10 minute read

Trafikken til og fra Emdrup 1901- 2001

Af Mogens Frederiksen, Per Florman og Christian Kirkeby

Ved indlemmelsen af Emdrup i Københavns Kommune i 1901 var trafikforholdene i til og fra Emdrup meget dårlige.Frederiksborgvej henlå i en sørgelig forfatning. Emdrupvej ligeledes. Den eneste nogenlunde ordentlige vej var Kongevejen (Lyngbyvejen) som var 20 m bred.Til sammeligning var Emdrupvej kun 9 m bred.

Emdrup Station ved Nøkkerosevej etableres i 1906 Tegning af Kai Rich fra Steffen Lindvald – Emdrup en forsvunden landsby. 1975

Kongevejen/Lyngbyvejen

Emdrup station 2001, set fra Tuborgvej mod nord.

Kort over omlægningen af Emdrupvej i 1922 Kilde: Stadsingeniørens Direktorat 1942, København – de indlemmede distrikter Fra 1927 til 1930 blev Kongevejen udvidet til 42 m bredde. Der blev både fortov, cykelsti, ridesti og 2 vognbaner i hver retning samt en midterrabat til sporvognene på ca. 7,5-8 m bredde. I 1933 omdøbes vejen til Lyngbyvej.

Ved starten til anlæggelsen af Helsingørmotorvejen forsvandt i 1969 Emdrupsøens vandfald eller overfald til ”Lersørenden”. Inden projektet fandt sin endelige form i 1975 var adskillige huse langs Lyngbyvej revet ned. I løbet af de næste 10 år blev Helsingørmotorvejen anlagt fra Hans Knudsens Plads således, at motorvejen ligger i midten af Lyngbyvej, eller med andre ord: Helsingørmotorvejens ramper og lokalveje på hver side hedder Lyngbyvej.

Emdrupvej som forbinder Lyngbyvej og Frederiksborgvej blev fra 1922-26 udvidet fra 9 m til 20 m bredde og omlagt i ”landsbyen” med viadukten over Slangerupbanen.

Frederiksborgvej fik sit navn i 1864. Før blev den kaldt Vej til Buddinge og senere Bispebjærgvej eller Bispebjergvej, men disse navne har aldrig har været officielle. Det oprindelige navn var “Nørre Landevej” og stammer fra da Christan d. 4 nyanlagde vejen fra Byporten ved Nørre Voldgade til sit slot, Frederiksborg Slot, i Hillerød. I 1916-18 udvides Frederiksborgvej med så brede fortove at cykelstierne senere i 1930´erne og 1940´erne kunne anlægges bag vejtræerne. Vejen blev brolagt i 1926.

Slangerupbanen og Nordbanen

Det første offentlige transportmiddel til og fra Emdrup etableredes i 1906 med anlæggelsen af Slangerupbanen. Slangerupbanen blev anlagt fra nuværende Lyngsies Plads ved Lygteåen og Frederikssundvej, som før 1844 hed Slangerupvej. Banen havde station i Emdrup for enden af Nøkkerosevej. Oprindelig var det en ensporet privatbane, som kørte folk til udflugt i Hareskoven. Desuden kørte man om natten grus til København og latrin fra Lersøens Latrinstation til Nordsjælland, hvor bønderne langs banen blev “begavet”. DSB overtog banen i 1948 og gjorde den dobbeltsporet til Farum, idet banen i 1954 blev afkortet hertil, og derefter kaldt for Hareskovba-

nen. Lygtens Station blev fortsat kaldt for København L. Samme år, i 1954, blev Emdrup Station nedlagt, og senere, omkring 1996, er stationsbygningerne revet ned.

I 1977 blev det oprindelige motortog erstattet af S-tog og Emdrup Station blev genoprettet som S-tog Station, nu beliggende mellem Tuborgvej og Emdrupvej. Derefter hedder banen Farumbanen eller linie H mellem Farum og Frederikssund. Lygten Station nedlægges og S-toget kører via Ryparken og Svanemøllen Station. Ryparken Station har oprindelig i 1920’erne været et trinbræt på den daværende banelinie, Nordbanen, som passerede den østlige del af Emdrup ved Lyngbyvej. Frem til 1930 gik Nordbanen fra Nørrebro Station, i nuværende Nørrebropark, til Klampenborg. Banen gik over Nørrebro ved de nuværende Nørrebrohaller og via Hellerup.

Ved jernbaneoverskæringen ved Lyngbyvej var der et trinbræt med billetsalg som var åbent lørdag-søndage. I 1930 blev banen omlagt til den nuværende linie forbi Lygten Station som ”højbanen” over Vanløse (uden Station) til Frederiksberg. Lyngbyvej Station fik et billetsag hele ugen. I 1934 blev denne bane Københavns første S-bane fra Klampenborg til Frederiksberg Station med stationerne Ordrup, Charlottenlund, Hellerup, Lyngbyvej (nu Ryparken), Bispebjerg (fra 1996), Nørrebro, Fuglebakken, Grøndal (tidligere Godthåbsvej) og Vanløse. Samtidig erstattes jernbaneoverskæringen ved Lyngbyvej med en viadukt over vejen. I skrivende stund er banen lukket på grund af renovering af Frederiksbergliniens banelegeme og broer samt etablering af Københavns Metro. Samtidig er banen ved at blive omlagt til Flintholm Station i stedet for Vanløse for at ende ved Ny Ellebjerg Station med tilslutning til Køge Bugt Banen.

Lyngbyvejs Sporvogne og Busser.

Lyngbyvej havde oprindelig sporvognslinierne 6 og 15 samt NESA-busserne (23

og 24).

Allerede i 1903 kørte Linie 6 fra Trekronergade til Haraldsgade og i 1918 forlænges linien til sporvognssløjfen ved jernbaneoverskæringen på Lyngbyvej. En ny sløjfe ved Lyngbyvej Station blev taget i brug i 1931. I 1948 forlænges line 6 til Ryparken (Ole Nielsens Vej). I 1969 blev sporvognene afløst af busser. Linien forlænges i 1976 ad Rymarksvej til ny endestation ved adgangsvejen til Ryvangens militære anlæg. I 1989 bytter Linie 6 og Linie 1 ruteføring ved Trianglen, således at Linie 6 fremover kører ad Østerbrogade og Strandvejen til Svanemøllen og Klampenborg.

Emdrup station 2001, set fra Tuborgvej mod øst med Emdrupborg i baggrunden. Emdrup station

Emdrup station

udvidet billetsalg

Stationer ændrer navn

Emdrup station Linie 15 eksisterede fra 1908 til 1963, og kørte forbi Emdrup i perioden 1931-49, hvor ruten gik fra Ålholmvej til Ordrup. Linien blev drevet af Københavns Sporveje i samarbejde med NESA. På søn- og helligdage kørtes også til Dyrehaven fra Femvejen. I 1949 erstattes sporvognene mellem Femvejen og Ordrup af bus linie 27. I 1953 ophørte NESA med sporvognsdrift og overgik til kun at have busdrift. I perioden 1953-1963 kørte sporvognen derfor ikke til Ordrup men endte i stedet på Hans Knudsens Plads. Linie 15 blev nedlagt i 1963.

NESA trolleyvogne – Linie 12, 23, 24, 25, 26, 27

Disse var eldrevne busser, som fik strøm via egne køreledninger på samme måde som sporvognene. Linie 12 kørte fra 1938 til 1945 mellem Nørreport Station og Lyngby Station. I 1939 forlængedes linien til Frilandsmuseet, men allerede i 1942 afkortes ruten til Lyngby Port på grund af gummirestriktioner. I 1945 skifter linien nummer til linie 23. Linie 23 kørte mellem Nørreport Station og Sorgenfri 1945 til 1975. Linie 24 kørte mellem Nørreport Station og Jægersborg 1938 til 1989. Endvidere kørte en NESA trolleybus - Linie 25 i slutningen af 1960’erne fra Hans Knudsens Plads til Femvejen. Linie 26 kørte som bus fra Hans Knudsens Plads til Femvejen frem til 1971. Linie 27 kørte fra Hans Knudsens Plads ad Lyngbyvej mod Klampenborg og retur ad Strandvejen, indtil 1989.

I dag kører Linie 184 lokalt ad Lyngbyvej mellem Nørreport Station og Holte Station. Desuden kører Linie 185 ad Lyngbyvej, Emdrupvej, Tuborgvej til Bernstorffsvej fra Nørreport Station til Klampenborg Station. På Helsingørvejmotorvejen kører der flere hurtigbusser nordpå, nemlig 150S & 173E fra Rådhuspladsen til Kokkedal Station og Fredensborg.. De har stop på Hans Knudsens Plads. Linie 171E kører til Toftegårds Plads ad Tuborgvej, Lygten og Fasanvejene fra Lyngby Station. Stopper bl.a. ved Emdrup Station.

Linie 15 på Lyngbyvej

Sporvogne ad Frederiksborgvej - Tagensvej, Linie 10, 16 og 19.

Da virksomheden Titan blev bygget på Tagensvej i 1885, havde de ansatte inde fra København temmelig lang vej til arbejde, derfor bekostede Titans ledelse i 1887, at der blev anlagt en dæmning og vejbro over

Sporvognslinier 1901. Kilde: stadsingeniørens Direktorat, 1942: København – De indlemmede distrikter, Byplanmæssig udvikling 1901-1941 Sporvognslinier 1941. Kilde: stadsingeniørens Direktorat, 1942: København – De indlemmede distrikter, Byplanmæssig udvikling 1901-1941

Sortedams Sø, der fik navnet Fredens Bro efter Fredensgade. Der blev herefter i 1889 ført skinner til en hestesporvogn fra byen og ud til fabrikken ved Heimdalsgade.

I 1905 forlænges skinnerne til Nordbanens jernbaneoverskæringen på Tagensvej, samtidig med at sporvognen navngives Linie 10.

I 1913 kører hver anden sporvogn helt ud til Bispebjerg Hospital. Først i 1925 kører hver anden vogn ad Tagensvej til Bispebjerg Krematorium. Endestationen ved Heimdalsgade nedlægges i 1930, og alle sporvogne kører herefter til Bispebjerg. I 1944 tages en ny sporsløjfe på Bispebjerg (Rønningsvej) i brug. Linien forlænges i 1947 til Emdrupvej Sløjfe. Inden da var trekantarealet et indhegnet grønt område fra omtrentlig 1920 til 1947, hvor det blev en rigtig sporvognssløjfe. Linie 10 blev til buslinie i 1968 og kører i dag mellem Emdrup Torv og Mozarts Plads eller Vigerslev Kirke.

Linie 16 blev oprettet i 1920 mellem Enghave Plads og Skodsborggade. I 1921 forlængedes Linie 16 til Bispebjerg Torv og i 1924 til Søborg Torv. For strækningen mellem Bispebjerg og Søborg blev der opkrævet en særtakst. Efterhånden som bydelen voksede, voksede også misfornøjelsen over den dobbelte takst fra Bispebjerg. Efter mange forgæves forsøg og protestmøde på Emdruplund med deltagelse af Byens Raad, lykkedes det endelig i 1933 at få flyttet takstgrænsen til Emdrupvej. I 1962 blev ruten afkortet til ”Emdrupvej Sløjfe.”. Man havde nemlig i 1962 forlænget buslinie 43 fra Emdrupvej til Søborg Torv. Linie 16-sporvognene blev i 1970 erstattet af busser og kører i dag mellem Emdrup og Brøndbyskoven.

Livets vej … fra Rigshospitalets fødeklinik til Krematoriet

Linie 16 på Frederiksborgvej

Sporvognsskilt for linie 16 Emdrup Torv, 31. oktober 1964 - Den sidste Linie 16 sporvogn Kilde: ukendt

Linie 19 eksisterede som sporvognslinie fra 1943 til 1964 og kørte fra Bispebjerg Torv ad Tagensvej til Øresundsvej. I en kort periode fra 1947-49 kørte Linie 19 til Emdrupvej Sløjfe. Linien var kendt som den, der kørte inde på Sporvejenes Skinneplads ved Lundtoftegade og Lygteåen og blev derfor kaldt for ”præriebanen”. Det var en spændende tur, hvor ungerne ved Hillerødgade om vinteren bombarderede sporvognen med snebolde. Fra 1964 til 1968 kørte Linie 19 som bus mellem Bispebjerg og Rådhuspladsen. I 1968 forlængedes ruten fra Bispebjerg til Høje Gladsaxe og senere i 1974 til Gladsaxe Trafikplads. Linie 19 blev erstattet af Linie 69 i 1994

Busser omkring Emdrup Torv

Udover Linie 10 og 16 har også Linie 176 idag endestation ved Emdrup Torv. Linie 176 blev oprindelig drevet af H.C. Stephansens Rutebiler. Den kørte fra Emdrup ad Frederiksborgvej, Vangedevej, gennem Gentofte til Klampenborg. H.C. Stephansens Rutebiler drev også Linie 178. Linie 178 kørte indtil 1989 fra Emdrup til Skovshoved. Busserne kørte ikke fra Emdrupvej Sløjfe, men fra krydset Søborg Hovedgade/Vangedevej. Idag er der kun Linine 176 tilbage, og den betjener strækningen Emdrup Torv – Skovshoved.

Linie 162 kørte ad Grønnemose Allé, Holmevej og Gladsaxevej til Gladsaxe Kirke. Den blev drevet af De Forenede Rutebiler fra 1947 til slutningen af 1960’erne. Selskabets busser var karakteristiske ved deres røde vognsider og sorte tag. Omkring 1950 blev linien forlænget til Kagsåvej, og i 1952 ført til Herlev station. I sine sidste år kørte Linie 162 helt til Glostrup station.

Linie 69 har siden 1994 passeret Emdrup Torv på sin rute fra Ballerup Station ad Gladsaxevej, Frederiksborgvej, Tagensvej, Lundtoftegade og Åboulevard til Rådhuspladsen. Idag ender den i Skovshoved

Endelig har vi Linie 42 & 43, som idag passerer Emdrup Torv på deres rute fra Kongens Nytorv til Bagsværd. Linie 43 blev etableret i 1956 med endestation ved Emdrup Torv. Herfra kørte den som den første buslinie ad Emdrupvej, Tuborgvej og Lersø Parkalle ind til Holmens Kanal. Buslinien blev bl.a. oprettet for at betjene de mange nytilflyttere i AAB-byggeriet (bygget 1951) på Lersø Parkalle, Gribskovvej og Fruebjergvej samt ansatte i de nye virk-

somheder der i begyndelsen af 1950’erne havde etableret sig på Lersø Parkalle mellem Gribskovvej og Strødamvej. Hovedsagligt virksomheder indenfor konfektion, heraf navnet Konfektionsbyen. I 1962 ophører linie 43 med at have endstation ved Emdrup Torv. Buslinien forlænges til Søborg Torv. Siden 1990 køres der til Bagsværd via Buddinge Station. Samme år oprettes Linie 42 som følger samme rute som Linie 43 inde fra byen og til Buddinge hvorefter den kører via Gladsaxe Trafikplads til Bagsværd.

Linie 21 er en tværgående buslinie ad Tuborgvej fra Strandvejen (Skelstenen) til Toftegårds Plads som blev oprettet i 1934. I 1989 blev ruten forlænget til Hellerup Station, og omlagt til at passere Vanløse Station.

Kort over buslinier 2001 Rådhuspladsen,-Linie 16 på vej mod Emdrup Torv

Lyrisk årsberetning

Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Trækfugle

Forår. De lange stærefløjt. De fjerne cykelhjul i blød opbremsning. Et silkesjal af trækfugle følger håndens bevægelsesmønster.

En elastisk myggesværm danser.

This article is from: