Emdrups indlemmelse i Københavns kommune

Af Vagn Aagaard Knudsen

Emdrup blev for 100 år siden sammen med Brønshøj indlemmet i Københavns Kommune på grundlag af en særlig lov vedtaget af Rigsdagen. Det skete for at Københavns Kommune kunne skaffe plads til den fortsatte store byudvikling. Herved fik Københavns Kommune tredoblet sit samlede areal, men indbyggertallet blev kun forøget med ca. 30.000 til ca. 380.000.

Kort over dele af Brønshøj sogn 1901 jfr. Kort – og Matrikelstyrelsen (A.194-96).

Byens vokseværk

Borgmester L. C. Borup.

Klondyke ved Frederikssundsvej

København har arealmangel

I 1852 blev byggeriet givet frit på ”broerne”. Den gamle fæstningstankegang overgav sig, endda i helt bogstavelig forstand, således at de gamle porte til byen blev revet ned. Byen voksede stærkt fra omkring 130.000 indbyggere i 1855 til godt 300.000 i 1890. Denne vækst skabte frygt for arealmangel og prisstigninger på jord i omegnskommunerne. Københavnernes og kommunens opmærksomhed rettedes mod Frederiksberg, der udskiltes af Hvidovre sogn i 1857, og som fik begrænsede købstadsrettigheder i 1860. Der var op gennem 1870´erne en fortsat overvejelser om indlemmelse af Frederiksberg, men Frederiksberg Kommune var ikke så ivrig, mens man i København regnede med, at udsigten til store infrastrukturinvesteringer ville få Frederiksberg til at blive interesseret i at blive en del af Københavns Kommune. Sådan gik det jo som bekendt ikke. Samtidig ønskede flere i Københavns Kommune, at kommunen skulle kunne styre eller påvirke både udbygningen af byen og også beherske prissætningen for jord. Der var i Brøndshøj Sogn omkring 1850 udelukkende bebygget i landsbyerne Husum, Brønshøj og Utterslev. Der kom i 1880´erne en økonomisk opgangsperiode. Byudviklingen trængte sig ukontrolleret udover bygrænsen. Der kom omkring 1890 en voksende bebyggelse langs udfaldsvejene fra København. Mulighederne for at bo lidt fjernere blev i 1990´erne forbedret ved cyklens udvikling, ligesom planerne om etablering af sporveje satte en vis jordspekulation i gang. Der kom eksempelvis hurtigt en gradvis rodet randbebyggelse fra København mod Utterslev langs og omkring Frederikssundsvej med håndværksbygninger og dårlige beboelsesbygninger. Der er fortsat den dag i dag meget tydelige spor af, hvordan byggeriet på den københavnske side af den gamle Lygte Å var reguleret; mens man på Utterslev Mark kunne bygge uden regulerende bestemmelser. Det er også baggrunden for disse områders behov for byfornyelse nu. Disse første områder, der fik fine navne efter Christian den IX ´s børn, blev alligevel klondykeagtige. Området er skildret af Folmer Bendtsen med sine Alexandravej billeder fra 1950 og 1960´erne. Moserne og engdragene i området begyndte allerede dengang at blive anvendt som rekreative muligheder.

Gårdopkøbene starter

Københavns Kommune fandt i stigende grad gennem 18 hundrede tallets sidste halvdel, at befolkningen begyndte at stille forskellige krav med hensyn til bebyggelsernes art, udlægning af fabrikskvarter, villakvarterer mv. Uanset, at der var etableret nogle mindre hospitaler som Rudolf Bergs Hospital (over for Tivoli på Tietgensgade) og Øresundshospitalet (ved Østerbrogade/ Nordhavn) måtte man kigge uden for kommunen for at finde de nødvendige arealer. Borgmester Borup (som vi især kender fra ”Borups Alle) fandt, at det var en uheldig udvikling på mange måder, man måtte kunne styre vejnettet, og derfor blev der købt flere ejendomme. For Brønshøj-området skete det i perioden 1894-98. Der blev især købt ved Bispebjerg Banke, de arealer, der senere blev anvendt til Bispebjerg Kirkegård og Bispebjerg Hospital. Det oplyses i Københavns Kommunes publikation

fra 1942 om de indlemmede distrikter og deres byplanmæssige udvikling fra 1901til 1941, at der ikke i Borgerrepræsentationens forhandlinger findes oplysninger om motiverne til arealopkøbene.

Den åbenhed der altid er om offentlige forhold og de mere åbne beslutningsforhold giver tit spekulanter, der kan handle hurtigere end det offentlige muligheder for at tjene hurtige penge og også på helt utilsigtede måder at komme til at påvirke udviklingen. Kommunen blev derfor tvunget til at handle hurtigt og begyndte at købe gårde op uden for kommunen. Der fortælles i Københavns historie (bind 4), at det gamle gårdejerægtepar på Emdrup Søgård nærmest blev overfaldet af ejendomskommissærer, der ønskede at købe. De blev så rådet til at tale med borgmester Borup, og da de i grunden godt ville sælge, blot de blev behandlet ordentligt og talte med folk, de kunne stole på, så blev handlen indgået til 3.300 kr pr tdr. land, hvilket var en pæn pris dengang. Senere blev der også købt arealer andre steder inden for Utterslev kvarter.

Indlemmelsen

Borup lagde ikke skjul på, at det kunne være hensigtsmæssigt at få en del af Brønshøj sogn, nemlig Utterslev, Bispebjerg og Emdrup indlemmet i Københavns Kommune. Københavns Magistrat startede derfor drøftelser med Brøndshøj-Rødovre Sogneråd. Sognerådet fandt dog, at man ikke kunne nøjes med at diskutere de afgrænsede områder, Københavns Kommune havde erhvervet ejendomme i, man mente, at man måtte drøfte hele sognet, dvs også inclusive Vanløse og Husum. Dette hang sammen med, at landkommunernes skattesystem ikke gav finansielle muligheder for at klare de krav, som en en byudvikling ville føre med sig, således at kommunen kunne forudse kommende store udgifter uden tilsvarende større skatteindtægter. Det fælles nedsatte udvalg fandt under disse drøftelser frem til, at det også kunne være ønskeligt at få Valby-distriktet med Valby, Vigerslev og Kongens Enghave med. Derfor blev Hvidovre Sogneråd også inddraget i drøftelserne. Det var interessant at få det velstående Valby og det ligeledes rimeligt velstående Brønshøj indlemmet. Den endelige ordning blev en deling af disse landkommuner, således at de egentlige ”bondedele” af disse kommuner forblev selvstændige kommuner. Paralleller til senere kommunalreformer er klare. De landbrugsorienterede dele af de to kommuner frygtede at blive løbet over ende af alle de nye tilflyttere, og samtidig ønskede de gamle sogneråd næppe at blive en del af en byorienteret storby. Derfor har vi nu fortsat Hvidovre og Rødovre kommuner. Det er besynderligt, at kommunen tilsyneladende ikke fandt det samme behov for at købe arealer ved Valby og Vanløse eller Sundbyerne, der jo indlemmedes i 1902 i Københavns Kommune. Måske var det ganske simpelt penge hertil, der manglede. Indlemmelsen af Sundby havde mere en erhvervsmæssig baggrund, idet i sær Burmeister og Wains skibsværft (B&W) samt andre virksomheder i havneområdet skabte en stor beskæftigelse, og dermed blev der også en boligefterspørgsel i Sundbyerne. Sundbyerne var dog ikke en

Landkommunernes dilemma

Københavns Magistrats argumentation for indlemmelse økonomisk fordel for Københavns Kommune at få indlemmet, men det måtte jo gøres, hvis Magistraten skulle kunne styre byudviklingen.

Som det er beskrevet, var det op mod 1900 tallet klart, at Københavns Kommune ikke længere kunne skaffe plads til den fortsatte store byudvikling inden for bygrænserne. Man var i respektive kommuner beredte til at finde en løsning, og der var også en landspolitisk klangbund for at medvirke til at få afhjulpet de kommunestrukturelle problemer. Konklusionen fremgår af den indstilling, Magistraten udarbejdede til Borgerrepræsentationen den 20. november 1899: ”…det fremdragne Spørgsmål, om Københavns nuværende Territorium kan anses tilstrækkeligt stort til at sikre en heldbringende Udvikling af Byen, må besvares benægtende, men i så Fald bør man utvivlsomt ikke lade den foreliggende Lejlighed til at få det forøget gå ubenyttet hen. Erfaringen såvel herhjemme som i Udlandet har noksom vist, det bliver meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at udvide en By ved inddragelse af Nabokommuner, når Bebyggelsen i disse har antaget en Købstadsmæssig Karakter, og der på basis heraf har konsolideret sig et særligt kommunalt Liv.”

Ved vedtagelsen af lovene om indlemmelse fik Københavns Kommune tredoblet sit samlede areal til ca. 12.000 tdr. land, mens indbyggertallet forøgedes med ca. 30.000 til ca. 380.000.

Lov om deling af Brøndshøj- Rødovre Sogn og Brønshøjs indlemmelse i København er fra 3. april 1901, og har følgende indhold:

Luftfoto af Grundtvigs Kirkens tårn umiddelbart efter færdiggørelsen i 1927, med det delvist ubebyggede Emdrup i baggrunden. I venstre side ses Frederiksborgvej med de nyplantede elmetræer og øverst i billedet ses Bispebjerg Parkalle med gartneriet hvor Kantorparken nu ligger. Foto: NordVest avisen

Lov om Brøndshøj Sogns Indlemmelse under Staden Kjøbenhavn.

Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venderes og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Gøre vitterlig: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Såfremt der derom måtte fremkomme andragende fra Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og Sognerådet for Brøndshøj - Rødovre Kommune, kan det ved kgl. Resolution bestemmes, at Brøndshøj Sogn i verslig henseende skal indlemmes i Kjøbenhavns Kommune. Det nærmere forfold mellem kommunerne med hensyn til Brøndshøj Sogns adskillelse fra Rødovre Sogn ordnes ved en mellem Kommunalbestyrelserne afsluttet, af Indenrigsministeren stadfæstet overenskomst.

§ 2. Efter at indlemmelsen i verslig henseende har fundet sted, træffes afgørelsen af, hvorvidt det tillige skal finde indlemmelse i gejstlig henseende sted, overensstemmende med de gældende regler ved kgl. Resolution. Indtil sådan afgørelse har fundet sted, skal det i gejstlig henseende have sit forblivende ved de bestående forhold, dog at beboerne af Brøndshøj Sogn allerede som følge af indlemmelsen i verslig henseende miste deres ret til fri begravelse på Brøndshøj Kirkegård samt blive forpligtede til at svare Præste-, Degne- og Klokkepenge efter reglerne i reskript af 5 September 1814, bekendtgjort ved plakat af 21. F.m. I denne anledning skal provsten for Sokkelund og Smørum herreds Provsti, så længe Brøndshøj Sogn i gejstlig henseende forbliver henlagt under samme, tiltræde den i det nævnte reskrift § 5 ommeldte Komite. Under forudsætning af, at den mellem Brøndshøj - Rødovre Sogneråd og de offerberettigede i Brøndshøj Sogn indgående overenskomst om højtidsofrets afløsning hæves, blive de for menighedernes medlemmer i Staden Kjøbenhavn gældende regler for ydelsen af højtidsoffer, ligesom for betaling for de kirkelige forretninger, også gældende for Brønshøj menigheds medlemmer.

Lov om indlemmelsen

Lyrisk årsberetning

Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Vinter

Jeg kaster brød ud til ænderne i det åbne vand om broen og holder øje med hvordan de grå krager bevæger sig rundt i sneen og dominerer. Nu letter et par. Nu flyver en større flok op og slår sig ned til det sidste på cykelstien.