28 minute read
Plante- og dyrelivet i Utterslev Mose
Dyre- og planteliv i Emdrup og Utterslev Mose
Af Lars Gissing Hansen og tegninger af Alex Secher og Jon Fjeldså
Plante- og dyrelivet i Emdrup med de mange naturområder og navnlig Utterslev mose er rigt, men også under pres. Visse arter er truede af de menneskelige påvirkninger, som uundgåeligt følger af beliggenheden ved en storby. Registreringen af plante- og dyrelivet (navnlig fuglelivet) i Utterslev Mose er enestående også i international sammenhæng, og mange arter er righoldigt repræsenteret. Mosens grågæs og blishøns indtager en helt særlig position, der gør fuglelokaliteten Utterslev Mose kendt i ornitologiske kredse verden over.
Holme og Øer i Utterslev Mose er stort set uforanderlige i deres form. Og næsten alle lokaliteter har stednavne. Vi har f.eks. ”Tristø”, ”Rundø”, ”Dueurteengen”, ”Østø”, ”Tegnholm”, ”Lagholm” og ”Saviø”
mennesket som trussel
Truede dyr og planter i Danmark og Emdrup
Det dyre- og planteliv der kan opleves i Danmark og Emdrup i dag, er ikke overraskende et spejlbillede af skiftende tiders menneskelige påvirkninger, mangeartede aktiviteter og præg på landskab og miljø. Sådan har det vist altid været. Imidlertid er der en bagside af denne medalje som den menneskelige ”motor” i sin fremdrift, økonomiske og materialistiske stræben, møder i dagens fritidssamfund. Det er ofte en fattigere natur med et mindre udbud af plante – og dyrearter end for 50, 100 eller 150 år siden. Og det er et faktum at langt hovedparten af alle truede planter og dyr, internationalt som nationalt, er truede med udgangspunkt i de aktiviteter og handlinger mennesket har udøvet gennem tiden.
På nationalt plan, fortæller den seneste Rødliste fra 1997 – en liste over truede planter og dyr i Danmark - at ca. 10.600 arter eller ca. 1/3 af alle kendte arter fra Danmark, er enten forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne. En konstatering der desværre meget klart viser, hvilken påvirkning menneskelig tilstedeværelse på forskellige måde har og har haft, på naturens og arternes nøje tilpassede adfærd, balancer og symbioser.
Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Der findes en lang række eksempler på, at hvis oprindelige tilpassede arter forsvinder lokalt/nationalt, rykker andre nye arter på bekostning af disse ind, fordi de er bedre tilpasset de nye vilkår. Men i det store og hele er dette en dårlig byttehandel. For selvom den seneste Rødliste er opmuntrende læsning flere steder, fortæller den os også, at flere hundrede arter allerede er forsvundet fra Danmark i det århundrede vi forlod for nylig, og at vi benytter og belaster vores omgivelser så intensivt, at mellem tusind og totusinde arter er i fare for at forsvinde i løbet af de næste generationer. Da alle disse forsvundne eller truede arter, kun i næsten forsvindende grad vil blive erstattet af nye udefra kommende arter fra landene omkring os, er kodeordet her – handling. Vi er naturligvis nød til begrænse skaden eller forsøge at reetablere det oprindelige ødelagte. Og det er her den seneste Rødliste fortæller os, at års målrettet indsats til beskyttelse og bevaring af de truede arter vi hjælper og nytter noget. Dette har mange konkrete resultater vist i de senere år.
Utterslev Mose. Tegning: Alec Secher
Hvordan står det så til lokalt – i Emdrup. Forhåbentlig godt, men sagen er den, at der ikke er foretaget undersøgelser over forekomst, hyppighed og mangfoldighed af arter af planter og dyr i Emdrup, hverken for tidligere eller nu. Kun om Utterslev Mose, er der viden af en sådan karakter, tyngde og værdi, at der for visse arter, grupper af dyr og planter, er opnået et temmelig godt eller betydeligt kendskab. Herunder, at menneskelig påvirkning med sikkerhed har forårsaget forandringer i både flora og fauna i de sidste 100 år, eksempelvis i forhold til ynglefuglene, som omtales nærmere nedenfor.
Overblik over plante- og dyreliv i Emdrup
Selvom oversigter over mangfoldigheden af planter og dyr i Emdrup - uden for Utterslev Mose, ikke findes, så er det rimeligt og antage, at en gruppe som insekterne med 18.000-19.000 kendte arter i Danmark, kan fremvise vel min. 2.000-2.500 arter ved en nærmere undersøgelse. Med repræsentanter lige fra Urinsekterne Klippespringere, Sølvkræ, Diplurer og Springhaler til Bredog Blomstertæger, Bladlus, Dag- og Natsommerfugle (herunder Aften- og Natsværmere), Tovingede insekter som Stankelben, Stikmyg, Svirre,-, Bånd,-, Frit,-, Spy,- og Egentlige Fluer (herunder Stuefluerne) til Årevingede insekter som Blad,- og Snyltehvepse, Myrer, Gedehamse, Bier og Humlebier til Biller (en af de artsrigeste danske insektordener med 3.674 registreret arter ved udgangen af 1996) med grupper som Løbe- og Rovbiller, Mariehøns, Klannere, Bore,- Blad,- Snude,- og Barkbiller. Blandt Spindlere (med otte ben – modsat insekternes seks ben!), findes formentlig 200250 arter i Emdrup fordelt på de fire grupper Mosskorpioner (20 arter i DK), Mejere (ca. 20 arter i DK), Edderkopper (ca. 525 arter i DK) og Mider (ca. 900 arter i DK).
Herudover vil der kunne findes en del repræsentanter blandt Danmarks 32 arter af Skolopendre, 41 arter af Tusindben, 27 arter af Bænkebidere, ca. 100 arter af Enchytræer-orme, ca. 200 arter af Rundorme, 19 arter af Regnorme og ca. 100 arter af Snegle. En håndfuld andre små grupper er sikkert også repræsenteret.
Pattedyr såsom Ræv, Pindsvin, Egern, Muldvarp, Almindelig Spidsmus, Brun Rotte og Husmus findes med sikkerhed mere eller mindre almindeligt i Emdrup. Herudover træffes et par arter flagermus blandt dem nævnt under forekommende pattedyr i Utterslev Mose. Enkelte andre pattedyr nævnt i denne liste, samt padder som Skrubtudse træffes i området. Se også under Utterslev Mose.
Fuglelivet udenfor mosen består af mange almindelige ynglehavefugle mv., som yngler i villahaverne og de beplantede skovklynger, hegn og buskadser. Det gælder f.eks. Spurvehøg, Ringdue, Tyrkerdue, Stor Flagspætte, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Rødstjert, Solsort, Sangdrossel, Gærdesanger, Munk, Gransanger, Løvsanger, Blåmejse, Musvit, Husskade, Allike, Gråkrage, Stær, Gråspurv, Skovspurv, Bogfinke, Grønirisk og Dompap. Regelmæssige vintergæster som der oftest ses en del af på f.eks. Emdrupvej, villaområdet på Nøkkerosevej og Kolonihaverne bagved denne, er
Sommerfugl Tegning: Alec Secher
Silkehaler Tegning: Alec Secher
Løvfrø Tegning: Alec Secher den smukke Silkehale samt drosselfuglene Sjagger og Vindrossel.
Floraen i Emdrup før og nu, har uundgåeligt været under forandring og karakterskift gennem de sidste 100 år. Men da der som nævnt aldrig er publiceret en samlede liste over alle plantearter og deres hyppighed i Emdrup - før og nu, ligger meget gætteværk gemt her. Utterslev Mose er dog ubetinget den del af området som er bedst kendt og beskrevet gennem tiden. Eksempelvis har biologer og amatørbotanikere i de sidste 30 år, forsøgt at give et overblik over sammensætningen og artsantallet af vand- og landplanter i mosen. Men et fuldstændigt billede af det præcise antal arter og deres hyppighed mangler fortsat. Botaniske forhold i Utterslev Mose berøres kort nedenfor.
Men ingen i Emdrup kan undgå at bemærke de forskelligartede planter, træer og buske som pryder haver og småparker uden for Utterslev Mose. Mange er tydeligvis indførte - ikke oprindelig hjemmehørende arter. Men pyt, der meget for øjet at se og opdage her. Men hvordan den, givetvis ganske pæne artsrigdom (måske 10001500 arter) og hyppighed er sammensat i Emdrup i dag, anbefales det at få yderligere oplysninger om gennem Dansk Botanisk Forening. Foreningen lagde i 1992 ”frøet” til et storstilet projekt – Atlas Flora Danica, der skal kortlægge den vilde danske flora og ved det afsluttende værks færdiggørelse, give et aktuelt billede af udbredelse og regional hyppighed for alle vilde planter i landet. Danmark er i projektet opdelt i ca. 2150 ”ruder” på 5x5 km., hvor alle plantearter skal registreres med nøjagtig angivelse af lokalitet. Således er også Emdrup under den botaniske lup. Den registrerende del af projektet, som bliver udført af foreningens medlemmer, ventes færdig i år 2004. Herefter skal alle de nye oplysninger bearbejdes og sammenholdes med den hidtidige viden, hvorefter et færdig værk ventes at udkomme omkring 2007/2008.
Utterslev Mose
Efter sjællandske forhold er Utterslev Mose en ret stor mose, og er – bortset fra Kongelundsområdet og Vestamager, et af de betydeligste naturområder og blandt de vigtigste fuglelokaliteter i det storkøbenhavnske område. Via et større antal busforbindelser, et udbredt vejnet og et udstrakt stisystem, som forbinder Utterslev Mose med mange
Græshoppe. Tegning: Alec Secher
andre parkområder og bydele i København, ligger Utterslev Mose let tilgængelige i den nordvestlige del af Københavns Kommune – og er som følge heraf et yderst velbesøgt sted. Det omfattende stisystem i selve mosen giver den besøgende nogle ganske fine oversigtsforhold.
Utterslev Mose, der primært består af tre indbyrdes forbundne moseafsnit, omfatter som samlet naturpark også den tilstødende Brønshøj Kirkemose og Gyngemosen, samt visse græssletter og andre grønne arealer i Utterslev og Emdrup, som støder op til mose- og søarealerne, herunder også den grønne kile vest for Tingbjerg fra Vestvolden til Gyngemosen. Ganske mange bydele er således berørt, nemlig Emdrup, Utterslev, Brønshøj, Søborg, Husum og Mørkhøj .
Hele arealet er på ca. 222 hektar (ca. 2.220.000m2), heraf udgør ca. 125 ha landområder – hvoraf 25 % er skov og krat og 55 % plænearealer. Den anden store del af området omfatter selve vandfladerne og de mange små og store øer i søerne. Sidstnævnte øer er adskilt fra søbredderne af 6-8 meter brede kanaler, som yder en vigtig beskyttelse for de ynglende vandfugle mod forstyrrelse fra ræve, publikum og evt. løse hunde.
De fleste steder er der lidt over 1 meter dybt, mens det dybeste sted sniger ned på 1,9-2,0 meters dybde.
De nærmeste omgivelser er præget af dels villakvarterer med slyngede veje, der fungerer som en form for promenadeveje, og dels af et sine steder stærkt trafikeret vejnet, hvor den gennemskærende Hareskovmotorvej dominere billedet.
Selve parkarealet er afvekslende med søer og holme, rørskovsområder, buskadser, sumpet terræn og ikke mindst stærkt præget af store græsplæner, der i sommerhalvåret intensivt benyttes af publikum til bl.a. solbadning og fodbold. Der er tillige større og mindre klynger af i reglen plantede træer og buske. Enkelte steder kan træklyngerne have et skovagtigt præg. Endelig er der områder, hvor plejen er meget ekstensiv, med fine indslag af vildtvoksende krat, græs og urter, staudeeng, kær og rørsump. Det er i reglen arealer, der støder ned til vandkanten, men de findes også andre steder f.eks. i den nordøstlige og nordvestlige del. Flere af de ekstensivt plejede arealer er opstået efter at en ellers intensiv pleje er ophørt, hvilket ret hurtigt kan udvikle sig til kratbeplantning og staudeeng.
Spændende bliver det at følge hvordan det går, når det næsten 6 ha store tidligere kirkegårdsareal ved Rådvadsvej bliver integreret i mosen.
Mosen har i historisk tid oprindeligt været et mere eller mindre tilgroet mosedrag med en relativ lille åben vandflade. Da mosen omkring år 1600 indgik i Københavns Vandforsyning, blev der anlagt en sluse ved
et skovagtigt præg
rørlægning af åer Søborghus i mosens nordøst-ende. Herved opstod en større fri vandoverflade. Fra denne sluse kunne mosens vand via Emdrup Sø dels ledes til Øresund og dels via Lygteå og Ladegårdsåen til Peblinge Sø. Først senere blev disse åer rørlagt. Anvendelsen af mosens vand i byens vandforsyning ophørte så sent som 1959, hvor lukningen af Vester Søgade filterplads stoppede udnyttelsen til industrielt brug. Anvendelsen til drikkevand var ophørt 100 år tidligere.
Utterslev Mose set fra Brønshøj Tegning: Alec Secher
Tilførelsen af vand til det lavtliggende mosedrag var oprindelig kun i form af regnvand og indsivende vand fra de nærtliggende bakkedrag. Da Brønshøj og Husum blev udbygget, blev kvarterets kloakker via flere overløbsværker tilkoblet mosen (et overløbsværk vil aflede overskydende vandmasser fra kloaksystemet, hvis det overbelastes ved f.eks. ekstrem høj nedbørsmængde). I 1930’erne havde mosen på det nærmeste karakter af at være en losseplads, idet grundejerne langs mosen henkastede deres affald i betragtelig mængder. Samtidig var mosen ved at gro til. Den store oprensning i 1939-43, der samtidig udgjorde et beskæftigelsesprojekt for datidens unge, var derfor tiltrængt og havde, foruden nye planer om en naturpark, også til formål at skabe større reelle bassiner i mosen. Disse skulle give et større vandreservoir for industrivand til København. Samtidig kunne de forøge mosens effektivitet som stødpude for kloaksystemet. Den stadige tilførelse af næringssalte fra overløbsbygværkerne forurenede nu langsomt mosen. I 1938 påbegyndtes en udledning af urenset spildevand fra Gyngemosens opland til Fæstningskanalen og derved Utterslev Mose. Femten år senere – i 1953, samledes denne udledning til det nye store rensningsanlæg Gyngemoseværket i Gladsaxe, der dog fortsat blev tilknyttet Utterslev Mose. Efter mange års iltsvind og fiskedød i mosen, som følge af de store mængder næringssalte værket udledte, blev tilførelsen fra Gyngemoseværket indstillet igen ved årsskiftet 1969/70. Lukningen afstedkom en kraftig reduktion i tilførelsen af disse næringssalte, men desværre samtidig en kraftig reduktion af vandtilførslen. I august/september 1978 blev der konstateret et overordentligt kraftigt bakterieangreb af botulisme i mosen - det kraftigste angreb siden den store forurening i 1969/1970. Nye tiltag blev gjort, bl.a. etableringen i 1980 af et anlæg til oppumpning af vand fra Harrestrup Å via Vestvolden til Utterslev Mose. I vinteren 1992-93 blev kloakanlægget ved den vestlige ende af Utterslev Mose udbygget med spildevandsbassiner, hvorved mængden af spildevand til mosen blev væsentligt reduceret.
Endelig blev der i årene 1993-1998 anlagt et kæmpe rodzoneanlæg ved Hareskovvejen til rensning af overløbsvandet. Et uhyre
vigtigt anlæg som allerede har vist gode effekter på f.eks. produktionen af dyreplankton, som bl.a. en del fuglene supplerer deres kost med. Anlægget kan vise sig at få stor betydning for et ”comeback” hos den sorthalsede lappedykker, der efter at have været mere eller mindre fast ynglefugl siden 1910/1911, ikke har ynglet siden 1996!
Betydning kan det også få, at Københavns Borgerrepræsentation den 17. juni 1998 enstemmigt besluttede at indstille Utterslev Mose samt de tilstødende arealer, herunder Kirkemosen og Gyngemosen til fredning. De ca. 80 ha. der i forvejen var fredet er nu blevet til samtlige ca. 222 ha., efter at Naturklagenævnet – der er den øverste administrerende myndighed på området – den 27. april 2001 har afsagt kendelse om fredningen.
Plante- og dyreliv i Utterslev Mose
Plante- og dyreliv – især den del af det som har betydning for vurderingen af mosens kvalitet og tilstand – de såkaldte indikatorarter, har været genstand for mangfoldige undersøgelser gennem de sidste 25 år, både af personale på Zoologisk Museum, biologer tilknyttet Københavns Kommune samt energiske amatører. Undersøgelserne har løbende været publiceret i form af rapporter.
I 1978 blev der publiceret en foreløbig liste over den registrerede flora i mosen. Dette første store forsøg på at gennemskue de botaniske forhold, gave en liste på ca. 175 arter – registreret i perioden 1973-1978. Allerede på daværende tidspunkt antog man at artsantallet nok kunne komme op på det dobbelte. Små 20 år senere – i 1994, blev der så ved 55 besøg i perioden marts til november, fundet 498 arter af såkaldte
Mosen set mod vest Tegning: Alec Secher
højere planter samt desuden 83 arter af svampe. Otte af de 498 planter og to af svampene var på dette tidspunkt på den danske Rødliste. Blandt de usædvanlige, sjældne, sårbare eller opmærksomheds- og beskyttelseskrævende arter i Utterslev Mose, kan nævnes Kæmpe-star, Sommer-hyld, Gul frøstjerne, Brudelys, Vandpeberrod, Vandrøllike, Stortoppet rapgræs og strand-skræppe. De to svampe fra Rødlisten er Tjørnebær-Stødsvamp Xylaria oxyacanthae og Blodplettet eller Blågrøn Trævlhat Inocybe haemacta. Førstnævnte synes at være en international sjældenhed. Den blev beskrevet i slutningen af 1800-tallet, men blev stort set ikke registreret i naturen i de første tre fjerdedele af 1900-tallet! I Danmark er den en sjælden, potentiel truet art, som udenfor Utterslev Mose kun er fundet på Amager Fælled, Vestvolden, i Fælledparken, Botanisk Have og yderligere 6 lokaliteter udenfor københavnsområdet. Arten lever på stenene af gamle nedfaldne tjørnebær. Sidst-
urenset spildevand til mosen
Korsedderkop Tegning: Alec Secher
Tegning: Alec Secher nævnte art findes i tilknytning til træer som bøg, eg og avnbøg. Det var under et træ af sidstnævnte at arten blev fundet i mosen i 1994. Udenfor Utterslev Mose er den kun fundet på ca. 20 lokaliteter.
Det mikroskopiske dyreliv – zooplankton findes som et uvurderligt fødefundament for utallige dyr i mosen. Planktonet tæller bl.a. Dafnierne Daphnia magna og D. pulex, Bosmina, Chydorider Chydoridae, Simocephalus, Eurycercus lamellatus og Hjuldyr (Rotifera)
Blandt bundfaunaen findes mange arter fra grupperne af orme og snegle, bl.a. de store arter Vinbjergsnegl, Gråsnegl og Sort Skovsnegl. Også enkelte små muslingearter og mindst 7 arter Igler findes. Bænkebidere er i virkeligheden krebsdyr som har forladt vandet og blevet landdyr. Af dem findes 4-5 arter i området. Desuden også krebsdyret – Ferskvandstangloppe, som jo altså ikke er en loppe!.
Insektlivet er rigt og meget forskelligartede, med repræsentanter fra alle de store insektgrupper og mange af disses familier. Der findes ikke fuldstændige lister over samtlige arter registreret i mosen, men det er dog sikkert, at de nævnte familier under Overblik over plante- og dyreliv i Emdrup, med et par undtagelser, også er at finde i mosen. Dertil kommer mange andre små insektgrupper. Der findes sandsynligvis mindst 800-1100 insektarter i Utterslev Mose, herunder nogle arter der næppe findes i resten af Emdrup, fordi deres adfærd og krav til levested kun kan gå hånd i hånd, hvis de rette betingelser som i mosen er tilstede. Det gælder f.eks. for hovedparten af de henved 30 arter af vandlevende biller, bl.a. de enorme vandkalve. Det gælder Døgnfluer, Guldsmede, Vandtæger, Vårfluer, Glas,- og Dansemyg. Alle vigtige fødeemner for bl.a. adskillige ynglefugles unger.
Herudover kan nævnes, at sommerfugle er repræsenteret med over 20 arter Dagsommerfugle og mindst 100 arter Natsommerfugle.
Fiskene i Utterslev Mose tæller, fra meget fåtalligt til almindeligt forekommende, arter som Ål (sjælden), Gedde, Aborre, Skalle, Rudskalle, Suder, Karusse, Guldfisk, Regnløje og Nipigget Hundestejle. De små og mellemstore fisk udgør et vigtigt fødeemne for bl.a. Toppet Lappedykker, Rørdrum, Fiskehejre, og Fjordterne, mens de store arter og individer er attraktive at få på stangen for fritidsfiskere ved mosens 18 fiskepladser.
Pattedyr er repræsenteret blandt de nævnte under Overblik over plante- og dyreliv i Emdrup. Herudover findes i tilknytning til mosen, den store gnaver Mosegris. Skeletdele fundet i uglegylp fra nærområdets overvintrende Skovhornugler på Holmevej viser, at også Mark,- Skov,- Halsbånds,- og Dværgmus træffes i varierende grad. Sjældent eller almindeligt ses henholdsvis Dværg-, Vand,- Skimmel,- og Brunflagermus. Ilder, Hermelin og Brud ses sjældent. Padder er repræsenteret ved Skrubtudse, But,- og Spidssnudet Frø, mens områdets eneste krybdyr udgøres af Snog samt en
lille bestand af udsatte sumpskildpadder af arten Rødøret Terrapin Trachemys scripta af racen elegans.
Fuglelivet
Utterslev Mose har været genstand for utallige undersøgelser af fuglelivet. Resultaterne af disse, dens bestandsudvikling og generelle betydning som fugleområde, har før de årlige statusrapporter de sidste 25 år, været publiceret først i 1908 og siden hen i 1936 og 1939, 1947 og 1970. Siden begyndelsen af 70’erne, har professionelle og amatører i en vis udstrækning suppleret eller samarbejdet med hinanden, således at der i dag findes et meget klart billede af antal registreret arter, yngelfugle, trækfugle mv. Utterslev Mose må siges at være blandt de absolut bedst undersøgte og velkendte fuglelokaliteter i landet.
Derudover har mosen lagt ”ryg” til mange års specialundersøgelser af Knopsvane, Grågås, Blishøne og Hættemåge. De to første med udgangspunkt i ringmærkning af gamle og unge fugle, som så løbende kan følges i ”detaljer” en årrække. Alle undersøgelser er indgået eller publiceret for sig i diverse artikler og tidsskriftafhandlinger, og er kendt internationalt. Mosen var i februar 1996, også skueplads for det hidtil eneste beskrevet tilfælde i verden, af en Allike som forsøgte at dræbe et eksemplar af den store drosselfugl – Sjagger!
Foretager vi et historisk tilbageblik, skal det nævnes at den hvide Stork ynglede indtil 1942 på Frederikssundsvej tæt ved mosen, og at første fund af Rørdrum blev gjort i sommeren 1903. Grågåsen synes at have været fast ynglefugl siden 1914. Krikand og Atlingand ynglede begge regelmæssigt fra begyndelsen af 1900-tallet og indtil i 40’erne, herefter enkelte år indtil slutningen af 60’erne. Troldand har ynglet i mosen siden 1919 mens Taffeland allerede i 1915 havde en lille bestand. Rørhøgen ynglede til sidst i 1890’erne, herefter enkelte yngleforsøg. Vandrikse har været fast ynglefugl siden 1800-tallet, mens Viben indtil sent i 30’erne, var almindelig ynglefugl på markerne omkring mosen. Lille Præstekrave ynglede i 1938, Hvidbrystet Præstekrave i 1901 (ægkuld fundet). Rødben ynglede indtil 1927. Hættemåge var under etablering allerede i 1908, hvor fundamentet til det der skulle blive en af verdens største kolonier mange tiår senere, blev grundlagt. Både Sortterne og Drosselrørsanger ynglede med ca. 10 par omkring århundredeskiftet, sidstnævnte endnu med 3 par i 1927.
Der er i Utterslev Mose siden slutningen af 1800-tallet, registreret knap 250 vildtlevende forskellige fuglearter. Mange af disse er først noteret siden 1950’erne, i takt med den øgede naturinteresse og begyndende opblomstring af “fritidsornitologer”, der tillærte sig fuglenes stemmer og kendetegn. Det er et imponerende antal arter så tæt på en storby som København, og stadig nye bliver føjet til listen.
Det skal dog retfærdigvis siges, at en del af dette store antal, udgøres af arter der tidligere har ynglet og ikke er set siden, eller af arter som kun optræder uregelmæssigt og sjældent lokalt/nationalt. I disse katego-
Tegning: Alec Secher
Tegning: Alec Secher
Skeænder Tegning: Jon Fjeldså
40 -45 fugle avler yngel i mosen
Taffelænder Tegning: Jon Fjeldså rier finder vi et fund af den sydeuropæiske Dværghejre, Rødhovedet And (iagttagelser i midten af 1970’erne), Havlit (7.-9. april 1955), Hvidbrystet Præstekrave (ægkuld fra 1901), Gråmåge (3. april 1993), Sorthovedet Måge, Hvidvinget Terne (et fund 16. juni 1875 og igen 120 år senere – den 13-14. maj 1997 (12 individer). Sidstnævnte fund er omtalt nærmere i Nord-vest Avisen den 27. maj 1997. Desuden Turteldue, Slørugle, Sortspætte, Bjerglærke, Markpiber, Blåhals, Savi,- Høge,- Lund,- og Fuglekongesanger, Hvidbrynet Løvsanger, Rødtoppet Fuglekonge, Pirol, Rosenstær, Hvidsisken og Hvidvinget Korsnæb.
De sjældne gæster kan også være ellers almindelige arter, som blot sjælden ses indelands fordi de er udpræget kystdisponeret eller åbenhavspræget. Det gælder arter som Sortand, Fløjsand, Toppet Skallesluger, Sildemåge, Kjover, Sort- og Rødstrubet Lom mv. Sådanne tilfældige besøg i mosen, kommer ofte i forbindelse med flere dages hård blæst fra vest-nordvest om efteråret.
Indimellem får den besøgende i mosen sig et eksotisk indslag i form af undslupne eller på anden måde fangeskabsrelaterede fugle. I de senere år gælder det f.eks. arter som Sort Svane, Svanegås, Snegås og Mandarinand (et par i 1992/93). Desuden adskillige undulater, Nymfeparakit, Rosenhovedet Dværgpapegøje (6 individer fløj rundt gennem længere tid i foråret og sommeren 1992), Kanariefugl og Zebrafinke.
Udenfor Utterslev Mose, er eneste regulære sjældenhed set i Emdrup, vist nok et eksemplar af den flotte eksotisk udseende sydeuropæiske Biæder. En sådan sås trækkende henover Emdrup Station d. 16. august 1986. Årligt ses typisk mellem 5-25 individer af denne art i Danmark på forlænget træk i maj-august.
Op mod 70-75 fuglearter yngler, har ynglet eller forsøgt at yngle i Utterslev Mose gennem tiderne.
Af disse yngler 40-45 i dag mere eller mindre regelmæssig og stabilt. Det gælder f.eks. Knopsvane, Grågås, Gråand, Grønbenet Rørhøne, Blishøne, Vandrikse, Gøg, Stor Flagspætte, Jernspurv, Nattergal, Sjagger (10-12 par; ynglefugl siden slutningen af 80’erne), Kærsanger (6-8 par), Rørsanger (75-85 par), Gærde,- Torn,- Have,- Løv,- og Gransanger, Broget Fluesnapper, Skægmejse (10-15 par; første fund i mosen i 1976), Stær, Grønirisk og Rørspurv (25-30 par).
På spring til at blive ynglefugl, er måske den Korttået Træløber, en nær slægtning til den almindelige Træløber (som i Utterslev Mose sammenhæng selv er sjælden). I de sidste 6-7 år er den set flere gange og specielt i 2000/2001 er der set og hørt mere end ét eksemplar. Nærmeste ynglepladser er ellers i Dyrehaven.
En håndfuld arter har ved deres historie, adfærd, sjældenhed eller store antal, gjort sig bemærket – også gennem artikler herhjemme og i udlandet. De skal kort omtales nærmere omtales her:
Sorthalset Lappedykker Tegning: Jon Fjeldså
Sorthalset Lappedykker
Denne lille - overvejende sorte art med nøddebrune kropssider, gyldne ørefjer og intens røde øjne, indtog som det første sted i Østdanmark, Utterslev Mose i 19101911. I forvejen var den etableret og under spredning i Jylland, hvortil den indvandrede i 1870’erne. Den er meget kræsen med hensyn til ynglested. Det skal være næringsrige, lavvandede ferskvandssøer med en veludviklet rørsump omgivet af åbne frie vandflader. Rankegrøde og en rig fauna af vandinsekter er vigtig. Dens yngleaktiviteter/kolonier ligger næsten altid på rørholme med hættemågekolonier, idet mågerne yder dem beskyttelse mod potentielle fjender og ægrøvere. Vigtigheden af en sådan tryghedsskabende faktor har vist sig, i eksempler hvor hættemågekolonier har foretaget en flytning mellem to adskilte søer, og hvor så lappedykkerne trofast er fulgt med, selvom den nye sø var af ringere kvalitet end den de forlod.
Ovennævnte betingelser for fødevalg, yngleplads og beskyttelse havde været i generel god balance indtil slutningen af 1980’erne - starten af 1990’erne. Her begyndte en dramatisk nedtur for denne smukke ynglefugl i mosen. Mens der fortsat kunne tælles mellem 10-20 par indtil 1987/88, gik bestanden tilbage år for år, og der skulle ikke med sikkerhed være konstateret ynglefugle siden to par ynglede i 1996. Arten ses dog fortsat årligt med enkelte forårsvisit i april, men yngleadfærd er der langt til.
Årsagen til nedgangen og dens forsvinden, skal først og fremmest ses i lyset af en reducering af fødetilgangen, men sikkert også i takt med indskrumpningen af hættemågekolonien. Forhåbentligt vil de nye oprensnings,- frednings- og beskyttelsesmæssige tiltag, kunne genskabe en balance i disse ting, så vi kan få den sorthalsede lappedykker tilbage som ynglefugl indenfor et par år.
Rørdrum
En næsten årlig forekommende specialitet men meget sjælden ynglefugl, er den sky hejreart Rørdrum. En mellemstor kraftig bygget hejre, hvis fjerdragt er farvet som vissen rørskov, dens rette element. Den kan stå stille i timevis og svaje fra side til side, ligesom de rør den står mellem, og kan være forbløffende eller så godt som umulig at se, medmindre afstanden og kikkerten passer til omstændighederne. Er man heldig at se den, er det ofte fordi den fra tid til anden ses i lav flugt over rørskoven fra et afsnit til et andet. Andre gange genkendes den på sit dybe pauken, der lyder som et tågehorn, og rimelig let kan efterlignes ved at blæse over åbningen på en stor vin- eller saftflaske. Normalt ses eller høres et enkelt individ i løbet af året, men indimellem er der to, ja hele tre individer. To gange i de sidste 20 år, har der til stor fornøjelser for de københavnske fuglekiggere, optrådt op
Vandriske Tegning: Jon Fjeldså
Rørdrum Tegning: Jon Fjeldså
Grågås Tegning: Jon Fjeldså
det særlige tillidsforhold til tre fugle! Det var mellem den 20. november og 20. december 1988. De sås især i skumringen – flyvende eller stående frit fremme på isen. Tre sås også den 19. februar 1996, men ellers kun to mellem 12. november 1995 og 4. april 1996. Den ene af de tre døde i øvrigt kort tid efter observationen den 19. februar 1996. Grønmose Allé og enden af Holmevej er gode steder at finde dem om vinteren.
Utterslev Mose har endvidere haft ynglende Rørdrum nogle ganske få gange, senest i 1989-1990.
Grågæs med gæslinger Tegning: Jon Fjeldså
Grågås
Et helt særligt tillidsforhold i Utterslev Mose, er opstået mellem menneskene og de ynglende grågæs. Normalt kræver grågåsen uforstyrret og fredfyldte ynglepladser i rugeperioden, ligesom der gerne må være en eng i nærheden hvor forældrefuglene kan føre ungerne hen for at indtage føde efter klækningen. Endvidere skal der helst være god dækning og tilflugtsmuligheder, når gæssene fælder svingfjerene og bliver ude af stand til at flyve i 3-4 uger. Men i Utterslev Mose har gæssene gennem årtier tilpasset og ”vænnet” sig til den menneskelige færdsel. Grågåsen yngler ude på rørholmene. Når æggene er klækket, føres ungerne op på græsplænerne i parken for at søge føde, og gåsefamilierne færdes i få meters afstand af mennesker. Denne adfærd er ret usædvanlig, fordi de selvsamme fugle flygter på flere hundrede meters afstand, når de opholder sig på steder, hvor der drives jagt eller bliver forstyrret på deres overvintringspladser i det sydlige Spanien, hvor mosens gæs trækker ned sammen med andre artsfæller, mens andre igen foretrækker Holland.
Mosens tillidsfulde gæs har været genstand for mange studier – også af biologer og forskere fra udlandet. Et værdifuldt materiale er gennem ringmærkning af gæssene i mere end 25 år, indsamlet af Zoologisk Museum. Her kan aflæses mange detaljer om individuel adfærd, familie- og ynglemønstre. Bl.a. vides det at et par holder sammen for livet.
Grågåsen er den eneste naturligt ynglende gåseart i landet. Den danske ynglebestand anslås (1989) til 3-4000 par. Bestanden i mosen har svinget meget gennem årene, men har i de senere år ligget mellem 50-125 ynglepar. De første gæs kommer i februar, mens de sidste trækker bort i oktober/november. Grågæs i december og januar, er hverken fugle der er for sent på den, eller et tegn på tidligt forår. Det er fugle der helt regulært forsøger at overvintrer. Og dem ses der nogle stykker af hver vinter i mosen.
Blishøns Tegning: Jon Fjeldså
Blishøne
Mange års undersøgelser af blishønen - specielt foretaget i Utterslev Mose i slutningen af 70’erne til midten af 80’erne, har afsløret et særdeles kompliceret yngleforløb, hvis resultater nu findes i den internationale ornitologiske litteratur og har været et vigtig bidrag til forståelsen af blishønens yngleadfærd. I dette tilfælde fænomenet - puljeyngel.
Antallet af blishøns i forårsperioden varierede fra 200 til 1000, især afhængigt af vinterklimaet. Hvis kun få fugle har overlevet vinteren, får de alle et territorie. Er der flere fugle, deler især de ældre 100-120 par rørkanterne mellem sig, og tvinger ”ungdommen” til at blive ude på det åbne vand. De angribes ustandselig, hvis de nærmer sig rørbræmmen.
Efterhånden som ungerne klækkes, bliver de tidligere ynglepar mindre hidsige. Stadig flere fugle får nu plads ved rørbræmmen. En måned efter det tidlige æglægningstop starter en ny ynglepulje. En del af disse kuld er omlægning efter et mislykket første yngleforsøg, eller repræsenterer forsøg på at opfostre to kuld unger. Men de fleste sene æglægninger skyldes nye ynglefugle, enten helt nye ynglepar, eller at en gammel han henter sig en andenhustru blandt de yngre fugle.
I år med over 500 blishøns i Utterslev Mose må adskillige fugle helt opgive at yngle. Forholdene er nu så stressede, at alle fugle lægger få æg, og ingen par forsøger at få to kuld unger.
Hættemåge
For bare 30 år siden, rummede Utterslev Mose ubetinget Nordeuropas største hættemågekoloni, og var i det hele taget en af verdens største kolonier! Omkring 21.000 par (42.000 individer!) mødte den uforberedte besøgende med en øredøvende larm i yngletiden i midten af 70’erne. I dag er denne koloni kun en skygge af sig selv. De seneste års optællinger viser at bestanden nu ligger mellem 3.000-4.000 par. Med den nye fredning og beskyttelsesforanstaltningerne, herunder genetablering af eroderede øer og sikring af de eksisterende, er der pæne chancer for en stabil eller ligefrem stigende bestand i fremtiden.
Hættemåger Tegning: Jon Fjeldså
Ringmærkning af bl.a. hættemåger gennem mange år har vist, at en del af mosens hættemåger er ret sejlivede, idet der er individer med både 12, 14 og 16 år på bagen!
Musvåge Tegning: Alec Secher
Flagspætte Tegning: Alec Secher Ringmærkning har også vist, at områdets hætte,- og stormmåger i vinterhalvåret, primært overnatter ved Svanemøllehavnen, for så at komme ind på ”brødjagt” mv. om dagen. Mange af vintergæsterne kommer fra ynglebestande i Fennoskandinavien, Baltikum og Rusland.
Fugletræk
Et forhold ikke mange - ud over de stedkendte velorienterede ornitologer - er klar over er, at der under fugletrækket forår og efterår, når vejr og vindforholdene er gunstige til fordel for mosen, kan iagttages et ikke uvæsentligt bidrag og supplement til mosens faste stationære fugleliv. Hovedsageligt er det forskellige rov- og finkefugle som registreres, men også træk af Trane, duer og vadefugle kan lade sig iagttage. Af rovfugle ses typisk Musvåge, Hvepsevåge, Spurvehøg, Duehøg, Rørhøg, Tårnfalk, men også sjældnere ting som Dværgfalk, Aftenfalk, Vandrefalk, Fiskeørn og Rød Glente ses. Mængder af Bog,- og Kvækerfinker, Sanglærke, drosselfugle og vipstjerter optræder også i pæne tal.
Om sommer og først på efteråret (juli/ august) - hvis der opstår egnede frie mudderflader på grund af udtørring - raster forskellige slags vadefugle oftest i den midterste del. Det gælder f.eks. Mudderklire, Rødben, Sortklire, Hvidklire, Tinksmed m.fl. Rastende svømmeænder på gennemtræk ses i august/september.
Om foråret er det bedste sted at stå på det der hedder Langholmen, som ligger i forlængelse af villavejen Holmevej ved mosens midterste del. Her er bænke og godt udsyn, og et udmærket træk af ovennævnte grupper hvis vinden er let/jævn fra nord og vest, men også vinde fra sydvest kan være udemærket. I østlige vinde er der småt med træk – især rovfuglene går ved denne vindretning en bue udenom. Om foråret ligger gennemsnittet af f.eks. Fiskeørn på ca. 50 individer. En art der for halvdelens vedkommende bliver registreret sent på eftermiddagen, først på aftenen.
Om efteråret er det bedste observationspunkt, græsbakken ved afkørslen fra Hareskovmotorvejen til Tingbjerg/Ruten. Også her er bænke. Vinden skal helst være fra nordvest til rovfugle. I september/oktober domineres trækket af duer og finker. Den 30. September 1998 blev der herfra set henholdsvis 1.300-1.400 traner og ca. 3000 trækkende bramgæs!
Vintergæster i mosen tæller bl.a. Stor Skallesluger, Isfugl, Sjagger, Silkehale, Grønsisken, Gråsisken og Dompap. Op til 125 skeænder kan ligge i mosen om vinteren.
Med de seneste ti års tiltag med oprensning og stabilisering, den løbende biologiske kontrol af fauna, flora og vandkvalitet, samt de spændende fremtidsperspektiver der tegner sig for mosen med de nugældende beskyttelses- og fredningsmæssige foranstaltninger, er der lagt op til at det også nu, om 10 år og mange generationer frem, skal være en visuel spændende og nuancerede naturoplevelse at færdes i Emdrup og Naturparken Utterslev Mose. Plante- og dyreliv er der jo nok af som vist. Og så begynder det allerede i egen have eller fællesgård!
