Sociale institutioner

Af Lennart Frandsen

I Emdrup er beliggende mere end en halv snes sociale institutioner. Det er vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger, fritidshjem, klubber, døgninstitution, skrammellegeplads, idrætsklubber og plejehjem. Altså noget for enhver alder. Blandt institutionerne er Danmarks ældste børnehave og den næsten verdensberømte skrammellegeplads.

Hedevig Bagger (1842-1926) der i 1880 stiftede Danmarks ældste fungerende børne-have, ses til venstre. Hendes pædagogiske grundholdning var at børnene skulle vises respekt og tillid og ikke opdrages ved afstraffelse.

”gensidig agtelse og tillid”

Hedevig Baggers Børnehave

Børnehaven er beliggende på Frederiksborgvej 156A. Det er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Den har plads til 22 børn. Den er, som navnet siger, stiftet af Hedevig Bagger. Det skete i 1880. Hedevig Bagger (1842-1926) var inspireret af Friedrich Fröbels tanker om børneopdragelse. Hun oprettede senere i 1885 et uddannelseskursus for børnehavelærerinder (fra 1904 kaldet Fröbelseminariet).

Børnehaven er Danmarks ældste fungerende børnehave, og seminariet er verdens ældste fungerende børnehaveseminarium. Hedevig Baggers tanker om børns vilkår byggede på gensidig agtelse og tillid og ikke blot straf som var det mest almindelige opdragelsesmiddel på den tid. Børnehaven flyttede til Frederiksborgvej i oktober 1936 fra Vilhelm Birkedalsvej. Tidligere havde den ligget på forskellige adresser på Frederiksberg.

Der blev i april 1994 dannet foreningen ”Fru Hedevig Baggers Børnehaves venner” som har til formål at stimulere interessen for Hedevig Baggers pædagogiske indsats. Foreningen er stadigvæk aktiv. Oplysning om foreningen kan fås ved henvendelse til børnehaven (tlf. nr. 35 81 10 70).

Skrammellegepladsen

På Emdrup Banke ligger Skrammellegepladsen som blev indrettet i 1943 i forbindelse med opførelsen af andelsboligerne Emdrup Vænge og Emdrup Banke (719 husstande). Bebyggelsen består af etagehuse langs Emdrupvej og bag disse en samling rækkehuse med småhaver. Skrammellegepladsen består af et 6000 m2 stort areal med græsplæne omgivet af volde. Målet med skrammellegepladsen var at give børnene i de børnerige familier som flyttede ind i nybyggeriet, mulighed for udfoldelse i nogle rammer som udfordrer børnenes fantasi og giver mulighed for skabende arbejde.

Skrammellegepladsen ved Emdrup Banke

Skrammellegepladsen var en nydannelse og vakte megen opmærksomhed også i udlandet. Mange har besøgt legepladsen som har dannet skole for en række andre skrammellegepladser ikke blot i Danmark.

Historien bag ”verdensberømmelsen” er følgende:

Lokalhistorikeren Christian Kirkeby og maleren Per Kirkebys far var tilsynsførende for kommunen ved udformningen af fria-

realerne ved Emdrup Vænge og Emdrup Banke. En ung schweizisk arkitekt Trachel fra Zürich var på studiebesøg i København. Han boede hos faderen og blev naturligvis også præsenteret for skrammellegepladsen. Han blev senere stadsarkitekt i Zürich, og han var så inspireret af skrammellegepladsen i Emdrup at han fik anlagt Robinson Spielplätze i Zürich. Ved en Verdensudstilling blev i den schweiziske pavillon skrammellegepladsen præsenteret med behørig henvisning til forbilledet i Emdrup og i slutningen af 1950erne dukkede en række udlændinge op i København for at tage skrammellegepladsen i Emdrup i nærmere øjesyn.

Skrammellegepladsen er nu en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. I tilslutning til legepladsen er der fritidshjem.

Alle børn i Emdrup kan komme på skrammellegepladsen. I et jubilæumsskrift om legepladsen fra 1968 nævnes det at børnebørnene da havde gjort deres entre på legepladsen, og at børnene stolt fortæller at deres far eller mor har bygget det og det hus på legepladsen.

Emdrup Søgård

Navnet hentyder til naboskabet med Lersøen (tidl. Rørsøen). Oprindeligt blev gården udflyttet fra Emdrup landsby som lå omtrent ved hjørnet af Tuborgvej – Emdrupvej. Den brændte i begyndelsen af 1800, og materialer fra den brændte gård blev brugt til opførelse af hovedbygningen samt til salen. Dengang havde gården have ned mod Lersøen. I 1895 købte Københavns kommune gården, og i årene 1947-50 blev den indrettet til børneinstitutioner. Stuehuset blev renoveret, men de tre staldlænger måtte nedrives. Fritidshjemmet startede i 1950, og i 1989 blev tilføjet en fritidsklub for de større børn.

Emdrup Søgård – nu daginstitution

Emdrup Søgård fritidshjem og klub er beliggende Emdrup Vænge 194C. Institutionen som er kommunal, har plads til 80 børn i fritidshjemmet og 35 børn i klubben.

Ligeledes på Emdrup Vænge, men i nr. 194B, er børnehaven og vuggestuen Emdrup Søgård beliggende. Også denne institution er kommunal. Det er en integreret institution med plads til 12 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn.

Rådvadsvej Børnehave

Rådvadsvej Børnehave ligger på hjørnet af Rådvadsvej og Frederiksborgvej. Den er en del af Bispe-bjergterasserne som blev opført i slutningen af 1930erne. Institutionen blev bygget som sådan. Der er altså ikke tale om at nogle lejligheder blev inddraget

Skrammellegepladsen 2001

Skrammellegepladsen 1950

Optagelseshjem til Iagttagelseshjem til Skolehjem til Skole- og behandlingshjem

Annonce til institutionsformål. Det har været fremsynet på det tidspunkt.

Der er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Oprindeligt var der 30 børn i institutionen. Nu er der plads til 22 børnehavebørn i alderen 3-7 år.

Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård

Skole – og behandlingshjemmet Emdrupgård

Institutionen som er beliggende på hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej, blev opført i 1937. Det var den første døgninstitution i Københavns Kommune som blev opført til formålet. Institutionen der dengang hed et Optagelseshjem, havde tidligere ligget på Vestre Fælledvej. På hjemmet var optaget store drenge i 12 til 18/20-års alderen. Der var optaget omkring 50 drenge. På det tidspunkt var der store sovesale på hjemmet. I slutningen af 1940erne ændredes institutionen til at være et Iagttagelseshjem, stadigvæk for de store drenge, og i starten af 1952 blev institutionen ændret til at være Skolehjemmet Emdrupgård. Der var stadigvæk kun drenge, og de var fortsat i alderen 12 til 18/20 år.

I 1979 blev skole- og behandlingshjemmet ombygget således at sovesalene blev afløst af enkeltværelser til beboerne, og fra 1980 er også piger blevet optaget på institutionen. Der er nu tale om piger og drenge fra 7 til 15 år, og der er i alt 32 pladser. Heraf er de 20 døgnpladser og 12 alene dagpladser.

Kantorparkens Børnehave

Børnehaven blev oprettet i 1935 på Teglstrupvej af Bodil Smidt. Det var en lederejet institution.

I forbindelse med færdiggørelsen af Kantorparken, flyttede børnehaven den 16. december 1940 til Blåmunkevej 37, 3. sal. Den havde plads til 60 børn. Den fik nu driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Børnene kunne gå i børnehave hele dagen eller den halve dag. Det kostede i 1940 3 kr. om ugen. Og man skulle betale 60 øre pr. uge for mælk. Til gengæld fik man et varmt måltid hver dag.

Den 1. juni 1970 flyttede børnehaven til de nuværende bygninger og fik samtidig legepladsen indrettet.

Børnehaven har plads til 40 børn i alderen 2-6 år.

Drivhuset

På den gamle Emdrupgårds grund nær hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej blev der i 1991 opført et skolefritidshjem, Drivhuset. Det skete for at kunne opnå at gennemføre pladsgarantien indenfor skolefritidsordningen. Bygningen er opdelt i tre grupperum på hver minimum 44 m2 med tilhørende garderobe- og toiletfaciliteter. Herudover er der alrum/sal med tilhørende køkkenafsnit, læserum, kontor, personalefaciliteter, depoter, rengøringsrum samt teknikrum.

Skolefritidshjemmet Drivhuset

Der var ved indvielsen plads til 20 klubbørn og 50 fritidshjemsbørn.

Der viste sig imidlertid hurtigt et behov for flere pladser, og i 1995 udvidede Drivhuset med en helt ny tilbygning på ca. 300 m2 . Der blev nu oprettet en ”børnehaveafdeling” med plads til 22 børn. Samtidig blev fritidshjemspladserne udvidet til 66 pladser og klubpladserne til 50 pladser. Der er således nu i alt 138 pladser i institutionen.

Skrænten

”Skrænten” er beliggende på Emdrupvej 96. Oprindeligt lå fritidshjemmet på hjørnet af Frederiksborgvej og Rådvadsvej ved siden af Rådvadsvej Børnehave. I 1967 blev der på Emdrupvej åbnet en skurvogn der blev kaldt byggeren. På det tidspunkt var der 42 pladser på Rådvadsvej. 16 pladser blev flyttet til Emdrupvej. Det var den daværende leder Gudrun Kristensen der overfor Københavns Kommune fik gennemført byggeren på Emdrupvej. Børnene havde brug for mere plads. Byggeren blev brugt som byggelegeplads og havebrug. Der var også kaniner og en hund.

Bibi blev leder af institutionen i 1978. Skrænten blev åbnet i maj måned 1985. Alle børnene fra Rådvadsvej og byggeren fulgte med til de nye lokaler. På det tidspunkt var der plads til 60 fritidshjemsbørn og 40 klubbørn. Navnet ”Skrænten” blev givet efter forslag og afstemning blandt forældre og børn.

¨Skrænten¨ Fritidshjem og klub

skilt i KFUM Ved siden af ”Skrænten” lå en ejendom som blev revet ned i 1986. ”Skrænten” fik lov til at bruge grunden, dog således at der ikke må bygges på den. Der er indrettet cykelcrossbane og en byggelegeplads. På ”Skrænten” er der nu 66 fritidshjemspladser og 70 klubpladser.

Børnehuset Englegård

Børnehuset Englegård er beliggende Frederiksborgvej 240. Det er en kommunal integreret daginstitution under Københavns Kommune for børn i alderen 0-6 år. Den blev åbnet den 7. august 2000. Den er normeret til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn.

Institutionen er et vinkelhus opført i to etager på i alt 747 m2. Ved materialevalget er der lagt vægt på at benytte naturmaterialer. Der er elevator fra kælder til kvist, og alle børnerum fremstår lyse og venlige.

Legepladsen er anlagt som en delvis naturlegeplads. Der er således ikke de sædvanlige legeredskaber. I stedet fokuserer man på de muligheder som området giver i sig selv med jord, beplantning og vand. Det er således målsætningen at børnehavebørnene hver dag har mulighed for at lege med vand både ude og inde.

Emdrup Parken (KFUM)

I bred forstand er det liv der foregår i Emdrup Parken, også socialt liv.

KFUM's Boldklub er fra 1899. Klubben spillede i de første mange år i den daværende "Idrætsparken" (nuværende Parken) og Fælledparken; men KFUM blev trængt ud af de mange hold, der ville spille der. KFUM's Centralforening købte derfor arealerne i Emdrup til sommerhave og idræts anlæg for sine medlemmer, og i 1923 flyt tede boldklubben til sit eget anlæg på Nøk kerosevej.

I 1942 opførtes og den 16. maj 1943 indviede kronprins Frederik (senere kong Frederik den IX) den nuværende omklæd nings- og klubrumsbygning, et af den senere verdensberømte arkitekt Arne Jacobsens tidlige arbejder. Det har betydet klausuler på muligheder for om- og tilbygninger til den oprindelige bygning. Grundstensned læggelsen var præget af besættelsestidens al vor og KFUM's formand pastor Gunner Engberg udtalte ønsket om, at den ungdom der færdes i KFUM parken måtte blive en "gudsfrygtig, munter, flittig, dygtig, fædre landskærlig og offervillig ungdom". Tiden blev præget af Hal Kochs ord om, at alle danske foreninger måtte gøre et folkeligt ar bejde med at opdrage fremtidens borgere.

K.I, Københavns Idrætsanlæg overtog KFUM-parken i 1980. KFUM gav i sam menhæng dermed 1,5 mio.kr. til delvis finansiering af ny hal og fik 2 års eksklusivret på anvendelse af hele anlægget incl. ny hal. Da KFUM har haft tilstrækkeligt mange idrætsudøvere, har foreningen i praksis sta dig dispositionsretten til anlægget.

I Emdrup Parken som anlægget nu kaldes, spilles der foruden fodbold bl.a. håndbold, tennis, badminton. Atletikklubben hedder Ben Hur.

KFUM-parken

I sportslig henseende har KFUM og Ben Hur flere gange markeret sig på allerhøjeste eliteplan. KFUM’s fodboldhold spillede en overgang i 1. division (den nuværende Superliga) og havde spillere på landsholdet (bl.a. Egon Hansen). Ben Hur havde tikæmperen Steen Smidt-Jensen der opnåede en 10. plads ved De olympiske Lege i Los Angeles hvor han gjorde sig bemærket ved at vinde stangspring meget overlegent. Niels Kjær var sprinter og længdespringer på atletiklandsholdet.

Haandværkerforeningens Plejehjem

Haandværkerforeningens Plejehjem er beliggende Håndværkerhaven 49. Plejehjemmet er en selvejende institution med egen bestyrelse og med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Den blev opført i årene 1957 til 1971 og ejes af Haandværkerforeningen hvis medlemmer har fortrinsret til pladserne.

Der er 176 døgnpladser og fem aflastningspladser. Haandværkerforeningen blev stiftet den 20. november 1840 af de københavnske oldermænd med snedkermester Lasenius Kramp som initiativtager.

Foreningen har gennem årene ejet og drevet det der svarer til nutidens beskyttede boliger flere steder i København. Til afdelingerne var knyttet læger, sygeplejersker og personale til hjælp med rengøring, småindkøb mv.

I 1963 blev ejendommen Alderstrøst der havde 44 boliger, og som var beliggende på Nørrebrogade, indviet. I 1871 blev en afdeling i Baggesensgade med ca. 125 lejligheder indviet. Og i 1889 blev en tredje afdeling i Blågårdsgade med 28 lejligheder taget i brug. I 1895 påbegyndtes en afdeling på arealet Møllegade/Nørre Alle som efterhånden fik 300 boliger.

I 1937 – da Alderstrøst havde 75 års jubilæum – købte Haandværkerforeningen Bøllegården på Tuborgvej et areal på i alt 51.000 m2. Her opførte Haandværkerforeningen ejendomskomplekset Håndværkerhaven som rummer ca. 300 lejligheder med henholdsvis 1, 1½ og 2-værelses lejligheder – alle med tidssvarende faciliteter.

I 1958 byggede Alderstrøst den første etape af Haandværkerforeningens plejehjem her i Emdrup. Den blev udvidet i de følgende år og endeligt indviet af Dronning Ingrid i 1969.

Der er to typer af boliger: 122 boliger har en stue på 13,8 m2 og et forrum og et bad

på hver 2,4 m2. 54 boliger har en stue på 14,9 m2 og et forrum og et bad på hver 3,8 m2 .

Håndværkerforeningens Plejehjem

Der er kælder under hele bygningen med højtliggende vinduer overalt. I kælderen ligger aktivitetscentret hvor man sørger for genoptræning og for det kulturelle og det festlige. Her afholdes således studiekredse. Der er udflugter, quizzer, snak om gamle dage, avislæsning, madlavning, kortspil, billard og keglespil. Der er dans og sang, strikning, stofmaling, træsløjd og forskellige lege. Alt i alt gøres der meget for at holde beboerne i gang.

I fysioterapien er der et behandlingsbassin med tempereret vand, der bruges af beboerne; det kan også lejes. Endelig er der en kirkesal hvor kirkelige handlinger forrettes af Emdrup Kirkes præster. Glemmes må ikke den smukke festsal hvor grundejerforeningen i de sidste år har afholdt den årlige generalforsamling.

Ca. halvdelen af plejehjemmets pladser er besat af foreningsmedlemmer. Den anden halvdel er besat af andre ældre københavnere eller pensionister fra andre kommuner.