bygget op af intervaller, så forklar hvor store svingninger, der skal være mellem øverste og laveste intensitet. Direkte cueing Den direkte cueing forgår som løbende vejledning under den blok der køres. Her bruges korte sætninger, enkelte ord og lydord for at videregive skift i intensiteterne og koreografien. Benyt nedtællinger til skiftene (4 beat) og den fysiologiske skala til at beskrive fornemmelsen. I den direkte cueing fortælles hele tiden, hvor vi ligger intensitetsmæssigt. Instruktøren sørger for hele tiden at holde deltagerne i den rette intensitet ved at forklare den målsatte subjektive følelse i kroppen. Den fysiologiske intensitetsskala er det bedste værktøj hertil. Husk: ALDRIG et skift i koreografien uden definering af intensiteten. Dette gælder på alle niveauer. Non-verbal og visuel cueing Den visuelle cueing kan benyttes ved både den indledende, den forberedende og den direkte cueing. Her benytter instruktøren sig af kropssprog og ’sign cueing’, tegn med hånden. Det kan for eksempel være for at vise, hvor mange omgange eller takter der er tale om, det kan være tegn for siddende eller stående kørsel, tegn for tempoet og m.m. Man kan også henvise til sin egen køreteknik eller tempo. Derudover betyder selve kropssproget rigtig meget. Hvis instruktøren med sit kropssprog viser en forholdsvis moderat intensitet, når han samtidig dikterer hårdt arbejde til deltagerne, vil det virke misvisende. På de hårdeste intensiteter vælger nogle instruktører at fake deres egen arbejdsindsats for at have overskud til cueing og for at kunne bevare overblikket. Brug kun faking, hvis du virkelig kan fake, og gør det med varsomhed. Faldgruber i cueing Tænk over hvordan du cuer deltagerne. Tal ikke bare for at tale. Der er ingen grund til bare at lade snakken køre i et væk. For megen snak kan virke irriterende og demotiverende på deltagerne. Tal hellere det mindre og lad det være en konstruktiv cueing. Indimellem er det bedst at give deltagerne ’arbejdsro’, somme tider i flere minutter. Det er op til dig at finde den rette balance mellem cueing og arbejdsro.
156