Claus Uhrenholt.
TTH Holstebro vandt begge kampe mod Steaua Bukarest: 32-18 på hjemmebane, og 26-21 på udebane. I anden runde ventede det ukrainske hold Politechnyk Olkom-Donetsk. Begge kampe blev spillet i Holstebro. TTH vandt de to kampe 30-20 og 30-21. I tredje runde ventede US Creteil fra Paris.
-Jeg kan huske, at vi som optakt til den første kamp i Paris så video af dem. På VHS-bånd, selvfølgelig. De franske spillere var store og langsomme. Sådan så det i hvert fald ud på video, men virkeligheden var en anden, da vi stod på banen. De var os fysisk overlegne, var andre spiller-typer, end vi var vant til, og vi fik klø med 29-20. Vi spillede uafgjort 20-20 på hjemmebane, men var så ude af turneringen.
Mødet med cheftræner Ole Andersen
De europæiske kampe er ikke det eneste, Jesper Nøddesbo husker fra sæsonen 2002-2003. Cheftræner Ole Andersen, med en farverig fortid i bl.a. GOG, huskes for mangt og meget.
-Ole var klædt i cowboybukser og sorte laksko, når vi spillede kampe, og mens vi varmede op, var han altid i cafeteriaet og spiste en fransk hot dog. Jeg kan også huske, at jeg engang kom lidt for sent til et taktikmøde, og så blev jeg ganske enkelt låst ude og fik ikke lov at komme ind, fortæller Jesper Nøddesbo.
-Der var også en gang, vi var på træningslejr i Vildbjerg, hvor jeg stod og øvede skruebolde. Sådan noget unødvendigt pjat gad Ole ikke se på, så jeg blev sendt ud i buskene uden for hallen og skulle tage 100 armbøjninger som straf.
Blandt holdkammeraterne på holdet i 2002-2003 var Toke Holst, Lau Jakobsen, Martin Kristensen, Kenneth Thrane, Niels Wittus, Tom Jensen, Jesper Stenholt, Jakob Thoustrup, Rasmus Lind, Henrik Jepsen, Lasse Andersen, Jesper Ahle , Dennis Kirkegaard og Jesper Holm.
Jesper Nøddesbo
F ra hå ndbold til padel : Medstifter , medejer og direktør i Wepadel i Harlev ved Aarhus.
Et fantastisk afsæt til karrieren
Jesper Nøddesbo kom til Tvis KFUM i 1999 som andetårs yngling og var med til at vinde ynglinge-DM i den første sæson.
- Ved siden af håndbolden havde jeg job som pædagogmedhjælper i SFO´en på Tvis Skole, men det var første gang, jeg for alvor skulle prøve livet som professionel håndboldspiller. Det gav et par bump på vejen, hvor jeg skulle tage stilling til, om det var den vej, jeg ville. Det var ikke så lige til, men heldigvis valgte jeg rigtigt, og tiden i TTH Holstebro gav mig den fornødne ballast til karrieren og mange venskaber for livet, siger Jesper Nøddesbo.
Nøddesbos karriere lakker mod enden, og han er begyndt at se frem til et liv uden for håndboldens rampelys. Han er bl.a. ved at tage en master i coaching ved Copenhagen Coaching Center og blev tidligere på året medejer af og direktør i et nyt padel-center, Wepadel, i Harlev, lidt syd for Aarhus.
FAKTA
Jesper Nøddesbo
40 år
Bor i Højbjerg ved Aarhus
Gift med Rikke – og har døtrene Vida på 10 år og Luna på 5 år
KLUBKARRIERE:
Indtil 1999: Ungdom i Hauge GIF 1999-2000: Tvis KFUM 2000-2004: TTH Holstebro 2004-2007: KIF Kolding 2007-2017: FC Barcelona 2017-2021: Bjerringbro-
Silkeborg Håndbold
223 A-landskampe for
Danmark 2001-2017 – 450 mål
40 U-landskampe 34 Y-landskampe
SPORTSLIGE HØJDEPUNKTER: OL-guld 2016, EM-guld 2008 VM-sølv 2011 og 2013 EM-sølv 2014 Vinder af Champions League med FC Barcelona 2011 Talrige spanske mesterskaber med Barcelona og danske mesterskaber med KIF Kolding
Heidi Brander i aktion - mod Viborg HK.
FAKTA
Heidi Brander
45 år
Bor i Holstebro
Job: Statsaut. revisor, partner hos PwC HÅNDBOLDKARRIERE: HH90, TTH Holstebro, Silkeborg/Voel 340 kampe for TTH Holstebro
(kamprekordholder)
KAMPREKORDHOLDEREN OM DET MAGISKE POINT MOD VIBORG HK
340 kampe nåede Heidi Brander at spille, og den loyale profil oplevede mange højdepunkter – bl.a. i sæsonen, hvor TTH Holstebro rykkede op i ligaen for første gang
AF FLEMMING LINNEBJERG
Der går fem-seks minutter, inden cheftræner Kenneth Sahlholdt får mulighed for at sige noget.
Der er pause i kvindeligakampen mellem hjemmeholdet TTH Holstebro og gæsterne fra Viborg HK – et opgør, som på forhånd lignede en overkommelig opgave for det stjernebesatte udehold – men efter de første 30 minutter tager virkeligheden sig noget anderledes ud.
Værterne rykkede inden sæsonen 2002-03 op i landets bedste række, fordi Brabrand IF ikke formåede at skabe det økonomiske fundament for en tilværelse i ligaen, og her i begyndelsen af februar 2003 holder TTH Holstebro Holstebro til i bunden med sine fire point efter sejre over Odense og Fox Team Nord.
Sandsynligheden for point mod Viborg HK er ikke dét, som præger stemningen i Idrætscenter Vest. I hvert fald ikke inden kampen.
Pauseføring på spektakulær scoring
- Vi var helt oppe at køre i pausen, husker Heidi Brander.
Hun fortæller smilende om cheftræner Kenneth Sahlholdt, som kæmper for at komme til orde midt i den euforiske stemning blandt spillerne – en stemning skabt af en første halvleg, hvor det undertippede hjemmehold ikke bare er med – TTH Holstebro fører faktisk med 13-12 ved pausen.
Føringsmålet sætter klubbens kamprekordholder Heidi Brander ind direkte på tremeterkast.
- Viborg HK regnede ikke med, at de skulle bruge stjernespillerne, for kampen mod os burde ikke volde dem store problemer, siger Heidi Brander.
Gæsterne møder dog et tændt hjemmehold, som i Heidi Brander og Hrafnhildur Skuladottir har en forsvarsduo, som Viborg-spillerne slår sig på, og inde i målet tager hollandske Ingeborg HuiskenVlietstra godt fra, og derfor ender TTH Holstebro med at tjene sæsonens femte point via 23-23 mod favoritterne.
Troen på overlevelse var der
Det blev også TTH Holstebros sidste point i en på mange måder speciel sæson.
- Da vi fik pladsen i ligaen på bekostning af Brabrand IF, skulle der hurtigt findes flere penge og spillere fra øverste hylde. Vi havde i mange år været med i toppen af 1. division – uden den dér oprykning, vi så gerne ville have – så da muligheden opstod, tog vi den, og vi troede fuldt og fast på vores muligheder, siger Heidi Brander.
Klubbens kamprekordholder var som resten af holdet og staben klar over, at de ikke skulle måle sig mod storholdene fra Slagelse, Viborg og Ikast, men tilgangen af blandt andre Skuladottir og HuiskenVlietstra, samt en lejekontrakt med Rikke Skov, skabte en tro på overlevelse.
- Damehåndbolden var kæmpestor i Danmark på det tidspunkt, men vi må bare erkende, at vi ikke slog til i de rette kampe. Faktisk spillede vi oftest bedst mod de store hold og ikke dem, vi burde holde under os, fortæller Heidi Brander, som sammen med holdkammeraterne fik mange oplevelser mod de store stjerner, som prægede den danske liga dengang. - Ikke mindst i udekampen mod Slagelse, som var en tv-kamp. Det var første gang for os, at vi var en del af en tvkamp, og vi var det mod et vildt hold.
Selvfølgelig var der kampe, hvor vi faldt igennem, men i Slagelse, og flere andre kampe, var vi godt med inden pausen, siger Heidi Brander.
De unge fik chancen på førsteholdet
Allerede som 16-årig debuterede lokale Heidi Brander på det bedste hold i HH90 – en klub, hun voksede op i, en klub, hvor hendes far var aktiv i bestyrelsen – og hun nåede at spille hele 16 sæsoner, inden hun gik på håndboldpension.
Som spiller var hun kompromisløs med ønsket om at være den bedste, og den indstilling bar hun med sig ind i sin civile karriere, hvor hun i dag er partner hos PwC, som blandt andet gør, at hun som loyal sponsor fortsat står bag sin hjerteklub.
- Jeg spillede i en tid, hvor der var lokale spillere på holdet, og dem, der kom udefra, flyttede til byen. Det betød, at vi både var gode veninder og holdkammerater, hvilket gav et fantastisk sammenhold.
Heidi Brander har stort set ikke spillet, siden hun stoppede – jeg er en alt eller intet-type, som hun siger – men hun følger dog både kvinde- og herreholdet i Holstebro tæt – både som sponsor og privatperson.
- Da jeg var helt ung, rykkede klubbens førstehold ud af den bedste række, der fulgte endnu en nedrykning sæsonen efter, og det betød, at alle os unge spillere fik chancen.
Der fulgte dog endnu en nedrykning til Danmarksserien, men derfra begyndte opstigningen, som kulminerede med oprykningen til ligaen i 2002.
- Da vi rykkede ned igen efter 20022003, spillede jeg endnu en sæson i 1. division, men den kommende sæson flyttede jeg til Silkeborg/Voel. Året efter var jeg dog tilbage igen, da Niels Agesen tiltrådte som cheftræner, fortæller Heidi Brander.
Hun sluttede af med endnu tre sæsoner, og selv om hun aldrig skånede sig selv eller modstanderne, slap hun faktisk med en brækket hånd som eneste alvorlige skade i løbet af sine 16 sæsoner.
- Der var mange sjove kampe ude på Vest dengang, der var rigtig mange tilskuere også, og det var fuldstændig vildt mod Viborg HK, da vi som oprykkere overraskede mange ved at tage et point fra dem, siger Heidi Brander, som nåede at spille 340 kampe, hvilket gør hende til en suveræn kamprekordholder i klubben.
Heidi Brander i PwC Lounge i Gråkjær Arena – er flittig gæst til både dame- og herrekampe i arenaen.
Jeg begyndte at spille håndbold i en alder af femseks år, og bortset fra et enkelt år i Silkeborg, spillede jeg alle år i Holstebro.
Heidi Brander
De sikrede første titel til TTH Holstebro 27. december 2008: Bageste række fra venstre: Holdleder Erik Sandal, cheftræner Claus Uhrenholt, assistenttræner Arne Damgaard, Christian Cederholm, Patrik Olsson, Simon Rostved, Søren Tau, H. C. Lund, Rasmus Lind, Lars Rasmussen, fysioterapeut Morten Graversen, Lasse Andersen, Erik Hucko, Søren Hansen og holdleder Steen Kallesøe. Foran fra venstre: Nikolaj Mehl, Michael Bruun, Joacim Ernstsson, Heino Holm Knudsen, Niclas Bruselius, Lars Erik Bjørnsen og fysioterapeut Martin Højbjerg.
FØRSTE TITEL TIL KLUBBEN: JEG HUSKER DET, SOM VAR DET I GÅR
Michael Bruun om pokal-guldet i 2008: Det var min første og eneste titel på klubplan som spiller
AF POUL MADSBJERG
Den nu 50-årige, tidligere målmandslegende i TTH Holstebro, Michael Bruun, husker næsten alle de håndboldkampe, han har spillet på både klub- og landshold. Ikke bare resultaterne, men også hvem der spillede, kampens forløb, hvem der var med hos modstanderne, og hvem der var gode på eget hold. Historierne og minderne vælter frem, når man nævner specielle kampe og begivenheder i hans karriere.
27. december 2008 i arenaen i Aarhus:
Scenen er sat til TTH Holstebros første finale. Pokalfinalen mod storfavoritterne fra GOG. Godt 500 hvid-klædte fans fra TTH Holstebro var med til at skabe en fantastisk stemning.
-Jeg husker kampen, som var det i går. Vi var klare underdogs, havde en smal trup på grund af skader, og GOG var vant til det der med finaler og titler. Alligevel sad vi fuldstændig på kampen, og der var aldrig tvivl om udfaldet. Vi førte 31-22 og sluttede med at vinde 31-25, fortæller Michael Bruun, der fortsat er tilknyttet TTH Holstebro som målmandstræner ved siden af jobbet som målmandstræner for de to danske A-landshold.
-En fantastisk dag for klubben, da det var første titel, der kom i hus, og for mit eget vedkommende var det også første titel på mit klubhold. En forløsning for klubben efter mange års hårdt slid for at nå toppen, og en sejr, som resten af sæsonen gav os stor selvtillid. Det var grundlaget for, at vi senere på sæsonen også sikrede os klubbens første medaljer i ligaen ved at vinde bronze – også mod GOG.
Tilbage til finalen i Aarhus, som Michael Bruun husker den.
-Lasse Andersen og Erik Hucko var skadede, så vi havde egentlig kun tre bagspillere, hvoraf den ene af dem var Søren Hansen, der normalt var stregspiller. Han blev med stor succes brugt som højre back, Joacim Ernstsson var playmaker og Heino Holm Knudsen venstre back. På stregen Patrik Olsson og Søren Tau, på venstre fløj Lars Rasmussen og Lars Erik Bjørnsen på højre fløj. Erntsson styrede angrebet, og Olsson styrede forsvaret sammen med Tau.
-Og så valgte Heino at slå til både i forsvar og angreb. Jeg tror, han scorede 10 mål og blev fortjent kåret til pokalfighter. Det var en af de dage, hvor Heino var en plus-spiller, griner Michael Bruun.
-Vi fik en fantastisk modtagelse, da vi kom hjem til Holstebro efter sejren. Flere hundrede fans var mødt op foran rådhuset, hvor vi blev modtaget af borgmesteren. Bagefter holdt vi en lille fest, selv om vi skulle spille igen få dage efter. Titler skal fejres…
-Titler giver selvtillid, og hver gang, når vi efterfølgende løb på banen på banen til hjemmekampe på Idrætscenter Vest, blev vi præsenteret som de danske pokal-mestre. Det gav os 5-10 pct. mere i kampene, og vi var nærmest uovervindelige på hjemmebane resten af sæsonen.
TTH Holstebro er Michael Bruuns klub. Han kom til Tvis KFUM i 1997 og kan således snart fejre sølvbryllup med klubben – med tusindvis af kilometer på landevejen mellem bopælen i Skive og hallerne i Holstebro-området, hvor der er blevet trænet – og hvor han fortsat virker som målmandstræner.
-TTH Holstebro har altid betydet meget for mig. Det var her, jeg fik mit gennembrud som spiller og oplevede en masse sportslige højdepunkter, og senere inspirerede Antek (Antoni Parecki) mig til at blive målmandstræner efter min egen karriere var forbi. Der er en fantastisk kultur i klubben, og jeg har mødt mange mennesker, der har betydet og fortsat betyder meget for mig, siger Michael Bruun.
Michael Bruun
Målmandstræner Michael Bruun noterer redninger og skud under en kamp.
FAKTA
Michael Bruun
50 år
Bor i Skive
Uddannelse: Lagerekspedient
og pædagog
Tre voksne piger: Anne, Josefine og Mathilde fra tidligere ægteskab
KLUBKARRIERE SOM SPILLER
Indtil 1990: HRH 74, Roslev 1990-1990: Skive fH 1991-1993: Ribe HK 1993-1997: HRH 74, Roslev 1997-2002: Tvis KFUM
/TTH Holstebro
2002-2004: Bjerringbro FH 2005-2011: TTH Holstebro 2011-2012: Mors-Thy Håndbold 345 kampe for
TTH Holstebro
LANDSHOLDSKARRIERE 83 A-landskampe – debut 21. oktober 1999 mod Frankrig
KARRIERE SOM TRÆNER
2011: Målmandstræner i
Dansk Håndbold Forbund: Talenttræning, div. U-landshold, A-landshold damer og herrer – på kontrakt frem til 2023
2012-2014: Assistenttræner
TTH herrer
2012-2023: Målmandstræner i
