Vejnavne i Emdrup

Vejnavnene i Emdrup

Af Lennart Frandsen

Vejnavnene i et lokalområde er altid interessante at studere nærmere. De fortæller noget om områdets geografiske beliggenhed og dets historie. Sådan er det også med vejnavnene i Emdrup der for manges vedkommende har baggrund i beliggenheden ved Utterslev Mose og i de gårde som har ligget i Emdrup. Ludvig Holberg har også været en vigtig kilde til vejnavne.

Lille Bøllegård der sammen med Vestre Bøllegård, Østre Bøllegård og Store Bølle-gård har givet navne til veje i Emdrup

Familier af navne

Vejnavne i Emdrup bærer i nogen grad præg af at der er tale om ”historieløse” vejnavne som indgår i forskellige familier af navne, hvor der samtidig er sket navngivelse af veje i et område. Kun ganske få vejnavne kan henføres til personer. Nogle vejnavne er historiske bl.a. fordi de refererer til gårde som har ligget i Emdrup, eller til andre lokaliteter i lokalområdet.

Københavns Kommunes Vejnavnsnævn har stillet oplysninger til rådighed om vejnavnene i Emdrup. Oplysningerne indeholder bl.a. angivelse af navngivelsestidspunktet og en eventuel historie bag navnet. Nedenfor er disse oplysninger samlet i ”familier”, og i det omfang der foreligger særlige oplysninger, er disse angivet. Også ”Storbyens Stednavne” af Bent Jørgensen (Gyldendal, 1999) har været benyttet samt ”Københavnske gadenavne og deres historie” af Bent Zinglersen (Politikens Forlag, 1972).

Gårde:

Naturligt nok har de gårde som har ligget i området, givet navn til veje. Det drejer sig om følgende, hvor årstallet er navngivelsestidspunktet:

Bøllegård Alle (1940) og Bøllemosegårdsvej (1931) Der fandtes som omtalt i artiklen om Emdrups Erhvervsliv Vestre, Østre, Store og Lille Bøllegård. Gårdene har givet navn til disse veje. Emdrupgårdsvej (1917) Emdrupgård var beliggende på hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej. Gården var udflyttet fra Emdrup Landsby.

Møllegårdsvej (1917) Møllegården lå umiddelbart vest for Lyngbyvej, lidt nord for Emdrupvej.

Mosenavne

Dalmosevej (1917), Grønnemosealle (1942); fra 1924 til 1942 hed vejen Andemose Alle, Højmosevej (1917), Moseskellet (1927), Mosesvinget (1924), Rismosevej (1927), Rørmosevej (1917) tidligere Søborgvej.

Moseplanter

Blåmunkevej (1923); klokkeblomsten blåmunken, Dunhammervej (1917), Engblommevej (1918), Firkløvervej (1917), Fladstjernevej (1923), Guldstjernevej (1922), Guldkløvervej (1922), Hvidkløvervej (1931), Nøkkerosevej (1923) (åkande), Pragtstjernevej (1923), – se i artiklen om grundejerforeningens historie om dette navn, Rosmarinvej (1939), Rødkløvervej (1927), Skovstjernevej (1923), Stenkløvervej (1927), Trekløvervej (1922).

Ved Emdrupvej ligger på række fra vest mod øst: Pragtstjernevej, Fladstjernevej og Skovstjernevej. Forfatteren til denne artikel fulgtes en gang på cykel ad Emdrupvej med Nicoline Werdelin forbi de tre stjerneveje. Og hun udbrød efter at have pas-

seret vejene, at det mindede hende om en elsker i guds fri natur. Først pragtstjerne, så fladstjerne, og så skovbund.

Ludvig Holberg

Figurer og personer i Ludvig Holbergs komedier og skuespil har givet navn til en række veje navnlig i nærheden af Grundtvigs Kirke (”På Bjerget”). Det drejer sig om:

Henriksvej (1923); tjenerfiguren, Jeppes Alle (1923); Jeppe på Bjerget, Magdelonevej (1923), Oldfuxvej (1923) og Pernillevej (1923); den kvikke tjenestepige; På Bjerget (1924); nævnes bør også Holbergskolen (1952).

Nordsjællandske stedbetegnelser

En række vejnavne kan henføres til forskellige lokaliteter i Nordsjælland. Det drejer sig om: Børskovvej (1939), Danstrupvej (1920), Egebækvej (1920), Fruebjergvej (1947); navngivet efter en bakke og hellig kilde, Fruebjerg i Gribskov, Gribskovvej (1947), Horserødvej (1920), Keldsøvej (1941); en nu udtømt sø vest for Havreholm, Klosterrisvej (1920); Klosterris Hegn syd for Hornbæk, Mårumvej (1947), Ramløsevej (1947), Rådvadsvej (1924); vandmøllen og fabriksanlægget Rådvad ved Mølleåen, Strødamvej (1937); Strødam er et nordsjællandsk lyststed og naturreservat, Teglstupvej (1920).

Bydelsnavne

Bydelene Emdrup og Bispebjerg har naturligt nok lagt navne til en del veje; Emdrups oprindelse er omtalt andre steder i bogen. Bispebjerg er en nyere udgave af et stednavn fra en markbog fra 1682, hvor egnens højeste punkt er kaldt Bissebjergs Ås. ”Bisse” indgår i mange gamle marknavne og betegner et sted hvor køerne bisser (dvs. græsser). Da man skulle navngive området fandt man det ikke passende i et bykvarter med et sådant landligt navn. Derfor blev det til Bispebjerg. Efter Bispebjerg: Bispebjerg Bakke (1958), Bispebjerg Parkalle (1919), Bispebjerg Torv (1953), Bispebjergvej (1922). Efter Emdrup: Emdrup Engvej (1922), Emdrup Kærvej (1922), Emdrup Mosevej (1922), Emdrup Søpark (1943), Emdrup Torv (1995); efter forslag fra Emdrup Grundejerforening, Emdrup Vænge (1939), Emdrupvej (1901).

Personnavne

C.J. Frandsensvej (1927) – Christian Julius Frandsen var født den 12. februar 1862 i Ringe. Han var grundejer, rentier og politibetjent i Københavns Ordenspoliti, og han boede på den vej som bærer hans navn. Han døde i 1932.

Det syn der mødte Nicoline Werdelin

idealbyen Jensen Klints Plads (1942). P.V. Jensen Klint levede fra 1853 til 1930. Han var arkitekt ved opførelsen af Grundtvigskirken.

Tagensvej (1903). Vejen hed oprindeligt Tagenshusvej. Tagenshus var navnet på et opsynsmandshus ved hjørnet af Rådmandsgade opført i 1631. Det var opkaldt efter opsynsmanden Tage Nielsen der døde i 1710.

Vilhelm Birkedals Vej (1926); efter den grundtvigianske præst (1809-92) – se om vejen i artiklen om 2. Verdenskrig.

Historiske vejnavne

Nogle få vejnavne kan betegnes som historiske vejnavne; det drejer sig om:

Bomhusvej (1929); ved Bomhuset blev der fra indlemmelsen i 1901 til 1915 opkrævet bompenge. Gartnerivej (1929). Her lå Waterstradts specialgartneri (orkideer).

Lundebakken (1928), Lundeborgvej (1922), Lundedalsvej (1922), Lundehusvej (1920); Lundehuset blev oprindeligt opført omkring 1620 som et vagthus ved Emdrup Sø og de to fiskedamme som var anlagt der. Huset havde navn efter den lille lund som i dag kaldes Søholmslund over for Emdrup Sø.

Frederiksborgvej (25. november 1864). Det var oprindeligt en snoet vej der var anlagt af Christian d. 4. Det var landevejen til Hillerød og til Frederiksborg Slot. Den har tidligere været kaldt Nørre Landevej og Bispebjergvej.

Andet (bl.a. erhvervsbetegnelser)

Nogle veje kan ikke henføres til en særlig kategori; det drejer sig om Banebrinken (1939); navnet er naturligvis givet med henvisning til beliggenheden ved jernbanen. Filosofgangen (1948), Filosofvænget (1948), Kantorparken (1940); leder af en stor kirkes kor, Orgelbyggervej (1941), Tonemestervej (1941); tonemester er et forældet ord for komponist, Ved Vigen (1932); navnet er naturligvis givet med henvisning til beliggenheden ud til vigen i Utterslev Mose. Ryparken (1933); der er tale om en større samlet bebyggelse omkring en halv snes ensartede veje der alle bærer navnet Ryparken. Bebyggelsen er opført i 1930’erne. I Hans Scherfigs satiriske bog ”Idealisterne” er den bebyggelse betegnet som idealbyen.