”Imbris”

Af Jørgen Bendixen

Emdrup Grundejerforening har nu igennem 10 år i forbindelse med de årlige generalforsamlinger uddelt en forskønnelsespris – en ”Imbris”. Hvad er baggrunden for indstiftelse af prisen? Hvad kan hædres, og hvad er faktisk påskønnet med en ”Imbris” gennem årene? Har forskønnelsesprisen også generelt haft betydning i området?

Emdrup Grundejerforenings forskønnelsespris år 2000 C. J. Frandsensvej 9 Tegning: Trine Steenstrup

Bispebjerg Parkallé 15, opført i 1919 i strengt nyklassicistisk stil.

Udbygningen af Emdrup

I 100-året for grundejerforeningens beståen er det vel værd at erindre om, at Emdrup i starten af 1900-tallet var et område præget af landejendomme og således meget tyndt bebygget i forhold til i dag.

Den egentlige udbygning af området skete i 20-erne og 30-erne primært med mindre etageejendomme og parcelhusbyggeri, men der er også i bydelen uden for grundejerforeningens område eksempler på større boligejendommme, som er opført af sociale boligselskaber med nogle af landets bedste arkitekter. Inden for grundejerforeningens område er der flere fine eksempler på tidens arkitekturstrømninger, hvor især den gode murermestervilla er rigt repræsenteret, men der er også er eksempler på den efterfølgende funktionalisme.

Udbygningen i Emdrup foregik fra starten af 1900-tallet; men med tyngdepunkt i villabyggeriet i 1920-erne og 1930-erne. Starten af perioden var karakteriseret af den såkaldte nationalromantik, hvor træk fra middelalderens bygværker i nogen grad fandt nye udtryk under anvendelse af både nationale og lokale byggematerialer som træ og tegl, men hvor det gode håndværk tydeligt skinnede igennem. Bispebjerg Hospital er et godt eksempel herpå. Det samme gælder Københavns Rådhus, der også er tegnet af Martin Nyrop. Men også på bl.a. Emdrup Kærvej 3 genfindes disse stiltræk.

Stilskift

Som altid, når en stilperiode har virket i nogen tid, opstår der en reaktion mod stilen, og efter nationalromantikkens udtryksfulde virkemidler var der behov for en enklere stil, som Grundtvigs-kirken egentlig er et udtryk for. Senere anvendtes mere klassiske udtryksformer, som kendes fra nyklassicismen. Den kender vi især fra Domhuset og Vor Frue Kirke som en stilart præget af enkelhed men med klare forbilleder i de græske og romerske templer med søjler, kupler og trekantgavle. Disse nyklassicistiske træk havde de samme forbilleder men i en betydelig mere afdæmpet brug af virkemidler, hvor enkelhed og symmetri i facaden var vigtige ingredienser. Der findes enkelte eksempler på bygninger i denne stilart, f. eks. Pernillevej 23 og Bispebjerg Parkalle 15.

Pernillevej 23

Bedre Byggeskik-traditionen

Ellers er området karakteriseret af den såkaldte Bedre Byggeskik-tradition. Historien om denne er, at flere områder oprindelig var udnyttet som nyttehaver med småhuse, som senere enten ved en udbygning eller ombygning kom til at tjene som helårsboliger. Mange af disse huse blev senere afløst af egentlige helårshuse. Der viste sig i denne periode et behov for at hjælpe bygmestre med at tilrette facader og planløsninger, så husene fik en god og brugbar indretning og et velproportioneret og enkelt facadeudtryk. Til dette formål oprettede nogle arkitekter Landsforeningen Bedre Byggeskik, som med udgangspunkt i den gode, danske byggetradition inden for småhusbyggeriet tilbød denne form for rådgivning. Der findes i Emdrup rigtig mange fine eksempler på huse med velproportionerede, symmetriske facader med opskalkede tegltage uden udhæng og med fint sprodsede og velanbragte vinduer og kviste, og hvor hoveddøren er et af de få dekorative elementer i facaden. Som eksempler herpå kan bl.a. nævnes Danstrupvej 13, Lundehusvej 5 og 19, men der er mange flere.

Lundehusvej 5. Opført i 1928

Funktionalismen

I 30-erne brød den såkaldte funktionalisme for alvor igennem. Fra den periode kender vi alle sammen bungalowen med den halvhøje kælder og det lave paptag. De mere avancerede af denne type havde pudsede og malede facader og flade tage. Et af de virkeligt karakteristiske træk fra perioden er stålvinduerne anbragt også som hjørnevinduer. Fra denne periode kan der findes eksempler i vort område, herunder bl. a. på Dalmosevej 5 og 16 .

Forskønnelsesprisen ”Imbris”

Med henblik på at værne om og understrege vigtigheden af forvaltningen af denne bygningskultur blev bestyrelsens forslag om at indstifte en forskønnelsespris vedtaget på grundejerforeningens generalforsamling i marts 1992.

Denne forskønnelsespris fik navnet Imbris-prisen og administreres af grundejerforeningens kasserer, således at renterne af 10.000 kr. henlagt af foreningens formue kan anvendes til omkostninger ved prisuddelingen. ”Imbris” et mandsnavn, og det er det først kendte navn, der danner grundlag for betegnelsen Emdrup.

Et udvalg bestående af grundejerforeningens formand, et bestyrelsesmedlem og et medlem af grundejerforeningen foretager en udvælgelse og udtrykker ved en prisuddeling foreningens påskønnelse af en særlig indsats for opnåelse af et smukt bybillede.

Lundehusvej 19. Opført i 1931

Rørmosevej 15. Den første ”Imbris”-vinder

Danstrupvej 13 Alle foreningens medlemmer kan indstille til enten formanden eller et bestyrelsesmedlem, at der gives en forskønnelsespris til en bestemt ejendom.

Ifølge statutterne kan udvalget præmiere:

• Et godt og smukt nybyggeri, der passer godt ind i bybilledet.

• En ombygning, der smukt tilpasses ejendommens oprindelige karakter og/ eller bybilledet i sin helhed.

• Særlig smuk vedligeholdelse, der respekterer ejendommen.

• Et smukt haveanlæg, der fremhæver ejendommen i sin helhed og giver et harmonisk helhedsbillede.

Ved bedømmelsen af kandidaterne lægger udvalget vægt på, at f.eks. en vedligeholdelsesindsats skal være mere end blot maling af vinduer og facade men også gerne tilføje nyt eller føre en tilstand tilbage til noget oprindeligt, men som er præget af godt håndværk og udført af gode materialer.

Som et eksempel på en særlig smuk vedligeholdelse hedder det i motiveringen fra pristildelingen i 1993 om Danstrupvej 13 : “ Forhaven skråner svagt ned mod indkørslen, så huset ligger lidt hævet og præsenterer sit røde valmede tegltag, den pudsede og malede facade og de fine sprodsede vinduer på smukkeste vis. En tur rundt om huset afslører, at facaderne overalt er fint istandsatte med puds og malerbehandling, og at de oprindelige vinduer er fint renoveret. Hoveddøren er helt efter Bedre-Byggeskiktraditionen. Den er husets dekorative element med fine udskæringer og fyldinger, og er malet meget flot i en mørk højglans farve. Der er med fin fornemmelse for husets arkitektur udført en ny dør og trappe, der giver adgang fra stuen til haven. Døren har ligesom vinduerne, slanke og fine sprodser og ser ud, som var huset født med den.”

Siden den første prisuddeling i 1992, hvor om- og tilbygningen til ejendommen Rørmosevej 15 smukt tilpasset ejendommens oprindelige karakter, blev præmieret, er der uddelt priser for særlig smuk istandsættelse og renovering af ejendommene Danstrupvej 13, Emdrup Kærvej 13, Fladstjernevej 1, C.J. Frandsensvej 9. Der er desuden uddelt præmie for særligt smukke om- og tilbygninger til ejendommen Skovstjernevej 16. Prisen er også gået til et fællesprojekt for vejlauget “Firkløveret”, hvor en renovering af fortove og etablering af gadebeplantning på Firkløvervej, Engblommevej og Dunhammervej blev præmieret for at berige bybilledet. Også et haveanlæg på Firkløvervej 15 er tildelt præmie for flot renovering af beplantning, brostensbelægning og hovedtrappe. Fra motiveringen af dette haveanlæg hedder det: ”For at understrege husets symmetriske facade er adgangstrappen, som er anbragt præcis midt på facaden, udformet med trappetrin til to sider, så man bevæger sig langs facaden, når man går på trappen…. Man startede med at udlægge en bred brostensbelagt sti, som fra fortovet fører frem mod trappen, hvor

den i en cirkelbue deler sig og leder frem til de to trappeløb. Derfra er belægningen ført videre langs facaden til lågen ind til baghaven. I det halvcirkelformede bed, der dannes mellem brostensbelægningen er det hensigten at plante gammeldags roser og lavendler… Udvalget finder, at forhaven i kraft af egne kvaliteter både er smuk og poetisk og samtidig understreger husets stil og symmetri og dermed bidrager til et usædvanligt smukt helhedsbillede.”

Jeppes Alle 16. ”Imbris”-vinder i 2001

Her i jubilæumsåret 2001 er prisen gået til en smuk tilbygning i et nutidigt formsprog, men alligevel smukt tilpasset den oprindelige ejendom på Jeppes Alle 16. I motiveringen hedder det bl.a.: ”Stil og materialevalg var naturligvis til diskussion. Overvejelserne af, om tilbygningen skulle udføres helt som det bestående eller man turde forsøge sig med et mere nutidigt formsprog, blev foretaget. Man valgte det nutidige og har anvendt zink med stående false som tagbelægning, klinkebeklædning af cedertræ til den mere lukkede facade i overetagen. Materialevalget, proportioneringen og detaljeringen giver det ellers store bygningsvolumen en lethed og sprødhed, som harmonerer fint med det bestående hus. Et sjældent eksempel på en vellykket tilbygning efter udvalgets opfattelse.”

Prisoverrækkelserne er foretaget i tilslutning til grundejerforeningens årlige generalforsamling og foruden æren og den hædrende omtale, har prisen været et indrammet billede af den prisbelønnede ejendom udført af Trine Steenstrup, som har givet fine eksempler på sine færdigheder både i form af kultegninger, raderinger og akvareller.

Imbris-udvalget har med stor tilfredshed gennem de 10 år, prisen har eksisteret, glædet sig over at kunne konstatere en øget interesse for ikke bare at udvide ejendomme men også at vedligeholde og renovere ejendomme og haver på en kvalitetsbevidst og respektfuld måde. Det har derfor ikke så stor betydning, om det kan tilskrives Imbris-prisen eller ej. Det væsentligste er, at denne øgede interesse for at forvalte vores bygningskultur giver gode forhåbninger for, at også kommende generationer vil få mulighed for at kunne glæde sig over den bygningskultur, tidligere generationer har skabt og boet i, og som vi har arvet fra dem.

Skovstjernevej 16. ”Imbrisvinder 1997

Lyrisk årsberetning

Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Jævndøgn

Jævndøgn. Dag og nat deler lys og mørke ligeligt. Som vejen deler sig i to. Den ene fortsætter. Den anden kom jeg fra.