Sogne og kirker i Emdrup

Sogne og Kirker.

Ved Vagn Aagaard Knudsen

Brønshøj landsbysogn er i takt med befolkningsudviklingen blevet opdelt i 16 sogne. Her i denne artikel er etableringen af Bispebjerg sogn (Grundtvigs Kirke), Lundehus kirken samt Emdrup kirke i centrum, og det kommer spændingerne dengang mellem grundtviganismen og indre Mission også. Det er beretningen om et stort lokal engagement for at etablere både foreløbige og endelige kirker.

Brønshøj kirke set fra Brønshøj Kirkevej (Brønshøj kirkes eget foto)

Brønshøj kirke er Københavns ældste bygning

Jensen Klint

Brønshøj sogn bliver til 16 sogne

Brønshøj sogn og kirke

Det har været nævnt snart mange gange, at udgangspunktet er Brønshøj: sogn og kirke. Brønshøj kirke er den ældste bygning i hele Københavns Kommune. Kirken ligger, som kirken normalt gør, højt som landskabets naturlige midtpunkt på bakketoppen. Dette kan iagttages, hvis man kommer fra Utterslev mose, eller hvis man kommer kørende på Hareskov-motorvejen. Fra Brønshøj Torv eller fra Frederikssundsvej skjuler de store etageejendomme nærmest både kirke og kirkegård.

Sognet, menigheden er altid først. Det er det åndelige, det religiøse behov, der først manifester sig i det folkelige fællesskab, som menigheden danner, og uanset det ikke er af materiel karakter, så skal det alligevel have en materiel ramme at udfolde sig i. I Danmark har det typisk konkretiseret sig i et kirkebyggeri. Martin A. Hansen har i sit forfatterskab kredset meget om den udvikling. De tanker startede faktisk også i Brønshøj, mens han boede på Skolevangen 21.

Vi ved, at Brønshøj kirke er fra omkring år 1186. De fem landsbyer i sognet fik efterhånden så meget deres eget liv, at det direkte blev synligt på kirkegården, således at hver af de fem landsbyer Brønshøj, Husum, Vanløse, Utterslev og Emdrup begravede deres døde i hver deres del-område på kirkegården.

Som det fremgår af det statistiske afsnit, skete der i 1900-tallets første halvdel en eksplosionsagtig vækst i folketallet. Det betød også, at den eksisterende nærhed til kirken gradvist blev udtyndet. Der dannedes nye fællesskaber, nye menigheder og blev bygget nye kirker. Københavns nuværende biskop Erik Norman Svendsen nævner i sit bidrag til Kirkefondets 100 års historie fra 1990, at der i 1807 kun boede 705 indbyggere i hele det udstrakte Brønshøj sogn fra Roskildevejen til Lyngbyvejen. Op mod 200 år senere er indbyggertallet omkring 100.000, og de er nu fordelt på i alt 16 sogne. Her er det de 3 mest lokale kirker der berettes om.

Første opdeling: Grundtvigs Kirke udskilles fra Brønshøj sogn i 1927.

For den første nye kirke, Grundtvigs Kirke kom kirken faktisk før sognet! Kirken blev ikke så meget bestemt af menigheden. Lige i begyndelsen af 1900 tallet nedsatte en gruppe kirke- og skolefolk en komite med henblik på at skabe Grundtvig et mindesmærke i København. I første omgang samlede komiteen sig om en statue af Grundtvig; men der blev så megen blæst om denne statue, at en ny komite indbød til først en og senere yderligere en offentlig konkurrence i 1913 om et mindesmonument. Det var denne sidste konkurrence, at bygningsingeniør P.V. Jensen-Klint fik en 2. præmie for et forslag om en mindehal i tilknytning til Vartov, hvor Grundtvig havde sit virke fra 1839. Klint havde yderligere et forslag om et monumentalt tårn, der i sin udformning mindede om et orgel, og havde også lavet tegninger til en kirkebygning hertil. Dette forslag havde egentlig blot været et luftka-

stel hos Klint, der havde tænkt, at han lige så godt kunne slå store brød som små op, når ingen alligevel ville blive bagt. Tanken om at bygge en kirke med en krypt, der kunne anvendes til folkeoplysende arbejde vandt dog gehør. Der var megen diskussion om dens placering. Kirkeministeriet nedsatte en kommission herom, og det vedtoges, hvad Klint også helst så, at kirken opførtes på Bispebjerg, og Københavns Kommune besluttede vederlagsfrit at skænke grunden. Der var dog en kraftig modstand mod denne placering, idet Grundtvig aldrig havde haft noget med Brønshøj sogn at gøre, samt at kirken ville komme til at ligge langt uden for byen.

Bispebjerg sogns kirkeblad, april 1940 – lige før kirkens indvielse (eget foto)

Der var grundstensnedlæggelse til tårnkirken på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1921, og tårnkirken blev indviet 11. december 1927. Derefter fungerede tårnkirken som sognekirke i næsten 13 år før kirken i sin helhed med hovedskib blev indviet på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1940. Kirken er en videreudvikling af den danske landsbykirke, en adling heraf til domkirke eller katedral. Mange har skrevet meget om opførelsen af kirken, så det skal ikke repeteres her. Kun et par byplanmæssige bemærkninger. Da kirken i dette tilfælde blev planlagt og påbegyndt, før det omkringliggende byggeri, blev det umiddelbart nærliggende byggeri på fornem måde tilpasset kirkens arkitektur først af Københavns Kommunes senere stadsarkitekt Charles Schou (andelsboligerne rundt om kirken) og det senere byggeri ud mod Bispebjerg Torv af Klints søn Kåre Klint, der også fuldførte kirkebyggeriet efter faderens død i 1930.

Sognepræsten skal findes, og spændingerne begynder

Når et nyt sogn etableres, er der jo ikke noget menighedsråd til at indstille til kirkeministeriet, hvem der skal være sognepræst. Kirkeministeriet og Byggekomitéen diskuterede, hvem der skulle udpege sognepræsten. Handelsgartner Frode Sørensen Emdruphøj, der var grundvigsk, sad i komiteen, og han har formodentlig repræsenteret lokale synspunkter. Sognet – menigheden fik ikke den store indflydelse. Komitéen fik lov til at bestemme, idet Kirkeministeriet jo sad i baghånd! Det forekom naturligt, at der skulle være en grundtvigiansk præst ved Grundtvigs Kirke, og man pegede på pastor A. Lund Sørensen, som sognet blev glad for, og som virkede indtil 1940. I den

Grundstenen i tårnets vestmur

spændingerne mellem grundtvigianere og missionsfolk

periode voksede sognet stærkt. Der var en periode med mere end 30.000 indbyggere, og der var 4 præster; men beslutningsprocesserne var ikke særligt liberale, så de mere indremissionske i sognet oplevede, at deres synspunkter ikke vandt gehør. Dette var stærkt medvirkende til den efterfølgende sogneudskillelse. Lund Sørensen fandt, at sognets befolkningsvækst gjorde det vanskeligt at sikre sognet som en sammenhængende enhed, og det lå bag hans beslutning om at søge til Frederiks Sogn i 1940 (Marmorkirken).

Tiden efter Grundtvigs Kirkes etablering

Den store befolkningsmæssige vækst i hovedstadsområdet medførte, at Folketinget besluttede at oprette et nyt 10. stift i Danmark i 1960 Da dette stift blev planlagt, var det formodentlig både tanken og forventningen, at Grundtvigs Kirke skulle være den nye domkirke. Således kom det ikke til at gå. Det blev som bekendt Helsingør, og allerede i 1965 blev Bispebjerg provsti tilbageført til Københavns Stift.

Grundtvigs kirke set fra nord (eget foto) Kirken; krypten blev i overensstemmelse med Grundtvigs tanker anvendt til meget folkeoplysende og socialt arbejde. Det kan nævnes, at Terænsportskredsene (nu TK på Tuborgvej) startede i Grundtvigs Kirke, ligesom sognet var meget aktivt – sammen med de øvrige Emdrupsogne i etableringen og driften af plejehjemmet Bispebjerghjemmet på Tagensvej.

Næste opdeling: Lundehus sogn og kirke.

Lundehus kirke set fra sydvest (foto: Lundehus lokalhistoriske selskab)

Efter 1. Verdenskrig, Lyngbyvejens udvidelse samt anlægget af Tuborgvej kom bebyggelsen sydøst for Emdrup Sø og ud mod Lyngbyvej, og i begyndelsen af 1930´erne kom etagehusbebyggelserne i Ryparken til. Det oplyses i Nynne Helges lille bog om Kirke og menighed i Lundehus sogn 1938-88, at mange følte sig ret noget forsømt med den kirkelige betjening fra Grundtvigs Kirke, som området var en del af. En kreds af lokale beboere overvejende med udgangspunkt i Indre Mission

tog initiativ til lokalt kirkeligt arbejde. De fik støtte hos tekstilfabrikant Julius Hansen, der tilbød at bygge en midlertidig kirkesal på Rygårds Alle, hvor han ejede en ledig grund. Kredsen henvendte sig også til Københavns kirkefond, der så kraftigt havde stået bag og støttet opførelsen af kirker på brokvarterne og fik tilsagn om støtte derfra. Man fandt en ung præst Vagn Bützow-Rohde, der fik et job i Kirkefondet formelt som menighedsbladsredaktør, og mere reelt som ”distriktspræst” og en slags bymissionær i kvarteret, indtil man fik etableret eget sogn med kirkebygning. Büttzow-Rode kom til at virke ved Lundehus sogn frem til sin pensionering i 1975. Sognet blev godkendt i 1938 og den 13. november kunne det nye Lundehus Sogn indvie den nye, men midlertidige kirke på Rygårds Alle. Geografisk var det området øst for Slangerup(Farum)jernbanen, der udskiltes fra Bispebjerg sogn til det nye sogn. Alt i alt fik sognet ret så naturlige grænser: Det militære areal Ryparken, Emdrup Sø og Slangerup-jernbanen. En kirkekomité startede i 1942 indsamlingen til en ny og permanent kirke. 2. Verdenskrig og byggereguleringslovgivningen efter denne betød imidlertid, at sognet måtte vente helt til 1955, før Boligministeriet gav tilladelse til byggeriet. Den befolkningsmæssige udvikling gjorde, at kirkekomiteen købte en kommunal grund ved Strødamvej til kirken for at sikre en mere central beliggenhed. Arkitekten Holger Jensen fik overladt at tegne og bygge kirken og på baggrund af grundens trekantede form valgte Holger Jensen at bygge en pyramideformet kirke, hvor kirketårnet skulle indgå som en åben del af taget. Kirken ligner helt symbolsk et sømærke, et sted at søge hen for sognets beboere. Holger Jensen har i en menneskealder selv boet på Emdrupvej i Lundehus sogn. Den nye kirke blev indviet første søndag i advent, den 1. december 1957. I 1988 kom tilbygningen med konfirmandlokaler, kordegnekontor mv. til.

Det var tidligere i ret stort omfang muligt at i opdele folkekirken efter retninger, især de to dominerende: grundvigianere og missionsfolk. Det kan man ikke på samme måde i dag. Der har dog i Lundehus været en tæt forbindelse med det indremissionske ungdomsarbejde KFUM og K samt søndagsskole. Lundehus sogn vil her i 2001 betegne sig som et folkekirkeligt sogn med en hældning mod det grundtvigske.

Sidste opdeling i Emdrup: Emdrup sogn og kirke.

Historien har det med at gentage sig. Bispebjerg sogn var præget af den grundtvigske bevægelse, og det var fra starten faktisk lagt fast, at sognepræsten skulle være grundtvigianer. Der var i Emdrup en del mennesker med tilknytning til Indre Mission. De dannede bibelkredse, og da Indre Mission erhvervede ”Huset” på Frederiksborgvej 171 i 1940, kunne de også mødes der. Huset blev udgangspunktet for bibelkredse, for søndagsskole, for diverse kirkeligt lægmandsarbejde samt KFUM-spejdere. Der opstod ligesom i tilfældet ved Lundehus sogn et modsætningsforhold mellem Grundtvigs Kirke og præsterne der og de kirkeligt toneangivende i det senere Emdrup sogn. Man følte, at man fik en dårlig kirkelig betjen-

Symbolerne for de 4 evangelister udskåret i prædikestolen, Lundehuskirken

De fortsatte spændinger mellem grundtvigianere og missionsfolk

Barakkirken i KFUM parken på Nøkkerosevej 23 (eget foto)

Behovet for en permanent og større kirke ing i Grundtvigs Kirke. Som nævnt ovenfor ønskede Indre Mission, at en af de 4 præster ved Grundtvigs Kirke skulle være tilnyttet Indre Mission; men det fik man ikke igennem. Derfor begyndte en kreds af mennesker et arbejde for at etablere en Emdrup Kirke og et Emdrup sogn. Resultatet blev igen et samarbejde med Kirkefondet, og barakkirken i KFUM-parken på Nøkkerosevej 23 kunne indvies som distriktskirke i Bispebjerg sogn på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1946, på 6 års dagen for Grundtvigs Kirkes indvielse. Bygningen er det træhus, hvor Parkdrengekoret nu Det Danske Drengekor i dag har til huse. Selve Emdrup sogn blev etableret ved udskillelse fra Bispebjerg sogn pr 1. april 1947. Der var godt 8.000 indbyggere i Emdrup sogn og allerede fra starten to præster, nemlig pastor Boyen Rasmussen (knyttet til Indre Mission) og pastor Asger Due (knyttet til Grundtviganismen). Barakkirken havde plads til 100, og det var for lidt plads til den ret store og meget trofaste menighed, der var knyttet til kirken. Allerede fra 1949 påbegyndtes nye overvejelser om ny fast og større kirke. Dette er der berettet om i 50 års jubilæumskirkebladet fra 1996. Boyen Rasmussen og Jacob Severin Jensen fra Dyssegårdsvej 32 var ildsjælene i det projekt, men der var naturligvis mange involveret. Der måtte indsamles penge gennem mange år ved basarer og indsamlinger. Ligesom ved Grundtvigs Kirke blev der givet mange penge fra provinsen til formålet. Det har i forberedelsen til denne bog været spændende at høre, hvordan mennesker der var involveret i arbejdet med at få kirken rejst har oplevet det som noget af det bedste fællesskab i deres liv. Man siger jo, at det bedste fællesskab opnås ved at arbejde sammen mod et fælles mål; og denne tese er blevet bekræftet.

Der har i Emdrup Grundejerforenings medlemsblad i 1959 og 1960 været debat om kirkens ucentrale placering op til den fredede mose. Det anførtes, at barakkirken i KFUM-parken på Nøkkerosevej lå hyggeligt; men kirkerummet var ikke hyggeligt, det virkede koldt og interimistisk, ligesom det forekom distraherende, når en bold ramte bygningen under kirkelige handlinger. Lidt anderledes udtrykt, var manges synspunkt nok, at barakkirken var lidet præsentabel som kirke, og derfor groft sagt heller ikke så velegnet som fysisk ramme om højtidelige kirkelige handlinger. Emdrup Kirke blev bygget i 1960 til 1961 og indviet den 19. marts 1961. Den ligger meget smukt på Ved Vigen 7-9 umiddelbart ud til mosen. Der var i slutningen af 1950´erne en del meninger, om placeringen ikke var helt forkert, da den ved siden af det smukke også kom til at ligge helt i udkanten af sognet. Den fysiske synlighed og den fysiske afstand har betydning, i første række for de mindre mobile (på flere måder!) og i næste omgang, fordi det der kommer ud af syne også nemt kommer ud af sind. Uanset alle formaningerne i Bibelen om at bygge på klippegrund så er kirken bygget på mosegrund, og det har derfor været nødvendigt at pilotere 62 betonpiller 18 meter ned, så den også rent fysisk kom til at stå som på klippegrund.

Emdrup kirke Ved Vigen 7-9 (eget foto)

Kirken er tegnet af Københavns Kommunes vicestadsarkitekt C. N. Christiansen. Selve kirken er både i sit ydre og sit indre beskeden. Den er fra starten bygget som en moderne bykirke med flere rum. Kirken adskilles fra et menigheds/forsamlingslokale ved siden af med mobile træskillevægge, således at kirkerummet nemt kan udvides, når der er behov herfor. Der blev fra starten sørget for etablere lokaler i kælderen til det frivillige arbejde for børn og unge såsom søndagsskole og spejdere. Kirkebygningen blev i 1994 udvidet med nye præste- og kordegnelokaler.

Emdrup kirke er fortsat præget af rødderne i det frivillige folkekirkelige arbejde Indre Mission, KFUM-spejderne; YdreMissions-selskaber mv. Det giver sig udslag i en stor tilslutning til søndagens gudstjeneste og til et væld af aktiviteter for børn, unge og familier i ugens løb. For flere af aktiviteterne for børn og unge er beliggenheden ved mosen og legepladsen ideel. Kirken udnytter også denne beliggenhed ved den årlige Sankt Hans fest ved mosen.

Samarbejdet mellem sognene er i dag naturligt præget af, at Lundehus sogn nu er en del af Østerbro Provsti, og derfor orienterer dette sogn sig mere mod Østerbro. Grundtvigs Kirke og Emdrup kirke hører til Bispebjerg-Brønshøj Provsti, og der er der tradition for hvert andet år at arrangere temagudstjenester på skift i provstiets forskellige kirker.

Døbefonden i Emdrup kirke (eget foto)

Lyrisk årsberetning

Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Stopur

Den ene holder et stopur i hånden og trækker overfrakken væk fra det roterende baghjul med den anden. Pigen løber med lukkede øjne.

Jeg løfter bladenes skygger op under træernes kroner.