Offentlig forsyningsvirksomhed

Af Mogens Frederiksen

Forsyningsarterne el, gas, vand, kloak og fjernvarme er startet op på forskellige tidspunkter, alt efter hvornår den tekniske viden, og behovet for dem har været der.Udbygningen har taget sit udgangspunkt i henholdvis Frederiksberg og Københavns kommune herunder også Emdrup som indlemmedes i København i 1901.Gas og vandledninger samt kloakering kom til Emdrup i midten af 1920’erne mens her endnu var gårde, landsby og kolonihaver.

Infrastrukturen af el-, gas-, vand-, varmeledninger og telefonkabler ligger udspændt under gadeplan og har over hundrede år på bagen. Billedet er fra 1914. Kilde: Niels Jul Nielsen, Fra Væsen Til Virksomhed

kloakering i Emdrup

Vandforsyning

Fra slutningen af det 16. århundrede og indtil for 150 år siden fik København sit vand ledt ind til byens brønde via et primitivt system af springvandsledninger af udborede træstammer, der førte vand fra Emdrup Sø (senere også Damhussøen og Gentofte Sø) til byen uden nogen form for rensning. Højdeforskellen på 11 meter mellem Emdrup og København gjorde, at vandet af sig selv løb ind til byen. Vandtilstrømningen var ovenikøbet så kraftig, at den kunne bruges i offentlige “springvand” og vandstandere på Amagertorv, Gammel Torv og i Købmagergade. Fra denne tid (1609) stammer bl.a. det smukke springvand Caritasbrønden på Gammeltorv. Byens brønde var oprindelig åbne brønde, men i 1668 blev det påbudt at tildække alle brønde på gaderne og sætte pumper i dem “og det mest af den årsag, at når de havde fornøden at rense disse brønde, da fandt de ofte udi dem små børn, som derudi var af slemme letfærdige horer henkastede”. I 1850´erne levede Københavns befolkning inde bag Christian IV´s fæstningsvolde, som var blevet bygget mere end 200 år tidligere. Siden da var byens indbyggertal vokset 4-5 gange, og i 1840 boede der ca. 140.000 mennesker. Derudover husede byen ca. 1400 køer, 700 svin og de knap 3000 heste.

Vandmængden slog ikke til, og efterhånden blev kvaliteten af det ubehandlede overfladevand fra bl.a. Emdrup Sø værre og værre. Værst var det, at afløbsvand og drikkevand ofte blev blandet i de alt for gamle og utætte ledninger. Epidemier og sygdomme blev en almindelig foreteelse og i 1853 udbrød den frygtelige koleraepidemi, der kostede ca. 5000 af byens indbyggere livet. Uden tvivl var de dårlige vandforsyningsforhold en hovedårsag til epidemiens spredning.

Den 9. august 1859 blev Københavns første vandværk taget i brug. Siden da er byens vandforsyning blevet administreret som en del af Københavns Kommunes virksomhed. Det nye vandværk afløste dermed endegyldigt både de endnu eksisterende brønde og det primitive system af springvandsledninger af udborede træstammer, der førte overfladevand fra omkringliggende søer til byen uden nogen form for rensning. Den nye vandforsyning var indrettet med sandfiltre, damppumper og støbejernsledninger, men vandet kom dog stadig fra Københavns omkringliggende søer. Både i hygiejnisk og i teknisk henseende var det nye vandværk et stort fremskridt.

I 1893 går man over til så godt som udelukkende at forsyne København med grundvand fra boringer i den østlige del af Sjælland og idag ligger de fjerneste boringer ca. 55 km fra selve Københavns Rådhusplads.

Samtidig med kloakeringen i Emdrup i 1920-erne blev der ført vandledninger frem.

Inden da hentede beboerne omkring Nøkkerosevej vand fra renden ved KFUM-parken.

El.forsyning

Københavns Belysningsvæsen, som siden 1999 hedder Københavns Energi, blev grundlagt i 1857. Belysningsvæsnet blev i sin tid etableret som kommunal institution for at levere gadebelysning. Fra 1892 begyndte virksomheden også at producere elektricitet til en begrænset kundekreds, som dog hurtigt voksede sig større. I nabokommunen Frederiksberg stiftedes i slutningen af 1890-erne “Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab”. Her var hovedformålet at levere elektricitet til sporvejssystemet.

Belysningen på villavejene har oprindelig været et privat anliggende betalt af grundejerne, men udført af belysningsvæsenet i entreprise for grundejerne. I 1921 fandtes i Ny Ryvang kvarteret kun tre midnatslamper, dvs. at lygterne slukkedes ved midnat. Belysningsvæsenet var længe om at forbedre forholdene. Mange ansøgninger er fremsendt gennem årene. I 1927 kommer man op på tolv helnatslamper. Så sent som i 1966 afslog belysningsvæsenet en forbedring af gadebelysningen. Først i 1969 etableredes den nuværende belysning på Egebæksvej, Danstrupvej og Teglstrupvej.

I begyndelsen af 1950-erne presser grundejerne på for at kommunen skal overtage belysningen idet der henvises til at vejene efterhånden benyttes til offentlig færdsel. Et yderligere argument, som fremføres i midten af 50-erne, for at kommunen skal overtage belysningen er de stigende vedligeholdesudgifter. Det er efterhånden blevet en yndet sport for gadeungdommen at ødelægge de elektriske pærer i gadelamperne ved at skyde til måls efter disse. Komunen er ikke indstillet på at overtage gadebelysningen. Istedet kan grundejerne så glæde sig over at strømprisen for denne belysning nedsættes med ca. 40%. Men da udgifterne pr. lampested fordelte sig med relativt ringe beløb til strømudgift, og en mange gange større post til udskiftning af defekte/ituslåede lamper, fortsatte grundejerne med at rette henvendelse til Magistraten. Man henviser til at Glostrup og andre kommuner, som det eneste naturlige har overtaget udgifterne ved belysning af samtlige veje. Endelig i 1962 forlyder det i dagspressen at Københavns Kommune har besluttet at overtage gadebelysningen. Yderst betænksomt eftersom vejene som følge af den voksende trafik befærdes af langt flere end vejenes beboere samt, at belysningsvæsenet jo allerede har gadebelysningen i entreprise for grundejerne.

Kommunen har afsat 4 mill kroner til udskiftning af de gamle lampetyper med moderne armaturer, der anbringes højere og derfor ikke bliver så yndet et mål for nedskydning. Den bedre belysning vil forhåbentlig også afholde obscure, perverse mandspersoner fra blottelser o.l., en oplevelse som en ung pige dengang blev udsat for på det mørke stykke af Engblommevej udfor “kunstnersøen”. Ofte er der 75 m mellem to ikke særlig kraftige lygter, og 150 m, hvis en lygte svigtede, hvad der var ret almindeligt.

Københavns Kommune overtager gadebelysningen

midnatslamper afløses af helnatslamper

lys i alleen

gaslygter udkonkurrerers af el-belysning Emdrup Mosevej, som er 200 m lang, havde indtil 1964 kun 2 gadelygter – i dag er der 5 gadelygter. I 1968 kommer der lys i alleen ved Nøkkerosevej/Emdrup Mosevej. Så sent som i 1995 forbedredes gadebelysningen på Klosterrisvej med en gul og “blødere” belysning ophængt i moderne lygtepæle.

Gadebelysning Klosterisvej

Gasforsyning

I 1860 kom gassen til Frederiksberg med en produktion på det nyanlagte gasværk ved H.C. Ørstedsvej. Gasværket skulle forsyne den offentlige gadebelysning, der bestod af 130 dengang moderne gaslygter. I 1922 forsynedes 1.656 gadelygter med gas og 31.861 brugte nu gassen til opvarmning, belysning og madlavning.

Allerede i 1816 konstruerede blikkenslager Johannes Irgens i Købmagergade et lille gasværk i sin virksomhed og førte gassen ud til to lygter foran sin ejendom. Interessen for denne nyhed grænsede til opløb og gadeuorden, hvorfor Irgens fik besked på at fjerne lygterne. 40 år senere, i 1857 blev de første af ialt 2200 gaslygter tændt i Københavns gader, efter at man havde opført et gasværk ved Kalvebod Strand for enden af Gasværksvej under ledelse af en ung engelsk ingeniør John Aird fra det engelske firma Cochrane & Co. Man var så skeptisk ved det ny djævelskab, at de gamle tranlygter, som havde eksisteret siden 1679, blev stående et par uger for hvis gasbelysningen skulle svigte. H.C. Andersen omtalte begivenheden i sit eventyr “Gud Faders Billedbog”, hvor han skrev, at “...Byen havde faaet Gas, og den straalede, saa at de gamle Lygter ligesom bleve reent borte i det...Folk gik op og ned for at see paa den nye og den gamle belysning, der var mange mennesker...”

Herefter “sivede” gassen ind i husene og den første bygning der fik gaslys var den mosaiske synagoe i Krystalgade. Gassen kom også til at spille en stor rolle i den daglige husholdning. Gasvandvarmere og gasapparater holdt deres indtog og afløste svineriet fra brænde og koks.

Den tidligste gadebelysning i Emdrup var gaslygter.

I 1963 blev de sidste gaslygter slukket i København, udkonkurreret af den billigere elbelysning. Gassen benyttes fortsat i husholdningen i kombination med elektricitet.

Varmeforsyning – Fjernvarme

Danmarks første forbrændingsanstalt blev bygget ved Fabriksvej på Frederiksberg i 1903 og hermed blev det første fjernvarme anlæg i Danmark taget ibrug. Og den første aftager af fjernvarme blev Frederiksberg hospital. Fjernvarmeforsyningen i København grundlagdes i 1925 da H.C Ørstedsværket blev sat i drift.

I Emdrup startede villaejerne i 1920-erne med at benytte fast brændsel til opvarmning i kaminer og kakkelovne. Beboelsesejendommene som kom til senere fik deres egen varmecentral som benyttede brændselsolie. Senere skiftedes til fjernvarme.

I midten af 1950-erne overvejer mange villaejere at skifte fra fast brændsel til oliefyring. Oliefyring er mere bekvemt, renligt og pladsbesparende. Man regner med at antallet af oliefyr i Danmark i 1953 fordobledes fra 6 - 7.000 til 12 – 13.000 anlæg. Og mon ikke dette forhold kan overføres til Emdrup, hvor mange husejere monterede en oliebrænder på den gamle kedel og dermed slap for svineriet med det faste brændsel.

Ca. 25 år senere, i slutningen af 1970’erne, går overvejelserne på udskiftning af det gamle oliefyr af den ene eller anden grund, såsom lækage på olietank, utidssvarende brænder eller tæring af kedlen. Valget står mellem olie og gas. Olie vil fortsat være et privat anliggende, men ved at skifte til gas tilslutter man sig et offentligt kommunalt forsyningsnet. Alternativ til offentlig varmeforsyning med gas som opvarmningskilde vil muligvis indenfor en tiårs periode (1980’erne) være fjernvarme. Det blev fjernvarmen der “sejrede” i Emdrup. Fjernvarmen blev ført ind i Emdrups villakvarterer i 1992-93. Grundejerne fik en periode på 10 år til at tilslutte sig. Rundt om i kvarteret ses idag opgravninger hos de grundejere, som nu har pligt til at tilslutte sig. Herefter vil alle være tilsluttet fjernvarme forsyningen. På trods af bange anelser med sprængte rør i vejene kan man vist roligt sige at det har været et positivt skift. Husejerne er sluppet af med et gammelt fyr, og flere har også sagt farvel til en kældertank til olie. Istedet har man fået nogle disponible kvadratmeter som mange har forstået at udnytte.

Kloakker

Straks efter indlemmelsen i 1901 gik Københavns kommunes kloakvæsen igang med at planlægge kloaksystemet i de indlemmede distrikter Sundby, Valby og Brønshøj med tilhørende distrikt Emdrup. For at lette gennemførelsen af kloakordningen vedtog rigsdagen – på foranledning af Københavns kommune – i 1906 en lov, der muliggjorde kloakanlæg i København med påligning af bidrag på de interesserede ejendomme.

Danmarks første fjernvarmeanlæg

oliefyring erstatter fast brændsel

fjernvarme kommer til Emdrup

kloakering i Emdrup Den tiltagende bebyggelse i distrikterne samt den stigende anvendelse af WC’er gjorde at der kom extra gang i udbygning af kloaknettet.

Københavns Kommune 1885 - 1940 Stigningen i antallet af WC'er

300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 -

1895 1900 1905 1910 1915 1920 1925 1930 1935 1940

WC'er ialt

WC'er i de indlemmede distrikter

Graf: WC’er ialt, samt WC’er i de indlemmede distrikter

I 1905 forespørger grundejerne i Emdrup om kloakforholdene snart kan forventes ordnet, idet man gerne ønsker at foretage udstykning af jordene.

Man må dog pænt vente til de andre distrikter blev kloakeret. Først anlægges Brønshøj-Vanløse hovedkloak i 1902-05. Derefter fulgte hovedkloakken for Gaasebækrendens opland (Valby, Vigerlev og Frederiksberg) i 1908-10. Kloakeringen i Sundbyerne påbegyndtes i 1913. Og i 1922-31 kom turen til Utterslev Mose hovedkloak, der foruden arealer af Gladsaxe og Gentofte afvander arealer af Husum, Brønshøj, Utterslev, og Emdrup.

Hovedkloakledningen passerer Frederiksborgvej ved Emdrupvej og går derefter mod nordøst og krydser Holdbergskolens areal til et bygværk ved Stenkløvervej/Nøkkerosevej. Herfra følger ledningen Nøkkerosevej videre mod øst, passerer Lyngbyvej og Strandvejen og ender i kloakværket ved Strandvænget. Bygværket ved Stenkløvervej har en overfaldskant som aflaster hovedledningen til den åbne rende mellem Stenkløvervej og Søborghusrenden.

Efterhånden som der sker udbygning i området viser der sig problemer med kloakforholdene omkring Steenkløvervej. Et årligt tilbagevendende problem har været vand i kældrene under og efter stærke regnskyl eller tøbrudstider. Hovekloakledningen i Nøkkerosevej er i henhold til kendelse af 30.december 1921 ikke lagt i fuld størrelse, men tænkes suppleret 20-30 år efter kendelsen altså i 19411951. Denne suppleren er aldrig gennemført. I midten af 1950-erne er man efter forhandlinger med kommunen, besigtigelser, forsøg med opstemning og montering af fliser på siderne af den åbne rende, for at undgå at der sivede større vandmængder ned i de omliggende jorder, nået til den erkendelse at kloakkerne og pumpestationen ved Svanemøllen er underdimensionerede.

Foranstaltninger gennemføres, såsom sænkning af vandstanden i Emdrup Sø, udvidelse af overfaldet ved Lyngbyvej og senest i 1995 etablerer man en parallelledning ved Lyngbyvej – Bomhusvej, samt øger pumpekapacitetetn på pumpestationen Strandvænget. Regnvandsbassiner i Utterslev Mose etableres for at dæmme op for vandmængderne fra Brønshøj inden de kommer til Emdrup. I år 2000 synes kloakken at kunne klare de store vandmængder, der kommer ved kraftige regnskyl og tøbrud om foråret.

Der skulle altså gå henved 60-70 år før dette for Emdrup generende problem blev løst tilfredsstillende.

Renovation

I 1898 stiftedes K.G.R., Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab. Selskabet indgik en 40-årig overenskomst med Københavns Kommune om natrenovation, bortskaffelse af latrin. Latrinen blev omdannet til gødning på oplagspladser på Amager og ved Lersøen. Herfra solgtes gødningen til bønderne på Sjælland. Kloakeringen i Emdrup i 20-erne sørgede for natrenovation i takt med at området blev udbygget. Ved overenskomstens udløb i 1938 indledte K.G.R. fohandlinger med Københavns Magistrat om at overtage dagrenovationsudførelsen som hidtil var foretaget af private entreprenører. Emdrup Grundejerforeningen har således omkring 1940 gennem flere år haft overenskomst med vognmand Ejler Larsen, Wilh. Topsøes vej 11, Valby om tømning af skarnkasser en gang ugentligt for 3.85 kr. pr kvartal og to gange ugentlig for 5,00 kr. kvartalet.

Uden forudgående varsel blev kørslen overdraget til vognmand P. Saabye, Frederiksborgvej 42 som forbeholdt sig retten til at forhøje taksten til 5 kr. kvartalet for en ugentlig tømning. Foreningens protester hjælp ikke. Senere i 1943 opretter Emdrup Grundejerforening en overenskomst med vognmand S. Larsen, Mosevej 30, Søborg, vedr. afhentning af dagrenovation. Prisen er nu 4 kr pr kvartal for 1 ugentlig tømning og 6 kr for 2 tømninger. Allerede året efter i 1944 opsiges kontrakten med vognmand S. Larsen. Han er fuldkommen ude af stand til at overholde sin forpligtigelse og gentagne henvendelser har ingen virkning. Man vælger nu at skifte til den største og ældste vorgnmandsforretning på disse kanter, nemlig vognmand Hermansen, Søborg. Prisen er nu 7 kr pr kvartal for 1 ugentlig tømning og 9 kr for 2 tømninger. I midten af 50-erne overtager Københavns Grundejeres Renholdningesselskab (idag R98) den af Københavns kommune foretagne dagrenovationskørsel. Dette lægger nu et pres på de områder som betjenes af private vognmænd, herunder Emdrup.

De private vognmænd vil søge tilvejebragt et interessentskab der kan financiere anskaffelsen af det moderne vognmateriel som hidtil har været Reholdningsselskabets største aktiv. Til gengæld vil vognmændene have kommunens garanti for kunne fortsætte afhentningen i en nærmere fastsat årrække. Det fik de ikke.

I 1960 godkender Københavns borgerrepresentation at renovationskørsel i hele København skal overgå til lukkede vogne og organiseret i et selskab, der skal dække hele byområdet. Dette må siges at være dødstødet for grundejernes aftaler med private vognmænd om renovationskørsel. Og man forudser at kommunen får monopol på denne art forretning, med stigende takster til følge.

én ugentlig tømning 3,85 kr.

KGR overtager renovationskørslen i Emdrup Ikke desto mindre fortsætter vognmand Jørgensen fra Vanløse med renovationskørsel i Emdrup, endda i en nyindkøbt moderne lukket vogn som kan “æde” alt ... omtrent. Alt sammen til uændrede priser. Chaufføren på renovationsvognen er den forhenværende flittige vognmand Nielsen som startede efter krigen med 2 heste, men snart efter biler.

Privat dagrenovation 1951. Kilde: Skrald, Storby og Miljø, R98

På grund af sygdom, og efter at fru Nielsen havde passet forretningen med chaufførhjælp, overlader Nielsen roret til Jørgensen som lader til at være en rask mand, og hans dispositioner viser, at han har initiativ.

Fra 1. april 1964 overtager et kommunalt støttet firma (K.G.R.) renovationskørslen i København og Emdrup. Rent Monopol.

Nye hygiejnekrav medfører hurtigt at skraldebøtterne udskiftes med papirposer placeret i specielle stativer. Godt nok er skraldebøtterne uhumske, men dette kunne løses med sundhedsmæssige krav om renholdelse af disse og kontrol af sundhedspoilitiet. Papirposer er uheldige for villaejere – hvordan skal det ikke gå hvis der ligger en glød i askeskuffen som tømmes i posen, i uheldigt tilfælde kan den jo brænde. Den 1. Juli 1964 – renovatiossagen er tabt. K.G.R. overtager renovationskørslen i Københavns kommune. I 1972 tilslutter Frederiksberg kommune sig til K.G.R. og navnet ændres til Renholdningsselskabet af 1898 (R98)

Københavns Grundejers Renholdningsselskab indfører Papirsækkeordningen i Emdrup i 1966. Idag er papirsækkene afløst af plastbeholdere.

Haveaffald Emdrupgårdsvej, oktober 2001

Rentemestervej

Udover den ugentlige afhentning af dagrenovation afhentes haveaffald hos villaejerne i gang om måneden. Hertil anvendes en grøn plastbeholder, og skulle der ikke være plads nok i den, suppleres med papirsække. Såkaldt storskrald afhentes 4 gange årligt. Mange benytter sig også af muligheden for at komme af med denne type affald ved

Genbrugspladsen på Rentemestervej

selv at aflevere det på genbrugsstationen på Rentemestervej.

Post

Det første for almenheden tilgængelige postvæsen oprettedes ved forordning 24.12.1624 og bestyredes af fire købmænd (postforvaltere), valgt af Københavns borgmester og råd. Postmestrene skulle dog ansættes og afskediges af kongen. Næsten 300 år senere, nærmere betegnet den 1. maj 1906, fra hvilket tidspunkt Kjøbenhavn-Slangerup Jernbane benyttes til postbefordring, vil der blive oprettet brevsamlingssteder med udvidede forretninger på banens stationer og holdepladser i Emdrup, Buddinge, Bagsværd, Værløse, Farum og Lynge. Emdrup og Buddinge brevsamlingssted henhørte under overpostmesterembedet – de øvrige under Slangerup postkontor. Den 1. april 1930 oprettedes indleveringspostkontor 26 på Tagensvej nr. 250. Postmesteren hed dengang Jens Oluf Valdemar Olsen. f. 30. Okt. 1880 i Dauglykke Skole, Søn af lærer Lars Peter Olsen og Hustru Bodil Kirstine, f. Jensen. gift den 2. nov. 1907 med Elisabeth Adriane E. f. Nielsen Til tjenestebolig for postmesteren blev der lejet en lejlighed i ejendommen Frederikseborgvej 144 på 1. sal t.v. huslejen udgjorde 1.200 kr årlig. Posthuset på tagensvej er kun et indleveringsposthus - Postudbringen sker i dag fra posthuset på Glasvej.

Tagensvej 250 i 1933 Tagensvej 250 i 2001

Lyrisk årsberetning

Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Forår

Varmen smelter vinteren væk fra foden af birkestammerne.

Fuglene springer træerne ud som blomster fra syd. Grønne skud vokser lodret op igennem grå sivskov.

Nu går det hurtigt og jeg kan ikke finde samme vej hjem igen.