Vejlaug

Af Christian Kirkeby og Lennart Frandsen

De fleste vejlaug i Emdrup opstod som ”servitutforeninger” hvor pligt til medlemskab er tinglyst på ejendommen. Senere er ”servitutforeningerne” overgået til at være egentlige vejlaug der navnlig tager vare på vejvedligeholdelsen. Det tvungne medlemskab giver ubetingede fordele.

Kort over samtlige vejlaug i Emdrup Grundejerforenings område

25 øre pr. medlem

Vedtægterne ændres

Fra foreninger til vejlaug

Emdrup Grundejerforening har ikke blot enkeltmedlemmer, men også foreninger og vejlaug som kollektiv medlemmer.

Oprindeligt var der tale om vej- og parcelhusforeninger. De kunne være medlem af grundejerforeningen når de talte mindst 20 medlemmer. Kontingentet var i midten af 1920erne 25 øre pr. medlem. Den enkelte forening valgte så et medlem til bestyrelsen for Emdrup Grundejerforening (de indirekte bestyrelsesmedlemmer). I 1925 var der således fem vej- og parcelhusforeninger som var medlem af grundejerforeningen på denne måde. Det var Firkløveret, Emdrup Villakvarter, Bispebjerg Villaby, Ny Ryvang Villaby Vejlaug og Emdrupgårds Villabys Grundejerforening. Der var således fem indirekte medlemmer af bestyrelsen for Emdrup Grundejerforening på det tidspunkt, nemlig: fabrikant Heindorff, installatør Lynggård, gas- og vandmester H. Chr. Pedersen, tilskærer H.C. Petersen og købmand M. Telling.

I 1932 blev Emdrup Grundejerforenings vedtægter ændret således at alle nu var direkte medlemmer af foreningen. De enkelte vej- og parcelhusforeninger blev omdannet til alene at være vejlaug.

Servitutterne

Dannelsen af vej- og parcelhusforeninger havde baggrund i pålæggelsen af villaservitutter i området. I Firkløverets område blev servitutter pålagt i 1914, og i de øvrige vej- og parcelhusforeninger skete det fra 1918 til 1920. Servitutterne blev af kommunen anvendt til at regulere bebyggelsesforholdene.

I en anden artikel i bogen er Københavns Landbefæstning beskrevet. I landbefæstningen indgik, som det nærmere er beskrevet, at store områder også i Emdrup kunne oversvømmes. Forpligtelsen til at tåle dette for ejendomsbesiddelserne hvilede på nogle oversvømmelsesdeklarationer. Da Københavns Landbefæstning blev opgivet i 1920, opstod behovet for ved hjælp af servitutter at kunne regulere bebyggelsesforholdene.

Servitutterne blev pålagt i forbindelse med gennemførelsen af udstykninger. I de områder der skulle udstykkes, skulle vejbredden være 30 alen (ca. 18 meter). Kommunen kunne imidlertid tillade at vejen kun blev anlagt i en bredde af 20 alen (ca. 12 meter), forudsat at der samtidig blev tinglyst en servitut på grundene der reserverede et areal af grundene til eventuel udvidelse af vejen, og i øvrigt bestemte at der kun måtte bygges to boliger pr. ejendom.

Disse såkaldte villaservitutter hviler stadigvæk på et stort antal ejendomme i Emdrup. Hvis man går sin ejendoms papirer igennem, er der gode muligheder for at man støder på en sådan servitut. De mister deres betydning i det omfang der gennemføres lokalplaner.

Vejvedligeholdelsesoverenskomsterne opsagt

I forbindelse med Københavns Kommunes opsigelse af vejvedligeholdelsesoverenskomster har Emdrup Grundejerforening opfordret medlemmerne til at der i de enkelte lokalområder bliver dannet vejlaug/foreninger, således at beboerne kan stå sammen om den opgave der nu påhviler de enkelte direkte, nemlig at sørge for at vejene holdes i en rimelig og forsvarlig stand. I det omfang det ikke sker, må man imødese at der fra Københavns Kommune bliver meddelt et påbud til de enkelte beboere på en vej om at der gennemføres nærmere bestemte vedligeholdelses- og/eller forbedringsarbejder. Forud for et sådant påbud vil der være gennemført et vejsyn. De omkostninger der bliver pålagt beboerne, vil efter omstændighederne være ganske betragtelige. De allerede eksisterende vejlaug/-foreninger er i stand til at håndtere disse forpligtelser på en langt bedre måde end de enkelte beboere. Vejlaugene har en organisation og ofte også en kapital der gør dem i stand til selv at tage vare på deres veje. Og de har på grund af deres historie den meget store fordel at forpligtelserne til medlemskab hviler på ejendommen.

Vejlauget Firkløverets oprindelige servitutter fra 1914

De eksisterende vejlaug/ foreninger

Der eksisterer for tiden følgende vejlaug hvor årstallet i parentes er det tidspunkt da de første byggeservitutter blev tinglyst:

1. Bispebjerg Ny Villakvarter (1920) Område: Fladstjernevej – Skovstrjernevej – Pragtstjernevej

2. Bispebjerg Villaby (1918) Område: Henriksvej – Jeppes Alle – Oldfuxvej – Pernillevej – Magdelonevej – Bispebjerg Parkallé

3. Emdrupvang vejlag (1919) Område: Hvidkløvervej – Rødkløvervej (del af)

4. Emdrupgårds Villabys Grf. Område: Emdrup Engvej – Emdrup MoseVej

5. Ny Ryvang Villakvarter (1919) Område: Teglstrupvej – Danstrupvej – EgeBæksvej – Klosterrisvej – Horserødvej –Møllegårdsvej – Lundehusvej 6. Emdrup Villakvarter (1918) Område: Dalmosevej – Højmosevej – En –Blommevej (½) – Frederiksborgvej(del af) –Moseskellet (del af)

7. Firkløveret (1914) Område: Dunhammervej – Firkløvervej –Moseskellet(del af) – Engblommevej (½)

8. Vejforeningen Vigen (1991) Område: Rørmosevej – Ved Vigen – Eng –blommevej(del af) – Rismosevej

9. Vejlag C. J. Frandsensvej (1919) Område: C. J. Frandsensvej

10. Vejlauget Nøkkerosen (2000) Område: Emdrup Kærvej – Nøkkerosevej (del af)

11. Stenkløvervej (2000) Område: Stenskløvervej

12. Emdrupgårdsvejs Vejlaug (1920) Område: Emdrupgårdsvej

For de sidstnævnte tre foreninger/laug er der ikke en servitutforpligtigelse om medlemskab.

Referat fra stiftelsen af Vejlauget Firkløveret den 9. marts 1919

Lyrisk årsberetning

Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Musvitterne

I de utilgængelige vildskud hvor kanonslag og nytårsraketter har det med at blive hængende plukker musvitterne sig til velegnede byggematerialer og på gangstiens rammer om de ovale regnvandsforhindringer balancerer jeg med brikkerne til det kaotiske forår som står få grænser mod syd