Emdrup Grundejerforening 1901- 2001

Af Lennart Frandsen

Igennem 100 år har Emdrup Grundejerforening spillet en betydningsfuld rolle for udviklingen i lokalområdet. Mål og midler har naturligvis været forskellige gennem de mange år. Men det overordnede sigte har gennem alle årene været det samme: At værne om og have omsorg for det der også er blevet kaldt et åndehul i Storbyen.

Emdrup Grundejerforenings stiftelsesdokument udformet den 23. november 1901 hos handelsgartner Jeppe Sørensen

Seminarieforstander Niels Tang I bestyrelsen fra 1901-1924

Handelsgartner Niels Sørensen I bestyrelsen fra 1901 Formand fra 1913-1924

Stiftelsen

”Den 23. november 1901 samledes nedennævnte hos Hrr Handelsgartner J Sórensen, nemlig Hrr Proprietær Andersen Bóllegaard, Hrr Proprietær Christoffersen Mariehój, Hrr Hójskoleforstander Tang, Hrr Handelsgartner J Sórensen Emdruphój, og Hrr Handelsgartner Rich Rasmussen Sóborg, og enedes om at starte en Forening af Grundejere for derigennem at varetage Egnens Interesser. Foreningens Bestyrelse konstituerede sig straks, med Hrr Rich Rasmussen som Formand, Hrr Tang som Næstformand, Hrr Andersen som Kasserer, og Hrr Christoffersen som Sekretær. Lovene forfattedes samme Dag og nærmere Bestemmelser angående Foreningen toges.”

Kilder til beskrivelse af foreningens historie

Dette er referat af det stiftende møde for Emdrup Grundejerforening den 23. november 1901. (Rasmussen skiftede senere navn til Rannow – i foreningens protokol optræder dette nye navn første gang den 10. oktober 1905). Beskrivelsen af Emdrup er også historien om Emdrup Grundejerforening. Iagttagere udefra har betegnet grundejerforeningen som den uden sammenligning mest betydningsfulde forening/sammenslutning der har været med til at præge denne bydel. Foreningen har været iagttagende og omsorgsfuld for området og har opnået mange bemærkelsesværdige resultater – også resultater der rækker ud over det som traditionelle grundejerforeninger beskæftiger sig med. Bemærk at det er en udefra kommende iagttagers betragtninger.

Når Emdrup Grundejerforenings historie skal skrives er kildematerialet righoldigt. Det består af referater af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger helt tilbage til 1901. Der findes faktisk referater af de hundredvis af bestyrelsesmøder og de generalforsamlinger der har været afholdt.

Siden 1941 har grundejerforeningen regelmæssigt udgivet medlemsblade. Vi er nu nået til den 61. årgang, og blad nr. 168 udkommer ved årsskiftet 2001/2002. I de senere år er foreningsbladene udkommet to gange om året. Lidt hurtig hovedregning viser at bladet tidligere udkom lidt oftere.

Foreningens arkiv omfatter den righoldige brevveksling der gennem årene har været med medlemmerne og med myndigheder osv. I foreningens første protokol er brevene helt frem til 1920’erne med sirlig håndskrift indført som kopi. Senere er der gennemslagskopier indklæbet i protokollen. Første brev, ”nr. 1”, lyder:

”Skrivelse Hrr NN den 15 Decem 1901

Som Grundejer i Emdrup, anmodes De om at indtræde som Medlem i Emdrup Grundejerforening, for derigennem at varetage Deres og Egnens Interesser. – De kan enten straks indmelde Dem hos Kassereren Hr Proprietær Andersen Bóllegaard, eller om De foretrækker, da paa den fórste Generalforsamling, om hvis Afholdelse De nærmere vil faa Meddelelse.

Med Agtelse Rich. Rasmussen”

I en årrække har der systematisk været gemt udklip fra aviser hvor foreningens aktiviteter har været omtalt. Ved tidligere jubilæer – således 25 års jubilæet, 35 års jubilæet og 85 års jubilæet – har der været udarbejdet jubilæumsskrifter. Det er naturligvis vigtige kilder. Og endelig er der en yderligere vigtig kilde: Erindringer.

Flere af bestyrelsens medlemmer har været medlem af bestyrelsen i omkring 20 år og af foreningen i endnu flere år. Det er således omfattende kildemateriale der foreligger, og der må nødvendigvis – også af pladsmæssige grunde – træffes nogle valg om disponering af stoffet og om omfanget.

Beskrivelsen i det følgende er i hovedsagen kronologisk, men hvor det har været naturligt er et emne tematiseret. Som det vil fremgå af beskrivelsen, er der mange forhold der relaterer sig til de beskrivelser der er i andre artikler i bogen. Der er henvist til disse steder på samme måde som der i de enkelte artikler er henvist til denne fremstilling hvor det har været naturligt.

Bestyrelsens første sager – Frederiksborgvej og kloaker

Grundejerforeningens protokol for de første år af foreningens levetid viser ikke en meget stor aktivitet fra bestyrelsens side. Bestyrelsens første handling sker den 18. december 1901. Der har tilsyneladende været snestorm den 15. december 1901. Grundejerne var dengang flinke til at rydde deres veje. Det var sket allerede den 16. december 1901 om morgenen. Men kommunen! Bestyrelsen må rette henvendelse til ”Kjóbenhavns Brolægnings og Vejvæsen” og besvære sig over at Frederiksborgvej ” tredje Dagen efter Snestormen” ikke er ryddet. Bestyrelsen håber at vejvæsenet så snart som muligt ”vil lade Vejen kaste”.

Den første store sag som grundejerforeningen beskæftiger sig med er en sag om etablering af en gangsti langs med Frederiksborgvej og det der senere blev Emdrupvej. Det skal vise sig at blive et meget langvarigt sagsforløb.

Argumenterne er mange. Det er umuligt at komme ”blot nogenlunde tórskoet til Byen ved Vintertid”. Man vil gerne have en sti der er så bred at to mennesker kan passere hinanden. Man tænker også på skolebørnene der ”bliver fuldstændig vaade om Fódderne, hvilket jo er alt andet end sundt, naar man betænker at de fórst ved 3-4 Tiden kommer hjem, og kan faa tórt og rent Fodtój paa”. Den smule sti der er ”bliver for det meste redet op af Cavalleriet”.

Man var tålmodig dengang. Først nytårsaftensdag i 1904 forsøger bestyrelsen sig igen med ønsket om gangstier, denne gang

Proprietær A.P.Andersen I bestyrelsen fra 1901-1906

Torveinspektør Rich. Rannow Formand fra 1901-1913

Proprietær Niels Christoffersen I bestyrelsen fra 1901-1906

“et sandt Dyrplageri”

“Hver mand sit Hus” også med henvisning til forlydender om at Tagensvej i en længere periode skulle afspærres. Dette ville medføre øget trafik på Frederiksborgvej. Og Slangerupbanen er anlagt på dette tidspunkt. Det har ført til at der er etableret to stærkt stigende bakker på Emdrupvej ”paa hvilke der dagligt udvises et sandt Dyrplageri da stigningerne ere uforholdsmæssige og Vejbunden lós, saa at belæssede Vogne synker i”. Bestyrelsen beder om at der bliver gjort noget ved ”den hensynslóse Forfatning” af vejen.

Også den manglende kloakering i Emdrup bliver en væsentlig sag for foreningen, der i 1905 beder kommunen om at få lov til at lede spildevandet fra bygningerne (”indbefattet Aflób fra WC”) ud i Utterslev Mose, dog efter først at have passeret en septiktank. Og bestyrelsen peger også på at arealer i Emdrup bør kloakeres for at tiltrække skatteydere til kommunen i konkurrence med den udbygning som i disse år finder sted i Gentofte og Gladsaxe kommuner. Bestyrelsen peger på at mange har lyst til at flytte ”udefter og hylde sætningen: Hver Mand sit Hus”.

Det går trægt med etableringen af gangstier, og derfor må bestyrelsen i 1906 søge hjælp hos ”Centralforeningen af Grundejere”. Bestyrelsen har foretaget en undersøgelse af færdslen på Frederiksborgvej den 4. og 5. november 1905 fra kl. 7 morgen til ”7 Aften”. Der er passeret henholdsvis 1161 og 2096 personer, og henholdsvis 493 og 273 vogne. Bestyrelsen peger på at trafikken er mange gange større om sommeren, og udtrykker utilfredshed med at kommunen har bestrøet den ene vejrabat med grus. ”…[D] et har kun fórt til at Cyklisterne som ellers færdes på hele Vejen, nu har taget hele Vejrabatten i Besiddelse. Tilmed kórer de hyppigt uden Lygter.” Det kan de også roligt gøre, for den lokale politibetjent har man ikke nogen glæde af . Han har i de første 11 måneder i 1905 måttet gøre tjeneste i byen 53 gange om natten og 23 gange om dagen. Og han har årligt 24 fridage.

Servitutter

I 1906 begyndte bestyrelsen at arbejde med pålæggelse af villaservitutter, og på generalforsamlingen den 24. februar 1906 blev formanden bemyndiget ”til at træde i Underhandling med Magistraten”.

Servitutterne skulle bestemme at bygningerne skulle være i ”Villastil”, og begrænset til stue og første sal. Og højst en femtedel af grunden måtte bebygges.

Til gengæld for servitutterne (”denne Baandlæggelse”) mente bestyrelsen at Københavns Kommune som passende vederlag inden den 1. maj 1909 kunne sørge for at få ordnet kloakforholdene.

Det går trægt med Frederiksborgvej

Der ses ikke rigtigt at være resultater af bestyrelsens anstrengelser, men bestyrelsen kaster sig ind i en ny sag, og anmoder den 14. maj 1907 kommunen om at der bliver nedlagt vand og gas i kvarteret. Som begrundelse for ønsket om vand henvises til at mange brønde er tørret ud, bl.a. på

grund af nogle store vandboringer til virksomheder.

Da der fortsat ikke rigtigt er fremdrift i sagerne, afholder bestyrelsen den 18. november 1907 møde hos ”Overretssagfórer Wulff, Graabródre Torv 16 for at formaa ham til at antage sig vore Sager”. Og det er ikke fordi der ikke er offervilje fra grundejernes side. Alle relevante grundejere i Emdrup på nær en enkelt (skurk), se nærmere nedenfor, giver tilsagn om gratis at afstå arealer til udvidelse af Frederiksborgvej.

Senere i 1907, og i begyndelsen af 1908, er grundejerforeningen i konflikt med Centralforeningen af Grundejere. Bestyrelsen er meget utilfreds med en organisation der hedder ”F.R.”, og som kun er til skade for Centralforeningen. Og i februar 1908 melder grundejerforeningen sig ud af centralforeningen.

Trafikforholdene har fortsat grundejerforeningens bevågenhed, og i 1908 forslår man at sporvognslinjerne på Lyngbyvej og Frederiksborgvej forlænges til Emdrupvej.

I 1911 beder man om at alle de store poppeltræer på Frederiksborgvej bliver fældet. Der er tre argumenter for dette ønske: for det første er de jo ikke kønne, for det andet er vejen næsten aldrig tør (”især i taaget Vejr”), og for det tredje tager træerne lyset fra lygterne.

Der sker stadigvæk ikke rigtig noget i sagerne, men i 1912 lysner det tilsyneladende. Bestyrelsen afholder møde med borgmester Jensen, borgmester Marstrand, stadsingeniøren og stadsarkitekten. Borgmestrene lover hurtigt at sende (et nyt) udkast til servitutter. De lover også at kloakeringen kan påbegyndes straks og fuldendes i løbet af et år, og at sporvognen ad Tagensvej forlænges til Frederiksborgvej i september 1913.

Tilsyneladende sker der imidlertid stadigvæk intet og på generalforsamlingen den 28. februar 1916 kommer det frem at ”en enkelt Mand ved at undlade at underskrive i Virkeligheden stod som Hindring for Sagens gennemfórelse”. Der sigtes her til udvidelsen af Frederiksborgvej.

I sommeren 1919 er udvidelsen nået frem til den grundejer som ikke frivilligt og uden vederlag vil afgive jord til vejene. Og arbejdet sættes simpelthen i stå!

I 1916 var der sket en udvidelse af Frederiksborgvej fra Frederikssundsvej til Tagensvej, men det hjælper jo ikke Emdrup der stadig savner sine stier, og det besværer bestyrelsen sig over.

Vejnavne

I 1917 bliver bestyrelsen af kommunen bedt om at komme med nogle forslag til vejnavne. Bestyrelsen søger med sit forslag ”at bevare for Eftertiden saadanne Navne, som er samhórende med Emdrup, såsom Thierry, Lund, Brünnes, Sthal, Theisen, Tang mv.” Flere af dem er bestyrelsesmedlemmer.

Den gik imidlertid ikke! Magistraten vil ikke acceptere personnavne, og den 26.

bevaringsværdige navne

“Horseengen” august 1917 indsender bestyrelsen nye forslag til vejnavne.

Udbygningen af Emdrup tager fart, og i 1923 er der behov for at navngive et antal veje. Bestyrelsen foreslår følgende:

Fortsættelsen af Emdrupvej mod vest (nu Grønnemose Allé) skulle kaldes ”Blaastjernevej”.

Vejene på hjørnearealet mellem Frederiksborgvej og Emdrupvej (det er muligvis helt eller delvist Emdrup Torv) skulle hedde ”Blaaklokkevej”, ”Róllikevej” og ”Snerlevej”. Altså stadigvæk rigtige ”mosenavne”.

Vejene nord for Emdrupvej hed ”Frandsensvej”, ”Emdrup-Mosevej”, ”Emdrup-Søvej” og ”Emdrup-Engvej”. De var efter bestyrelsens opfattelse ikke særligt velklingende, ”men nærmest vildledende og unódvendigt lange”. De foreslås erstattet af ”Pilevej”, ”Kabbelejevej”, ”Kodrivervej”, ”Engkærsvej”.

Den nuværende Nøkkerosevej havde ikke noget navn og blev forslået kaldt ”Horseengen”, ”til erindring om Engenes mangeaarige Benyttelse” (vel om arealer til græsning for heste).

Forslagene, hvor gode de end forekommer at være, blev (desværre) ikke gennemført.

Magistraten giver i 1924 meddelelse om hvilke navn der skal anvende. Hvad der meddeles kan ikke ses af protokollen, kun at bestyrelsen er mindre glad for ”Pragtstjernevej”, ”men maaske lader det sig senere forandre”. Se nærmere om vejnavne i den særskilte artikel.

Bespisningen af medlemmerne til generalforsamlingen

I 1919 er der drama! Det er tilsyneladende en tradition at der er bespisning af medlemmerne efter generalforsamlingen (ganske som det er tilfældet nu).

På generalforsamlingen den 7. februar 1919 foreslår bestyrelsen imidlertid at bespisningen ikke længere skal finde sted ”under den herskende Dyrtid… da Foreningens hele aarlige Indtægt gaar med denne Fællesspisning”.

Det var generalforsamlingen absolut ikke tilfreds med. Enstemmigt henstiller generalforsamlingen til bestyrelsen at forhøje det årlige kontingent fra fire til seks kroner, og bevare fællesspisningen. Det krævede ekstraordinær generalforsamling sådan at forhøje kontingentet.

På den samme generalforsamling meddelte direktør Brinch at A/S Hanibal Sander havde besluttet at tegne sig for et årligt kontingent på 50 kroner. Han indbetalte det straks til kassereren og ”Generalforsamlingen takker Hr Brinch ved at Medlemmerne rejser sig”.

Bestyrelsen gav imidlertid ikke op – også på trods af sær-kontingentet fra A/S Hanibal

Sander. På generalforsamlingen den 26. februar 1920 vedtages bestyrelsens forslag om ikke oftere at afholde fællesspisning på foreningens regning. Heldigvis har foreningen indført det igen fra 1991.

Datidens ”Imbris”

I 1921 er foreningens formue på 612 koner og 41 øre, og man beslutter at skænke 500 kroner (det svarer til ca. 10.000 her i 2001) til Grundtvigkirkens opførelse. Der var tale om et beløb som på generalforsamlingen den 27. februar 1912 var ”henlagt til, eventuelt, at benyttes til forskónnende Formaal e.a.l., i eller ved Emdrup” – altså en forløber for foreningens forskønnelsespris ”Imbris” (omtalt i særskilt artikel).

Takstgrænsesagen tager sin begyndelse

Endelig i 1922 har foreningen medgang. Sporvognslinjen forlænges ad Frederiksborgvej til ”Villabyen Sóborg” – men nye problemer opstår, idet man ikke vil flytte takstgrænsen fra stoppestedet ved krematoriet. Det finder bestyrelsen ”i hój Grad vil være en Uretfærdighed mod Stórsteparten af Emdrups beboere”, og bestyrelsen appellerer til Københavns Magistrat om at flytte takstgrænsen. Det vil vise sig at blive foreningens vanskeligste og mest langvarige sag.

Også en ny postlov fra 1922 giver besværligheder i Emdrup. Beboerne i Emdrup skal nu have post fra Søborg, og det betyder at der skal betales landporto. Det finder bestyrelsen urimeligt, men overpostmesteren kan ikke formås til at ændre noget.

I 1924 sender Grundejerforeningen en fælleshenvendelse (sammen med ”herværende Parcelforeninger”) til kommunalbestyrelsen med krav om at takstgrænsen for linje 16 flyttes fra det nuværende Bispebjerg Torv til det nuværende Emdrup Torv. Fælleshenvendelsen er underskrevet af

Grundejerforeningen af 1919, Emdrupgaards-Villabys Grundejerforening, Vejforeningen Firklóveret, Parcelforeningen Emdrup Villakvarter, og Bispebjerg nye Villakvarter.

Bestyrelsen har måske haft et lidt anstrengt forhold til Københavns Kommune fordi det var så vanskeligt at komme igennem med dens ønsker. I hvert fald fremgår det af bestyrelsesreferat af 13. november 1925 at bestyrelsen er blevet opfordret til ”at forestaa Deltagelse i Festligheder i Anledning af 25 aarsdagen for Indlemmelsen i Kóbenhavn. – Bestyrelsen fandt ingen Anledning til at feste”. En kort og kontant afvisning. Fr. Brinch, direktør for Hanibal Sanders Renseri, var blevet valgt som bestyrelsesformand i 1925. Han beholdt posten til 1932, men bestred på ny posten fra 1942 til 1956, se nærmere nedenfor. Det kan virke overraskende at Brinch på den måde optrådte afvisende over for Københavns Kommune.

På samme møde foreslår man at der kommer apotek ”Paa Bjerget”, at telefoncentralen går tilbage til at anvende ”Taga” i Emdrup frem for ”Sóborg”, og at der op-

Kirketårnets opførelse 1925

en højesteretssagfører spørges til råds sættes en postkasse ”Paa Bjerget”. Ønsket om ændring af telefoncentralen var begrundet i dårlig betjening af ”Damerne” på Søborg-centralen, formentlig på grund af underbemanding.

Social ulydighed

I 1926 optræder grundejerforeningen socialt ulydigt!

Medlemmer langs Frederiksborgvej havde jo afgivet jord gratis til en udvidelse af Frederiksborgvej. Nu ville Københavns Kommune brolægge vejen, og det skulle medlemmerne betale for. Det fandt man var unødvendigt og ulovligt, når man nu havde foræret kommune jord til vejen. Foreningens juridiske konsulent, ”Overretssagfórer Wulff”, bliver kontaktet, men han ”nærede megen Betænkelighed ved at fóre Sagen frem til retslig Afgórelse”. Det lader bestyrelsen sig ikke spise af med. Man anmoder overretssagføreren om at ”træde i Forbindelse med en Hójesteretssagfórer for ogsaa at hóre hans Mening om dette meget alvorlige Spórgsmaal”. Hvad der videre sker fremgår ikke, men den 14. maj 1926 skriver bestyrelsen følgende til de berørte medlemmer:

”I anledning af, at Beboerne langs Frederiksborgvejen fra Bispebjerg til Sóborghus Kro er anmodet om at indbetale Vejafgift for Brolægning, skal jeg paa Emdrup Grundejerforenings Vegne anmode Dem om ikke at indbetale noget Belób, fór De hórer nærmere fra Grundejerforeningen, da man har sógt at faa en Forhandling med Magistraten om denne sag.” Overretssagfører Wulff er åbenbart taget til nåde igen, idet der gives fuldmagt til ham fra de berørte medlemmer. Sagen bliver tilsyneladende forligt i juni måned 1926, hvor bestyrelsen har modtaget fuldmagt fra ”ca. 30 af 36 Grundejere langs Frederiksborgvejen til at bringe sagen i Orden”.

Foreningens 25 års jubilæum

Den 23. november 1926 fejres grundejerforeningens 25 års jubilæum. Her gengives hele referatet af begivenheden fra protokollen:

”23 November 1926 25 aars Jubilæum

Formanden Direktór Brinch og Torveinspektór Rannow var om Formiddagen paa Besóg hos Forstander Tang, som paa Grund af Sygdom ikke kunde deltage i Dagens Festligheder. Hr Tang var en af Foreningens Stiftere og i mange Aar Medlem af Bestyrelsen.

I Dagens Anledning nedlagdes en smuk Krans paa Gartner Sórensens Grav, han var i mange Aar og til sin Død Foreningens Formand. (Sørensen var død den 20. december 1924 efter få dages sygdom; red.).

Fra Kirkegaarden kórte Brinch og Rannow til Fru Andersen-Bóllegaard – og Fru Sórensen for at hilse paa dem i Dagens Anledning, baade Sórensen og Andersen var i sin Tid med til at stifte Foreningen. Hr Tang, Fru Sórensen og Fru Andersen modtog hver en smuk Begonia.

Om Aftenen var der en meget smuk og stærkt besógt Fest i Dagens Anledning paa Emdruplund, med mange Taler og smukke Sange.

For Rannow blev der holdt Tale og han fik overrakt Blomster idet han var den eneste af Foreningens Stiftere der endnu var Medlem af Bestyrelsen og havde været det i alle 25 Aar.

Festen var meget vellykket i enhver Henseende og Æren herfor tilkom udelukkende Direktór Brinch. Han alene havde paataget sig hele Arrangementet og hele Besværet, for ikke at tale om de meget store ókonomiske Ofre. Blandt andet med Hensyn til Udgivelsen af det meget smukke Festskrift ’Emdrup fór og nu’.” (Bogen kostede 1.400 kr. at fremstille, og blev genoptrykt ved foreningens 85 års jubilæum og givet til medlemmerne; red.).

Det kan ses at skuespilleren Axel Boesen medvirkede ved festlighederne. Den 25. november 1926 sender A/S Hanibal Sander ham 50 kr. i check, med tak for assistancen.

Hverdag igen

Det bliver hverdag igen, og bestyrelsen kæmper fortsat for at få flyttet takstgrænsen. Det sker ved skrivelser og ved møder med borgmestre og sporvejsdirektør. Og ved en underskriftindsamling fra samtlige beboere i Emdrup.

Der afholdes også ”et offentligt Protestmóde, saavidt muligt inden Valgene” den 12. marts 1929. Der blev også indhentet et juridisk responsum fra højesteretssagfører Møller, der imidlertid fandt ”at Kommunen baade koncessionsmæssigt og retsmæssigt, var paa den sikre Side, og kun moralsk var angribelig”. Man havde bl.a. bedt om at det blev undersøgt ”hvorvidt Magistraten ifólge Indlemmelsesloven var berettiget til at opkræve Merbetaling fra Beboernes Benyttelse af Sporvognene…”.

Intet er nyt. Se dette fra bestyrelsesmøde den 5. april 1927:

”Fra flere sider blev der klaget over, at enkelte Grundejere, paa forskellig Maade, holdt deres Grunde og Ejendomme i saadan Forfatning, at de var i hój Grad til Mispryd og Gene for Naboer og hele Egnen.

Som en fórste Foranstaltning enedes man om at henstille til de paagældende at sórge for lidt mere Renlighed og Orden paa Steder der kan ses fra Vejene og Genboerne.” Ak ja!

Foreningen er i krise

I 1930-31 opstår der en krise i foreningen. En særforening som var medlem af grundejerforeningen havde meldt sig ud af grundejerforeningen i november 1929. Særforeningen modtager imidlertid et brev fra bestyrelsen med anmodning om at ”tage Udmeldelsen tilbage”. På et bestyrelsesmøde i januar 1931 er repræsentanter for særforeningerne til stede, og krisen skal drøftes. Formand Brinch udtaler at bestyrelsen har fornemmet at særforeningerne ”ikke var helt tilfredse med Foreningens Arbejde og heller ikke med den Indflydel-

“Mispryd og Grene for Naboer”

“Rabalder og Skandalemøde” se Særforeningerne havde”. Han opfordrer til at mødets deltagere udtaler sig ”ganske uforfalsket om dens Syn paa det foreliggende Spórgsmaal…”, og han stillede bestyrelsens mandater til rådighed. Så tager hr. C. Berg ordet og fremkommer med ”en meget kraftig Kritik af det sidste Sommer afholdte Protestmóde som han betegnede som et Rabalder- og Skandalemóde, der i hój grad havde skadet Sporvognssagen”. Han var også utilfreds med at Brinch havde overtaget dirigenthvervet under protestmødet. Og han syntes ikke at bestyrelsen havde gjort tilstrækkeligt i sporvognssagen.

De andre i bestyrelsen finder ”at Protestmódet netop var meget vellykket”. Det var den valgte dirigents skyld at der var blandet politik ind i sagen. Derfor havde ”Brinch netop… gjort det eneste rigtige ved at gribe Tójlerne” og indsætte sig selv som dirigent. Tilsyneladende falder sindene til ro. Dog foreslår Berg på den næstfølgende generalforsamling at foreningens formand bør vælges af generalforsamlingen (som det er tilfældet efter de nugældende vedtægter).

Vedtægterne blev ændret i overensstemmelse med forslaget.

Nye aktiviteter i foreningen – og økonomisk uføre

Og på generalforsamlingen den 17. februar 1932 blev C. Berg valgt ind i bestyrelsen, hvor han indtog pladsen som næstformand. Og allerede på det førstkommende bestyrelsesmøde blev der vedtaget tre bemærkelsesværdige forslag: der skulle udgives et medlemsblad (det måtte dog vente til 1941 – se herom nedenfor),

der skulle oprettes et kontor ”hvor alle Grundejerforeningens Medlemmer kunde henvende sig og faa Raad og Vejledning”, og

”til Fortæring paa Bestyrelsesmóder ydes et Belób paa indtil 10 kr. pr. Móde…”.

Den sidste vedtagelse gælder stadig, og beløbet er stort set ikke blevet pristalsreguleret siden – se nedenfor om det daglige arbejde i bestyrelsen.

På det næste bestyrelsesmøde (den 8. april 1932) blev det besluttet at inddele foreningens område i syv distrikter, sådan at hvert bestyrelsesmedlem fik sit ansvarsområde. Det svarer også til den nuværende tilstand (nu med seks områder).

I det hele taget ser der ud til at være kommet betydeligt større aktivitet i bestyrelsen/ foreningen end tidligere. På det næste møde (den 22. juni 1932) vedtages det at holde en fest i oktober måned 1932 med underholdning og andespil. Men der er måske også grund til skjule sorgerne ved en fest, da foreningens økonomi mildest talt ikke er god:

”Angaaende Kassebeholdningen meddelte Kassereren at denne kun var 30 Óre og meddelte at Hr Johansen havde et Tilgodehavende paa Kr 6960. Formanden gav Johansen (medlem af bestyrelsen og derfor tilstede; red.) en undskyldning for at den

Fordring ikke var betalt, og mente at bestyrelsen skulde spleise til dette belób for at faa dette ud af Verden. Ladenvig mente at naar samtlige Bestyrelsesmedlemmer (også Johansen?; red.) tog en kraftig [et ord desværre ulæseligt; red.] vilde vi i løbet af 14 dage kunde betale Hr. Johansen sit Tilgodehavende.” Denne ordning erklærede hr. Johansen sig tilfreds med.

Ved næste bestyrelsesmøde (den 27. juli 1932) udgør kassebeholdningen ca. 25 kr., og medlemstallet er steget fra 111 til 162, så det var nok nye medlemmer som reddede foreningens økonomi.

Et medlem har sin egen løsning på takstgrænsesagen

Den 4. oktober 1932 afholdes et nyt offentligt protestmøde mod takstgrænsen. Der var 500 til stede. Der var på mødet mange synspunkter. Hr. Schalbe havde sin egen løsning på problemet. Han anbefalede således ”alle Beboerne at dyrke Fodsport som han selv havde gjort det siden Takstforhójelsen”.

Forsamlingen sendte en skarp protest til Borgerrepræsentationen, som bestyrelsen advarede om at ”man ikke kunne forvente, at Befolkningen herude kan stilles i Ro, men Spórgsmaalet vil stadig væk vække ny Forargelse og uro”.

Fest mv.

Aktiviteten er stadig stor i bestyrelsen, og på møde den 7. november 1932 stilles der forslag om afholdelse af (endnu) en fest og juletræ for børnene. Forslaget om festen har måske sammenhæng med at andespillet ved den tidligere fest havde givet et overskud på 52,50 kr., hvilket jo var tiltrængt for foreningens dårlige økonomi. Der blev dog ingen juletræ. Man måtte nøjes med ”at Rodemester Wittrosk gratis vilde holde et Lysbilledforedrag om en Biltur i Alperne”. Det blev holdt den 14. januar 1933, og den store forsamling som med stor interesse havde fulgt foredraget, takkede med ”et livligt Bifald”. Derefter var der bal til kl. 2.

Foreningen har i begyndelsen af 1933 tilsyneladende fået eget domicil. I hvert fald afholdes bestyrelsesmøder nu ”paa Foreningens kontor”.

Endelig en løsning

Takstgrænsesagen bliver løst i 1933 ved at takstgrænsen flyttes til det nuværende Emdrup Torv. På bestyrelsens møder og på generalforsamlingen rettes der en varm tak til formand Hansen for utrætteligt arbejde med sager, hvortil formanden på sin side ”takkede for at have faaet lov til at arbejde med Sagen i Ro”.

En sløjfe på Emdrup Torv

Men nye problemer viser sig. Den tidligere formand Rich. Rannow skriver den 5. marts 1933 til bestyrelsen med bekymring for hvordan de nye tilstande vil fungere. For at den nye ordning kan blive til glæde for beboerne i Emdrup må der indrettes ”Slójfekórsel omkring det lille Anlæg paa Hjórnet af Frederiksborgvej og Emdrupvej,

“en Biltur i Alperne”

“sporvognene er fuldt besatte”

“Kontrol ... ved dansen” ellers vil det sandsynligvis gaa saaledes, at det, særlig i Sommerhalvaaret, naar Sporvognene kommer fuldt besatte fra Sóborg, vil være ganske ugórligt at komme med fra Takstgrænsen. Man bór arbejde hen til, at der altid holder en Sporvogn parat til Afgang…”.

Bestyrelsen var imidlertid ikke ganske enig med Rannow, og lagde vægt på ”under disse pekuniære Forhold, som Kommunen arbejder under”.

Forargelig dans i foreningen! – Balinspektør

Flytningen af takstgrænsen skulle markeres, og der blev den 13. april 1933 afholdt ”selskabelig Sammenkomst med Aftenunderholdning og Bal, samt fælles Kaffebord paa Emdruplund”, ”fra 7½-2”. Aftenunderholdningen bestod af ”Folkekomedien Den glade Skomager til en pris af 115 Kr. som ellers kostede 150 kr.”. Der var også ”Baltegn til en Pris a 75 Øre”.

Festen har næppe været kedelig, og den fik et efterspil på den følgende generalforsamling hvor ”Ring og Rasmussen ankede stærkt over sidste Fest. Disse unge Mennesker fra Sóborg, dansede noget saa forargeligt og bestemte ogsaa hvad der skulde spildes”. Formanden indrømmede ”at det var lidt uheldigt med de unge Menneskers Optræden. Vi fik jo ogsaa stillet dem i Ro…”.

Da man ved en senere lejlighed skulle arrangere underholdning kom der da også advarende bemærkninger, og man understregede ”nódvendigheden af at have god Kontrol, og særlig en ved dansen, som Balinspektór”!

Mange verserende sager – rod med honorar

En dagsorden for generalforsamlingen den 12. marts 1934 viser hvad det er for sager man i denne periode beskæftiger sig med:

”Takstgrænsen paa Lyngbyvej Dagrenovationens Bortkórsel Vejbelysning Rodekontorets Nedlæggelse Skolespórgsmaalet Istandsættelse af Emdrupvej Emdrup Moses Regulering Ugeavisen, der var gaaet ind, og Forsóget med at benytte Bispebjerg-Emdrup Avis som lokalt Eftermiddagsblad Spórgsmaalet om et Apotek”

Den nævnte avis var man i krig med, og man vedtager på generalforsamlingen den 12. marts 1934 en resolution hvorved ”den saakaldte Bispebjerg-Emdrup Avis fratages Retten til at kalde sig:

’Medlemsblad for Emdrup Grundejerforening’.”

På samme generalforsamling vedtages det i øvrigt at der årligt skal udbetales et honorar på 50 kr. til foreningens kasser – det svarer til 1400 kr. i dag.

Det gav dog straks problemer, idet kasserer Rasmussen fratrak 50 kr. i regnskabet

som sit honorar. Det mente formanden beroede på en misforståelse idet kassereren havde modtaget 50 kr. for 1934, ”og vi kan ikke acceptere den af Rasmussen fremførte Mening og Regning”. Det kom herefter til diskussion om ”Forslagets Virkemaade”, men bestyrelsen var enig om at Rasmussen havde fået sine penge, og Rasmussen underskrev herefter regnskabet.

Rodemester Wittrock var stadig en populær foredragsholder, og den 28. marts 1935 holder han foredraget: ”Med Bil gennem Eventyrlandet de schweiziske Alper” med ”en mængde skønne og gode billeder”.

Foreningens 35 års jubilæum

35 års jubilæet bliver fejret søndag den 22. november 1936. Forinden havde man den 10. oktober 1936 afholdt Andespil og Bal. Ved den lejlighed havde man høfligt afslået et tilbud fra mejeriet ”Enigheden” om ”Opførelsen af en Mælkefilm”.

Jubilæumsmiddagen bestod af brun suppe, stegt fiskefilet med hummer og asparges, kalvenyresteg med franske og brunede kartofler, nougatis og kaffe,

”for en Pris af 4,25 kr. iberegnet Drikkepenge”.

Der var optræden ved Mette Gregaard med partner kl. 23.15 for en pris på 45 kr.

Apotek

Bestyrelsen havde gennem nogle år presset på for at få et apotek til Emdrup. Argumenterne var mange, og man kunne få indtrykket at det var direkte livstruende at det nærmeste apotek lå helt ude i Brønshøj.

Ved kongelig resolution af 6. juni 1937 blev der oprettet et apotek ”her i Staden med Beliggenhed ved Krydset Frederiksborgvej og Tuborg-Tomsgaardsvej eller i umiddelbar Nærhed deraf”. Det er nuværende apotek ”Rosen”.

Skovture og biograf

Bestyrelsen var meget energisk med at arrangere fester og lignende. Den 18. juli 1937 tog foreningen således på skovtur, og hvilken skovtur når man tænker på datidens køretøjer og veje. ”Turen skulde gaa over Roskilde, Hvalsó, Herthadalen hvor Frokosten skulde spises, derfra til Ledreborg, Skjoldnesholm og Kaffedrikning i Kuskehusene og hjem ad Kögevejen.” Næstformand Berg fandt ikke at dette var tilstrækkeligt. Han syntes at man også skulle arrangere museumsbesøg og lignende, og det tog man under overvejelse. Skovturen blev længere end beregnet, og det betød et mindre underskud.

Næste år var der igen skovtur til 8,50 pr. deltager. Også denne tur er imponerende. Turen gik ”til Køge, Tryggevældebroen hvor den medbragte Frokost spises derefter til St. Heddinge, Stevns Klint, Hójrup Kirke og derfra til Ródvig hvor der arran-

apotek “Rosen”

fugleskydning og serieskydning på Emdruplund Forlystelsespark

biografdrift

en forsigtig og trykket stemning geres fælles Kaffebord”. Desværre gav også denne skovtur et mindre underskud.

Underholdningen af medlemmerne lå i det hele taget bestyrelsen på sinde i disse år. Man ville også drive en biograf, og ansøger Justitsministeriet om ”Bevilling til at drive Biografteater i Emdrup i Københavns Kommune”.

Det får bestyrelsen afslag på fra Justitsministeriet, men ministeriet oplyser at der vil blive en bevilling i nærheden af krydset Frederiksborgvej-Tomsgaardsvej-Tuborgvej.

Foreningen holdt også høstfest i 1939, hvor der blev afholdt fugleskydning og serieskydning. Der var også tombola, underholdning og bal. Høstfesten gav desværre et mindre underskud ”paa Grund af det uheldige Vejr”.

På bestyrelsesmøde i september 1939 diskuterede man kraftigt om man skulle afholde Andespil, ”og der var delte Meninger om Foreningen i det hele taget skulde dyrke det selskabelige saa meget. Mouritzen var for at likvidere det selskabelige i Grundejerforeningen da han ikke mente det var til Gavn for Foreningen.”

Man droslede herefter festaktiviteten ned, så man kun holdt ”2 a 3 Fester om Aaret”.

Besættelsen

2. verdenskrig viser sig i begyndelsen af 1940 i foreningens protokol. Man mærker at der i referater kommer en forsigtig og trykket stemning. Der er en del brevveksling med Luftværnet, og krigsforsikringsloven omtales. Den ville først træde i kraft hvis der skete nogle skader, og først da ville der blive opkrævet præmie med 5% af ejendomsskylden. Man havde i bestyrelsen udarbejdet en pjece der skulle agitere for medlemskab af foreningen. Udsendelse af den blev på bestyrelsesmødet den 30. april 1940 udskudt, da nogle medlemmer af bestyrelsen ikke mente ”at Tidspunktet var saa godt paa Grund af de urolige Forhold”. Og den 10. oktober 1940 mener bestyrelsen stadigvæk ”at Tidspunktet ikke var til at foretage sig noget i den Retning”.

I december 1940 drøftes ”de farlige Gröfter paa Emdrupvej under Mórklægningen”. Der blev dog afholdt andespil (igen), og det gik over al forventning med et overskud på 200 kr.

Ved de årlige juletræsfester har værten på Emdruplund givet chokolade til børnene, men det ”kunde [han] under de nuværende Forhold ikke góre”.

Angreb på festlighederne

Hovedmodstanden af at foreningen var en selskabsforening, Peter Mouritzen, Trekløvervej 9, var meget aktiv på generalforsamlingen den 12. marts 1941 – så aktiv at han endte med at blive valgt til formand, hvilket han dog kun var i godt et år – se nedenfor.

Han stillede fire forslag på generalforsamlingen:

• at ”de Kvartårlige Cirkulærer, der hidtil er udsendt om Juletræ, Foraarsfest,

Andespil og Generalforsamling” blev erstattet af et medlemsblad,

• at bestyrelsen skulle nedsætte et udvalg,

Oplysningsudvalget, der skulle forestå et oplysningsarbejde om grundejerforhold (køb, salg, bebyggelse, omprioritering),

• at undersøge muligheden for kollektivt at fremskaffe brændsel ”i Anledning af de vanskelige Transportforhold”, og

• at der nedsættes et festudvalg bestående af tre medlemmer hvis opgave det bl.a. skulle være at sørge for at festerne ikke medfører ”nogen Udgift for Foreningen, ligesom det ikke skal være indtægtsgivende for Foreningen”.

De tre første forslag blev vedtaget, og det sidste blev trukket tilbage efter debat på generalforsamlingen fordi denne (vigtige) opgave ”skulde overlades til den ansvarlige Ledelse”.

Som nævnt fik foreningen ny formand, og den hidtidige formand Jens Hansen blev gjort til æresmedlem af foreningen.

Uanset forløbet på generalforsamlingen foreslog den nyvalgte formand på det første bestyrelsesmøde (den 13. marts 1941) at der blev nedsat et festudvalg, og det blev der. På det samme møde blev der nedsat et oplysningsudvalg bestående af tre medlemmer. Den nyvalgte formand havde ikke telefon, og ”det fandtes meget uheldigt at der ikke kunde ringes til ham”. Det blev herefter vedtaget at udstyre formanden med en telefon, hvor foreningen betalte for oprettelsen og ”det halve af Abonnementsafgiften for samme”.

Medlemsbladene starter

Som vedtaget på generalforsamlingen den 12. marts 1941 startede foreningen – i april 1941 – med at udgive et medlemsblad. Det er senere blevet til 61 årgange og 167 numre.

I ”lederen” i det første nummer skriver ”M” (Mouritzen):

”Et Forsøg.

Der har gennem mange Aar paa Emdrup Grundejerforenings Generalforsamling været anket en Del over, at Foreningen intet Medlemsblad ejede.

Foreningen har gennem forskellige Arrangementer med de lokale Annonceorganer tidligere forsøgt at faa Medlemmerne i Tale, men denne Metode har ikke vist sig at være tilstrækkeligt effektiv, idet man ikke har været i Stand til at udvirke, at alle Medlemmer fik disse Blade tilsendt, og det ret beskedne Stof, som grundejerforeningen har kunnet levere, er druknet i Referater o.lign. fra Handelsforeningens Møder og fra Møder i Nabokommunens Sogneraad osv., som ikke har saa stor Interesse for Emdrups Grundejere.

Vi vil derfor nu gøre et Forsøg med at udgive nærværende lille Blad som periodiske Meddelelser fra Emdrup Grundejerforening, for at komme i nærmere Kontakt med Medlemmerne, og – i det Omfang

Emdrup Grundejerforenings første medlemsblad april 1941

vore Evner tillader det – vejlede Medlemmerne i de forskellige Spørgsmaal, som Tid efter anden er aktuelle for Medlemmerne i deres Egenskab af Grundejere.

Det er ikke Tanken at optage nogen Konkurrence med de eksisterende lokale Aviser. Vi henvender os kun til en begrænset Kreds, nemlig vore Medlemmer, og vil kun optage saa mange Annoncer, som er nødvendige for at dække Omkostningerne til Bladets Trykning og Udbringelse o. lign. Arbejdet med Redaktion, Administration m.v. af Bladet udføres af Forretningsudvalget og uden Vederlag.

Det er vort Haab, at det skal lykkes os at føre Forsøget igennem, og at Bladet skal blive til Gavn og Glæde for Medlemmerne af Emdrup Grundejerforening.

Tanken er, at Bladet indtil videre skal udkomme hvert Kvartal, men saafremt der fremkommer særligt aktuelle Spørgsmaal, og det fornødne økonomiske Grundlag kan fremskaffes, vil Bladet eventuelt kunne udsendes med kortere Mellemrum.”

Bladet er på fire sider og pænt sat op og trykt. Det indeholder en kort artikel om ”Giftudlægning for Rotter”, og et udførligt referat af generalforsamlingen. Der er 14 annoncer fra lokale handlende mv., bl.a. Peter Sørensen, Farve- og Tapethandel, Erik Mejer, blikkenslager og ”Mosekroen” (”Aflæg den et Besøg og De er stadig Gæst!”). Man kan i øvrigt se at formanden har fået bestilt sin delvist foreningsbetalte telefon, idet det angives under hans navn: ”Søborg 2255 (efter ca 25. april)”. På bestyrelsesmøde den 16. april 1941 drøftes det nye medlemsblad som formanden ikke er helt tilfreds med. Han var ”godt klar over at det var noget lille, der var en Del Begyndervanskeligheder men mente at bladet kunde blive dobbelt saa stort næste Gang”.

Og det blev det næsten. Det kom allerede i maj 1941 og var på seks sider. Det blev også, så langt oplaget rakte, omdelt til ikke-medlemmer med følgende opfordring der viser noget om foreningens forhold på den tid:

”Dette Nr. af ’Medlemsblad for Emdrup Grundejerforening’ vil blive uddelt til en Del Ikke-Medlemmer, saa langt Oplaget strækker til.

Hensigten hermed er at forsøge paa at give Dem et Indblik i, hvad det er Emdrup Grundejerforening arbejder med og arbejder for, og at den har en Existensberettigelse her i Kvarteret.

Vi optager Medlemmerne enkeltvist eller ogsaa en hel Parcelforening (Vejlag) med alle dens Medlemmer, og det skal ikke skjules, at vi, hvis vi skal repræsentere samtlige Grundejere i Emdrup, maa have mange, mange flere Medlemmer.

Vi har fra flere Sider hørt Beklagelser over, at man hører for lidt til Foreningen. Selv om vi selv synes, at vi har drevet en temmelig omfattende Agitation, har vi taget disse Beklagelser til Efterretning og vil herefter gøre alt for, at alle Ikke-Medlemmer ikke skal være i Tvivl om, at vi eksisterer, og at vi virkelig forsøger at gøre et Arbejde til Bydelens Gavn.

et medlemsblad hvert kvartal

ejendomshandler i Emdrup Emdrup Grundejerforening er Medlem af Fællesforeningen af Grundejere i København og Omegn, hvis Formand er Snedkermester Lauritz Hansen, Brønshøj, og nyder derigennem al den Støtte, vi har Behov til at fremme vore Medlemmers Interesser.

Vor juridiske Konsulent vejleder Forretningsudvalget og derigennem Medlemmerne i Forhold af juridisk Karakter. Vi har Overenskomst med ’Almindelig Grundejerforsikring’, der sikrer Medlemmerne 20% Rabat paa ’Kombineret Grundejerforsikring’j (Ansvar, Vandskade, Stormskade m.m.). I øvrigt henviser vi til Artiklen her i Bladet: ’Er De aldrig i Tvivl?’

Kontingentet til Emdrup Grundejerforening er kun 2 Kroner om Aaret.

Vi beder Dem overveje om ikke De kunde se Deres Fordel ved at melde Dem ind i Emdrup Grundejerforening.

Der er ikke Tvivl om, at vi kunde tage mange flere Opgaver op, hvis vi alle er med, og selv om det for Tiden er trange Tider, vil det være en stor Fordel for os alle, hvis vi den dag, da bedre Tider opstaar, kunde staa rustet til at tage mange af de Opgaver op, som nu paa Grund af Forholdene maa ligge stille.

Meld Dem derfor ind i Emdrup Grundejerforening, hellere i Dag end i Morgen. Tag Telefonen og ring til Søborg 2255 og De vil straks være Medlem og kan nyde Fordel af alle de Goder, som Grundejerforeningen allerede har skaffet eller haaber at kunne stille til Deres Raadighed efterhaanden som vi bliver flere og flere.”

Nu har formanden jo i øvrigt fået sin telefon, men i bladet må man beklage at der i nr. 1 er en trykfejl idet hans telefonnummer var angivet til Søborg 3265. Bladet indeholder nu 18 annoncer for lokale handlende og i øvrigt artikler om bortkørsel af skrald, rotteudryddelsen, omprioritering, Andemosevej og Emdrupvej, hegn til nabo, stigningen i Byggeudgifterne, og så hvad der har været fast i bladet senere: meddelelser om ejendomssalg. F.eks.:

”Vognmand Borreby har solgt Ejendommen Nøkkerosevej 33 til Assistent P. Johansen. Købesum 28.480 Kr. Ejendomsskyld 25.000 Kr.”

De næste blade kommer: august 1941, januar 1942, marts 1942, maj 1942, august 1942, oktober 1942, december 1942, februar 1943, april 1943, juni 1943, august 1943, oktober 1943, december 1943. Altså seks blade om året i 1942 og 1943. Imponerende!

Brinch træder til igen i en vanskelig situation

Formand Mouritzen meddeler på bestyrelsesmøde den 7. april 1942 at han har solgt sin ejendom og fraflytter kvarteret og således går af som formand. I et sådant tilfælde skulle næstformanden (det var Berg) fungere som formand til næste generalforsamling, men det ønsker nogle af bestyrelsesmedlemmerne ikke. De vil have

en ekstraordinær generalforsamling. Man fornemmer at der er et opgør.

Til den ekstraordinære generalforsamling den 21. maj 1942 havde Berg meldt afbud og et brev fra ham blev oplæst hvori han meddelte at han fratrådte sin post som næstformand. Han fik dog en pæn afsked med nogle pæne ord og ved at forsamlingen rejste sig. Et medlem fandt dog ”at Grundlaget for Formandsvalget var lidt fordægtigt”.

Man stod således uden formand og næstformand. Og hvem trådte da til? Det gjorde direktør Brinch der imidlertid ikke var tilstede på generalforsamlingen; den 17. maj 1942 havde han skrevet således til bestyrelsen:

”I anledning af Forespørgsel af 15 ds., underskrevet af nogle Medlemmer af Emdrup Grundejerforening, da den nuværende Formand har solgt sin Ejendom og fraflytter Emdrup, og derved i Henhold til Lovens § 2 ikke kan være Medlem, erklærer jeg mig villig dertil under Forudsætning at Generalforsamlingen ved skriftlig Afstemning tilkendegiver Ønsket derom. I henhold til Lovens § 12 kan en skriftlig Afstemning finde sted.

Deres ærbødige Brinch”

Brinch blev valgt med 23 stemmer for, fem imod, en blank og en ugyldig.

Nu var det jo sådan at direktøren givetvis var velforsynet med telefon og således ikke havde brug for at få foreningens telefon. Derfor vedtog generalforsamlingen ved samme lejlighed at overdrage telefonen til ”Kassereren og at Foreningen betalte hele denne”.

I majnummeret (1942) af bladet tog Mouritzen en lang afsked med foreningen i en leder på næsten to sider, og i augustnummeret (1942) har Brinch en fin lille notits hvor han takker for valget. Han slutter af med følgende:

”De Forhold vi lever under i Øjeblikket, fordrer jo af os alle, at der vises Resignation, men ved fælles Hjælp kommer vi igennem den vanskelige Tid. I snart 32 Aar har jeg boet paa det samme Sted i Emdrup og man vil da forstaa, at jeg gerne vil være med til at værne om gode og sunde Forhold her i Emdrup, og i Haabet om, at vi alle vil være med i Arbejdet for Emdrup Grundejerforening siger jeg endnu engang Tak for Tilliden der er vist mig”.

Af referat af bestyrelsesmøde den 18. november 1942 fremgår det at foreningen anonymt havde modtaget 100 kr. Et eksempel til efterfølgelse.

Kloakforholdene på Stenkløvervej

De langvarige og smertefulde problemer med kloakforholdene på Stenkløvervej dukker første gang op på bestyrelsesmøde den 10. marts 1943. Der ”ankedes… over Kloaken. Under Tøbrud kunde disse ikke tage Vandet saa det gik ind i Kælderen”. Formanden havde henvendt sig til magistraten om problemerne. Magistraten havde lovet at undersøge forholdet. Kommunen un-

Berg er uønsket

en tillidserklæring

dersøgte og fandt forholdene i orden. Der skulle gå næsten 60 år før disse problemer blev løst tilfredsstillende. Herom senere.

Kan et æresmedlem være bestyrelsesmedlem? Omklædningsrum i mosen.

J. Hansen, som tidligere havde været formand og ved sin afgang blev udnævnt til æresmedlem, var på ny indtrådt i bestyrelsen. Det var der medlemmer som fandt mærkeligt. Og betalte han kontingent? Det blev drøftet på bestyrelsesmødet. Hansen tilbød at ”frasige sig Æren” hvis det var nødvendigt. Det mente de øvrige bestyrelsesmedlemmer dog ikke at det var. Af bestyrelsesmøde den 15. oktober 1946 fremgår det at der skete ekspropriation af Hrr. Rannows grund til Opførelse af et Omklædningsrum for Fodboldspillerne”. Det er B 1950’s omklædningsrum for enden af Rismosevej der er tale om, og som i øvrigt (forhåbentligt) bliver flyttet til Gladsaxesiden af Grønnemose Allé.

Økonomisk krise

Bestyrelsesmødet den 15. oktober 1946 viser at der var problemer med at udgive medlemsbladet regelmæssigt, navnlig på grund af økonomien. Det var blevet væsentligt dyrere at få trykt bladet, og priserne på annoncerne var små, men ”Kassereren mente ikke at Prisen paa Anoncerne var til

Emdrup Grundejerforening kontingent 1901-2001

at forhøje i Øjeblikket med den nuværende Varemangel og at der vilde falde nogen fra hvis Prisen blev forhøjet og det var ikke let at tegne nye”. På det samme møde blev der drøftet nogle problemer med en grund på Frandsensvej ”der laa hen med Ukrudt som kastede Frø rundt i de omliggende Haver”. Denne ejendom var blevet beslaglagt da den tilhørte en værnemager. Med politiets mellemkomst blev sagen klaret.

I foråret 1947 går det så galt med økonomien at man ikke har råd til at udsende et blad. Man må derfor sende en maskinskrevet meddelelse ud til medlemmerne med referat af generalforsamlingen og meddelelse om vedtagelsen af en kontingentforhøjelse til 4 kr. halvårligt. Det kniber også med at få stof til bladet.

Emdrupborg

Bestyrelsen har tilsyneladende indflydelse på at Emdrupborg fik dette navn. Bestyrelsen rettede nemlig i sommeren 1947 henvendelse til Undervisningsministeriet med forslag om at der blev oprettet en børnehave ”i et af Lokalerne i den saakaldte tyske Skole, da den nu var rømmet for Flygtningene”. Og samtidig henstillede bestyrelsen at bygningen fik navnet ”Emdrupborg”. Det kom bygningen jo så til at hedde, og bestyrelsen blev orienteret om ”en Plan for Bygningens Udnyttelse til Skolebrug”. (Se artiklen ”På et hjørne i Emdrup”).

Hvor er Brinch?

Ved mange bestyrelsesmøder i disse år og ved flere generalforsamlinger er formanden (Brinch) fraværende fordi han er forhindret i at komme. Brinch har formentlig haft travlt i sit job som direktør for Hanibal Sander. Disse møder blev så ledet af næstformanden. Den 27. marts 1950 er formanden dog (omsider) tilstede ved generalforsamlingen, men må lide den tort at blive kritiseret for ofte at være forhindret i at møde til bestyrelsesmøde og generalforsamling. Det blev formanden formentlig noget ærgerlig over, og han ønskede ikke at fortsætte som foreningens formand og foreslog at næstformanden blev valgt. Han på sin side mente imidlertid at Brinch skulle fortsætte ”da det betød meget for Foreningen”. Da generalforsamlingen enstemmigt støttede dette, lod Brinch sig genvælge.

Ved de næste bestyrelsesmøder og generalforsamlinger var formanden så tilstede.

I 1952 ville Brinch igen fritages fra posten som bestyrelsesformand, men igen fik han kraftige opfordringer til at fortsætte – og det gjorde han så. Der blev på generalforsamlingen fremsat en række ønsker og krav, og det fik et medlem til at sige at ”det var meget godt med at stille Krav men man skulde ikke overbebyrde Bestyrelsen med Krav som ikke kunde gennemføres”. Hørt! Hørt!

Foreningens 50 års jubilæum

Foreningen fyldte 50 år den 23. november 1951. Og det burde jo markeres og fejres. Men stemningen i foreningen er noget mistrøstig i disse år. Læs referat af bestyrelsesmøde den 8. oktober 1951, altså kort tid før den runde fødselsdag:

værnemagergrunden kaster ukrudt

Brinch gør sig vist kostbar igen

feststemning mangler aldeles

et stencileret blad ”Protokollen oplæstes og godkendtes. Man drøftede Foreningens 50 Aar bestaaen og om vi skulde afholde nogen Festlighed men da der ikke var Midler i Forenings Kasse til at yde noget Tilskud til en Fest enedes man om at lade det gaa stille af da man ikke mente at der blev tilslutning nok fra Medlemmerne til en Fest. Det vedtoges at omtale Dagen i Medlemsbladet.”

Dette blad, hvor en sådan omtale skulle findes, er desværre ikke i foreningens arkiver.

På dette tidspunkt er der i øvrigt meget lang tid mellem udgivelsen af bladene: nr. 44 udkommer således i april 1951, og nr. 46 udkommer i december 1953.

På generalforsamlingen i marts 1952 kommer der oplysninger om at der er klaget over den mur som var under opførelse ved Emdrupborgs Anlæg og dette Arbejde var blevet standset for at finde en bedre Løsning af Indhegningen”. Se artiklen ”På et hjørne i Emdrup”.

Sjældne møder

I denne tid synes der at være meget lidt aktivitet i foreningen. Der afholdes som nævnt generalforsamling den 26. marts 1952. Den 23. oktober 1952 afholdes der et bestyrelsesmøde alene med orientering om ”Forskellige Sager”. Generalforsamling afholdes den 27. april 1953, og næste møde i foreningen er generalforsamlingen den 29. marts 1954, dvs. at der er gået et helt år uden afholdelse af bestyrelsesmøder! Den 10. november 1954 afholdes bestyrelsesmøde, og den 28. marts 1955 generalforsamling (hvor formand Brinch i øvrigt igen var forhindret i at være tilstede).

Hvor er protokol nr. 3?

Grundejerforeningens protokol nr. 2 er herefter skrevet fuldt ud. Og hvad der i de følgende år har været af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, fremgår ikke af en mødeprotokol som foreningen er i besiddelse af. Vi skal faktisk frem til 1981 før fulde referater igen findes. Om der har været ført protokol og den er bortkommet, eller om der ikke er ført protokol, er det ikke til at sige. Det er dog mest sandsynligt at protokol har været ført, og at den er bortkommet. Fra 1982 er foreningens arkiv igen intakt.

Medlemsbladene

Kilderne til beskrivelsen af den følgende tid er da først og fremmest bladene som er udkommet meget uregelmæssigt i en lang periode – navnlig på grund af foreningens anstrengte økonomi. Heldigvis indeholder bladene ret udførlige referater af generalforsamlingerne. Den dårlige økonomi fører til at man fra medlemsbladet nr. 47 fra 1954 opgiver at få det trykt, men udsender en stencileret udgave. Den første stencilerede udgave skriver følgende herom:

”Igennem flere Aar vil Medlemmerne have bemærket, at det ikke har været muligt at lade Grundejerforeningens Medlemsblad udkomme med den Regelmæssighed, som tidligere var fastlagt.

Den væsentligste Grund hertil har været de voldsomt stigende Omkostninger ved Bladets Fremstilling, der har bevirket, at det ikke længere kunde hvile i sig selv ved Hjælp af et rimeligt Annonceantal, men de sidste Gange har belastet Foreningens Driftsregnskab med et Underskud paa ca. 300 Kr. pr. Blad, saaledes som det har kunnet ses af Aarsregnskaberne.

Et saadant Underskud kan Foreningens Kasse selvsagt ikke bære, og man har derfor maattet træffe sit Valg imellem enten at lade Bladet udkomme med store Mellemrum eller at forlade den hidtidige Fremstillingsmaade for derigennem at nedbringe Trykkeomkostningerne.

Paa Generalforsamlingen er det mange Gange blevet gjort gældende at man savnede Bladet som Middel til at skabe Kontakt imellem Medlemmerne indbyrdes og imellem Medlemmerne og Bestyrelsen. Derfor har man nu truffet Beslutning om, at Bladet indtil videre skal udkomme i sin nye Skikkelse 4 Gange aarligt.”

Bladet var for så vidt meget pænt i sin stencilerede form. Det var på otte sider. Det indeholdt et referat af generalforsamlingen, ”Nyt fra Kvarteret” der med tilfredshed konstaterede at urene på Emdrupborg ”saavel paa Taarnet som paa Sidefløjen” omsider var kommet i gang. Herudover var der en notits om ukrudtsfrø fra Mosen. Der er en orientering om trafikforhold hvor der omtales en påtænkt ”Hurtigbuslinie fra Emdrup til Nørreport” – den er vist aldrig blevet til noget. Og en plan om en buslinje ad bl.a. Grønnemose Alle – den er i hvert fald ikke blevet til noget. Bladet indeholder endvidere artikler om belysning af de private veje og om betaling af bidrag til brandværnet. Og endelig indeholder bladet en opfordring til at blive medlem af Emdrup Grundejerforening. ”Udgiften (6 kr.; red.) er en Draabe i Havet i Sammenligning med en Ejendoms Aarsbudget.” Det er så sandt som det er sagt.

I de følgende år udkommer bladet med imponerende præcision: i marts, juni, september og december, og det kommer helt op på 16 sider.

Bladene er i høj grad præget af gode råd til grundejerne: om hundeefterladenskaber, vejvedligeholdelse, oliefyring, tørvejord, grunding med aluminiumsfarve, havevanding, snerydning, selvangivelser, hønsehold, hækkeklipning, træer på nabogrunden, vandforsyning, isolering, ulemper og fordele ved plasticmaling, fornyelse af gas- og vandhaner, plastictagrender og meget andet. Der kommer annoncer ind i bladet igen. I decembernummeret 1954 er der således annoncer for en radioforretning, Frederiksborgvej 221, en urmager, Frederiksborgvej 224, en bager, Frederiksborgvej 222 (”vi har brødet og kagen som gæsterne først vælger paa fadet”), en herreekviperingshandler, Frederiksborgvej 205, en bagerforretning (”Chicago”), Frederiksborgvej 155, en malerforretning, Højmosevej 13, et parfumeri (”Tekla” – De ringer – jeg bringer”), Frederiksborgvej 191, en slagter, Sven Aage Nielsen, Frederiksborgvej 188-190 (”anbefaler sig fremdeles

Frederik Brinch (1880-1960) var formand for Emdrup Grundejerforening fra 1925 til 1932 og fra 1942 til 1956, dvs. i alt 21 år.

Frederik Brinch, der stammede fra Sønderho på Fanø, var i næsten 50 år og til sin død tilknyttet det store farve- og rensefirma A/S Hanibal Sander – i mange år som direktør. Virksomheden er omtalt i artiklen om erhvervsliv i Emdrup. Ved hans hustru Agnes Margrethe Brinchs død i 1949 skænkede Frederik Brinch hovedparten af virksomhedens aktiekapital som tilhørte ham, til et legat, ”Hanibal Sanders Fond”, hvis formål er at støtte ”almene velgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller lignende øjemed”. Fonden har ydet et væsentligt bidrag til udgivelsen af denne bog. Bestemmende for ydelsen af den økonomiske støtte har for fondens bestyrelse været at en sådan støtte er i Frederik Brinchs ånd. til de ærede Kunder. Trods Maksimalpriserne har vi stadigvæk kun 1. Klasses Varer”), kiosken, Frederiksborgvej 236, en blikkenslager, Erik Meyer, Frederiksborgvej 171, en slagter, Frederiksborgvej 224, en tobakshandel, Frederiksborgvej 185, en farve- og tapethandel, Peter Sørensen, Frederiksborgvej 199, en frisør, Frederiksborgvej 218.

Altså hele 14 lokale forretninger hvoraf de fleste er forsvundet nu. Tilbage er slagterforretningen Frederiksborgvej 188-190, nu Hannes Smørrebrød, Mejer – nu Holst Kristiansen, og så naturligvis Peter Sørensen (der bl.a. handler med tapeter og senere som slogan benytter ”Ta Peter med på råd”). Han har været med i mange mange år!

I øvrigt er man i bladene kommet ind på at have en artikel/en leder med nogle filosofiske betragtninger om julen, om foråret, om sommer (”Sommer var det…”), ”Tilbage til Arbejdet” (efter sommerferien) osv.

Brinch fylder 75 år – og går snart efter af

Formand Brinch fylder 75 år den 23. oktober 1955; i medlemsbladet skriver redaktøren:

”Søndag den 23 Oktober fejrede Foreningens mangeaarige Formand Direktør Fr. Brinch, under stor Opmærksomhed fra vide Kredse sin 75-aars Fødselsdag. Allerede fra den tidlige Morgenstund havde der indfundet sig Gæster og Deputationer fra de mange Institutioner, Foreninger og faglige Sammenslutninger, som har nydt og stadig nyder godt af Direktør Brinchs Bevaagenhed og store Interesse.

Grundejerforeningen benyttede naturligvis ogsaa Lejligheden til at bringe Formanden en Hilsen og Tak for den Indsats, som han i snart en Menneskealder har gjort for at skabe bedre Forhold i den Bydel, hvor baade hans Hjem og den Virksomhed, hvis Ledelse er ham betroet, har til Huse.

Til de mange smukke Ord, som denne Dag blev udtalt overfor vor Formand skal Foreningen her føje endnu en Tak for den Tid, der er gaaet og samtidig udtale Haabet om, at der endnu maa ligge en lang Aarrække forude, i hvilken vi vil kunne glæde os over at have en Personlighed af Direktør Brinchs Format til at varetage vor Tarv i alle Spørgsmaal af Betydning for Grundejerne i Emdrup.”

Det er måske lidt vel optimistisk at håbe at Brinch i endnu ”en lang Aarrække forude” vil være foreningens formand. Han var dog 75 år, og han havde i øvrigt flere gange bebudet sin afgang, men var blevet overtalt til at fortsætte. Og på den næste generalforsamling den 9. april 1956 (i strid med vedtægterne – men det var påsken der kom i vejen) er det da også sket med Brinch som formand. Ved sin afgang takkede Brinch medlemmerne og bestyrelsen for alle de mange år hvor han havde haft den glæde at arbejde for Emdrup Grundejerforening. Nu var ti-

den imidlertid kommet ”hvor han vilde gøre Alvor af Tanken om at nedlægge sit Hverv og overlade Pladsen til yngre Kræfter”. Men foreningen ville bevare en stor plads i hans hjerte. De øvrige bestyrelsesmedlemmer rettede ”varme Takkeord til Direktør Brinch for de mange Aars Arbejde og aldrig svigtende Interesse for Foreningen. For første Gang fik det ogsaa Lov til at komme offentligt frem, hvor stor Direktør Brinchs personlige Andel havde været i at Foreningen tidligere har kunnet byde Medlemmerne paa saa mange fornøjelige Mødeaftener”.

Der blev altså sagt farvel til både en formand gennem i alt 21 år og til en mæcen. Brinch var formand fra 1925 til 1932 og igen fra 1942 til 1956, dvs. i næsten halvdelen af foreningens levetid. Meget velfortjent blev Brinch udnævnt til æresmedlem af foreningen med følgende meget fornemme motivering:

”Som det fremgaar af Generalforsamlingsreferatet inde i Bladet ønskede Emdrup Grundejerforenings mangeaarige Formand, Direktør Fr. Brinch ikke i Aar at lade sig genvælge til den Formandspost, som Direktør Brinch senest har beklædt i de sidste 14 Aar.

Det var paa Generalforsamlingen den 21 Maj 1942 at Formanden paany overtog det Embede, som han allerede én Gang tidligere, nemlig i Aarene 1925 til 1932, havde været Indehaver af.

Det siger sig selv, at en Forening, der har eksisteret i 55 Aar, ikke blandt sine Medlemmer kan tælle ret mange, som har været aktivt med i hele dens Tilværelse. En af de faa er imidlertid Direktør Brinch, og det er allerede som Følge heraf forstaaeligt, at Foreningens Bestyrelse og Medlemmer saalænge som overhovedet muligt har stræbt at formaa ham til at lade sig vælge igen for en ny Formandsperiode.

Hertil kommer, at den afgaaede Formand som Leder af den største Industrivirksomhed i vort Kvarter og paa Grund af sin store Kærlighed til og Interesse for denne Del af Hovedstadsomraadet, hvor han i saa mange Aar har haft baade sit Hjem og sin Arbejdsplads, maatte være selvskreven til det Tillidshverv, som Formandsposten er.

Direktør Brinch har været Grundejerne en god Mand. Han kunde i Kraft af sine gode Forbindelser baade indenfor Erhvervslivet og hos Myndighederne, opnaa Resultater, selv hvor det paa Forhaand saa allermest haabløst ud. – Dette kunde vel ikke mindst føres tilbage til, at man paa de afgørende Steder var klar over, at selve den Kendsgerning, at Direktør Brinch gik i Breschen for en Sag, var tilstrækkelig Garanti for, at Sagen var retfærdig.

Jeg tror, at det efterhaanden er blevet svært i vore Dage at finde frem til en Personlighed, der i samme Grad, som Tilfældet var med Direktør Brinch, vil have Evnen til selv under de vanskeligste Forhandlinger at bevare sit stilfærdige Lune og sit rolige Væsen, og derigennem kunne aabne Vejen for en Løsning, hvor Benyttelsen af en voldsommere og mindre kultiveret Fremgangsmaade, efter al Sandsynlighed kun vilde skærpe Modsætningerne eller føre til et Brud.

Brinch bliver æresmedlem

Det har været Grundejerforeningens Stolthed i alle disse Aar, at vi har haft saa fin og nobel en Karakter som Direktør Brinch til at danne Foreningens Midtpunkt, og vi har følt det, som om vi ogsaa fik vor lille Andel med af Glansen, hver gang vi i Landets Presse har set vor Formands samfundsmæssige Fortjenester fremhævet. Derfor vil vi ogsaa – til alle de Udtryk for Taknemmelighed, som paa Generalforsamlingen blev fremført af Medlemmerne, føje en samlende Tak fra hele Medlemskredsen for de mange Aars trofaste Varetagelse af Emdrups og Emdrups Grundejeres Ve og Vel.

Foreningens Bestyrelse har ment at burde lade disse Følelser give sig positivt Udtryk derved, at man har besluttet at udnævne Direktør Brinch til Æresmedlem af Foreningen. Red.”

På generalforsamlingen var der i øvrigt en heftig debat om et forslag om forhøjelse af kontingent fra 6 til 10 kr. Bestyrelsen begrundede sit forslag med henvisning til mange forhold, bl.a. at det var en forsvindende lille post på en ejendoms budget – ”ikke mindst i Betragtning af, at en hl. Koks i Dag betales med over 13 Kr.” Og i foreningens næste blad må den nyvalgte formand over tre sider redegøre for baggrunden for forhøjelsen.

Et storpolitisk budskab

Lederen og julehilsenen i decembernummeret 1956 er præget af begivenhederne i Ungarn i november 1956:

”I Aar er det ikke alene det Mørke, som har sin Aarsag i Naturens Kredsløb, der paavirker vort Livssyn og er bestemmende for vort Humør. Endnu en Gang har vi maattet opleve, hvorledes Mennesker bevidst og uden Skrupler tilsidesætter alle menneskelige Hensyn og paafører andre Mennesker Lidelser, Sult, Sygdom, Undertrykkelse og Død, for at tjene deres egne egoistiske Interesser. Bittert har det været at skulle være Vidne til, at alle de Ofre, som blev bragt i den Krig, som endnu staar os alle saa frisk i Erindringen, ikke har bragt Menneskeheden et eneste Skridt længere frem ad Vejen. Alle, der troede, at de internationale Organisationer, der blev dannet under og efter den lange Krig, virkelig skulde kunne byde en effektiv Garanti imod en Gentagelse af de brutale Overgreb, som man var Vidne til for snart 20 Aar siden, følte sig grebet af den dybeste Pessimisme i de Dage i Begyndelsen af November, da den saakaldte frie Verden blev Vidne til, hvorledes det tapre ungarske Folk maatte kæmpe alene imod en knusende Overmagt. I de Dage, da Spændingen var paa sit højeste, ventede man over hele den civiliserede Verden forgæves paa Budskabet om, at Nationernes Sammenslutning skulde vise sig i Stand til gennem sin blotte Eksistens eller gennem Paavirkninger af fredelig Art at gribe effektivt ind og sætte Tingene paa Plads igen. Med største Glæde saa man, hvorledes alle Samfundslag kappedes om at gøre en økonomisk eller materiel Indsats for at lindre Nøden, men med lige stor Sorg saa man igen en Gang, at der ikke kom stort andet ud af Anstrengelserne, end en lang Række Udtalelser og Resolutioner, der afspejlede Kulturmenneskenes Afsky for Barbariet, men hvis Evne til at standse dette ikke stod i mindste Forhold til de dybe Følelser, der havde fremkaldt dem. Knap 12 Aar er gaaet, siden vi selv sidst oplevede en Krigsjul. Vi husker endnu den første Gang vi igen kunde holde en Jul i Fred, uden Mørklægning o.s.v. – og nu ængstes vi igen, lever i Nuet, og tør ikke gaa længere end til at glæde os over hver Dag eller hvert Aar, der leves til Ende uden at Ondskaben igen faar Herredømmet. Mange Tanker vil i denne Jul gaa til de Mennesker, for hvem Haabet om Frihedens Genfødelse brast. Mange vil ønske, at det Lys, som vi om kort Tid kan se vende tilbage, naar Danmark gaar mod Foraaret, tillige maa blive et symbolsk Lys for de lidende Folk bag de lukkede Grænser. Paa Bestyrelsens Vegne bringer jeg alle Foreningens Medlemmer et stilfærdigt men indtrængende Ønske om en glædelig Jul til alle Hjem i Emdrup. Formanden.”

“Malkekøer for Statshusholdningen” Der er tale om et – velbegrundet – politisk budskab som vel aldrig før eller siden har været så markant i foreningens 100-årige levetid.

Lantau træder til

De sager som optager bestyrelsen i disse år, er ”rigtige” grundejerforeningsspørgsmål: Grundstigningsskyld, ejendomsvurderinger, ejendomsbeskatning og dagrenovationsafgift. Navnlig det sidste bringer bestyrelsen i oprør; bestyrelsen skriver i bladet om ”Kommunens Glubske Krav Til De Private Grundejere…” Og bestyrelsen mener at ”Grundejerne er taknemmelige og relativt forsvarsløse Malkekøer for Statshusholdningen”.

Ved generalforsamlingen den 28. marts 1958 indvalgtes Træ- og Finerhandler John Lantau Jensen. Bestyrelsen havde igen fået et markant medlem som skulle komme til at præge foreningen i de følgende 20 år. Allerede året efter er han blevet redaktør af bladet og næstformand, og han sætter straks sit præg på indholdet ved at skrive om ”Ejendomsbeskatning – Et Forældet System” og en interessant artikel der stiller spørgsmålet: ”Kan Den Moderne Ensartede Opvarmning Virke Sløvende?”

Og endnu en artikel der stiller spørgsmålet:

”Er Vi Stadig Mennesker Eller Kun Et Hul I Et Kort?” (om bureaukratiet og principrytteri hos offentlige myndigheder).

Den 28. marts 1962 vælges Lantau på generalforsamlingen til formand (i øvrigt samtidig med at Knud Andersen, Engblommevej 51, indvalgtes i bestyrelsen som redaktør og næstformand. Han opretholdt denne post frem til 1972).

Den nye formand kom ikke så heldigt fra start. Han foreslog straks efter sit valg på generalforsamlingen under ”Eventuelt” en kontingentforhøjelse, men hans kasserer argumenterede imod dette, og dirigenten afskar diskussion med henvisning til at forslaget slet ikke kunne komme til afstemning da det var stillet under eventuelt.

Lantau får sat rigtig gang i sagerne i foreningen; hør blot emnerne på generalforsamlingen den 29. marts 1963:

flisebelægning på Rørmosevej, Lillebilsholdepladsen på Rørmosevej, ekspropriationssag på Nøkkerosevej (udgang fra skolen), anbringelse af en boligløs familie i det eksproprierede hus, tyveri af frugt (æbleskud), oprydning på en grund – sagen blev overgivet til ”sundhedspolitiet”, en hegnssag, belysningen på vejene, snerydning, kloaksugning, parkering på Emdrup Kærvej af biler der tilhører beboerne i Kantorparken, farlig legeplads ved Farumbanen, et defekt rækværk ved broen over Farumbanen, parkering på fortov, øget trafik på Rørmosevej på grund af lysreguleringen af krydset Emdrupvej – Frederiksborgvej,

forhøjelse af kassererens løn fra 200 kr. til 300 kr., rådighedsbeløb på 300 kr. til bestyrelsen ”på grund af de efterhånden mange og omfangsrige sager, som der skulle arbejdes med”.

Kontingentet blev forhøjet fra 10 kr. til 12 kr. (”et medlem var endda så elskværdig at foreslå forhøjelse til 15 kr.”).

En urban tone, tak

Medlemsbladene kom vidt omkring i disse år; læs blot dette indlæg af Lantau om mælkeflasker:

”LILLE MAND, HVAD NU? Mælk og renovation…

Velfærdsstatens velsignede formynderskab for byens borgere breder sig. For år tilbage fik vi en mælkeordning, hvis dårlige sider bliver mere og mere fremtrædende. Sidste påfund er en trekantet papflødeflaske, som for ¼ l vedkommende ikke er til at anbringe i køleskabet på de reoler, der er beregnet til mælk og fløde, formen er ret uhandig, og man skal nu altid have en saks placeret i køkkenet, altså en ekstra udgift. Og selv om der i tidens løb er sagt meget dårligt om den brune, buttede mælkeflaske, så skal det gentages her: den er en oplagt fejltagelse, så længe menneskene er udstyret med den gængse størrelse af hænder. Det er ganske ubegribeligt, at det ikke kan lade sig gøre at lave brune mælkeflasker i den slanke facon. En af de store kanoner indenfor mælkeordningen tillod sig for nogen tid siden at bemærke, at da der ikke kom flere klager over den brune flaske, så var det tegn på, at folk nu var tilfredse med den. Lad det være sagt også her, at det er vi ikke. Kommer man i ferien e.l. til provinsen, hvor de endnu bruger de slanke flasker, så siger man til sig selv: ”Så let er det altså at holde på en mejerigtig mælkeflaske, og så svært som i København skal det altså gøres.” Og sidst, men ikke mindst: forbrugerne skal købe mælk fra et bestemt mejeri, selv om man hellere vil have den fra et andet, hvor man synes, at kvaliteten er bedre. – Er det så til gavn for forbrugeren? Det er selvfølgelig svært at svare på, når det hele er ensrettet, konkurrencen udelukket og sammenligningsgrundlaget borte. Men stigningen på 3 øre for ¼ l ved overgangen til papflødeflasker kan man ikke se er en fordel, og det er ikke længe siden, at mælken fik en tand opad på 2 øre.”

Lantau er i det hele taget en meget energisk formand. Han kaster sig ud i voldsom protest mod en ny renovationsordning for Emdrup som er vedtaget af Borgerrepræsentationen hvorved der sker en ”monopolisering af renovationsordningen (der) med tiden vil skabe store fordyrelser, og som vil betyde distinkte ulemper for ejendomsbesidderne idet skraldebøtten bliver et magistratobjekt…” Sager rejses også overfor Indenrigsministeriet med påstand om at der savnes hjemmel til ordningen. Det afviser Indenrigsministeriet imidlertid. Men protesterne fortsætter fra foreningens side – dog uden resultat.

Ovenfor er omtalt det politiske/polemiske indhold som medlemsbladet havde fået. På generalforsamlingen den 16. marts 1964

“de brune flaskers velsignelse”

“skraldebøtten bliver et magistratsobjekt”

“store, sorte skyer” førte dette til kritik da dirigenten tog ordet med ”et stærkt angreb på grundejerbladet og dets redaktør, fordi bladet efter hans formening var blevet så politisk præget, og henviste bl.a. til artiklerne ’Lille mand, hvad nu?’ og ’Det kan nytte’. Anbefalede mere skikkelighed og en mere urban tone i bladet.”

Lantau og Andersen forsvarede artiklerne og Winther Pedersen anbefalede ikke at give redaktøren mundkurv på.

Kontortid: kl. 9 – 16.30

At Lantau havde travlt er der ikke tvivl om. I bladet fra maj 1964 har han en bøn til medlemmerne:

”På grund af det stigende antal henvendelser til formanden beder denne om at henvendelser så vidt muligt sker i kontortiden kl. 9 til 16.30 på tlf. Søborg 704. Ellers går det for meget ud over privatlivet.”

Det var altså en fuld arbejdsuge at formanden stod til disposition for foreningen.

Ved indkaldelsen til generalforsamlingen håber Lantau på stort fremmøde fordi medlemmerne ”må stå sammen mod overgreb fra stat og kommune”. Solidariteten er da også af overordentlig betydning for Danmarks ejendomsbesiddere. Og i en nytårshilsen i 1965 lister Lantau en række besværligheder op for medlemmerne og taler om at ”store, sorte skyer allerede er trukket over horizonten og truer parcelhusejerne”. I artiklen om Utterslev Mose er også omtalt den forurening der tidligere prægede mosen. At det var slemt i 1965, fremgår af et læserbrev fra Niels Johansson der bl.a. beskriver ”sulfoen; bare vandet kommer i den mindste smule i uro, er der straks skum på vandet. Helt galt bliver det, når vandet skal gennem en sluse, når vandet sprøjter gennem sluseåbningen, piskes det til skum, til tider kan der ligge et flere meter højt ”skumbjerg” foran slusen.” Og når det blæser, spredes det til træer, skrænter, stier og haverne. Det skyldes at der på det tidspunkt var 44 kloakudløb til mosen, navnlig fra Gladsaxesiden. Medlemmet bemærker også at der i mosen flyder store kager af kloakaffald og tilføjer så: ”Samme mose bruges til Københavns reservevandforsyning”!

Strid om foreningens telefon

Ved generalforsamlingen i februar måned 1966 anes der at være drama i luften. Referatet af generalforsamlingen indledes med en opfordring til ”at læse dette igennem fra A til Z”, og på trods af et tilfredsstillende fremmøde (70 medlemmer) ser formanden frem til ”at næste års generalforsamling sprænger lokalerammerne” (næste år kom der 75).

Som omtalt tidligere blev foreningens formand på et tidspunkt forsynet med en ”foreningstelefon”. Da Brinch blev formand (igen), blev telefonen overdraget til foreningens mangeårige kasserer Anker

Hansen, vel fordi Brinch havde rigeligt med telefoner.

Ved generalforsamlingen stiller bestyrelsen forslag (med tre stemmer mod en – en undlod at stemme) om flytning af foreningens telefon SØ 2255 fra kassereren til formanden fordi ”foreningens mange sager efterhånden beslaglagde hans forretningstelefon så meget, at det var ved at gå ud over forretningen, hvis fleste samtaler var opringninger udefra”. Hvis det blev vedtaget, ville formanden give afkald på sit hidtidige rådighedsbeløb. Der var tilsyneladende en længere debat om forslaget hvorunder der også blev givet udtryk ”for de menneskelige aspekter ved sagen”, men resultatet blev at telefonen blev flyttet. Kassereren ønskede ikke genvalg, og Knud Andersen, Engblommevej 51, blev valgt.

Medlemstallet stiger dramatisk

I en nytårshilsen i 1966 priser Lantau vejret i året der var gået, og hvis det ikke havde været sådan, havde det været ”en nederdrægtig trist historie at være parcelhusejer i Danmark”.

Ved generalforsamlingen i februar 1967 er der navnlig tre bemærkelsesværdige forhold:

medlemstallet er i årets løb steget med 50 til 60% (det er utvivlsomt et resultat af Lantaus og Knud Andersens opsøgende arbejde) foreningens kasserer Axel Andreassen gennem 31 år! går af (han slap dog ikke helt idet han blev valgt til suppleant – men han døde den 11. september 1967, kort tid efter sin 75 års fødselsdag), og

nye vedtægter vedtages, bl.a. med bestemmelsen om udvidelse af bestyrelsen til seks medlemmer.

Åbningstid

Lantau er utrættelig i sit foreningsarbejde som jo skal varetages ved siden af hans forretning; i 1967 skriver han:

”Benyt foreningens telefon frem for personlige henvendelser

Der er nok at gøre, dagen, ugen, og året igennem i Emdrup Grundejerforening. Det er ingen sove- eller hvilepude at drive foreningen for bestyrelsen. Til formanden indløber den ene sag efter den anden, ofte sker det ved grundejeres, eller i øvrigt i sager implicerede personers, besøg. Sådan skal og må det være, men det vil lette arbejdet og unødige forsinkelser kan undgås om man vil telefonisk aftale tid, og i øvrigt gennem denne meddele sit ærinde. Der vil kunne opnås det store gode at få en pause i arbejdet. Benyt fortrinsvis telefonen i kontortiden fra kl. 8.30 til 16.00, SØ 2255 og SØ 704.”

Det er altså både foreningstelefonen og forretningstelefonen som stilles til rådighed.

tegnefilm om checks

Et stormøde og en mondæn villavej

Den 1. november 1967 afholdt foreningen et ekstraordinært møde med 300 deltager i Holbergskolens aula. Emnerne for mødet var ”de alvorlige og væsentlige problemer der er om vore huse”, og ”skatter, kloaker og 2-familiehuse”.

Først blev der vist filmen: ”En Storby i Støbeskeen”. Så redegjorde Københavns Kommune for kommunens kloakforhold og specielt Emdrups kloakforhold, dernæst blev der redegjort for ”Parcelhusejersammenslutningen af 1965”. Så fortalte Landmandsbanken om checks og checksystemet, og der blev vist en tegnefilm om checks. Endelig rundede Lantau af, bl.a. med et indlæg om udlejningspligten for To-Familiehuset. Kampen mod denne pligt skulle vise sig at være en af de mest betydningsfulde sager som Lantau (og bestyrelsen) gennemførte.

I bladet december 1967 er der en annonce for salg af en villa ”beliggende på mondæn villavej ved Frederiksborgvej”. Hvad mon det er for en vej? Der var billet mrk. på annoncen: ”mrk. 4”.

Efterårsstormen i 1968

Der har tilsyneladende været en voldsom efterårsstorm i november måned 1968. Rundt omkring i haverne i Emdrup lå der stormfældede træer, og det var et stort arbejde ”at ituskære ved håndkraft”. Grundejerforeningen stillede derfor ”en såkaldt benzindrevet kædesav” til rådighed for medlemmerne. Ordningen blev administreret af cykelhandler Peter Jørgensen, Emdrupvej 130, som ville foretage eftersyn og påfylde brændstoffet. Når Peter Jørgensen blev valgt, var det fordi han var ”yderst omhyggelig med de ting, der går gennem hans hænder”.

Det var måske lidt betænkeligt at udstyre ukyndige medlemmer med et så farligt værktøj som en motorsav for fingrene og andre lemmer, men Lantau slutter af med at skrive at bestyrelsen sætter sig hen og triller tommelfingre indtil de første forespørgsler foreligger (så længe de kan).

I det næste nr. af bladet kan man se at samarbejdet med Peter Jørgensen kastede en annonce i bladet af sig. Peter Jørgensen tilbyder reparation af cykler og Velo Solex og reparation af haveredskaber. Desuden tilbydes ”lettere smedearbejde”.

Lantau bliver formand - igen

Den 20. august 1968 holder Lantau møde med boligministeren om udlejningspligten for 2-familieshuse (der er på det tidspunkt omkring 150.000 af sådanne ejendomme i Danmark). Mødet blev fulgt op af en skriftlig henvendelse til ministeren, bl.a. med krav om at udlejningspligten for 2-familieshuse som var blevet indført under besættelsen i 1943, blev ophævet.

Lantau får mere tyngde i sine bestræbelser da han i 1969 også bliver valgt til formand for ”Parcelhussammenslutningen af 1965”.

Nyt blad

Fra blad nr. 98 (april 1969) får bladet et væsentligt løft. Det får nu et fint farvelagt omslag, og det bliver illustreret med en række billeder og tegninger navnlig fra det gamle Emdrup. Blad nr. 100 (december 1969) indeholder en hyldest til flere annoncører som havde været med fra det første blad i 1941; det er bl.a. Peter Sørensen og Erik Mejer. Og hyldesten slutter med:

”Vi er spændt på, hvem vi kan hilse som jubilæumsannoncører, når vi om et lignende åremål når frem til medlemsblad nr. 200!”

Vi er nået til blad nr. 167, og vi har stadigvæk Peter Sørensen med.

Verserende sager

For at give et indtryk af hvad foreningen arbejdede med i disse år, nævnes her de sager som blev nævnt i formandens beretning på generalforsamlingen i 1970:

trafikken på Emdrupvej og Bispebjerg Parkallés vejbelysning snerydning ulidelig stank fra mosen og renden brud på vandledning og gasrør vejvedligeholdelse bekæmpelse af skader udryddelse af rotter samarbejde med rådhuset Lokalrådet Parcelhusejerforeningen af 1966 (”hvilken organisation har enorm betydning for vor simple menneskeret”) På generalforsamlingen den 26. februar 1971 bliver en dengang ganske ung mand, Vagn Aagaard Knudsen, valgt som suppleant. Vagn Aagard Knudsen har altså indtil nu tjent foreningen i mere end 30 år.

Parcelhusejersammenslutnin gen af 1965

I disse år er foreningens aktiviteter præget af at John Lantau også er formand for Parcelhusejersammenslutningen af 1965 der fører sig voldsomt frem med synspunkter om at parcelhusejerne bliver dårligt behandlet af Folketinget og regeringen. Talrige er de henvendelser til boligministeren og finansministeren hvor parcelhusejernes forhold søges forbedret. F.eks. afholdes der den 7. september 1971 møde i Borgernes Hus, indbudt af Lantau, hvor finansministeren, boligministeren og socialministeren samt ordførerne for de politiske partier er indbudt til at drøfte:

” -vi beskattes ud af vores huse, vi ønsker stop for ejendomsbeskatningens himmelflugt, og et loft, der presser den uensartede ejendomsbeskatning ned, de offentlige vurderinger er urealistiske, parcelhusgrundene dobbeltbeskattes (er indregnet i lejeværdien), standardfradraget burde for længst være sat højere, økonomisk svagt stillede og ældre parcelhusejere er afskåret fra social særhjælp, hvorfor denne skævhed?, vi henstiller, at folketinget ikke yderligere hensylter en lovændring for opkrævelse af udbygningspligten i 2- og 3-familieshuse.”

Aagaard starter sin foreningskariere

møde i Borgernes Hus

“Ligusterfacist” I mødet deltog 4-500. Og af de indbudte politikere mødte Helge Nielsen (som socialdemokratisk boligminister), Poul Schlüter, Ib Thyregod fra Venstre, von Rosen fra Det radikale Venstre (senere formand for Borgerrepræsentationen) og Sigurd Ømann fra Socialistisk Folkeparti (formand for partiet).

Politikerne ville på mødet ikke love noget, men de ville alle gerne se på problemerne med velvilje. I øvrigt var der en livlig debat på mødet, ”og der kom mange kontante og til tider humørfyldte spørgsmål, især fra vore kvindelige medlemmer”.

Nogen tid efter mødet opfandt Ømann op til et folketingsvalg ordet ”Ligusterfascist”, og så fik han læst og påskrevet i medlemsbladet for december 1971. Og det blev mere end antydet at Ømann har brugt ordet som en reaktion på at han blev så presset på mødet den 7. september 1971. Et nyt begreb var i hvert fald født.

Den nu afdøde tv-journalist Flemming Madsen havde i 1971 en udsendelse i serien ”I dag – Fredag” – som nok mange kan huske – hvor han konkluderede at parcelhusejerne havde store skattemæssige fordele ved deres ret til (dengang fuldt ud) at fratrække prioritetsrenter ved opgørelserne af den skattepligtige indkomst. Det faldt ikke i god jord i Emdrup Grundejerforening der skrev om: ”Et er TV-snak et andet kan virkeligheden være.” Flemming Madsen havde ”på alkymistmaner hældt diverse væsker fra et reagensglas til et andet”. Der kom også svar fra finansminister Erik Ninn-Hansen der takkede for henvendelsen om parcelhusejernes problemer. Han havde læst det med interesse og gav udtryk for den opfattelse at ”parcelhuse [er] en værdifuld boligform, og jeg har da også i det omfang, det er praktisk muligt, bestræbt mig for at hindre at parcelhusejernes interesser bliver gået for nær”. Det er næsten det samme som at sige: ”Rend og hop”.

Annoncer i 1971

Lad os se på annoncerne f.eks. i blad nr. 105 af september 1971:

Der er 22 annoncer. De fleste er små annoncer placeret i bunden af siderne i bladet, der er på 20 sider.

Frisørsalon ”Nancy”, Emdrupvej 147,

Kloakmester H. Vendelbo-Larsen, Vilh. Bergsøe Alle,

Peter Sørensen (Ta Peter med på råd),

Malerforretning P. Boi Petersen, Højmosevej 13 (med fra første blad),

Selandia Olie, Søborg Hovedgade 90,

Landsretssagførerne Pedersen og Agersted, Søborg Hovedgade 54,

Jørgen Bych, Emdrupvej 108,

Bjørns Blomster, Emdrupvej 169,

Conditori La Rose, Frederiksborgvej 222,

Kødudsalg, Svend Aage Nielsen, Frederiksborgvej 188-190 (med fra første blad),

Lys, Kraft, Radio, Søborg Huse,

Spar Købmanden, Frederiksborgvej 220,

AGA Lyskopiering, Frederiksberg (der fremstillede bladet),

Frisør Hansen, Emdrupvej 114 (”Stedet hvor mandfolk mødes”),

Cigarhandler, Carl Schmidt, Frederiksborgvej 185,

Preisler, Emdrupvej 34,

Cykelhandler Peter Jørgensen, Emdrupvej 130,

Murermester Vald. Krag, Holmvej (med i mange år),

Chevron, Frederiksborgvej 238,

Erik Mejer og Søn (med fra starten),

Johannes Fog i Lyngby.

Og så Jørgen Bych med en særlig ekstra olieannonce. Telefonen havde dengang drejeskive med tal og bogstaver; for at købe olie hos Bych via telefon skulle man dreje 69 OLIE (= 69 65 43). Smart!

Emdrup Grundejerforening var blevet noget forbeholden overfor Parcelhusejernes sammenslutning af 1965 hvor Lantau var formand. På generalforsamlingen i marts 1972 meddelte Lantau at han havde nedlagt sit hverv. Og foreningen udmeldte sig af sammenslutningen. Tre bestyrelsesmedlemmer, bl.a. Knud Andersen, fratrådte, og ind i bestyrelsen blev bl.a. valgt suppleanten Vagn Aagaard Knudsen.

Nyt medlemsblad igen

Fra bladet nr. 111/august 1973 er det sat i to spalter således som det fortsat er tilfældet. Men margin i højre spalte kunne ikke holdes fordi det ”kræver en bekostelig bogstavopsætning. For dog at undgå for store ”huller”, må vi i nogen grad sætte os ud over, at ord ikke bliver delt korrekt, når et for langt ord skal deles i næste linie.” Det er en væsentlig forbedring der her er gennemført. I det næste blad nr. 112 optræder initialet ”K” med en meget indsigtsfuld artikel om ”En befolkningsprognose”, hvor der redegøres for at Emdrup er et rigtigt sølvbryllupskvarter. Man må vist have lov til at gætte på at initialet ”K” er det nyvalgte bestyrelsesmedlem Vagn Aagaard Knudsen. Den første iagttagelse han har, er følgende:

”Det er ikke nødvendigt at være en stor iagttager for at bemærke, at midaldrende og ældre kvinders små indkøbsvogne er et hyppigere køretøj på fortovene her i Emdrup end barnevogne.” Godt set!

“tid til private gøremål”

Vis hensyn til formanden

På generalforsamlingen den 8. marts 1976 oplyser formanden at der er et stigende behov for at komme i kontakt med foreningens kontor i aftentimerne, og for at stå til rådighed. Der havde endog været opkald så sent som kl. 22.00 (f.eks. kloakvandindtrængen). Det var derfor besluttet først at åbne telefonerne kl. 9.00 om morgenen, ”for i morgentimerne forekommer aldrig presserende opgaver”.

På generalforsamlingen den 16. marts 1977 hvor der var 130 medlemmer til stede, opfordrer Lantau igen medlemmerne til at vise hensyn; Lantau bad ”…medlemmerne, så vidt muligt, og skønt vor til enhver tid forekommenhed med hensyn til øjeblikkelig bistand, når det lader sig gøre, da at lade de telefoniske henvendelser tilgå kontoret i dagtimerne mellem kl. 9.00 og 16.30, og kun ved uopsættelige anliggender at ringe eller møde frem i week-end og helligdage. Der kunne derved blive, for formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer, lidt tid til private gøremål og til visse foreningsmæssige opgaver, hvilket sidste ofte kræver lidt uforstyrrethed i aftentimerne. Der blev dog gjort opmærksom på, at enhver er velkommen med sit anliggende, når dette er af hastende art, og det samme gælder for den der er afskåret fra at benytte sig af kontortiden. Formanden fandt det således helt i sin orden, at hvis f.eks. en grundejer kl. 22 om aftenen, hvad enten det er hverdag eller helligdag, kommer i den ubehagelige situation at kloakvand skyller op gennem kælderens afløbsrist, og man ikke selv kan finde frem til at få klaret ulykken, så søge øjeblikkelig bistand gennem formandens kontortelefon. Meget andet kunne selvfølgelig forekomme som ikke tåler opsættelse, og den betrængte er da meget velkommen (telefonen omstilles netop udenfor kontortiden til de private lokaliteter for sådanne eventuelle anliggender).”

Hvis disse oplysninger er dækkende for det træk der var på foreningens formand – der jo bestred denne post helt ulønnet – er det jo en helt utrolig arbejdsindsats som Lantau ydede. Forfatteren til denne artikel flyttede til Emdrup i august 1975 og der gik ikke lang tid før Lantau kom tilstede og bød velkommen til kvarteret og gav en grundig indføring i foreningens forhold. Det betød at man følte sig velkommen i kvarteret fra starten.

Foreningens 75 års fødselsdag den 23. november 1976

Den runde fødselsdag blev ikke markeret på en særlig måde; i novemberbladet 1976 skriver bestyrelsen:

”FORENINGENS 75års FØDSELSDAG.

Ja, så er der gået 75 år, siden Emdrup Grundejerforening blev stiftet af en håndfuld grundbesiddere herude, hvilke i væsentlighed var bønder og gartnere, med dog herudover en hjulmand (smed) og forstanderen på den gamle højskole, Emdrupborg. Det var den 23. november og anledningen til denne følelse, at måtte ’organisere’ sig, har nok været det betydningsfulde skridt, som Københavns kommune havde taget

den 1. januar i 1901, at indlemme Emdrup i kommunen. Dette overgik samtidig en række andre landsbyer foran staden, heriblandt Brønshøj, som Emdrup hidtil havde været afhængig af på mange områder, således på det kirkelige, som på skole.

Fødselsdagen burde fejres, kunne man synes, måske alene fordi foreningen på ingen måde kan siges, at være lidende af lidt begyndende tegn på, at alderen har sat sine spor, men også glæden over, at Emdrup Grundejerforening kan vise en fortsat vækst, kunne betinge en glædesfest på dagen. Det er da også blevet drøftet, men resultatet vi er nået til, det er, at vi bør spare, og dermed undlader vi nogen som helst form for afholdelse af fest eller reception.

Vi synes nemlig ikke rigtig, at tiden er til løssluppenhed på det pengemæssige område. Vi vil hellere sikre os, og ikke bruge af den kapital, der måske en dag kan komme til mere gavn for forening og medlemmer.

Vi nøjes derfor med et – hjerteligt tillykke Fødselar, lad os håbe på fortsat godt helbred og energi, og at den fortsat må stå som et skinnende lys.”

John Lantau 1917 til 1978

Den 1. februar 1978 afgik John Lantau pludselig ved døden, blot 63 år gammel. Han havde været medlem af bestyrelsen i 20 år, fra 1962 som formand. Beskrivelsen ovenfor af ”Lantau-perioden” viser hvilken energi og utrættelighed han lagde i arbejdet i alle disse år. Det er helt enestående i foreningens historie, og det lagde fundamentet til at Emdrup Grundejerforening er en stor grundejerforening med omkring 700 medlemmer. Huskes skal det også at de øvrige bestyrelsesmedlemmer udførte betydelige opgaver, og det undlod Lantau aldrig privat og offentligt at påskønne. I bladet fra december 1978 udtales følgende mindeord:

”Foreningens mangeårige formand John Lantau afgik pludselig ved døden den 1. februar 1978.

John Lantau var opvokset i Emdrup, og det var derfor naturligt for ham også selv at bosætte sig i Emdrup. Kort efter sin erhvervelse af ejendommen Emdrupgårdsvej 17 kom John Lantau i 1958 ind i bestyrelsen af Emdrup Grundejerforening, hvor han med sin energiske arbejdsmåde hurtigt gjorde sig gældende. I 1960 blev han næstformand og i 1962 formand. Medlemsskaren var på daværende tidspunkt beskeden og foreningens aktiviteter stærkt begrænsede. John Lantau ønskede det anderledes. Han ønskede en stærk forening, der såvel indad som udadtil kunne hjælpe og støtte medlemmerne med deres problemer og interesser. Arbejdet med at højne foreningens stade var ham lige til hans død stedse for øje, og ved en kæmpeindsats lykkedes det ham at skabe et kraftfelt omkring Emdrup Grundejerforening.

Med baggrund i en række problemer i forbindelse med overgangen til en fælles kommunal koncessioneret renovationsordning (KGR) tog Lantau kontakt med en række andre grundejerforeninger i København og

“menighedens første tjener”

John Lantau formand 1962-1978 fik dannet Parcelhusejernes Sammenslutning af 1965 (PS-65). Denne nye forening så Lantau som en drøm, men PS-65 udviklede sig til Lantaus skuffelse noget anderledes end han havde tænkt og ønsket sig det. Det endte med, at Emdrup Grundejerforening helt trak sig ud af PS-65.

Modsat kom det til at gå overfor KGR, det senere ’Renholdningsselskabet af 1898’. John Lantau blev et ivrigt medlem af repræsentantskabet og fik gjort Emdrupområdet til et forsøgsområde for genbrug af såvel papir som glas.

Initiativ, indsigt og energi er forudsætningerne for indflydelse, og indflydelse skaffede John Lantau Emdrup Grundejerforening, ikke mindst i forholdet til kommunale myndigheder. På byggesags- og kloakområdet var han endog særdeles kyndig.

Et gammelt ord siger, at præsten er menighedens første tjener. I alt sit virke optrådte John Lantau som Emdrup Grundejerforenings første tjener, tidligt som sent på dagen var han optaget af foreningens og medlemmernes problemer, som han gerne berettede om i såvel tale som skrift.

Foreningens medlemmer står i dyb taknemmelighedsgæld til John Lantau for indsatsen for foreningen og for hjælpsomheden over for de enkelte medlemmer.

Emdrup Grundejerforening vil altid holde John Lantaus minde højt i ære.”

Foreningen i krise

Efter Lantaus død blev Gerda Lindegaard, Højmosevej 10, fungerende formand. På generalforsamlingen den 30. marts 1978 blev der udtalt smukke mindeord for John Lantau.

Der var ingen i bestyrelsen som ønskede valg som formand. Som kandidat for en 1-årig periode stillede herefter S.E. Bundgaard Andersen op. Han var tidligere driftschef i Renholdningsselskabet, men havde nu nedsat sig som ejendomshandler på Frederiksborgvej. Han blev enstemmigt valgt.

Bundgaard Andersen blev imidlertid kort tid efter syg og flyttede fra kvarteret. Han kunne derfor ikke varetage formandsposten. Der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 7. juni 1978 med det ene punkt: valg af formand. Der blev aflagt en formandsberetning af foreningens kasserer Steen Martiny ”da den fungerende formand fru Gerda Lindegaard ikke havde stemme til at råbe salen op”.

Der var ingen kandidater til formandsposten heller ikke blandt bestyrelsens medlemmer. Det blev herefter vedtaget at foreningen fungerede videre til næste ordinære generalforsamling under de nuværende forhold – det ville bl.a. sige med Gerda Lindegaard som fungerende formand.

I bladet fra december 1978 er der en indtrængende opfordring fra Gerda Lindegaard om at en formandskandidat melder sig. I øvrigt indeholder bladet for første

gang en oversigt over handler med fast ejendom i Emdrup.

Ved den næste ordinære generalforsamling den 22. marts 1979 var der imidlertid stadigvæk ingen formandskandidat. Den fungerende formand udtalte at ”det ville være skammeligt om en så velindarbejdet forening måtte opløses”. Bedre blev det ikke af at to bestyrelsesmedlemmer ikke ønskede genvalg. Løsningen blev ”Nøkkerosemafiaen” – se straks nedenfor.

Gerda Lindegaard døde den 19. februar 1997 efter længere tids sygdom. På generalforsamlingen den 14. marts 1997 udtalte formanden, Lennart Frandsen, følgende mindeord:

”Gerda Lindegaard blev bestyrelsesmedlem i 1976 og overtog formandshvervet efter den navnkundige formand John Lantaus pludselige død i foråret 1978. Uden ønske om at være formand bestred hun samvittighedsfuldt og loyalt hvervet indtil generalforsamlingen i foråret 1979, da Torben Winkler accepterede at blive formand. Gerda Lindegaard forblev medlem af foreningens bestyrelse til 1984. Foreningen var og er Gerda Lindegaard taknemmelig for, at hun i en vanskelig situation for foreningen og hvor ingen ønskede at påtage sig formandskabet påtog sig hvervet at føre foreningen videre og ikke mindst i den forbindelse at få afviklet de særlige jobs, som Lantau havde udført for foreningen. Gerda Lindegaard ville gerne fortsat gøre en indsats for lokalområdet og det gjorde hun som bestyrelsesmedlem, indtil hun ønskede at sælge huset på Højmosevej, da alle børnene var flyttet hjemmefra. De, der har boet mange år i Emdrup, vil sikkert også huske Gerda Lindegaard for det store arbejde hun gjorde for de blå spejdere på Emdrupvej 119.

Ære være Gerda Lindegaards minde.”

”Nøkkerosemafiaen”

Ved generalforsamlingen i 1979 trådte Nøkkerosemafiaen så til. Torben Winkler, Nøkkerosevej 39, stillede op som formandskandidat, Mogens Frederiksen, dengang Emdrup Mosevej 16B, nu Nøkkerosevej, stillede op som kandidat til bestyrelsen. Det samme gjorde Ahlgreen Sørensen, Fladstjernevej 2A. De blev valgt, og dirigenten ved generalforsamlingen kunne konstatere at foreningens eksistens var sikret.

Den nye formand markerede sig allerede i medlemsbladet af juni 1979 med et antal artikler. Træffetiden var nu blevet nedskåret til ”Hverdage 18.00-19.30”.

Bladet fra januar 1980 giver et indtryk af de nye tider i foreningen; der er artikler om

fjernvarme befolkningsprognose 1977-1992 skadefælde rottebekæmpelse stilleveje (færdselslovens § 40)

Et stillevejsprojekt havde været udarbejdet i Emdrup Villakvarters Vejlag, men var blevet nedstemt på et møde den 6. december 1979. Det gav formanden anledning til at skrive følgende i januar 1980 nummeret:

foreningen lever videre

en uværdig debat

“tølperagtig gadedrengemaner”

naturgas eller fjernvarme? ”…er blevet nedstemt efter en aldeles uværdig ’debat’, hvor nogle ældre beboere ikke ønskede at høre stillevejsudvalgets oplæg, men derimod straks ved mødets start forsøgte at opnå afstemning om, at mødet og dermed projektet skulle aflyses.

Det er mig ganske uforståeligt, at nogle ældre mennesker således ønsker at opføre sig på tølperagtig gadedrengemaner, hvorved de ikke har noget at lade udskældte grupper af unge høre.

Jeg er dog overbevist om, at denne hændelse vil være en engangsforeteelse. Personlige erfaringer viser da også, at man i andre kvarterer har det rart og skønt sammen alle aldersgrupper imellem.

Gid det hyggelige samvær og den gode forståelse også vil brede sig til Emdrup Villakvarters Vejlag.”

Indlægget gav nogle reaktioner på næste års generalforsamling hvor formanden for Emdrup Villakvarters Vejlag klagede over formandens artikel i bladet. Torben Winkler fandt at hans karakteristik var rimelig men han beklagede den form som han havde anvendt.

Varmeforsyningen til Emdrup

Bestyrelsen iværksatte en omfattende undersøgelse af ønskerne hos medlemmerne om den fremtidige energiforsyning i Emdrup. Der blev i foråret 1979 udsendt 200 spørgeskemaer. Der kom 100 besvarelser. 25 af dem var positive overfor påbegyndelse af indførelse af kraftvarme i området (fjernvarme).

Bestyrelsens arbejde – der også omfattede informationsmøder med stort fremmøde – fik på et tidspunkt i nogen grad karakter af for eller imod naturgas i stedet for fjernvarme, og formanden blev fra forskellig side angrebet for at spørgeskemaet (og andet) var udformet ud fra en forudindtaget holdning for naturgas. På generalforsamlingen den 11. februar 1981 oplyste formanden ”at han havde tonet rent flag som naturgastilhænger”. Han tilbageviste imidlertid at spørgeskemaet ikke var objektivt.

I den følgende tid beskæftigede bestyrelsen sig meget med varmeforsyningsspørgsmålet, og det afspejler sig også i medlemsbladene der begynder at få et meget fagligt/ sagligt indhold med oplysende artikler f.eks. om ”Luftforurening fra fjernvarme og gas”. Den store energiundersøgelse som bestyrelsen gennemførte, og analyser heraf var en meget væsentlig del af bestyrelsens arbejde i de første år efter at Torben Winkler var blevet formand. Energiundersøgelsen omfattede 377 besvarelser. Heraf gik 60% ind for naturgas, og 25 % gik ind for fjernvarme.

Endnu et nyt blad

Fra blad nr. 131/oktober 1982 fik medlemsbladet udseende som det – stort set – siden har haft, dvs. et A5 format sat op i spalter (hvor højre margin holdes). På generalforsamlingen den 24. marts 1982 blev behandlet følgende emner i formand Winklers beretning:

energiforsyningen til området lånetankordning lokalrådet stillevejsprojektet ”Den grønne Trekant” snerydning kloakproblemer nye vedtægter parkeringsforhold lukning af Orgelbyggervej

Bestyrelsen opnår resultater i disse år. Her skal blot nævnes hjælpekloakken langs Stenkløvervej hvor de enkelte grundejere på den østlige side af Stenkløvervej også får en udvidelse af deres have ved at de hver især låner det areal hvor hjælpekloakken er nedgravet. Orgelbyggervej blev lukket for gennemkørsel.

Ved generalforsamlingen den 24. marts 1983 blev Jens Steenstrup valgt til suppleant for bestyrelsen. Jens Steenstrup har således indtil nu i 18 år haft tillidsposter i bestyrelsen. På generalforsamlingen den 28. marts 1984 bliver Jens Steenstrup valgt som bestyrelsesmedlem.

Lennart Frandsen havde i nogle år været dirigent ved generalforsamlingerne. Og det var gået fredeligt for sig. Men ved generalforsamlingen i 1984 måtte han skære igennem. Bente Nielsen, Emdrupvej 122, stillede forslag om at generalforsamlingen skulle vedtage at foreningens område var atomvåbenfri zone. Dirigenten fastslog at det lå uden for generalforsamlingens kompetence at vedtage noget sådant. Og derfor blev det ikke til noget. Sådan! Ved generalforsamlingen den 28. marts 1985 trådte Torben Winkler tilbage. Det var ikke lykkedes bestyrelsen at finde en formandskandidat. Efter mange opfordringer stillede Carsten Olesen, Stenkløvervej 5b, op, og han blev valgt. Ved samme lejlighed blev foreningens nuværende formand, Lennart Frandsen, indvalgt i bestyrelsen.

Frustrationer i bestyrelsesarbejdet

Den nye bestyrelse tog fat med friske kræfter og iværksatte en række initiativer, men de blev skuffende modtaget af medlemmerne. Det gav anledning til følgende leder i bladet fra november 1988:

”Hvad vil du med grundejerforeningen?

Dette spørgsmål stillede bestyrelsen i majbladet til medlemmerne – og vi skrev at det betyder meget for os at høre fra medlemmerne. Vi har ideer og energi i bestyrelsen til at gøre et stykke arbejde – men på et tidspunkt løber vi tør for ideer. Derfor – skrev vi – kom med dine forslag. Og så havde vi i bladet en rubrik hvor man kunne skrive om sine forventninger til grundejerforeningen og bladet.

Hvordan gik det så?

Vi fik siger og skriver én reaktion (som er optaget som læserbrev andet sted i bladet).

Det var skuffende, men måske ikke så overraskende. Og bestyrelsen kan nu vende spørgsmålet mod sig selv.

Nugældende vedtægter fra 1991

indkøbsforening ja tak! men ...

snerydningsordning ja tak! men ... Hvad skal vi med en grundejerforening?

Hvis man har tilbøjeligheder i den retning og ser nogle år tilbage, kan man godt blive lidt mistrøstig. Generelt synes vi at der er for ringe opbakning fra medlemmernes side, til de initiativer der tages.

Lad os nævne nogle eksempler.

For nogle år siden kom bestyrelsen med et forslag om at vi skulle etablere en indkøbsforening. I første omgang skulle vi koncentrere os om indkøb af fyringsolie og etablere en forsikringsordning med et af de store forsikringsselskaber. Efter forudgående undersøgelser hvor der viste sig muligheder for at opnå ganske betragtelige rabatter præsenterede vi forslaget på den årlige generalforsamling. Interessen var stor og således opmuntret gik vi videre med sagen. Vi præsenterede ordningen i bladet og vi ventede nu at det ville vælte ind med interesserede medlemmer.

Hvad skete der?

Ikke noget som helst.

Vinteren 1986/87 var streng. Mange medlemmer fik at mærke hvor besværligt det kan være at holde sit fortov og vejstykke fri for sne og is. (Andre – og det var også mange – gav blot op). Det var meget naturligt for medlemmerne og bestyrelsen at få den tanke, at her var der en opgave for grundejerforeningen. Hvad med en fiks og færdig snerydningsordning der helst ikke skulle koste for meget, var flere medlemmers ide. Bestyrelsen – der havde kendskab til tidligere ordningers vanskeligheder – ville hjælpe lokale initiativer med at etablere snelag. Og vi foretog undersøgelser af hvad det koster at købe snerydningsmateriale mv. Dette skete efter drøftelse på generalforsamlingen og med solid støtte fra medlemmerne.

Hvad skete der?

Et område har vist interesse, og derefter etableret et sne/vejlag.

Og hvordan gik det så med ”Nabohjælp”? Vi tog kontakt med Københavns Politi og med områder der er dækket af ”Nabohjælp” ordningen. Efter drøftelser på generalforsamlingen hvor der var stor interesse for sagen satte vi ordningen i værk i området. Vi beskrev ordningen i bladet og gav anvisning på hvad den enkelte skulle foretage sig for at blive tilmeldt. På iværksættelsesdagen havde vi sørget for at alle kontaktpersoner lå inde med et pænt lager af mærkater og andet materiale om ordningen. Vi forventede nemlig – på baggrund af den interesse der havde været – at der ville opstå kødannelser.

Hvad skete der?

Næsten ikke noget.

(Ved forskellige former for opsøgende arbejde, har ordningen opnået en vis udbredelse i området).

Forløbet af nævnte 3 sager har været nogenlunde det samme: En ganske stor interesse fra medlemmernes side for de foreslå-

ede initiativer, men en svigtende interesse når der kom realiteter i projekterne.

Vi har naturligvis i bestyrelsen stillet os spørgsmålet om hvad disse noget uheldige forløb skyldes. Det er jo tilsyneladende ikke selve initiativet der er noget galt med. Der var jo interesse for det. Følger vi i bestyrelsen ikke ideen godt nok op? Skal vi gøre en større indsats for at få fat i de enkelte medlemmer?

Selv om der er grænser for hvad vi kan udføre med hensyn til opfølgning gør vi gerne noget andet og mere. Men vi er i tvivl om hvad vi skal gøre. Det får vi ikke noget at vide om fra medlemmerne.

Nu kan det lyde som om vi har mistet humøret og gejsten i bestyrelsen. Det er ingenlunde tilfældet. Vi synes at vi arbejder godt og sagligt sammen. Vi får gode tilbagemeldinger på bladet. Den årlige generalforsamling har et godt og stigende fremmøde. Og f.eks. besøget i Grundtvigskirken i forsommeren havde et pænt deltagerantal. De enkeltsager der opstår, løses gennemgående til medlemmernes tilfredshed.

Når vi efterlyser noget bedre opbakning til initiativer og lidt større initiativer og lidt større interesse for hvad foreningens skal bruges til, er det fordi vi tror at mange medlemmer deler bestyrelsens opfattelse af at vi skal have en grundejerforening i vores område, der i sin virksomhed rækker ud over at interessere sig snævert for parcelhusejernes særlige forhold. Vi tror at det har betydning at man opfatter det sted hvor man bor som en del af et lokalområde – en bydel – som man er interesseret i. Hvad er dets historie. Hvad sker der i fremtiden. Hvad planlægges der m.v. Og hvordan kan vi opnå indflydelse på det.

Altså vi har ikke mistet humøret eller energien, men vi vil meget gerne have en debat i gang om hvad du vil med din grundejerforening. Selv om der ikke i dette nummer er en rubrik til at skrive i, så send os nogle ord, eller ring til os. (Vi optager ikke henvendelsen som læserbrev uden at vi forinden har aftalt det).

Bestyrelsen.”

Ved generalforsamlingen i marts måned 1989 trådte Carsten Olesen tilbage, og som ny formand blev valgt foreningens nuværende formand, Lennart Frandsen. Per Florman var blevet valgt ind i bestyrelsen i 1988.

Stabilitet, saglighed, langvarige projekter

Fra 1988 har der været en stabilitet i bestyrelsens sammensætning som er uden sidestykke i foreningens hidtidige historie. Fem af de seks bestyrelsesmedlemmer er fortsat bestyrelsesmedlemmer, dvs. at denne gruppe på fem nu sammen fungerer på 14. år og for nogles vedkommende efter forudgående medlemskab af bestyrelsen i adskillige år. Det er Lennart Frandsen, Mogens Frederiksen, Jens Steenstrup, Vagn Aagaard Knudsen og Per Just Florman. Den sjette plads har der været en vis udskiftning på gennem årene. Karen Knudstrup har nu

fjernvarmen kom til Emdrup været medlem af bestyrelsen siden marts 1999 efter forinden at have været suppleant i en årrække.

Bestyrelsesarbejdet har i disse år været karakteriseret dels af en række ”store sager” som for nogles vedkommende har haft et langvarigt forløb og hvoraf nogle endnu ikke er afsluttet, dels af en række løbende forretninger. Sagerne er stort set alle ført igennem med et tilfredsstillende resultat.

Hertil kommer arbejdet med at fremstille to årlige medlemsblade, og at arrangere den årlige generalforsamling (med spisning). Herudover har bestyrelsen gennem årene forestået et antal arrangementer. For at give et billede af bestyrelsens arbejde siden 1988, er forløbet af ni ”store sager” omtalt nedenfor. Dernæst er omtalt arrangementer som bestyrelsen har stået for herunder, også uddeling af julehilsner til medlemmerne, og endelig – i form af en dagsorden for et bestyrelsesmøde – er illustreret hvilke typer af løbende sager bestyrelsen beskæftiger sig med.

Ni ”store sager”:

Varmeforsyningen til Emdrup

Tidligere er omtalt de problemer der var med at vælge mellem naturgas og fjernvarme til Emdrup, og de spændinger som dette gav anledning til mellem bestyrelsen og nogle medlemmer. Som bekendt var det fjernvarmen der vandt. Bestyrelsen greb denne sag an ved i 1991 at gennemføre en omfattende undersøgelse blandt samtlige foreningens medlemmer der skulle vise i hvilket omfang der var interesse for at indføre fjernvarme i et givet område. Undersøgelsen viste et noget blandet billede med hensyn til interesse for at få indlagt fjernvarme. På nogle veje kunne der konstateres en overvældende interesse for indlæggelse af fjernvarme, mens interessen andre steder var mere behersket. Undersøgelsesresultaterne blev overdraget til Københavns Belysningsvæsen (nu Københavns Energi) med henblik på at planlægningen af fjernvarmeforsyningen kunne tage hensyn til den udviste interesse, og også med henblik på eventuelt at fremskynde tilslutningstidspunktet for visse områder. Under det videre arbejde med at etablere fjernvarmeforsyningen i området, har bestyrelsen arbejdet på at påvirke planlægningen og søgt at sikre at gennemførelsen er sket på en hensigtsmæssig måde.

Hybridnet – kabel-tv

Der har mange gange fra medlemmernes side været rejst ønske om at der blev etableret hybridnet og/eller kabel-tv med fælles antenneanlæg i vores område. Bestyrelsen har gennemført to større undersøgelser blandt medlemmerne og i forbindelse med den sidste undersøgelse formidlet et konkret tilbud fra Tele-Danmark (nu TDC) til foreningens medlemmer. En forudsætning for at Tele-Danmark ville etablere kabel-tv, var at der i et område/en vej var en tilslutningsprocent på mindst 30. Undersøgelserne viste at der ikke noget sted var en tilstrækkelig interesse. Undersøgelsens resultater er herefter stillet til rådighed for medlemmerne med henblik på at man i de

enkelte områder (i vejlag eller vejforeninger) kan vurdere om interessen er tilstrækkelig til at der skal søges arbejdet videre imod en tilstrækkelig tilslutning. Der er imidlertid ikke i nogen af medlemmernes ejendomme blevet indlagt kabel-tv.

Lokalplanen for Frederiksborgvej

På den grund hvor nu ABB-byggeriet (afd. 72) er beliggende, lå i mange år en benzinstation med tilhørende bygninger. Den blev forladt og henlå i en række år i en sørgelig forfatning. ABB fattede interesse for at bygge på grunden, men dette forudsatte at der blev gennemført en lokalplan. Københavns Kommune udarbejdede herefter et forslag til en lokalplan der omfattede området på den vestlige side af Frederiksborgvej fra Rådvadsvej til Engblommevej. Der blev lagt op til at der på denne strækning kunne bygges sammenhængende bebyggelse i op til 3½ etage (dvs. 4 etager inkl. tagetagen).

Da det – måske lidt sent – gik op for bestyrelsen hvad konsekvensen af forslaget ville være for området, indledte bestyrelsen et samarbejde med de direkte berørte beboere. Der blev rejst en vældig proteststorm der bl.a. omfattede mere end 600 underskrifter på en indsigelse til Københavns Kommune der stillede krav om at der højst måtte bygges i 2½ etage, og at der ikke skulle være tale om sammenhængende byggeri som det var foreslået i lokalplanforslaget. Det afgørende slag fandt sted på et møde den 1. november 1993 i Holbergskolens aula med deltagelse af medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra de fleste partier, bl.a. Socialdemokratiet og Venstre der stod bag lokalplanforslaget. Efter mange indlæg og en til tider ophedet debat kom der et stort øjeblik da Socialdemokratiets Winnie Berndtsen sagde: ”OK; vi dropper de 3½ etage og siger max. 2½ og så behøver det ikke være sammenhængende.”

Da rejste de små hår sig på ryggen. Der var tale om at vi udnyttede planlovgivningens muligheder for offentlighed, borgerdeltagelse og debat. Og i dette tilfælde viste det sig at fungere. En leder i det næste nummer af medlemsbladet sluttede af med følgende:

”Et sådant forløb giver troen på, at arbejdet i foreningen i samarbejde med medlemmer og andre beboere kan nytte, selv når vi er oppe mod mægtige modstandere.”

Ejendomsbeskatningssagen

Lokalplanen viste sig nogle år senere at få et meget alvorligt efterspil for ejerne af ejendomme i lokalplanområdet. Bestyrelsen havde ikke været opmærksom på disse problemer som ingen myndighed under drøftelserne om konsekvensen af lokalplanen havde omtalt. Lokalplanen tillader en bebyggelsesprocent på 110, og det førte til nogle meget voldsomme stigninger i ejendomsvurderingerne for ejendomme i lokalplanområdet og dermed en væsentlig stigning i ejendomsbeskatningen og beskatningen af værdi af egen bolig. Ejerne var nemlig nu berettigede til at rive deres almindelige hus ned og bygge en mindre etageejendom på grunden. I nogle tilfælde førte det til mere end en fordobling af skat-

proteststormen virkede

“fordobling af skatterne”

sagen vundet terne. Det indebar at ejerne på den ene side ikke havde råd til at blive boende i deres huse og på den anden side ikke kunne sælge husene da den voldsomme beskatning lå i husene som en slags ekstra prioritet.

Bestyrelsen førte en principiel prøvesag gennem vurderingsrådet og dernæst skyldrådet for til sidst at ende i Landsskatteretten hvor sagen blev vundet, forstået på den måde at ejendomsværdien i den principielle sag nu er fastsat til et niveau der svarer til de omliggende ejendomme som ligger udenfor lokalplanområdet. I konsekvens af den vundne Landsskatteretssag er sager for øvrige ejere i lokalområdet rejst af bestyrelsen overfor vurderingsmyndighederne. Afgørelsen af disse sager foreligger endnu ikke, men det er bestyrelsens klare forventning at der også for disse ejendomme sker en væsentlig nedsættelse således at ejerne ikke skal lide under at ligge i lokalplanområdet.

Stillevejsprojekter

Helt tilbage til midten af 1980erne har bestyrelsen aktivt støttet lokale initiativer ved etablering af stilleveje i Emdrup. Bestyrelsen har nedsat et særligt stillevejsudvalg som har givet råd og vejledning ved gennemførelsen af adskillige stillevejsprojekter, og foreningen har også i en periode administreret en kapital for et stillevejsprojekt. Noget sådant var af kommunen stillet som en betingelse for godkendelse af projektet. Stillevejsudvalget eksisterer fortsat. Det gamle Østre Kapel på Bispebjerg Kirkegård er i foråret 2001 taget ned og lagt på oplagsplads på en sådan måde at det senere kan opføres på det tidligere kirkegårdsareal ved Rådvadsvej. Projektet med MosensMusikhus, hvor der er tale om at skabe et musikhus med plads til op til 500 tilhørere opført i træ alene og med den ganske særlige akustiske kvalitet det giver, har stået på i en årrække og har i hele denne tid været aktivt støttet af foreningen. Emdrup Grundejerforenings formand er med i bestyrelsen for den gruppe – Musikhusgruppen – der står bag planerne. Om alt går vel kan opførelsen påbegyndes i 2002.

det oprindelige Østre Kapel på Bispbjerg Kirkegård

Åbning af kirkegårdsarealet ved Rådvadsvej

Ved Rådvadsvej ligger et næsten seks hektar stort areal som tidligere har fungeret som kirkegårdsareal. Allerede i 1989 rejste bestyrelsen ønske om at arealet blev åbnet og integreret i Utterslev Mose. Gennem

årene har bestyrelsen presset på for at få ønsket virkeliggjort. Det er sket ved møder med borgmestre og med embedsmænd fra Københavns Kommune. Og bestyrelsen har forelagt en plan udarbejdet af en landskabsarkitekt for foreningen, for hvordan området kan udformes. Nu er det lykkedes. Arealet åbnes nu, og en Naturskole er under opførelse på arealet. Der mangler nu blot opførelsen af musikhuset.

Emdrup Torv

Bestyrelsen rejste første gang ønsket om en omdannelse af trafikholdepladsen på Emdrup Torv til et egentligt torv i 1994. Der har været afholdt utallige møder med Københavns Kommune og HT, og der har været arrangeret offentlige møder hvor planer er blevet drøftet med beboerne i området. Færdiggørelsen og indvielsen af Emdrup Torv som et torv med busstoppesteder falder sammen med Emdrup Grundejerforenings 100 års jubilæum i november 2001. En markering som vi i foreningen og i lokalområdet i øvrigt er meget glade for. I bestyrelsen tør vi godt sige at projektet ikke var blevet til noget hvis det ikke var for en vedvarende aktiv indsats fra foreningens side.

Lokalplan Lundedalsvej

Igen har det vist sig at planlovgivningens muligheder for offentlighed, borgerdeltagelse og debat kan virke. Et lokalplansforslag for Lundedalsvejområdet gav mulighed for en ret så intensiv udnyttelse af arealet med byggeri i et område i op til 19 meters højde, 4 etager og med en bebyggelsesprocent på 110. Bestyrelsen er gået sammen med medlemmer af foreningen og beboerne i området og har med den støtte der ligger i 160 underskrifter, overfor Københavns Kommune argumenteret mod lokalplanforslaget. De fremkomne indsigelser er i meget vidt omfang blevet taget til efterretning af Københavns Kommune, bl.a. således at bebyggelsesprocenten nedsættes fra 110 til 60 og således at der maksimalt må bygges i 13 meters højde og i 3½ etage. Også i denne sag har bestyrelsens samarbejde med medlemmer og andre beboere været en meget positiv oplevelse for bestyrelsen.

Løbende sager

For at give et indtryk af det løbende arbejde i bestyrelsen, gengives nedenfor en dagsorden for et bestyrelsesmøde der blev afholdt i august måned 2001. Som det kan ses af dagsordenen, er det mange punkter der er genstand for drøftelse på et bestyrelsesmøde. Det er derfor af afgørende betydning at de enkelte bestyrelsesmedlemmer er velforberedte til mødet. Det sikres bl.a. ved at dagsordenen offentliggøres nogen tid forinden fra foreningens hjemmeside:

”Bestyrelsen afholder møde den 16. august 2001 kl. 19.00 hos Lennart Frandsen.

DAGSORDEN

1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af sidste bestyrelsesmøde 3. Blad - nyt layout - Unibankannonce

- ejendomshandlerne - kontingent/indmeldelse - udbringning, tilbud fra PostDanmark 4. Jubilæumsbog - økonomisk støtte - bidrag fra forfattere - aftale med Shultz - styregruppen 5. Jubilæum - musik - taler - bespisning - Holbergskolen - indbydelser 6. Stillevej, Grønnemosealle 7. Hjemmesiden - opdatering 8. Nøkkerosevej, reparation af fortov 9. Lokalplan Lundehusvej, indsigelse 10. Ejendomsvurderinger i lokalplanområdet - de øvrige ejere - konsekvenser af prøvesagen - Andelsboligforeningen Vigen 11. Naboproblemer - Rørmosevej - Firkløvervej - Engblommevej - Frederiksborgvej - Horserødvej 12. MosensMusikhus 13. Åbning af tidligere kirkegårdsareal 14. Naturskolen 15. Emdrup Torv - udsmykning - holdeplads for busser? - indvielse 16. Økonomi

- status for indbetalinger - ændrede regnskabsprincipper 17. ”Imbris” 18. Eventuelt 19. Fastsættelse af nyt møde

Arrangementer og (jule) hilsener

Bestyrelsen ser det også som sin opgave at bringe foreningens medlemmer sammen ved forskellige arrangementer og andet. De årlige generalforsamlinger som er velbesøgte, efterfølges af et foredrag, gerne om et emne med en vis lokal interesse. Herefter serveres der smørrebrød, øl og vand. Senere på aftenen uddeles foreningens forskønnelsespris ”Imbris” med motivering og lykønskninger. Det er bestyrelsens indtryk at mange medlemmer sætter stor pris også på denne del af samværet i forbindelse med de årlige generalforsamlinger.

Men også imellem generalforsamlingerne står bestyrelsen for forskellige arrangementer. Her kan nævnes:

To gange har der været arrangeret åbent hus i kunstnerboligerne på Grønnemose Allé – den første gang var der tillige en udstilling i en lokal bank af værker af kunstnerne i Atelierhusene. Omvisning på Bispebjerg Kirkegård og på det tidligere kirkegårdsareal ved Rådvadsvej. To gange har bestyrelsen arrangeret omvisning på Stadsingeniørens Gartneri på Bispebjerg Bakke.

Besøg af Grundtvigskirken har været arrangeret to gange. Fremvisning af Østre Kapel med demonstration af den fremragende akustik. Endelig kan nævnes at bestyrelsen i nogle år har uddelt en særlig julehilsen til medlemmerne. Der har været tale om:

• en hyacint (”lad naboskabet blomstre”) • et kort over Emdrup fra 1914 • en minituja (man kan se at den har vokset sig stor flere steder i området) • et bæger med honning fra en lokal biavler (”Honning fra din egen have”) • et hæfte om fuglelivet i Utterslev Mose • et luftfoto af Emdrup

Bestyrelsen på 100 års dagen og dens arbejdsform

Bestyrelsen består ifølge vedtægterne af seks medlemmer. Formanden og kassereren vælges direkte af generalforsamlingen til disse poster.

Den nuværende bestyrelse består af:

Formand: Lennart Frandsen, medlem af foreningen siden 1975, medlem af bestyrelsen fra 1985, formand fra 1989,

Næstformand: Mogens Frederiksen, medlem af foreningen siden 1974, medlem af bestyrelsen fra 1979 og næstformand fra 1980,

Sekretær: Vagn Aagaard Knudsen, medlem af foreningen siden 1968, medlem af bestyrelsen fra 1972, kasserer fra 1980 til 1996, herefter sekretær,

Redaktør: Jens Steenstrup, medlem af foreningen siden 1973, medlem af bestyrelsen fra 1984, først som sekretær og senere som redaktør,

Kasserer: Per Just Florman, medlem af foreningen siden 1980, medlem af bestyrelsen fra 1988, først som sekretær og fra 1996 som kasserer, og

Sekretær: Karen Knudstrup, medlem af foreningen siden 1980 og medlem af bestyrelsen fra 1999 som sekretær.

Arbejdsfordelingen mellem de enkelte bestyrelsesmedlemmer følger dels de poster som de enkelte medlemmer beklæder, dels seks geografiske områder som grundejerforeningens område er opdelt i, dels enkeltsager som bliver tildelt de enkelte medlemmer.

Bestyrelsen afholder ca. 10 bestyrelsesmøder om året. Det sker på skift hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Foreningen råder

dagsorden på hjemmesiden

Bestyrelsen 2001 fra venstre: Mogens Frederiksen, Lennart Frandsen, Jens Steenstrup, Karen Knudstrup, Per Just Florman, Vagn Aagaard Knudsen

”Kongerækken” – de 15 formænd

Richard Rannow 1901-13 Jeppe Sørensen 1913-24 Fr. Brinch 1925-32 Jens P. Hansen 1932-41 Peter Mouritzen 1941-42 Fr. Brinch 1942-56 Erland Jensen 1956-59 Lindegaard

Christensen 1959-62 John Lantau 1962-78 Gerda Lindegaard, fung. 1978-79 Bundgård Andersen 1979 Gerda Lindegaard, fung. 1979 Torben Winkler 1979-85 Carsten Olesen 1985-89 Lennart Frandsen 1989-

omsorg for “smørhullet” i København ikke (længere) over eget domicil. Dagsorden for møderne – der ofte er ganske omfattende – bliver, som nævnt, offentliggjort på foreningens hjemmeside nogle dage forud for mødet således at bestyrelsesmedlemmerne kan forberede sig, og således at foreningens medlemmer kan holde sig orienteret om foreningens virke og eventuelt bringe spørgsmål eller kommentarer op på bestyrelsesmødet.

Et bestyrelsesmøde, der gerne varer ca. tre timer, afsluttes med at medlemmerne – med et tilskud fra foreningen – får et let måltid (det er vel nærmest natmad).

Imellem møderne ekspederes nogle af de løbende sager af de enkelte bestyrelsesmedlemmer, eventuelt efter indbyrdes rådslagning. På bestyrelsesmøderne redegøres der for disse ekspeditioner. Der er også et helt uofficielt ”forretningsudvalg” der består af de fire førstnævnte bestyrelsesmedlemmer, der gennem mange år har mødtes en gang om ugen – nemlig til gymnastik på Holbergskolen. Her er der mulighed for gensidig orientering og for at træffe beslutninger om foreningens forhold.

Der er ingen af bestyrelsesmedlemmerne der mener at de har et udpræget fritidsproblem som passende kan udfyldes ved foreningsarbejde. Alle bestyrelsesmedlemmer har en travl hverdag med arbejdsliv, familieliv og andet. Bestyrelsesarbejdet kan til tider være ganske krævende, og nogle gange spørger man naturligvis sig selv – og hinanden – hvad det er der driver værket. Svaret er først og fremmest to ting: Bestyrelsesmedlemmerne føler hver især, ligesom mange medlemmer af foreningen, en oprigtig interesse for vores bydel Emdrup. Vi mener at der er et reelt behov for at der er nogle der varetager grundejernes interesser og i øvrigt drager omsorg for området, navnlig i forhold til offentlige myndigheder. Emdrup er jo et ”smørhul” i Københavns Kommune som fortjener opmærksomhed. Og som man kan se ovenfor, er vi mange der har været med i foreningen og i bestyrelsesarbejdet i en lang årrække. Vi har heldigvis i den tid udviklet et personligt venskab der rækker ud over det rent foreningsmæssige. Bestyrelsen skal naturligvis være opmærksom på at der kan være en fare for at den bliver indspist og at der bliver for meget ”det plejer vi ikke”, og det undersøgte vi for mange år siden uden resultat. Derfor bestræber bestyrelsen sig på at holde en god kontakt med medlemmerne, og ser meget gerne at der kommer forslag og kommentarer fra dem til foreningens arbejde. Det kan ske f.eks. via hjemmesiden, og på de årlige generalforsamlinger og i medlemsbladet.

Afslutning

Som det også er omtalt i indledningen, må der ved beskrivelsen af foreningens 100-årige historie træffes en række valg, og meget stof er ikke medtaget eller kun omtalt ganske kort. Mange enkeltpersoner har været med til at præge foreningen og bestyrelsen gennem de 100 år. Og man kan i hvert fald ikke hævde at mål og midler for foreningsarbejdet har været uforandret gennem alle årene. Der har været opgange og nedgange og til tider egentlige kriser.

Hvis man skal sammenfatte foreningens liv ganske kort, kan man vel sige at der navnlig har været fire karakteristiske perioder:

Den første tid efter 1901 er etableringsfasen hvor foreningen skulle organiseres og hvor aktiviteten navnlig blev rettet mod Københavns Kommune – meget naturligt i forlængelse af baggrunden for etableringen af foreningen.

Medlemstallet er i den tid meget beskedent, og foreningen har svært ved at få gennemslagskraft over for Københavns Kommune. Man kan se af billederne af bestyrelsesmedlemmer fra disse første år at der var tale om respekterede borgere med en betydelig position i lokalområdet.

I en anden karakteristisk periode der strækker sig fra 1930erne til efter 2. verdenskrig, synes foreningen i nogen grad (også) at have været en selskabsforening. Det må huskes at det er før fjernsynsapparatets tid eller i hvert fald før almindelig udbredelse af fjernsyn. Og det var før det blev almindeligt at tage på ferierejser i udlandet. Derfor var rejsebeskrivelser fra Alperne med tilhørende lysbilleder noget der kunne samle medlemmerne. Foreningen og bestyrelsen er i det meste af perioden præget af Fr. Brinchs formandskab. Det anes af kilderne at Brinch var en meget kendt og respekteret erhvervsmand, og der er næppe tvivl om at hans position har haft en stor betydning for foreningen. Sager er formentlig blevet løst uden at der foreligger referater eller notater herom, men blot i kraft af hans position. En tredje markant periode er Lantau-perioden som varede i 20 år. Ovenfor er beskrevet den enestående energi som Lantau lagde i foreningsarbejdet. Grundholdningen i hans arbejde var at ydre kræfter (Staten og kommunerne) var en latent trussel mod den enkelte parcelhusejer. Når denne også meget politisk prægede grundholdning skal bedømmes i dag, må det erindres at tiden dengang var en ganske anden. Det var i disse år der blev bygget titusindvis af parcelhuse landet over, og denne nye boligform blev hvermandseje, også med den usikkerhed der opstod med økonomiske forpligtelser.

Og endelig som en sidste og karakteristisk periode i foreningens liv kan nævnes de sidste 15 til 20 år der har været præget af omsorg og interesse for lokalområdet, praktiseret ved at enkeltsager (ofte såkaldte ”store sager”) er taget op på bestyrelsens initiativ. Det er en periode der er præget af saglighed, og ingen af bestyrelsesmedlemmerne kan i deres virksomhed beskyldes for at være lige så farverige som nogle af forgængerne.

Den siddende bestyrelse – hvoraf ingen er under 50 år – ser frem til at løfte denne opgave også i den kommende tid. Men det er klart at der må tænkes på at tiden kommer hvor yngre og nye kræfter må træde til. Vores håb er at foreningen – som vel p.t. står stærkere end nogensinde med hensyn til medlemstal (næsten 700) og indflydelse – må komme til at opleve mange kommende runde fødselsdage og med styrke kan tage vare på vores åndehul i storbyen: Emdrup.

fire karakteristiske perioder

Lyrisk årsberetning

Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Fuglebur

Mosen. Natur i halvvild tilstand. Byens åbne fuglebur.

Mosen med de løse fisk under den is jeg ikke må gå på.