Fæstningsanlæg i Emdrup

Af Jesper Gram-Andersen

Under svenskekrigene 1657-59 og Englænderkrigen 1807-14 lå EMDRUP i en periode i det område fjenden beherskede uden for Københavns fæstningsværker. Hertil kommer den tyske besættelsesmagts tilstædeværelse 19401945. Omvendt har EMDRUP været nævnt i egne foranstaltninger til imødegåelse af et fjendtligt angreb imod landets hovedstad og i 1880’erne blev enkelte af den nye landbefæstnings oversvømmelsesanlæg udført i Emdrup.

Københavns befæstning 1914. Tallene i cirkler angiver de mange permanente anlæg i form af forter, batterier og voldanlæg. Romertallene angiver oversvømmelserne, og de stiplede linier viser feltbefæstninger i form af skyttegrave o.s.v., der blev anlagt ved 1. Verdenskrigs udbrud. IV er således Søndre Oversvømmelse, der over Emdrup var forbundet med Utterslev Mose (V). (Gyda Andersen 1990 i Thorning Christensen 1996, side 148)

Hjulmandsgården

Fjender i Emdrup

Svenskerne 1658-1659

Under svenskekrigen 1658-59 blev København indesluttet og belejret. Den svenske konges tropper blev dog afgørende slået foran byens volde under stormen på København natten 10/11. februar 1659. Den svenske base for operationerne mod København var en befæstet lejr på Brønshøj Bymark, Karlstad. Under etableringen af denne lejr blev mange gårde og huse i omegnen nedbrudt for at skaffe bygningsmaterialer til lejren. I tingbogen for 1660 står der om ”Emendrop”: ”Disse fiire Gaarde paabyggede af forrige Eyermand ehre ganske afbrudt och øde. Ingen Sæd derthill i dette Aar er bleven saaed.”

Englænderne 1807

Under Napoleonskrigene kom DanmarkNorge i krig mod blandt andet Storbritannien. I august 1807 gik den engelske hovedstyrke i land i Vedbæk og rykkede mod København. Den l8. august 1807 havde en brigade under generalmajor Arthur Wellesley hovedkvarter i Emdrup. Wellesley blev senere Hertug af Wellington og slog Napoleon i Slaget ved Waterloo i 1815. Engelske soldater blev indkvarteret i Emdrup, og i den nyopførte Hjulmandsgård sad soldaterne og støbte kugler. En engelsk sabel, som blev efterladt, gik i arv i hjulmandsslægten, og da tømrermester Eli Unmack senere købte Hjulmandsgården, fik han sablen med i købet. Det er ukendt, hvor sablen er i dag.

Den tyske besættelse 1940-1945

Forholdene under besættelsen og opførelsen af Emdrupborg er beskrevet i to selvstændige artikler.

Emdrup i befæstningsforslag 1853-1884

København har fra gammel tid været befæstet til såvel land- som søsiden. I etaper er fæstningen blevet udvidet, moderniseret og ombygget som følge af den våbentekniske udvikling og en potentiel og/eller eksisterende fjendes pres eller angreb på Danmark.

Et fæstningsprojekt udarbejdet af Ingeniørkorpset (i dag Forsvarets Bygningstjeneste og Ingeniørregimentet) i 1853 nævner EMDRUP, idet det blev foreslået at konstruere en linie af forter, der mod øst går syd om Utterslev Mose og EMDRUP Sø til Svanemøllen – netop udnyttende disse naturlige vandhindringer. Der blev dog ikke anlagt nogen landbefæstning ved den lejlighed. I 1872 udarbejdede Ingeniørkorpset efter anbefaling fra en forsvarskommission et nyt forslag, blandt andet bestående af en voldlinie med en foranliggende grav samt en række fremskudte forter. Linien endte

Den sydlige del af Søndre Oversvømmelse fra Gentofte Sø ned mod Emdrup. På kortet ses Søborghus Kanal ved ”Söborghus Kro”. Spærredæmningen ligger syd for ”Højsgaard” uden for kortets område.(Generalstaben: Fortrolige Fæstningskort 1:10.000 – 1900/1901)

mod nord ved Husum for derefter at støtte sig til Utterslev Mose (der benævntes Søborg Mose) og derfra fortsatte den videre foran EMDRUP til Dyssehøj, uden om Bjerregård til Øresund nord for Hellerup. Fra Krigsministeriet (dengang fandtes et krigsministerium og et marineministerium, der senere blev lagt sammen til Forsvarsministeriet) fremkom på grund af de politiske forhold krav om reduktion af projektet, og Ingeniørkorpsets forslag af 1874 nævner en tilbagetrukken linie, der bl.a. går over Bellahøj, gennem Utterslev, syd om EMDRUP Sø og ud til Sundet ved Vilhelmsdal.

I de følgende år debatteredes befæstningsforslagene såvel af sagkundskaben som af politikerne. Forsvarslinien flyttedes længere væk fra byens centrum, og et forslag fra 1881 har således mod nord en bagerste fæstningslinie fra Husum over Utterslev Mose og denne gang et godt stykke nord for EMDRUP landsby og ud til Øresund nord for Tuborg.

Fæstningen bygges

Et endeligt forslag fra 1885 vedtaget af Landstinget (men ikke af Folketinget) dannede grundlaget for regeringen Estrups fæstningsbyggeri, der ved hjælp af foreløbige (”provisoriske”) finanslove gennemførtes i årene 1886-1894 under betegnelsen ”Styrkelse af en eventuel Feltbefæstning om København samt af Københavns Søbefæstning”. Det omfattende fæstningsbyggeri var på det tidspunkt formentlig det største entrepenørarbejde i landets historie. I hovedtræk kom fæstningen til at bestå af følgende konstruktioner:

Landbefæstningen:

Mod vest og nordvest en 14 km lang vold med foranliggende vandfyldt grav flankeret af store betonbunkers (”kaponierer”) og betonstøbte kanonstillinger samt ammunitionsmagasiner (”Vestvolden” eller ”Vestenceinten”)

Mod nordvest til nord: en kanonbatterilinie af beton- og jordkonstruktioner med enkelte pansertårne i linien Tinghøj-Buddinge-Vangede-Gentofte-Ordrup-Hvidøre.

Foran batterilinien: en række betonforter med pansertårne i linien Gladsaxe-Bagsværd-Lyngby-Jægersborg-Fortunen.

En oversvømmelseslinie bag batterilinien:

Ved anlæg af kanaler og dæmninger m.v. forberedtes en hindrelinie i form af :

Nordre Oversvømmelse, der mod nord gik fra Jægersborg til Øresund ved Klampenborg og

Søndre Oversvømmelse, der gik fra Jægersborg mod syd over Gentofte Sø til Utterslev Mose, som dannede forbindelse til Vestvoldens våde grav; foran volden ved Husum ville hele området om Kagsmosen også kunne oversvømmes.

Vandmasserne planlagdes tilvejebragt ved sænkning af vandstanden i Farum Sø og Furesø (Kote 64 = ca. 20 m) samt Lyngby Sø og Bagsværd Sø (Kote 59 = ca. 18,5 m) med godt en meter. Oversvømmelsen kunne i tilfælde af fjendtlig invasion

iværksættes i løbet af fra under et døgn til få døgn afhængigt af situationen. Ved maksimum oversvømmelse var vandforbruget fra søerne beregnet til ca. 11,4 millioner kubikmeter.

Søbefæstningen:

Nye batterier og forter opførtes ved Hvidøre, Charlottenlund, på Middelgrunden samt ved Kalkbrænderiet (Østerbro) og Kastrup.

Sø- og kystbefæstningen blev moderniseret og udvidet med nye forter (bl.a. Tårbæk Fort, Flakfortet og Dragørfortet) efter Forsvarsloven af 1909, og såvel land- som søbefæstningen blev udbygget, armeret og bemandet under 1.Verdenskrig .

Anlæg i omegnen af Emdrup

Der blev således ikke placeret forter, batterier eller voldanlæg i Emdrup, der følgelig kom til at ligge bagved forsvarslinierne. Alligevel gennemførtes visse militære ingeniørarbejder i Emdrup og omegn fra august 1887. Forberedelserne af ”Søndre Oversvømmelse” omfattede en del konstruktioner, som det fremgår af følgende uddrag af Den Kommanderende Generals fortrolige hovedplan for etablering af fæstningsoversvømmelsen fra 1910:

Søndre Oversvømmelse

Strækker sig fra Jægersborg Stemmeværk gennem den udtørrede Søndersø, Søndersøkanalen, over et Dige, der overskylles og bortskylles, Gentofte Sø, over et andet Dige, der ligeledes overskylles og bortskylles, Gentoftekanalen, Søborghuskanalen, over et Dige, der ved Oversvømmelsens Etablering bortgraves, Utterslevmose til Husumenceinten. Maksimumvandstanden i Søndre Oversvømmelse bliver mellem +57 Fod og +58 Fod (ca. 18 m) over havets overflade, men kan – om ønsket – nedsættes nogle Fod efter oversvømmelsens Etablering. Søndre Oversvømmelse begrænses mod Sydøst af Spærredæmningen ved Emdrup, gennem hvis Underløb Vandet kan bortledes til Emdrup Sø og videre mod øst og syd.

I et uddrag af en tabel over oversvømmelsernes højdetal ses ligeledes kendte lokale stednavne. Målene er også her i fod. 1 fod = 0,31385 meter). 59 fod er således 18,5 meter.

Dige nord for Gentofte Sø, Kronehøjde 54,5 Gentofte Sø, Flodmaal (Fredstid) 53,5 Dige syd for Gentofte Sø, Kronehøjde 54,5 Gentoftekanalen, Bund 47,0 Broen for Lyngbyvejen, Brodæk 58,5 Nørre Ellegaardsbro, Brodæk 52,4 Ny Bro i Gentoftedalen, Brodæk 56,0 Søndre Ellegaardsbro, Brodæk 51,0 Spærredæmningen ved Emdrup, Kronehøjde 59,0 Spærredæmningen ved Emdrup, Underløbets Bund 45,0 Kanalen ved Søborghus (Søborgkanalen), Bund 47,0 Broen ved Søborghus, Brodæk 63,5 Fredsdiget i Kanalen, Kronehøjde 57,5 Utterslev Mose, Flodmaal 55,0

Spærredæmningen ved Emdrup. Udsnit af 4. Ingeniørdirektions 10. Bygningsdistrikts situationsplan, grundplan, længdesnit og tværsnit af dæmningen som udført oktober 1887. Udkastet og tegnet af kaptajn N.C. Hansen og indsendt 15. oktober 1887 til Ingeniørkorpset af oberstløjtnant J. Sommerfeldt, der anses for hovedkonstruktøren af Københavns nyere landbefæstning. På snittet 1:100 ses det 4 fod (1, 2 meter) høje underløb i dæmningen og stigbordet til regulering af vandgennemstrømningen. (Forsvarets Arkiver, Rigsarkivet – Ingeniørkorpsets arkiv) Hovedparten af landbefæstningens forter, batterier, voldlinier og oversvømmelsesanlæg eksisterer stadig. Det er også muligt at finde spor af vandbygningsarbejderne omkring Emdrup.

Spærredæmningen ved Emdrup

For at vandet fra Gentoftekanalen ikke skulle løbe til Emdrup Sø i tilfælde af oversvømmelsens etablering, blev der tæt nord for Emdrup anlagt en spærredæmning. Dæmningen blev forsynet med et underløb med stigbord af hensyn til vandets naturlige løb i fredstid fra Gentofte Sø til Emdrup Sø. Arbejdet udførtes af ingeniørfirmaet Gunnerson og Hoffmann efter kontrakt af 21. Juli 1887 med 4. Ingeniørdirektions 3.Bygningsdistrikt. Kontraktbeløbet var kr. 10.800,-. Gunnerson og Hoffmann byggede senere Husumenceinten (volden). (I øvrigt bliver ”Hoffmann” senere Hoffmann og Sønner.)

Dæmningen ses tydeligt ved den gamle Emdrup Station på kort 1:10.000 over København og Frederiksberg (uddelt af Emdrup Grundejerforening som julehilsen til medlemmerne i 1985). Dæmningen var godt 200 meter lang og kan stadig erkendes i terrænet på Emdrup Savværks grund, hvor resterne er omgivet af et plankeværk (Lundedalsvej). Villaen over for på Ellemosevej ligger også på rester af dæmningens jordkonstruktioner. På bredden af den mellemliggende kanal ses på Ellemosevej siden tydelige rester i beton af spærredæmningens underløb. Efter nedlæggelsen af landbefæstningen i 1920 er dæmningen

blevet gennemgravet og for størstedelens vedkommende fjernet ved anlægget af de to nævnte veje. Den resterende beton har en længde af adskillige meter.

Den viste villa på Ellemosevej ligger på jordrester af Spærredæmningen ved Emdrup. I forgrunden ses tydelige betonrester af dæmningens underløb. (Forfatterens foto 1990)

Søborghus Kanal

Til regulering af oversvømmelsen langs det naturlige vandløb mellem oversvømmelsen af Gentoftedalen og Utterslev Mose blev anlagt en ca. 600 meter lang kanal ved Søborghus – benævnt Søborghus Kanal eller Søborgkanalen. Eftersom vandstanden i Utterslev Mose under fredsforhold skulle holdes i en vis højde, anbragtes på det sted, hvor Søborghus Kanal støder til mosen, en lille fangdæming (fredsdige), der hurtigt kunne ryddes.

Arbejdet udførtes af E. Andersen og S.M. Sørensen i henhold til kontrakt af 23. Juli 1887 med Ingeniørdirektionen. Opgaven var anlæg af en kanal i Gentoftedalen fra Lyngbyvejen Syd for Gentofte Sø til Vest for Dyssegaard og en kanal ved Søborghus. Blandt broentrepriserne bør nævnes, at Ingeniørdirektionen også indgik kontrakt med Wells & Co om opstilling af en bro over kanalen ved Søborghus for 16.100,- kroner. Det blev forlangt, at broen skulle være klar til trafik senest den 23. Oktober 1887. Wells skruepælebroer blev brugt alle steder, hvor der ikke var særlig tung trafik. Endvidere indgik Ingeniørdirektionen kontrakt med Hans Larsen Jr., Falkoneralléen 26 om anlæg af en militærvej over Utterslev Mose, som skulle være færdig 1887/88. Linieføringen af militærvejen svarer til den sydligste vejbane af Hareskovmotorvejen i dag.

Det er let at følge Gentofte Rende, ligesom Søborghuskanalen næsten eksisterer i sin helhed i dag (2001). De østlige ca. 200

Fæstningsanlæggene i Emdrup er tydeligt markeret. Søborghus Kanal ses ved ”Söborghus Kro” og Spærredæmningen ved ”Emdrup Station”. ( Kort 1:10.000 over København og Frederiksberg 1914 uddelt af Emdrup Grundejerforening)

Søborghus Kanal 1990 set fra Frederiksborgsvejsbroen mod vest med Dunhammervej i baggrunden øverst til venstre. I baggrunden dæmningen, der holder vandstanden oppe i Utterslev Mose. (Forfatterens foto 1990)

meter er dog forsvundet under vejen ”Ved Renden” langs nordsiden af kanalen, der nu ligger mellem Ved Renden og Rødkløvervej øst for Frederiksborgvej. Kanalen går under Frederiksborgvej vest for hvilken Dunhammervej er anlagt langs løbet over til Utterslev Mose. Fredsdiget blev anlagt, hvor vejen Moseskellet går i dag. Ved digets nordende ses et senere konstrueret anlæg, der regulerer den højere vandstand i Utterslev Mose.

”Rendens” oprindelige løb ses i øvrigt tydeligt på ældre kort. Den gik under Frederiksborgvej i vejgaflen, hvor Gladsaxevej i dag går mod Vest-Nordvest. I kanalen øst for Frederiksborgvej udmunder en nyere rørlægning af den oprindelige rende i kanalens nordside. En sammenligning mellem ældre kort og forholdene i dag viser, at vandstanden i Utterslev Mose er højere i dag end omkring år 1900. Hvis fæstningsoversvømmelsen var blevet iværksat ved 1.Verdenskrigs udbrud i august 1914, ville dog ikke alene de nuværende vandarealer være blevet oversvømmet, men også store dele af de tilstødende grønne arealer. Hvis man betragter Søborghus Kanal fra bunden under broen til Frederiksborgvej og sammenligner vandstanden i Utterslev Mose i dag ved vanddæmningen, kan man tydeligt se, at fæstningskanalen var dimensioneret til en vandstand, der kunne gå mindst 2 meter over mosens vandstand i dag. Den maksimale (teoretiske) vandstand i Gentoftekanalen og Søborghuskanalen i tilfælde af oversvømmelsens iværksættelse var 3,5 meter.

Langs den nuværende Gentofte Rende ville oversvømmelsen brede sig et par hundrede meter til hver side, ligesom dele af området, hvor idrætsanlægget på Nøkkerosevej ligger i dag, ville stå under vand. For en ordens skyld bemærkes, at med få undtagelser er villaerne i Emdrup bygget efter 1.Verdenskrig, så dengang var det hovedsageligt marker, der ville blive sat under vand.

Militærbroen til Frederikssundsvejs overførsel ved Søborghus Kanal er der ikke meget tilbage af, bortset fra den nuværende betonbros støbejernsrækværk, der sandsynligvis stammer fra den gamle bro. I Emdrup Grundejerforenings blad nr. 138 (SEP 1986), p. 5 ses et foto fra 1915 af Frederiksborgvej set fra nord mod Søborghus Kro. Før kroen bemærkes rækværket ved renden/kanalens underføring.

Fæstningen gøres kampklar i 1914

Ved 1.Verdenskrigs udbrud i august 1914 indkaldte Danmark en sikringsstyrke, der

samlet for Hæren og Flåden nåede op på ca. 70.000 mand af en befolkning på godt 2½ million. Købehavns Befæstning blev gjort kampklar (”armeret”), blandt andet ved anlæg af skyttegravslinier med pigtrådsspærringer i mellem forter og batterier. Danmark ”lukkede” adgangsvejene til Østersøen for ”begge krigsførende parter” ved hjælp af søminefelter sikret af Flåden og fæstningsanlæg på land. Det lykkedes at bevare denne følsomme strategiske balance under resten af krigen, således at landet fortsat kunne opretholde en væbnet neutralitet. At mange søfolk omkom, og tusinder af sønderjyder faldt i tvungen tysk krigstjeneste bør for en ordens skyld ikke glemmes.

Ved krigens udbrud blev vitale anlæg i Fæstningsoversvømmelsen sat under bevogtning, og Ingeniørkorpsets mandskab gjorde klar til at iværksætte oversvømmelsen med kort varsel. Vandet fra søerne stod i den fæstningskanal, der gik fra Lyngby til stemmeværket ved Ermelundsbroen.

Man undlod at effektuere oversvømmelsen i 1914 af flere grunde. En iværksættelse ville afføde betragtelige erstatningskrav fra lodsejere begrundet med ødelagte marker og bygninger. Desuden var det svært at beregne, hvor mange måneder oversvømmelsen ville være effektiv – nedsivningen kunne overgå efterfyldningskapaciteten fra søerne, alt afhængigt af de klimatiske forhold. Endeligt kunne man regne med et vist varsel. Der ville antageligt gå flere døgn før en fjendtlig landgangsflåde kunne trænge i gennem den danske flådes kapacitet af undervandsbåde, torpedobåde og panserskibe samt udlagte søminer. Hertil kom den tid det ville tage at føre større styrker fra en landgangskyst på Sjælland mod fæstningen i tilfælde af, at den fjendtlige landgang var lykkedes.

Efter 1.Verdenskrig blev Københavns Landbefæstning og dermed Fæstningsoversvømmelsen nedlagt i 1920. Nutidens grundejerne i Emdrup kan dog være ganske rolige. Oversvømmelsen kan ikke etableres i dag, idet Fæstningskanalen fra Lyngby Sø til Ermelunden blev opfyldt med affald og jord i sidste halvdel af 1960’erne!

Ved 1. Verdenskrigs udbrud indkaldte Danmark ”Sikringsstyrken”, hvor 70.000 mand var under våben i 1915. I forbindelse med ”armeringen” (klargøringen) af fæstningen iværksattes bevogtning af vitale nøglepunkter, herunder oversvømmelsens installationer. På billedet ses stemmeværket i Frederiksdal under bevogtning af genindkaldte infanterister i 1914. Dette stemmeværk er bevaret og regulerer fortsat vandstrømmen fra Furesø mod Lyngby. (Rådhusarkivet, Kgs. Lyngby)

Lyrisk årsberetning

Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Sommer

Blomsterfluerne har vingeslag til at stå stille i luften og rejse jorden rundt. Afvente mit næste skridt og skifte retning før solen bevæger sig.