LANDBRUGSSKOLE 100 AAR

En skole og et hjem gennem hundrede år

Gråsten Landbrugsskole 1924-2024

En skole og et hjem gennem hundrede år

Gråsten Landbrugsskole 1924-2024

En skole og et hjem gennem hundrede år. Gråsten landbrugsskole 1924-2024 – Årsskrift for foreningen

Gråsten Elever 2024

Udgivet af foreningen Gråsten Elever.

Denne jubilæumsudgave er blevet til i et samarbejde mellem foreningen, skolen, Historisk Forening for Graasten By og Egn, Kultur i Gråsten, Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland.

Forfatter til den historiske fremstilling: Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland.

Erindringsglimt indsamlet og bearbejdet af: Hanne Næsborg-Andersen, Bodil Gregersen, Annette Christensen og Marianne Lorenzen fra Gråsten Lokalhistoriske Arkiv.

Grafer udarbejdet af Morten Paasch Hansen efter forlæg af Carsten Porskrog Rasmussen

Redaktion af årbogsdel: Bent Nielsen

ISSN 0900-9698

ISBN 978-87-975593-0-7

Layout og tryk

Toptryk Grafisk, Buskmosevej 4, 6300 Gråsten – www.toptryk.dk

For- og bagsidebillede Gråsten Landbrugsskole. GL.

Ved billederne benyttes følgende kreditering: MSJ = Museum Sønderjylland, GL = Gråsten Landbrugsskole, GLA = Gråsten Lokalhistoriske Arkiv.

Copyright: Forlag og forfatter.

Om Elevforeningen:

Elevforeningens formål er at virke som en forbindelse mellem Gråsten Landbrugsskole og tidligere elever og lærere samt at støtte Gråsten Landbrugsskole og dens virksomhed.

Medlemskab koster 125 kr. årligt, som opkræves i december. Man kan tilmelde sig automatisk træk ved Nets.

En skole og et hjem gennem hundrede år

Gråsten Landbrugsskole 1924-2024

Årsskrift for foreningen Gråsten Elever 2024

Forord

Første gang man svinger ind ad indkørslen fra Fiskbækvej til Gråsten Landbrugsskole bliver man benovet over den flotte hovedbygning omkranset af store træer. Mange siger desuden, at i det øjeblik man træder indenfor på skolen, så mærker man en helt særlig atmosfære som nogen beskriver som en ”Gråsten-ånd”. Alle os, som i dag har vores daglige virke på skolen, er meget bevidste om, at vi står på skuldrene af alle dem som var her før os, og som har lagt et kæmpe arbejde i at rejse og drive en skole. Den 2. november 1924 om aftenen kunne man byde velkommen til det allerførste elevhold. Den 1. november 2024, præcis 100 år senere, markerer vi jubilæet med bl.a. udgivelsen af denne bog.

Gennem et helt århundrede har skolen stået som et fyrtårn for landbrugsuddannelse i Danmark og især i det sønderjyske område. Grundlagt i kølvandet på Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, har Gråsten Landbrugsskole været et symbol på den kulturelle og uddannelsesmæssige revitalisering, der fulgte i sporet af denne historiske begivenhed. Genforeningen var ikke blot en politisk og national triumf; den genforenede også Sønderjylland med de danske uddannelsesinstitutioners værdier, herunder landbrugsskolerne og

folkehøjskolerne. Gråsten Landbrugsskole har i denne kontekst ikke alene været en uddannelsesinstitution, men også en kulturel smeltedigel, der har videreført den danske ånd af oplysning og dannelse. Skolens tætte slægtskab med folkehøjskolerne har manifesteret sig i en fælles forankring i det grundtvigske tankegods, hvor livslang læring og menneskelig udvikling går hånd i hånd med faglig dygtiggørelse.

Gennem de seneste 100 år har Gråsten Landbrugsskole været vidne til og medspiller i de store omvæltninger inden for dansk og sønderjysk landbrug. Fra den traditionelle landbrugspraksis til moderne teknologi og bæredygtige metoder har skolen været en del af udviklingen og en formidler af ny viden og innovation. Vi stiller derfor spørgsmålet: Hvordan har Gråsten Landbrugsskole præget udviklingen i dansk og sønderjysk landbrug? Har skolen været med til at forme de landmænd, der i dag står i front for et erhverv, der er under konstant forandring?

Denne bog er et forsøg på at besvare disse spørgsmål og samtidig hylde de mange elever, lærere og ansatte, der gennem tiden har været en del af Gråsten Landbrugsskoles stolte historie. Vi håber, at læserne vil finde inspiration og indsigt i det store historiske arbejde som Carsten Por-

skrog Rasmussen formidler i bogen, men også i de mange fortællinger, som bogen indeholder. Måske endda reflektere over skolens rolle i en bredere samfundsmæssig kontekst.

Denne bog er blevet til i et samarbejde mellem Gråsten Landbrugsskole, Carsten Porskrog Rasmussen historiker, adjungeret professor og inspektør i Museum Sønderjylland, elevforeningen Gråsten Elever v/Henning Jakobsen, Historisk Samfund for Als og Sundeved v/Frede Tychsen, Historisk Forening for Graasten By og Egn v/Bodil Gregersen og Kultur i Gråsten v/Hanne

Næsborg Andersen. Derudover har forhenværende forstander Peder Damgaard, lærer Bent Nielsen og skolens event koordinator Morten P. Hansen deltaget i arbejdsgruppen.

Vi vil gerne takke Landbrugets Kulturfond for økonomisk støtte til udgivelsen af denne bog. Velkommen til en rejse gennem 100 års landbrugsuddannelse, kultur og samfundsmæssige udvikling. God fornøjelse med bogen ”Gråsten Landbrugsskole – en skole og et hjem gennem 100 år”.

Gråsten Landbrugsskole er barn af Genforeningen. Etableringen af skolen indgik i den omfattende tilpasning af Sønderjylland til danske modeller, og netop når det gjaldt landmandsuddannelser, var der i 1920 stor forskel på forholdene nord og syd for Kongeåen. I Danmark var landbrugsskolerne en del af de frie skolers familie sammen med højskoler og efterskoler, mens der i Tyskland var opstået offentlige landbrugsskoler efter samme model som andre erhvervsskoler.

Da Genforeningen kom, afviklede myndighederne de tyske landbrugsskoler. I stedet var brede kredse enige om, at landsdelen skulle have en landbrugsskole efter dansk mønster. I begyndelsen var der flere forskellige bud på, hvor en skole skulle ligge, og hvordan den skulle indrettes, men alle andre blev overhalet af forslaget om en klassisk dansk landbrugsskole ved Gråsten.

Landbrugets udvikling nord og syd for Kongeåen før 1920

I mange hundrede år blev det meste af Danmarks og Sønderjyllands jord drevet af bondegårde, som var store nok til at kunne forsørge en familie og skabe et vist overskud, men ikke større end at familien kunne drive dem alene eller med hjælp af få tjenestefolk, der boede og levede

Forhistorien og stiftelsen

som en del af samme husholdning som familien selv. I det gamle hertugdømme Slesvig var der stordrift i dele af marsken i sydvest og på godserne i sydøst, men i den nordlige del, som blev dansk i 1920, var bondelandbruget endnu mere dominerende end nord for Kongeåen.

Før 1864 havde bønder i Slesvig været vant til, at deres landsdel var noget andet end Kongeriget Danmark, med andre love, anden forvaltning og et andet skattesystem. Der havde også været en markant forskel på bøndernes stilling. I århundreder havde næsten alle bønderne i det nordlige Slesvig – det nuværende danske Sønderjylland - haft arveret til gårdene og været fri for hoveri, mens de fleste kongerigske bønder havde været fæstebønder og underlagt en godsejer. Bønderne i Nordslesvig havde haft andel i lokalforvaltningen og større frihed til at handle end standsfællerne mod nord. Resultatet var, at de sidst i 1700-tallet var mere velstillede, bedre uddannede og mere selvbevidste end bønder nord for Kongeåen.

Gradvis var de sønderjyske bønders forspring svundet ind. I slutningen af 1700-tallet var jorderne blevet udskiftet både nord og syd for Kongeåen, men man var gået mere radikalt til værks i Kongeriget, hvor godsejerne havde bestemt, end

Andelsmejerierne var en vigtig del af moderniseringen af det sønderjyske landbrug sidst i 1800-tallet. Det første sønderjyske andelsmejeri blev stiftet i 1884. Billedet viser mejeriet i Skodborg, der blev oprettet i 1896. Foran mejeriet ses to af de vogne, der kørte mælk til mejeriet og skummetmælk tilbage. Til venstre mejeristen i hvidt. MSJ.

i Slesvig, hvor bønderne selv var taget med på råd. I Kongeriget fik de fleste bønder det meste af jorden i ét stykke, mens de sønderjyske bønder som regel fik deres fordelt på flere. Samtidig var bønderne nord for Kongeåen gradvis frigjort fra godserne, og da man nåede til 1864, var forskellen mellem sønderjyske og danske bønders velstand og stilling i samfundet skrumpet gevaldigt ind. Endnu var der i Slesvig en følelse af at være foran, men der var mindre og mindre dækning for den.1

Efter krigen i 1864 blev Slesvigs og Danmarks historie skilt ad. Hertugdømmet Slesvig blev af-

stået til to tyske stormagter, og fra 1867 blev det en del af Preussen og fra 1871 af det nye tyske kejserrige. Over det næste halve århundrede forandrede dansk landbrug sig afgørende og fik sin mest udprægede storhedstid. Allerede de forrige par generationer havde taget mere jord under plov, og nye kornsorter, redskaber og dyrkningsmetoder havde øget udbytterne. Den udvikling fortsatte, og samtidig gennemførtes en omstilling til intensiv animalsk produktion, hvor dansk landbrug blev specialiseret i at producere smør og flæsk til det engelske marked.

Andelsbevægelsen blev et afgørende forbindelsesled mellem Danmarks bondegårde og det udenlandske marked. Mejerier og slagterier samlede landmændenes produkter og lavede mælken til smør og grisene til baconsider. Derefter sørgede de også for at afsætte produkterne, så landmanden alene skulle koncentrere sig om at producere dem. Også meget af korn- og foderstofhandelen rykkede over i andelsselskaber. Landmændene behøvede derfor ikke bruge mange kræfter på at undersøge priser og handelsmuligheder. I stedet begyndte almindelige bønder at arbejde systematisk på at forbedre deres bedrifter. Produktiviteten steg så meget, at dansk landbrug ved indgangen til Første Verdenskrig var Europas mest produktive, men produktionen var steget endnu mere end produktiviteten pr. person, så landbruget beskæftigede flere end nogensinde. Fra 1899 havde man i Danmark desuden aktivt fremmet udstykninger af nye

husmandsbrug, så også antallet af selvstændige landmænd steg.

Udviklingen i Sønderjylland eller Nordslesvig gik overordnet set i samme retning, bare knap så stærkt. Før 1880 havde Sønderjylland været et forbillede for Kongeriget med hensyn til malkekvæg. Sådan blev det ikke ved med at være, men man var nogenlunde på højde med Danmark, og Sønderjylland blev lige så godt dækket med andelsmejerier. På andre felter var forskellen større. Sønderjyderne omstillede sig i mindre grad til svin og holdt omvendt mere fat ved studene, og hverken kvæg eller svin blev slagtet lokalt på andelsslagterier, men sendt sydpå med tog og slagtet i tyske storbyer. Andelsbevægelsen nåede ikke meget længere end til mejerierne, og udstykning af husmandsbrug forekom næsten ikke.

Forskellen skyldtes markedsforholdene.

Dansk landbrug måtte omstille sig til de nicher, man erobrede på det engelske marked. Sønderjysk landbrug leverede derimod til det store tyske hjemmemarked, som blev beskyttet med toldmure, da konkurrencen fra lande som Rusland, USA, Australien og Argentina blev for stærk. På det marked kunne det stadig betale sig at levere stude, og det kunne betale sig at producere fede svin og sælge dem til opkøbere, som sendte dem med jernbane sydpå. Økonomisk gav det sønderjyske bønder mindst lige så gode kår som de danske.2

Alligevel skete der noget med synet på dansk landbrug i Sønderjylland mellem 1864 og Første

Verdenskrig. De fleste bønder i Nordslesvig sluttede op om den danske bevægelse, der kæmpede for, at landsdelen skulle blive del af Danmark en gang. Valget bundede i sprog og identitet, men dansk landbrugs succes gjorde det lettere at fastholde loyaliteten til Danmark i det lange løb. Danske ledere fremhævede det moderne danske landbrug som et forbillede og forsikrede de sønderjyske bønder om, at det ville være mindst lige så godt at være en del af dansk landbrug som af tysk. Selvom økonomiske hensyn stadig ikke var afgørende for drømmen om at komme til Danmark, var de heller ingen hindring. I den blanding af økonomi og kultur spillede de danske landbrugsskoler en vigtig rolle. De var nemlig ikke bare formidlere af moderne landbrugsviden, men blev også regnet som en del af det folkelige Danmark, som den danske bevægelse havde som forbillede. Mange sønderjyske bønder havde selv oplevet det som unge og var som regel kommet begejstrede hjem. Det er med til at forklare, at det var så vigtigt at få sin egen danske landbrugsskole, da muligheden bød sig efter Genforeningen.

Landbrugsuddannelserne i Danmark

Landbruget er et meget gammelt erhverv, men sammenlignet med andre har det en forholdsvis kort tradition for uddannelse. Vi skal ikke meget mere end et par hundrede år tilbage, før der hverken var teoretiske uddannelser som i de akademiske fag eller en lærlingeuddannelse med sven-

destykke som for håndværkerne. Oplæringen var praktisk og uformel. Det forhindrede ikke, at man kunne tage nye afgrøder ind eller gøre ting på nye måder, men man prøvede sig frem og lærte af hinanden.

I løbet af 1700-tallet blev denne erfaringsbaserede tilgang anfægtet af embedsmænd, politikere og moderne storlandmænd. De ivrede for systematisk brug af nye ideer og erfaringer andre steder fra, som blev beskrevet i bøger, hæfter og aviser. Gradvis bredte en egentlig naturvidenskabelig og forsøgsbaseret tilgang sig. Et forbillede var den tyske forsker Albrecht Thaer, der først beskrev engelske erfaringer, men derfra udviklede nye teorier og skabte en kombineret skole og forsøgsgård.

I Danmark forsøgte man sig i samme retning allerede i 1799. Det classenske Fideikommis – en rig fond – åbnede en ”agerbrugsskole” på herregården Næsgaard på Falster. Ambitionerne var store, for uddannelsen skulle vare hele fire år og være overvejende teoretisk. Det var der stort set ingen, som var klar til, og skolen måtte lukke, da den næsten ingen elever fik. Over de følgende år holdt fideikommiset nogle mindre landbrugskurser i København, ikke mindst for kommende præster, der ikke bare skulle prædike, men også drive præstegårde. Omkring 1855 kom der et landbrugskursus på Polyteknisk Læreanstalt, og i 1858 åbnede Landbohøjskolen. Med den havde Danmark fået en akademisk landbrugsuddan-

nelse på naturvidenskabeligt grundlag. Den blev suppleret af statslige forsøgsgårde. Med Landbohøjskolen og forsøgsgårdene tog den danske stat ansvar for at udvikle ny, naturvidenskabelig viden til brug i landbruget, men hvis det skulle batte noget, skulle det bredes ud til de hundredtusind bondegårde. Landboforeninger med statsstøttede konsulenter blev én vej, men mange mente stadig, at et afgørende middel ville være at give bønderne en egentlig uddannelse.

Siden 1837 var der ganske vist skudt skoler op rundt om i landet, som i højere grad søgte at uddanne praktikere end Landbohøjskolen. Den mest levedygtige var Næsgaard, der genopstod i 1849. Her var kurset skåret ned til to år. Det var dog stadig væsentligt over, hvad de fleste bønder mente at have råd til og behov for. Næsgaard og et par andre landbrugsskoler fra årene midt i 1800-tallet var udgået af det store landbrug, og de blev snarere forvalterskoler end bondeskoler. Så ramte højskolerne bedre bøndernes behov. Deres hovedanliggende var at give bønderbørn et kulturelt og åndeligt løft, så de kunne få en bredere horisont og stærkere selvbevidsthed og blive myndige borgere, men fra begyndelsen blev det suppleret med fag, som også havde praktisk nytte. Allerede da den første folkehøjskole åbnede i Rødding i 1844, omfattede undervisningen både kulturfag og landbrugsfag, og adskillige af de højskoler, der blev oprettet de kommende år, havde ligeledes landbrugsfag på skemaet. Højskolernes kursus varede normalt en vinter. Det

var begrænset, hvor meget naturvidenskab og landbrugsviden, man kunne formidle i løbet af den tid, når eleverne samtidig fik timer i religion, litteratur og historie, men et løft var det, og det var tydeligt, at det vakte interesse. Mange bondesønner tørstede efter viden, både om det åndelige og det jordnære.

I 1867 søgte Jørgen Carl la Cour at forene det folkelige og det landbrugsfaglige med en ny høj- og landbrugsskole i Lyngby nord for København. La Cour var selv agronom, men han var også grundtvigianer og højskolemand. Hans skole skulle omfatte både en almindelig højskoleafdeling og en landbrugsskoleafdeling. Tanken var, at eleverne skulle komme to vintre og tage landbrugskurset den anden vinter. Ideen blev overtaget af Tune Højskole vest for København, som i 1871 omdannede sig til kombineret højog landbrugsskole. Ladelund i Sydjylland fra 1879, Dalum på Fyn fra 1886 og Malling nær Aarhus fra 1889 var derimod fra begyndelsen specialiserede landbrugsskoler. Her så man gerne, at eleverne havde været på højskole først, men skolernes egne kurser var koncentreret om det landbrugsfaglige.

Både antallet af skoler og elever voksede de følgende år. Bortset fra Næsgaard så stort set alle landbrugsskoler sig som en del af højskolebevægelsen, selv om de bevægede sig væk fra højskolerne med hensyn til indhold. Da Asmildkloster Landbrugsskole ved Viborg åbnede i 1908, sagde den nye forstander Henrik Hauch direkte, at det

skulle være en ren fagskole, og at det ikke nyttede at blande litteraturhistorie ind i det. Med årene gik landbrugsskolerne alle den vej. Det store flertal af lærerne var uddannet på Landbohøjskolen, og også på den måde herskede den naturvidenskabelige ånd.

Imidlertid var skolerne organiseret på samme måde som højskoler. De var frie skoler, ejet af forstanderen, et aktieselskab eller en fond. De fik tilskud fra staten, men der var ingen eksamen og ingen regler for, hvad undervisningen skulle indeholde. Desuden mindede meget af hverdagen om højskoler. Landbrugsskolerne var kostskoler, hvor man normalt opholdt sig en vinter, og det meste af undervisningen bestod af foredrag. De

Ladelund Landbrugsskole var den første landbrugsskole i Jylland efter forbillede fra Lyngby. Med sin beliggenhed tæt ved Kongeåen blev den også søgt af mange sønderjyder. Postkort fra 1917. Historisk Arkiv for Brørup og Omegn.

handlede mest om fag som kemi, jordbundslære og kvægfodring, men det blev suppleret med fællessang, gymnastik og lejlighedsvise foredrag om historie og samfund. Landbrugsskolerne havde på den måde fagskolens indhold, men højskolens form.

En vinters kostskoleophold passede ind i landbrugets rytme, hvor karlene var fæstet for et halvt år ad gangen. Gårdene kunne bedre undvære folk om vinteren, og vinterlønnen var lavere end sommerlønnen, så karlen mistede ikke alt for meget i indtægt. Sidst i 1800-tallet stod man desuden midt i en forfatningskamp mellem bondepartiet Venstre og regeringspartiet Højre, der søgte at holde bønderne uden for indflydelse. Det skærpede bøndernes ønske om at organisere sig på måder, de selv var herre over – i andelsbevægelsen, i landboforeningerne, i foredragsforeninger og altså i frie skoler.

Ønsket om en landbrugsuddannelse, som man selv styrede, blev grebet af andre end den grundtvigsk inspirerede gårdmandsbevægelse knyttet til partiet Venstre. Indre Mission oprettede sin egen landbrugsskole i Haslev, ikke fordi indremissionske landmænds køer skulle fodres på en særlig måde, men for at sikre, at de unge kom på en skole med den rette ånd. I begyndelsen af 1900-tallet blev der også oprettet tre særlige husmandsskoler. Der var visse forskelle på at drive gård og husmandsbrug, men husmandsbevægelsen ville først og fremmest være herre i eget hus. På husmandsskolerne var husmands-

sønnerne ikke fattige naboer til de toneangivende gårdmandsbørn, men blandt ligemænd.3

Det er næppe muligt at måle landbrugsskolernes effekt på moderniseringen af det danske landbrug. Meget af omstillingen var godt i gang, før landbrugsskolerne for alvor blev udbredt, og endnu før Første Verdenskrig var det kun et mindretal af de nye landmænd, som havde været på landbrugsskole. Skolerne blev dog endnu et hjul i det store maskineri af landboforeninger, blade og andelsbevægelse, som sørgede for, at ny viden nåede ud til det brede landbrug. Blandt bønder og husmænd var der en stigende tiltro til, at det var et vigtigt hjul. Og op mod 1920 mente mange dansksindede sønderjyske bønder, at der manglede sådan et hjul i Sønderjylland.

Sønderjylland og

landbrugsundervisning før 1920

Før 1864 havde den slesvigske udvikling fulgt samme dobbelte spor som den danske. En ren landbrugsskole med indhold og ambitioner som Næsgaard havde eksisteret i ganske få år i 1840’erne i Rendsborg. En anden åbnede i Ørsbjerg i Angel i 1845 og flyttede til Kappel i 1868. På den anden side fandtes dels højskolen i Rødding, dels i årene 1863-89 en lille skole på gården Ågård ved Flensborg. Den var organiseret som højskole, men rent landbrugsfaglig, selvom lærerne ikke selv havde nogen egentlig landbrugsuddannelse. Rødding og Ågård var begge dansksindede og måtte begge lukke, da myndig-

hederne strammede grebet om danske skoler. Fra 1888 til 1898 var skolen i Kappel den eneste landbrugsfaglige skole i hele det gamle Slesvig.

Det skyldes ikke, at Tyskland var ligeglad med at udvikle og udbrede ny viden. Tvært imod var Tyskland førende med både teknisk-naturvidenskabelig forskning og tekniske uddannelser, og det kunne også mærkes inden for landbrug. Der kom landbrugsforskning og højere landbrugsuddannelser, og ligesom i Danmark støttede staten udbredelse af viden gennem landboforeninger. I 1896 blev der oprettet et landbrugskammer for provinsen Slesvig-Holsten, der skulle fungere som en halvstatslig paraplyorganisation for landboforeningerne og støtte dem med forsøgsog konsulentvirksomhed. Alt det var nyttigt, men set med dansksindede øjne var bindingen til den tyske stat betænkelig, og det blev værre, da landbrugskammeret førte en tysk-national linje. De fleste dansksindede landboforeninger holdt sig derfor udenfor.

Det blev en udfordring, da megen ny viden spredtes via landbrugskammerets system. Udfordringen truede med at blive værre, da landbrugskammeret også kom til at stå bag egentlige landbrugsskoler sammen med lokale myndigheder. I 1898 åbnede en ny landbrugsskole i Aabenraa, og siden fulgte skoler i Haderslev, Toftlund og Tønder. De tre sidste nåede at få flotte nye bygninger lige før Første Verdenskrig, men ikke at fungere ret længe. Skolerne var vinterskoler ligesom de danske landbrugsskoler, men

ikke kostskoler. Alligevel fik i hvert fald skolen i Aabenraa en del tilslutning og kom op på 40-50 elever hver vinter. De andre skoler fik kun et kort liv, men repræsenterede naturligvis en udvidelse af den samlede elevkreds. Myndighederne så dog gerne, at endnu flere kom på landbrugsskole, og i 1913 kom der en lov, der gav amter og kommuner mulighed for at gøre undervisningen obligatorisk for unge fra landbruget. Første Verdenskrig gjorde dog, at det ingen reel betydning fik, for med krigsudbruddet blev de unge mænd sendt til fronten og skolerne lukket.4

I 1898 åbnede de tyske myndigheder en landbrugsskole i Aabenraa. Her ses lærerne med hat og eleverne med en slags studenterhuer kort før Første Verdenskrig. I forgrunden modeller af dyr, selvom eleverne nok godt kendte hest og ko fra hinanden. MSJ.

Loven om obligatorisk landbrugsundervisning fulgte principper, der i forvejen gjaldt for håndværksfag, men havde muligvis også nationale motiver, for myndighederne vidste udmærket, at en stor del af den sønderjyske bondebefolkning så vidt muligt vendte det tyske system ryggen. Efter at næsten al undervisning på dansk var forbudt i Tyskland, søgte en strøm af unge sønderjyder til de frie danske skoler. Hovedparten gik til høj- og efterskoler, men næsten 1.000 unge sønderjyder valgte landbrugsskolerne, og de fik på den måde ikke bare en landmandsuddannelse, men en direkte oplevelse af, at det kunne ske inden for den danske model med frie skoler.5

Der kom ganske vist et tilbud i Sønderjylland, som lignede den danske form. I 1905 åbnede en tysk højskole i Tinglev, som underviste både i højskole- og landbrugsfag, og lidt senere fulgte en skole i Nordborg. De havde direkte forbillede i de frie danske skoler og skulle konkurrere med dem.6 Over for de dansksindede virkede det stort set ikke. En vigtig del af de frie skolers appel var, at de var en bestemt befolkningsgruppes ”egne” skoler, og det var de tysksindede højskoler på ingen måde for dansksindede sønderjyske bønder.

Omstilling fra Tyskland til Danmark

I 1914 begyndte Første Verdenskrig, og som del af Tyskland blev Sønderjylland del i krigen. De unge måtte til fronten, landbrugsskoler og højskoler lukkede, og spørgsmålet om uddannelse

af landmænd gled i baggrunden. Men i 1918 tabte Tyskland krigen, og det banede vejen for to folkeafstemninger i 1920. Resultatet var, at Nordslesvig blev en del af Danmark og blev til det danske Sønderjylland. Det jublede de dansksindede over i sommeren 1920, men mange var bevidste om, at der også var store opgaver forude. At omstille Sønderjylland fra at være en del af Tyskland til en del af Danmark krævede langt mere end udskiftning af flag, uniformer og sprog.

Grundlæggende ønskede både danske politikere og de fleste danske sønderjyder, at landsdelen skulle indrettes ligesom resten af Danmark. Det kom både skoler og landbrug til at mærke. Kommuneskoler, gymnasier og seminarier kom til at følge dansk lov og danske læseplaner og undervise på dansk. Der blev taget hensyn til det tyske mindretal med særlige tyske skoler eller skoleafdelinger, og man kunne vælge at få tysk som ekstra fag, men ellers blev skolen lige så dansk som alle andre steder. Det var en del af den politisk styrede genforening.7

Også landbruget måtte omstilles. Danmark ønskede en klar grænse, herunder også en toldgrænse. Det afskar meget af det marked, man havde været vant til, så sønderjyderne måtte nu producere smør og flæsk til England fremfor stude og fede svin til tyske storbyer. For at leve op til det skulle mere jord under plov, der skulle bygges eller indrettes nye svinestalde, og sædskifte og fodring måtte tilpasses. De sønderjyske andelsmejerier kunne producere videre, men skulle

knyttes til nye eksportnetværk. Værre var det på kødsiden. I Danmark samlede man svinene fra et nærområde og slagtede dem på andelsslagterier. Etablering af slagterier var en kæmpeopgave, men reelt uundgåelig, hvis Sønderjylland skulle med i eksporten til England, og landsdelen blev med stor konsekvens dækket. Aabenraa kom først med et andelsslagteri i 1922, og derefter fulgte Sønderborg 1923 og Gråsten og Vojens 1924. Haderslev og Skærbæk fik slagterier ved samme tid, men etableret af et privat selskab.8

Man skulle synes, at sådanne opgaver stillede rigeligt med krav til aktive sønderjyders tid, pengepung og energi. Alligevel kastede mange sig ud i projekter, som ikke var strengt nødvendige, men blev set som en kulturel genforening. Her indtog de frie skoler en markant plads. Allerede i 1919 kom der en dansk efterskole i Agerskov, i 1920 fulgte én i Rens, og endnu flere kom de følgende år. Højskoler blev Sønderjylland også hurtigt dækket med. Indre Mission og KFUM & K gik allerede i 1919 i gang med at etablere en højskole i Hoptrup. Den traditionsrige Rødding Højskole blev genetableret i 1920. Samme år stod lokale kræfter bag Danebod Højskole på Als, og året efter stiftede Aage Møller Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord.9

For erhvervsskolerne blev Genforeningen en skillevej. Før Første Verdenskrig havde der været hel- og halvoffentlige skoler både for håndværksfagene, handelen og landbruget. Ved Genforeningen blev handels- og håndværkerun-

dervisningen omorganiseret i tekniske skoler og handelsskoler, som var noget anderledes end de tyske forgængere, men dog kunne siges at repræsentere en fortsættelse af traditionen. De var båret af det lokale erhvervsliv i samarbejde med det offentlige.10 På landbrugsskoleområdet tænkte ingen på at videreføre de tyske skoler, for de passede ikke ind i den danske tradition. De fire landbrugsskoler fra tysk tid forblev lukkede, og de fine nye bygninger i Tønder, Toftlund og Haderslev fandt anden anvendelse. Spørgsmålet om landbrugsskoler gled fra offentlig styring til privat initiativ og dermed fra et slægtskab med

I 1913 opførtes denne bygning til den nye landbrugsskole i Tønder. Den er tegnet af den lokale arkitekt Lauritz Thaysen i såkaldt hjemstavnsstil. Skolen fik kun et kort liv, og efter 1920 blev bygningen i stedet hjemsted for Hedeselskabets sønderjyske afdeling. MSJ.

Hans Hansen (1880-1957) var bondesøn fra Rinkenæs og uddannet på Tune Landbrugsskole og Landbohøjskolen. I 1905 blev han konsulent for Fælleslandboforeningen for Nordslesvig. Han drømte tidligt om en landbrugsskole i Gråsten og blev siden medforstander. Maleri af Agnes Smidt. GL.

de andre erhvervsskoler over i de frie skolers familie, ganske som nord for Kongeåen.

Forskellige landbrugsskoletanker

Når staten lænede sig tilbage, var det dels af respekt for den danske landbrugsskoletradition, dels fordi det ikke var bydende nødvendigt med en landbrugsskole i Sønderjylland. I Danmark var det endnu i 1920’erne under hver tredje nye gård- eller husmand, som havde været på landbrugs- eller husmandsskole, og når skolerne var kostskoler, var det i princippet ikke så afgørende, hvor de lå.11 De sønderjyske unge kunne have fortsat med at søge mod Ladelund, Dalum eller andre landbrugsskoler i det ”gamle land”, som mange i forvejen var godt kendt med.

Mange sønderjyder var dog stærke tilhængere af, at landsdelen fik sin egen landbrugsskole.

Når der alligevel kom til at gå mere end fire år, var det først og fremmest, fordi forskellige ideer konkurrerede med hinanden. Hans Hansen, der i en årrække havde været landbrugskonsulent for den dansksindede Fælleslandboforeningen for Nordslesvig, havde allerede før verdenskrigen drømt om en dansk landbrugsskole ved Gråsten. Han havde skævet til Gråsten Slot med dets to store avlsgårde, Gråsten og Fiskbæk, som tilhørte hertugen af Augustenborg. Tænk hvis der kunne komme dansk landbrugsskole der! Dengang havde det være en fjern drøm, men af Versaillesfreden fremgik, at hertugen var tvunget til at sælge slotte og godser til den danske stat, hvis

Sønderjylland blev dansk. Dermed var chancen der måske for at realisere drømmen. Hans Hansen valgte imidlertid at stile højere end efter en almindelig landbrugsskole. På dette tidspunkt var der behov for at udvide Landbohøjskolen på Frederiksberg, og Hans Hansen foreslog, at man enten flyttede hele skolen eller en del af den til Gråsten! Han fremlagde forslaget på de jyske landboforeningers årlige delegeretmøde i oktober 1920, der gav det en vis opbakning. Landbohøjskolens ledelse var dog helt uinteresseret, og Rigsdagen bevilgede i stedet penge til en udbygning på Frederiksberg. Forslaget om at flytte Landbohøjskolen handlede ikke om at sikre uddannelsesmuligheder for sønderjyske landmænd, men om at give den genforenede landsdel en national institution med høj prestige som et udtryk for, at Danmark ikke bare satsede lige så meget på Sønderjylland som på andre provinser, men mere. Det havde ingen gang på jorden. Trods al velvilje for Sønderjylland var de færreste danske politikere villige til at give landsdelen nationale nøgleinstitutioner.

Et forslag om en landbrugsskole på Krusågård handlede heller ikke ret meget om at opfylde et behov for sønderjysk landbrug. Bag det stod kredse fra den danske nationale højrefløj, som stadig drømte om et Danmark til Ejderen. Næsten alle idémændene kom fra Kongeriget, en enkelt fra Sydslesvig, men kun ganske få fra det genforenede Sønderjylland. De ville have en skole lige ved grænsen som et symbol på, at

man stadig fra dansk side skuede mod syd. Skolen skulle indrettes med forbillede i Næsgaard, selvom det ikke var indlysende at stifte en skole, der var indrettet på det store landbrugs behov, i Sønderjylland, hvor der stort set kun var bønder. Forklaringen er uden tvivl, at de meget konservative initiativtagere rent politisk havde mere tillid til det godsejerstyrede Næsgaard end de andre landbrugsskoler, der politisk var knyttet til Venstre og De Radikale.

Langt mere i pagt med det almindelige sønderjyske landbrug og den danske bevægelse i landsdelen var et tredje forslag, som kom fra dansksindede bønder på Als og Sundeved. Allerede i 1919 dannede lokale kredse en komité, der skulle søge at få oprettet en landbrugsskole i Sønderborg Amt. Som hjemsted pegede man på Augustenborg, for her stod staten til at overtage slottet fra hertugen og Augustenborg Hovedgård fra den tyske stat. Det er ikke tilfældigt, at alsingerne ligesom Hans Hansen kastede deres blik på slotte og herregårde, knyttet til hertugen af Augustenborg. Rent praktisk var der plads til skole i de store bygninger og til et stort skolelandbrug på de herregårde, der lå ved siden af, men hertil kommer den symbolske betydning. Nogle år forinden var det meste af den store herregård Store Restrup nær Ålborg blevet udstykket og resten gjort til en husmandsskole. Det blev set som det lille landbrugs og den jævne befolknings triumf over herremændene. I Sønderjylland fyldte herremænd ikke så meget, men

man havde dog haft hertugen af Augustenborg, og han repræsenterede også det tyske. At lade nogle af hans slotte og godser blive dansk landbrugsskole ville være dansksindede bønders sejr over en tysksindet godsejer.

Kredsen på Als dannede en bestyrelse med gårdejer Peter Kaad i Vollerup som formand og yderligere tre landmænd fra Als og én fra Sundeved som medlemmer. Den kom godt fra start. Hurtigt samlede man tilsagn om bidrag til en ny skole på 204.000 kroner. Det er et imponerende beløb, for groft taget svarede 1.000 kroner til en hektar jord. Desværre ved vi ikke, hvem det var, som lovede så meget, men alt taler for, at det overvejende var bønder på Als og Sundeved. Initiativtagerne kontaktede forstanderen og en lærer på landbrugsskolen i Korinth på Sydfyn, som erklærede sig parat til at rykke til Augustenborg med hele deres skole. Dermed havde man sikret både finansiering og faglig ledelse. Derpå henvendte kredsen sig til regeringen for at få dens opbakning til at sælge Augustenborg Slot og Hovedgård til formålet. Svaret var velvilligt, men dog med den betingelse, at de nye sønderjyske rigsdagsmænd skulle bakke op. Den betingelse lød tilforladelig, men skulle vise sig umulig at opfylde.

Gråsten vinder kapløbet Umiddelbart var initiativet fra Sønderborgegnen stærkt i pagt med både dansk-sønderjysk ånd og den danske landbrugsskoletradition. Det skulle dog vise sig at have én svaghed. Det var ud-

Mads Gram (1876-1952)

havde som ung været på Tune Landbrugsskole. I 1905 blev han gårdejer i Københoved, men han var også aktiv i politik og foreningsarbejde, og han kom til at stå i spidsen for arbejdet med at få oprettet Gråsten Landbrugsskole. Maleri af Agnes Smidt. GL.

præget lokalt. Målet var, at skolen skulle ligge i Sønderborg Amt, og det havde man sikret stærk lokal opbakning til. Kredsen havde til gengæld ikke sikret sig støtte fra resten af Sønderjylland. Det blev fatalt.

Efterhånden som tanken om at flytte Landbohøjskolen til Gråsten fortonede sig, samlede markante kræfter i Sønderjylland sig om Hans Hansens gamle tanke om at etablere en landbrugsskole på stedet. Hvem der tog initiativet, er uklart, men i foråret 1921 dannedes et udvalg, der ville arbejde for en landbrugsskole i Gråsten. Det bestod af fem gårdejere: Mads Gram, Københoved, Jørgen Gram, Gabøl, Jens Hørlück, Skodborg, Carsten Gregersen, Frøslev og Jørgen Mathiesen, Græshøj ved Avnbøl. Mads og Jørgen Gram og Jens Hørlück kom alle fra Haderslev Amt, de havde alle været centrale skikkelser i det danske landboforeningsarbejde før 1920, og de havde stadig centrale poster efter Genforeningen. Mads Gram var endda kommet i folketinget som repræsentant for Venstre. Carsten Gregersen var en markant skikkelse i området nær grænsen, og Jørgen Mathiesen repræsenterede Gråsten-egnen. Kredsen rakte desuden henover det, der havde skabt mest splid i Sønderjylland de sidste år, idet den både talte tilhængere af grænsen ved Kruså og folk, der ville have haft Flensborg med til Danmark. På den måde dækkede udvalget både geografisk og holdningsmæssigt en stor del af det dansksinde-

de Sønderjylland, og medlemmerne havde stærke forbindelser. Mads Gram blev formand. Man kan godt undre sig over, at disse stærke kræfter ikke bare kunne bakke op om initiativet fra Sønderborg-egnen, men absolut ville have skolen et andet sted. Mads Gram har forklaret det, med, at skolen ”ikke burde ligge tilbagetrukket på Als blandt lutter fremskredne landmænd på den fede alsiske muld”. Gråsten var bedre: ”Her var den lettere tilgængelig for hele landsdelen, den fik føling med de egne mod vest, der endnu ikke helt var på højde med tiden, og den kom til at ligge med det mere fremskredne landbrug på Als og Sundeved i ryggen”. Mads Gram havde ret i, at Als og Sundeved var den del af Sønderjylland, hvor landbruget i forvejen var mest på højde og linje med Danmark, og Gråsten lå også trafikmæssigt lidt mere centralt end Augustenborg, men så stor var forskellen heller ikke, og mulden var også fed ved Gråsten. Hvis hensynet til central beliggenhed og åbning mod vest virkelig havde været afgørende, burde skolen have ligget længere vestpå. Ud over at Hans Hansen havde solgt sin begejstring over Gråsten til de andre, er hovedforklaringen formentlig politisk. Krusåplanerne kom fra kongerigske grænsepolitikere på højrefløjen, Augustenborgplanerne fra lokale folk på egnen. Gråstenudvalget så sig som repræsentanter for det samlede sønderjyske landbrug og ville have skolen båret af det. De ville gerne et godt stykke sydpå i Sønderjylland, skønt formand og to andre bestyrel-

sesmedlemmer var fra den nordlige del af landsdelen, men de ville selv bestemme.

I sommeren 1921 mødtes de to udvalg bag projekterne i hhv. Gråsten og Augustenborg. Mads Gram fik overtalt Augustenborg-udvalget til at opgive sit projekt, hvis han kunne skaffe økonomisk støtte til en skole i Gråsten. Det gik Gråsten-udvalget så i gang med. Det kom til at holde hårdt, skønt man fik opbakning fra både Fælleslandboforeningen for Nordslesvig og de jyske landboforeninger. Den Sønderjyske Fond, som skulle støtte initiativer i landsdelen, lovede 25.000, de jyske landboforeninger 10.000 og de danske landboforeninger 5.000.

Derimod gik det mere trægt med private bidrag, end da Augustenborg-folkene havde været ude i 1919. I mellemtiden havde de sønderjyske landmænd mærket problemerne ved omstillingen, og landbrugspriserne var faldet i 1921, så pengene sad mindre løst og optimismen var mindre. Over et års tid lykkedes det at få ca. 400 personer til at tegne sig for noget over 100.000 i alt. Heraf kom de 44.000 fra Sønderjylland, resten fra Kongeriget. Bevarede tegningslister viser, at de fleste tegnede sig for andele på 100 kroner, nogle for 200, enkelte 500 og meget få mere. Hundrede kroner var hverken en formue eller en bagatel. I 1922 fik en landmand 20 kr. for en tønde korn eller 100 liter mælk, men han betalte kun en karl 4-500 kroner for en sommers arbejde og en daglejer omkring fem kroner pr. dag.12 Hver for sig repræsenterer disse bidrag en reel opbak-

ning til projektet, men samlet rakte det ikke. Ved årsskiftet 1921/22 havde man i alt kun tilsagn på tre fjerdedele af de 200.000 kroner, som blev anset for en nødvendig grundkapital. Løsningen kom i begyndelsen af 1922, hvor Aabenraa Amt lovede at stille 50.000 fra en særlig kapital, der var opsamlet i krigsårene, til rådighed.

I mellemtiden havde repræsentanter for både Gråsten- og Augustenborgudvalgene sammen med en landbrugsskoleforstander og en arkitekt beset slottene i Gråsten og Augustenborg i november 1921. Konklusionen var, at slottene ikke var særligt velegnede til skoler, og at det ville koste ganske mange penge at bygge dem om. Oven i det meddelte skolefolkene fra Korinth, at de ikke kunne vente længere og derfor opsagde løftet om at komme til Augustenborg.

Alt det fik udvalget bag landbrugsskolen i Augustenborg til at give op. På en generalforsamling i Sønderborg i marts 1922 valgte man med alle stemmer mod én at opløse foreningen, selvom en tiendedel af den lovede kapital bag skolen faktisk allerede var indbetalt. Blandt dem, der tog ordet, var der nogen bitterhed over, at man var blevet udmanøvreret, men kredsen måtte erkende, at den havde været oppe mod stærkere kræfter. Nogle af talerne, herunder formanden, opfordrede til at slutte op om skolen i Gråsten, når nu tingene stod, som de gjorde.

Endnu kæmpede tilhængerne af en skole i Kruså videre. I februar havde de bedt om et møde med Gråsten-udvalget, som dog havde

Gråsten Landbrugsskole var oprindelig organiseret som et andelsselskab, hvor bidragyderne fik andele i forhold til deres indskud. Dette andelsbevis er udstedt til urmager

Jens Hollensen i Gråsten og underskrevet af skolens første formand Chr. Petersen. GLA.

svaret med at opfordre Kruså-gruppen til at bakke op om planerne i Gråsten. Kruså-gruppen havde dog tætte forbindelser til Grænseforeningen, som lagde pres på Gråsten-udvalget for at mødes med den anden gruppe. Det skete i København. Mads Gram skriver, at ”forhandlingen var langvarig og til tider også varm”. Det dækker

sikkert over, at den har været både følelsesladet og bitter. Gråsten-udvalget var imidlertid styrket af, at også Peter Kaad nu stod bag planerne, så udvalget kunne hævde at repræsentere næsten hele det sønderjyske landbrug. Når man samtidig havde sikret økonomien, kunne man ufortrødent arbejde videre. Kruså-gruppen gav op. Den 10. juni 1922 stiftedes selskabet ”Gråsten Landbrugsskole” som et andelsselskab på Hotel Gråsten. Mange havde ønsket Mads Gram som formand, men han mente, at han havde for travlt med andre opgaver. Bestyrelsen kom til at bestå af syv medlemmer. Lokalsamfundet omkring Gråsten var repræsenteret af Jørgen Mathiesen fra arbejdsudvalget og gårdejer Chr. Petersen fra Palæet i Gråsten, som blev skolens første formand. Fra det øvrige sønderjyske landbrug valgtes endnu ét af de oprindelige udvalgsmedlemmer Jørgen Gram sammen med gårdejer Jørgen Tychsen fra Frøslev og P.J. Refshauge, som havde været formand for fælleslandboforeningen og nu sad i Folketinget. Forbindelsen til dansk landbrug og dansk faglig ekspertise blev sikret med K. Dorph-Petersen, der var direktør for den statslige frøkontrol, og med dansk landbrugs førstemand, Landbrugsrådets præsident P.P. Pinstrup. Hele bestyrelsen var knyttet til landbruget, men den favnede det lokale, det regionale og det nationale. Initiativtagernes centrale placering i sønderjysk landbrug og deres evne til at knytte disse forbindelser var afgørende for, at

Gråsten Landbrugsskole blev det projekt, som kom i mål.13

Virkeliggørelsen

Den nye bestyrelse kunne så gå i gang med at gøre planerne til virkelighed. Med de to slotte ude af billedet, var det givet, at der skulle bygges nyt, men der skulle også skaffes jord. Stort set alle landbrugsskoler havde et større eller mindre landbrug, og det skulle skolen i Gråsten også have. Her indgik de herregårde, hertugen af Augustenborg havde ejet, i høj grad i overvejelserne. Gråsten Hovedgård blev opgivet, fordi den var bortforpagtet flere år frem, men på den anden herregård, Fiskbæk, udløb forpagtningen i 1924. Den kastede bestyrelsen nu sin opmærksomhed på. Efter forhandlinger med Landbrugsministeriet nåede man frem til, at skolen kunne købe gårdens bygninger og 110 hektar jord, mens resten af den store gård skulle udstykkes til husmandsbrug.

Med det på plads kunne man tage fat på udformningen af den nye skole. I 1923 udskrev bestyrelsen en arkitektkonkurrence. Bestyrelsen modtog fire forslag fra arkitekter i hhv. Flensborg, Aabenraa, Haderslev og Ollerup. Eksperter fra både skole- og arkitektverdenen anbefalede forslaget fra Ollerup. Bestyrelsen endte alligevel med at give opgaven til Peter Gram i Haderslev, som var én af de ledende dansksindede sønderjyske arkitekter – og i øvrigt bror til Jørgen Gram. Også på den måde blev skolen et dansk-sønder-

jysk projekt. Grundstenen blev nedlagt i april 1924. Arbejdet hen over sommeren var plaget af en del forsinkelser, men det lykkedes at få skolen klar til at tage imod elever i november 1924.14

Gråsten Landbrugsskole er en fin repræsentant for den arkitektur, som kaldes Bedre Byggeskik. Principperne bag den er formuleret af danske arkitekter, som søgte at finde frem til en arkitektur, der havde hjemlig rod, repræsenterede både tradition og nutid, og var gedigen uden at være overpyntet. Udgangspunktet fandt man i 1700-tallet, og især i Sønderjylland. Ironisk nok var tyske arkitekter ved samme tid nået frem til stort set samme resultat i deres bestræbelser på at udvikle en særlig regional arkitektur for Slesvig-Holsten.15 Inden for det spænd virker Gråsten Landbrugsskole dog meget dansk. For-

Gråsten Landbrugsskoles hovedfacade mod nord. Skolens hovedfløj var indrettet med køkken og spisesal i kælderen, undervisningslokaler i den høje stueetage og elevværelser i de to øverste etager. Foto af Carl Biehl 1925. MSJ.

Gråsten Landbrugsskole set fra syd. Skolen var et trefløjet anlæg, men noget usædvanligt rakte sidefløjene bagud i forhold til hovedindgangen. Den ene sidefløj rummede bl.a. forstanderboligen og pigeværelserne, den anden gymnastiksalen. Foto af Carl Biehl 1925. GLA.

billedet er danske herregårde fra 1700-tallet, og det er ikke uden ironi, når det også handlede om at lade en folkelig skole knejse på det, der havde været hertugens marker, men gamle bondehuse duede ikke som forbilleder for en stor skolebygning. Bygningen var i tre fløje med plads til både undervisningslokaler, elevværelser og forstanderbolig.

Indvielsen

Allerede ved grundstensnedlæggelsen havde P.J. Refshauge meget præcist sagt, hvad kredsen bag

Gråsten Landbrugsskole ventede af den: ”Jeg vil ønske, at de, som skal lede arbejdet her, må forstå deres opgave, at virke for faglig og folkelig oplysning, således at vor landsdel kan komme på højde med det gamle land.”16

Skolen blev indviet den 2. november 1924. Der var forsamlet 5-600 mennesker, og blandt dem var et elevhold på 62 elever, som samme dag indledte deres skoleophold. Ellers mødte folk fra egnen, hele Sønderjylland og repræsentanter for landbruget og høj- og landbrugsskoler nord for Kongeåen, altså alle de kredse, som havde

sluttet op om projektet. De blev tilhørere til en lang række taler. Ud over velkomst ved formanden havde man planlagt taler fra P.J. Refshauge, amtmand Refslund Thomsen i Aabenraa, fhv. landbrugsminister og landbrugsskoleforstander (og senere statsminister) Th. Madsen-Mygdal og forstander Overgård fra Ladelund Landbrugsskole. Da man derefter fulgte den vanlige skik i dansksindede sønderjyske kredse og gav ordet frit, meldte hele ni talere sig yderligere, heriblandt Mads Gram, forstanderne for højskolerne i Rødding og Rønshoved og repræsentanter fra landbrugsskolerne i Høng og Dalum. Talerne favnede dermed kongerige og Sønderjylland, landbrug og myndigheder, landbrugsskoler og højskoler.

De fleste af hovedtalerne handlede påfaldende lidt om landbrug og naturvidenskab og langt mere om det nationale og folkelige. Refshauge betonede landbrugsskolernes rod i højskolen og ønskede, at skolen måtte blive ”præget af samme idealisme, af den samme vilje til at gøre vort folk dygtigt og lykkeligt, præget af den samme tro på vort folks fremtid og af viljen til at skaffe det en hæderlig plads blandt nationerne”. Skolen skulle have tre mål. Det første mål var, at arbejdet skulle bæres af kærlighed til folk og fædreland. ”Danmark skal stå som overskriften over det alt sammen”. Ved siden at det skulle skolen lære de unge at ”leve i deres gerning, mens den øves” og give dem ”del i den glæde, der ligger i at forstå”. Refslund Thomsen udtrykte det ønske, at

skolen ”samtidig med at åbne den danske landbrugsskoles arsenal af indsigt og erfaring for vor ungdom også må forstå at holde de sønderjyske traditioner i hævd”. Også forstander Overgaard satte især skolen ind i en grænselandssammenhæng og ønskede, at den ”må vise frisind og fordragelighed også i nationale spørgsmål, uden at prisgive noget af sit eget”. Madsen-Mygdal var lidt mere jordnær, når han talte om at meddele kundskab på en måde, så den også fremmede arbejdsglæden. ”Den sande lykke nås kun, når man ret kender arbejdets glæde”.17

På den første skoles nye dag gik elever, lærere og gæster hjem med hovedet fyldt af ord om den nationale og grænselandshistoriske baggrund, skolen var født af. Men én ting er naturligvis store ord ved en højtidelig lejlighed, noget andet den hverdag, der følger.

Herregården Fiskbæk

Gråsten Landbrugsskole er oprettet på hovedparcellen fra den tidligere herregård Fiskbæk.

Gennem 300 år var Fiskbæk en stor herregård regnet som landbrugsejendom, men den har aldrig været bolig for et herskab, da den altid var underordnet andre ejendomme, hvor ejerne boede.

Fiskbæks tilblivelse som herregård skyldes en gren af den mægtige Ahlefeldt-slægt, som ejede det meste af egnen mellem Aabenraa, Padborg og Gråsten i over 300 år. Besiddelsernes oprindelige centrum var borgen og herregården Søgård. Den var i 1535 blevet delt mellem to brødre, der hver fik sin halvdel af hovedbygning, avlsbygninger og marker – og af de 251 fæstegårde, der hørte under herregården. I næsten 150 år var godset delt mellem de to slægtsgrene. I samme periode oprettede begge grene flere og flere store herregårde på egnen. Én af dem var Gråsten, som snart blev en yndet bolig for ejerne og sidst i 1600-tallet overtog funktionen som hovedsæde. De fleste andre store gårde var oprettet for at producere korn og kvæg til salg og dermed skabe en indtægt til ejerne.

Det gælder også Fiskbæk. Her lå der frem til 1608 en landsby, og indtil 1601 var bønderne i Fiskbæk delt dels mellem de to grene af Ahle-

feldterne fra Søgård, dels Hertug Hans den Yngre i Sønderborg, men ved to byttehandler i 1601 og 1606 samlede Gregers Ahlefeldt den Yngre hele landsbyen under sig. Allerede i 1608 nedlagde han 4½ gård og skabte en stor herregård eller avlsgård. Over de næste få år forsvandt også resten af byens bondegårde, og i 1614 var der ikke længere en landsby, men kun en herregård i Fiskbæk. Senere kom der så i stedet en klynge husmandsbrug i skovkanten - Fiskbækskov.

Fiskbæk var en stor gård, og længe var den større end de fleste danske herregårde. Ifølge en beskrivelse fra 1725 omfattede herregården en række kobler, dvs. marker adskilt med levende hegn, med et samlet ager areal på over 400 tønder land eller omkring 230 hektar. Det er over dobbelt så meget som en dansk gennemsnitsherregård ved den tid. Hertil kommer eng- og græspletter, så det samlede areal var omkring 300 hektar.

Som andre herregårde i Slesvig og Holsten blev Fiskbæk fra 1600-tallet og frem drevet med korn og malkekvæg som de altafgørende driftsgrene. Af korn dyrkede man i 1700-tallet især byg og havre, som det var typisk på lerjord, men også en mindre del rug og boghvede, og det samlede kornareal var omkring 250 tønder land. Gården holdt 120 malkekøer. Ved samme tid havde al-

mindelige bondegårde på egnen et kornareal på 15-20 tønder land og 4-5 køer, så Fiskbæk havde en produktion som 15-20 bønder, men mere ensidigt koncentreret om korn og smør.

Herregården kunne tillade sig at have en stor og ret ensidig produktion, fordi den ikke skulle føde på ret mange folk og heste, da det meste af markarbejdet blev udført som hoveri af bønderne på egnen, der leverede både folk, heste og redskaber til arbejdet. I løbet af 1700-tallet blev der dog indgået aftaler mellem de skiftende godseje-

re og bønderne, som begrænsede hoveriet mod, at bønderne betalte en øget leje af deres gårde. I stedet trak gården mere på de efterhånden ret mange husmænd på egnen.

Som landbrug var Fiskbæk en meget stor herregård, men den havde ingen tårne og tinder. De mest anselige bygninger var lade og stalde, for gården var ikke bolig for et herskab, der i stedet holdt til på Gråsten eller Søgård til 1725, derefter Gråsten og Augustenborg. Fiskbæk blev normalt drevet ved en forpagter. Den hovedbygning, der

På dette luftfoto af Sylvest Jensen fra 1940’erne ser man midt i billedet Fiskbæk gård med hovedbygningen fra 1700-tallet og avlsbygninger i typisk tysk stil fra omkring 1900 med høj trempel. I forgrunden landbrugsskolens bygninger, i baggrunden en del af den husmandskoloni, der havde bredt sig på markerne i 1920’erne. Det kongelige Bibliotek.

er på Fiskbæk, er da også bygget som forpagterbolig – et stort og herskabeligt hus sammenlignet med en bondegård, men ikke nogen virkelig herregårdshovedbygning og uden markante arkitektoniske træk.

Ahlefeldternes tid som herrer over Fiskbæk

endte i 1725. Greve Carl Ahlefeldt, som var død i 1722, var landets største godsejer – men også forgældet til op over slottets skorstene. Det enorme godskompleks blev splittet op og solgt på auktion. Hertugen af Augustenborg købte Gråsten Slot med de tre herregårde Gråsten, Fiskbæk og Kiding og tilhørende bøndergods. Han ejede i forvejen en mindre herregård på egnen (Avnbølgård) og endte med at overtage endnu to af de godser, det ahlefeldtske storgods blev splittet op i: Årup og Kelstrup. I de næste 127 år var Fiskbæk en del af ”De gråstenske godser”, som tilhørte hertugerne af Augustenborg. I al den tid var Fiskbæk en stor gård, drevet af skiftende forpagtere. Længe kom en del af arbejdskraften stadig fra bøndernes hoveri, men kort før hertugernes tid foreløbig gik til ende, blev også det sidste hoveri afløst af en pengeafgift.

I 1848 blev hertugen af Augustenborg knyttet til den slesvig-holstenske opstand, og efter Treårskrigen 1848-50 ville den danske regering ikke acceptere, at han vendte tilbage til Sønderjylland. I 1852 blev hertugen tvunget til at sælge sine godser til den danske stat. Herefter blev bønderne selvejere, mens staten gradvis solgte de store gårde til private. Gråsten Slot og herregårdene

Gråsten og Fiskbæk blev i 1862 solgt til en dansk godsejer, Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt. Blot et par år efter mistede Danmark imidlertid Slesvig og Holsten som følge af krigen i 1864. Grev Moltke-Huitfeldt var ikke interesseret i at være godsejer i Tyskland og solgte igen til en mellemmand for en ukendt køber. Det viste sig, at den reelle køber var hertugen af Augustenborg, og fra 1865 til 1920 var Gråsten Slot, de store gårde og et skovdistrikt igen i hertugernes eje.

Som led i Genforeningen i 1920 blev hertugerne igen tvunget til at sælge ejendommene til den danske stat – det havde Danmark insisteret på at få med i fredsbetingelserne. Denne samme familie har altså hele to gange været tvunget til at sælge Gråsten og Fiskbæk til den danske stat af politiske grunde! Det turde være enestående. Den danske stat stod nu med Gråsten Slot, et skovdistrikt og to store gårde. Gråsten Slot endte som bekendt med at blive kongelig sommerresidens, og skovene beholdt staten. En del af de to store gårdes jord blev udstykket til husmandsbrug, for det var en tendens i tiden, men hovedparcellen af Fiskbæk solgtes i 1924 til det selskab, der stod bag Gråsten Landbrugsskole.

Forsigtig men støt kurs 1924-57

Ved åbningen i november 1924 havde mange af talerne anslået nationale toner og talt om Gråsten Landbrugsskoles særlige placering i Sønderjylland. Samtidig var skolen dog også én i rækken af de danske landbrugsskoler, der var vokset jævnt siden starten i 1867. Da skolen kom i gang, gjorde den alt for at komme til at ligne de andre danske landbrugsskoler, og det var svært at se, at der var noget påfaldende anderledes ved den, fordi den nu lå i Sønderjylland. I en vis forstand var det i Genforeningens ånd, for dens helt overordnede mål var, at landsdelen skulle vokse sammen med det øvrige Danmark. Den vej, skolen fandt i sine første år, holdt den fast ved i de følgende årtier uden større afvigelser.

Ledere og lærere

Forstanderen var en nøgleperson på enhver landbrugsskole. Initiativtagerne til Gråsten Landbrugsskole regnede med, at de havde rette mand klar i fælleslandboforeningens konsulent Hans Hansen. Han havde i årevis drømt om at stå i spidsen for en sønderjysk landbrugsskole, han var en kendt skikkelse i sønderjysk landbrug, og han kombinerede fagligheden fra Landbohøjskolen med en evne til at træde frem og gå i spidsen. I 1922 var han fyrre år gammel og på én

gang erfaren og stadig ret ung. Der var imidlertid bud efter de ledende sønderjyder i årene efter Genforeningen, og Hans Hansen blev direktør i Sønderjysk Kreditforening. Derfor meldte han fra. Bestyrelsen skulle ud at finde en anden.

Typisk for tiden søgte man ikke en ny forstander med en annonce i avisen, men ved at trække på sine kontakter. Det nye bestyrelsesmedlem fra København, direktør Dorph-Petersen, anbefalede en ung agronom, som i det mindste havde navnet og uddannelsen til fælles med den oprindelige kandidat. Denne Hans Hansen var født i 1892 i et gårdmandshjem på Koldingegnen. Han var kandidat fra Landbohøjskolen i 1916, og derefter var han først lærer ved Dalum Landbrugsskole og derpå landbrugskonsulent på Sjælland, før han i 1919 fik arbejde som græsmarkskonsulent med base i Skanderborg. I 1923 blev han kontaktet og tilbudt opgaven med at bygge den nye skole op. Selvom hans kone var betænkelig, endte Hans Hansen med at sige ja.18 Han blev ansat i sommeren 1923 og fik dermed godt et år til at forberede åbningen af den nye skole.

Både ved grundstensnedlæggelsen og indvielsen var store nationale perspektiver anslået. Det blev aldrig Hans Hansens stil. I jubilæumsskriftet i 1949 hæftede Mads Gram sig i stedet

Hans Hansen (1892-1959) var forstander på Gråsten Landbrugsskole fra begyndelsen til 1957. Han var bondesøn fra Koldingegnen og uddannet agronom fra Landbohøjskolen. Maleri af Harald Lauesen. GL.

ved, at Hans Hansen lagde sig ned på maven i græsmarken for at undersøge bestanden af planter.19 Gråsten Landbrugsskole var født i en idealistisk ånd, men fik en jordnær forstander. I 1999 sagde én tidligere elev, at Hansen var ilter og utålmodig, hvis ikke eleverne havde svar på rede hånd, mens en anden sagde, at han virkede autoritær, men egentlig ikke var det.20 Begge udtalelser peger på, at hverken lærerjobbet eller forstanderautoriteten lå helt naturligt for Hans Hansen, og han var heller ikke den, der yndede at træde frem på anden vis. Andre landbrugsskoleforstandere havde markante positioner i landbrugsorganisationer eller partiet Venstre og gjorde sig stærkt gældende i samfundsdebatten. Hans Hansen holdt sig til sin skole, som han ledede omhyggeligt og samvittighedsfuldt, men uden større armbevægelser.

De første år havde Hans Hansen en vigtig støtte i den anden og noget ældre Hans Hansen, som lod sig overtale til at blive medforstander, skønt han samtidig var både landbrugskonsulent og kreditforeningsdirektør. Eleverne fandt hurtigt en løsning på det forvirrende forhold, at forstander og medforstander hed det samme. Den daglige forstander var ”stander”, den anden og lidt ældre Hans Hansen blev ”Onkel Hans”. Efter ti år besluttede sidstnævnte sig for at frasige sig posten som medforstander, men han fortsatte med at undervise i økonomi, som dengang var et ret lille fag. Én af ”stander” Hans Hansens døtre fortæller, at ”Onkel Hans” skulle have mid-

dagsmad og middagslur efter sine timer, men nærmest sprang op ad trappen til gæsteværelset, mens han nynnede eller sang.21

Da ”Onkel Hans” stoppede som medforstander i 1935, besluttede bestyrelsen at give titlen til Laurids Lauridsen, som var den første lærer, forstander Hans Hansen havde ansat. Laurids Lauridsen var født i 1894 på en gård nær Vejle, uddannet fra Landbohøjskolen og siden 1919 konsulent i Ringkøbing. Hans Hansen ville meget gerne have ham med til Gråsten, og Lauridsen endte med at sige ja til det, skønt han samtidig fik et tilbud fra en anden skole. Med i bagagen havde Lauridsen et lærerkursus fra Askov Højskole og et år som lærer på Tune Landbrugsskole.

Lauridsen blev på skolen helt til 1961 og blev i en lang årrække dens mest markante skikkelse. Den unge lærer, der blev ansat sidst på året i 1923, har næppe været så sikker som den modne medforstander, elever og kolleger senere mindedes og hyldede, men allerede i løbet af 1930’erne var hans position markant, også fordi han havde den udadvendthed og selvsikkerhed, forstanderen savnede. Filt Jensen, der både havde været Lauridsens elev og kollega, beskrev ham senere i en nekrolog som den fødte lærer. Han roste Lauridsens veltalenhed og evne til at begejstre folk: ”Talerstolen var hans instrument, og hvor han dog mestrede det”. Lauridsen fik med årene også et navn som faglig kapacitet. Han kom til at sidde i en hel række udvalg og bestyrelser og skrev

lærebøger og artikler. Hans bog ”Svinehold og fodring” blev solgt i over 80.000 eksemplarer og oversat til flere sprog, bl.a. japansk.22 Sådan noget gav både ham og skolen status i landbrugskredse.

Ved siden af Hansen og Lauridsen ansatte man i efteråret 1923 endnu to landbrugskandidater som lærere, og fra 1926 havde skolen som hovedregel tre faste lærere ud over de to gange Hansen og Lauridsen. De første år var der hyppig udskiftning i lærerkorpset, men med tiden blev nogle lærere længere. J.P. Jakobsen var lærer på skolen fra 1928 til 1950 og fik bl.a. opbygget et laboratorium på stedet. Mathias Nissen, som kom til i 1937, var landbrugskandidat som de andre, men også tidligere elev på skolen. Det samme gælder Filt Jensen, der kom til som lærer i 1949 og blev i 13 år – og i øvrigt senere vendte tilbage som forstander.23 At gamle elever vendte tilbage som lærere er et tegn på, at skolen var ved at være etableret, og fra 1937 kan man tale om et ret fast og stabilt lærerkorps. Jakobsens og Nissens ansættelser blev temmelig lange, men endte begge før pensionsalderen på tragisk vis. Jakobsen kom tidligt til at lide af sklerose, som gjorde, at han måtte trappe ned og helt stoppe, da han var 50, og Nissen døde pludseligt i en alder af kun 47.

Kurser og undervisning

De danske landbrugsskoler var frie skoler, og der var stort set ingen ydre krav til undervisningens form og indhold. Alligevel lignede skolerne hin-

anden i 1920’erne. Der havde efterhånden dannet sig en ret fast mening i landbrugsskolekredse om, hvilke kurser man skulle tilbyde, hvad de skulle indeholde, og hvordan man skulle undervise.24 Gråsten var ny og lærerne unge, men man fulgte de veltrampede stier, og den nye skole markerede sig mere som en lærenem kollega end som en ungdomsoprører i forhold til de ældre skoler. På den måde lykkedes det hurtigt at give Gråsten Landbrugsskole en position som et sted, man trygt kunne søge hen for at få en landmandsuddannelse.

Kernen i Gråsten Landbrugsskoles virksomhed var det lange vinterkursus, ganske som på de andre landbrugsskoler. Det varede fem eller seks måneder og kunne afholdes mellem land-

Mathias Nissen var som ung elev på Gråsten Landbrugsskole og vendte tilbage som lærer i 1937 efter at være uddannet til agronom. Han blev på skolen til sin tidlige død i 1956. Her ses han på talerstolen i foredragssalen i vinteren 1948-49. Tavlen var malet på væggen. GLA.

Der var mange fag på programmet, men fagviften skiftede fra måned til måned. Her ses månedsprogrammerne fra henholdsvis november og marts fra skolens første undervisningsprogram fra 1924. Rigsarkivet, Aabenraa.

I de fem måneder blev eleverne undervist fra 8-12 og 14-18 seks dage om ugen. Der var mere end 30 fag på programmet, men de var ikke lige store, og de afløste i nogen grad hinanden. Omkring en sjettedel af undervisningstiden var afsat til ”almene skolefag”. Det største af dem var gymnastik, som i skolens første år optog en time om dagen oktober-januar og en time hver anden dag i kursets sidste to måneder. Andre almene skolefag var dansk og regning. Skolen understregede, at man ventede, at eleverne havde rimelige forudsætninger, men man sørgede dog for at få dem genopfrisket. De første år var der også tegning på skemaet, men det faldt bort. Den anden faggruppe var såkaldte ”grundfag”. De omfattede almene naturvidenskabelige fag som kemi, fysik, anatomi og botanik plus jordbundslære. I undervisningsprogrammet fra 1924 optog de samlet en femtedel af undervisningstiden, men var koncentreret til de første måneder af kurset. Formålet var at give eleverne kendskab til ”naturkræfterne og lovene i den natur, landbruget så nøje er knyttet til”.

Efter jul flyttede tyngdepunktet til de egentlige landbrugsfag, som var opdelt i planteavlsfag, husdyrfag og landøkonomi. Planteavlsfagene talte kulturplanter, plantesygdomme og frøbestemmelse, grundforbedring, jordbehandling,

brugets skiftedage 1. november og 1. maj. På Gråsten nøjedes man med et fem måneders kursus, der begyndte en af de første dage i november og sluttede en af de sidste dage i marts. ”Kursus for landmænd” kaldte skolen vinterkurset. I skolens brochurer fra mellemkrigstiden står der, at kurset var rettet mod kommende ledere af landbrugsbedrifter, og at ”undervisningen tager sigte på at give eleverne et grundlag af teoretiske kundskaber, så de derigennem får mere forståelse af de ting, de arbejder med i praksis.”

gødningslære og sædskifte samt landmåling. Husdyrfagene omfattede blandt andet kvægavl, svineavl og hesteavl, men også arveligheds- og fodringslære. Planteavls- og husdyrbrugsfag fyldte stort set lige meget, og samlet tegnede de sig for godt halvdelen af alle undervisningstimer.

Skolen forklarede, at man i disse fag ville gennemgå ”de erfaringer, der er fremkommet dels af videnskabelige og forsøgsmæssige veje, dels gennem de praktiske iagttagelser, landbruget stadig gør.” Den sidste gruppe af landbrugsfaglige fag blev samlet kaldt for ”landøkonomi”. De omfattede landbrugshistorie og samfundslære, regnskabsvæsen, driftsledelse og mejerifag. Samlet fyldte disse fag kun 10% af undervisningstiden, så den naturvidenskabelige side af uddannelsen var 7-8 gange så omfattende som den samfundsfaglige og ledelsesorienterede.

Der skete kun få ændringer fra det første undervisningsprogram fra 1924 til 1950’erne. Faget tegning faldt hurtigt bort, og der blev skruet ned for landbrugshistorie og landmåling. Konsekvensen var, at det naturvidenskabelige hovedsigte blev endnu mere udtalt.25 Endnu en ændring var indførelse af maskinlære som et fag af en vis betydning efter Anden Verdenskrig. Timerne tog man fra gymnastik, regning og dansk, for Hansen mente ikke, at der kunne røres ved husdyr- og planteavlsfagene.26 Stabiliteten bekom Hans Hansen godt, men han var ikke ene om at være tilfreds med det velkendte. Der blev hvert år valgt et lille råd af elever, som

blev inddraget i planlægningen, men normalt havde hverken de eller lærerne større ønsker om ændringer. Det var heller ikke oplagt, at tingene skulle laves om, for dansk landbrug ændrede sig ikke alverden fra 1920 til 1950. Stort set alle landbrug havde heste, køer og svin og dyrkede korn, græs og roer, og var indrettet på at producere smør og flæsk til det britiske marked. Landmandskab handlede i de år om at gøre det, man plejede, lidt bedre, ikke om at gå helt nye veje.

Det meste af den landbrugsfaglige undervisning havde form af foredrag, hvor alle på vinterkurset var samlet i foredragssalen, men hertil kom ”overhøringstimer”, hvor eleverne blev hørt i stoffet. Tidligt indførte skolen også nogle praktiske øvelser og laboratorietimer, først i botanik, men siden også i andre fag. Forstander Hans Hansen noterede, at de var populære og givende, og de blev et markant træk ved Gråsten. Der var også en form for praktik i at blive sat til at udarbejde fodrings- og gødningsplaner, om end nogle elever mente, at det kom til at fylde rige-

En del af undervisningsmaterialet var prøver med frø fra de vigtigste kulturplanter. Denne samling har tilhørt Viggo Grønne, der var elev på landbrugsskolen 1941-1942. GLA.

Det meste af undervisningen var foredrag. Her er medforstander Lauridsen ved at undervise i fodringslære i vinteren 1948-49. GLA.

ligt. Ellers var eleverne normalt motiverede, for de kom frivilligt og betalte selv for kurset. Eksamen var der ikke. Det var dels en arv fra højskolen, dels en følge af, at eleverne ikke havde noget at bruge et bevis til. Skolen forberedte dem til at være selvstændige, og der krævedes ingen autorisation for at blive landmand. Det afhang af, om man kunne arve, købe eller gifte sig til ejendom.

Vinterkurset sluttede sidst i marts. Årets øvrige syv måneder var skolen mere stille, men fra 1926 havde man tre særlige kurser forår og sommer. I april måned var der kursus for kontrolassistenter som en overbygning på vinterskolen. Kontrolassistenterne arbejdede i kontrolforeningerne, som skulle udvikle malkekvæget ved løbende at måle og analysere køernes ydelse. For mange var det et arbejde, man tog nogle år for at

spare op til at blive selvstændig, og derfor var der løbende udskiftning og hele tiden brug for nye.27 Adskillige landbrugsskoler så derfor en opgave i at være med til at uddanne dem. Dem sluttede Gråsten sig til fra skolens start. Senere ændrede man kurset, så det strakte sig over både marts og april. Elever på vinterkurset kunne så skifte til kontrolassistentkurset allerede i marts, hvor man samtidig åbnede for elever udefra.

Nogle af eleverne på kontrolassistentkurset fortsatte på sommerskole i maj-juli. Også det var helt almindeligt på landbrugsskolerne. Sommerskolen var friere i formen end vinterkurset og mere lagt an på at få eleverne til at bruge teorien til selv at iagttage og drage konklusioner. Om formiddagen var der typisk foredrag, mens eftermiddagen mest gik med at lave forsøg, iagttage i marken eller mikroskopet og tage på besøg hos lokale landmænd. Hans Hansen var meget glad for disse kurser, og eleverne kunne mærke det, for de få elever på disse frie kurser fik et afslappet forhold til den ellers lidt tilknappede forstander. Hans Hansen gentog jævnligt, at undervisningen på sommerskolen var ”ideel”, og at han gerne så, at flere søgte dem. I hans forstandertid forblev det dog et lønligt håb.

Mens kontrolassistentkurset og sommerskolen var velkendte fra andre landbrugsskoler, var Gråsten Landbrugsskoles tredje sommerkursus noget helt specielt. Den bestod i et tre måneders kursus for beslagsmede fra april til juni. De sønderjyske smedemestre havde spurgt, om skolen

var interesseret i at stå for det, og det havde Hans Hansen svaret velvilligt på, så kurset kom i gang i 1926. Smedene blev undervist i praktik ved en smed om formiddagen og i forskellige teoretiske fag af nogle af skolens lærere om eftermiddagen. Kurset samlede som regel en halv snes deltagere, men i 1938-39 var der kun fire ansøgere. Året efter prøvede man at lægge kurset om til næsten ren teori – uden held. Under besættelsen døde kurset, da man både manglede elever og jern, og det kom aldrig i gang igen. Så længe det varede, havde kurset været med til at skabe aktivitet på skolen, men det havde hele tiden kun haft ringe forbindelse til de øvrige aktiviteter og en helt anden elevkreds, som også langt ad vejen holdt sig for sig selv.

De forskellige kurser betød, at man fik udnyttet dele af skolens kapacitet også i nogle forårs- og sommermåneder, men det var de fem vintermåneder, hvor skolen var fuld, som skabte det meste af omsætningen og holdt alle travlt beskæftiget. Fra april til juli var der stadig et vist mål af liv, men de fleste elevværelser stod tomme, og der var god plads på skolen, ganske særligt i juli, hvor kun de få sommerskoleelever var tilbage. Endelig var der tre måneder, hvor undervisningen lå helt stille. Ligesom landbruget havde skolen en årsrytme, men forskellen mellem de travleste og de mest stille perioder var meget stor. Det måtte skolens personale tilpasses til. Lærerne indrettede sig på at have meget travlt en del af året og tid til at forberede sig og lave

andre gøremål en anden del af året. I køkkenet kunne man ansætte piger om vinteren og skrue ned om sommeren.

Eleverne

Det kan hænde, at en far eller svigerfar har forlangt, at en ung mand gik på landbrugsskole, før han enten kunne få overladt familiegården eller få kaution for et lån til køb af ejendom, men i princippet var det ganske frivilligt, om man ville afsætte en vinter til formålet. Før Anden Verdenskrig var det kun hver tredje af de unge selvstændige landmænd, der havde været på

I en årrække var der kursus for beslagsmede på Gråsten Landbrugsskole om foråret. Her ses lærere og elever fra kurset i 1929. GLA.

Elevtallene på vinterkurserne svingede noget med konjunkturerne, men niveauet steg fra 77 i gennemsnit i årene 192441 til 104 i perioden 1941-57.

Sommerkurserne trak typisk kun omkring ti elever hver.

Kilde: RAÅ GL Elevprotokol.

landbrugsskole. Staten gav tilskud til skolerne, men eleverne skulle selv betale en betydelig del af, hvad det kostede. I 1924 lagde skolen ud med, at undervisning og kost på et vinterkursus kostede 450 kroner plus 50-100 kroner ekstra for værelset, varme, el og bad. Det var lidt mere, end en voksen karl kunne tjene på en sommer. Efter nogle år med fald i søgningen blev prisen sat ned. I 1936 krævede man 375 kroner.28

Mindrebemidlede kunne få dækket noget af udgiften ved offentligt tilskud, men det kostede stadig penge at tage på landbrugsskole, og man mistede en vinterløn. Det er en central forklaring på, at langtfra alle unge fra landbruget tog på landbrugsskole. Skolens eksistens afhang af,

at tilstrækkeligt mange trods alt gjorde det, og at en del af dem valgte skolen ved Gråsten. Det gik godt det allermeste af tiden. Generelt var både antallet af landbrugsskoler og elevtilgangen temmelig konstant fra 1924 til 1940, men Gråsten fik hurtigt sin andel. Man lagde ud med 62 elever på det første vinterkursus. Det svarede til, hvad skolen var bygget til, men søgningen voksede hurtigt, så ledelsen besluttede at skaffe plads til flere elevværelser. En ombygning af en del af den gamle hovedbygning på Fiskbæk gav 16 tomandsværelser, så man kom op på at have plads til omkring 90 elever. Det blev også gennemsnit for skolens første 25 år. Søgningen var svagere i 1927-29 og især i årene 1931-34, hvor

Elevtal på skolens kurser 1924-57

5 mdr.-kursus

Beslagkurset

Sommerkurset

Kontrolkurset

landbrugskrisen for alvor rasede, men allerede i vinteren 1934-35 var skolen stort set fuld igen. Besættelsen begyndte ildevarslende med det mindste vinterhold i skolens historie, men fra vinteren 1941-42 var tilstrømningen større, end skolen kunne rumme. Ledelsen valgte at tage imod de mange, som gerne ville på skole, og leje værelser i omegnen. Efter krigen faldt søgningen igen noget, men skolen var dog stort set fuld hver vinter.29

Eleverne var modne, sammenlignet med elever på de fleste andre uddannelser. I hele Hans Hansens forstandertid lå gennemsnitsalderen på 24-25 år. Da unge som regel begyndte at arbejde fuld tid i landbruget efter konfirmationen, havde de fleste 5-8 års praktisk landbrugsarbejde bag sig, ofte dog afbrudt af en vinter på efterskole eller højskole og næsten altid af aftjening af værnepligt. Landbrugsskolen var ikke en del af en svendeuddannelse som tekniske skoler og handelsskoler, men en mesterskole, og skolen sagde selv direkte, at den uddannede bedriftsledere. Meget få andre uddannelser havde så modne elever.

I 1920’erne og 1930’erne var omkring fem sjettedele af eleverne landmandssønner, og langt de fleste af dem var sønner af gårdmænd, men som regel var der også et par husmandssønner og måske en enkelt søn af en godsejer eller herregårdsforpagter på holdet. Omkring ti procent af eleverne kom fra andre erhverv. De var især sønner af selvstændige som købmænd, hånd-

værksmestre og advokater eller af tjenestemænd som præster og lærere, men de fleste vintre var der en enkelt arbejdersøn eller to i flokken. For de sidste 6-8 % kender vi ikke forældrenes erhverv.30 Mønstret ligner ganske det, som tidligere er undersøgt for Dalum Landbrugsskoles vedkommende.31 Vinterkurset ”for landmænd” var for folk, der i langt de fleste tilfælde selv kom fra landbruget, havde arbejdet ganske længe i erhvervet og ville fortsætte i faget.

En sjælden afvigelse fra hovedmønstret var kvindelige elever. Der var langt imellem dem, men den første, Mette Tovborg Jensen, kom allerede i 1929-30. Hun var datter af en fremtrædende vestjysk landmand og politiker og valgte selv en karriere som malkekonsulent. Fire kvinder mere fulgte i løbet af Hans Hansens forstandertid. De var pionerer, som havde mod til at bryde den ellers stærke kønsopdeling inden for landbruget, men på andre punkter var deres baggrund ikke så forskellige som de øvrige elevers. Fire af de fem første var gårdmandsdøtre, den femte datter af en københavnsk direktør.32

Landbrugsskolen tog imod dem, indkvarterede dem blandt køkkenpigerne, men lod dem ellers glide ind blandt de andre elever, og Hans Hansen fandt ingen grund til at gøre de få kvinder til noget særligt i sine beretninger.

Som kostskoler kunne landbrugsskolerne i princippet have elever fra hele landet, men de fleste kom i reglen fra skolernes egen landsdel. Af de i alt 2.956 elever på vinterholdene i Grå-

Elever samlet i foredragssalen i vinteren 1942-43. Forstander Hans Hansen er på talerstolen, og da mange elever bærer slips, må billedet være fra én af årets mere højtidelige lejligheder. GLA.

sten Landbrugsskoles første 32 år kom lige knap to tredjedele fra Sønderjylland, en tredjedel fra resten af Danmark (især Jylland), 55 fra Sydslesvig og ganske enkelte fra andre lande.33 Skolen udfyldte altså først og fremmest en rolle i Sønderjylland, hvor den dog fik bedre fat i de tre østlige amter Haderslev, Aabenraa og Sønderborg end Tønder amt. Forhåbningerne fra begyndelsen om også at hjælpe med at trække det mere traditionelle vestslesvigske landbrug fremad lykkedes ikke så godt, som man havde ønsket. Til gengæld havde skolen held med at få elever fra både dansk- og tysksindede hjem. Der var også pæn søgning fra det øvrige land, og nogle af dis-

se elever havde et helt særligt ønske om at opleve den genforenede landsdel. Skolen formåede således både at få fat på brede kredse fra Sønderjylland, række over Kongeåen og i et vist omfang også over grænsen til Sydslesvig.34

Elevtallene på sommerkurserne var langt lavere. Kontrolassistentkurset begyndte beskedent med fem elever, men derefter steg det, og i alt samlede disse kurser knap 300 elever de første 25 år eller i gennemsnit tolv om året. Hans Hansen drømte om 15-16 elever på sommerskolen, men gennemsnit var kun ni, og selv om kurset var ”for landmænd” ifølge skolens kursusbeskrivelser, havde de fleste elever andre mål. I 1943-44 skulle otte af de 14 elever videre på Landbohøjskolen, i 1948-49 gjaldt det seks af otte og i 1947-48 alle syv!35 Heller ikke det var usædvanligt. Også andre steder blev sommerkurserne mest set som forberedelse til Landbohøjskolen.

Skolelivet

Eleverne kom for at få en landbrugsfaglig uddannelse, men de blev også del af et kostskoleliv. Der var en juleferie på et par uger midtvejs i vinterkurset, og det var muligt at tage hjem undervejs, men det meste af de fem måneder var eleverne på skolen både dag og nat. Landbrugets unge var vant til at være på kost, hvor de var i plads, så hvad det angik, var den største forskel, at man ikke spiste i gårdens familiekreds, men sammen med et stort antal andre unge i spisesalen.

Undervisning, lektier, måltider og nattesøvn fyldte meget af ugen, men dog ikke det hele. Dagen blev indledt med morgensang. En elev har fortalt, hvordan Lauridsen en råkold morgen sang for til sangen ”Lysfyldt morgen til marven kold”, som eleverne dog søgte at omdigte til ”Iskold morgen…”.36 Hverdagsaftenerne var afsat til at læse lektier, men der blev også hygget med kaffe, og jævnligt havde nogen kage med derhjemmefra. Søndag aften stod skolen derimod for fælles underholdning. Nogle gange læste lærerne op af forskellige bøger eller fortalte, men der blev også hentet gæster udefra. Der indgik foredrag om landbrugsfaglige spørgsmål, men det meste handlede om litteratur, historie og samfundsspørgsmål, helt overvejende inden for Danmark og Norden. Skolen fik besøg af skuespillere, som læste op, eller folk, som viste film og lysbilleder.

På den måde føjede disse søndagsaftener et højskolepræg til den øvrige meget faglige hverdag.

Før Anden Verdenskrig blev der også afholdt en gudstjeneste på skolen en gang om måneden ved forstander Aage Møller fra Rønshoved Højskole.

Andre afvekslinger var gymnastik og dilettant. Hvert år samledes de bedste gymnaster på et elitehold. De fremviste deres evner ved årets store højdepunkt, fastelavnsfesten, hvor dilettantkomedien også blev opført. For mange var det vigtigste ved festen dog, at den også var årets bal, hvor man indbød kærester og eleverne fra Gråsten Husholdningsskole, der meget praktisk fandtes i nabolaget. De to skolers elever blev

omtalt som fætre og kusiner, og et år noterede

Hans Hansen med tilfredshed, at ”kusinerne” var kommet godt frem til festen trods vintervejret. Husholdningsskolen kvitterede ved at byde landbrugsskoleeleverne til ”fættergilde”. Ellers var skolen en mandsverden, hvor både elever og lærere næsten udelukkende var mænd. En undtagelse herfra var dog køkkenpersonalet, og det kunne lede til bekendtskaber. Et år fandt mindst tre af landbrugseleverne således kærester i køkkenet. Det hændte også, at piger valgte at arbejde i køkkenet på Gråsten den vinter, deres kæreste var elev, men der var snævre grænser for samvær – i hvert fald officielt.

Der var også selskabelige sammenkomster ved skoleopholdets start og begyndelse eller lige før jul, men de var i højere grad for skolen selv, og her var ingen bal, men taler, oplæsning og fællessang fra højskolesangbogen. Med mellemrum forlod eleverne skolen for at deltage i aktiviteter i omegnen. Fra midten af trediverne drog hele skolen et par gange om året til foredragsaften i Den sundevedske Landboforening, og sidst på kurset var der besøg på gårde i omegnen. Gråsten Slagteri var også et næsten fast besøgsmål, og fra 1940’erne blev det almindeligt at overvære den årlige hingstekåring i Haderslev. På den måde var en vinter på landbrugsskolen ikke bare tæt pakket med fagligt indhold, men også rig på andre oplevelser. I nogle måneder var de unge mænd og en sjælden gang en ung kvinde med i tæt fællesskab med knap

Til skoleårets højdepunkter hørte skolens egen fastelavnsfest, hvor man inviterede eleverne fra Gråsten Husholdningsskole, kaldet ”kusinerne”. Husholdningsskolen bød til gengæld til ”fættergilde”. Billedet er fra fættergildet i februar 1957. GLA. Foto Ellen Sten.

hundrede andre unge. Det var en markant afveksling fra dagligdagen rundt om på de gårde, hvor de var vant til at tjene. Det øvrige program med gymnastik, dilettant, oplæsning, foredrag og fællessang var nok mere intenst, end de fleste var vant til, men det svarede til den kultur, der blev dyrket i forsamlingshusene og af ungdomsforeningerne.

Værdier og verdenssyn

Landbrugsskolen var således både en stærkt naturvidenskabelig præget fagskole og en del af den bredere landbrugskultur, der var udviklet i 1800-tallet. Ud over det var den også en holdningsskole. Det var en del af traditionen som fri skole. Ganske vist var hverken Hans Hansen eller Lauridsen direkte politisk aktive, men de videreformidlede holdninger, der var udbredte i gårdmandslandbruget. Hvad de sagde i foredragssalen og til søndagsmøderne kan vi kun i begrænset grad vide, men gennem en anden kanal møder vi de holdninger, skolen stod for. Allerede da det første elevhold forlod skolen, blev der stiftet en elevforening, og den udgav et årsskrift. Hovedindholdet var dels landbrugsfaglige artikler og dels nyt fra tidligere elever, men indimellem var der en række mere holdningsprægede artikler. Flere elever mindedes senere Lauridsens foredrag om landbrugets historie som en helt særlig oplevelse fra skoletiden, og Lauridsen er også den mest markante skribent i årsskriftet.37

Lauridsens historiefortælling havde bonden som hovedperson. Bonden repræsenterede en særlig måde at leve på, som man skulle holde fast ved. ”Så længe bonden er i besiddelse af bondesindet, da vil han bevare sin åndelige indflydelse. Til dette bondesind hører: grundsoliditet, retskaffenhed, besindighed, ærlighed, samfundssind, arbejdsomhed, nøjsomhed i livsvaner…”, skrev Lauridsen i 1932. Fire år senere

gentog han, at bønderne skulle holde fast i deres særlige kultur: ”Jo stærkere bonden formår at hævde det særprægede i sprog, i bolig, i fornøjelser, i sæder og skikke etc., des mere standsbevidst han bliver, des bedre vil han bevare den gamle tiltrækningskraft overfor ungdommen og … om muligt bevare sin førende stilling i samfundet.”38 I 1952 forklarede Lauridsen, hvordan mindeord over en nylig afdød landmand beskrev den ideelle bonde: ”Hans ord havde vægt, men han var ikke stortalende, han var stovt, men ikke storsnudet, enfoldig, men ikke dum, fribåren, men ikke klasseegoist, sparsommelig, men ikke fedtet, særpræget, men ikke sær. Han var sig selv, men ikke sig selv nok, sled hårdt, men hørte også lærken over sit hoved, han var bonde, men menneske først, gudfrygtig, men ikke dømmende.”39

Bondekulturens hjerte var livet som selvstændig. ”Landbruget er ikke alene en forretning, men et liv, hvor glæden kan hentes i selve arbejdet, dels fordi arbejdet omfatter den levende natur, dels fordi det er egen jord og egne dyr, der arbejdes med,” sagde Lauridsen i 1936. Hans Hansen fremhævede i 1939 også glæden ved det daglige arbejde og manede til, at folk var ”flittige, nøjsomme og pligtopfyldende”. De unge blev i andre indlæg opfordret til at prioritere et godt lærested over høj løn, og Lauridsen opfordrede de etablerede landmænd til at gøre noget ud af at lære fra sig. Ungdommen var læreår, og det skulle både unge og arbejdsgivere have fokus på, for det sande mål var at blive selvstændig. I hvert

eneste årsskrift glædede Hans Hansen sig over, når tidligere elever havde overtaget en ejendom. Skolens verdenssyn var, at den uddannede selvstændige landmænd, men kun delvist forretningsfolk. Det rammer uden tvivl en udbredt opfattelse i landbruget, for erhvervet var faktisk anderledes end de fleste andre. Vel var der mange lønmodtagere i landbruget, men det var først og fremmest karle og piger, der normalt var unge og ugifte og boede på de gårde, hvor de tjente.

Skulle man have sit voksenliv i landbruget, forudsatte det i langt de fleste tilfælde, at man fik sit eget brug. Landbrugsskolen var tænkt som en overgang mellem årene som karl og årene som selvstændig, og de sidste skulle normalt være langt de fleste. Også derfor gav det mening at se på årene som karl som læreår, mere end som år, hvor man skulle tjene en vigtig del af livslønnen.

Sådan var det ikke i resten af samfundet, hvor et stort flertal var lønmodtagere og blev ved med at være det hele livet. Det skabte andre værdier, og mange i landbruget mente, at de var mindre værdifulde end landbrugets, men samtidig udgjorde en trussel, fordi de bredte sig og tiltrak nogle af de unge fra landet. Adskillige indlæg i årsskriftet tog afstand fra bylivet, industriarbejdet og moderne forbrug og fornøjelser. Lauridsen var kritisk over for fagforeninger, arbejdsløshedsunderstøttelse og socialhjælp og mente i hvert fald ikke, at den slags skulle vinde indpas i landbruget. I 1942 skrev han forarget, at dele af ungdommen ødslede alt for høje lønninger bort,

Laurids Lauridsen (18941976) var lærer ved Gråsten Landbrugsskole i 37 år. Han var en mand med klare holdninger, som var en del af den bagage, hans mange elever fik med fra skoleopholdet. Maleri af Franciska Clausen 1970. GL.

og at unge kvinder i byerne ”føjter om på gader og i restaurationer”. Både han og andre skribenter argumenterede samtidig for, at de fleste ikke fik en bedre tilværelse i byerne, for livet der var dyrere, mindre frit og mindre varieret end arbejdet i landbruget.40

Lauridsen og hans kolleger har formentlig haft et temmelig lydhørt publikum, når det store flertal af eleverne var bondesønner, som kom for at forberede sig på at blive selvstændige. Mange af nyhederne fra gamle elever i årsskriftet handler om tidligere elever, der var blevet selvstændige – i øvrigt på alt fra to af Sønderjyllands største gårde til små husmandsbrug. For mange gik der dog nogle år efter skoletiden, før de lykkedes, og ikke få måtte begynde som bestyrere og forpagtere. Nogle blev hængende som fodermestre i adskillige år. Et mindretal nåede frem til, at det var bedre at søge over i andre erhverv, hvis drømmen om egen ejendom svigtede. Poul Friis, der var endt på Fisker og Nielsens fabrik (Nilfisk), skrev i årsskriftet 1939: ”Jeg tror nok, at den selvstændige landmand, det være sig på større eller mindre brug, har mere glæde af sit arbejde i mark og stald end industriarbejderen har af sin gerning, men skulle jeg vælge mellem at beholde mit nuværende job og blive landarbejder, så valgte jeg igen fabrikken.”41

En dansk skole?

Lauridsen, Hans Hansen og Gråsten Landbrugsskole var fuldgyldige repræsentanter for de her-

skende holdninger i gårdmandslandbruget i deres tid. Til gengæld mærker man meget lidt til, at skolen var sønderjysk. Der blev talt meget om land og by, landbrug og industri, selvstændige og lønmodtagere, men ikke om den modsætning mellem dansk og tysk, der stadig prægede Sønderjylland. Hverken Hans Hansen eller Lauridsen var sønderjyder, og mens de begge levede sig fuldt ind i landsdelens landbrug, møder vi ikke dem og skolen i det nationale arbejde, selvom det nationale var udnævnt til ledetråd for skolen ved åbningen i 1924. Skolen markerede heller ikke selv de særlige sønderjyske nationale mærkedage som afstemningsdagen eller dybbøldagen. Det var ikke fordi det nationale spørgsmål havde mistet aktualitet. Gentagne landbrugskriser rystede landsdelen i skolens første ti-femten år. Det førte til antidemokratiske protestbevægelser og et tysk mindretal, der fiskede i rørte vande og gav Danmark skylden. I 1930’erne blev mindretallet nazistisk efter forbillede fra Hitlers Tyskland, som mange i Sønderjylland oplevede som en farlig trussel. Ude i sognene og ungdomsforeningerne var det nationale stadig brændende aktuelt, og det var de fleste af skolens elever flasket op med. Når de kom til Gråsten, gled det nationale imidlertid i baggrunden. En del af forklaringen er, at man også havde tysksindede elever, som man ikke ville støde fra sig. Lauridsens og Hans Hansens mange opfordringer til at besinde sig på fællesskab, offervilje og sparsommelighed rummede en indirekte op-

bakning til det bestående samfund og dermed en distance til protestbevægelser og samfundsomstyrtere, men det var ikke fra Gråsten, eleverne mødte en skarp afstandtagen fra tidens totalitære trusler. I en beretning om et besøg i Tyskland i 1939 hyldede lærer Jakobsen de tyske nazistiske arbejdslejre og glædede sig over, at de lærte ungdommen flid og nøjsomhed. Da han oplevede en arbejder stå og se på en forretning, der havde fået malet ”jødisk” på vinduet, indtil mandens kone skyndte at trække ham væk, kommenterede Jakobsen oplevelsen med, at tyske arbejdere havde lært at blande sig uden om ting, der ikke kom dem ved.42

I de første besættelsesår passede skolen sin dont, ganske som de fleste danskere, men hen mod slutningen af Krigen mærker man tidens skærpede holdninger. I 1943 fik man således Kaj Munk, der på det tidspunkt åbent talte mod samarbejde med besættelsesmagten, til at holde foredrag på skolen. Forstanderen opfordrede en elev fra et hjemmetysk hjem til at holde sig borte, men det ville han nu ikke, og tilsyneladende skabte det ikke videre konflikt.43 Sidst på Besættelsen blev der etableret en såkaldt ”ventegruppe” af modstandsfolk på Gråstenegnen, som først skulle træde frem, hvis krigen nåede til Danmark. Den havde en vis tilknytning til Landbrugsskolen. Året efter noterede Hans Hansen, at friheden var vendt tilbage, og at Danmark nok havde lidt afsavn, men dog mindre end de fleste nationer, og han håbede på fred og fordragelighed fremover.44

Hans Hansens kommentarer til Besættelsen og Befrielsen er typiske for ham selv og den ånd, han ledede skolen i. Gråsten Landbrugsskole var født som en dansk landbrugsskole i Sønderjylland og blev det også i den forstand, at den var dansk af skoletradition og sprog og helt orienteret mod danske miljøer og præget af holdningerne i dansk landbrug. Derimod var skolen ikke knyttet til det danske folkelige og nationale arbejde i Sønderjylland, modsat landsdelens højog efterskoler. Det var landbrugets og bøndernes holdninger, skolen var forankret i, ikke den særlige dansk-sønderjyske tradition.

Landbrug og landbrugsfaglig formidling

Lige så lidt som tidens store politiske dramaer fylder i årsskriftet, lige så meget fylder det landbrug, skolen selv drev. I skolens kursusprogrammer står landbruget nævnt først blandt skolens ”undervisningsmidler”, og skolen lovede, at ”eleverne vil få praktisk adgang til at følge fodringen af besætningen, såvel som de vil få lejlighed til at følge hele driftsplanen på markbruget”.45 Hans Hansen beklagede stærkt, at man måtte undlade de løbende besøg i stalden, mens der var mundog klovesyge sidst i 1930’erne. Lærerne var også direkte engagerede i ledelsen af landbruget, hvor planteavlen primært var Hans Hansens domæne, besætningen Lauridsens.

Det var normalt at have et skolelandbrug, men det var usædvanligt, at det var så stort som for

Fire af gårdens karle klar til at rykke i marken med heste og såmaskine i 1934. I baggrunden ses en del af bygningerne på Fiskbæk, som landbrugsskolen overtog. Landbruget havde sine egne folk, der dog hyppigt vekslede, og ledelsen lå hos forstander og lærere. GL. Foto fra Ulrik Damgaard Pedersen.

Gråsten Landbrugsskole. Skolen havde overtaget hovedparcellen fra den gamle herregård Fiskbæk. Hovedbygningen var og er den dag i dag et stort, solidt stuehus fra 1700-tallet, som aldrig har været herskabsbolig, men i stedet rummet forpagterbolig og en række andre funktioner. Avlsbygningerne var fra slutningen af 1800-tallet og ganske rummelige. Jorden var på 110 hektar ret tung lerjord, hvoraf en del i begyndelsen lå hen som permanent græs. Den lå fint samlet omkring gården. Fiskbæk var ikke længere noget stort gods, men dog en lille herregård eller stor proprietærgård og dermed langt større end de landbrug, næsten alle skolens elever kom fra og kom ud til bagefter. Det er ikke uden ironi, at en skole, der så stærkt hyldede bondeværdierne og livet som selvstændig i landbruget, selv drev

et mindre gods med ganske mange ansatte, men det ser ikke ud til have anfægtet nogen.

Landbruget var en væsentlig del af virksomheden Gråsten, og det blev viet stor opmærksomhed af forstander og medforstander. Faktisk fylder beretningen om årets gang i mark og stald i ”Gråsten Elevers Aarsskrift” adskilligt mere end beretningen om, hvad der var sket på selve skolen. Formentlig faldt det Hansen og Lauridsen lettere at tale om smørfedt og kornsorter end om læreplaner og undervisningsformer, men det havde nok også lettere ved at fange læsernes interesse. Gården havde sin egen daglige leder og sit eget personale, der dog mest bestod af unge, ugifte folk, som skiftede fra år til år, men Hansen og Lauridsen satte retningen og havde det overordnede ansvar. Hans Hansen gav i øvrigt gerne et nap med i høsten og sang og fløjtede, fordi høsten var en herlig tid. Samtidig skadede det ikke at vise de unge et godt eksempel.46

Gården blev drevet som alle andre med en blanding af agerbrug, malkekvæg og svin. Selvom Lauridsen blev kendt for sin lærebog om svineavl, var køerne hovedsagen i alle beretningerne om gårdens drift. Da skolen købte gården, måtte man overtage den tidligere forpagters besætning, og den levede ikke op til god dansk standard, så man besluttede at skifte den ud. På den tid var to kvægracer dominerende i Sønderjylland – rød dansk malkerace i øst og korthorn i vest – og man valgte at få en besætning, der omfattede begge dele, først og fremmest som

en slags demonstrationsbrug. Der blev arbejdet intensivt på at opnå gode udbytter, men skolen måtte dog sande, at skiftende sygdomme også ramte den. I marken blev sædskiftet lagt om, og næsten al jord inddraget i det. Det lykkedes at hæve udbytterne af korn og roer en del, men ironisk nok forblev græsudbyttet konstant, skønt Hansen var gammel græsmarkskonsulent.

Eleverne på vinter- og sommerhold var ikke de eneste, man brugte landbruget som demonstration over for. Med mellemrum åbnede skolen sig for landmænd fra nær og fjern. Længe var det tradition at indbyde til et særligt vinterkursus over to dage med forskellige foredragsholdere. I efteråret 1926 samlede to endagskurser i fodring over 500 interesserede fra omegnen, og året efter afholdt skolen et tredages sommerkursus for landboungdommen. Hansen bemærkede dog, at det ikke havde været særligt fagligt, for halvdelen af tiden var gået med udflugter, og halvdelen af deltagerne havde været kvinder! I andre sammenhænge havde skolen dog ingen betænkelighed ved at forene det faglige og sociale. Ved det årlige møde for gamle elever hver sommer kunne deltagerne ud over at hilse på gamle kammerater også få fremvist mark og stald og lytte til et foredrag om et landbrugsfagligt emne.

Jævnligt kom landboforeninger og andre grupper på besøg for at se og høre om skole og landbrug. I 1934 fik skolen besøg af Ulfborg-Hind Herreders Landboforening fra Lemvig-egnen. Gæsterne blev bænket i gymnastiksalen, hvor

forstanderen fortalte om skolen og især om dens landbrug. Derefter var de mandlige gæster på markvandring og staldbesøg, mens damerne beså skolens have. Resten af dagen stillede Lauridsen sig til rådighed som guide på en tur til Gråsten Slot, Dybbøl Banke og Broager Kirke og kirkegård.47 Mange andre besøg lignede dette. De rummede et vist mål af faglig formidling, men det handlede lige så meget om at gøre skolen kendt i landmandskredse.

Skolen gjorde også meget for at være åben over for det sønderjyske landbrug. I perioder var nogle af lærerne også konsulenter ved lokale landboforeninger, og ellers var de flittige som foredragsholdere. Man delte gerne ud af både teoretisk viden og erfaringer fra skolens landbrug. Skolens første formand Chr. Petersen fremhævede, at skolen havde lært egnens landmænd at fodre med roetop – og derved sparet dem for lige så meget i foderudgifter, som skolen havde kostet!48 En anden lokal landmand sendte gerne nye fodermestre en tur forbi landbruget på Fiskbæk, for det mente han, at de fik noget ud af. Også på skrift delte skolens lærere ud af deres viden. Lauridsen var i en længere årrække medredaktør af landsdelens gamle landbrugsfaglige blad, Nordslesvigs Landbrugs- og Mejeritidende. Desuden blev elevforeningens årsskrift også et landbrugsfagligt tidsskrift med artikler om vekslende emner, og her tog Lauridsen også en stor tørn, både som skribent og redaktør. Hvert år gengav årsskriftet i kort form nyere resultater

Høstarbejde på Fiskbæk omkring 1930. GLA.

fra forsøg på statens forsøgsgårde og andre steder.

Økonomien

Når skolen åbnede sig for gæster, og dens lærere øste af deres viden, var det først og fremmest en idealistisk virksomhed, båret af en stærk følelse af, at skolen og lærerne havde en opgave i at række ud til det brede landbrug. Der var ingen forretning i at udgive årsskriftet og tage imod de mange landboforeningsbesøg. Men ved siden af det var skole og landbrug også en virksomhed, som ganske vist havde tålmodige andelshavere, som var tilfredse med et ideelt afkast af deres

investering, men som i det mindste skulle løbe rundt.

Det var ikke let, og det hænger sammen med det tidspunkt, skolen var etableret på. Det er en kendt sandhed inden for landbrug, at det er meget vigtigt at etablere sig på det rette tidspunkt i forhold til konjunkturerne. Gråsten Landbrugsskole var skabt, lige før først 1920’ernes og siden 1930’ernes landbrugskriser ramte Danmark og erhvervet, og som alle andre nyetablerede landmænd sloges skolen med gæld. Etableringen af skolen endte med at koste ca. en halv million kroner, nogenlunde ligeligt fordelt på udgifter til landbrug og skole, og oven i det måtte man optage et driftslån til landbruget. Oprindelig var der tegnet en andelskapital på ca. 200.000, men kun godt 170.000 blev indbetalt, da ikke alle kunne stå ved deres løfter i tyvernes vanskelige tider. I 1927 havde skolen en gæld på over 400.000 kroner. Gennem de første mange år var skolens gæld vigtigste punkt på bestyrelsens dagsorden, og det tog naturligt også en solid del af forstanderes opmærksomhed. Mange landmænd måtte igennem akkordordninger eller andre former for refinansiering. Det oplevede Gråsten Landbrugsskole ikke, men på sin egen måde fik skolen et par politiske håndsrækninger. I 1926 forsøgte bestyrelsen at få staten til at lade betalingen for både gården og besætningen stå som langfristet gæld. Det blev afvist, men staten gik dog med til at lade skolen skylde 100.000, der foreløbig hverken skulle forrentes eller afdrages. Resten af

gælden var i begyndelsen et dyrt banklån, men amtmand Refslund Thomsen i Aabenraa hjalp bestyrelsen med at indgå en aftale med et forsikringsselskab og en gruppe sønderjyske sparekasser, som lovede at låne skolen 250.000 i alt.

Priserne på landbrugsejendomme faldt i begyndelsen af 1930’erne. Skolen nedskrev sine værdier ret kraftigt, og konsekvensen var, at gælden i 1934 oversteg de bogførte værdier med næsten 50.000. Skolen havde dog formået at nedbringe gælden til ca. 345.000, og i 1934 kunne man indfri lånet hos sparekasserne og forsikringsselskabet og optage et tilsvarende kreditforeningslån, der var billigere. Trods svære tider havde skolen altså de forudgående år ikke bare kunnet forrente sin gæld, men også betale noget af på den.

Bestyrelsen skulle dog lige synke en gang, da det rente- og afdragsfrie statslån udløb i 1937.

Ministeriet tilbød at afskrive resten af gælden, hvis skolen ville indbetale 75.000 kontant. Igen formåede bestyrelsen at trække på sine forbindelser, så man slap med at betale 50.000, som man lånte i Handelsbanken. Da den bogførte gæld dermed faldt med 50.000, var skolen omsider igen solvent på papiret – om end kun lige akkurat. Besættelsesårene blev imidlertid dobbelt gunstige for skolens økonomi. Dels steg elevtallet, og dels havde skolens landbrug ligesom det øvrige danske landbrug fordel af, at besættelsesmagten dikterede forhøjede landbrugspriser for at fremme de danske landmænds

”leveringsglæde”. Besættelsen blev en periode, hvor dansk landbrug fik høvlet noget af den store gæld. Det gælder også Gråsten Landbrugsskole. Efter krigen kunne man dels fortsat afdrage lidt på gælden, dels notere, at skolens ejendomme steg markant i værdi. De mørke økonomiske skyer var drevet forbi, og virksomheden Gråsten Landbrugsskole var i midten af 1950’erne solid.49 Det blev en del af den arv, Hans Hansen gav videre.

Økonomien var den eneste del af skolens virksomhed, bestyrelsen for alvor var inddraget i. Der var en vis løbende udskiftning i dens rækker, men principperne for sammensætningen var nogenlunde de samme hele vejen. Principielt blev bestyrelsen valgt af andelshaverne, men reelt var det bestyrelsen selv, som fandt afløsere for de medlemmer, der faldt fra. De to medlemmer fra det øvrige land, Pinstrup og Dorph Petersen, stoppede i hhv. 1927 og 1926. De blev afløst af forstander Karsten Iversen fra Askov Forsøgsstation, som kom til at sidde i bestyrelsen i hele 39 år, og amtmand Kr. Refslund Thomsen fra Aabenraa, som sad i 31. De repræsenterede hhv. den naturvidenskabelige ekspertise og de politiske forbindelser som deres forgængere, men modsat disse kom de fra skolens naturlige opland. Resten af bestyrelsen var sønderjyske bønder. Som formand afløstes Chr. Petersen i 1934 af Nicolai Christensen fra Dybbøl, som igen i 1945 blev afløst af Mads Thuesen fra Anslet, der kom til at sidde på posten i over 26 år.50

Aftenhygge på værelset i 1942-43. Fra venstre ses Nis Schmidt, Hans Jørgen Lorenzen, Nis Jollmand og Andreas Hansen. Foto GLA.

Fritiden og kostskolelivet

Hans Jørgen Lorenzen elev 1942-43

Der var meget frie forhold på skolen, dog var tre ting bortvisningsgrund: Man måtte ikke have piger på værelset. Man måtte ikke bruge dyppekoger til at lave kaffe om aftenen. Ved deltagelse i møder og fester måtte der ikke komme klager, der kunne nedsætte skolens omdømme.

Aftenerne gik med lektier og kaffeklubkomsammen med kager sendt hjemmefra og snak

om krigen. Der var tid til kammeratskab. 1942 var på grund af flere luftalarmer en urolig vinter, og det var usikkert at deltage i ungdomsmøder i Gråsten.

Fredag, den 28. januar 1943 var der planlagt et foredrag og oplæsning af dramatiker og præst Kaj Munk fra Vedersø. Kaj Munk var politisk konservativ skribent under besættelsen og i sin samtid symbol for den nationale modstand mod den tyske besættelse og den danske regerings samarbejdspolitik.

Da jeg havde en tysk familiebaggrund, blev jeg af forstanderen Hans Hansen bedt om ikke at deltage i foredraget med Kaj Munk. Jeg svarede, at da jeg var betalende kostskoleelev, kunne jeg ikke udelukkes - hvorefter jeg fik lov at deltage.

Jeg husker tydeligt den lille opildnende præst med den kraftige høje stemme.

Holger Warncke elev 1961-62

Jeg var klar over, jeg ville på landbrugsskole, men det er Filts fortjeneste, at det blev Gråsten. Der var nogen, der sagde: ”Tag da lidt længere væk og oplev noget andet”, men jeg er da glad for, at det blev Gråsten, for den kontakt, vi har bagefter med hinanden, det er noget helt andet.

Ja, og med selve skolen, når vi kommer dernede, jamen gensynsglæden er stor. Vi var 133 elever, det største hold, de nogensinde havde haft. Og der var nogen, der boede derhjemme og kom derned om morgenen og så til aftenen, og nogen boede henne om hjørnet...

Helmer Sander Larsen, elev 1961-62

Jeg tog på Gråsten Landbrugsskole, fordi min far var på hold nr. 2 derovre. Så blev jeg elev der, og min søn Jacob har også været derovre tre gange. Dengang var spisesalen nede i kælderen, og køkkenet var ude bag. Vi kunne lige og lige være der i spisesalen, det var sådan trangt. Og inventaret, det var bænke uden ryg, og imellem skulle vi tage en kop og slå søm på plads, de ville ud. Det var primitivt, men det gav et godt kammeratskab, med sammenhold.

Anton Mortensen. Lærer på skolen 1965-1998

Det var tydeligt, at elevernes holdning ændrede sig i min tid. Da jeg selv var på landbrugsskole i midt 50’erne, havde langt de fleste unge aftjent en 18 måneders militærtjeneste for en ussel løn. Årsagen til den lange tjenestetid var Korea-krigen og NATOs krav om dækningsstyrke. Som kompensation for dette betalte staten enten et højskole- eller et landbrugsskoleophold. Blandt eleverne dengang var der da nogle, der egentlig havde besluttet at ville forlade landbruget, men ikke risikerede noget økonomisk ved at tage et landbrugsskoleophold. Der var sjældent dem,

der skabte de gode stemninger i elevflokken. Jeg erindrer kun én situation det første år, hvor en fra det tyske mindretal stak ud. Den 4. maj om aftenen var der lys i alle værelsesvinduer, på nær et. Det blev udbedret.

Jeg boede med familien på skolen i 32 af de 33 år, jeg var ansat. Først 27 år i huset mellem skole og gård, det samme hus, Peder Damgaard senere boede i med familien. I de første år boede der 16 elever på førstesalen i det hus. Jeg har været oppe og tysse, hvis kortspillet blev for højlydt og har da også bedt en pige forsvinde, som på et ulovligt tidspunkt befandt sig på førstesalen. Parret, der senere blev gift, undlod aldrig at gøre opmærksom på, at det i hvert fald ikke var min skyld, de blev gift.

Gymnastik var et stort fag på skolens skema de første mange år og spillede en vigtig rolle, til det gradvis måtte vige for andre sportsgrene. Længe var gymnastikopvisning også en del af årets store fest. Her øver gymnaster i 1961. GLA. Foto Helmer Sander Larsen.

Kristian Jacobsen, elev 1966-67, lærer 19762005

Det var jo en kostskole. Det kan ikke være bedre. Jeg har ondt af dem, der bor derhjemme og kører derhen hver dag. Når man bor på skolen, så kender man dem alle sammen. Og det her samvær om aftenen, det betyder meget. Som det stadigvæk gør, men som eleverne misser, hvis de ikke bor på skolen.

Som lærer boede jeg ikke på skolen, og jeg kom der kun om aftenen, når vi havde vagter. Hele grundskolen skulle der være vagter på skolen. Der skulle være en lærer på skolen indtil klokken 11 om aftenen. Han skulle bare være der som sådan en backup. Så det ikke var forstanderen, der skulle hænge på det hele. Det vigtigste var at låse op til kaffe i spisesalen. Ellers var det sådan, at man bare skulle være der.

Annelise Madsen, årgang 1978-79

Hvorfor det netop var Gråsten, der blev valgt, det ved jeg egentlig ikke rigtig, men jeg tror ikke, at det var, fordi det lå tæt på mit hjem. For jeg boede nede på skolen, modsat mange andre. De boede jo ikke på skolen, de tog hjem. De var slet ikke en del af det der højskoleophold, og det var mig meget om at gøre, at jeg blev integreret i det og boede dernede, selvom jeg kunne cykle hjem. Det gjorde jeg ikke, jeg boede dernede, for det ville jeg, jeg ville være med i det miljø.

Peder Damgaard, lærer 1982-85, forstander 1992-2012

Jeg var også idrætslærer og havde derfor også en god indgangsvinkel til eleverne i fritiden. Det var vigtigt at kunne motivere dem til det. Eleverne var typisk enten i knaldgod form og elskede at dyrke idræt. Eller også var det en by i Rusland. Og det var egentlig de allervigtigste, dem, der ikke dyrkede idræt. For hvis de skulle kunne holde til at være landmænd, var det for mig at se vigtigt, at deres krop også kunne andet end at bare sidde på en røv og ikke lave andet.

Skolen i Gråsten har altid været speciel ved at fastholde at have idræt i undervisningen. Hele vejen igennem. Og jeg var smadderheldig - idrætshallen er formodentlig bygget omkring 1981 og var et fantastisk scoop at komme til som idrætslærer. At der var en hel hal og fire badmintonbaner. Det var absolut et konkurrencemoment imellem skolerne at kunne tilbyde nogle gode fritidsfaciliteter. Så det blev vi ved med at udvikle på. Det var også fantastisk for eleverne på tværs af klassetrin og alder at kunne mødes i idrætshallen.

Gråsten har altid haft en langt større andel af kostskoleelever end øvrige skoler. Og det har ligget mig meget på sinde, at der foregik nogle aktiviteter om aftenen. Det kunne være faste ugentlige aktiviteter. Men det startede egentlig med morgensamlingen. Og man havde fællesskabet omkring middagene. At det ikke bare var et cafeteriaprincip, men man sad der og talte

sammen, og det blev et rart sted at være og hygge sig sammen. Og så nogle gode fester, som også er væsentlige.

På et tidspunkt besluttede vi at bruge nogle ledige bygninger til at lave en hestestald, for vi så, at især pigerne havde hest stående på en rideskole i Gråsten eller Broager. Hvorfor skulle de køre væk fra skolen? Vi kunne lige så godt lave en mulighed for at de kunne opstalde deres heste og dermed have det der aktivitetsliv i weekenden og i fritiden. Og det var så det, der kom i den gamle kostald, og stadig er der i dag til stor glæde for dem.

På mange af de andre skoler, der ikke havde landbrug mere, blev skolen lukket fredag middag, og der skete ikke en skid før mandag morgen. Hvorfor skulle man så komme fra Bornholm og gå der og ikke have en pind at lave ud over at gå i byen. Hvis de derimod kom fra Bornholm til Gråsten, så foregik der noget, fordi køerne skulle passes, svinene skulle passes, og ofte kunne vi give dem et lille job. De kunne hjælpe med, de kunne pløje en mark, eller de kunne gøre et eller andet, så de følte sig nyttige og blev en del af det sønderjyske fællesskab.

Carsten Kock lærer 2002-2008 og Inger Schultz, lærer 1999-

Inger: I hvert fald i de år, jeg har været med, har der været stort fokus på, at der skulle ske noget i fritiden. Kostskolelivet er også blevet sat højt. Vi mødes stadig til morgensang, så der er også

nogle traditionelle ting fra højskoleverdenen, som der bliver holdt fast i. Det gør der ikke på alle landbrugsskoler i samme grad. Det, tror jeg også, betyder noget.

Carsten: At der er et ret lavt frafald, er jo det unikke ved landbrugsskolerne et eller andet sted.

Og jeg tænker i hvert fald, at hele denne kostskoledel, hvor man er en del af et fællesskab både eleverne med hinanden, men også det, at man som lærer er væsentligt tættere på dem, og der er også, som Inger siger, nogle aktiviteter om aftenen.

Inger: Og man spiser med dem.

Studenterbaren ”Underhuset” blev indrettet i 1984 og var i brug indtil 2012. Nu er der skabe til arbejdstøj på stedet, og afløseren ”cafeen”, som elevrådet styrer i samarbejde med forstanderen, er nede bag hallen. 2003. GL.

Der hygges i haven bag skolen i 2006. Foto GL.

Carsten: Ja spiser med dem, snakker med dem, og der er lektiehjælp. Det gør, at hvis der er et eller andet, der begynder at køre skævt, så ... det kan sagtens forklare, ja det er en kæmpefaktor i det lave frafald. Men jeg tænker også, at efter at jeg stoppede, så fik vi også Peter Koldby Juhl, som nu er forstander på Sundeved Efterskole, som leder af kostskoledelen. Set udefra oplevede jeg i hvert fald det som en styrkelse af netop den del, at der blev sat endnu mere fart i aktiviteterne. Og der blev tænkt flere kreative tanker inden

for det, så hvis det fortsætter på samme måde, så er det noget, der står stærkt.

Inger: Perioden under nedlukningen under corona var en prøvelse, men jeg tror, det var værre for eleverne. Corona var jo en lang periode. Men vi var jo hjemsendt, hvor vi sad hjemme på vores pind og havde teams-undervisning. Og eleverne måtte ikke være her. Så det var en prøvelse. Men det gik. At komme tilbage til kammeraterne, det sociale og at bo sammen – det er faktisk noget, rigtigt mange glæder sig til. Nogen af dem arbejder jo også mange timer alene eller sammen med nogle få kolleger i praktikperioden, og det med at komme tilbage til sine kammerater fylder rigtigt meget for dem. Og så blev de sendt hjem! Jeg tror, nogen følte, de gik glip af noget der. Og ture og så videre blev vi nødt til at aflyse. På den måde var der da nogle ting, som de missede som alle andre. Men vi overlevede og fik dem tilbage på skolen.

Jesper Hansen: elev 2013-2015

Efter undervisningen var der tid til at lave lektier og deltage i sport. Kl. 17.30 fik vi aftensmad og hyggede os så med kammeraterne. Om torsdagen var der torsdagsbar med et par øl. Drenge og piger omgås på lige fod.

Victoria Widding Foged, Lasse Keilstrup Bygvraa, Casper Ellegaard Christiansen og Maiken Frøjk Petersen. Alle 2024 elever.

Victoria: For mig er det, at vi er konstant sammen med venner og veninder og får lov til at hygge os sammen. Efter skole tager vi tit ud på nogle ture sammen. Eller vi laver et eller andet sjovt sammen inde på nogle værelser, ser film eller hjælper hinanden med lektier og har det bare godt sammen. I stedet for at man tager hjem, og så er man selv hjemme og sidder på sit eget værelse og laver måske ikke det store, så er man her hele tiden sammen og kan spille sammen.

Jeg har stadig fritidsaktiviteter og en masse ting, jeg laver ud over. Jeg går til fodbold, og så bruger jeg også rigtigt meget tid på at være sammen med nogle af mine gamle kammerater og venner. Det kan jeg jo netop, fordi det er så tæt på, hvor jeg bor. Men jeg synes også, det er en rigtig god mulighed, man har, at man kan sove her. Det betyder da mega meget for fællesskabet, også når vi har torsdagsbar og sådan noget. Det styrker fællesskabet mega meget.

Skolen laver arrangementer og ture ud af huset. Og prøver at lave nogle hyggelige aftenarrangementer på skolen også bare for fællesskabet og for at folk skal hygge sig og få det godt med hinanden.

Lasse: Jeg tror også, at mange af dem, der starter på landbrugsskole, kommer lige fra efterskole. Så er det en normal ting, at man bare er sammen hele tiden, og så passer det godt ind,

at man kan bo her. Og det er ikke et skolehjem, men mere et kostskoleliv, man får. Det er lidt mere hyggelige omgivelser. Jeg kan mærke, der er kommet flere arrangementer, fordi de har ansat en til at lave arrangementer og styre de sociale medier på skolen. Så det er blevet meget bedre i forhold til, da vi startede.

Casper: Ja, lige da vi startede, var det meget, ligesom vi kom fra efterskole, hvor vi skulle i seng klokken 10, så der var ro på værelset klokken 11. Efterhånden var det mere sådan, at man fik meget frihed, Man er selv herre over sin hverdag efter skole. Jeg føler også, at Bjarne (Ebbesen) gør nogle ting, specielt med torsdagsbar, hvor de gerne vil sætte lidt af det skolefaglige til side for, at man har det godt socialt. Det er en lige så stor del af det, at det ikke bare skal være skole, skole og skole, men måske har lige det også stor betydning for, at der ikke er så mange, der falder fra.

Maiken: Selve kostskolelivet og det sociale –det er derfor, jeg har valgt at bo på skolen. Det er i hvert fald også dejligt, vi har en sportshal og fitness, som vi kan benytte om aftenen, og være sammen på en god måde.

Festerne

Arne Kindberg, elev 1956-57. Formand for skolens bestyrelse 1981-1994. Om sommeren spadserede vi ned og fik en øl på Adsbøl kro. Den eneste omgang, vi havde, var med Husholdningsskolen. Og der er en lille episode om vinteren. De to kvindelige forstandere Reppien og Drewes kom med en bus med deres piger. Og den bus, den kørte, ligesom om det var kreaturer, hen til den dobbelte dør ind til gymnastiksalen. Der sprang de ud og ventede og skulle jages derind, og da alle de søde piger var derinde, skulle de jo danse med os om aftenen. Forstander Lauridsen sad og snakkede med de gamle damer nede ved døren. Der skulle skrives op, hver gang de gik ud og kom ind igen.

Ellen Erika Steen, elev på Gråsten Husholdningsskole 1956-57

Festerne hos os kaldte man ”Fættergilder”, jeg ved ikke, hvad de kaldte det på Landbrugsskolen, når de inviterede os. Det var de to, Husholdningsskolen og Landbrugsskolen, der samarbejdede med møderne og festerne. Når de var hos os, spillede vi teater og lavede fin mad. Vi spiste i køkkenet og i dagligstuen. Der var lige plads til os alle. Det var en fin middag med flere retter, og det var med mokka bagefter, da måtte man

gå ind i forstanderindernes private dagligstue. Vi dækkede naturligvis, ligesom man skal, når det er fint, man skal tage udefra og ind. Jeg havde forstanderens søn fra Gråsten Landbrugsskole til bords, og vi dansede bagefter. Han fik mig lokket ind et sted, og så begyndte han at kramme rundt på mig. Så gav jeg ham en lussing. Han sagde ikke noget til forstanderinderne. Der var ikke live musik, det må have været plader, vi må jo have haft grammofonplader dengang.

Holger Warncke, elev 1961-62

Jeg kan da huske, at Karlskov fik den post med radioen, han fortalte i Landbrugets månedsoversigt, og en onsdag i måneden havde vi elever underholdning sammen, hvor vi lavede revy og tog lærerne under behandling, og da kom turen til Karlskov. “Nu var der fare for radioaktivt nedfald på Gråsten Landbrugsskole”. Da var det ved at blive moderne med ”atomkraft nej tak”. Fastelavnsfest, det var kun en gang om året.

Helmer Sander Larsen, elev 1961-62

Lærerne var udklædte til fastelavn. Og så havde vi bal bagefter. Nogle af eleverne kunne jo spille. Vi holdt også fest i gymnastiksalen.

Anton Mortensen, lærer 1965-1998

I de første år kom der elever fra hele landet. Selvfølgelig flest fra Sønderjylland, men alle amter var repræsenteret. En underholdningsaften på skolen kunne være en dialektaften, og en sådan var ikke den mindst underholdende.

Hans Clausen Kock, elev 1968-69

Vi lavede revy, hvor vi drillede Karlskov. Han ville jo ikke have jerseykøer, så vi fortalte, at han nu var blevet kustode for de sidste røde malkekøer.

Vi havde også en TV-avis, hvor en sad bag en skærm, vi havde lavet, og læste tekster op som en slags sketch til forårsfesten.

Bal i gymnastiksalen under fastelavnsfesten i 1961. GLA. Foto Helmer Sander Larsen.

I mange år optrådte lærerne også ved fastelavnsfesten med en revy. Dette billede er fra 1961 og blandt de udklædte lærere genkender man Povl Trier Hansen som nr. 2 fra venstre og Filt Jensen længst til højre. GLA. Foto Helmer Sander Larsen.

Jeg kom med i festudvalget, og vi sørgede for, at der var øl nok. Det havde skolen været lidt nærige overfor. Det viste sig at gå rigtig godt, der var ingen ballade, og alle morede sig. Vi havde pyntet gymnastiksalen med guirlander hele vejen rundt, og jeg kan huske, der var ballondans. Vi holdt også en fest til fordel for u-landsarbejdet, med en skydekonkurrence og præmier købt i Tyskland.

Annelise Madsen, elev 1978-79

Vi tog ned til Aabenraa, og der var jo fest, og man lærte de andre at kende. Pigerne fra Syge-

plejeskolen i Sønderborg, de kom jo til festerne på skolen, der var selvfølgelig mangel på piger, når der var fester. Nogen havde jo en kæreste i forvejen, men mange havde ikke, og jeg mindes, de blev inviteret derovrefra.

Lone Hedegaard, datter af lærer Anton Mortensen. Boede i tjenestebolig på skolen fra 1965-1979

Vi kom egentlig kun deroppe, når der var nogen arrangementer, vi måtte komme med til, når der var foredrag eller Ali Hamann, hypnotisøren, det var en stor ting hvert eneste år, når han kom.

Og når der var elevfester, så måtte vi også være med og spise. Og som vi blev lidt ældre, måtte vi godt blive lidt længere.

Karina Eckholdt Geehrtsen Sander-Larsen, elev 1998-2002

Det mest populære, det var torsdag aften, at de kom i ”Underhuset”, de unge fyre der. Det var sådan en bar. En torsdagsbar, hvor de bare drak rigtig meget. Hvis jeg har været dernede to gan-

ge, så tror jeg, det har været det. Det var simpelthen for meget, det gad jeg ikke. Så fandt man jo ud af at sidde og snakke med de andre, der heller ikke gad.

Fastelavnsfest har jeg været glad for at være med til. Det var jo en aftenstund, og så skulle man klæde sig ud, og vi slog katten af tønden og sådan noget. Jeg kan huske, at Peder Damgaard var klædt ud som en oliesheik. Han havde hvidt lagen på og madkulør i hovedet.

Fastelavnsfest 2002. Længst til højre Peder Damgaard som oliesheik. Foto GL.

I de senere år er oktoberfest eller bierfest inspireret af Bayern blevet en del af skolens festprogram. Her er vi i 2023. GL.

Victoria Widding Foged, Maiken Frøjk Petersen, Casper Ellegaard Christiansen, alle 2024 elever

Victoria: Her er i hvert fald mange arrangementer. Om 14 dage har vi galla.

Majken: Ja i efteråret havde vi bierfest, så skolen sørger også for, der bliver holdt nogle arrangementer.

Victoria: Det hedder, vi må få en enkelt øl eller en enkelt genstand i torsdagscafeen. Men rygning og sådan noget er forbudt. Det fungerer egentlig fint nok, at man kommer derned og hygger lidt med sine venner og får en enkelt drink.

Casper: Vi skal op i skole fredag morgen.

Victoria: Ja vi ved jo, vi skal i skole igen, og der er jo nogen gange, så placerer de også lidt strategisk nogle prøver eller noget andet om fredagen, så man ikke… Ja, de har også meget strenge regler med, at så snart der sker det mindste, bliver næste torsdagsbar lukket.

Casper: Ja, vi ligger egentlig, som vi har redt så. Om vi vil have mulighed for det eller ej, bestemmer vi selv. Med rygning synes jeg også, der er kommet sådan en god, hvad skal man sige....

En positiv holdning omkring, at det gør man bare ikke.

Maiken: Der bliver nok set lidt ned på, hvis man ryger, hvor førhen syntes folk måske, det var sejt.

Casper: Før var der virkelig mange folk til torsdagsbarer, der var faste rygere. Det har de virkelig fået lukket godt ned for. Nu var jeg ikke selv en af dem, der røg, men det virker som om de har fået lukket ned for det på en positiv måde. Uden alt for meget oprør.

Fornyelse og fremgang 1957-87 3.

Gråsten Landbrugsskolens første forstander ledede skolen i 33 år, mens de næste to deltes om 30. Det er symptomatisk for, at forandringerne gik langt hurtigere end før. Hans Hansen havde arbejdet hårdt på at få skolen godt i gang og at overvinde tunge økonomiske vanskeligheder, men ellers var han fortsat med stort set samme drift af skole og landbrug i hele sin tid. Elever fra 1920’erne kunne uden videre genkende deres gamle skole, når de kom til det årlige elevmøde i 1950’erne. Det ligner påfaldende forholdene i dansk landbrug i samme tid. De 30 år fra 1957 til 1987 var ny- og ombygninger derimod reglen snarere end undtagelsen på Gråsten Landbrugsskole, og der var markant udvikling i uddannelsen, lærerkorpset og elevgruppen. Trods alle forandringer stod landbrugsskolen dog stadig på det gamle fundament som en fri skole, og målet var stadig først og fremmest at uddanne selvstændige landmænd. Det ydre udseende forandredes, men de bærende principper bestod. Også det ligner dansk landbrug, idet årene fra 1950’erne til 1980’erne var præget af turbulens og forandring, men med selvejet, bondegårdene og andelsbevægelsen som det faste fundament.

Karlskov Jensens tid

Den 1. april 1957 var der skiftedag på Gråsten Landbrugsskole. Forstander Hans Hansen havde været syg i længere tid, og i efteråret 1956 meddelte han bestyrelsen, at han ønskede at fratræde. Bestyrelsen fik ham overtalt til at blive til 1. april, hvor det store vinterhold var færdigt, og det påtog han sig med vanlig pligtfølelse. Hans Hansen var dog mere syg, end de fleste anede, og hans otium skulle blive kort. Hans Hansen døde i februar 1959.

Ifølge Filt Jensen, som da var lærer på skolen, havde Mathias Nissen længe været udset til efterfølger, men han var død pludseligt i 1956.51

I stedet hørte bestyrelsen sig for efter andre muligheder uden for skolen. På et møde i december 1956 præsenterede formanden tre navne, og blandt dem blev bestyrelsen enig om at gå efter Svend Karlskov Jensen. Han var på det tidspunkt medlem af Folketinget for Venstre, og han har senere berettet, at han på Christiansborg blev opsøgt af to sønderjyske folketingskolleger, Jørgen Gram og Frederik Heick, der opfordrede ham til at bliver forstander i Gråsten. Jørgen Gram havde været medlem af skolens bestyrelse fra begyndelsen, og skønt han ikke var nogen flittig deltager i bestyrelsesmøderne, trådte han til i vigtige

Svend Karlskov Jensen ringer ind i 1961. Klokken var en gave fra eleverne på vinterholdet, der havde sparet den dividende sammen, de havde optjent i den lokale brugsforening. GLA.

sammenhænge. Karlskov Jensen drøftede sagen nærmere med skolens formand, Mads Thuesen, og Karlskov og hans kone Margrethe blev enige om at sige ja. I januar mødtes de med skolebestyrelsen, og 1. april kunne de begynde i Gråsten.52

På papiret ligner Karlskov Jensens baggrund Hans Hansens: bondesøn, uddannet agronom og med en erhvervserfaring, der omfattede perioder som dels landbrugsskolelærer, dels konsulent. Alligevel var forskellen stor. Da skolen begyndte på bar bund, gav bestyrelsen forstanderopgaven til en ung mand med en begrænset erfaring i rygsækken. Nu, hvor den var veletableret og solid, fik man en erfaren mand som leder. Karlskov Jensen var 47 og havde nået at være landbrugsskolelærer i syv år og konsulent i tolv. Oven i det havde han så i næsten fire år siddet i Folketinget. At man kunne tiltrække en mand med den profil, er et vidnesbyrd om, at skolen stod stærkt og var anerkendt.

I sin afskedstale 16 år senere sagde Karlskov, at han og hans kone havde valgt at sige ja, fordi ”vi havde begge lyst til skolearbejde, til at arbejde for og med unge, for landbruget og med landbrug.” Det er ikke tilfældigt, at han talte om at arbejde ikke bare med, men for landbruget.

Gennem historien har en række landbrugsskoleforstandere hørt til dansk landbrugs mest markante stemmer – frem for nogen Thomas Madsen-Mygdal og Henrik Hauch, der begge blev præsidenter for Landbrugsrådet og landbrugsministre og den ene endda også statsmi-

nister. Helt i den liga var Karlskov Jensen ikke, men han blev i helt bogstavelig forstand en kendt stemme i årene 1963-73, idet han overtog radioprogrammet ”Landbrugets månedsoversigt” fra en anden landbrugsskoleforstander, Johannes Petersen-Dalum. I en tid, hvor landbruget var et stort erhverv, og de elektroniske medier begrænsede sig til én Tv-kanal og to-tre radiokanaler, gjorde det ham kendt i vide kredse. Hertil kommer hans politiske virke. Karlskov Jensen undlod ganske vist at genopstille til Folketinget i 1957, men vendte tilbage i 1971, og derimellem var han en årrække medlem af kommunalbestyrelsen i Gråsten og Venstres landsledelse.53

Selvom folketingskarrieren helt overvejende ligger dels før, dels efter forstandertiden, er det politiske tydeligt gennem hele Karlskov Jensens virke. Mens Lauridsen havde været bærer af landbrugets ideologi og værdier, blev Karlskov Jensen en mere konkret politisk røst. Hans politiske holdninger faldt stort set sammen med landboforeningernes og partiet Venstres, men netop derved blev han ikke bare sin egen og skolens, men i høj grad landbrugets stemme. Gråsten Landbrugsskole var stadig solidt plantet i dansk landbrugs værdier og verdensanskuelse og endda med til at formulere dem.

Fremgang i en krisetid

Karlskov Jensens forstandertid faldt sammen med de år, hvor dansk landbrug for alvor tabte terræn i forhold til resten af samfundet. Mens

byerhvervene buldrede frem, stod landbruget i stampe. Afvandringen fra erhvervet, som allerede havde været i gang inden, tog fart. Pigerne forsvandt først. I 1960 noterede Karlskov Jensen, at der stadig var 90.000 unge mænd i landbruget, men kun 30.000 unge piger. Derfor skulle 60.000 unge kvinder trækkes ”fra byen og ud på landet til den krævende gerning som landhusmoder. Det vil nok blive svært”, mente forstanderen.54

Det havde han ret i, men behovet blev heller ikke helt så stort, som han anslog. I løbet af 1960’erne styrtdykkede antallet af unge mænd i landbruget nemlig også. Allerede i 1961 var Karlskov Jensen bekymret for manglen på arbejdskraft, og i 1966 noterede han, at kun 4% af en ungdomsårgang søgte til landbruget.55

Karlskov Jensen mente, at landbrugets vanskeligheder skyldtes udelukkelse fra vigtige markeder og for høje skatter og omkostninger i Danmark. Han mente omvendt stadig, at Danmark og Verden havde brug for et stærkt dansk landbrug, da industrien ikke kunne overtage landbrugets rolle i eksporten, og da befolkningsvækst i Verden snart ville føre til mangel på fødevarer.56

Der var derfor brug for unge i landbruget. Skulle man holde på dem, var det afgørende, at de havde gode muligheder for at blive selvstændige.

”Jeg tror, at mange af vore unge i landbruget er villige til at spare lønnen op i stedet for at bruge den til tant og morskab, som en del unge i øvrigt gør det, jeg tror også, at de vil være rede til at tage en lang arbejdsdag, medens andre leger fritiden

bort i stadig længere ferier og weekends, men en klar forudsætning vil være, at de til gengæld får muligheder for at kunne overtage et landbrug, hvor de som selvstændige kan bygge et hjem og en bedrift op…”57

Karlskov Jensens holdninger og vurderinger er gennemsyret af de idealer, der havde båret dansk landbrug i generationer. Set fra 1960’ernes landbrug gav de stadig mening. Vel tabte landbruget hastigt terræn til industrien, men det var fortsat et stort eksporterhverv, og da Danmark havde kronisk ondt i betalingsbalancen, var det et stærkt argument. Koblingen af en fremtid inden for landbruget med muligheden for at blive selvstændig var mere berettiget end nogensinde.

Mens antallet af medhjælpere i landbruget styrtdykkede i 1950’erne og 1960’erne, faldt antallet af ejendomme og selvstændige landmænd væsentligt langsommere. For resten af samfundet gik udviklingen den stik modsatte vej. Landbruget blev et erhverv af selvstændige omgivet af et samfund af lønmodtagere.58

Landbrugsskolerne kunne ikke sikre en tilstrækkelig rekruttering til landbruget, men de skulle sikre, at den ungdom, der var interesseret, blev bedst muligt rustet til opgaven. ”Det industrialiserede landbrug kræver øget dygtighed og flere kundskaber, dvs. en bedre uddannelse”, skrev Karlskov Jensen i 1961. Uddannelsen skulle dog stadig forene det faglige med den personlige udvikling, betonede han et par år før: ”Ved siden af at søge at lære eleverne at kende mere

Det samlede antal elever på skolens lange kurser faldt mærkbart midt i 1960’erne, men det blev modsvaret af, at flere og flere valgte længere kurser. I begyndelsen af perioden nøjedes de fleste med fem måneder, men gradvist gik man over til, at ni måneder blev enerådende. Kilde: GEÅ.

til og vide mere om det, de arbejder med i landbruget, og give dem større forståelse og mere lyst til arbejdet, er det et mål for os at være med til at udvikle dem til selvstændigt tænkende mennesker, personligheder, der tør tage et ansvar, er modne nok til at tænke selv, vurdere selv og handle selvstændigt”.59 Det er svært at forestille sig en dansk skole, som ville sige det modsatte, men den stærke betoning af selvstændighed kom både fra højskolearven og bevidstheden om, at landbrugsskolerne uddannede til et liv som selvstændig erhvervsdrivende.

Karlskov Jensen var i pagt med tiden, når det gælder landbrugsuddannelserne. Vel sank antallet af unge i landbruget hastigt, men de, der blev tilbage, var til gengæld fokuserede på at blive

selvstændige og enige i, at det krævede uddannelse. En støt stigende del af de unge i landbruget gik på landbrugsskole. Hvor det endnu midt i 1950’erne kun havde været hver tredje unge landmand, var det næsten 90% ti år senere. På landsplan steg antallet af landbrugsskoler fra 20 lige før krigen til 28 i 1959, mens antallet af elever pr. år i samme periode gik op fra ca. 1.400 til næsten 2.500. Gennem 1950’erne havde øget skolefrekvens således mere end opvejet faldet i det samlede antal unge i landbruget. Fra 1960 begyndte flugten fra landbruget dog at kunne mærkes på skolerne. I 1963 var man nede på omkring 1.700 elever på landsplan, og de første skoler begyndte at lukke. Nedgangen fortsatte gennem resten af 1960’erne, og i 1970’erne var

Elevtal på skolens kur ser 1957-76

der kun 1.000-1.100 elever på landbrugsskolernes 6-9 måneders kurser.60

Nedgangen i elevtal kom sent til Gråsten og blev væsentlig mindre end på landsplan. Frem til årgangen 1965/66 havde man i reglen 120130 elever på vinterkurset, men fra 1966/67 sank det til 80-100, som blev normalen det næste tiår. Det var naturligvis mærkbart, men sammenlignet med de fleste andre skoler var det billigt sluppet, og faldet blev mere end modsvaret af, at flere og flere elever valgte længere kurser. Endnu i Karlskov Jensens første år som forstander blev kun en tredjedel af eleverne mere end fem måneder og kun en femtedel i ni. Det ændrede sig hastigt over de følgende år. Fra 1959-60 valgte de fleste mindst seks måneder, fra 1963-64 valgte flertallet ni, og i 1966 kunne man helt lukke for fem-måneders kurset. Otte år endnu beholdt man muligheden for at stoppe efter seks måneder, men færre og færre benyttede sig af den. Tendensen til, at de unge landmænd, som var tilbage, valgte landbrugsskole og stadig længere kurser, blev ikke kun fremmet af skolernes arbejde og de unges erkendelse, men også af staten. Uddannelse havde politisk medvind i disse år, og det kom også landbrugsskolerne til gode. Staten havde gennem mange år betalt halvdelen af skolernes udgift til egentlig undervisning, herunder lærerlønnen. I 1959 blev procenten hævet til 70, og i 1969 til 85.61 Eleverne skulle stadig betale de sidste 30% eller 15% plus udgifter til at bo og spise på stedet, men det stærkt øgede tilskud holdt

elevbetalingen nede, og statstilskuddet overhalede elevbetalingen som indtægtskilde for skolen. Det gjorde det både billigere for eleverne at tage på landbrugsskole og lettere at drive skole og få økonomi i det.

Der blev råd til at ansætte flere. Lærerstaben steg fra de fem-seks faste lærere, som havde været normen i Hans Hansens tid, til otte-ni plus mere løst tilknyttede kræfter. Samtidig skete der efterhånden en udskiftning af hele den faste stok. Lauridsen gik på pension i 1962, og Filt Jensen og Henrik Carstensen fik andet arbejde i 1962 og 1963 efter hhv. 13 og 12 år. Dermed var den stab, Karlskov Jensen havde overtaget, væk. Til gengæld ansatte han en række lærere, som kom til at præge skolen længe: Thorkild Brusch blev midlertidigt ansat 1959-60, men fast fra 1962, Povl Trier Hansen tiltrådte 1961, Chr. Gedbjerg i 1962, Jens Jacob Bonde i 1963, Anton Morten-

Lærerne forsamlet til formiddagskaffe på lærerværelset 1968/69. Til venstre Anton Mortensen og bag ham anes H.J. Schröder og Trier Hansen. For bordenden sidder Svend Karlskov Jensen og derefter følger Chr. Gedbjerg, Thorkild Brusch, J.J. Bonde og Margrethe Karlskov Jensen. GLA.

Den unge lærer Chr. Ermose får lov til at stoppe sin pibe med tobak fra Gedbjergs tobakspung i begyndelsen af 1970’erne. Omkring dem fra venstre Bonde, Stisen og Trier Hansen. GLA.

sen i 1965 og Jens Stisen i 1970. De blev alle ved Gråsten Landbrugsskole i mere end tyve år, nogle endda i over tredive. De var alle agronomer fra landbohøjskolen, og de fleste var selv vokset op ved landbruget – Povl Trier Hansen dog på det ganske særlige landbrug, Vallekilde Højskole drev. Thorkild Brusch blev det første år sat til at undervise i så forskellige fag som fjerkræavl, jordbundslære, landmåling og dansk, fordi der manglede nogen til det. I øvrigt fik han som ung, ugift lærer anvist værelse på en elevgang. Begge de traditioner lakkede mod enden, og med det større lærerkorps var der mulighed for yderligere specialisering. Derefter tog Brusch sig især af svineavl og økonomi, Trier Hansen af kvægavl,

Gedbjerg af planteavl, Bonde af maskinlære, Stisen af økonomi og Mortensen af bl.a. kemi, planteavl og driftsplanlægning.62

Den øgede lærerstab hang også sammen med en udvikling i fagsammensætningen. Udviklingen var fælles for landbrugsskolerne, selvom de stadig frit kunne bestemme deres uddannelses sammensætning. Først i 1970’erne fik ministeriet dog skolerne med på at få udarbejdet en nogenlunde ens fagplan. Resultatet var, at et ni-måneders kursus skulle rumme 80 timers grundfag, 275 timers planteavlsfag, 275 timers husdyrbrugsfag, 170 timers teknik og 400 timers økonomi – men med plads til, at den enkelte skole kunne fravige med op til 25%, hvad de dog sjældent gjorde.63 Teknik og økonomi havde reelt sat sig på alle de ekstra timer, der var kommet ud af at gå fra fem til ni måneder. Det er et klart udtryk for, at man mere end nogensinde satsede på at uddanne til at lede egen bedrift, men også at kravene til driftsledelse steg. På Gråsten Landbrugsskole blev økonomifagene især Brusch’ og Stisens domæne.

Samtidig ændredes undervisningsformerne. Allerede i 1964 meddelte Karlskov Jensen, at man havde færre foredrag og kortere lektioner. Året efter var man nede på syv foredrag om ugen, mens mange andre fag var ”samtaletimer”. Udviklingen fortsatte, så foredragene efterhånden blev en undtagelse. Også nogle af de nyere pædagogiske strømninger i tiden kunne mærkes på landbrugsskolen. Anton Mortensen skrev i

1970 om, hvordan man bedst engagerede eleverne. Det kunne f.eks. ske ved at lade eleverne arbejde problemorienteret og selv finde løsninger i stedet for bare at forelæse om, hvad der var det rigtige. Mortensen talte ud fra bitre erfaringer med at skulle fastholde et stort elevholds interesse for et foredrag om kemi sidst på dagen. Året efter skrev Jens Stisen, at god undervisning var styret af et klart mål, ikke af en pensumliste, og i 1973 beskrev Povl Trier Hansen, hvad gruppearbejde kunne give.64 Det var nye toner – og nyt, at der overhovedet blev talt om pædagogik. Ligefrem revolution var der dog ikke tale om. Karlskov Jensen understregede, at man afprøvede nye metoder ”i rimeligt omfang”, men mente i øvrigt, at undervisning lige som landbrug blev drevet bedst, hvis ”hovedvægten lægges på det, som har stået sin prøve, en vis del på det, som synes at kunne give en forbedring, og en anden ikke for stor del på det, der må betegnes som et eksperiment”.65 Karlskov Jensen var også skeptisk over for tidens tanker om, at eleverne selv skulle være med til at bestemme, hvad der skulle undervises i. Skiftende elevhold kunne ikke have ”det overblik, hverken over undervisningen gennem det samlede skoleår, eller over effektiviteten af undervisningsformen, som det lærerkollegium, der har adskillige års erfaring.”66 Det var en konservativ røst omkring 1970, men ikke så langt fra, hvad der igen blev god tone ti-tyve år senere.

Bygherren

Nye undervisningsformer, øget lærerkorps, øget fagvifte og ind imellem også flere elever krævede mere plads, og desuden var Gråsten Landbrugsskoles bygninger i 1957 ved at være utidssvarende. Det var det første, Karlskov Jensen tog fat på, og det blev han ved med i en sådan grad, at Lauridsen i sin tale ved skolens 50-års jubilæum kaldte Hans Hansen for ”bonden” og Karlskov Jensen for ”bygherren”. 67 Allerede på det første bestyrelsesmøde efter sin tiltræden forelagde han store planer, som blev realiseret over de næste to år. Først blev køkken og varmesystem udskiftet, og over det næste års tid fulgte en ny fløj med foredragssal, laboratorium og tolv elevværelser. Samtidig blev avlsgården bygget totalt om, så kun enkelte loftsdæk og ydermure blev

Elever i skolens anden foredragssal, som var en del af Karlskov Jensens ombygninger, i 1961. Endnu på det tidspunkt var meget af undervisningen foredrag, men det ændrede sig gradvis over det kommende år til fordel for mere klasseundervisning. GLA.

Den nye vestfløj, der blev indviet i 1970, rummede bl.a. en ny spisesal og en dagligstue, som begge ses her i en brochure fra omkring 1980 sammen med et elevværelse og et tekøkken. Standarden var hævet markant. Rigsarkivet Aabenraa.

tilbage. I årsskriftet fra 1959 kunne Karlskov Jensen meddele, at alt var gennemført, og samtidig var alle toiletter og baderum moderniseret. Byggerierne kunne stort set finansieres ved et billigt statslån. Det blev muligt, fordi skolen i 1957 formelt overgik fra at være andelsselskab til selvejende institution. Karlskov tog desuden

personligt forbindelse til de relevante ministre for at få fremskyndet alle godkendelser.68

Byggerierne var de første større siden 1920’erne, men langt fra de sidste. Blot et par år senere var man i gang med at udvide skolen med kontorer, en ekstra lærerbolig og elevværelser. Derpå gik man i gang med at ombygge nogle elevværelser til enkeltværelser – en proces, som fortsatte over årtier. I 1967 havde Karlskov Jensen planer om en helt ny fløj. Den kunne indvies i 1970 og rummede nyt køkken, ny spisesal og en ny dagligstue til eleverne. I de lokaler, som blev fri, blev der indrettet klasselokale, bibliotek og laboratorium. 1971 ombyggede man den gamle maskinhal til elevværelser og fik i stedet opført ny maskinhal, indrettet til undervisning i maskinlære. I landbruget var projekterne noget mindre efter 1960, bortset fra at kostalden måtte delvis genopføres efter brand i 1968, men der kom dog en ny svinestald og blev investeret i andre moderniseringer, blandt andet et udmugningsanlæg.

Bølgen af byggerier vidner om, at Karlskov Jensen var dristigere og mere fremadskuende end Hans Hansen, at tidens krav voksede, men også om, at skolens økonomi var god. Hans Hansens sidste år havde kun lige balanceret økonomisk, men derfra gik det støt fremad. Gennem næsten hele Karlskov Jensens tid var der solide overskud, både på skoledrift og landbrugsdrift. Omsætningsmæssigt overhalede skolen landbruget først i 1960’erne, men ifølge regnskaberne

gav landbruget det største overskud. Det dækker dog over, at renteudgiften blev bogført på skolens regnskab. De mange investeringer gjorde, at gælden steg til 3 millioner i 1973. Aktiver, omsætning og indtjening var dog vokset endnu mere, og skolen var økonomisk stærkere end på noget tidspunkt før.69

Karlskov Jensens forstandertid er paradoksal. Skønt det landbrug, skolen skulle betjene, gik hastigt tilbage, gik skolen frem, og til trods for de store investeringer var skolen velkonsolideret i 1973. Meget af tiden havde der været medvind, men i løbet af 1960’erne blev landbrugsskolerne samlet presset af faldende elevtal. I den konkurrence klarede Gråsten sig bedre end de fleste. Noget skyldtes, at skolen var heldig med at ligge i Sønderjylland, hvor der var langt til andre landbrugsskoler, og hvor landbruget gik mindre tilbage end mange andre steder, men naturligvis tillagde mange forstanderen en stor del af æren.

Det kan derfor ikke overraske, at bestyrelsen meget gerne ville holde på Karlskov Jensen. Da Karlskov Jensen igen kom i folketinget i 1971, bad han om at få Chr. Gedbjerg som medforstander for at blive aflastet. Det blev bevilget, men trods det nåede Karlskov Jensen i 1973 frem til, at det var for belastende at være både folketingsmand og forstander. Overtalelsesforsøg fra formand og bestyrelse var forgæves – herunder et forsøg på at få Karlskov Jensen til i det mindste at tage det kommende jubilæumsår med.70

Baglandet

I hele skolens historie har det først og fremmest været forstanderne, som har tegnet Gråsten Landbrugsskole og sat retningen i det daglige og ofte også i det store, men bag dem har der været en bestyrelse og bag den igen en bredere kreds. Skolen var juridisk set født som andelsselskab, der var ejet af de andelshavere, der havde skudt penge ind, eller deres arvinger. I 1957 fik Karlskov Jensen imidlertid gennemført en overgang til selvejende institution, da det var en forudsætning for, at skolen kunne få statslån. Den vigtigste konsekvens var, at andelshaverne ikke længere ejede skolen. Det var dog stadig dem, der havde stemmeret på generalforsamlingen og valgte bestyrelsen. Også i de kommende år blev indkaldelsen til generalforsamlingen sendt til ”indehavere af andelsbeviser”.71

Reelt blev dette bagland svagere med tiden. Andelsbeviser kunne overdrages, men det blev langt fra altid gennemført og registreret, når det blot handlede om at kunne møde frem på en generalforsamling for en skole, som ens far havde støttet stiftelsen af for længe siden. I 1963 besluttede man derfor at styrke baglandet ved at opfordre medlemmer af elevforeningen til at tegne andele, som kun kostede 100 kroner, der efterhånden var et temmelig overkommeligt beløb. Begrundelsen var, at man ville give tidligere elever mulighed for at være med til at lede skolen. Det blev en stor succes. Over de næste par år teg-

Filt Jensen ved rejsegilde på en elevfløj 1975 eller 1976.

Omkring ham elever, præget af tidens hår- og tøjmode, som var noget af det nye, Filt

Jensen ikke var udelt begejstret for, men måtte indrette sig på.

Foto fra Bodil Filt.

nedes 140 nye andelshavere, og fremmødet ved generalforsamlingerne steg til normalt over 50.72

Alt taler for, at langt de fleste nye andelshavere var sønderjyske landmænd. De dominerede i hvert fald bestyrelsen. Da amtmand Refslund Thomsen stoppede i 1958, kom bestyrelsen til at bestå af seks landmænd, der alle var sønderjyder, og en agronom, forstander Karsten Iversen, der havde sin base lige nord for den gamle grænse.

Da han stoppede i 1965 efter hele 39 år i bestyrelsen, rykkede man få kilometer mod syd og fandt

efterfølgeren H.P. Fogtmann i Rødding. Fra nu af var hele bestyrelsen fra Sønderjylland.73

Gennem næsten hele Karlskov Jensens forstandertid var gårdejer Mads Thuesen fra Anslet nord for Haderslev formand. Hans formandstid kom til at dække mere end 26 år og er den absolut længste i skolens historie. Han døde i 1972 efter en periode med sygdom. ”Fremsyn, vidsyn og trofasthed karakteriserede ham i forhold til skolen og os, der har vort virke her”, skrev Karlskov om ham.74 Som ny formand valgte bestyrelsen Erik Boesen fra Stubbom ved Christiansfeld. Han var først kommet i bestyrelsen året før, men var som alle sine forgængere sønderjysk landmand.

Filt Jensen

Erik Boesens første store opgave var at finde en ny forstander. Bestyrelsen overvejede, om man skulle slå stillingen op eller prøve at finde en kandidat via sine forbindelser, men besluttede sig for det sidste. På generalforsamlingen i 1973 forklarede Boesen, at bestyrelsen havde lavet en liste over mulige emner. Øverst på den stod Filt Jensen, som man derpå kontaktede. Da Filt Jensen fik henvendelsen, vaklede han ifølge sin egen senere beretning: ”Jeg var meget betænkelig, opgaven syntes større, end mine evner rakte. Jeg havde lyst, men ikke det fornødne mod, så det var blevet et nej tak, hvis ikke Kirsten havde givet mig et spark bagi og sagt: det skal du.”75 Filt Jensen lyttede til sin kone og sagde ja.

På papiret havde Filt Jensen samme baggrund som forgængerne: landmandssøn, agronom, tidligere landbrugsskolelærer og nuværende landbrugskonsulent. Filt Jensen kendte dog væsentlig mere til den opgave, han gik ind til, end sine forgængere. Han havde selv været elev på skolen, og siden havde han været lærer ved den i 13 år. Ganske vist lå det nu en halv snes år tilbage, men han havde bevaret forbindelsen til skolen som bestyrelsesmedlem i elevforeningen, hans øvrige virke skete på egnen, og han havde købt gård i nærheden. Hans gamle kollega Lauridsen mente, at det var naturligt, at han blev forstander: ”Han elsker skolegerningen, og vi husker ham som en fortrinlig lærer”. Lauridsen tilføjede: ”Vi hørte mange lovord, da det blev kendt, at han skulle til Gråsten”.76

Af personlighed var Filt Jensen mere udadvendt og dynamisk end Hans Hansen, men mere beskeden end Karlskov Jensen. Hans tøven, da han fik tilbuddet om forstanderposten, er ét udslag. Et andet er, at han ikke fik forhandlet sig til så gode lønvilkår for Kirsten og sig selv, som ægteparret Karlskov Jensen havde haft, idet han bortset fra fri bolig blot blev lønnet som landbrugslærer. Så sent som i 1980 gjorde Filt Jensen opmærksom på, at han kun var sjettehøjest lønnede lærer ved skolen, da andre fik mere på grund af højere anciennitet! Det rettede bestyrelsen op på, men en egentlig forstanderløn fik Filt Jensen først fra 1985 som tillæg for opgaven med at drive skolens landbrug.77

Filt Jensen blev forstander netop på det tidspunkt, da landbrugets mangeårige håb endelig blev opfyldt: Danmark blev medlem af EF. Det åbnede nye markeder, og dansk landbrug fik hurtigt højere priser for sine varer. Til gengæld afviklede staten den indenlandske landbrugsstøtte, men samlet var det en fordel, mente de fleste i landbruget – herunder Karlskov Jensen, der skrev en landbrugspolitisk artikel i årsskriftet under overskriften ”Landbruget set fra Christiansborg”. Karlskov Jensen påpegede dog igen og igen, at fordelene blev modsvaret af høje danske omkostninger og især et meget højt renteniveau.78

De første år i EF blev der investeret kraftigt i landbruget, og stemningen blev mere optimistisk end de forudgående år. Den stærkt stigende rentebyrde var dog et meget reelt problem, og fra 1980 ramte en dyb krise dansk landbrug. Priserne på ejendomme faldt kraftigt, og tvangsauktionerne skyllede over landet. Gældssaneringsprogrammer, noget bedre konjunkturer midt i 1980’erne og faldende renter rettede noget op på det, men der var stadig klare krisetegn i landbruget gennem 1980’erne. Jordpriserne lå helt fast, og tvangsauktioner var hyppige. Ovenikøbet følte landbruget sig stærkt ramt af en miljødebat, hvor erhvervet kom under hård beskydning.79

Baggrunden for Gråsten Landbrugsskoles virksomhed i Filt Jensens forstandertid var altså turbulent og ofte dyster. Skolen mærkede landbrugets skiftende vilkår direkte, fordi den selv drev stort landbrug, men desuden havde udvik-

Den nye idrætshal fra 1979 var det mest markante enkeltbyggeri i Filt Jensens tid. Med den blev nye sportsgrene som badminton del af skolelivet.

Foto fra brochure fra ca. 1980. Rigsarkivet Aabenraa.

lingen i landbruget også betydning for, hvordan man kunne drive landbrugsskole. Lige så lidt som i Karlskov Jensens tid var der dog en entydig sammenhæng. Økonomisk blev det ved med at gå godt for Gråsten Landbrugsskole i næsten hele Filt Jensens forstandertid, og elevtilgangen forblev god bortset fra de allersidste år. De første par år gav selve skolens regnskab et nul-resultat, mens der var overskud på landbruget, men det hører med, at skolen bar renteudgiften, mens landbrugets resultat var af ”gældfri ejendom”. Fra 1975-76 var der pæne overskud både på landbrug og skoledrift, og det fortsatte de næste ti år.

Selv de værste år for landbruget omkring 1980 kunne kun mærkes som nedgang i resultatet, ikke som underskud.

Filt Jensen fortsatte også linjen med omfattende investeringer. Skolen fik en ny elevfløj 1975-76, en ny lærerbolig 1977-78, en idrætshal

i 1979 og endnu en ny elevfløj i 1982-83 foruden en lang række mindre forbedringer og ombygninger. De nye elevfløje hang ikke sammen med stigende elevtal, men med stigende krav. Allerede i Karlskov Jensens tid var skolen begyndt at indrette enkeltværelser, og i løbet af Filt Jensens tid blev de næsten enerådende. Da man skulle til at bygge elevfløj i 80’erne, valgte man endda at give hver elev eget bad og toilet.

Også landbruget blev der investeret i. I Filt

Jensens første år var der både ny- og ombygninger af svinestaldene, og 1977-78 var det kostaldens tur. Efter 1980 gik investeringshyppigheden noget ned, men der blev dog plads til endnu en mindre svinestald, nye siloer og adskilligt andet. Filt Jensen prøvede dog at holde udgifterne nede, og han var kendt for at være en ivrig fortaler for at bygge billige halvtagsbygninger, når det var muligt. Landbruget på Fiskbæk blev derfor ikke just et forbillede for, hvordan en moderne gård optimalt kunne se ud, men snarere et eksempel på, hvordan man kunne udvide produktionen ved forholdsvis moderate investeringer. Og udvidelser var nødvendige. Filt Jensen gjorde allerede i 1974 opmærksom på, at lønningerne steg så meget, at fodermesteren skulle passe flere svin, for at det kunne hænge sammen. Svineproduktionen påkaldte sig dog også negativ opmærksomhed, fordi besætningen i flere runder var stærkt plaget af sygdom. I 1980 foreslog Filt Jensen derfor at gå over til SPF, og det blev gennemført i vinteren 1981-82.

Investeringer i elevfløje, sportshal, svine- og kostalde ligger i forlængelse af Karlskov Jensens linje, men Filt Jensen og hans personale prøvede også at gå nye veje under indtryk af den oliekrise, som ramte Verden fra 1973. I 1977 begyndte han at undersøge muligheden for et biogasanlæg, og efter at have sikret sig tilskud kunne skolen tage anlægget i brug i foråret 1979. Gråsten Landbrugsskole var her blandt de virkelige pionerer. Det betød imidlertid, at man investerede i en teknologi, som ikke var moden. Anlægget kom til at koste skolen mange penge, men kom aldrig til at fungere, og det blev lukket igen i 1983. Omvendt stod man efter den anden oliekrise 1979-80 med høje energiomkostninger, så noget måtte gøres. Filt Jensen vendte sig i stedet mod halmfyr, og det blev gennemført i 1983. Det kostede skolen ikke mindre end 1,4 mio. kr., men efter godt et år var der allerede sparet olie for 470.000 kr.

Den store investeringstakt i 1970’erne svarer til udviklingen i dansk landbrug, men modsat landbruget i øvrigt kunne Gråsten Landbrugsskole gennemføre sine investeringer uden at øge gælden nævneværdigt. I 1980 var bestyrelsen forståeligt bekymret i lyset af, hvad der skete i dansk landbrug på samme tid, men Filt Jensen redegjorde for, at skolen siden 1973 havde investeret for 5,1 million, men dækket to tredjedele af den løbende indtægt. Ultimo 1986 var gælden nået op på 6,8 million, men skolens aktiver var

vurderet til over 30 millioner, og renteniveauet var faldet. 80

Grundskolen

Investeringerne vidner om tidens mange nye krav – til energi, til udvidelse og modernisering af landbruget og til bedre forhold for skolens elever. Mindre synligt var det, at der var grundlæggende opbrud i landbrugsuddannelserne. Allerede i 1963 havde Foreningen af Landbrugslærere opfordret til, at der blev gjort mere ved dem, og samme år blev der nedsat en kommission, som både landbrugsskolerne og landbo- og husmandsforeninger var repræsenteret i. Den gav sig dog god tid og afgav først betænkning i 1968. Kernen i forslaget var at lave en ny samlet landmandsuddannelse, som skulle omfatte tre måneders grundskole, tre års praktik og ni måneders skoleophold til slut. Gennemførte eleverne alt det, kunne de få ”det grønne bevis”.81

Anbefalingerne blev fulgt af politikerne. To mindre landbrugsskoler begyndte med grundskole allerede i 1967, og fra 1970 blev det bredt ud til otte. Samtidig blev landbrugsskolernes økonomi forbedret, idet staten i 1969 hævede tilskuddet til lærerløn og andre ”undervisningsrelevante” udgifter fra 70% til 85%, både for grundskolen og det lange kursus, der nu blev kaldt ”driftslederkursus” for at betone, at det stadig stilede mod, at man kunne drive egen ejendom. Grundskolen blev en succes, og tilstrømningen overgik hurtigt kapaciteten på de otte skoler,

Grafen viser det antal elever, der i gennemsnit var på skolen over et skoleår. Driftsledereleverne var der alle ni måneder, mens først tre og siden to grundskolehold afløste hinanden. Fra 1976 satsede man på tre driftslederhold og ét grundskolehold ad gangen, men det måtte justeres, da søgningen til driftslederuddannelsen faldt. Kilde: RAÅ, GL, elevprotokoller

også fremmet af, at det fra 1976 var en betingelse for grønt bevis at have været på grundskole.82

Allerede i 1972 mente Karlskov Jensen, at det kunne ende med, at alle landbrugsskoler skulle have grundskole, men foreløbig så man dog tiden an, både i Gråsten og på de fleste andre etablerede skoler. Dels var der skepsis over for at have unge og uprøvede elever på de mere etablerede skoler, dels var der ikke umiddelbart plads på Gråsten, hvor elevgangene var fulde. Filt Jensen havde samme afventende holdning. På generalforsamlingen i 1975 sagde han, at ”den dag kan komme, hvor også GL må have grundskolekursus”, men han tøvede stadig.83 Skolen klarede sig godt med sit driftslederkursus. I 1975-76 var der 1.139 elever på lange kurser på landets

landbrugsskoler, heraf 83 på Gråsten, og målt på elevtal var skolen én af de syv største af i alt 17 skoler med driftslederkursus.84 I vinteren 197576 foreslog Gråsten dog at lave grundskole i de tre måneder, hvor der ikke var langt kursus, men det blev afvist af ministeriet. I stedet oprettede skolen nogle korte 4-ugers kurser for elever, der skulle begynde på det lange kursus, men ikke havde været på grundskole.85 De var dog kun en overgangsløsning og ville dø bort af sig selv, når grundskole blev et krav.

I begyndelsen af 1976 tog tingene imidlertid fart. Der var mangel på grundskolepladser, og Gråsten Landbrugsskole blev presset fra hele tre sider. Der var ved at blive etableret en EFG-uddannelse uden for landbrugsskolerne, der var

Gennemsnitlig elevfor deling på skolen

Driftsleder Grundskole

planer om en ny landbrugsskole i Tønder, og endelig blev skolen sammen med tre andre veletablerede jyske skoler kaldt til møde i København, hvor man fik at vide, at grundskolepuklen skulle fjernes, og hvis ikke skolerne ville løse det, måtte andre gøre det med ministeriets støtte. Så besluttede Filt Jensen og bestyrelsen sig for at oprette grundskole fra efteråret 1976. Fra skoleårets start var 26 pladser på skolen afsat til grundskole, og tre grundskolehold med start hhv. 1.11, 1.2. og 1.5. kom da til at afløse hinanden parallelt med driftslederholdet, som så måtte reduceres til omkring 75 elever.86

Filt Jensen sagde åbenhjertigt i 1977, at han og skolen egentlig havde været imod at blande driftsleder- og grundskoleelever, men konstaterede, at det var gået godt, og at grundskoleeleverne var et frisk islæt.87 Både han og bestyrelsen fik hurtigt al mulig grund til at glæde sig over, at de var blevet presset til at lave grundskole i Gråsten. De næste omkring ti år var der både lokalt og på landsplan stor tilslutning til grundskolen. Det blev endnu lettere at fylde grundskolen op, da den fra 1980 blev ændret fra 3 til 4½ måned, så skolerne kun skulle have to hold pr. år. Til gengæld begyndte søgningen til driftslederuddannelsen at falde, så der kom ledige pladser fra 1983. Gråsten Landbrugsskole svarede ved at gøre grundskoleholdene større.88 Havde man ikke haft den mulighed, ville skolen ikke have kunnet udnytte sin kapacitet.

Grundskolen blev således hurtigt en forudsætning for, at skolen stadig kunne udvikle sig positivt, have fuldt hus og brug for nye elevfløje. Der gik heller ikke lang tid, fra skolen var blevet presset til at have grundskole, til man begyndte at slås for at beholde den. Parallelt med, at Gråsten oprettede grundskole, var kræfter i gang med at etablere en ny landbrugsskole i Tønder, og i efteråret 1976 blev den godkendt af ministeriet, hvad Gråsten Landbrugsskoles formand Erik Boesen iagttog ”med megen alvor – og undren”. Siden sin start havde Gråsten Landbrugsskole været eneste landbrugsskole i Sønderjylland, om end etableringen af Riber Kjærgaard mellem Ribe og Esbjerg i 1949 havde skabt en ny konkurrent lige nord for den gamle grænse. En skole i Tønder ville skærpe situationen. I 1979 mødtes formand, næstformand og forstander fra Gråsten med repræsentanter for den nye skole i Tønder, der som ventet bad Gråsten afstå fra grundskole. Svaret var et blankt nej, og det bakkede hele skolens bestyrelse op om.89

Både grundskolen på Gråsten Landbrugsskole og den nye landbrugsskole i Tønder var dele af en udvikling, hvor kapaciteten i landbrugsuddannelserne voksede i 1970’erne. Tilstrømningen til grundskolerne gjorde, at antallet af landbrugsskoler, der var faldet i 1960’erne, atter steg. Ikke alle elever fortsatte med den fulde landmandsuddannelse, men der kom også fremgang i antallet af driftslederelever.

Gråsten Landbrugsskole set fra syd ca. 1980. Den gamle skolebygning er udvidet med nye fløje mod vest og idrætshallen nord for dem. Over idrætshallen ses en maskinhal og den godt fyldte parkeringsplads. På avlsgården ses den gamle hovedbygning, den røde kostald og lade fra Karlskov Jensens tid og bl.a. tårnsilo og svinestalde fra Filt Jensens.

Rigsarkivet Aabenraa

Søgningen til landbrugsskolerne kulminerede omkring 1980, hvor man på landsplan var oppe på godt 2.000 grundskoleelever og næsten 1.300 på det lange driftslederkursus. Men derfra gik det hastigt nedad igen. I 1990 var grundskolen styrtdykket til omkring 1.000 elever på landsplan, mens det lange kursus nu kun omfattede ca. 900.90 Gråsten var kommet med på den nye vogn på et godt tidspunkt ved mere held end forstand. Skolen formåede til gengæld at forsvare sin position, da konkurrencen om eleverne igen strammede til, og den holdt næsten konstant elevtal frem til Filt Jensens afgang i 1987. Ganske som under landbrugsskolernes forrige krise i 1960’erne viste Gråsten sig at være én af de stærkeste. Tønder Landbrugsskole var derimod i frit fald, da søgningen til landbrugsskolerne gik ned, og måtte lukke i 1991.

EFG – en uønsket konkurrent

Indførelsen af grundskolen var sket efter landbrugets og landbrugsskolernes eget ønske, og samlet havde det styrket de traditionelle landbrugsskoler og endda – for en tid – givet plads til flere. Derimod var en anden udvikling absolut uønsket. Fra 1969 var der gjort forsøg med såkaldt erhvervsfaglige grunduddannelser, og fra 1972 var de indført inden for industri-, håndværks-, handels- og kontorfagene. EFG-uddannelserne var lærlingeuddannelser, der begyndte med et basisår på skole. LO og Landbrugets Arbejdsgivere, som mest repræsenterede det større landbrug, så gerne, at der også kom EFG inden for landbruget, og i 1975 fik man lov til at begynde på to tekniske skoler. Landbrugsskolerne og landbrugets traditionelle organisationer var stærkt imod. Filt Jensen mente, at uddannelsen var en blindgyde, fordi den var en ren landarbejderuddannelse uden perspektiv for at komme videre, men EFG ville samtidig være unfair konkurrence over for landbrugsskolerne, fordi de unge fik kurset gratis og endda lommepenge oveni.91

I første omgang var truslen fra EFG ikke alvorlig. Uddannelsen fandtes foreløbig kun på et par skoler, og i 1977 blev der endda indgået et forlig om, at elever, der kom fra EFG, alligevel skulle på grundskole som forudsætning for senere at komme på driftslederskole og få grønt bevis.92 Ovenikøbet lykkedes det fra 1978 landbrugsskolerne at få del i nogle af de fordele, der

var for eleverne i EFG-systemet. I 1977 indførtes

Arbejdsgivernes Elev Refusion (AER), som betød, at alle arbejdsgivere betalte ind til en fond, der betalte elevløn under skoleperioder efter basisåret. Landbrugsskolerne og landbrugsorganisationerne gjorde deres bedste for at blive omfattet, men blev i første omgang afvist med, at driftslederskolen var en ”direktøruddannelse”. Løsningen blev at dele den op i to dele – seks måneders ”fagligt-teknisk kursus”, som kunne omfattes af AER, hvis eleven havde kontrakt med en arbejdsgiver, og et tremåneders driftsledermodul, som ikke kunne. I praksis fortsatte man med en ni-måneders uddannelse, der bare formelt var delt op.93

Landbrugsskolerne havde stort set fået det, som de ville gennem 1960’erne og 1970’erne, men tingene begyndte at vende fra 1980. Så sent som i 1981 blev det godkendt at oprette tre nye landbrugsskoler, men samtidig blev der også åbnet for at oprette EFG-jordbrugsuddannelser på yderligere fire tekniske skoler. Det var landbrugsskolerne ikke tilfredse med, og det blev ikke bedre af, at de øvrige landbrugsskoler samtidig fik nej til at udvide deres egen kapacitet. Det beklagede både næstformand og forstander på Gråsten Landbrugsskoles generalforsamling i 1981, og Filt Jensen påpegede, at udbygningen af EFG skete til trods for, at der allerede var ledige pladser.94 Nogen større trussel så hverken forstander eller bestyrelse dog i det, ”idet disse skolers elever stort set alle hentes blandt den ubeskæftigede

byungdom.”95 Gråsten Landbrugsskole så nemlig stadig landbrugets egne unge som sin altdominerende målgruppe.

Eleverne

I Karlskov Jensens forstanderperiode kom eleverne med samme baggrund som før krigen, og det holdt et stykke ind i Filt Jensens. For årene 1972-75, altså lige omkring forstanderskiftet, viser elevprotokollen, at mindst fem sjettedele af eleverne stadig var landmandsbørn, nu næsten udelukkende børn af gårdejere eller ”landmænd” uden nærmere specifikation. Kun seks procent af eleverne var med sikkerhed børn af fædre i andre erhverv, mens der mangler oplysninger om den sidste tiendedel. Det var næsten fuldstændig som i 1920’erne og 1930’erne. Andelen af sønderjyder var steget til over 80 %, mens resten var nogenlunde jævnt fordelt fra resten af landet – plus en enkelt sydslesviger.96 Gråsten Landbrugsskole var helt overvejende blevet en regional skole for Sønderjylland. Karlskov Jensen noterede, at eleverne blev mere frimodige end før, men ungdomsoprøret nåede – heldigvis – ikke for alvor til landbrugsskolen. Hvis samfundet skulle udvikles, og der skulle være råd til offentlig velfærd, kunne det ikke nytte bare at ”maje sig ud med blomsterbilleder og drive dagen bort i en hashrus … Det er ikke fra disse dagdrivere samfundet forbedres, men fra den store gruppe af unge, som virkelig sætter noget ind på fremover at fylde deres

Glimt af elevernes hverdag på Gråsten Landbrugsskole.

Billederne indfanger dele af den praktiske undervisning i værksteder og laboratorium, en stille stund på et værelse og samvær i fællesområdet. Fra brochure omkring 1980. Rigsarkivet Aabenraa

plads. Godt at man altså klart og utvetydigt kan sige, at her finder vi vore elever.”97

Med grundskolen fik landbrugsskolerne elever, som var væsentlig yngre, end man var vant til. På landsplan var gennemsnitsalderen for driftsledereleverne i 1970’erne og 1980’erne omkring 23 år ved kursusstart, mens grundskoleeleverne var omkring 18. Det havde hidtil været landbrugsskolernes særkende, at eleverne var væsentlig ældre end på andre erhvervs- og ungdomsuddannelser, men den forskel var nu ved at blive markant mindre. Også traditionen for, at skolerne fyldtes med landbrugets egne børn, var under forandring. Endnu i 1974 var 85 % af driftsledereleverne landmandsbørn, ganske som tilfældet havde været før krigen, og det samme

gjaldt 79 % af grundskoleeleverne, men begge tal faldt over de næste godt ti år. I 1986 kom to tredjedele af driftsledereleverne fra landmandsfamilier, men kun godt halvdelen af grundskoleeleverne.98 Som mange andre udviklinger nåede denne Gråsten Landbrugsskole med en vis forsinkelse, men til gengæld gik det stærkt, da det skete. Ifølge Filt Jensens opgørelse var 77-89 % af grundskoleeleverne fra landmandshjem 198284, men i 1985 var det halvdelen og i 1986 kun lidt over hver tredje.99 Det sidste var foreløbig en enlig svale, men forandringen var tydelig. Mens elevernes sociale baggrund blev mere mangfoldig, blev deres geografiske hjemsted til gengæld mere ens. I årene 1985-87 var hele 86% af eleverne fra Sønderjylland, mens resten kom spredt fra resten af landet og Sydslesvig.100

Endnu en forandring var lidt flere kvindelige elever. Fra slutningen af 1960’erne var det reglen mere end undtagelsen med piger på skolen. Landbruget var dog stadig langt fra at blive et kvindefag. Selvom pigerne blev skubbet frem i første række, når årets store fællesbillede skulle tages, fylder de ikke alverden, når man ser nærmere efter. Frem til midten af firserne svingede antallet af piger på driftslederkurset mellem nul og fire. Grundskolen blev søgt af tre piger det første år 1976-77 og fire året efter, men efter denne lovende start var kun én eller ingen de næste adskillige år.101 Filt Jensen havde ellers i 1976 søgt at ruste skolen bedre til kvindelige elever ved at sørge for, at der blev indrettet særli-

ge badefaciliteter til dem.102 Kvindelige elever var ikke længere en sjælden undtagelse, men de var stadig et lille mindretal.

Skolelivet

Uanset alle ændringer i uddannelse og elevsammensætning fastholdt Gråsten og de andre landbrugsskoler at være en kostskole. Eleverne betalte for et ophold, som ikke bare omfattede undervisning, men også kost og logi. Det er også baggrunden for, at om- og nybygning af værelsesfløje, køkken og spisesal spiller så stor en rolle i de tredive år under Karlskov og Filt Jensen. Ikke bare forstanderen, men en stor del af lærerne boede på skolen i embedsboliger, og deres familier blev i vekslende grad også en del af skolens liv. Ud over forstanderparrene blev ikke mindst de to ægtepar Gedbjerg og Mortensen tæt forbundet med skolen igennem årtier. For skolens ledelse var kostskolelivet ikke bare en praktisk løsning, men en ramme om fællesskab og personlig udvikling. Det ændrede sig ikke, men det gjorde former og indhold.103 Ved indvielse af skolens nye foredragssal i 1958 sagde Karlskov Jensen, at skolen var en fagskole, og ”derfor må det være landbrugsfagene og grundfagene, der især præger timeplanen, men samværet og skolelivet må – som i højskolen – være præget af et kristeligt og folkeligt livssyn”.104 Det lyder som et ekko af Lauridsen før krigen. Karlskov Jensens direkte fremhævelse af det kristne grundlag er påfaldende, og det ses

stadig i programmet, selvom de tidligere gudstjenester var gledet ud. Der var jævnligt oplæg ved præster, og i vinteren 1963-64 var der en elevdiskussion over emnet ”Kommer kirken os ved?”. Karlskov Jensen noterede, at diskussionen havde været god, men at mange spørgsmål forblev ubesvarede.105 Uanset Karlskov Jensens programerklæring var det kirkelige reelt af faldende betydning i skolens liv.

Debataftenen var en del af skolens mere højskoleprægede samvær søndag og onsdag aften, som fortsatte gennem Karlskov Jensens tid, men gradvis blev svækket i Filt Jensens. Traditionelle former som foredrag og oplæsning blev suppleret med elevdebatter. Emnerne vekslede mellem det oplysende og det underholdende, det landbrugsfaglige og det alment kulturelle. Flere af lærerne bidrog, især Povl Trier-Hansen, der var af gammel højskoleslægt. I en nekrolog over ham i 1988 skrev Filt Jensen: ”Povl satte sit præg på Gråsten Landbrugsskole og dens elever, dels fordi han var en dygtig pædagog, dels fordi han var den, der mere end nogen anden formåede at bringe eleverne andet end den strengt faglige viden. Han vil af sine knap fire tusinde elever blive husket længe, både for den viden, han gav dem, men også for hans oplæsningsaftener, for de gange han var dem behjælpelig med underholdningsprogrammer, eller når han bankede dem i badminton.”106

Trods alle gode kræfter var denne kultur under pres fra ny underholdning i det omgivende

I mange år opførte eleverne dilettantkomedie ved fastelavnsfesterne. Her er vi i 1961. Stykkets navn er ikke kendt, men der indgår tydeligvis handel med kreaturer. GLA. Foto Helmer Sander Larsen.

samfund. I årsskriftet 1961 var Karlskov Jensen inde på, at biografen, fjernsynet og andespillet var en ”lovlig kaloriefattig pensionatskost”, men de var ikke desto mindre populære, og skridt for skridt måtte skolen indrette sig. En stigende del af foredragsaftenerne blev udfyldt med lysbilledforedrag fra rejser til fjerne lande eller film. Fra 1970’erne kom der endda også bankospil på programmet. Forandringen slog igennem, mens skolen stadig var en ren driftslederskole for unge med baggrund i landbruget. Landbrugets egne unge havde ikke længere kirken, forsamlingshuset, ungdomsforeningen og højskolen som deres vigtigste kulturelle baggrund, men snarere fjernsynet og fodboldbanen. Filt Jensen, der selv var stærkt forankret i højskolekulturen, konstaterede, at halvdelen af hans eget elevhold på Gråsten Landbrugsskole i 1945-46 havde været på højskole, men det gjaldt kun én elev på årgang 1975!107 Sandheden var, at højskolerne og landbruget stort set var vokset fra hinanden, så landbrugets unge ikke længere fyldte højskolen, og højskolerne ikke længere gav landboungdommen en vigtig del af dens åndelige ballast. Landbrugsskoleeleverne var stadig landbobørn, men i vigende grad bærere af en særlig landbokultur.

Samtidig klagede forstanderne over, at eleverne ikke blev på skolen, men tog hjem i weekender og endda aftener. I begyndelsen af 1970’erne havde skolen måttet indføre lørdagsfri som andre skoler, og i 1975 noterede Filt Jensen med beklagelse, at skolen var tom fra fredag aften til mandag morgen. Søndag aften var for længst ophørt med at være fælles kulturaften. Man fortsatte med et kulturprogram onsdag aften, men deltagelse var frivillig, og i 1976 måtte Filt Jensen konstatere, at en del valgte at køre hjem i stedet. I det hele taget var det skidt for kostskolelivet, at mange havde fået bil.108

Andre dele af det traditionelle kostskoleliv klarede sig bedre. Der var normalt to-tre egentlige fester om året. I Karlskov Jensens tid var der som regel julebal omkring 1. december, og om vinteren var der både i hans og Filt Jensens tid vinter- eller fastelavnsfest. Hertil inviterede skolen stadig eleverne på den lokale husholdningsskole, så længe den bestod, så der var balance mellem kønnene og kunne holdes bal – skolens egne kvindelige elever var jo stadig i udpræget mindretal. Ved vinterfesterne forsvandt den tra-

ditionelle dilettantforestilling, men til gengæld blev revy et populært indslag.

Den forandring havde Filt Jensen næppe noget imod, men det var med en vis sorg han så, at 1970’ernes tendenser i påklædning og hårlængde også nåede Gråsten Landbrugsskoles elever. ”Sidst i 70’erne var de langhårede og iført slidte cowboybukser. Når vi holdt fest, var uniformen den samme, også for pigerne. Det var lidt deprimerende, når man havde pyntet op til fest. Det nåede heldigvis at ændre sig, så de sidste år, vi var på skolen, var pigerne smarte og drengene i pænt tøj med slips, og undertiden endog iført vest.”109 Han var ikke ene blandt de ældre lærere om at være skeptisk over for en del af de nye strømninger. Jens Stisen lod gerne både elever og yngre kolleger vide, når pli og påklædning efter hans mening lod noget tilbage at ønske.110

Filt Jensen og Stisen kunne sukke over sædernes forfald, men der var tydeligt opbrud i tiden, og skolen måtte tage konsekvensen, i hvert fald over for de myndige elever. Eleverne var langt mere mobile end før, og havde derfor også langt bedre mulighed for at benytte sig af omegnens tilbud. I begyndelsen af 1980’erne tog nogle yngre lærere initiativ til, at der blev indrettet en elevbar, ”Underhuset”, i et kælderlokale, hvor eleverne i et vist omfang kunne hygge sig og feste under ansvar – herunder et klart krav om ikke at sælge øl til de mindreårige elever. Ét af initiativtagernes motiver var at søge at dæmpe den tiltrækning, spritbådene havde på eleverne.111

Også sportsligt var der forandring. Traditionelt havde idrætten på skolen været gymnastik, og gymnastikopvisninger en del af vinterfesten.

De døde ud i løbet af 1960’erne, men til gengæld vandt andre sportsgrene frem, bl.a. hjulpet på vej af den nye sportshal. I 1970’erne var en ”DLG-fodboldturnering” mellem landbrugsskolerne en populær del af forårets program. Filt Jensen kommenterede mange af kampene med, at ”vor beskedenhed forhindrer os i at nævne resultatet”.

Skolens tradition for at tage imod besøg af mange forskellige grupper og selv tage på besøg på landbrug, virksomheder og arrangementer på egnen fortsatte, men fik nye dimensioner.

Med biler og busser og bedre økonomi for skole og elever kunne man tage længere væk end før.

Februar 1979 afholdtes den traditionelle vinterfest med bal. GLA. Foto Jens Lehmann.

En todages ”ungskuetur” eller ”Vestjyllandstur” med besøg på ungskuet i Herning og landbrug og virksomheder i Midt- og Vestjylland blev en fast del af programmet i en årrække. Mest markant er det dog, at man begyndte at få gæster fra udlandet og selv tage ud. Skolen begyndte at arrangere ture til Sydslesvig og at knytte kontakter syd for grænsen, hvor man både besøgte landbrug knyttet til det danske mindretal og tyske landbrugskredse.

Det blev ikke ved Sydslesvig og Vestjylland. I sommeren 1958 drog 30 elever til Holland, og over de næste mange år blev det reglen, at eleverne på ni-måneders kursus tog til udlandet en fem-seks dage – hyppigst til Holland, Tyskland, Sverige og England, men i 1979 var en del af eleverne ti dage i Israel. Disse ture var i betydelig grad landbrugsfaglige, men der var også plads til kulturelle og underholdende indslag. Landbrugsskolen knyttede venskaber med udenlandske landbrugsskoler, især i England og Sverige, og besøg på disse skoler blev et fast programpunkt på rejserne, ligesom venskabsskolerne hyppigt besøgte Gråsten.

Alt det handlede om at leve op til skolens gamle idealer om, at landbrugsskoleopholdet ikke bare skulle dygtiggøre fagligt, men også udvikle til livet. På flere måder fik landbrugsskolerne bedre mulighed for at gøre landbrugsskoletiden til en vigtig og særlig tid i livet. Kurserne blev længere, og de fleste elever kom efterhånden to gange. Til gengæld måtte man affinde sig

med, at eleverne ikke var lige så adskilt fra familie, kærester og kammerater derhjemme som før. Skolen kunne håbe på, at opholdene stadig var en vigtig tid, som eleverne også mindedes med glæde, men den var ikke så afgrænset fra den øvrige ungdom som tidligere – og dermed ikke helt så særlig.

Forstanderkoner og køkkenet

Kostskolelivet var således nok i forandring, men stadig centralt. Landbrugsskolen kan reelt ses som en tredelt virksomhed. Der var selve skolen, der var landbruget, men der var også husholdningen med køkkenet i centrum, som stod for at bespise personale og elever og i øvrigt holde hus og have. Husholdningen blev anset for at være forstanderkonens domæne. Uanset hvilke interesser og kompetencer, hun selv havde, ventede man, at hun kunne stille sig i spidsen for køkken og husførelse. Sådan var det også for bondekoner og koner så mange andre steder, men omfanget var unægtelig stort på landbrugsskolen. Forstanderkonen blev reelt afdelingsleder, og det er ikke så mærkeligt, at man ofte ikke bare talte om forstandere, men om forstanderpar.

Hans Hansens kone Johanne var uddannet i musik. Ikke desto mindre fulgte opgaven som ”skolemor” med, når hendes mand blev forstander. Ifølge Lauridsen løste hun opgaven med både organisationstalent og pædagogiske evner, og han bemærkede, at hun havde let ved at få og holde på piger – et klassisk mål for en landhus-

mors evner – og havde både ordens- og skønhedssans. ”Hun ønskede ikke at stå i forgrunden, men foretrak at stå bagved og trække i trådene”, skriver Lauridsen.

I 1957 overtog Margrethe Karlskov Jensen opgaven. Igen ifølge Lauridsen ledede hun husholdningen med sikker hånd, men var også involveret i både elevunderholdning og byggeprojekter. I hendes tid blev opgaven som frue på skolen også anerkendt som et arbejde i den forstand, at hun begyndte at få vederlag for det. Det begyndte beskedent med 4.000 kroner om året, men endte med 20.000. Det svarede til godt halvdelen af en industriarbejders årsløn.

Da Svend Karlskov Jensen i 1971 fik Chr. Gedbjerg som medforstander, blev det besluttet, at Asta Gedbjerg skulle overtage ledelse af køkkenet. ”Graasten Landbrugsskoles renomé med hensyn til god forplejning skulle jo gerne bevares”, skrev Karlskov Jensen, og det havde Asta Gedbjerg gode forudsætninger for, da hun var uddannet husholdningslærer. Også hun blev særskilt lønnet for opgaven og beholdt den i øvrigt videre gennem ikke bare Karlskov Jensens sidste år, men også hele Filt Jensens forstandertid.112 Det gjorde den opgave, Kirsten Jensen stod med fra 1973, noget mindre, men alligevel var det en selvfølge, at hun var involveret i skolens liv. Ved skolens 50’årsjubilæum i 1974 forsikrede den mere end 80-årige Lauridsen, at det nok skulle gå godt under Filt Jensen, for han havde stået i lære hos både Hans Hansen og Karlskov

Jensen, han havde demonstreret den rette indstilling i sine udmeldinger, og så havde han en kvalitet mere: ”Han har en prægtig kone.”113

Ved siden af sig havde forstanderkonerne unge piger, der var ansat for en sæson ad gangen. Under Asta Gedbjerg blev skolen et flittigt brugt praktiksted for køkkenlederuddannelserne, og ud over hende selv bestod personalet i hendes tid typisk af to-tre køkkenlederelever og tre-fire medhjælpere. Nogle blev et par år eller længere, men generelt var der hurtig udskiftning. Fra 1983 fik Asta Gedbjerg dog en fast højrehånd i form af én af sine gamle elever, Tove Loff, der nu var færdiguddannet, og da Asta Gedbjerg stoppede i 1987, overtog Tove Loff ledelsen af køkkenet.114

Billede af vinterholdet 195758. Til højre i forgrunden har vi forstanderparret og til venstre for dem køkkenpigerne. Foto GLA.

Lærerne

Hans Jørgen Lorenzen, elev 1942-43

Landbrugslærer Nissen underviste i heste, som dengang var eneste trækkraft i landbruget. Kemi og bakteriologi sorterede under Jacobsen, som gik så hurtigt frem, at kun få kunne følge med, og de lange kemiske formler, han skrev op på tavlen, forblev hieroglyffer for de fleste. Jens Peter Sørensen stod for de obligatoriske timer i gymnastik.

Arne Kindberg, elev 1956-57. Formand for bestyrelsen på Landbrugsskolen 1981-1994

Medforstander Lauridsen var meget klog, og han kendte jo alle dem inde på Landbohøjskolen. Og når han sagde, at vi skulle trække en ko ud fra stalden i gårdspladsen, så skulle vi lære, hvordan man gør, bl.a. til dyrskue. Man skulle også lære, hvor kødet sad på koen.

Filt Jensen, han var ikke forstander på dette tidspunkt. han var planteavlslærer, og da skulle vi ud og samle både blomster og lære om de forskellige kornsorter. Og vi var også med ham ude og se på Statens Forsøgsstation både i Store Jyndevad og Askov og rundt omkring. Men direkte staldarbejde, nej det havde vi ikke.

Holger Warncke (HW), elev 1961-62 og Helmer Sander Larsen (HSL), elev 1961-62

HW: Vi havde almindelig skole også. Og der var Trier da i hvert fald. Og vi skulle overhøres. Og Jørgen han var oppe, men han hakkede slemt i det. Og så sagde Trier, da han gik ned på plads: ”Du sku´ku´det, men du ku´sgutte”.

Som ung, når vi havde nogle foredrag i foredragssalen, så var der tre trin op til pulten. Normalt så går man derop, men Filt han sprang! Ja, han rendte derop, og så sprang han op på talerstolen!

HSL: Ja, Filt cyklede jo snart til det sidste. Han har cyklet til København, og til det meste, ja, han cyklede jo rundt omkring. Hans kone kørte bil, når de skulle besøge familien, og Filt, han cyklede. Og han gik altid. Jeg har haft ham som planteavlskonsulent, og når man skulle ud i marken og se, skulle man have det lange ben frem. Han stoppede ikke undervejs.

HSL: Trier var da også god, og hans kone Asta spillede klaver.

HSL: Povl Trier han var sådan en rigtig højskolemand.

HW: Hans familie havde jo været forstandere på Vallekilde.

HSL: Og så var der lærer Carstensen, han var kun til maskinlære.

HW: Ja, Henrik Carstensen. Han var oprindelig bonde ovre ved Vemmingbund på Broagerland. Han havde maskinlære. Ind i mellem var han sådan lidt speciel i sine betragtninger, men han var god nok.

Kristian Jacobsen, elev 1966-67. Lærer på skolen 1976-2005

Der er en lille smule forskel på, hvor meget tilknytning, man får til skolen, hvis man bor på skolen eller ej. De lærere som Mortensen, der boede dernede, og førhen også Trier og Gedbjerg, de havde mere føling med, hvad der skete på skolen om aftenen.

Vi lærere har været med til alt. Vi har været med til bryllupper, barnedåb og alt muligt hos hinanden. Men lad os sige det på den måde, det var mere i starten, da vi kun var syv-otte lærere. Senere, da vi var oppe på 10-12-15 lærere, begyndte det at knibe. Da var det jo også sådan, at langt de fleste boede der ikke længere.

Lone Hedegaard, f. Mortensen. Datter af Anton Mortensen. Boede på skolen, fra hun var 4 år.

Under Karlskov var vi ikke så meget involveret, men jeg husker bare, der var en stor respekt. Der er sket et generationsskifte, helt bestemt, da Filt Jensen kom til. Der var et større engagement i

selve gårdens drift. Han var meget på stedet, Filt var over det hele og altid.

Selve driften af skolen har jeg ingen fornemmelse af. Kirsten (hans kone) slog jo græs. Hun kørte rundt på græsplænen, forstanderkonen. Det var et vildt skifte fra Margrethe (Karlskov).

På den måde må der jo virkelig have været en helt anden atmosfære deroppe.

Jeg så altid far, Brusch og Bonde som jævnaldrende. Karlskov var jo 10 år ældre. De var en gruppe lærere, som var jævnaldrende og som blev ansat på samme tid og ville det samme.

De har også kendt hinanden fra studiet og har næsten headhuntet hinanden. Jeg tænker, at de elever, der har været der i Gedbjergs tid, dengang, hvor far, Brusch og Bonde og Stisen og alle

J.P. Jakobsen underviser 1948-49 i den første foredragssal. Jakobsen var meget optaget af kemi og indrettede et laboratorium på skolen. Han måtte dog stoppe tidligt pga. sygdom. Foto GLA.

de, der var der og underviste, det må have været sjovt at være der. Jeg har sådan på fornemmelsen, at de ville det og kunne lide eleverne. De var med, når der skete noget, og tog på tur med dem. Jeg tænker, at de elever har haft en fed skoletid.

Eleverne boede der jo alle sammen. Nogen boede hjemme, men de var jo faktisk på højskole. De skulle lære noget, ikke bare lave gymnastik. Det var jo lidt af en højskole.

Annelise Madsen elev 1978-79

Vi havde Brusch til svin og Bonde til maskinlære. Og Filt Jensen havde vi ikke rigtig til noget.

Han var den, der startede op med morgenfortælling, han var med til middag, lige inden vi skulle spise, og så kunne han samle os, hvis der var et eller andet nyt, vi skulle vide.

Det var gode lærere, vi havde. Altså sådan nogle, der kunne deres kram. Og der var ro i lejren. Der skulle noget til at styre sådan en flok baryler. Der er meget liv i sådan nogle bondekarle, der skal ind og sidde på skolebænken. Det er jo ikke let. Der skal være noget, der fanger.

Det var de gode og dygtige til, ja, meget pædagogiske.

Peder Damgaard, lærer 1982-85, forstander på landbrugsskolen 1992-2012: Jeg plejer jo at sige, jeg er den sidste unge lærer, som spiste til middag med forstanderen om søndagen. For dengang spiste de og køkkenlederen

sammen med eleverne, så det var jo nemt, når man var ungkarl at få den varme mad. Jeg oplevede at komme til en skole, der bar præg af enormt meget kontinuitet. Og også af en meget stabil grundstamme blandt lærerne. Der var Filt Jensen og Gedbjerg som forstander og medforstander. Så var der fire ældre agronomer, som virkelig havde fagligt højt niveau og ville noget. Det var Anton Mortensen og Thorkild Brusch, Jens Stisen og Jens Jacob Bonde. De fire havde en kolossal viden. Ulempen var, at de næsten var lige gamle, og dermed var der også en tendens til at blive gamle på et tidspunkt og næsten forsvinde på en gang. Men de var så også dem, der virkelig bar skolen fagligt set. Og med et højt fagligt niveau, som vi i dag kun kan respektere. Povl Trier Hansen – ham glemte jeg for resten, han var nummer 5 – han var rebellen blandt dem. Han var med til at skyde autoriteter ned.

Dengang var vi på efternavn med alle andre end Anton. Ellers var det Stisen og Brusch og Gedbjerg og Trier. Men man havde pillet piedestalen oppe ved tavlen ned, så man nu var på samme trin i lokalet. Jeg følte ikke, det var specielt gammeldags, da jeg kom. Men der var selvfølgelig nogle ting, som vi unge lærere kunne få lov til at skubbe lidt til.

Jeg blev vist enormt meget tillid, da jeg kom. Jeg fik at vide som kvæglærer, at deroppe var der 90 elever på skolen, som fik undervisning. Og så var der 90 nok så bredmulede, som Filt Jensen

udtrykte det – oppe i stalden. Dem fik jeg også ansvaret for. Det var jo helt vildt som nybagt agronom på 25 at få vist den tillid. Det var stort.

Karina E. G. Sander-Larsen, elev 1998-2002

Og så har vi været en tur til Aarhus omegn, hvor vi skulle overnatte på Aarhus Landbrugsskole.

Og der var jo så en fast tradition, fordi vi sov i hallen, drengene på gulvet og pigerne oppe over tribunen, hvor der var en balkon. Men hele gamet, det gik ud på, at Christian Lund, det var kvæglæreren - Kedde Lund - skulle trækkes

rundt i den her hal, i sin sovepose. Og han vidste jo, at det kom. Så han var jo gået i seng i ordentlig tid, og de her knægte, når de kom hjem fra byen, så var det bare at huske, hvor Kedde han lå henne. For han lå jo inde midt i det hele.

Han havde gemt sig. Og så slæbte de ham bare rundt i den hal. Og det er sådan en ting, der er gået i arv fra hold til hold. Så han havde fået mange ture i halmen.

Pigerne var ikke med, det var sådan en drengeting. Vi vidste bare, at det kom.

Svend Karlskov Jensen med den faste stok af lærere, der kom til i hans tid. Efter forstanderen er det fra venstre Chr. Gedbjerg, Anton Mortensen, Jens Jakob bonde, Thorkild Brusch, Povl Trier Hansen og Jens Stisen. Udsnit af årgangsfoto, 1970 eller lidt senere. GLA.

Det har i mange år været en del af skolens kultur, at lærerne har klædt sig ud og optrådt på forskellig vis. Her bemander lærerne baren ved en ”1990’er-fest” i passende tøj i 2014. Foto GL.

Inger Schultz, lærer på skolen fra 1999I og med, at vi har fået EUX-uddannelsen er der også blevet mange flere lærere. Og der er blevet flere gymnasielærere, i og med at vi underviser i gymnasiefag som f.ek.s engelsk, dansk og kemi.

Vi prøver lige så stille at følge med. Det er et krav nu, at alle skal tage pædagogikum, så det

er en del af det at være lærer her. Før var det et tilbud. Nu er det et krav. Og der er nogle frister for, hvornår man skal være startet, og hvornår det skal være afsluttet.

Ligeud ved korsvejen 1987-2012 4.

Fra slutningen af Anden Verdenskrig til slutningen af 1980’erne havde de danske landbrugsskoler og deres bestyrelser, forstandere og medarbejdere stort set kunnet betragte udviklingen med fortrøstning. Samlet var skolerne blevet flere og større, skønt det var gået modsat med landbruget, og samtidig havde de fået lov til at blive ved at være en helt særlig slags erhvervsskoler uden nævneværdig indblanding udefra. Det ændrede sig fra slutningen af 1980’erne.

Gradvis mistede landbrugsskolerne deres gamle særstilling, og det blev svært for mange at klare sig under nye vilkår. De fleste af skolerne endte med at blive lukket eller fusioneret med andre.

Gråsten Landbrugsskole måtte også omstille sig, men hørte til det mindretal af landbrugsskoler, der fortsatte som selvstændig skole, specifikt rettet mod landbrugserhvervet. Selv i denne snævre kreds var skolen speciel ved at være én af kun to skoler, som valgte at udbygge skolelandbruget i stedet for at afvikle det.

Forstanderskifte og uddannelsesreform 1987-91

I 1986 meddelte Filt Jensen bestyrelsen, at han ønskede at stoppe efter 13 år som forstander. Ved samme tid sagde yderligere et par af de prøve-

de kræfter farvel til skolen. Det var tydeligt, at skolen stod foran et mere omfattende generationsskifte. Bestyrelsen overvejede, om man som sædvanlig skulle håndplukke en forstander eller slå stillingen op og besluttede sig for det sidste. Blandt ansøgerne valgte man Gunnar Kjer Hansen. Han var som sine forgængere både landmandssøn og agronom, men modsat dem havde han været forsker og lektor på Landbohøjskolen. Ud over det var han både født sønderjyde og tidligere elev, men erfaring som landbrugsskolelærer havde han ikke.115

Bestyrelsesformand Arne Kindberg og forstander

Gunnar Kjer Hansen taler sammen ved et arrangement i januar 1992. GLA. Foto Anton Mortensen.

Diagram over landmandsuddannelserne, da reformen var fuldt i kraft 1993. Fra Jacob

Kjær: Danske landbrugsskoler gennem 100 år.

Gunnar Kjer Hansen kom hurtigt til at stå over for andre udfordringer end tilvænningen til forstanderjobbet. Frem til dette tidspunkt var landbrugsskolerne forblevet frie skoler under

samme lovgivning som højskolerne, og de så stadig uddannelsen til selvstændig landmand som deres egentlige mål. Gennem det meste af efterkrigstiden havde skolerne nydt godt af god søgning, længere kurser og større offentlige tilskud. I 1983 var der fem skoler flere end i 1945 og det samlede antal landbrugsskolelærere var tredoblet, skønt antallet af beskæftigede i landbruget i samme periode var faldet med mere end to tredjedele og antallet af landbrug var halveret.116

Skolerne var dog under pres for at forandre sig. Søgningen til uddannelsen begyndte at falde igen i anden halvdel af 1980’erne. Det var ikke bare et problem for skolerne, men for erhvervet. Landbrugsorganisationerne og skolerne blev enige om at prøve at modvirke det med en moderniseret uddannelse, som faldt på plads i løbet af 1988. Den nye landmandsuddannelse kom til at bestå af en række skolemoduler, der vekslede med praktikophold. Den gamle grunduddannelse blev delt i modul 1a og modul 1b. Modul 1a var en indledende introduktion, og på Gråsten Landbrugsskole kom den til at bestå af 60% praktik i stalde, marker og værksteder. På modul 1b, som mere lignede den gamle grundskole, var der også praktik, men hovedvægten lå på den teoretiske uddannelse. Den lange vinterskole havde allerede formelt været delt op i et fagligt-teknisk kursus og et driftslederkursus, men nu blev adskillelsen mere reel. Det blev markeret ved, at man nu definerede to niveauer for færdig uddannelse: faglært landmand efter modul 2 med

det landbrugsfaglige, og driftsleder efter modul 3, der især rummede ekstra økonomi og ledelse. 117

Udtrykket ”faglært landmand” udtrykker en tilnærmelse til andre erhverv. Indtil da havde det som regel kun været selvstændige, man kaldte landmænd, mens ansatte var landbrugsmedhjælpere eller karle. Ord som murer eller smed havde derimod kunnet favne både mester og svend. Nu gjaldt det samme i princippet også for ordet landmand. Der lå et signal om, at landmandsuddannelsen ikke nødvendigvis skulle føre frem til den tilværelse som selvstændig landmand, som ellers havde stået som det eneste rigtige, selv om idealet stadig fyldte meget.

Trods tilnærmelserne var den nye uddannelse noget anderledes end EFG-jordbrug, som blev udbudt af nogle tekniske skoler. Endnu større forskel var der i modellerne for styring af og tilskud til skolerne, idet landbrugsskolerne stadig var under loven for højskoler. Et embedsmandsudvalg foreslog i 1989, at man tog skridtet fuldt ud og lagde landmandsuddannelsen ind under den generelle lovgivning for erhvervsuddannelser. Der var ingen grund til, at landbrugsskolerne skulle have en særlig ret til at være kostskoler, mente embedsmændene, og landbrugets argumenter om, at landbrugsskolerne i væsentlig højere grad end andre erhvervsskoler uddannede folk til at være selvstændige, blev fejet af bordet.118

Selv om embedsmandsudvalget henviste til den borgerlige regerings eget slagord om ”afbureaukratisering”, formåede skolerne og landbruget at mønstre tilstrækkelig politisk støtte til at afværge udvalgets forslag, men ikke uden at bøje sig et godt stykke. I 1991 kom der en særlig lov for landbrugsskoler, som på de fleste punkter ligestillede dem med erhvervsskoler og i øvrigt overførte skolerne fra Kulturministeriet til Undervisningsministeriet. Uddannelsen var nu reguleret af lov og bekendtgørelser og skulle leve op til en række centrale krav, ligesom eleverne skulle til eksamen ganske som unge i håndværks-, handels- og kontorfag. Også finansieringen af uddannelserne blev i det væsentlige den samme. Landbrugsskolerne opnåede imidlertid to meget vigtige undtagelser fra de generelle principper. Dels fik de lov til stadig at være styret af bestyrelser udgået af de traditionelle skolekredse, dog suppleret med personale- og elevrepræsentanter, dels fik de lov til at beholde kostskolemodellen som en mulighed for alle elever, der dog kunne vælge den fra. Det første var med til, at man stadig følte, at landbrugsskolerne var erhvervets ”egne” skoler, det andet var helt afgørende for skolernes økonomi og måde at fungere på.

Trods det mente mange, at skolerne mistede selvstændighed ved at komme ind under en lovgivning med regler for uddannelsen. Men ud over det pres, skolerne havde været under, kom man heller ikke uden om, at der var klare forde-

Eksamen i idrætshallen i februar 1992. Indførelse af eksamen var et stort skridt fra højskole- til fagskolemodel.

GLA. Foto Anton Mortensen.

le, især for eleverne, for nu blev undervisningen gratis. Der skulle stadig betales for kost og logi, men beløbet var moderat, da staten ydede tilskud, og desuden kunne de fleste elever få elevløn, der var højere end betalingen for opholdet. Hver skole fik et grundtilskud og ellers et beløb pr. fuldtidselev pr. år eller ”årselev”, som det hed. For skolerne betød det, at indtægterne ville komme til at svinge direkte med elevtallet, og samlet gik tilskuddet til skolerne lidt ned, men der var også en noget øget frihed i, hvad man kunne bruge sine penge på.119

Alt i alt var landbrugsskolerne sluppet meget nådigt fra denne runde. Trods alt havde man beholdt en betydelig selvstændighed og den økonomisk og kulturelt afgørende kostskoleform, og

reelt var den nye uddannelses- og finansieringsmodel samlet en fordel, ganske som indførelsen af grundskolen havde været det. I det store og hele var Gråstens ledelse og bestyrelse da også tilfredse med den nye reform. Gunnar Kjer Hansen vurderede, at man fik en uddannelse, ”der har appel til de unge, og som vil nyde anseelse og give mulighed for videre uddannelse. Det er derfor, at vi må hilse den nye lov om landmandsuddannelser velkommen”.120 Indførelse af eksamen var nok et brud med traditionen, men eleverne ville gerne have deres færdigheder målt og vise, hvad de kunne.121 At både uddannelsen og arbejdsforholdene nærmede sig andre erhverv var naturligt, mente Kjer Hansen, men han pointerede, at de fleste af skolens elever stadig drømte om at blive selvstændige, og han håbede, at de ville kunne bevare den særlige glæde ved at arbejde tæt med dyr og planter.122 Det gjaldt om at tilpasse sig tiden, men holde fast i grundværdierne.

Tonen var den samme, da Kjer Hansen gjorde status et par år senere. Den nye uddannelse var kommet godt i gang, og søgningen af elever var stigende. Kjer Hansen mente dog, at eleverne også blev tiltrukket af, at der var særlige værdier ved at arbejde i landbruget: ”De unge, der melder sig til landmandsuddannelsen, har, udover at det er et dejligt erhverv at være beskæftiget i, helt sikkert den opfattelse, at de ved det erhvervsvalg går ind i en produktion, der i høj grad er samfundsgavnlig og nødvendig. Uden et gran af den

idealisme, tror jeg ikke, vi ville opleve, trods bekymringer i erhvervet, at se en stigende tilgang til uddannelsen af de helt unge, hvoraf flertallet i dag kommer fra ikke landbohjem.”123

Peder Damgaard

Gunnar Kjer Hansen valgte at stoppe som forstander i 1992 for at skifte til en stilling ved Statens Planteavlsforsøg. Hans forstandertid blev derfor en forholdsvis kort overgangsperiode, præget af tilpasning til ny uddannelse og ny lovgivning. Ikke alt var på plads, da han forlod skolen, og der havde vel heller ikke været udelt tilfredshed med hans lederstil, men hans linje dannede bro fra skolens fortid til dens fremtid. At tage positivt mod nye rammer for uddannelser og skoledrift og en vis tilnærmelse til andre skoler og erhverv med den ene hånd og at ønske at fastholde det, der blev set som landbrugets og landbrugsskolernes egne værdier og særtræk, med den anden, blev også skolens linje fremover.

Bestyrelsen slog forstanderstillingen op og valgte blandt ansøgerne Peder Damgaard, der havde den samme klassiske baggrund som de første tre forstandere: landmandssøn, agronom og erfaring som landbrugslærer og konsulent. Ligesom Filt Jensen havde Peder Damgaard haft sin tid som landbrugslærer på Gråsten Landbrugsskole, og han var blevet opfordret til at søge stillingen. Man valgte således én, man kendte, og som kendte skolen. Ved udnævnelsen var Peder Damgaard 35 og dermed hidtil næstyngste for-

stander. Peder Damgaard fremhævede, at han overtog en skole, der var blevet erhvervsskole og eksamensskole, men havde et godt personale, positive elever og stolte traditioner.124 Det var et signal om at ville favne det nye, men fastholde en god del af det gamle.

Nogle traditioner blev brudt fra begyndelsen.

Peder Damgaards kone Mie var ikke interesseret i at blive oldfrue eller skolemor, som man sagde, og selv om bestyrelsen gerne ville have haft det, sagde han klart nej til det, og han mente heller ikke, at det var nødvendigt. ”Jeg havde tillid til, at køkkenlederen, rengøringslederen og pedellen sagtens kunne løfte opgaven og bare referere til mig.” Familien Damgaard var heller ikke interesseret i at flytte ind i den gamle forstander-

Erfaring og historie mødes med ungdom og fremtid på dette billede af fire forstandere på række i 1994. Fra venstre Svend Karlskov Jensen, Filt Jensen, Gunnar Kjer Hansen og Peder Damgaard. GLA. Foto Anton Mortensen.

Siden 1925 har Gråsten Landbrugsskole hvert år om sommeren inviteret gamle elever til elevmøde. Her ses markvandringen under mødet i 1991. De ældste elever blev kørt, resten gik. En del af de gamle elever var også andelshavere, og nogle år senere begyndte man systematisk at udvide den kreds. GLA. Foto Anton Mortensen.

bolig i hovedbygningen. ”Jeg huskede som lærer, at hvis eleverne manglede sportssektionen af Jyllands-Posten, så ringede de på, om Filt havde den endnu. Jeg havde behov for, at vi kunne trække os tilbage som vores lille familie.” Anton og Elsemarie Mortensen tilbød at flytte ind i forstanderboligen og overlade familien Damgaard det hus mellem avlsgård og skole, hvor de boede. Det tilbud tog Peder og Mie Damgaard imod, så de fik mere privatliv som familie med fire børn i alderen nul til otte. Mie Damgaard fortsatte i sygeplejefaget. I stedet overtog Elsemarie Mortensen visse af de funktioner, Kjer Hansens kone havde haft.125

Peder Damgaard stod for, at ting kunne gøres på en ny måde og i en ny tone, men når det gjaldt skolens værdier og opfattelsen af dens grund-

læggende opgave, var han traditionens mand. Han havde intet ønske om at ændre på, at Gråsten Landbrugsskole uddannede til ét bestemt erhverv og var tæt knyttet til det. Han kom selv i slagteriselskabet Danish Crowns bestyrelse og blev medlem af landbrugets øverste fælles organ, Landbrugsrådet. I sine beretninger og indlæg talte han gerne om landbrugets tilstand og vilkår. I 1995 skrev han om, at selvstændighedskulturen var truet, men at han håbede, at landbrugsskolerne bidrog til at bevare den. Ved adskillige andre lejligheder mente han, at landbruget blev reguleret for meget.126 Peder Damgaards synspunkter var på konkrete punkter andre end dem, Lauridsen og Karlskov Jensen havde talt for, men ligesom disse forgængere var han på linje med, hvad der generelt blev tænkt og sagt i erhvervet i hans tid. Gråsten Landbrugsskole var stadig en skole med holdninger og stadig en skole, der følte sig som erhvervets egen skole.

Det hænger også sammen med, at reformen ikke havde ændret på, hvem der i sidste ende bestemte over skolen. Inden Peder Damgaard kom til, havde man ganske vist revideret vedtægterne i overensstemmelse med tidens krav og ny lovgivning, men ændringen var moderat.

Bestyrelsen var suppleret med to repræsentanter for personalet, én for de nuværende elever og én for elevforeningen. Den hyppige udskiftning af elever gjorde det svært at få nogen stabilitet på den post, så begge elevposter endte med at gå til elevforeningen og dermed folk, der oftest ligne-

de dem, der ellers sad i bestyrelsen. Men i øvrigt fik hverken personale- eller elevrepræsentanter stemmeret. Magten lå stadig hos de bestyrelsesmedlemmer, andelshaverne udpegede. Og de blev ved med at vælge sønderjyske landmænd og en enkelt konsulent. På formandsposten var Erik Boesen i 1981 afløst af Arne Kindberg, der i 1994 gav stafetten videre til Hans Jefsen Christensen.127

Kredsen af andelshavere var ikke afgørende fornyet siden Karlskov Jensens tid, skønt vedtægterne gav mulighed for nytegning. I 1997 fik Peder Damgaard udarbejdet en ajourført liste over andelshaverne.128 Den talte 304 navne, heriblandt 11 institutionelle andelshavere og 293 personlige. Af de sidste var 237 bosat i Sønderjylland og kun 30 i det øvrige land, så skolens bagland var helt overvejende sønderjysk. Ved 26 navne måtte man dog notere, at personen var død eller ikke lod sig opspore. Det er vel at mærke efter, at mange andre navne var strøget forinden, og det var en påmindelse om, at kredsen bag skolen gradvis blev tyndet ud, hvis ikke den hele tiden fik frisk blod. Fra 1999 blev det derfor praksis at opfordre alle afgangselever på lederuddannelserne til at betale det lille indskud og blive del af skolens bagland. Det valgte mange at sige ja til, og kredsen fik dermed løbende fornyelse.129 Det gjorde den stærkere, og det fastholdt en tilknytning til erhvervet og især dets selvstændige og funktionærer.

Ny fremgang

Da Peder Damgaard kom til, var reformerne i uddannelse og lovgivning gennemført, og foreløbig var resultaterne lovende, for elevtallet var igen begyndt at stige. På landsplan nåede man et nyt højdepunkt i 1993, hvorfra tallet faldt en smule til 1997, men stadig lå over årene omkring 1990. Derefter begyndte det dog at falde ret kraftigt.130 På Gråsten Landbrugsskole var de gode år bedre endnu end for landbrugsskolerne generelt, og det følgende fald i elevtallet kom senere og blev svagere, så Gråsten endnu i 1999 havde 133 årselever mod 88 i 1990, mens man på landsplan var tilbage ved udgangspunktet.131 Konsekvensen var, at Gråstens andel af landbrugsskolernes samlede årselevtal steg fra omkring 4% i 1990 til 6% i 1999.

Skolens succes skyldtes ikke, at den gik helt nye veje med stærk satsning på helt nye uddannelsesretninger og målgrupper. Det var snarere tværtimod, og det lagde Peder Damgaard ikke skjul på. I 1998 sagde han: ”Som bekendt har vi valgt fortsat at satse på den grundlæggende landmandsuddannelse og prioriterer de produktionsgrene, som er væsentligt erhvervs-, valutaog beskæftigelsesskabende. Vi vil være en rigtig landbrugsskole, hvor der er kvalitet i indhold og undervisning. Selvfølgelig skal der være plads til, at vi kigger til siderne, men vi bliver på vejen”.132 Det flugter fuldstændig ønsket om at være tæt på landbrugserhvervet og uddanne til produktionslandbrugets behov. Andre måtte tage sig af

Det samlede elevtal steg 1993-96, veg igen frem til 2008, hvorefter der kom en ny markant stigning. Andelen, der valgte at være kostelever, var svagt faldende i 1990’erne, men steg igen til sidst. Kilde: Data fra Gråsten Landbrugsskoles regnskaber.

at uddanne til stutterier, dyrekenneler eller entreprenører.

Derimod fastholdt man ambitionen om, at Gråsten Landbrugsskole skulle udbyde alle niveauer af landmandsuddannelsen. Allerede under Filt Jensen havde skolen været én af få, der havde forsøgt sig med en overbygning på driftslederuddannelsen, men det var gået meget dårligt med at tiltrække elever. Reformen fra 1988 havde imidlertid et modul 4, ”Grønt Diplom”, som øverste niveau, og fra 1991 åbnede Gråsten Landbrugsskole for denne uddannelse i samarbejde med handelsskolen i Sønderborg.133 Kurset blev fast udbudt de følgende år, men måtte dog

aflyses nogle år på grund af ringe søgning, og ellers blev det gennemført med omkring ti elever. Rent økonomisk var kurset derfor ingen stor succes for skolen, men det var med til at markere den som en skole med højt landbrugsfagligt ambitionsniveau, og det var en hjertesag for ledelsen og lærerne, lidt som sommerskolen for den første forstander.

Elevmæssigt havde man væsentlig større succes med en anden satsning. I 1997 blev der åbnet for, at landbrugsskolerne kunne lave en særlig studenterlinje som et afkortet modul 1 for elever med en gymnasial uddannelse i bagagen. Gråsten slog straks til og tog imod første studenter-

Kostelever Dagelever Årselever i alt

Årselever 1987-2012

hold sidst på året.134 Studenterholdene lå typisk på 15-20 elever, heraf næsten halvdelen piger.

Eleverne

Studenterne var en del af det nye billede af, hvem der gik på landbrugsskole. På landsplan var mindre end hver tredje elev på modul 1a vokset op ved landbruget 1994. På Gråsten var det stadig hver anden.135 Skolen fik efterhånden elever fra hele landet og alle sociale lag, skrev Peder Damgaard i 2003, men dog stadig flest sønderjyder og flest fra landbohjem.136 Selv om forandringerne var mindre i Gråsten end på skolerne på øerne og i Østjylland, kom mange elever med en anden baggrund, end man var vant til. Deres vej til landbrugsskolen var vidt forskellig. Nogle havde en stærk drøm om landbrug uden at være vokset op ved erhvervet, men landbrugsskolernes praktiske profil og kostskolemodel var også med til at tiltrække nogle, som havde haft det dårligt med skolen, og der kom stor spredning i, hvilke praktiske og boglige forudsætninger, eleverne mødte med.137

En anden meget synlig forandring i elevkredsen var en stigende andel af piger. Det var længe siden, at skolen havde taget imod de første, men der havde som regel kun været få på hvert hold – om nogen. Endnu midt i halvfemserne udgjorde pigerne under ti procent af de fleste årgange, men over de næste ti år steg andelen støt, og i 2006 passerede man 20%.138 Samtidig faldt elevernes gennemsnitsalder, idet modul 1-2, hvor

eleverne typisk var 17-20 år gamle, havde de største hold.

Generelt priste Peder Damgaard den mangfoldighed, de forskellige elever bibragte skolen, Forskelligheden var et gode, og det stigende antal elever, der ikke var fra landbruget, betød, at man skulle være bedre til at begrunde, hvad man gjorde. Det var kun sundt og gav stof til eftertanke.139 Internt indrømmede han, at der også var udfordringer. I 1997 fortalte han bestyrelsen om et hold, der havde været meget uroligt, men ”efter en afretningsperiode er der kommet nogle helt fornuftige unge mennesker ud af det”.140 Den mangeårige gartner og pedel Arne Led mente dog ikke, at eleverne var så anderledes end før.

Elever og lærere i 1998. Skolens funktioner har skiftet plads flere gange, og dagligstuen rykkede i kælderen, da laboratoriet blev flyttet. Drengene var stadig i flertal blandt eleverne, men pigerne var en synlig del af den øgede mangfoldighed. Ved det bageste bord ses lærerne Benny Petersen og Kristian Jakobsen. GLA. Foto Anton Mortensen.

”De unge vil more sig, vise sig og køre stærkt”, sagde han.141

På et vigtigt punkt var der i hvert fald ingen forandring i elevkredsen: næsten alle elever var danske. I 1990’erne havde man ganske vist et antal lettiske elever i samarbejde med Højskolen Østersøen i Aabenraa, støttet af Demokratifonden, men det var mest tænkt som en håndsrækning til Letland, og det ophørte igen efter nogle

år. Planen havde været, at eleverne skulle lære dansk på højskolen og derefter følge undervisning på dansk på landbrugsskolen, men det lykkedes ikke rigtigt, og eleverne blev ikke for alvor integreret i skolen.142 Andre landbrugsskoler satsede senere massivt på østeuropæiske elever i forbindelse med, at østeuropæerne rykkede ind på danske landbrug som arbejdskraft i stort tal. Det afholdt man sig fra i Gråsten.

Reelt var den dansk-tyske grænse også grænse for skolens elevoptag, selvom man gerne ville det anderledes. I 1990’erne blev der givet

EF-tilskud til grænseoverskridende samarbejde i den dansk-tyske grænseregion, og Gråsten Landbrugsskole blev involveret i et par projekter. Det første og mest ambitiøse handlede om at etablere en fælles dansk-tysk økologisk landmandsuddannelse i samarbejde mellem Gråsten Landbrugsskole og landbrugsskolen i Flensborg. Man kom ret langt med forhandlingerne, men undervejs blev det klart, at skolen i Flensborg skulle lukke. Fra tysk side foreslog man i stedet landbrugsskolen i Slesvig by som partner, men

det afviste Gråsten Landbrugsskole. Afstanden var for stor mente man, og desuden forudså man – korrekt – at skolen i Slesvig også stod for at lukke.143 Tanken om den fælles uddannelse blev skrinlagt.

I stedet blev det til et projekt sammen med landbrugsskolen i Bredsted på Sydslesvigs vestkyst, der blev gennemført 1999-2001. Det omfattede gensidige besøg og udflugter for elever og lærere, men førte ikke til noget dybere uddannelsessamarbejde og ej heller til, at elever krydsede grænsen i større stil for at finde skole eller praktiksted.144 Gråsten Landbrugsskole var langt fra den eneste institution, der måtte sande, at det var vanskeligt for alvor at få folk til at krydse grænsen. Sprog, kultur og forskellige systemer var barrierer, selvom den nationale kamp mod hinanden for længst var afblæst. Desuden virkede Tyskland ikke spændende for unge danske. Når Gråsten Landbrugsskoles elever tog til udlandet, foretrak de som regel Canada eller Australien for Sydslesvig.

Nyt skoleår og nye kolleger

Lærerne på Gråsten Landbrugsskole kunne derfor blive ved med at undervise på dansk – nogle endda på jysk – men skulle i øvrigt både vænne sig til nye elever og til en anden rytme i skoleåret. I skolens ungdom havde den kun for alvor summet af liv i fem måneder. Gradvis var det egentlige skoleår vokset til ni måneder, men man havde stadig haft et langt efterår uden andet end

korte kurser. Det blev anderledes efter 1988. Nu var der hold på skolen elleve af årets måneder, og normalt flere forskellige ad gangen. Oven i det fik man stadig plads i skolens kalender til korte kurser af forskellig art. Allerede i Filt Jensens tid var Gråsten Landbrugsskole blevet hjemsted for inseminørkurser, som fortsatte, men kursusudbuddet voksede og omfattede både efteruddannelse af etablerede landmænd og specialkurser for andre fag.

Al den aktivitet og årets ændrede rytme krævede planlægning, og det tog nogle år at få det helt på plads. De første år endte lærerne med at få en pukkel af overarbejdstimer, fordi de nu underviste lige så meget i elleve måneder som før i ni. Det blev løst ved at ansætte flere lærere, men de lærere, der havde været vant til at udnytte den lange sommer til at passe eget landbrug eller gennemføre andre projekter, måtte tilpasse sig. For skolens øvrige personale var det kun en fordel, at arbejdsbyrden blev jævnere.145

Samlet var personalet i vækst. I 1998 talte lærerstaben 16 faste foruden fem timelærere.146

Dette niveau holdt sig de næste ti år. Der var en del udskiftning, for den gamle garde fra Karlskov Jensens tid forlod efterhånden skolen. Gedbjerg og Trier Hansen var stoppet før 1990, og nu fulgte de øvrige efter. I den nye lærerstab blev der stadig ansat agronomer, men også et stigende antal landbrugsteknikere. Den første var Kristian Jakobsen, der blev ansat som maskinlærer allerede i 1976 og blev på skolen helt til sin pensionering

i 2005. Endnu længere blev Otto Kristensen, der kom til 1980 som planteavlslærer og fortsatte til 2017 og dermed tangerede Lauridsens gamle rekord for ansættelse ved skolen. Blandt lærere ansat efter 1990 har Christian Lund, Kirsten Broch Nielsen, Inger Schulz og Bent Nielsen været del af lærerkorpset gennem mere end tyve år, og Lene Jørgensen når denne milepæl i jubilæumsåret. Som i samfundet generelt har tendensen til at gøre jobbet til en livsgerning dog samlet været faldende.

Ikke bare uddannelsesbaggrunden, men også kønssammensætningen i lærerkorpset blev mindre ensidig end før. Filt Jensen havde ansat den første kvindelige faglærer i form af agronom Inge Marie Skov Jørgensen i 1985. De næste ti år havde skolen i reglen én eller to kvindelige lære-

Lærer Anton Mortensen og forvalter Otto Østergaard laver jordbundsundersøgelser før anlæggelse af gyllebeholder i 1990. GLA.

Undervisningen vekslede mellem det praktiske og teoretiske. Her undervises der meget håndgribeligt i køers anatomi i 1993. GLA. Foto Anton Mortensen.

re, men i 1996 ansatte Peder Damgaard tre på én gang, og fra da af var kvindelige lærere en noget større del af lærerkorpset. Fagligt havde kvinderne stort set samme baggrund som de mandlige lærere.147

I landbruget kørte man frem til 1998 videre med samme bemanding som i Filt Jensens tid. Det omfattede en forvalter, der især tog sig af markbruget, to fodermestre for henholdsvis kvæg og svin og som regel fire unge elever, der fik en del af deres praktiske uddannelse på landbrugsskolens eget landbrug. Eleverne skiftede hele tiden. Fodermestre blev oftest to til fem år, nogle kortere endnu, før de søgte videre. Men i 1979 ansatte skolen Otto Østergaard som forvalter med ansvar for markbruget, og med ham

kom der en hidtil uset kontinuitet. Allerede ved hans tiårsjubilæum noterede Gunnar Kjer Hansen, at Otto satte rekord for ansatte i skolens landbrug, men flere jubilæer og rekorder fulgte, og Otto Østergaard stoppede først i 2015 efter hele 36 år.148 Han blev en institution på skolen og lod sig ikke skræmme af dens mange akademikere. Efter at have oplevet, at Filt Jensens voldsomme iver for at komme i marken tidligt på sæsonen havde fået forstanderen til selv at sætte sig bag rattet og køre traktoren fast på Fiskbæks tunge lerjorder, fjernede han diskret traktorens eller mejetærskerens batteri, når han mærkede, at forårs- eller høstluften fik det til at krible rigeligt i forstanderen.149

Det øvrige personale omfattede i 1998 otte i køkkenet, syv til vedligehold og tre på kontoret. Som køkkenleder blev Tove Loff efterfulgt af Laila Carlson, som i 2002 igen blev afløst af Birgit Skræp Hansen, der inden da havde været først køkkenlederelev og siden assisterende køkkenleder på stedet. Længe omfattede køkkenpersonalet ud over ledelsen en blanding af elever og medhjælpere, men gradvis er antallet af faste medarbejdere i køkkenet steget. Ud over køkkenlederen har Kirsten Bohlbro-Petersen været en fast del af personalet siden 1999.

Arne Led var en del af det hold, der tog sig af skolens bygninger og udeområder i hele 31 år. Han begyndte i 1969, hvor han blev ansat som gartner til at holde de store udeområder, men fik efterhånden flere og flere opgaver. I 1989 påpe-

gede Kjær Hansen, at Arne Led ud over at passe haven og halmfyret også havde en vigtig opgave som forsanger til morgensangen. Da den daværende pedel stoppede i 1991, overtog Arne Led i stedet pedelopgaverne, idet han vurderede, at det ville være knap så hårdt. Han ville dog også gerne tættere på eleverne, som han fik et godt forhold til. Da han stoppede i 2000, sagde Peder Damgaard: ”Du vil alt, kan alt, gør alt”.150 En anden mangeårig pedel var Thomas Iversen, der inden da havde arbejdet i skolens landbrug.

De administrative opgaver havde for længst nået et niveau, hvor man ikke længere kunne klare sig med en enkelt sekretær, og derfor har der været vækst i det administrative personale. I 1998 var der tre på kontoret, og siden blev det flere endnu. En fast plads i denne kreds har siden 1994 tilhørt Anette Dalgas Ehlert, der har haft forskellige funktioner gennem årene, men har specialiseret sig i studieadministration og -vejledning. Lidt i en kategori for sig har der gennem mange år været en særlig funktion som pianist i skolens personaleoversigt, og siden 1999 har det været Anne Marie Henriksen, der har opgaven med at spille til morgensangen.

Udvidelsen af skoleåret til elleve måneder forbedrede udnyttelsen af værelser og klasselokaler, men trods det krævede væksten i elevtal også nye faciliteter. I 1991 gik man i gang med at bygge både en ny maskinhal til undervisningsbrug og en ny fløj med elevværelser. Endnu en fløj med bl.a. elevværelser, ”Østfløjen” ud mod

vejen, blev bygget i 1996. Oven i det måtte skolen i perioder leje pavilloner, men behovet blev mindre, fordi skolen fra begyndelsen af 1990’erne igen begyndte at indrette dobbeltværelser. Det viste sig, at en del elever havde det fint med det, særligt nogle af de yngre.151

Skoleliv i forandring

Byggerierne hang sammen med, at skolerne havde haft held til at beholde kostskoleformen ved reformen i 1991. Det var meget vigtigt for landbrugsskolerne. Dels stod de med faciliteter i form af værelser, køkkener, sportshaller og opholdsstuer, som det ellers ville være svært at få udnyttet, dels var kostskolen hjerteblod for

Ønsket om, at landbrugsskolen som kostskole ikke bare skulle give uddannelse, men også dannelse, fik mange udtryk. Ét af dem var Peder Damgaards kursus i pli. Her øves der i at binde slips. GL.

Idræt har altid været vigtig på Gråsten Landbrugsskole. I mange år var en fodboldturnering mod de andre landbrugsskoler en del af årets gang. Her er det en kamp mellem Gråsten Landbrugsskole i hvidt og Grindsted Landbrugsskole i rødt i maj 2003. GL.

landbrugsskolerne. Den bidrog stærkt til at gøre et landbrugsskoleophold til noget særligt, der bandt elever og personale sammen i en hverdag, som rakte ud over undervisningssituationen.

Peder Damgaard var en lige så stærk fortaler for kostskoleformens kvaliteter som for fortsat at orientere uddannelsen mod produktionslandbrugets behov. ”Jeg er glad for, at vi kan kombinere uddannelse og dannelse. Det er for mig ganske fundamentalt, at vi har en god uddannelse, at de elever, vi uddanner, er godt rustede til fremtiden. Men det er ligeledes meget vigtigt, at vi udnytter kostskolens muligheder for i helt usædvanlig god grad at påvirke de unge menneskers dannelse”, sagde han i 2002. Han fremhævede morgensamling og de fælles måltider, men

han mente også, at skolen skulle påvirke de unge til at tage del i demokratiske beslutninger og se ud over egen næsetip.152

En del af kostskolekulturen var fælles arrangementer, som rakte ud over den faglige undervisning. De havde altid været der, men karakteren ændrede sig. Det oprindelige program med oplysende og kulturelle aftenarrangementer var allerede gået stærkt tilbage i Filt Jensens tid, fordi det ikke længere talte til eleverne. Helt opgivet blev det ikke. I flere år inviterede skolen foredragsholdere, som fortalte om at have været med Siriuspatruljen på Grønland eller om at arbejde i grænsepolitiet. De var dog efterhånden sjældne undtagelser, og heller ikke den gamle tradition med landbrugsfaglige aftenforedrag lod sig opretholde i større stil. Foredrag og oplæsninger passede ikke til tiden og den yngre elevkreds.

Derimod havde idræt stadig en stor og endda stigende plads i skolens hverdag. Idræt blev ved med at være obligatorisk fag på Gråsten Landbrugsskole modsat en del andre landbrugsskoler, og hertil var der flittig brug af hallen og andre faciliteter om aftenen og til en hel stribe idrætsarrangementer. I løbet af året var der de traditionsrige fodboldkampe mod andre landbrugsskoler, volleyballturnering og idrætsdag. I 2003 var der desuden besøg i svømmehal og arrangementer med rundbold og vandski, og eleverne overværede en karateopvisning og tog til ishockey i Vojens.153 Idrættens stærke plads skyldtes både elevinteresse og et bevidst valg

fra skolens side. Peder Damgaard havde været på idrætshøjskole som ung og underviste selv i idræt på Landbrugsskolen, og han har gentagne gange fremhævet både idrættens mulighed for at skabe sammenhold og nødvendigheden af, at landmænd er i god form.154

Idrætsstævner var særlige mærkedage i skoleåret. Det samme gjaldt årets fester. I begyndelsen af Peder Damgaards tid var fastelavnsfest med revy, og forårs- eller sommerfest stadig faste punkter på årsprogrammet. Fester blev der ved med at være, men formen ændrede sig. Nye tiltag var temafester med et vist mål af udklædning som mexicanerfest eller oktoberfest.

De mest markante brud med den almindelige skolehverdag var dog rejser. Der havde altid været tradition for at tage på kortere besøg i omegnen, og gradvis var det vokset til ture til Vestjylland og København og flerdagesrejser til nabolandene. Det var endnu nogenlunde mønstret, da Peder Damgaard kom til. Over de følgende år fortsatte man med en meget høj rejseaktivet gennem alle uddannelsens faser. De yngste elever kom til Sydslesvig og København. De største rejser lå på modul 2, og her søgte man efterhånden længere og længere bort. I 2002 var dele af modul 2 i Kina. Året efter gik turen til USA, og året efter igen var et hold i Brasilien. De ældste elever rejste til gengæld til Bruxelles for at komme tæt på det sted, hvor vigtige rammer for europæisk landbrug blev fastsat. 155

Et stort spring for skolelandbruget

Skole og kostskole udviklede sig i Peder Damgaards tid i en løbende udveksling mellem skolens fundament og tradition på den ene side, og tidens tendenser og krav på den anden. De løbende investeringer i værelser og undervisningsfaciliteter var fornyelser, men også en naturlig forlængelse af linjen fra Karlskov Jensens og Filt

Jensens tid, og de var hver for sig af begrænset omfang. Det var anderledes, da man besluttede sig for en markant fornyelse af skolelandbruget. Næsten alle landbrugsskoler havde fra gammel tid deres egne landbrug. Nogen stor rolle

Peder Damgaard omgivet af glade elever til oktoberfest 2012. GL.

havde de ikke spillet i undervisningen, som næsten var rent teoretisk frem til 1970’erne, men de kunne bruges til demonstrationer og som signal om, at skolens ledelse og lærere selv var praktisk engageret i det, man underviste i. Den konkrete nytte af skolelandbruget var steget med grundskolen, og den voksede kun yderligere med den nye uddannelse fra slutningen af 1980’erne og det stigende antal elever, som ikke var vokset op ved landbruget, for nu skulle eleverne lære praktiske færdigheder i omgangen med dyr og maskiner. Skolelandbrugenes marker og stalde blev i stigende omfang til klasselokaler. Alligevel blev skolelandbrugene en truet art. De havde traditionelt været drevet som danske standardlandbrug med køer og svin, korn, roer og græs, men den slags landbrug blev der færre og færre af. I årene mellem 1995 og 2008 tog strukturudviklingen i landbruget yderligere fart, især inden for kvæg- og svinebruget. Nogle landmænd ekspanderede kraftigt og skabte besætninger med flere hundrede køer eller mange tusinde svin, mens mange andre gav op og benyttede sig af stigende jordpriser til at komme ud af erhvervet på en god måde. For landbrugsskolerne, som først og fremmest var skolevirksomheder, var det ikke let at følge med og investere så kraftigt, som de mest dristige og driftige landmænd gjorde. En del landbrugsskoler lå desuden i eller ved byer, og deres jord blev inddraget i byudvikling. De fleste landbrugsskoler endte med at afvikle landbruget eller reducere det til et be-

skedent øvelsesbrug, der kunne bruges i praktisk undervisning, men var helt ubetydeligt som bedrift.156

Gråsten Landbrugsskole var i en anden situation end de fleste, fordi landbruget på Fiskbæk fra gammel tid var usædvanligt stort. Endnu i 1980’erne var det større end gennemsnittet og i den forstand stadig levedygtigt. Såkaldte harmonikrav om et bestemt areal i forhold til besætningens størrelse betød dog, at man enten skulle have mere jord eller færre dyr. I første omgang klarede man sig med forpagtning, men i 1994 tilkøbtes 24 hektar og i 1997 yderligere 24. Et andet snærende bånd var de mælkekvoter, som skulle løse problemet med overproduktion af mælk inden for EU. Da køernes ydelse steg år for år, skulle man løbende reducere besætningen for at leve op til det, og det var uhensigtsmæssigt i forhold til at udnytte personaleressourcer og materiel. Derfor tilkøbte skolen en ret stor mælkekvote sammen med arealet i 1998.157

Køb af jord og mælkekvote gjorde det muligt at fastholde den animalske produktion, og de er udtryk for, at Peder Damgaard og skolebestyrelsen ville holde fast ved skolelandbruget. Staldene var imidlertid ikke tidssvarende. Karlskov Jensen havde skabt en kostald, der havde været moderne for sin tid, men det var nu 30-40 år siden, og efterhånden levede den hverken op til moderne opfattelser af dyrevelfærd eller rationelle arbejdsgange. Svinestaldene var gennemgående nyere, men under Filt Jensen var der

mere tale om en række knopskydninger end et samlet anlæg. Kort efter sin tiltrædelse fortalte Peder Damgaard, at det var nødvendigt at renovere slagtesvinestalden, da den ikke mere levede op til lovgivningens krav. Han tilføjede, at det burde ske billigst muligt, da man skulle begynde at tænke på helt nye stalde i stedet.158

I 1997 var Peder Damgaard så vidt med tankerne, at han forelagde sine planer for bestyrelsen, og sidst på året offentliggjorde han dem i årsskriftet. Planerne omfattede seks store, delvis parallelle staldbygninger vest og nord for den gamle gård. De skulle have et ensartet præg, men alle ligge frit, så de var lette at komme til og om nødvendigt kunne forlænges.159 Modsat næsten alle andre moderne landbrug skulle Fiskbæk stadig have både malkekøer og svin, men det skulle være i produktionsrammer, der ikke var ved at være forældede, men snarere satte en ny standard.

Så store beslutninger krævede aktiv deltagelse af bestyrelsen. Bestyrelsen holdt i sommeren 1997 et brainstormmøde om en ny kostald og senere på året var man ude at se på forskellige modeller, bl.a. i Holland. Man besluttede sig for en moderne løsdriftsstald med malkerobot som ét af de første steder i landet. Formanden Hans Jefsen Christensen bakkede op om, at Gråsten Landbrugsskole skulle være på forkant. ”Hvis det her viser sig at være helt forkert, så har vi råd til, at det mislykkes. Det har et almindeligt landbrug ikke,” argumenterede han. I december

1997 vedtog bestyrelsen at bygge kostalden, og den stod klar året efter. Den endte med at koste ca. 6,5 millioner kroner, og den vakte stor opsigt. Peder Damgaard fortalte journalisterne, at både køer og mennesker trivedes i den nye stald. Køerne valgte at blive malket lidt oftere end før, mælkeydelsen steg og personaleforbruget faldt. Over de næste ti år blev hele den store plan til virkelighed. Etape to var en svinestald med plads til søer og farestier, som blev indviet i år 2000. Også her havde der været lange overvejelser over udformningen. Man endte med en løsdriftsstald med spalter og redekasser. Fire år senere fulgte endnu en svinestald og i 2007 en udvidelse af

Malkerobotterne var en vigtig del af den nye kostald og vakte interesse i vide kredse. 1998. GL.

Luftbillede af Gråsten Landbrugsskole 2012. I forgrunden skolen, hvis oprindelige trefløjede anlæg er udbygget med østfløjen til højre fra Peder Damgaards tid og andre fløje til venstre fra Karlskov Jensens og Filt Jensens. Over disse ses idræts- og maskinhal. Midt i billedet den gamle Fiskbæk gård, nu reduceret til stuehus og de store røde bygninger, og over og til venstre for den de nye stalde fra 1997-2007. GLA.

kostalden og en ny ungdyrstald. Da staldene var færdige, kunne man udvide besætningen til 160 køer og 400 søer.160

Staldbyggeriet var langt den største investering i skolens historie, og det største samlede projekt siden etableringen af skolen i 1924. Selv om investeringen gjaldt landbruget, koblede Peder Damgaard og bestyrelsen den tæt til skolens interesser. Under overvejelserne om at igangsætte fase 2 blev det understreget, at virksomheden Gråsten Landbrugsskole ikke var en gård med tilknyttet skole, men en skole med tilknyttet gård. Investeringerne i de nye svinestalde skulle ikke først og fremmest gennemføres af økono-

miske grunde, men af hensyn til dyrevelfærd og til skolens image, for den skulle vise vejen mod fremtiden snarere end at repræsentere fortiden.161

Det er oplagt, at man kun investerede i både ko- og svinestalde, fordi man underviste i både kvæghold og svineavl og gerne ville markere sig på begge felter. Skolelandbruget skulle kunne vises frem og demonstrere, at landbrugsskolen ikke bare forholdt sig til tingene teoretisk, men også praktisk. Samtidig blev landbruget også stadig brugt til omfattende praktik for eleverne, og data fra landbruget var en ressource i undervisningen. Malkerobotterne betød ganske vist, at man måtte ud på andre gårde, når elever skulle have malkekursus, men især svinestalden blev flittigt brugt i undervisningen.162 Til gengæld vakte robotterne stor opmærksomhed i landbrugskredse, og skolen fik utallige gæster.

Da Peder Damgaard gjorde status over sin forstandertid i 2012, fyldte den store satsning på nye stalde forståeligt meget, og han fremhævede, at bestyrelsen havde bakket fuldt op om, at der hører et landbrug til en landbrugsskole.163 Det var bestemt ingen selvfølge, for samtidig med, at Gråsten Landbrugsskole investerede så stærkt i sit landbrug, afviklede næsten alle andre skoler deres. Kun Kjærgård Landbrugsskole valgte også at fastholde og udvikle landbruget, men her holdt man sig til malkekvæg.

Rent økonomisk var Gråsten Landbrugsskoles store investeringer i staldene ingen god

forretning. Da Peder Damgaard tiltrådte, havde skolen en gæld på 12 millioner kroner. Da han stoppede tyve år senere, var den vokset til ca. 65 millioner, og samlet gav årene 2000-2012 et underskud på over fire millioner kroner for den samlede virksomhed Gråsten Landbrugsskole. Her spiller renteudgifter en vigtig rolle, skønt man blev hjulpet af, at renteniveauet faldt.164 Både Peder Damgaard og siden Bjarne Ebbesen har argumenteret for, at landbruget i stedet har givet sit afkast i form af bedre undervisning og øget tiltrækningskraft på elever.165

Udskillelsesløbet

De store investeringer i landbruget skete netop på det tidspunkt, hvor landbrugsskolerne stod ved den mest afgørende korsvej i deres mere end hundredårige historie. I de samme ti år lukkede ikke bare mange andre skolelandbrug, men også en stor del af selve landbrugsskolerne. Reelt er udbygningerne på Gråsten og lukningerne andre steder to sider af samme mønt. Årene 1997-2008 var både for landbrug og landbrugsskoler præget af, at nogle voksede, og mange andre forsvandt. Strukturudviklingen for landbrugsskolerne kom sent i gang i forhold til, hvad der skete i landbruget og andelsbevægelsen, hvor der havde været fuld fart på siden 1960’erne. I 1987

Frem til 2006 havde den samlede virksomhed Gråsten Landbrugsskole overskud næsten alle år, men årene 200712 blev vanskelige og gav et samlet underskud på næsten seks millioner kroner. Data fra Gråsten Landbrugsskole

var antallet af landbrug under det halve af, hvad det havde været i 1945, og antallet af mejerier var gået endnu mere tilbage. Årene fra 1980 til 1995 havde langt ad vejen været én lang krise for dansk landbrug. De økonomiske udsigter blev bedre fra midten af 1990’erne. Antallet af tvangsauktioner gik ned, jordpriserne steg, og der blev igen investeret i landbruget. Det fortsatte til finanskrisen i 2008. Det standsede dog ikke nedgangen i antallet af landbrug. Nogle landmænd valgte at udvide bedrifterne kraftigt, men mange andre benyttede sig af de stigende jordpriser til at komme ud af erhvervet på bedre betingelser, end det længe havde været muligt, og for første gang siden Krigen faldt antallet af bedrifter hurtigere end antallet af beskæftigede i landbruget. Tiden var ved at rinde ud for den ensomme landmand på gården, som havde været så udbredt den sidste generation. Landbruget begyndte at ligne andre erhverv i, at der var flere ansatte end selvstændige, hvis man ser bort fra deltidsbedrifterne.166 Gråsten Landbrugsskoles landbrug hørte til dem, der havde valgt at ekspandere, men mange kvæg- og svinebedrifter ekspanderede langt kraftigere, og en stor del af produktionen samledes på ret få store brug.

Historisk set har der langtfra altid været nogen direkte sammenhæng mellem udviklingen i landbruget og udviklingen på landbrugsskolerne. Længe havde skolerne klaret sig godt trods erhvervets tilbagegang, og efter nogle vanskelige år omkring 1970 havde de fået ny luft med ind-

førelsen af grundskolen i 1970’erne. Et par skoler var lukket i begyndelsen af 1990’erne, men i 1995 var der stadig flere landbrugsskoler, end der havde været i 1945. Andre steder i skoleverdenen var der mere opbrud. Det traditionsrige Tønder Seminarium var lukket i 1989, og i 1994 gik de fire sønderjyske tekniske skoler sammen i fusionen EUC Syd. Landbrugsskolerne prøvede at stemme ryggen imod forandringens vind. Selvstændighed var en hjertesag for dem. De havde i årtier prædiket det som ideal for deres elever, og de var båret af skolekredse med stærke følelser for den enkelte skole og dens lokale tilknytning. Fra midten af 1990’erne blev det dog klart, at viljen til selvstændighed ikke var nok for mange skoler. På landbrugsskolernes årsmøde i 1997 blev der talt om behovet for fusioner, og samme år pegede Rigsrevisionen på, at landbrugsuddannelserne var dyrere end andre erhvervsuddannelser pr. elev og kapacitetsudnyttelsen for ringe. De sydvestjyske landbrugsskoler Kjærgård og Ladelund valgte at fusionere samme år.167 Det blev begyndelsen på en hektisk udvikling, og den blev forstærket, da staten i 2002 fjernede det grundtilskud, som alle skoler fik, og stort set lod statstilskuddet følge elevtallet.168 Det trak tæppet væk under en række små landbrugsskoler. Mellem 1997 og 2007 valgte over halvdelen af landbrugsskolerne at lukke eller fusionere enten med en anden landbrugsskole eller en teknisk skole.

Udviklingen blev fulgt opmærksomt af ledelse og bestyrelse for Gråsten Landbrugsskole,

men med en fast overbevisning om, at det var andre skoler, der måtte ophøre. I 1998 konkluderede bestyrelsen, at ”indtil videre er der hverken behov for eller lyst til at indgå i nærmere drøftelser”, og senere samme år konstaterede man, at erfaringerne fra de skoler, der var indgået i fusioner, ikke virkede tillokkende. Gråsten kunne tillade sig at vente, fordi skolen havde klaret sig så godt igennem 1990’erne, og desuden var man overbevist om, at den var én af de skoler, der var plads til. I 1999 noterede bestyrelsen med tilfredshed, at landbrugsorganisationerne foretrak selvstændige landbrugsskoler, men samtidig pegede på en fremtid med kun én skole pr. amt vest for Storebælt – østpå var der allerede færre end det.169 I den følgende årsberetning bakkede Peder Damgaard op om tanken. Det betød, at der skulle lukkes og fusioneres, men det berørte ikke

Gråsten Landbrugsskole, for den var allerede eneste landbrugsskole i Sønderjylland.170

Lysten til at forblive selvstændig blev ikke svækket de kommende år, skønt skolen blev presset, da også Gråstens elevtal begyndte at vige fra 120-130 årselever lige før årtusindskiftet til 100-110 i årene derefter. Det var dog billigt sluppet sammenlignet med mange andre. Fra årgang 1997/98 til 2004/5 var det samlede elevtal på landbrugsskolerne faldet med mere end en tredjedel. Helt galt var det med driftslederuddannelsen, hvor søgningen var halveret.171 Landbrugsskolernes grundlag blev således ikke bare mindre, men også anderledes, for den gamle

opfattelse af, at man især uddannede kommende selvstændige, lod sig ikke længere opretholde. Det var et grundskud til skolernes selvforståelse.

Rundt om i landet fortsatte fusioner og lukninger på fuldt tryk. I 2004 påpegede Peder Damgaard, at han i sin forstandertid havde set syv landbrugsskoler lukke, fire fusionere med tekniske skoler og fire med andre landbrugsskoler.172

Gråsten Landbrugsskole fortsatte med at bygge nye stalde, og over for andre skoler erklærede man sig parat til samarbejde, men ikke sammenlægning. Et vigtigt udtryk var fælles IT-drift med en række andre erhvervsskoler. Det var kun hensigtsmæssigt, for skolen havde svært ved at løf-

Skolens bestyrelse ved 75 årsjubilæet i 1999. Forrest til venstre Formanden Hans Jefsen Christensen. Mens Gråsten Landbrugsskole fejrede jubilæum, måtte mange andre skoler lukke eller fusionere. GLA. Foto Anton Mortensen.

te opgaven. Der var også samarbejder om visse kurser og uddannelser, men videre gik det ikke.

I 2007 fik Gråsten Landbrugsskole ganske vist en henvendelse fra erhvervsskolen i Kolding, som drev en jordbrugslinje, der dog primært omfattede dyrepassere og veterinærsygeplejersker.

Kolding ville gerne samarbejde om uddannelse – og gerne fusionere.173 Det første kom der ikke noget reelt ud af, og det andet ønskede man ikke i Gråsten.

Fælles lovgivning – med undtagelser

Landbrugsskolernes selvforståelse som noget særligt fik endnu et knæk i 2007. Flere landbrugsskoler var efterhånden lagt sammen med tekniske skoler, og det fænomen blev løftet til et nyt niveau, da Landbrugsskolen Sjælland – i forvejen en fusion og eneste tilbageværende landbrugsskole øst for Storebælt – i 2007 fusioneredes med den væsentligt større Roskilde Tekniske

Skole. Fra politisk side var det allerede forinden besluttet at lægge landbrugsskolerne ind under den generelle lovgivning for erhvervsskoler, men dog stadig med to meget vigtige undtagelser.

Kostskolemodellen blev opretholdt for landbrugsuddannelserne – uanset om de foregik på en selvstændig landbrugsskole eller en bredere erhvervsskole – og de rene landbrugsskoler beholdt også deres traditionelle bestyrelser.174

Derimod blev uddannelserne ensrettet. Fremover var der ligesom på de andre erhvervsuddannelser dels et grundforløb og dels et ho-

vedforløb, som begge omfattede to skolemoduler vekslende med praktik. Grundforløbet skulle være fælles for alle de ”grønne” uddannelser, altså både landbrug, gartneri, skovbrug og fag som dyrepassere, mens hovedforløbet rummede en specialisering. Oven i det kom så en række ledermoduler. De økonomiske modeller var også de samme for landbrugsuddannelserne og andre erhvervsuddannelser – bortset fra det, der knyttede sig til kostskolevirksomheden.

På det formelle plan repræsenterer 2007 afslutningen på landbrugsskolernes særlige historie. De, der var tilbage, var nu formelt blot erhvervsskoler med et snævert fagudbud. I princippet gjorde den ændrede lovgivning det endnu lettere at fusionere. Det var der imidlertid kun få, som benyttede sig af. Den lille landbrugsskole i Borris, der var søgt genrejst efter at være blevet lukket én gang, måtte give op i 2009, men det blev også den foreløbig sidste. Tilbage var i 2010 ti selvstændige landbrugsskoler, hvoraf én var et større uddannelsescenter for jordbrug, som også omfattede bl.a. gartneruddannelsen, og én – Kalø – stadig boede sammen med en højskole. Siden da har eneste ændring i sammensætningen af landbrugsskolernes kreds været, at ”Agroskolen” i Hammerum i 2018 blev del af den større erhvervsskole Herningsholm.175

For Gråsten Landbrugsskole blev 2007 ikke enden på skolens selvstændighed, men på snakken om fusion. Da skolen to år senere i 2009 formulerede en vision for de kommende år, var dens

centrale mål, at Gråsten Landbrugsskole skulle være ”en selvstændig skole”, der udbød alle trin af landmandsuddannelsen.176 Det er paradoksalt, at den fælles lovgivning fra 2007 ikke blev enden for de sidste selvstændige landbrugsskoler, men snarere en opbremsning i fusionsbølgen. Der er flere grunde til det. De mange lukninger og fusioner havde givet plads til dem, der var tilbage. Det kunne også mærkes i Gråsten. Lukningen af Tønder og Ladelund gav et øget opland, som var vigtigt, fordi de fleste elever valgte den nærmeste landbrugsskole.

Desuden oplevede både Gråsten og de andre landbrugsskoler, at uddannelsesreformen ligesom de to tidligere førte til fremgang i elevsøgningen. Gråsten Landbrugsskoles elevtal steg støt i årene efter 2007. Da man samtidig havde opnået en gunstig ordning omkring kostskolevirksomheden, gav det medvind, og det økonomiske pres for fusion lettede. Peder Damgaard, bestyrelsen og personalet kunne med stigende fortrøstning mene, at Gråsten Landbrugsskole kunne og burde forblive selvstændig.

Skolen i lokalsamfundet

Investeringerne i landbruget og fastholdelsen af selvstændighed var langt de vigtigste strategiske beslutninger fra Peder Damgaards forstandertid. Treklangen af skole, kostskole og eget landbrug forblev virksomheden Gråsten Landbrugsskoles grundtone, og langt det meste af hverdagen handlede om at drive og udvikle de tre grene.

Helt fra begyndelsen havde skolen dog også påtaget sig at spille en rolle, der rakte ud over dens egne kerneopgaver ved at tage imod gæster og stille noget af sin viden til rådighed. Længe havde den omverden, skolen deltog i, imidlertid helt overvejende bestået af landbrugserhvervet og de organisationer og virksomheder, der var knyttet til det. Mens Peder Damgaard var forstander, blev der taget skridt, der i højere grad skulle åbne skolen mod lokalsamfundet og andre kredse. Én side af det var arrangementer, der ikke var så tæt bundet til landbruget, som man var vant til. I en årrække lagde skolen lokaler til et squaredance-stævne, og Peder Damgaard konstaterede, at skolen bare i 1998 havde været vært for DGI-gymnastikkurser, seniordansere, husholdningsforeninger, jagtforeninger, politiske arrangementer, squaredans, orkestre, hoffet, lærere og

Maleren Per Anders sætter et sidste strøg på sit maleri af ”Adsbøl Paradis” nær landbrugsskolen. Per Anders var inspireret af Grundtvigs sang ”Er lyset for de lærde blot?” og særlig denne linje i sangen: ”og solen står med bonden op.” Maleriet var Danske Andelsselskabers gave til 75 års-jubilæet i 1999. GL.

I 1998 blev Prinsesse Alexan-

dra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg gift med grev Jefferson von Pfeil und Klein-Ellguth

på Gråsten Slot. Hoffet brugte

Gråsten Landbrugsskole til en række funktioner, blandt andet som kørselscentral. GLA.

Foto Anton Mortensen.

teaterfolk!177 Ud over at åbne skolen op mod en bredere del af samfundet var der også en vis udvidelse af skolens forretningsmodel i at udnytte og udleje noget at dens kapacitet.

Andre initiativer handlede derimod udelukkende om at skabe bedre relationer og bedre image. En særlig interesse blev viet skolens umiddelbare naboer. I 1920’erne var Fiskbæks herregårdsmarker blevet delt mellem landbrugsskolen og en ny husmandskoloni, og siden havde skole og husmænd levet i kort fysisk, men stor mental afstand til hinanden. Den første sommer, Peder Damgaard var forstander, valgte man at invitere alle naboerne fra den gamle husmandskoloni på besøg. Nogle af dem havde aldrig væ-

ret der før, og én sagde: ”Vi har boet her i 25 år, og vi har aldrig været inde, jeg har aldrig turdet tage herind, jeg har ikke haft noget at komme efter. Jeg har heller ikke vidst, om jeg helt var velkommen.” Derefter besluttede Peder Damgaard at fælde træerne mod vejen for at signalere åbenhed.178

Men også den bredere lokalbefolkning blev budt ind. Fra 2009 var skolen med i arrangementet ”Åbent Landbrug”, og det tiltrak mange mennesker. I 2009 kom der ca. 2.400 mennesker, og også de følgende år var tilstrømningen stor. Arrangementet handlede om at åbne landbruget for resten af samfundet for at skabe bedre forståelse, og om nogen havde en landbrugsskole in-

teresse i at vække positiv interesse for landbrug. Naturligvis handler det også om skolens eget image.

Noget af det samme ligger bag et initiativ, skolen tog, da de gamle driftsbygninger var tømt efter udflytning i de nye. De mange knopskydninger, der gradvis havde fyldt gårdspladsen ud i Filt Jensens tid, blev revet ned, så kun hovedbygning og de store kostalds- og ladebygninger stod tilbage. Men der var stadig masser af plads. Gråsten Landbrugsskole foreslog da at etablere en naturskole i nogle af lokalerne, og i 2008 blev der indgået en aftale om, at landbrugsskolen skulle drive naturskolen på kontrakt med kommunen. Allerede det første år havde man 120 lærere og 2200 elever på de forskellige tilbud, som både omfattede natur og landbrug. Inddragelsen af landbruget var Fiskbæk Naturskoles særlige profil og en vigtig grund til, at Landbrugsskolen var gået ind i projektet, fordi det på den måde også kunne bidrage til at skabe synlighed og forståelse for, hvad landbrug handler om. I 2016 iværksatte man initiativet ”haver til maver”, hvor børn kunne være med til først at dyrke grøntsager og siden at lave mad af dem. I det små var det naturligvis også en slags landbrugsprojekt.179 Fra 2019 valgte kommunen dog selv at overtage driften og drive Fiskbæk Naturskole sammen med de andre naturskoler i kommunen, men fortsat leje bygningerne på Fiskbæk.

Der havde været endnu flere planer om nye initiativer på landbrugsskolens grund. En række

foreninger i og omkring Gråsten gik sammen om at formulere projektet ”Kulturlandsbyen6300”, der ville indrette landbrugsskolens gamle lade til kunstnerværksteder, udstillingslokaler og koncertsal. En forening blev stiftet i 2010, og der blev skaffet penge til et skitseprojekt.180 Projektet blev koblet til bestræbelserne for at gøre Sønderborg til europæisk kulturhovedstad i 2017, der imidlertid ikke blev til noget. Heller ikke kulturlandsbyprojektet blev realiseret.

Der er en kontrast mellem landbrugsskolens koncentration om at uddanne til det egentlige landbrug i sin hovedvirksomhed og viljen til at rumme squaredance, naturskole og kulturlandsby, men ikke nødvendigvis en modsætning.

Skolen, kostskolen og landbruget har hele tiden været den absolutte hovedvirksomhed, og her blev Gråsten Landbrugsskole på den vante vej.

De øvrige aktiviteter og initiativer er marginale i forhold til skolens økonomi og generelle virksomhed. De har skabt et vist mål af liv, udnyttet nogle lokaler og signaleret åbenhed, men ikke anfægtet hovedvirksomheden. Derfor var det nok beklageligt, men ikke afgørende for skolen, at naturskolen blev omlagt og kulturlandsbyen opgivet, for de var aldrig tænkt som bærende stolper i bygningen.

Landbrugsskolen har altid haft en meget stor fagvifte, men der har været en vis udskiftning med tiden. Her underviser Filt Jensen i landmåling 1961.

GLA. Foto Helmer Sander Larsen.

Undervisningen

Hans Jørgen Lorenzen, elev 1942-43

”Stander” (forstander Hans Hansen) indledte gerne om morgenen med en morgensang. Undervisning foregik dels i klasselokaler og dels i foredragssalen, som vel egentlig var skolens vigtigste rum, måske lige bortset fra spisesalen. Med kun fem faste lærere til 117 elever måtte foredragssalen være det vigtigste sted for undervisningen, som omfattede landbrugets grundlæggende teorier. Det var envejskommunikation uden mange spørgsmål, for vi slugte hvert ord, der blev sagt.

Holger Warncke (HW), elev 1961-62, og Helmer Sander Larsen (HSL), elev 1961-62.

HW: Jeg kan da også huske, da vi kom tilbage fra juleferien og var deroppe ved trappen for at læse timeplanen, fandt vi ud af, at samtlige elever skulle have ko-kontrol. Der gjorde vi oprør. Vi vidste med sikkerhed, at vi ikke skulle være ko-kontrolassistenter, vi skulle være bønder. Og Karlskov sagde: ”Jamen det kunne ikke lade sig gøre, det var lige meget, planen var lagt, og det var snart lige meget, hvor man så hen, så krævede det, at man var ko-kontrolassistent”. Men vi snakkede med Filt, og omsider gik han med til det. ”Jeg tror, de har ret” sagde han til Karlskov.

Det var faktisk et ungdomsoprør. At vi var imod timeplanen, det var ikke gængs, du kan tro, Karlskov han var gram i hu.

HW: Rent praktisk havde vi malkekursus ude i stalden. Der var kvægbedømmelse, kviebedømmelse, det havde vi da. Men ellers…

HSL: Ja, det var teori det meste

HW: Men vi var ude og lære at måle op og sådan noget. Det gjorde vi.

HSL: Og vi var ude på landbrugsbesøg og sådan noget. Bl.a. hos en bonde i Kassø, som havde lavet noget automatisk med roer.

Kristian Jacobsen, elev 1966-67. Lærer på skolen 1976-2005

Det gav sommerfugle i maven det første års tid, jeg skulle undervise på skolen. Men dengang var grundskolen kun på tre måneder, og vi havde tre hold i løbet af et år. Da det første hold var overstået, så ville jeg ikke andet end det igen. Jeg skulle ikke væk derfra, hvis jeg kunne blive.

Det var simpelt hen for sjovt. At undervise unge mennesker! De tager jo imod. Hvis jeg tænker tilbage, var 99,9999 procent nogen jeg godt kunne med. Der har kun været den der 0,0001 procent, jeg ikke kunne med. Det er da helt godt klaret, synes jeg. I 30 år.

Anton Mortensen, lærer på landbrugsskolen fra 1965 til 1998

I 1965 bar undervisningen af eleverne vel stadig præg af den højskole, som skolen var udsprunget af. Det talte ord spillede en stor rolle, og der var en del foredrag i undervisningstiden, såvel om morgenen som lige over middag (det sidste kunne være en udfordring for alle parter). Jeg husker, hvordan det var at undervise 120 elever i kemi efter middagspausen. Det krævede en vis motivation fra lærerens side, men skulle det knibe, kunne man altid indlægge en kemisk demonstration af eksplosiv karakter. Det hjalp.

Holdene blev oprettet efter de medbragte evner i dansk, regning, almen orientering ud fra prøver, som var noget af det første, de oplevede på skolen. Dvs. at de dygtige kom i samme klasse osv. Denne måde at opdele eleverne på blev efterhånden forældet. Opdelingen kunne da være på sin plads, hvis man som lærer virkelig kunne hjælpe dem, der havde svært ved det med bogstaver eller tal. Nogen lærere havde flair for pædagogik, men både de og andre fik gavn af de pædagogiske kurser, der efterhånden blev tilbudt. Efterhånden gik man over til at opdele dem alfabetisk og til sidst efter interesseområde. Hvor mange gange har vi ikke oplevet, at en gut, der havde svært ved at regne, i praksis slet ikke havde svært ved at regne den ud. Kunsten i indlæringen var at engagere eleven i hans eller hendes egen faglige udvikling og vedligehold.

Forholdene i planteproduktionen var jo også specielle i 70’erne. Og det afspejlede sig da i undervisningen. Korn kostede næsten det samme som i dag, kemikalier vel kun en tredjedel og handelsgødning det halve. Og ikke en kæft blandede sig i, hvor meget der blev brugt. Man lærte om plansprøjtning og ikke behovssprøjtning, og man hørte om folk, der avlede 40 tons hvede pr. ha efter indsats af gylle og kvælstofgødning.

Hveden var nærmest blågrøn dengang, men bagekvaliteten vistnok fremragende.

Den produktionsform, som vi i dag kender som ”Økologisk Landbrug” eller måske ”Biodynamisk Landbrug”, havde jo sin spæde begyndelse i disse tider. På landbrugsskolen i Gråsten havde vi næsten hvert år elever, hvis interesse gik i de baner. De var herlige at have med. Det farvede undervisningen. Desværre forsvandt de, da økologisk landbrug fik sin egen landbrugsskole i Store Vildmose.

Skolens studierejser er med årene gået stadig længere væk. De har altid kombineret det rent faglige med andre oplevelser. Her flyder eleverne på Det Døde Hav i 1979. GLA. Foto Anton Mortensen.

Elever ved computere i skolens første edb-lokale, som det hed dengang, i 1994. Thorkild Brusch, der havde indført faget sammen med Peder Damgaard, vejleder. GLA. Foto Anton Mortensen.

Undervisningens kontakt udadtil har gennem årene været et utal af ekskursioner til bedrifter og institutioner her i landet og et skoleophold indeholdt i slutningen også en tur i udlandet. I begyndelsen var destinationerne de omkringliggende lande med Frankrig og England som de yderste, men efterhånden dristede man sig længere væk, og jeg har været med elever til både Israel og USA flere gange.

Annelise Madsen elev 1978-79

Undervisningen var mest teoretisk. På grundskolen var den mere praktisk, hvor du var nede at lære at malke og sådan nogle ting. Vi var nede at svejse som driftsledere. Men ellers var der ikke så meget praktik. Det måtte vi jo tage ude. Det var ligesom noget, vi skulle kunne.

Men det var mere de der beregninger og at så kunstgødning og såsæd ud og lave foderplaner

og tegne stalde og ting og sager. Det var sådan nogle ting.

Peder Damgaard, lærer 1982-85, forstander på landbrugsskolen 1992-2012:

Efterhånden blev der et meget mere lige forhold mellem lærere og elev. Og det går meget fra at være docerende til at være aktiv undervisning, hvor eleverne er mere med hele tiden. Og så sker det også i den 20-årige periode det, at IT introduceres til at være en fuldstændig fast bestanddel af undervisningen. Fra det var nul i 82.

Jeg kan huske i sommerferien 83, da fik man den første brugte landbrugsterminal. Købt hos Karen og Johan Andresen i Perbøl. Og Thorkild Brusch og jeg fik lov til at købe en bærbar it-maskine til 40.000 kroner. Fuldstændig vanvittigt, og en skærm som var så lille, så lille. Og Thorkild Brusch, som stort set den ældste lærer, og jeg, som den yngste lærer, vi var de to, der brugte den sommerferie i et nyindrettet edb-lokale nede bagved vaskekælderen. Der fik vi lov til at være, og fik altså nogle ting etableret. Jeg kom i 82, og så var det sommeren efter.

I min uddannelse på Landbohøjskolen arbejdede vi med hulkort. Når vi skulle lave matematikopgaver, blev de sendt over til hulledamerne og tastet, og så kunne vi hente resultatet næste dag. Så var det helt fantastisk, at nu kom jeg til et sted, hvor vi faktisk havde fået lov til at købe en computer. Og det kom så til at gå vanvittigt stærkt derefter.

Undervisningen er i dag blevet overordentligt meget mere teoretisk og i fare for at hægte nogen af. Derfor var det så ufatteligt vigtigt, at vi kunne integrere landbruget i vores undervisning, så læreren sagde, at: ”nu går vi lige over og ser på, hvordan det kan bruges i praksis”. Der kunne den lidt mere håndværksfaglige begavelse komme til udtryk med det samme. Og vi kunne jo se, at så snart eleverne var i værkstedet, så blev rollerne byttet om på studenten eller den bogfagligt dygtige mod den håndværksfagligt dygtige. På den måde synes jeg faktisk, det blev sådan et godt match ved, at vi udnyttede gården. Hvis vi ikke havde haft et landbrug, så var det blevet en handelsskole, hvor man talte om tingene i stedet for at se på det. Og det var rigtigt vigtigt, at det ikke blev det. Plus at man også som underviser havde fuld adgang til regnskabstallene og alle fakturaer, uanset om det var fra en dyrlæge eller en afregning fra mejeriet. Man kunne hele tiden se, hvad det betyder i praksis. Om mælkekvaliteten var i orden, om slagtekvaliteten var, som den skulle være. Det, tror jeg, er rigtig vigtigt.

Carsten Kock, lærer på skolen 2002-2008

Når vi skulle have produktionsledere til eksamen, så var der stadig opgaver, der tog udgangspunkt i, at man skulle ud og købe en ejendom. Det var stadig omdrejningspunktet. Da jeg sluttede, oplevede jeg nok, at der var en del, som godt kunne se, at det blev rigtigt, rigtigt svært at gå ud og etablere sig, fordi bedrifterne er blevet

så store, som de er. Nu ved jeg ikke, om jeg tager helt fejl, men nu kigger jeg jo på skolen lidt udefra, og det er ligesom man også har et blik på, at det at blive selvstændig godt kan have andre ansigter. Det kan også godt være at sælge æg fra fritgående høns eller tænke i mikrolandbrug og iværksætteri på andre måder end at gå ud og købe den der kæmpestore bedrift.

Jeg husker, at der for mange år siden kom et papir, jeg tror fra DLG, om sporbarhed for fødevarer, fødevaresikkerhed og certificering af produkter, og der tænker jeg, det er noget af det, der ikke er kommet særligt meget videre. Men vi står lige foran det nu. Jeg ser jo et landbrug, der inden for få år har rykket sig rigtig, rigtig meget på den digitale side med registrering og sådan noget. Og der kommer mange flere registreringer, og der kommer meget mere data ind i landbruget. Så hvis jeg tænker på, hvad landbrugsskolen skal kunne og kunne gå ind i, så er det blandt andet noget med, hvordan teknologien og data skal gå ind. Hele landbrugets digitalisering går rasende hurtig.

Jesper Hansen, elev på skolen 2013-15

Under studenterforløbet startede vi med morgensamling og sang. Her fik vi også dagens nyheder. Bagefter var der undervisning i 4 – 5 forskellige fag, bl.a. bæredygtighed, svineproduktion, økonomi og markbrug. Kl. 12.00 var der varm middagsmad og fra 12.30 – 16.00 undervisning. Derefter var der tid til at lave lektier og deltage i sport.

Før indførelsen af grundskolen var undervisningen næsten rent teoretisk. Siden er der kommet mere praktik ind. Her øves malkning på en model i 1998 i den gamle kostald fra Karlskov Jensens tid. GLA. Foto Anton Mortensen.

Undervisningen var en kombination af teori og praktik, dog ca. 80 % teori. Men undervisningen kunne også finde sted i svinestalden. Vi blev sendt i små praktikforløb, men skulle ikke arbejde på skolen. Det var de ansattes opgave. Vi fulgte de ansatte i deres arbejde og lærte om dyrepleje, kastration, sygdom, smitte og beskyttelse.

Inger Schultz, lærer på skolen fra 1999Økologi fylder mere i medierne, end det gør i indkøbskurven. Men økologi står også på skemaet her, og det har det gjort i alle årene. Der er økologi i uddannelsen, og man har mulighed for at vælge mere økologi til. Og så er

der også nogle bekendtgørelser fra ministeriet, der gør, at tingene ændrer sig. Noget af det, der er fokus på lige nu, er faktisk ikke økologi, men bæredygtighed og klimadagsorden, som i høj grad fylder, og hvor vi også er med i et projekt, hvor vi for eksempel sammen med andre skoler er med til at udvikle undervisningsmateriale og få det mere synliggjort i undervisningen.

Det er selvfølgelig også vigtigt, hvor er vi henne på uddannelsen. Grunduddannelsen, når

man bliver faglært landmand, det er jo meget produktion og det faglige, biologisk og så videre, men når det gælder dem, der tager lederuddannelsen, kommer man selvfølgelig meget mere ind omkring innovation, nicheproduktion, og hvilke muligheder der er.

Undervisningen er blevet mere digital. Det er der ingen tvivl om. Men vi har også stadig en tavle, vi kan skrive på. Så det er sådan en god blanding. Og der er jo fokus på det pædagogiske hele tiden og meget praksislæring i værkstederne Staldene har vi også, og man kan gå en tur i marken.

Man kan godt gennemføre en landbrugsuddannelse uden at være boglig. Der er jo mange hjælpemidler i dag. De, der er ordblinde, har vi jo rigtigt mange digitale hjælpemidler til og læsevejledere.

Fagskole, kostskole, skolelandbrug og energi 2012-24

I årene omkring årtusindskiftet havde Gråsten

Landbrugsskole holdt en støt kurs gennem oprørte vande. Efter 2008 lagde den ydre storm sig noget, men til gengæld kom der uro på broen og rumlen i maskinrummet. Tre hurtige forstanderskift var ikke noget, man havde været vant til. Det fik dog ikke større konsekvenser. Skolens drift fortsatte, og eleverne blev ved med at komme og at være tilfredse. Det hænger sammen med, at uroen ikke havde bundet i dybe strategiske uenigheder eller radikale skift i skolens linje. Gennem hele perioden fastholdt skolen sine tre bærende principper: at være en specialiseret erhvervsskole for landbrugserhvervet, at være kostskole og selv at drive landbrug ved siden af. Inden for de principper har skolen tilpasset sig de skiftende ydre rammer for uddannelserne og elevernes interesse for de forskellige udbud, og det har den haft succes med. Her ved hundredårsjubilæet er den større end nogensinde før.

Hurtige forstanderskift

Landbrugsskolernes lange historie som både frie skoler og kostskoler har givet de skiftende forstandere en vigtig og synlig plads i deres historie. På frie skoler har forstanderen et stort

handlingsrum, og på de fleste kostskoler er forstanderen et samlingspunkt, som elever og personale møder næsten hver dag. Gråsten Landbrugsskole var gradvis ændret fra fri skole til lovreguleret erhvervsskole siden 1990’erne, men forstanderrollen blev ikke mindre vigtig, og på Gråsten Landbrugsskole blev den heller ikke mindre synlig. Tvært imod var Peder Damgaard i tyve år markant både indadtil og udadtil i en grad, som kun Karlskov Jensen tåler sammenligning med i rækken af forgængere.

I 2012 meddelte Peder Damgaard imidlertid bestyrelsen, at han ønskede at stoppe. Han var 55 og altså endnu ikke pensionsmoden, men han følte, at han havde været forstander længe nok. De store nye stalde var et synligt udtryk for hans indsats, og det var også det, han selv dvælede mest ved i forbindelse med sin fratræden.181 Andre fremhævede andre sider af hans virke. Ved afskedsreceptionen i oktober 2012 sagde elevernes repræsentant: ”Der er mange af os, der ser dig som forbillede for det, vi engang gerne selv vil stræbe efter at blive, nemlig en dygtig landmand, en god taler og ikke mindst en folkekender…. Du har haft stor fokus på ikke alene det faglige, men også på elevernes almene dannelse, f.eks. når der er blevet undervist i samfundsfag,

sunget morgensang og undervist i pli.”182 Ordene kan kun have varmet, og de ramte meget præcist det, Peder Damgaard stod for: forbindelsen af skole og landbrug, uddannelse og dannelse.

Skolens bestyrelse havde nu opgaven med at finde en ny forstander. Det meste af den bestod nu som før af sønderjyske landmænd og en agronom valgt af skolekredsen, men hertil kom siden 1993 repræsentanter for medarbejdere og elever. På formandsposten var Hans Jefsen Christensen i 2002 afløst af Mads Thuesen. Han var sønnesøn af den tidligere formand af samme navn og havde i øvrigt selv ikke bare været elev på skolen, men også fodermester på dens landbrug.

Bestyrelsen slog stillingen op. Blandt ansøgerne valgte man en mand med en anden profil, end man var vant til. Karsten Dressø kom med en lederuddannelse fra forsvaret og en ledererfaring, som både omfattede det private erhvervsliv, en højskole og en efterskole, men han havde ingen landbrugsfaglig baggrund og ingen erfaring med erhvervsskoler. Et andet brud med traditionen var, at han ikke flyttede ind på skolen, men pendlede til arbejdet.

Mange andre institutioner havde i årene forinden fået ledere, der ikke havde en faglig baggrund inden for institutionens arbejdsområder, men alene blev ansat på almene ledelseskvalifikationer. Det kunne give udfordringer, og de var markante på Gråsten Landbrugsskole, hvor forankringen i landbrugsfagligheden og forbindelsen til erhvervet var så stærk. Det er også en

almen erfaring, at det er svært at komme efter en markant og populær forstander. Karsten Dressø pegede selv på, at mange stillede spørgsmålet: ”Kan han nu fylde stolen ud efter Peder, for ham var vi glade for?” Han svarede: ”Jeg er ikke Peder, men skal gøre mig umage for at bidrage positivt til den fortsatte udvikling.”183 Trods alle gode hensigter lykkedes det ikke. Inden længe var der konflikter med personalet, og enden blev, at Karsten Dressø fratrådte ved udgangen af 2013 efter mindre et år som forstander.184

Bestyrelsen måtte så igen ud at se sig om efter en forstander. Den tilknyttede et rekrutteringsbureau til at afklare, hvad der var den rette profil. På den baggrund valgte man blandt ansøgerne Kaare Heide-Ottosen, der heller ikke havde nogen landbrugsfaglig baggrund, men kom med ledererfaring fra to fynske erhvervsskoler og dermed en drift, der havde i hvert fald nogen lighed med Gråsten Landbrugsskoles. Modsat Dressø flyttede Heide-Ottosen ind på skolen med sin familie.

Heide-Ottosen satte sig flere spor end Dressø. Landbrugsskolen blev delt op i tre centre: et uddannelsescenter, et kostskolecenter og et studie- og karrierecenter. Det sidste omfattede især vejledning og markedsføring, mens de to andre stort set var en fortsættelse af hhv. undervisningen og den øvrige drift af skolen. Han fik også afrundet fornyelsen af landbruget med en stor ny maskinhal. Ud over det kom han hurtigt til at stå over for endnu en stor opgave, idet det politisk

blev besluttet, at erhvervsuddannelserne skulle reformeres, og erhvervsskolerne skulle søge om at være berettiget til at udbyde de uddannelser, de ønskede.185 Som følge af det, skulle man både i gang med at omlægge undervisning og kurser og lave dokumentationsmateriale.

Kort sagt var der lagt op til forandringer og en del ekstraarbejde for personalet. Det gjorde ledelsesopgaven endnu mere krævende, og Heide-Ottosen var i forvejen ved at løbe ind i problemer, som lignede Dressøs. I juni 2015 klagede skolens lærere over utryghed og manglende kommunikation og inddragelse. Bestyrelsen prøvede at få løst op for problemerne, men uden større held, og enden blev, at Heide-Ottosen fratrådte sidst på året.186 Udadtil sagde Heide-Ottosen, at han mente, at han havde gjort sit arbejde færdigt, og han tilføjede, at ”det er ikke fordi, det ikke er en fantastisk skole og fantastiske elever.”187

To gange efter hinanden havde bestyrelsen hentet en forstander uden landbrugsfaglig baggrund, og begge gange havde det givet konflikt og var ført til forstanderens hurtige fratræden. Der er flere forklaringer på det. Nogle, men ikke alle, går igen. Både Dressø og Heide-Ottosen har haft succes andre steder, hvor de har gennemført turnarounds. Det var imidlertid ikke det, der var dagsordenen på Gråsten Landbrugsskole, hvor man snarere talte om justering af driften end omlægning af kursen. Her var der til gengæld et tydeligt kultursammenstød og et spørgsmål om

faglig autoritet over for et meget fagligt miljø, skønt der havde været medarbejderrepræsentanter med i ansættelsesprocessen, men efter alt at dømme også spørgsmål om ledelsesstil. Bestyrelsesformand Mads Thuesen nåede frem til, at det ville være svært for ham at stå i spidsen for en tredje runde og meddelte, at han gik af som formand. Skolen skulle derfor finde både ny formand og ny forstander. Det første var det letteste, da den siddende næstformand Esben

Sveidal Lauridsen tog over. Forstanderstillingen blev slået op igen, men én af skolens tidligere lærere, Bjarne Ebbesen, blev kontaktet og opfordret til at søge. Han blev også bestyrelsens og an-

Bjarne og Henriette Ebbesen i idrætshallen til dimission for årgang 2024. De sidste detaljer kommer helt på plads, inden festlighederne går i gang.

Foto GL

Kirsten Broch Nielsen (til højre) fortæller om landbrugsskolen ved et Åbent Landbrug-arrangement i 2020. Foto GL.

sættelsesudvalgets slutkandidat. Dermed vendte man tilbage til en mand med den baggrund, skolen havde været vant til. Bjarne Ebbesen er som skolens første fem forstandere landmandssøn. Modsat forgængerne er han ikke agronom, men landbrugstekniker, men på det punkt ligner han de fleste af de lærere, der var kommet til siden 1990’erne. Efter sin tid i Gråsten havde han i 16 år været forstander på Sundeved Efterskole, så han havde stor erfaring med at lede en skole, som også var kostskole.188

Overskriften over Bjarne Ebbesens første årsberetning var ”Hjem til Gråsten”, og han flyttede

traditionen tro ind med sin familie.189 Samtidig fik skolen igen et forstanderpar, men i fornyet udgave. Bjarne og Henriette Ebbesen havde delt ledelsesopgaven på efterskolen og ønskede også at gøre det på landbrugsskolen. Henriette Ebbesen blev ansat som viceforstander. Det er en konstruktion, der ville være meget usædvanlig på de fleste andre skoler, men er velkendt fra højskoleog efterskoleverdenen. Den er knyttet til kostskoleformen, hvor det at være forstander er en livsstil, som næsten ikke kan undgå at omfatte hele familien. Henriette Ebbesen er uddannet i idræt og historie fra Odense Universitet og har derefter haft en række forskellige job, men mest som høj- og efterskolelærer, og hun havde været viceforstander på Sundeved Efterskole, som hun nu blev det på landbrugsskolen. På Gråsten Landbrugsskole har hun blandt andet fået ansvar for skemalægning, en del af personaleledelsen og meget af kostskoleaktiviteten.

Ansættelsen af forstanderpar var også en måde at imødekomme et generelt øget behov for ledelse. Ironisk nok var skolen længe gået den modsatte vej. Hans Hansen havde haft medforstandere i hele sin forstandertid, og Karlskov Jensen havde haft det i noget af sin. Fra midten af 1970’erne og mere end 30 år frem havde forstanderne reelt været ene om det meste af lederansvaret, skønt skolen voksede, uddannelserne blev langt mere komplekse, og tingene forandrede sig stadig hurtigere. Man havde ganske vist ansat en souschef i 2001, men han fratrådte

to år senere, og stillingen blev ikke genbesat, før Henriette Ebbesen kom til.

Under Peder Damgaard var der mellemlederfunktioner i køkken, landbrug og bygningsdrift, og det er fortsat siden. I dag har Birgit Skræp Hansen ansvaret for køkken og rengøring, Christian Nørgaard Carlsen for bygningsdrift og Morten Christensen for landbruget. Derimod var der meget længe ingen mellemleder på skoleområdet, som dog var den vigtigste virksomhedsgren. I 2007 valgte man at ansætte en uddannelsesleder, som skulle have ansvaret for implementering af nye uddannelser og pædagogisk udvikling. Den første blev hentet udefra, men forlod skolen igen efter et år. Behovet var der dog stadig, og i 2009 ansatte skolen i stedet agronom Kirsten Broch Nielsen, der tidligere havde været lærer på skolen. Hun havde dermed en baggrund, der lignede de fleste af forstanderne, og for et par korte bemærkninger sad hun selv i forstanderstolen, da hun blev konstitueret efter både Peder Damgaards og Karsten Dressøs fratræden.190

Da Kaare Heide-Ottosen omlagde organisationen i 2015, blev der udpeget tre mellemledere for det samlede skoleområde. Kirsten Broch Nielsen overtog det nye studie- og karrierecenter, Peter Koldby Juhl overtog kostskolecentret, mens Elin Lunding, der modsat de to andre kom udefra, blev leder af skolecentret. Lunding var dårligt tiltrådt, før hun blev konstitueret som forstander i forbindelse med Heide-Ottosens

fratræden. 191 Ansættelsen af Bjarne og Henriette Ebbesen som forstander og viceforstander betød, at disse mellemlederstillinger igen blev nedlagt. Elin Lunding og Peter Koldby Juhl forlod skolen – den sidste i øvrigt for at efterfølge ægteparret Ebbesen som leder på Sundeved Efterskole. Kirsten Broch Nielsen blev på skolen som lærer, og i 2021 blev hun igen udnævnt til uddannelsesleder.192

Landmandsuddannelser i forandring Hvis nogen havde troet, at uroen på forstanderkontoret og lærerværelset ville ryste skolen, tog de fejl. Driften fortsatte temmelig uanfægtet, både i undervisningen, kostskolevirksomheden og landbruget. Elevtallet var stigende, og elevtilfredsheden forblev i top. Også det hænger sammen med skolens stærke virksomhedskultur, som ikke alle kunne falde til i, men som til gengæld kunne bære en hel del selv, i hvert fald en tid. At ikke alt var godt ses dog af, at der var usædvanlig stor udskiftning i personalet i 2015 og 2016. Desuden var økonomien presset. Der havde været underskud i Peder Damgaards sidste år, og det fortsatte 2013-15.193 Der var noget at arbejde med.

Af de tre driftsgrene var selve skolen klart den vigtigste. Rammerne for den blev sat af de skiftende love, bekendtgørelser og regler for erhvervsskoler og erhvervsuddannelser. En afgørende ændring var sket i 2008, da landbrugsskolerne kom under den generelle lovgivning for

Uddannelserne på Gråsten Landbrugsskole efter reformerne i 2008 og 2015. Der er i dag tre indgange: den traditionelle EUD, studenterlinjen for elever, der kommer med en studentereksamen, og EUX, hvor eleverne får både den faglige og gymnasiale uddannelse på skolen.

erhvervsskolerne, og landmandsuddannelserne blev tilpasset til en fælles skabelon for erhvervsuddannelser. Hovedprincipperne var en vekslen mellem skolemoduler og praktikforløb, en gradvis specialisering fra et bredt udgangspunkt, og en mulighed for at afslutte på flere niveauer.

Den almindelige erhvervsfaglige landmandsuddannelse (EUD) kom til at bestå af tre skole-

forløb, vekslende med praktik: Grundforløb, 1. Hovedforløb og 2. Hovedforløb. Grundforløbet var en almen introduktion til de grønne fag med overskriften ”dyr, planter og natur”, som var fælles for jordbrug, gartneri og skovbrug. De to hovedforløb var derimod mere specialiserede, og eleverne kunne vælge mellem fagretninger og en række valgfag. På 1. Hovedforløb blev eleverne blandt andet undervist i emner om dyr, planter, økonomi og teknik. Var kurset og eksamen vel overstået, var eleven ”landbrugsassistent”. På 2. Hovedforløb var der fag som samfundsfag, bæredygtighed og økonomi foruden både linjefag og valgfag, og det blev afsluttet med både et projekt og en mundtlig eksamen og førte frem til niveauet ”faglært landmand”.

Eleverne kunne fortsætte med en lederuddannelse på tre niveauer, som hver omfattede 20 ugers kursus og byggede oven på hinanden: Produktionsleder, Virksomhedsleder og Agrarøkonom. Produktionslederuddannelsen, som mest handlede om produktionstilrettelæggelse og personaleledelse, skulle gøre eleverne i stand til at lede en specialiseret produktion, f.eks. som fodermester. Niveauet Virksomhedsleder med hovedvægt på økonomifag var for dem, der skulle lede en bedrift, og agrarøkonomuddannelsen kunne enten være en yderligere kvalificering af selvstændige landmænd og bedriftsledere eller lægge op til job i en række følgeerhverv.194 Reformen af landmandsuddannelserne var en tilpasning til den generelle model for er-

hvervsuddannelser, men også til et landbrug, der havde ændret sig markant over de forudgående år. Mere og mere af produktionen skete på store ejendomme med en specialiseret produktion og adskillige ansatte, og antallet af selvstændige faldt hastigt.195 Landbrugsskolerne havde også mærket det på den måde, at elevtallet på driftslederdelen af uddannelsen var faldet kraftigere end på de andre dele. I 2004/5 var det på landsplan ca. ¾ af alle, som begyndte på en landbrugsuddannelse, der tog modulerne frem til faglært landmand, men under en tredjedel, der tog driftslederuddannelsen.196 Den nye landbrugsuddannelse tog konsekvensen af disse forandringer, idet den delte op i niveauer for hhv. medarbejdere, mellemledere og ledere/ejere, og lod eleverne specialisere sig i forskellige landbrugsfaglige retninger.

Gråsten Landbrugsskole reagerede som ved de tidligere uddannelsesreformer. Skolen omfavnede reformen og udbød alle niveauer af landmandsuddannelsen, men skolens klare fokus på produktionslandbruget ses i valget af linjer og valgfag. På hovedforløbet udbød skolen linjerne planter, svin og kvæg, men ikke f.eks. uddannelser som gartner, maskinfører eller dyrepasser. Af valgfag udbød man bl.a. økologi, vildtpleje og finansiering.197 Vildtpleje er vel en lille fravigelse fra det stærke fokus på fødevareproduktion, men dels var mange landmænd selv jægere, dels var der efterhånden kommet forretning i at leje jagten ud, hvis man ikke selv udnyttede den.

De nye landmandsuddannelser kom godt i gang, og skolens såkaldte årselevtal (dvs. antallet af fuldtidselever i gennemsnit over et skoleår) steg fra et niveau omkring 110 før 2008 til over 170 i 2014. Modsat mange andre erhvervsskoler havde man desuden en høj gennemførelsesprocent, og da der i 2010 blev lavet en måling af elevtilfredsheden på landets erhvervsskoler, kom Gråsten Landbrugsskole ind på en førsteplads. Det gentog sig de næste fire år i træk – uanset turbulensen om skiftende forstandere.198 Det er et stærkt udtryk for, at uroen på lærerværelset og svingdøren til forstanderkontoret ikke kom til at præge den løbende skolevirksomhed nævneværdigt.

Langtfra alle erhvervsuddannelser havde samme succes med at tiltrække og fastholde elever som landmandsuddannelserne og Gråsten Landbrugsskole. Det var baggrunden for, at man politisk i 2014 gik i gang med en reform af erhvervsuddannelserne, der skulle gøre dem mere praksisbetonede og mere tiltrækkende for eleverne. Kaare Heide-Ottosen pegede i den anledning på Gråstens skolelandbrug som et aktiv, og han mente, at skolen i det hele taget var godt rustet til at imødekomme de nye krav. Reformen blev vedtaget i 2015. Dens vigtigste ændring gjaldt grundforløbet, der blev delt i to gange tyve uger, hvoraf det første kursus udelukkende var for elever, der kom direkte fra 9. eller 10. klasse. Skolerne skulle søge om tilladelse til at udbyde de forskellige kurser, og det krævede en større

Ken Roager Paulsen underviser elever fra første hovedforløb i værkstedet i 2013. På de første moduler af uddannelsen fylder praktisk undervisning en del. Foto GL.

dokumentation.199 Det blev af mange på skolen oplevet som relativt tungt og bureaukratisk, men Gråsten Landbrugsskole fik godkendt sine kurser, og i det store og hele fortsatte man med samme moduler og retninger som før.

Allerede mens der blev forhandlet om reformen, havde skolen dog selv taget et skridt, der fik større konsekvenser. I 2010 havde en række erhvervsskoler indført EUX, der var en kombination af en faglig uddannelse og en gymnasial uddannelse med naturvidenskabelig hovedvægt. Ledelsen på Gråsten Landbrugsskole havde overvejet muligheden i 2012, men foreløbig afstod man, fordi alle værelser var fulde. Det minder om situationen i 1970’erne, hvor hensynet til værelseskapaciteten også havde fået Gråsten

Landbrugsskole til at tøve med at udbyde grundskole. Kaare Heide-Ottosen mente imidlertid, at muligheden skulle udnyttes, og det blev besluttet at gå i gang i 2015.200 I første omgang havde man andre skoler til at stå for de gymnasiale fag, men da EUX blev en succes fra starten, valgte Bjarne Ebbesen at ansætte lærere til dem.201

EUX var en ny dimension, men ellers har Gråsten Landbrugsskole fastholdt sin politik med at udbyde linjefag, der retter sig mod det egentlige produktionslandbrug. Oprettelsen af fjerkrælinje i 2022 var en udvidelse af valgmulighederne, men inden for samme overordnede retning.202 Det markante fokus på stadig at uddanne til ét erhverv er lykkedes. Søgningen til både EUD og EUX inden for landbrug fortsatte med at stige på landsplan efter 2015, men stigningen var endnu kraftigere i Gråsten. Antallet af årselever, der havde nået 170 i 2014, steg over de følgende år til 224 i 2023. Fremgangen var særligt markant for EUX, der er steget fra at omfatte ca. en sjettedel af elevtallet i 2017, hvor uddannelsen var fuldt implementeret, til en tredjedel i 2023.203 Mange elever ville gerne have en landbrugsuddannelse, og en god del af dem ville gerne have en kombination, der også gav mulighed for at uddanne sig videre.

Derimod kneb det langt mere med at tiltrække elever til skolens egne lederuddannelser. Skolen udbød alle niveauer af lederuddannelse fra begyndelsen, og i 2009 blev det gjort til en del af skolens strategi. De to øverste niveauer blev

slået sammen i 2015, så der kun var niveauerne produktionsleder og agrarøkonom tilbage. Argumenterne var, at kravene til landbrugets ledere steg, men Gråsten Landbrugsskoles formand, Mads Thuesen, var skeptisk og frygtede, at det ville få færre til at vælge lederuddannelse.204

Mads Thuesens pessimisme viste sig berettiget. 2009-14 havde man i gennemsnit haft 31 elever på produktionslederuddannelsen og 17 på virksomhedslederuddannelsen. Agrarøkonomuddannelsen var kun gennemført fire af seks år, og da med ti elever i gennemsnit. Allerede det betød, at der var en markant indsnævring først fra antallet af elever på den almene landmandsuddannelse til lederniveauerne og derefter fra niveau til niveau. Overgangsårene 2015-17 var

forrygende, og 2016 gav rekordhøje elevtal på lederuddannelserne anledning til optimisme, men derefter styrtdykkede tallet. I 2018 konstaterede

Bjarne Ebbesen, at kun 77 valgte at uddanne sig til agrarøkonomer på landsplan ud af de 5-600, der begyndte på en landmandsuddannelse.205

Gråsten Landbrugsskole gjorde selv meget for at promovere lederuddannelserne over for eleverne, men havde ikke det store held med det. I årene 2018-22 var der kun 20 elever i gennemsnit på produktionslederuddannelsen, mens agrarøkonom nu som før kun kunne gennemføres ca. to år ud af tre, og nu med under ti elever i gennemsnit. Man var kommet meget langt væk fra landbrugsskolernes oprindelige rolle som et sted, der uddannede kommende selvstændi-

Elever på de for skellige uddannelsesr etninger

Tallene er en sammenlægning af, hvor mange elever, der har været på moduler under de tre uddannelsesgrene, og der er ikke taget højde for, at moduler har forskellig længde. Trods det, er det tydeligt, at EUD har været temmelig stabil, EUX i stærk vækst, mens søgningen til lederuddannelserne er faldet. Kilde: Oplysninger fra Gråsten Landbrugsskole.

ge landmænd, selvom det ikke var med skolens gode vilje.

Men ellers var der meget at glæde sig over, også for personalet. Skolens generelle succes gjorde, at den blev en større arbejdsplads. Da Peder Damgaard gjorde status over det forgangne år sidst på året 1998, havde skolen 16 faste lærere og 5 timelærere. Billedet var næsten det samme i 2006, og fagviften var stort set, som den havde været siden 1960’erne. Af skolens faste lærere underviste tre primært i planteavl, tre i kvæg, to i svin, to i økonomi, tre i teknik og to i edb, bygningslære mv.206 Men herefter steg lærerstaben med elevtallet. I 2009 havde man 18 faste lærere, og i 2013 var der 23 plus 4 timelærere. Den kraftige stigning i elevtallet efter 2021 førte til et nyt spring, og 2022 var man oppe på 32 lærere plus to timelærere.207

Skolen fastholdt at ansætte lærere med videregående uddannelse, primært inden for den klassiske vifte af naturvidenskabelige fag, teknik og økonomi. Traditionelt havde lærerne været agronomer fra Landbohøjskolen, og det blev en del ved med at være, men fra indførelsen af teknikfag havde man suppleret med landbrugsteknikere eller jordbrugsteknologer, som er en videregående uddannelse, der er noget kortere end agronomuddannelsen, og gradvis kom teknikerne til at fylde stadig mere. Med EUX kom der også lærere til, som var uddannet i fag som dansk, engelsk og matematik og ikke kom fra Landbohøjskolen og de steder i landet, der ud-

dannede landbrugsteknikere. Det bidrog til at gøre lærerskaren og dens baggrund mere sammensat. En anden synlig forandring var kønssammensætningen. Kvindelige lærere havde været en del af skolen siden 1980’erne, men længe havde der kun været ganske få af dem. Efter årtusindskiftet steg tallet imidlertid støt og forholdsvis endnu mere end andelen af kvindelige elever, og i 2022 var der næsten fuldstændig balance mellem mandlige og kvindelige lærere.208

Elever

Den afgørende forudsætning for, at skolen havde succes og kunne ansætte flere lærere, var en voksende elevtilgang. Bjarne Ebbesen har ved flere lejligheder sagt, at eleverne ofte valgte landmandsuddannelse på trods af skepsis fra lærere og forældre, der pegede på gymnasiet i stedet.209

Det indtryk bekræftes dog ikke af spørgeskemaundersøgelser blandt de nystartede elever 2021-23, hvor kun få angiver at have oplevet pres for at gøre noget andet eller negative reaktioner på deres valg.210 Men det er en kendsgerning, at de gymnasiale uddannelser for længst var blevet større end de erhvervsfaglige. Både erhvervsliv og politikere har hævet advarende pegefingre, men uden at kunne vende tendensen. For alle erhvervsskoler under ét er søgningen til EUD stort set den samme i 2024 som i 2015.211

Set på den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at landbrugsskolerne i samme periode øgede deres elevtal markant og Gråsten endda

endnu mere end skolerne i gennemsnit. Succesen skyldes dog øget tilgang til EUX og dermed kombinationen af det gymnasiale og erhvervsfaglige.212 Spørgeskemaundersøgelser blandt årgangene 2021/22 og 2022/23 giver et indtryk af, hvem landbrugsskoleeleverne var, og hvad der tiltrak dem.213 I gennemsnit var eleverne lige omkring 17 år, når de startede på Gråsten Landbrugsskole på Grundforløb. Halvdelen var 16, lidt færre 17, og et mindretal 18 eller mere. Da landmandsuddannelsen strækker sig over ca. 4 år, var langt de fleste elever på skolen 16-20 år gamle lige som på de andre ungdomsuddannelser. Andelen af piger var fortsat med at stige og var nået op på knap en tredjedel både på landsplan og i Gråsten. Landmandsuddannelsen tiltrak således stadig klart flest mænd, men den havde en langt mere lige kønsbalance end de fleste håndværks- eller velfærdsfag, som stadig var udprægede hhv. mands- og kvindefag.

På ét punkt skilte landbrugseleverne sig imidlertid stadig markant ud fra eleverne på næsten alle andre uddannelser. I 2021-23 kom over to tredjedele af dem fra det åbne land eller landsbyer med under 500 indbyggere, skønt disse områder kun omfattede en sjettedel af landets befolkning. De fleste af resten kom fra stationsbyer og andre mindre byer, mens kun ganske få var fra byer over 10.000 indbyggere, hvor halvdelen af landets befolkning boede. Selvom eleverne ikke længere var en homogen gruppe bondesønner, mødte de fleste stadig med en forbindelse til erhvervet.

På landsplan var omkring hver fjerde landbrugsskoleelev vokset op på en gård, næsten halvdelen af eleverne havde selv arbejdet på landbrug, og langt de fleste havde familie og/eller venner i erhvervet. På de syv klassiske landbrugsskoler, som ikke indgik i større enheder – herunder Gråsten - var dominansen af elever fra landet med et vist kendskab til landbrug næsten total.

Når man spurgte eleverne, hvad der tiltrak dem, spillede indholdet i faget en stor rolle. For næsten alle havde det ”stor”, ”meget stor” eller ”afgørende” betydning at komme til at arbejde med planter og dyr, og de fleste lagde også vægt på at komme til at arbejde med maskiner. Gode jobmuligheder talte også for mange. Mere abstrakte mål som at være med til at producere

Elever samlet i foredragssalen til morgensamling i 2024.

Eleverne følger spændt med, mens Henriette Ebbesen laver ”fucker med din hjerne” og får eleverne til at se Jesus på væggen. Foto GL.

Der samles tallerkner efter middagsmaden i spisesalen 2024. Foto GL.

fremtidens fødevarer eller bidrage til grøn omstilling spillede derimod en mindre rolle. Elevernes tilgang til deres kommende fag var praktisk og konkret. Omkring halvdelen af eleverne på landsplan angav også muligheden for at blive selvstændig som en motivation, så den drøm levede endnu for mange, der havde berøring med erhvervet. Den begrænsede søgning til lederuddannelserne peger dog på, at den oftest fortonede sig, som tiden gik.

Meget var sket siden Hans Hansens tid. Landbrugseleverne var ikke længere voksne, som stod lige for at etablere sig med familie og bedrift og ikke længere helt overvejende gårdmandssønner. Men landbrug var nu som før tiltrækkende for mange af dem, der faktisk kendte erhvervet, men for meget få af dem, der var vokset op uden nærmere berøring med det.

Skoleliv

Jobindhold og jobmuligheder var vigtigst for de elever, der kom på landbrugsskole, men for mange talte det også, at skolen var kostskole. Landbrugsskolerne havde kæmpet med næb og klør for at bevare kostskoleformen og havde fået den frelst gennem alle reformer som en særlig ret for de skoler, der udbød landbrugsuddannelser. Tilbuddet var ganske vist gjort frivilligt, og det havde i første omgang medført en vis stigning i antallet af dagelever, men tendensen var vendt igen, og i 2023 var næsten alle elever kostelever, også fordi det var muligt at gøre tilbuddet ganske billigt.214

At skolen også er kostskole, påvirker den som virksomhed, arbejdsplads og uddannelsessted. En stor del af personalet er knyttet til kostskolevirksomheden. Køkkenet har i perioden 2008-22 haft et personale på 8-10 personer, i 2022 var det 10 plus tre afløsere. Også en del af de 11 ansatte til bygninger, teknik og rengøring, der var i 2022, knytter sig til, at skolen ikke bare rummede undervisningslokaler, men også elevgange og opholdsfaciliteter.215 Kostskolemodellen stiller samtidig særlige krav til skolens faciliteter. Da elevtallet steg kraftigt i 2022, valgte skolen at leje en række pavilloner for at få plads til eleverne, for ellers havde man ikke kunnet tage imod flere elever uden at bryde med, at stort set alle boede på skolen.216

Kostskolen var en uadskillelig del af både forretningsmodellen og skolekulturen. Både Peder

Damgaard og hans efterfølgere har gang på gang argumenteret for, at kostskolelivet har bidraget til at bringe eleverne dannelse. Karsten Dressø skrev i 2013, at man havde morgensamling og morgensang og timer ved forstanderen om aktuelle samfundsspørgsmål netop af den grund.217 I

2020 argumenterede Bjarne Ebbesen for, at fælles morgensamling, fælles måltider, samvær og samtale skulle fremme dannelse og kritisk sans.

To år før havde han fremhævet, at landbrugsskolen ikke bare skulle uddanne fagligt, men også arbejde for, at eleverne blev ordentlige mennesker at være sammen med og træne dem i samarbejde og vedholdenhed. Det var ikke mindst kostskolens opgave at trække i den retning.218

Morgensamlingen og morgensangen forblev et særligt dagligt mødepunkt, hvor der også var plads til korte meddelelser og beretninger, både fra forstanderen og andre i personalet og fra elever. De daglige måltider var andre samlingspunkter, og når skoletiden var forbi, var der stadig liv på skolen, fordi eleverne boede der. Spredt ud over året var der mærkedage som sportsturneringer, udflugter og fester. I årsskriftet for 2022 fremhævede Bjarne Ebbesen, at den traditionsrige fodboldturnering mellem landbrugsskolerne var genoplivet, og at eleverne blandt andet havde arrangeret græskarudskæring og ture til ishockey i Vojens.219

Bjarne Ebbesen har flere gange knyttet kostskoleliv og dannelsesidealer til landbrugsskolernes højskolearv.220 Indførelse af en række of-

fentlige højskoleaftener på skolen fra 2018 er en anden måde at påkalde denne arv på. Man lagde ud med to foredrag og to sangaftener, og året efter fastholdt man sangaftnerne, men nøjedes med ét foredrag. Der har været god tilslutning, men publikum har mest været modne borgere fra egnen, og kun undtagelsesvis lod ret mange elever sig lokke med.221 Højskoleaftenerne blev i praksis mere en fortsættelse af skolens åbning mod omegnen end en del af elevernes kostskoleoplevelse.

Samtidig er det svært at komme uden om, at landbrugsskolerne nok har samme rod som højskolerne, men at de to skoleformer med tiden har udviklet sig meget forskelligt. Højskolerne er ikke længere fyldt med landboungdom, men de er stadig frie skoler, hvor eleverne ikke er forpligtet på andet end det personlige dannelsesprojekt

Gråsten Landbrugsskole har fastholdt idræt som en vigtig del. I det daglige handler det mest om almindelige sportsgrene, men ved særlige lejligheder finder man på sine egne – her konkurrence i at trille big-baller for hold i 2014. Foto GL.

En fyldt torsdagscafé efter afholdelsen af gallafest. Normalt er det kun elever gennem elevrådet, der på eget initiativ driver og vedligeholder baren. Men til større fester tager lærerne over, så eleverne selv kan være med. 2024. Foto GL.

og det skolefællesskab, de vælger sig ind på. For landbrugsskolerne er det gået stik modsat. De er stadig helt overvejende for unge fra landet, men er i dag skoler med pensum og eksamen og rettet mod arbejdslivet. For de fleste af landbrugsskolernes elever i det 21. århundrede var højskoler noget ret fjernt. Derimod har mange af dem utvivlsomt fundet ligheder mellem kostskolelivet på Gråsten Landbrugsskole og de efterskoler, halvdelen af dem havde gået på forinden. Kostskoleformen var nu som før en helt central del af landbrugsskolens drift, hverdag og identitet. Nøgternt set var det mere end noget andet den,

som adskilte landbrugsskolerne fra næsten alle andre erhvervsskoler i det 21. århundrede.

Landbrug og energiproduktion

Uddannelsen af elever til landbruget var landbrugsskolernes eksistensberettigelse, og kostskoleformen var deres særkende. Økonomisk var kostskoledriften en følgevirksomhed til skoledriften. Når man havde held med at tiltrække elever til uddannelserne, blev værelserne og spisesalen også fyldt op. At Gråsten Landbrugsskole også havde et tredje driftsben i form af sit eget landbrug var derimod alene skoleledelsens og bestyrelsens eget valg, og det var blevet et særtræk ved lige præcis denne skole. Gråsten Landbrugsskoles skiftende forstandere og bestyrelser har argumenteret for, at det var en fordel at have eget landbrug, men det var ingen nødvendighed, for andre landbrugsskoler klarede sig uden. Der var heller ikke nogen tæt økonomisk sammenhæng mellem landbrugets og skolens drift. Et stykke af vejen var landbruget en virksomhed, der skulle klare sig selv på helt andre grundbetingelser end resten af skolen, og så ikke helt alligevel. For driften af landbruget var tilpasset skolens behov.

Peder Damgaard og skolens bestyrelse havde valgt ikke bare et bevare landbruget, men at investere i det for at gøre det til et mønsterbrug, der kunne vises frem og skabe stolthed. Den store tiårsplan var afsluttet i 2007, og skolen stod da med moderne stalde og en produktion, der

stadig omfattede både markbrug, malkekvæg og svin. Det var en meget usædvanlig bredde på det tidspunkt, om end man dog undlod at opfede både kalve og fedesvin og koncentrerede sig om mælk og smågrise. Teknisk var man stadig på forkant, og valgene af malkerobotter og løsdriftsstald med spalter til søerne havde været dristige, men blev fulgt af flere og flere. Størrelsesmæssigt var landbruget på Fiskbæk også stadig noget over gennemsnit i 2007.

Siden har man fastholdt de samme produktionsgrene og søgt at udvide og udvikle i et vist omfang. I 2010 købte skolen endnu en naboejendom, da mulighed bød sig. Da mælkekvoterne blev ophævet i 2015, valgte man straks at øge fra ca. 135 til 165 årskøer og dermed komme tilbage på det niveau, man havde dimensioneret efter, da man byggede kostalden. Fem år senere valgte man at udvide til 200 køer. Der blev også stadig investeret i bygninger og anlæg. Under Kaare Heide-Ottosen byggedes en ny maskinhal, der føjede sig ind som en sidste fløj i avlsgårdsanlægget, parallelt med en række af de andre, og i 2022 gik man både i gang med at udskifte de gamle malkerobotter og at investere i et automatisk foderanlæg.222

Investeringerne havde i nogen grad økonomiske motiver, idet de trak i retning af øget produktion og yderligere rationalisering, men det lod sig ikke nægte, at landbruget på Fiskbæk efter 2007 hastigt blev overhalet af andre. Produktionen af svin og mælk blev samlet hos

stadig færre landmænd, hvoraf en del drev flere ejendomme.223 I 2022 havde Gråsten Landbrugsskole 200 malkekøer og 350 årssøer. Gennemsnit for landets ko- og sobesætninger var hhv. 250 og 750.224 Men at følge med i den udvikling ville have krævet enorme investeringer. Det fandt hverken forstandere eller bestyrelse forsvarligt. Trods alt var Gråsten Landbrugsskole med Peder Damgaards gamle formulering en skole med landbrug og ikke det omvendte. Gråsten Landbrugsskole var landbrugets skole, men landbruget på Fiskbæk var skolens landbrug.

I stedet har man søgt at skærpe, at landbruget i sidste ende har sin eksistensberettigelse som tilbehør til skolen. Gennem hele perioden dyrkede man dels majs og kløvergræs til kvægfoder,

I 2019 stiftede eleverne på Agrarøkonomuddannelsen en gårdbutik med frisk mælk fra skolens køer og æg fra dens høns. Udvalget er siden suppleret med varer fra andre lokale landmænd. Her er butikken bemandet ved Åbent Landbrug arrangement i 2023. Foto GL.

Endnu årene 2013-15 var der markante underskud på skolens samlede drift, men siden 2016 er økonomien vendt, og der har været overskud hvert år, særligt markant i 2022. Den økonomiske opretning har været et pejlemærke for Bjarne Ebbesens forstandertid. Kilde: Gråsten Landbrugsskole, regnskaber.

dels korn og raps som salgsafgrøder, men i 2020 indførte man også læggekartofler og frøgræs med den udtrykkelige begrundelse, at mange elever var interesserede i specialafgrøder. Hertil kommer brugen af marker, stalde og maskinhal til praktisk undervisning. Forvalter Anders Ebbesen beskrev i 2020 opgaven med at drive landbruget på Fiskbæk som at befinde sig i et spændingsfelt. Det var sværere at tilrettelægge arbejdet i landbruget optimalt, når der hele tiden skulle tages hensyn til elever i praktik.225

De hensyn, landbruget tog til undervisningen, har i nogen grad forklaret og retfærdiggjort, at det ikke har været nogen god forretning i egen ret. De store investeringer under Peder Damgaard havde skabt en betragtelig gæld, og den var endda steget yderligere de følgende år,

så man var oppe på 77 millioner, da Bjarne Ebbesen tog over. Ikke hele gælden kan knyttes til landbruget, men det gælder en betydelig del, og landbruget havde reelt ikke formået at forrente og afdrage denne gæld. Bjarne Ebbesen satsede hårdt på at nedbringe gæld, da han blev forstander, og det er lykkedes i ret høj grad, så gælden med udgangen af 2022 var nede på ca. 60 millioner. Det gav luft til investeringerne i bl.a. nye malkerobotter og foderrobot, men det fik så igen gældsforpligtelserne op på over 70 millioner.226

Under Bjarne Ebbesens ledelse har landbruget fået en ny rolle og berettigelse som producent af grøn energi. Allerede i 2019 havde skolen investeret i solceller, som blev sat op på taget af maskinhallen. Man budgetterede med, at de ville kunne give 155.000 kWh om året, men opnåede

Gr åsten Landbr ugsskoles år sr esultat 2013-2023

165.000, så resultatet var tilfredsstillende. I 2021 besluttede bestyrelsen, at skolen skulle være uafhængig af fossil energi i 2025. I 2019 havde man ikke bare investeret i solceller, men også renoveret det halmfyr, der havde varmet skolen op siden Filt Jensens tid. Skolen havde imidlertid ikke halm nok selv, så man begyndte at overveje andre veje. I 2022 valgte ledelsen og bestyrelsen at investere i et biogasanlæg, der blev taget i brug i 2023 og var det første af en ny type gårdanlæg i Danmark. Biogasanlægget er koblet på fire motorer, der producerer el, og da gassen i et vist omfang kan oplagres, kan der tændes og slukkes for motorerne i forhold til, hvor meget solcellerne leverer, så Gråsten Landbrugsskole næsten blev selvforsynende med el trods nye eldrevne maskiner i landbruget. Overskudsvarmen fra anlægget dækker en del af varmebehovet, så halmfyret kun skal tændes om vinteren.227 Skolen var igen gået i spidsen, som den havde gjort 25 år før ved at investere i malkerobotanlæg.

Investeringerne i energiproduktion tjener flere formål. Det har et økonomisk formål at gøre skolen selvforsynende med energi, det styrker forbindelsen mellem landbruget og skolen og er en ny måde at gøre landbruget relevant på. Men det handler også om skolens image og samfundsrelevans. Mange landmænd leverer gylle til biogas eller stiller jord til rådighed for solceller og vindmøller. At være med i den kreds handler om at være del af et landbrug, der både udvikler nye indtægtskilder og udfylder nye samfundsformål

og dermed både om et positivt image i den brede befolkning og om at være forbillede inden for erhvervet. ”Vi vil gerne vise eleverne, at det ligger ligefor at blive energi-selvforsynende og endda eksportør af energi. Dansk landbrug som helhed har et enormt potentiale, når det kommer til at gøre en forskel for den grønne omstilling, og det vil vi gerne vise eleverne”, udtalte Bjarne Ebbesen til mediet Effektivt Landbrug i forbindelse med åbningen af biogasanlægget.228 Set på den måde er biogasanlægget ikke bare en virkeliggørelse af Filt Jensens gamle drøm, men en fornyelse af den rolle, skolen helt fra begyndelsen gerne har villet have.

I 2024 blev en ny container taget i brug, hvori man i samarbejde med firmaet Greenfarm og Welltec opfanger stort set hele Co2-udslippet fra biogasmotorerne. På sigt kan det ændre landbrugets udslip. Bjarne Ebbesen fortæller elever om projektet. Foto GL.

Køkkenpigerne 1961. I de første mange år af skolens liv var køkkenet bemandet med skiftende piger hver vinter under forstanderfruens ledelse. GLA.

Køkkenet

H. P. Fogtmann, elev 1942

I betragtning af at der var rationering af mange madvarer, var kosten rimelig god på GL. Men grød fik vi rigelig af, nemlig både morgen og aften og enkelte dage også til middag.

Ussi Paugan, køkkenpige 1960-61

Det var forbudt at omgås eleverne for pigerne. Det kunne jo blive farligt. Vi skulle igennem et klasseværelse for at komme over til en telefonboks. Jeg skulle ringe til mine bedsteforældre, så jeg måtte jo igennem klasseværelset, og der sad nogle elever. Jeg kunne ikke få fat i mine bedsteforældre, så jeg havde stadig alle pengene i hån-

den, og da jeg kom ud af døren, stod Karlskov der. ”Hvad i alverden jeg lavede der? ”Og jeg viste ham pengene og forklarede, men ”jeg havde ikke noget at gøre der!” Men hvad skulle jeg ellers gøre?

Der var alligevel lidt kontakt med eleverne. Vi kissemissede lidt. Det opdagede de ikke. Hvis de havde opdaget det, var vi blevet straffet. Der var ikke nogen af pigerne, der slog sig sammen med en elev.

Det var en god arbejdsplads. Vi havde meget fis og pjat for. Vi lavede alting selv i køkkenet. Alt. Vi slagtede gris selv, vist nok en gang om ugen, af vores egne grise. Der kom en ude fra Bojskov for at hjælpe med slagtning. Der blev lavet en masse af grisen, og vi fik jo også fisk en gang imellem, der kom en hel kasse fisk. Der blev bagt kringle hver eneste dag. Det gjorde kokkepigen. Og så var vi på skift med, hvem der skulle lave kaffen. Eleverne fik morgenmad med både havregrød, mælk, kaffe og franskbrød og ost og marmelade, vi lavede jo det hele selv. Det var kokkepigen, der syltede.

Alle de frugter og ting, vi brugte, var fra Landbrugsskolen, og det var altid gartneren, der kom med det. Kartofler og grøntsager, frugt og

hvad vi nu skulle bruge, også fra drivhuse, der var to store drivhuse omme bag.

Fru Karlskov havde ansvaret for køkkenet og pigerne. Hvad hun ellers lavede, det ved jeg ikke. Husholdningen var hendes ansvar, hun underviste ikke. Men det var ikke, fordi hun var streng, men der var nogle regler. Hun ville overhovedet ikke se en kam eller noget kosmetik nede i køkkenet. Ikke noget pjat!

Bente Sørensen, kokkepige 1964

Det viste sig, at min kæreste Holger skulle være elev på Landbrugsskolen. Han kom som mig deroppe fra Midtjylland, og vi var nede og søge plads. Min far og mor var med, vi var på en udflugt til Sønderjylland. Vi mødte Karlskov Jensen og det var vældig stort, vi var inde og få kaffe, og jeg fik plads som kokkepige, og de vidste udmærket, at jeg var forlovet med Holger. Men inden eleverne skulle komme den 3. november, blev vi kaldt op til forstanderens kontor, og så sagde han, at al omgang med eleverne og pigerne, det var simpelthen forbudt. Og så tænkte jeg bare: ”nu er jeg simpelthen rejst helt ned til Sønderjylland for at være sammen med min kæreste!”

Så blev jeg på kontoret, dengang de andre gik, og jeg sagde, at det var jeg ikke helt tilpas med, fordi min kæreste og jeg var forlovet, og vi var kommet herned, og så skulle vi hjem og giftes senere på året, og så skulle vi have et landbrug,

og så kom vi jo aldrig nogen sinde ud i Verden mere. Det var vores sidste chance.

Så tænkte de, hr. og fru Karlskov Jensen, og så blev jeg kaldt ind igen. Vi fik at vide, at han måtte besøge mig to timer, to aftener om ugen. Vi havde en pigegang deroppe. Og så måtte vi selv vælge, hvilke aftener det skulle være. Og jeg tror, det blev tirsdag og fredag. Men der var jo også weekenden, vi havde jo fri fra lørdag middag sådan hver anden weekend. Det måtte vi finde os i.

Så kom han klokken 8, og fruen stod nede i karnappen. Og det passer, det er ikke noget, jeg hitter på, hun stod dernede fru Karlskov. Og hun lagde mærke til, om han kom et minut før 8, og når klokken så var et minut i 10, så stod hun der igen. Jamen altså!!!!

Birgit Skræp Hansen, køkkenleder siden 2002, startede som køkkenelev 1990 på Gråsten Landbrugsskole

Da jeg var elev, lavede vi alt i fællesskab. Vi var tre fastansatte, og vi lavede madplan sammen. Men der slagtede vi jo selv grise oppe på gården. Hver uge fik vi to grovparterede grise. Vi skulle jo bruge alting, så hver uge fik vi fars og sammenkogt, og hvis vi var 180 mand, varede det jo længe, før vi fik samlet nok flæskesteg sammen. Det var tit, at de var lidt trætte af al det fars og sammenkogt, fordi det fik vi jo rigtig meget af. Der var altid sovs og kartofler og blandede salater med kinakål, ærter og majs. Og der var ingen, der gad spise det.

Der arbejdes i køkkenet 2024.

Vi har i dag mest salatbar med spændende salater, kerner, pasta, grønkål, sådan noget, man har lyst til og efter sæson. Dengang jeg startede, havde vi også køkkenhave. Da havde vi bønner, og meget andet. Men det kan jo ikke række til det nu. Jeg bruger rigtig, rigtig meget. Men alle de æbler, vi har, dem plukker vi jo selv og bruger. Gartneren kommer med dem.

Vi er nu fem faste, fem uddannede. Vi har en turnus over fem uger, så den, der har ansvaret for at lave mad i en uge, skal selv lave madplan og sørge for, at det hele er hjemme og bestille varer, fordi det bliver for kedeligt for de ansatte, hvis jeg skal sidde og bestemme det hele. Alle folk kan godt lide at have lidt ansvar.

Vi har ikke ret meget madspild. Hvis vi f.eks. har haft et arrangement, har vi næsten altid elever, vi kan bruge det til. Men vi finder også ud af, at vi kan bruge det, vi har. Så laver vi bare planen om. Det gør det lidt sjovere at arbejde med. Vi laver havregrød til dem om morgenen, og bliver der noget tilovers, kommer vi det i boller og prøver lidt at udvikle nogle ting og bruger det hele.

Og vi hænger ingen madplan op. Det kan godt være, at vi om morgenen har lidt kartofler tilovers, så laver vi hurtigt menuplanen om. Derfor, og så, fordi vi rigtig godt kan lide, at de kommer ud og spørger, hvad vi skal have at spise, og så får vi en snak med dem. Det ville vi ikke få, hvis der hang en madplan. Hvis de kommer ud og spørger, hvad skal vi have at spise, så spørger vi, om de ikke lige vil smage, og på den måde får vi et godt forhold til dem.

Bare for 20 år siden var det altid: ”Hvorfor skal vi dit, og hvorfor skal vi dat”, og ”Det smager ikke godt”, ”Det er altid det samme”. De har forandret sig, de unge mennesker. De er venlige og flinke, de er rigtig venlige, synes jeg. Og de er taknemmelige.

Kvindelige elever på skolen

Kristian Jacobsen, elev 1966-67, lærer ca. 1970-2000

Jeg vil sige, at de piger, der kom, havde en bred ryg. Indimellem var det også nødvendigt. Men på den anden side skete der jo også det, at 75 procent af pigerne tog en af knægtene under armen, og så fulgtes de ad hjem, når de var færdige. Og købte ejendom i fællesskab.

På det hold, hvor jeg var elev, var der et par piger. Jeg tror, den ene fortsatte og blev dyrlæge, og den anden fik en ejendom. Der var en del af de piger, der kom herned, især studenter, som ville læse videre i København, og mange af pigerne ville over at være dyrlæge.

Annelise Madsen, elev 1978-79

Min baggrund for at gå på landbrugsskolen var jo sådan set ikke andet, end at jeg holdt meget af dyr og ville gerne det der udeliv. Altså, at sidde inde og læse og regne, det er ikke mig. Det kom jeg selvfølgelig også til dernede, men der var også meget andet. Jeg kom så til Landbrugsskolen, og der var to piger og – jeg mener - ca. 70 drenge på det hold. Så det var jo eldorado, må man sige. Man skulle heller ikke på en måde føre sig frem, når man var pige. Altså tro, at man var noget. Men på lige fod, så gik det bedst. Og det var så-

dan på landbrugsskolen, at man skulle være god, og ikke tro, at man var bedre. Ikke, at jeg mærkede det som sådan. Men når jeg skulle i værkstedet for at svejse, så var det helt sikkert ovre ved mit svejsebord, at alle skulle se. Man blev kigget lidt over skulderen. Men hvis du bare passede dit

Antallet af piger på skolen steg i 1990’erne, og i 1996 samlede man de piger, der havde gået på skolen i årets løb, til et gruppebillede. GLA. Foto Anton Mortensen.

I 2019 var det helt almindeligt med kvindelige elever. Her ses elev Hannah Uerkvitz med en gris. Foto GL.

og gjorde det, det skulle gøres, så gik det. Så blev du accepteret. Jeg kunne ikke mærke på lærerne, at de tog specielt hensyn. Det var ikke sådan, at du blev mere udspurgt. Det gjorde jo også, at flokken syntes, det var okay. Hun er her, og det er fint.

Det var SVÆRT at få job bagefter, det vil jeg bare sige, hvis manden gerne ville have dig, så var det helt sikkert, at så ville konen ikke. Fordi hun var simpelthen bange for mig. Jeg tror ikke så meget, det var det, at man tænkte: Hun kan jo ikke så meget, hun kan ikke løfte den sæk, det var mere, at man var nervøs for, hvad skal der ske, for det var ikke normalt. Men jeg var hel-

dig at få et job som fodermester på Dalsgård ved Snogbæk.

Karina Eckholdt Geehrtsen Sander-Larsen, elev 1998-2002

Vi var ikke mange piger, det kunne tælles på én hånd næsten. Vi blev behandlet godt alle sammen, der har ikke været noget forskelsbehandling. Drengene syntes, det var spændende. Det var selvfølgelig sådan, at pigerne blev omsværmede. Det var jo ikke mere, end man kunne håndtere. Sådan er det jo nok i alle erhverv, hvor der er mange fyre, og så kommer der nogle piger. Vi fik lov at lave de samme ting som andre, fordi vi alle er kommet, fordi vi gerne ville være der.

Det er jo det, der forener os.

Peder Damgaard, lærer 1982-85, forstander på landbrugsskolen 1992-2012:

Der kom egentlig ret mange piger. Det blev hurtigt til 10 procent og 15 procent. I dag er det selvfølgelig endnu højere. Og de havde nemt ved at få praktikpladser og var rigtig gode til at falde ind i de jobs, de fandt. Men de havde et lidt andet syn på tingene – og det havde by-børnene jo også - de spurgte, jamen hvorfor gør vi sådan? Hvor eleverne, der kom fra landet sagde, jamen det gør vi, fordi det plejer vi at gøre.

Nu skulle man pludselig til at argumentere for, hvorfor man gør som man gør. Og det, man ikke kan forklare, det kan man ikke forsvare. Det har jeg altid været fortaler for at sige. Vi fik

heldigvis flere og flere piger ind, hvilket var en kæmpe styrke for skolen. For miljøet. At man fik noget af den der karlekammersnak væk.

Det var egentlig ikke min oplevelse, at det var specielt hårdt for pigerne, eller at mange faldt fra. Med drengene var det sådan, at når man spurgte, hvorfor kommer du på landbrugsskole, så var svaret, at min far og min bedstefar har været det, og det skal jeg da også. For pigerne var det virkelig et aktivt valg. Fordi de har mødt: ”Skal du på landbrugsskole?” Og de har hele tiden skullet forklare, hvorfor de gik den vej, hvor knægten bare løb automatisk i samme retning, som hans forfædre havde gjort.

Det var også med til at forandre skolen på den måde, at eleverne fik nogle diskussioner. ”Det kan du ikke mene!” Det var også vigtigt for mig som lærer at understøtte det. For et landbrug, der udgør en mindre og mindre del af samfundet, skal altså kunne forklare, hvorfor man gør de ting, man gør. Og ikke bare sige: ”Vi plejer…”

Victoria Widding Foged, Casper Ellegaard

Christiansen, Lasse Keilstrup Bygvraa og Maiken Frøjk Petersen, alle 2024 elever

Victoria: Jeg tror faktisk, vi var den første klasse, hvor halvdelen var piger og halvdelen drenge.

Jeg kan huske, at da jeg søgte ind, var jeg lidt nervøs for, om jeg overhovedet ville få nogle veninder, for jeg havde hørt, det kunne være, det var rent drengehold, jeg ville komme til at gå med. Det var ikke, fordi jeg havde noget imod

det, men jeg havde lidt nogle fordomme med, hvem man skulle gå med. Men jeg synes, det er dejligt, der er lidt af begge dele. En hel pigeklasse ville jo heller ikke fungere. Jeg tror heller ikke, en ren drengeklasse fungerer helt så godt.

Casper: Det er jo kun på EUX, der er mange piger. På EUD, den traditionelle landbrugsuddannelse, er der stadig et stort overtal af drenge.

Lasse: Ja, det er 80 procent drenge.

Casper: Ja. Og det kan man også godt mærke.

Vi har valgt, om man skulle gå i kvæg-, griseeller planteklasser, og der er EUX blandet med EUD. Der synes jeg i hvert fald, man kan mærke i vores planteklasse, at der vil være 25-30 drenge, og det giver en anden dynamik, end når man er blandet piger og drenge. Jeg ved ikke, om man skal sige, det er positivt, men man har det bare sådan, at der kan nok godt gå drengehørm i det på en eller anden måde, hvor det ikke er nødvendigt. Jeg skal ikke kunne sige, om det giver en bedre læring, men ...

Victoria: Jeg tror, det giver mere en stabil klasse at have lidt af begge dele. Ren pigeklasse, det ville også være forfærdeligt. Så er der alt for meget tøsefnidder. Så er det rart, der også er nogle drenge, der kan sætte nogen på plads og engang i mellem. Og igen nogle piger til at holde drengene nede. Jeg tror, det giver en god dynamik i klassen.

Maiken: Jeg vil sige, man kan godt mærke en lille smule, at drengene er lidt mere fysisk overlegne. De er lidt højere og lidt stærkere. Så der

Det øgede antal piger sætter også sit præg på skolens fester. Særligt på EUX og studenterholdene er der god balance. Her er tre piger fra studenterholdet fotograferet sammen med et par drenge fra EUX ved skolens traditionsrige oktoberfest 2023. Foto GL.

er visse ting, vi lige skal finde en skammel for at kunne nå, eller vi får lidt ekstra hjælp af nogle redskaber. Der er visse ting, der kræver, at man har højden eller styrken til at kunne åbne eller nå noget. Men det er ikke noget problem. Vi overkommer det og finder andre effektive løsninger på det.

Victoria: Jeg synes ikke, jeg har haft problemer i forhold til min størrelse. Så vil man kun-

ne finde ud af at løse det, ja, jeg har ikke rigtigt tænkt over det som sådan. Det må jeg indrømme, der er så mange teknologier, bare sådan noget som hæve-/sænkegulvet i malkestald, jeg har egentlig ikke bemærket, at jeg ikke er ligeså høj som de andre.

Gråsten Landbrugsskole gennem hundrede år

Gråsten Landbrugsskoles historie handler om uddannelse, landbrug og Sønderjylland. Skolens oprettelse var led i den tilpasning af Sønderjylland til danske forhold, der skete efter Genforeningen. I Danmark var der udviklet landbrugsskoler, som var en del af kredsen af frie skoler. Omkring tusinde sønderjyder havde selv oplevet sådan en landbrugsskole før 1914, og der var et stærkt ønske om at selv at få én, da det blev muligt. Sønderjyske kræfter med en vis støtte nordfra stod bag, at Gråsten Landbrugsskole åbnede i 1924.

Nogle af skolens fædre havde haft forhåbninger om, at den ville blive bærer af den særlige sønderjyske ånd og fortælling. Det blev der meget lidt af. Gråsten Landbrugsskole er et eksempel på, at Genforeningen langt ad vejen handlede om at gøre Sønderjylland dansk og bringe Danmark til Sønderjylland. Skolen var dansk af sprog, horisont og orientering, men engagerede sig ikke i det særlige sønderjyske folkelige og nationale arbejde og dyrkede ikke de sønderjyske mærkedage og traditioner. Gråsten Landbrugsskole var en dansk landbrugsskole i Sønderjylland, men ikke specielt sønderjysk.

Skolens opgave har hele tiden været at uddanne til dansk landbrug. Fra begyndelsen

handlede det helt overvejende om at formidle naturvidenskabelig viden, men efter Anden Verdenskrig voksede de tekniske og økonomiske fag i omfang, og der var en bevægelse fra foredrag til samtaletimer og problemorienteret undervisning. Gennem mere end halvdelen af skolens historie var undervisningen rettet mod forholdsvis modne elever, der i forvejen havde stor praktisk erfaring fra landbruget og nu skulle have en teoretisk overbygning, før de skulle have eget landbrug.

Fra 1976 begyndte man også med grundskole for unge elever, der havde ingen eller begrænset erfaring med landbrug, og det betød, at en del af undervisningen måtte blive mere praktisk. I første omgang var det et supplement til den driftslederuddannelse, der stadig blev set som skolens primære virksomhed, men over de sidste knap halvtreds år har vægten forskudt sig. Med et billede lånt fra håndværksfagene er landbrugsskolen gradvis ændret fra mesterskole til svendeskole, og de modne elever er erstattet med unge elever af samme alder som på andre ungdoms- og erhvervsuddannelser. Det er en følge af en generel udvikling i samfundet, både mht. uddannelse og landbrug. Dansk landbrug består ikke længere af over 200.000 selvstændige land-

brug drevet af ejerfamilien med hjælp af unge karle og piger. Derfor er der ikke efterspørgsel efter uddannelse af et stort antal selvstændige.

Landbruget efterspørger dog stadig arbejdskraft, og der er stadig unge, som har lyst til at arbejde i erhvervet. Samtidig er det bestræbelsen, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Disse meget kraftige forandringer har forudsat, at skolen har omstillet sit undervisningsprogram. Som hovedregel har det dog ikke været

Gråsten Landbrugsskole, der er gået forrest i de grundlæggende forandringer af landbrugsuddannelserne. Både grundskolen og EUX er startet andre steder. Gråsten holdt sig tilbage nogle år, men fik grebet muligheden betids, og da man først havde gjort det, gik man fuldt ind for de nye tiltag og gjorde dem til succes. Skolen er gået mere i spidsen, når det gælder lederuddannelser de senere årtier, men har ikke haft det store held med det. Heller ikke Gråsten Landbrugsskole har kunnet bryde de overordnede tendenser i de unges søgning på det punkt.

Uanset forskydningen fra at uddanne modne til at være en ungdomserhvervsuddannelse, har Gråsten Landbrugsskole hele tiden fastholdt, at den uddanner til dansk landbrug og helt overvejende til det egentlige produktionslandbrug. Den er også stadig en skole, der helt overvejende har danske elever. Der er megen udenlandsk arbejdskraft i dansk landbrug i dag, og andre landbrugsskoler har satset kraftig på dem. Det har Gråsten Landbrugsskole ikke gjort.

En anden ting, som har overlevet gennem alle årene, er kostskoleformen. Fra begyndelsen var den en selvfølgelig del af pakken, og siden 1980’erne har de danske landbrugsskoler kæmpet indædt og succesfuldt for at få lov til at bevare den. Kostskoleformen har hele tiden været forbundet med forestillinger om, at landbrugsskolens opgave over for eleverne rakte ud over den landbrugsfaglighed, der ellers fyldte næsten alle skematimer.

Ved oprettelsen af Gråsten Landbrugsskole sagde P.J. Refshauge, at skolen skulle være både faglig og folkelig. Folkelig var dengang et centralt ord for højskolerne og landbokulturen, og det rummede en forestilling om et samvirke mellem kulturel dannelse og en bred befolkning – og da særligt landbefolkningen. Idealet blev udfoldet i et liv med morgensang og aftenmøder med foredrag og oplæsning. Den kulturelle horisont havde sit udgangspunkt dels i bønderne og landbokulturen, dels i det danske og nordiske. Sproget var dansk, sangene danske, og en stor del af de emner, man talte om, eller den litteratur, der blev læst op af, var også danske eller nordiske. Skolens ledelse var forankret i denne ånd langt op i tiden, men fra 1960’erne kom den under pres, fordi eleverne mødte med en anden kulturel bagage og blev påvirket af andre strømninger i tiden. Skridt for skridt svandt foredrag og oplæsninger bort.

Også ordet folkelig forsvandt. I stedet er ordet dannelse blevet centralt for den del af sko-

lens virke, der rækker ud over formidling af faglig viden og færdighed. Det er ironisk nok et ord, der længere tilbage var knyttet til netop den borgerlige og akademiske overklasse, bondekulturen var i opposition til, men det var med tiden overtaget af bredere kredse og ikke mindst af hele undervisningssektoren. På Gråsten Landbrugsskole blev udviklingen af dannelse knyttet stærkt sammen med kostskolelivet, som ifølge skiftende forstandere særligt kan fremme en menneskelig og medmenneskelig udvikling.

Endelig har Gråsten Landbrugsskole gennem alle hundrede år drevet sit eget landbrug, der gennem det meste af historien har været klart større end et dansk gennemsnitslandbrug. Fra begyndelsen var et skolelandbrug en selvfølgelig del af landbrugsskolemodellen. I de første undervisningsprogrammer fra Gråsten Landbrugsskole fremhæves skolelandbruget som dens vigtigste undervisningsmiddel, men i virkeligheden blev det ikke brugt ret meget, og til gengæld har det hele tiden krævet stor opmærksomhed fra skolens ledelse og ind imellem kostet store investeringer. Fra 1950’erne til 1990’erne var landbruget dog gennemgående en god forretning, og samtidig blev det langt vigtigere end før som undervisningsressource med indførelsen af grundskolen i 1970’erne.

Fra 1997 stod de danske landbrugsskoler ved en korsvej, hvor nogle kunne fortsætte og udvikle sig, mens mange andre måtte lukke eller fusionere med andre og stærkere skoler. Gråsten

Landbrugsskoles ledelse og bestyrelse havde en stærk vilje til at fastholde skolens selvstændighed, og man havde en økonomi og elevsøgning, der gjorde det muligt. Ovenikøbet valgte man at gå en anden vej end næsten alle andre ved ikke at afvikle skolelandbruget, men investere kraftigt i det og vise nye veje. Det har i sig selv ikke været nogen økonomisk succes, men skiftende forstandere har argumenteret for, at det har tiltrukket elever og givet bedre undervisning. Senest har skolen udnyttet sit landbrug til at føje en ny dimension til i form af grøn energiproduktion og dermed være med i en ny udvikling for dansk landbrug.

Bjarne Ebbesen blandt elever i foredragssalen inden en morgensamling. Skolens historie er til stede i form af malerier af tidligere forstandere – her ses Lauridsen og Peder Damgaard. GL.

Gråsten Landbrugsskole set fra luften 2024. I forgrunden ses selve skolen, over den Fiskbæk Gårds ældre bygninger, og bag og til venstre for den igen de moderne landbrugsbygninger. Øverst til venstre gylletankene og mellem dem og gården biogasanlægget. GL.

Meget har ændret sig igennem hundrede år, men tre søjler har båret virksomheden Gråsten Landbrugsskole gennem hele perioden. Den har

været en specialiseret fagskole for landbrug, den har været kostskole, og den har drevet landbrug selv.

Kilder og Litteratur

Denne oversigt omfatter alene litteratur og kilder, som der henvises til i noterne. Bredere baggrundslitteratur er kun medtaget i stærkt begrænset omfang. Den hyppigst benyttede kilde er tidsskriftet Gråsten Elevers Årsskrift. Den forkortes i noterne GEÅ samt årstal og evt. nærmere om konkret artikel. Henvisninger til litteratur er med forfatternavn, evt. årstal, eller bogtitel ved værker uden egl. Forfatter. Henvisninger til arkivmateriale er specificeret herunder.

Utrykte kilder

Rigsarkivet Aabenraa, Arkivskaber Gråsten Landbrugsskole, Arkivserie ”Diverse”.

Arkivserien rummer et meget broget materiale.

Her beskrives det så vidt muligt med den lægbetegnelse, Rigsarkivet bruger, samt pakkenummer.

”Elevprotokol 1924-61” (Pk. 1068). I noterne forkortet RAÅ GL Elevprotokol 1924-61.

”Elevprotokol 1961-88” (Pk. 1067). I noterne forkortet RAÅ GL Elevprotokol 1961-88.

”Elevprotokol for grundskolen 1985-90” (pk. 1068). I noterne forkortet RAÅ GL Elevprotokol for grundskolen 1985-90

”Diverse” (pk. 1069). I noterne forkortet RAÅ GL Diverse

”Udklip 1924-74” (pk 1069). I noterne forkortet RAÅ GL Udklip

”Andelsbeviser 1921-1974” (pk 1069). I dette læg gemmer sig tegningslisterne for anparter. I noterne forkortet RAÅ GL Andelsbeviser.

”Bestyrelsesmøder, generalforsamlinger mv.”

Heri:

• Protokol 1922-56 (pk. 1075). I noterne forkortet RAÅ GL Protokol 1922-56

• Protokol 1957-92 (pk. 1075). I noterne forkortet RAÅ GL Protokol 1956-92

• Protokol 1992-2001 (pk. 1076). I noterne forkortet RAÅ GL Protokol 1992-2001

Gråsten landbrugsskoles arkiv på skolen

Bestyrelsesprotokol 2001-2016. I noterne forkortet GL. protokol 2001-16.

Udklipsbøger. I noterne forkortet GL. Udklip

Regnskaber. I noterne forkortet GL. Regnskaber

Trykt Litteratur

Asmildkloster Landbrugsskole 100 år, red, Claus Quiding, Viborg 2008.

Becker-Christensen, Henrik: På højt plan. Handelsundervisning i Sønderborg i 100 år, Sønderborg 1990.

Betænkning om samordning af landbrugs- og jordbrugsuddannelser under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugsministeriet og Undervisningsministeriet, 1989.

Biografisk fortegnelse over danske agronomer 1996, red. K. og A. Suhr, København 1996.

Bjørn, Claus: Den Classenske Agerbrugsskole på Næsgaard 1799-1999, Stubbekøbing 1999.

Det danske landbrugs historie 1-4, red. Claus Bjørn m.fl., København 1988.

Dragsbo, Peter: En fælles kulturarv – tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864 – 1920, 2011.

Dyrbye, N.: Den danske landbrugsskole i 100 år, Ladelund 1969.

Gråsten Landbrugsskole 75 år, Gråsten 1999. (udgivet som Gråsten Elevers Årsskrift 1999.

Graasten Landbrugsskole. Et rids af dens historie gennem 50 år, red. Svend Karlskov Jensen, Gråsten 1974.

Luiten van Zanden, Jan:” The first green revolution: the growth of production and productivity in European agriculture, 1870-1914” , Economic History Review, 1991, vol. 44:2, s. 215-239

Jespersen, Knud J.V.: Aldrig færdig – men altid på vej. Dalum Landbrugsskole 1886-1986, Odense 1986.

Kjær, Jacob: Danske landbrugsskoler gennem 100 år, Århus 2003.

Landbrugets priser 1900-1957, udg. af Danmarks Statistik 1958.

Landbrugsstatistik, Udgivet af Danmarks Statistik, div. årgange,

Nørr, Erik: Genforeningens bedste gave. Skoleordning og amtsskolekonsulenter i Sønderjylland og Danmark 1920-1963, Aabenraa 2003.

Pingel, Wulf: „Landvolks Bildung - Landes Wohl“. Die Institutionalisierung deutscher Heimvolkshochschulen zwischen Königsau und Eider in den Jahren von 1769 bis 1921, Dissertation Flensburg 1999.

Porskrog Rasmussen, Carsten: ”Landbrug og landmænd”, i: Gudrun Gormsen (red.): Dansk landbrug 1945-2020, 2022, s. 55-91,

Porskrog Rasmussen, Carsten: Det sønderjyske Landbrugs Historie 1544-1830, Aabenraa 2013.

Porskrog Rasmussen, Carsten: ”Familie, brug og familiebrug - familie-, brugs- og husholdsformer i dansk landbrug 1500-2000.”, i: Landbohistorisk Tidsskrift, 2011:1, s. 10-43.

Schultz Hansen, Hans: Det nordslesvigske landbrug og den danske bevægelse 1880-1914, Aabenraa 1985.

Schultz Hansen, Hans: Det sønderjyske Landbrugs Historie 1830-1993, Aabenraa 1994.

Sprogforeningens Almanak

Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen, Aabenraa 2011.

Åbenrå Bys Historie, red. af Johan Hvidtfeldt og Peter Kr. Iversen, bd. III, Aabenraa 1974.

1 Porskrog Rasmussen 2011 og 2013.

2 Skildringen af landbrugets udvikling nord og syd for Kongeåen bygger på: Det danske landbrugs historie, bd. 2 og 3, Porskrog Rasmussen 2013 og Hans Schultz Hansen 1985 og 1994. Analysen af landenes produktivitet bygger på Luiten van Zanden.

3 Skildringen af de danske landbrugsskoler til 1920, herunder også de tidlige forsøg før de almindelige landbrugsskoler, bygger på Dyrbye 1969, Bjørn 1999 og Jespersen 1986.

4 Om landbrugsskoler mv. i Sønderjylland: Hans Schultz Hansen 1993, s. 51f og 159-172. Skolen i Aabenraa: Åbenrå Bys Historie, III, s. 74.

5 Schultz Hansen 1985, s. 157.

6 Pingel 1999.

7 Nørr 2003.

8 Schultz Hansen 1993, s. 242-278.

9 Sønderjylland A til Å.

10 Eksempel i Henrik Becker-Christensen 1990.

11 Beregningen fra Dyrbye 1969, s. 206.

12 Tegningslisterne findes i RAÅ GL

Andelsbeviser mv. Sammenligningsgrundlag fra Landbrugets priser 19001957.

13 Redegørelsen for kampen for forskellige landbrugsskoler i Sønderjylland 1919-22 bygger primært på Mads Grams fremstilling i GEÅ 1949. Enkelte supplerende oplysninger findes i GEÅ 1925, s. 5ff, ved Hans Hansen og lidt flere i sammes gennemgang ved tiåret i GEÅ 1935. Det er suppleret med diverse indslag i avisen Hejmdal 18.5.1921 (om skoleplanerne i Augustenborg), 27.5.1921 (afvisning af at flytte Landbohøjskolen), 14.9.1921 (indledning på tegning af anparter til skolen i Gråsten), 2.11.1921 (besigtigelse af slottene) og 20.3.1922 (Augustenborg-initiativet ophører, med grundig redegørelse for forløbet). Mads Grams redegørelse stemmer udmærket med avisen. Hans Hansens er generelt mindre omfattende, men har dog enkelte detaljer med, som ellers ikke findes. Tolkninger og karakteristikker af initiativerne og deres bagmænd står for forfatterens regning.

14 Mads Gram i GEÅ 1949.

15 Dragsbo 2011.

16 Graasten Landbrugsskole … 50 år, s. 18f.

17 De fire hovedtaler er trykt og de øvrige nævnt i GEÅ 1925, s. 11-25.

18 GEÅ 1949, s. 16f; Dyrbye 1969 s. 123.

19 GEÅ 1949, s. 16.

20 Gråsten Landbrugsskole 75 år, s. 36f.

21 Interview med Kamma Sjølund.

22 Flere nekrologer over Laurids Lauridsen 1976, fundet som samlet scanning på hjemmesiden www.teichert.viborg. dk. Nekrolog af Filt Jensen i Sprogforeningens Almanak 1978.

23 GEÅ 1949, s. 47 og 71f; Gråsten Landbrugsskole 75 år, s. 30 og 37.

24 Hele den følgende skildring af skolens kurser og øvrige liv bygger på Hans Hansens årlige beretninger i GEÅ, hvor andet ikke direkte er anført. Mht. sammenligning med andre skoler er et godt eksempel Asmildkloster Landbrugsskole 100 år, s. 12-15. Her er lighederne i kursusudbud, undervisningsformer og socialt liv særdeles store.

25 Skildringen af fag og undervisning bygger hovedsagelig på to undervisningsprogrammer fra hhv. 1924 og 1936 i RAÅ GL Diverse. Det er suppleret med oplysninger fra Hans Hansens årsberetninger i GEÅ.

26 GEÅ 1954 og 1955, Hans Hansens årsberetninger.

27 Dette mønster træffes i adskillige beretninger i ”Nyt fra gamle elever” i GEÅ.

28 RAÅ GL Diverse, kursusprogrammer, 1924 og 1936.

29 Elevtallene kan beregnes ud fra elevprotokollerne, RAÅ GL Elevprotokol 1924-61.

30 RAÅ GL Elevprotokol 1924-61. Der er lavet systematiske undersøgelser for årgangene 25/26, 26/27, 27/28, 35/36, 36/37 og 37/38. Der er meget lidt forskel på de to undersøgte treårsperioder.

31 Jespersen 1986, s. 134f.

32 RAÅ GL Elevprotokol 1924-61.

33 GEÅ 1956, s. 5-6. De få fra andre lande nævnes ikke her, men der er andre steder omtalt mindst fire elever fra Norge, Bayern og Estland.

34 Elevtal og baggrund i GEÅ 1949, s. 36; andel af unge landmænd i Dyrbye 1969, s. 206f. Gennemsnitsalderen omtales jævnligt af Hans Hansen i GEÅ, diverse årgange, og den ligger da altid på 24-25 år. Omtale af hjemmetyske elever og kongerigske elever

med særlig interesse for Sønderjylland: RAÅ, GL Udklip, heri artikel af Valdemar Rørdam fra Berlingske Tidende 1928.

35 GEÅ 1944, 1948 og 1949, Hans Hansens beretninger.

36 Gråsten Landbrugsskole 75 år, s. 37.

37 Nekrolog af Filt Jensen i Sprogforeningens Almanak 1978.

38 Lauridsen: ”Bondetid”, GEÅ 1932; samme: ”Land og by” i GEÅ 1936.

39 Lauridsen: ”Forbindelsen bagud”, GEÅ 1952.

40 Skildringen bygger på flere indlæg i GEÅ. Det gælder bl.a. Lauridsen: ”Bondetid” (1932), ”Fortid – fremtid” (1934); ”Land og by” (1936- citat), ”Maal og opgaver” (1940), ”Kultur-disciplin” (1942 - citat), ”Dygtighed” 1943 og ”Arv og Kaar” (1945). Fra Hans Hansens hånd kan nævnes ”Skumring eller gry” (1939 - citat) og ”Ventetid” 1943. Indlæg af Erik Appel (1937) og Niels Frederiksen (1938) hylder livet på landet sammenlignet med byen.

41 GEÅ 1939, s. 145.

42 Jakobsen: ”Indtryk fra en Tysklandsrejse”, GEÅ 1939.

43 Interview med Hans Jørgen Lorenzen.

44 GEÅ 1945, et par beretninger om modstandsgruppen mv.; samme, 1946, ”Et år er gået”.

45 RAÅ, GL Diverse, Undervisningsprogram 1924.

46 Interview med Kamma Sjølund.

47 RAÅ GL Udklip, heri artikel fra Lemvig Folkeblad 1934.

48 GEÅ 1949, s. 62.

49 Oplysninger om skolens økonomi bygger på regnskaber i RAÅ GL Protokol 1922-56.

50 RAÅ GL Protokol 1922-56

51 Graasten Landbrugsskole … 50 år, s. 74.

52 RAÅ GL Protokol 1956-92, møde 4.1.1957; Gråsten Landbrugsskole 75 år, s. 17.

53 Graasten Landbrugsskole … 50 år, s. 38-41; CV på Folketingets hjemmeside: Svend Karlskov Jensen (V) / Folketinget (ft.dk); citat fra afskedstale i GEÅ 1973.

54 GEÅ 1960, ”Dansk landbrug i støbeskeen”.

55 GEÅ 1961 og 1966, artikler ”Strukturændringen og mennesket” og ”Kan samfundet undvære landbruget fremover?”.

56 GEÅ, forskellige indlæg af Svend Karlskov Jensen, typisk først i årsskriftet.

57 GEÅ 1965, artikel ” Landbruget i velfærdssamfundet”.

58 Porskrog Rasmussen 2022, især s. 6672.

59 GEÅ, 1961 og 1959, hhv. artikel ”Strukturændringen og mennesket” og indvielsestale.

60 Dyrbye 1969, s. 205; Kjær 2003, s. 5051.

61 Kjær 2003, s. 94.

62 Gråsten Landbrugsskole 75 år, s. 30-31 med oversigt over lærerne og deres ansættelsesperioder. Oversigter over lærernes vigtigste fagområder findes i adskillige årgange af GÅE fra Filt Jensens tid, og selvom der skete visse forskydninger undervejs, havde lærerne normalt samme kernefag. Se også GÅE 2013, ”Brusch på formiddagsvisit”.

63 Kjær 2003, s. 21.

64 GEÅ, 1970, 1971, 1973, artikler ”Kan vi øge motivationen?”, ”Målsætning i undervisningen”, ”Gruppearbejde som undervisningsform”.

65 GEÅ 1973, ”Årets gang”.

66 Graasten Landbrugsskole … 50 år, s. 60.

67 GEÅ 1974, ”Tale ved landbrugsskolens jubilæumsfest”.

68 RAÅ, GL, Protokol 1957-92, diverse møder 1957-59; Graasten Landbrugsskole … 50 år, s. 26-27.

69 Redegørelsen for byggerier og økonomi bygger på RAÅ GL Protokol 1957-92, samt på Karlskov Jensens redegørelser for ”Årets gang” i GEÅ.

70 RAÅ GL Protokol 1957-92, bl.a. 13.7.1967, 12.2.1971, 24.6.1971, 15.4.1973 og 19.3.1973.

71 RAÅ GL Protokol 1957-92, bl.a. 16.5.1957, 9.7.1957, 23.7.1957 samt indkaldelser til generalforsamlinger mange år frem, indsat i protokollen.

72 RAÅ GL Protokol 1957-92, 23.7.1963 og 19.7.1965.

73 RAÅ GL Protokol 1957-92, diverse generalforsamlinger.

74 Graasten Landbrugsskole … 50 år, s. 56.

75 RAÅ GL Protokol 1957-92, 5.4.1973 og 25.7.1973; Gråsten Landbrugsskole 75 år, s. 20.

76 Graasten Landbrugsskole … 50 år, s. 41-42.

77 RAÅ GL Protokol 1957-92, 28.7.1973 (protokollat), 21.5.1980, 12.12.1985.

78 Diverse artikler af Karlskov Jensen i GEÅ, 1973-79 under overskriften ”Landbruget set fra Christiansborg”, derefter skiftende titler.

79 Porskrog Rasmussen 2022, s. 74-76.

80 Redegørelsen for byggerier og økonomi bygger på RAÅ GL Protokol 1957-92. I protokollen redegøres for økonomiske resultater og byggerier, og årsregnskaber og status er indklæbet fra hele Filt Jensens tid.

81 Betænkning om landbrugsuddannelsen 1968; Se desuden Kjær 2003, s. 18-19.

82 Kjær 2003, s. 19-22 og 94-95.

83 GEÅ 1972, ”Årets gang”; RAÅ GL Protokol 1957-92, 14.7.1975.

84 RAÅ GL Diverse, oversigt over udstedelse af beviser for landmandsuddannelsen for skoleåret 1975-76.

85 GEÅ, 1977, ”Årets gang”. Heri redegørelse for forløbet siden beg. af 1975.

86 RAÅ GL Protokol 1957-92, 4.5.1976 plus løbende redegørelser for udviklingen følgende år.

87 GEÅ, 1977, ”Årets gang”.

88 RAÅ GL Protokol 1957-92, 11.7.1977, 16.7.1979, 8.1.1983, 4.7.1983, 12.1.1984 m.fl.

89 RAÅ GL Protokol 1957-92, 19.7.1976, 2.1.1979, u.d. (ml. januar og april 1979).

90 Kjær 2003, s. 50-52.

91 GEÅ 1975, ”Landbrugets uddannelse” af Filt Jensen; RAÅ GL Protokol 195792, 14.7.1975.

92 RAÅ GL Protokol 1957-92, 11.7.1977.

93 Kjær 2003, s. 58-59.

94 RAÅ GL Protokol 1957-92, 14.7.1981.

95 RAÅ GL Protokol 1957-92, 14.7.1981, 8.1.1983 m.fl.

96 RAÅ GL Elevprotokol 1961-88.

97 GEÅ 1969, ”Årets gang”.

98 Kjær 2003, s. 53.

99 GEÅ 1985, ”Årets gang”.

100 RAÅ GL Elevprotokol for grundskolen 1985-90.

101 GEÅ, diverse afgange, elevlister. Listerne omfatter dem, der fuldførte, men det var næsten alle.

102 GEÅ 1976, ”Årets gang”.

103 Generelt bygger denne skildring på GEÅ, diverse årgange, primært artiklerne ”Årets gang”. Der er kun uddybende noter ved citater o. lign.

104 GEÅ 1959, ”Indvielsestale”.

105 GEÅ 1964.

106 GEÅ 1988, nekrolog: ”Asta og Povl Trier-Hansen”.

107 GEÅ 1975, ”Årets gang”.

108 GEÅ 1975 og 1976, ”Årets gang”.

109 Gråsten Landbrugsskole 75 år, s. 21.

110 GEÅ 2000, ”Så stoppede endnu en profil”.

111 Oplysninger ved Peder Damgaard.

112 Langt det meste af beskrivelsen bygger på Graasten Landbrugsskole … 50 år, s. 38-47. Asta Gedbjergs rolle efter 1974 kan følges i ”Årets gang” i de forskellige årgange af elevforeningens årsskrift. Hun fratrådte sammen med Filt Jensen i 1987.

113 GEÅ 1974, ”Tale”.

114 GEÅ 1975-87, ”Personalia”.

115 Biografisk fortegnelse over danske agronomer, under årgangen 1965; GEÅ 1987, ”Forstanderskifte”.

116 Skolerne: Kjær 2003, s. 63. Beskæftigelse i landbruget: Landbrugsstatistik 1945 og 1983.

117 Kjær 2003, s. 27-29; Drøftelser på Gråsten: RAÅ GL Protokol 195692, 23.6.87, 29.3.1988, 29.6.1988 og 19.6.1988; Redegørelse for den nye uddannelse efter gennemførelse: RAÅ GL Protokol 1956-92, årsberetning for 1992.

118 Betænkning om samordning, 1989.

119 Kjær 2003, s. 29-30; Lov om landbrugsuddannelser. Lov nr. 371 af 06/06/1991, på www.retsinformation.dk; RAÅ GL Protokol 1956-92, årsberetning for 1991.

120 RAÅ GL Protokol 1956-92, årsberetning for 1991.

121 RAÅ GL Protokol 1956-92, 20.6.1991.

122 GEÅ 1989, ”Årets gang”.

123 RAÅ GL Protokol 1956-92, årsberetning for 1991.

124 GEÅ 1992, ”Retur til Gråsten” og ”Årets gang”.

125 Interview med Peder Damgaard.

126 GEÅ 1995 ”Årets gang”; GEÅ 2010 ”Forstanderen har ordet”.

127 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 18.6.1992, 2.7.1992, samt trykte vedtægter indsat både ved 1992 og 1996.

128 RAÅ GL Protokol 1992-2001, liste dateret 11.6.1997 indsat.

129 Oplyst af Peder Damgaard.

130 Kjær 2003, s. 51.

131 RAÅ GL Protokol 1992-2001. Flere steder er der indsat oversigter, andre steder oplyses tal for enkeltår.

132 GÅE 1998, ”Tanker i skoleåret”.

133 GÅE 1991, ”Årets gang”.

134 GEÅ 1998, ”Årets gang”; RAÅ GL Protokol 1992-2001, 25.2.1997 og 14.10.1997.

135 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 21.6.1994.

136 GEÅ 2003, ”Årets gang”.

137 RAÅ GL Protokol 1992-2001, nyhedsbrev IV (indsat u. foråret 1993); spredte oplysninger i GEÅ og mundtlig oplysning ved Peder Damgaard.

138 GEÅ, diverse årgang, navnelister over elevhold. Egen optælling.

139 GEÅ 2003, ”Årets gang”.

140 RAÅ GL Protokol 1992-2001, Nyhedsbrev 9/1997.

141 GLA, Udklip 1992-2001, artikel 1.3.2000 ved Arne Leds afgang.

142 GEÅ 1994, ”Årets gang”; Oplyst af Peder Damgaard.

143 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 10.2.1994, 4.5.1994, 27.9.1994, 14.12.1994, 22.2.1995, 30.3.1995, 14.6.1995.

144 GEÅ 2001, ”Grænseoverskridende samarbejde”; Oplysning ved Peder Damgaard.

145 Oplyst af Peder Damgaard.

146 GEÅ 1998.

147 GEÅ, diverse år, ”Personalia”.

148 GEÅ, diverse år, ”Personalia”.

149 Oplyst af Peder Damgaard.

150 GL. Udklip 1992-2001, artikler i anledning af Arne Leds afgang 2000.

151 GEÅ, 1991, 1992, 1996 m.fl. – i alle tilfælde artiklen ”Årets gang”.

152 GEÅ 2002, ”Årets gang”.

153 GEÅ 2003, ”Årets gang”.

154 Interview med Peder Damgaard.

155 GEÅ, diverse årgange, uddrag af dagbogen.

156 I 2006 konstaterede Peder Damgaard, at Gråsten var den eneste skole med et reelt skolelandbrug, se GL., Protokol 2002-16, 14.6.2006.

157 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 21.4.1994, 23.2.1997, 25.2.1997 og 11.6.1997.

158 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 27.8.1992.

159 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 11.6.1997.

160 Løbende redegørelser i GEÅ og RAÅ GL Protokol 1992-2001 og GL. Protokol 2001-16; samlet oversigt i GEÅ 2007, ”Gårdens udvikling siden 1998”; citat af HJC efter Peder Damgaards gengivelse; GL. Udklip 1992-2001, diverse udklip om stalden 1998-99.

161 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 14.3.1999.

162 Brugen af landbruget til undervisning omtales løbende i GEÅ, især under svinelandbruget.

163 GEÅ 2012, ”Status over 2012”.

164 Tal fra Gråsten Landbrugsskole.

165 Interview med Peder Damgaard; GEÅ 2022, ”Gråsten Landbrugsskole 2022”.

166 Porskrog Rasmussen 2022, s. 76 og 82-84.

167 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 14.10.1997 og 3.12.1997.

168 GL. Protokol 2002-16, 17.6.2002.

169 RAÅ GL Protokol 1992-2001, 16.6.1998, 17.9.1998, 15.12.1998 og 15.6.1999. Landbrugets ønske om ca. en skole pr. amt vest for Storebælt fremgår også af artikel i Landsbladet 7.6.2002, se GL., Udklip 2001-5.

170 GEÅ 2000, ”Årets gang”.

171 GL. Udklip 2005-8, artikel 2005.

172 GL. Protokol 2002-16, 13.12. 2004.

173 GL. Protokol 2002-16, 25.6.2007.

174 Lov, betænkning mv. på www.retsinformation.dk, 2006/1 LSV 173; processen set fra Gråsten i: GL. Protokol 2002-16, 22.3.2007, 25.6.2010 og 31.10.2007.

175 Bygger på hjemmesider mv. for de enkelte skoler.

176 GL. Protokol 2002-16, 25.6.2007 og 9.6.2009 (bilag til generalforsamling).

177 GEÅ 1998, ”Tanker i skoleåret”.

178 Interview med Peder Damgaard.

179 GEÅ 2008, 2016, 2018 m.fl.

180 GL. Udklip 2008-12, flere artikler, bl.a. JyskeVestkysten 14.10.2009; Projektbeskrivelse fra 2012.

181 GEÅ 2012.

182 GEÅ 2012.

183 GEÅ 2013.

184 GL. Protokol 2002-16, 4.12.2013, 10.12.2013 og 12.12.2013.

185 GEÅ 2014 og 2015.

186 GL. Protokol 2002-16, 8.6.2015, 30.11.2015, 6.1.2016 og 9.2.2016.

187 Landbrugs Avisen 4.1.2016.

188 Oplyst af Bjarne Ebbesen.

189 GL. Protokol 2002-16; GEÅ 2016; Oplysninger ved Bjarne Ebbesen.

190 GL. Protokol 2002-16, 13.5.2009, 8.6.2010, 14.12.2012, 12.12.2013; GEÅ 2001, 2007, 2008, 2009, ”Personalenyt” (eller tilsvarende)

191 GL. Protokol 2002-16, 16.9.2015 og 6.1.2016; GEÅ 2015 m.fl.

192 GEÅ 2016, 2017, 2021, ”Personaleforhold” eller lign.

193 GEÅ 2015 og 2016, ”Personalenyt”.

194 GEÅ 2008 med en hel række artikler, der præsenterer uddannelsens forskellige moduler; GEÅ 2010, redegørelse ved uddannelsesleder.

195 Porskrog Rasmussen 2022, s. 80-88.

196 GL. Udklip 2005-8, artikel om elevudvikling.

197 GEÅ 2008, dels forstanderens artikel, dels under de enkelte moduler.

198 GEÅ 2010-14; årselevtal oplyst af skolen.

199 GEÅ 2014 og 2015; GL. protokol 2002-16, 9.3.2016.

200 GL. Protokol 2002-16, 2.10.2012, 18.9.2014, 10.12.2014, 8.6.2015, 16.9.2015 m.fl.; GEÅ 2015, 2018 m.fl.

201 Oplyst af Bjarne Ebbesen.

202 GEÅ 2022.

203 Elevtal oplyst af skolen.

204 GEÅ 2008; GL. Protokol 2002-16, 9.6.2009, 24.11.2014, 8.6.2015.

205 GEÅ 2018, artikel af BE.

206 GEÅ 1998 og 2006.

207 GEÅ 2007, 2013, 2022.

208 GEÅ, diverse årgange, personaleoversigter og løbende rubrikker med personalenyt; Samtale med Bjarne Ebbesen.

209 GEÅ 2018, artikel af B.E.

210 Danske Landbrugsskoler: Vejen til en landbrugsuddannelse. Uddannelsesanalyse 2021-22 og 2022-23.

211 1. prioritetsansøgninger fra 9. og 10. klasses elever til EUD fordelt på institutioner - Nøgletal | Børne- og undervisningsministeriet (uddannelsesstatistik.dk)

212 Se graf side ***.

213 Danske Landbrugsskoler: Vejen til en landbrugsuddannelse. Uddannelsesanalyse 2021-22 og 2022-23.

214 Oplyst af Bjarne Ebbesen.

215 GEÅ, diverse årgange.

216 GEÅ 2022.

217 GEÅ 2013.

218 GEÅ 2018 og 2020.

219 GEÅ 2022.

220 GEÅ 2018.

221 GEÅ 2018. Oplyst af Bjarne Ebbesen.

222 GEÅ, 2010, 2015, 2020 og 2022.

223 Porskrog Rasmussen 2022, s. 83-85.

224 www.statistikbankendk/hdyr2

225 GEÅ 2020.

226 Oplysninger fra skolen.

227 GEÅ 2019, 2022 og 2023.

228 Effektivt Landbrug, 19.6.2023.

2024 ÅRSSKRIFT FOR FORENINGEN GRÅSTEN ELEVER

Af Bjarne Ebbesen

Elevfremgang og mange grønne tiltag

Meget har forandret sig på 100 år. Jeg tænker ofte på min bedstemor, som oplevede at hendes bedsteforældre høstede med segl og tærskede med plejl. På den samme mark, hvor der blev høstet med segl, så min bedstemor 90 år senere, kornet blive høstet af en 24 fods mejetærsker. Hendes bedsteforældre var en uge om at høste

I dette efterår ser elevfordelingen sådan ud:

marken – for mejetærskeren tog det mindre end 20 minutter, og så var kornet både høstet og tærsket. Min bedstemor glædede sig over at det nu var langt nemmere at få høsten i hus.

Min bedstemors tilgang er et godt eksempel på, hvordan dansk landbrug har omfavnet den teknologiske udvikling: Hvis man havde mulighed for at gøre tingene nemmere og smartere, så gjorde man det. Den tilgang præger stadig erhvervet i dag, hvor nu robot- og genteknologi er blevet naturlige hjælpeværktøjer.

Eleverne i 2024

Gråsten Landbrugsskole har i dette efterår så mange elever indskrevet som aldrig før. Det er på mange måder et paradoks, for antallet af selvstændige landmænd falder fortsat kraftigt og det samme gør antallet af unge mennesker i de områder, hvor vi typisk får eleverne fra. Langt over halvdelen af eleverne kommer fra landet eller fra de mindre byer. Vi og erhvervet kan glæde os over, at mange unge ser landbrugsuddannel-

sen som en spændende uddannelse, som skaber mange muligheder efter endt uddannelse.

Halvdelen af vores elever har gået på efterskole i mindst et år i enten 9. eller 10. klasse. Når vi spørger de nye elever om hvorfor de har valgt Gråsten, så svarer de ofte at de har hørt at der er en høj faglighed i undervisningen, og at de ser det som en stor fordel at vi har et fuldt udbygget produktionslandbrug som de kan ”øve” sig på og som bruges i undervisningen.

Inden de rejser, spørger vi dem igen om, hvad de så har fået ud af deres skoleophold, og her peger svarene ofte i retning af, at de også har fået andet og mere ud af skoleopholdet end blot det rent faglige. Det glæder os, for vores skoles grundtvigske tradition med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er stadig en hjørnesten i vores undervisning og dagligdag. Vi tror på, at en uddannelse i landbrug ikke kun handler om at mestre det faglige, men også om at udvikle sig som menneske. Derfor har vi bl.a. morgensamling hver dag, vi spiser sammen og næsten hver dag har vi aktiviteter i fritiden som styrker det sociale fællesskab.

CO2-afgift på landbruget

Et af de mest debatterede emner i år har været indførelsen af CO2-afgifter på landbruget. Denne politiske beslutning har skabt stor debat i branchen, da landbruget som sektor står over for betydelige udfordringer med at reducere sine CO2-udledninger. På Gråsten Landbrugssko-

le har vi engageret os aktivt i problematikken og arbejder målrettet på at udvikle, afprøve og drifte metoder på områder, hvor landbruget har store muligheder for både at lave forretning og blive ”klimahelte”. Selvfølgelig skal vi uddanne vores elever i bæredygtige landbrugsmetoder. Vi mener, at det er afgørende at finde en balance mellem økonomisk bæredygtighed og miljømæssigt ansvar. Vores elever skal være rustet til at navigere i en verden, hvor kravene til grøn og bæredygtig omstilling bliver stadigt større. De grønne tiltag som vi har lavet på skolen indtil nu er:

• Solceller (2019) producerer årligt 170.000 kWh strøm

• Biogasanlægget (2023) producerer årligt 350.000 kWh strøm og 700.000 kWh var-

Uddannelse handler ikke kun om det faglige. Her dyster elever i parken foran skolens hovedbygning. GL.

Solceller og biogas er de mest iøjnefaldende af de seneste års grønne tiltag på skolen.GL.

me. Siden anlæggets start i juni 2023 har det skabt en reduktion på 2.656 tons CO2e.

• To minilæssere og to golfbiler som kører på el

• Vector fodringsanlæg som sparer 40 l diesel dagligt

I 2024/25 skal vi i gang med afprøvning af CO2fangst fra vores biogasanlæg. Lige nu kører anlægget på den måde, at al gyllen fra køerne og grisene bliver afgasset i reaktortanken. Gassen bruges som brændstof i fire motorer, som hver trækker en generator som laver strøm. Kølevandet fra motorerne bruges til at aflaste vores halmfyr. Fra maj til september kommer al vores varme fra biogasanlægget. Røggasserne, som består af CO2 og vanddamp fra motorerne, ledes lige nu ud i luften. Firmaet Welltec fra Esbjerg er

lige nu i gang med afprøvning af et anlæg, som kan separere CO2 fra vanddampen i røgen. CO2 bliver opsamlet, tryk sat og ledt over i en lagertank. Når tanken er fuld, kommer en stor tankbil og henter den opsamlede CO2. Teknikken ser ud til at fungere og det bliver nu spændende at se, hvor stort markedet bliver for biogent CO2, som er opsamlet på denne måde. Bl.a. forventer man at skulle bruge enorme mænger CO2 i de kommende PTX-anlæg. Det er jo dejligt, hvis vi fremover kan vise, at jo mere vi producerer i vores landbrug, des mere reducerer vi CO2-udslippet!

På den måde som CO2-afgiften er blevet præsenteret, hvor det kun er de udledninger som vi reelt kan gøre noget ved, som bliver beskattet, er det en meget fornuftig aftale. Aftalen viser, at vi i Danmark kan noget helt særligt når politikere, fagfolk og interesseorganisationer sætter sig sammen for at finde den bedste fælles løsning. Det er flot arbejde, som jeg har stor respekt for.

Aftalen skaber nemlig mulighed for innovation snarere end at blive en byrde. Med de rette redskaber og viden kan fremtidens landmænd være pionerer i en ny, grøn bølge inden for landbrug, der ikke blot reducerer udledninger, men netto fanger CO2, samtidig med at vi også øger jordens frugtbarhed og biodiversitet.

Afslutning

Henriette og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsen, alle medarbejdere, elever

og samarbejdspartnere for jeres engagement og gode arbejde. Tillykke med de 100 år, og vi glæder os over, at vi står et godt sted for afsættet til de næste 100 år!

Glædelig jul og godt nytår!

Skolen fik årets stand-pris ved Det Sønderjyske Fællesskue i Aabenraa. Siddende Henriette Ebbesen, Bjarne Ebbesen og event-koordinator Morten P. Hansen. GL.

Af Henriette og

Bjarne Ebbesen

Personalia 2024

Det er altid en spændende opgave at kigge et år tilbage og se, hvad der er sket på personalefronten.

Vi har i 2024 igen ansat nye og ekstra kræfter, og vi har taget afsked med seks faste medarbejdere, hvor 4 har valgt nye udfordringer, en skulle videreuddannes og en er gået på efterløn. Skolen har stadig vokseværk både med hensyn til elevtilgang og på personalesiden. Alt i alt er der nu 81 fastansatte og

4 timelærere på lønningslisten på Gråsten Landbrugsskole.

Undervisning:

Der er ansat 34 lærere på Gråsten Landbrugsskole.

Derudover har vi 4 timelærere tilknyttet skolen. Det er Anders Ugelvig fra Velas, som underviser i bygninger på 2.hf og PL, Finn Christian Boiskau

Hansen og Niels Lund Andersen fra IBA Erhvervsakademi Kolding, som underviser på AØ i projektledelse og Herle Lorenzen Nielsen, som forestår al undervisning i førstehjælp for både elever og ansatte. Mie Vestergaard Frandsen stoppede 1. februar, da vi ikke kunne tilbyde en fuld stilling med de fag

Mie kunne undervise i og Lotte Engelbrecht, der stoppede den 1. august, ønskede også mere undervisning og mindre administration. De har begge sat positive fodaftryk på Gråsten Landbrugsskole og tak for et godt samarbejde og en flot indsats på

skolen. Gitte Uttrup afløste Lotte 1. august i stillingen som SPS-ansvarlig og underviser. Gitte er bl.a. både uddannet bioanalytiker og lærer med linjefag i dansk, engelsk og matematik.

Køkkenet/rengøring:

Kirsten Bohlbro Petersen valgte at gå på velfortjent efterløn den 1. juli efter godt 25 år i køkkenet. Vi takker for en utrættelig stor og fantastisk indsats i køkkenet, et ukueligt dejligt humør og altid blik for elevernes ve og vel. Stående applaus i spisesalen på Kirstens sidste arbejdsdag var meget rørende og så velfortjent.

Med flere elever og andre i køkkenet, som ønsker nedsat tid, så startede d. 1. august både Katerina Sophy Linnea Lind, som også har stor erfaring som køkkenassistent og Signe Gaul Jensen, som er færdiguddannet cater.

I køkkenet har vi efterhånden indarbejdet en rigtig god turnus, hvor vi har 2-3 unge hjælpere tilknyttet køkkenet og rengøringen i et helt eller halvt år, inden de skal videre ud i livet med enten studie, højskole eller rejser. Til årsskiftet sagde vi farvel til Sofie Emmler Hansen og 1. juli stoppede Julie Dencker Nielsen og Patrick Greve Madsen. Tak for jeres indsats i køkkenet og held og lykke på jeres videre rejse i livet.

I stedet startede Dagmar Dorthea Libak Good, som ung medhjælper i køkkenet den 1. august.

I rengøringsafdelingen har vi også ansat ekstra mandskab for at kunne følge med og Dorthe Petersen startede 20. maj.

Administration:

Vokseværk betyder også langt mere administration og Christine Fly Christensen startede 1. august som ny og ekstra vejleder sammen med skolens erfarne vejleder Anette Dalgas Ehlert.

Pedelafdelingen:

1. marts valgte Michael Träger at stoppe som leder af pedelgruppen. Michael havde de sidste to år lederansvaret i pedelafdelingen, som han varetog med stor dygtighed og mange flotte resultater. Tak for et virkelig godt samarbejde. Christian Nørgaard Carlsen startede 1. marts og kommer fra en tidligere lederstilling og har allerede sat mærkbare aftryk. Med skolens vokseværk valgte vi samtidig med Christians tiltrædelse at ansætte John Mau, der er uddannet klejnsmed med stor erfaring, som ekstra pedelmedhjælper.

Gården:

Anders Overgaard Ebbesen stoppede 1. april som ansvarlig for markdriften og Jørgen Peter Lyck Lei overtog depechen. Desværre fik Jørgen Peter kort efter start en alvorlig knæskade med lange udsigter til igen at være fit for fight og derfor starter han i stedet på Produktionslederuddannelsen til septem-

ber. Morten Christensen, som også er mellemleder for landbruget, varetager pt. også markdriften. Tak til Anders for 4 års seriøs pasning af markdriften på Gråsten Landbrugsskole.

Da Mads Lønne har valgt at læse videre på produktionslederuddannelsen, overtog Magnus Lundsgaard Bo fodermesterstillingen den 1. juni.

Mange tak til Mads for en meget, meget stor indsats i kvægstalden, hvor især implementering af nye robotter og automatisk fordring krævede fagligt overblik og mange mandetimer. Der skal også lyde en stor tak for rigtig godt samarbejde og vedholdenhed.

Praktikelever:

I kvægstalden afløste GF2 EUD-elev Klara Thaysen

Simonsen, Laura Emilie Brodersen 1. januar, hvor

Laura skulle tilbage til skolebænken og afsluttede som EUX-faglært i sommer. 1. juli startede elev

Anja Rosengren Have indtil hun skal tilbage og tage

2 HF EUX til januar 2025. I grisestalden stoppede

Kia Nør Sørensen 1. maj og her har vi igen valgt at ansætte en elev og Solveig Schulz startede 1. juli som GF2 EUD-elev og skal være i grisestalden frem til sommeren 2025.

Til alle jer, som har søgt nye udfordringer, skal der her til sidst lyde en stor tak for den store indsats, som I har gjort på Gråsten Landbrugsskole.

I har været med til at gøre en forskel!

Til alle nyansatte skal der lyde en varm velkomst. Vi glæder os til samarbejdet.

Medarbejdere pr. 1. august 2024

Ledelsen:

Bjarne Ebbesen

Henriette Ebbesen

Mellemledere:

Køkken: Birgit Skræp Hansen

Pedeller: Christian Nørgaard Carlsen

Lærere: Kirsten B. Nielsen

Landbruget: Morten Christensen

Lærere:

Anita M. Rasmussen

Annika Dam Engebjerg

Anne Mette T. Andersen

Asbjørn Hornbæk H. Jensen

Asger Feddersen

Bent Kloster

Bent Nielsen

Carsten Fredsted

Christian Hofman

Christian Skov Pedersen

Christoph Hommelhoff

Dorthe Kreiberg

Frits Detlefsen

Gitte Uttrup

Inger Schultz

Jim Christensen

Johanne M. Mathiasen

Kathrine Engdal Nielsen

Ken R. Paulsen

Lene Frimer Jørgensen

Line Winther Jørgensen

Lotte Ottzen Andersen (EUX koordinator)

Martin Hornsleth

Majbritt Bonefeld Petersen

Morten Alnor-Bonefeld

Morten Pustelnik

Nicklas Jepsen

Niels Gunnar Fritzner Klitø

Nis Mathiesen

Peter O. Danielsen

Serena Albeck Jonas

Siff Vanghøj Faudel

Stinne Thomsen

Thorkild Nissen

Pianister:

Anne Marie Henriksen

Asbjørn Hornbæk H. Jensen

Kontor:

Anette Dalgas Ehlert (Vejleder)

Christine Fly Christensen (Vejleder)

Jeanette Wind

Laila Christensen Jessen

Ute Asmussen

Koordinator:

Morten Paasch Hansen

Køkken:

Anja Petersen

Caroline Kragh Franson

Dagmar Dorthea Libak Good

Hanne Poulsen

Heidi Gylling Jensen

Katerina Sophy Linnea

Oscar Kragh Franson

Panna Malene Schneefeldt

Signe Gaul Jensen

Trine Boye Jensen

Faste afløsere i køkkenet:

Alberta Lykke Jensen

Thea Hansen

Teknik/rengøring:

Brian Hansen

Dorte Petersen

Dorthe Beblein

Evan Johansen Damm

Hans Christian Skov

John Mau

Karina Rasmussen

Lars H. Lorenzen

Lars Kjelde

Lesly Vernyuy Yufenyuy

Peter Bonde Christensen

Stine Lenger

Gården:

Magnus Lundsgaard Bo

Signe T. Hansen

Anja Rosengren Have (elev)

Klara Thaysen Simonsen (elev)

Malene Zoëga Schou

Svenja Schneider

Solveig Schulz (elev)

Timelærere:

Anders Ugelvig, Velas

Herle Lorenzen Nielsen

Finn Christian Boiskau Hansen, IBA Erhvervsa-

kademi Kolding

Niels Lund Andersen, IBA Erhvervsakademi

Kolding

Markbruget på Fiskbæk 1924-2024

Tabel over udviklingen af udbytteniveauet fra Gråsten Landbrugsskoles start.

Markbruget på Fiskbæk har siden 1924 gennemgået en stor udvikling. I alle årene har skolens landbrug leveret grovfoder til malkekvægholdet samt korn, raps og andre salgsafgrøder. I denne periode har der været en meget stor teknologisk udvikling. Arbejdsheste er for længst afløst af stadig større traktorer. Selvbindere er afløst af mejetærskere osv. Desuden er der løbende sket en planteforædling og udvikling af nye højere ydende sorter samt en øget brug af gødning og planteværn efter 2. verdenskrig, hvilket har øget udbytterne gevaldigt. Tabellen nedenfor viser denne udvikling. Udbytterne er fundet i gamle årsskrifter.

Vækstsæsonen 2023-2024

Vækstsæsonen huskes for de rekordhøje nedbørsmængder fra efteråret 2023 henover vinter, forår og sommer. Aldrig før har meteorologisk Institut målt så høje nedbørsmængder i en sammenhængende 12 måneders periode. Det har selvfølgelig været en udfordring på Fiskbæks lerjord. Etableringen af vintersæden blev generet, ikke mindst fordi en stor del af hveden blev etableret forholdsvis sent efter majs, og problemer med snegleangreb og oversvømmede lavninger gjorde ikke frustrationerne mindre. Rapsen blev grubbesået og klarede de store regnmængder bedre.

Gennemsnit af vinterhvede, byg, havre

Af Thorkild Nissen

I foråret fortsatte udfordringerne. Forårspløjning, lerjord og meget store nedbørsmængder er en dårlig kombination. Vårbyggen blev dårligt etableret og var vandlidende. Majsen blev sået sidst i maj og led også i den kolde våde jord. Græsmarkerne havde til gengæld stor glæde af det kølige og våde vejr og de første tre slæt har givet rigtig gode udbytter.

Vårbyg med udlæg bliver snittet til helsæd til kvierne netop i skrivende stund d. 5. august. Byggen er tynd og udlægget er meget kraftigt, og vi får desuden brug for ekstra grovfoder, nu da udbytterne i majsen tegner skuffende.

Hvede og vårbyg er endnu ikke høstet, men vi kan forudsige et udbytteniveau under middel.

Afgrødefordeling 2024

Majssåbedet inspiceres og endelig er det klar til såning d. 16. maj. GL.

m. græsudlæg

Elevparceller, frugt og bær

i alt

Pløjeundervisning - der pløjes majsstub før etablering af vinterhvede. GL.

Afgrødefordeling i 2025

Vi planlægger et stort set uændret areal med hhv. kløvergræs og majs til helsæd, et noget mindre areal med vårbyg og et tilsvarende større areal med vinterhvede og vinterraps. Vi har gode forudsætninger for gode vinterhvedeudbytter på den dyrkningssikre lerjord efter hhv. vinterraps og majshelsæd. De ekstremt våde forhold i denne dyrkningssæson gentages forhåbentlig ikke i 2025.

Fremtidens markdrift på Fiskbæk

Det er skolens ambition at kunne demonstrere moderne og præcis teknologi i marken. Vores Amazone såmaskine er tilpasset, så den nu kan så gradueret efter tildelingskort. Efter indkøb af en Kverneland Exacta TL Geospread med sektionskontrol kan vi nu også graduere handelsgødningen.

Men den gode landmandspraksis har stadig den største indflydelse på udbytte og kvalitet i

afgrøderne. Generelt er planteavlen udfordret af det mere ekstreme vejr med skiftevis våde og tørre perioder. Samtidigt har flere og flere skadevoldere udviklet resistens over for de sprøjtemidler vi efterhånden har brugt i mange år. Gamle dyder som sunde sædskifter, korrekt kulturteknik til forebyggelse af skadevoldere samt rettidig omhu er afgørende i markbruget.

Vi kan mærke i planteundervisningen, at vore elever har erfaret udfordringerne i planteavlen i deres praktikperioder og er meget motiverede for at lære at forebygge skadevoldere. Og også, at de er interesserede i den nye mere præcise teknologi til spredning af næringsstoffer og planteværn.

Samtidig er eleverne blevet mere bevidste om værdien af den sunde jord og gode jordstruktur. Hvordan sikrer vi en hurtig afdræning af markerne? Tunge maskiner og våde forhold kan ødelægge meget. Faste kørespor og reguleret trafik i marken er vigtigt.

Våde marker gav mange udfordringer i 2023-24. GL.

Kløvergræsmarkerne gav rigtig gode udbytter i 2024. GL.

Af Jim Christensen

Kvægbesætningen på Fiskbæk 1924-2024

Det gode landmandskab, bl.a. fodereffektivitet og robuste dyr, indgår i beregning af CO2-aftrykket. GL.

I de tidlige år var fodringen baseret på roer, hø, kraftfoder og sommerafgræsning. Kraftfoder udgjorde cirka 30 pct. af rationen tilbage i 1925, hvor kraftfoderandelen i dag udgør 50 pct. i foderplanen. På daværende tidspunkt havde en malkeko et dagligt foderoptag på 9 foderenheder (FE) sammenlignet med ca. 24 FE for en malkeko i den nuværende besætning. Mælkeydelsen blev i 1925 opgjort til 3.718 kg pr. ko og frem til

1980 steg den gradvist til 6.000 kg (Se figur 1). I 1970’erne begyndte Sortbroget Dansk Malkerace (SDM) at fylde mere i stalden, hvor Rød Dansk Malkerace hidtil havde været dominerende. Således bestod besætningen i 1980 af 15 SDM-køer og 79 RDM-køer. Introduktionen af SDM satte yderligere skub i mælkeydelsens stigning frem til 1990’erne, hvor nye fodermidler gjorde sit indtog i fodringen. Foderplanerne i 1990’erne begyndte gradvist at indeholde mere majs- og græsensilage, mens roerne blev udfaset. Optimering af fodringen samt målrettet avl efter højere mælkeydelse var de primære faktorer, der flyttede køernes ydelsespotentiale frem til 1990’erne. I dette årti skete der samtidig store ændringer i køernes opstaldning, da nye løsdriftsstalde så småt erstattede mange bindestalde.

I dag består besætningen på Gråsten Landbrugsskole af 200 Holsteinkøer, og udviklingen i besætningsstørrelsen har fuldt udviklingen i den gennemsnitlige besætningsstørrelse på landsplan. På landsplan er bestanden af malkekøer i dag en tredjedel af bestanden i 1925, mens landets samlede mælkeproduktion stort set er uændret på de 100 år.

Ny teknologi

Indførelsen af malkerobotter i 1998 var en banebrydende ændring og blev gennemført som en del af opførelsen af en ny kostald. Dette initiativ markerede skolen som en af de første i Danmark til at bruge den nyeste teknologi i kvægbruget.

Køerne skulle bruge et år på at vænne sig til en ny stald og en helt ny måde at blive malket på. Mælkeydelsen faldt derfor 1.000 kg pr. ko det første år, men kurven blev hurtigt vendt og to år efter var ydelsen 300 kg højere ift. mælkeydelsen før introduktion til den nye stald. I 2000 var mælkeydelsen omkring 9.500 kg pr. ko, og denne steg til 12.244 kg i 2015. Perioden er kendetegnet ved den hurtigste ydelsesfremgang i skolens historie (Se figur 1). Denne udvikling var resultatet af større præcision i fodringen og deraf højere fodereffektivitet samt introduktion af nye teknologier i avlsarbejdet. Den nye stald gav desuden køerne mulighed for bedre dyrevelfærd året rundt, idet køerne som noget nyt selv kunne bestemme den daglige rytme med malkning, foderoptag, hvile og mulighed for social omgang med øvrige køer i flokken. Dette var til gengæld på bekostning af sommerafgræsning, hvor ulemperne ved afgræsning blev vurderet til at være større end fordelene.

Senest i 2023 blev indsat nye malkerobotter samt foderrobotter. Indkøringsåret med foderrobotterne har ikke været let og historien med malkerobotterne fra 1998 gentager sig nogenlunde på samme vis med et ydelsesfald. Erfaringerne fra

dengang viser os, at når teknologi implementeres på bedriften, kræver det vedholdenhed. Den positive effekt af nye tiltag ses mange gange først måneder eller år efter beslutningerne er blev taget, og der er vores håb, at foderrobotterne endnu ikke har vist det fulde potentiale.

De første malkerobotter blev indsat i 1998 - og i 2023 blev de udskiftet. GL.

Figur 1. Udvikling i den årlige mælkeydelse (kg) pr. ko fra 1925 til 2024. GL.

Skolens besætning består idag af 193 Holsteinkøer med tilhørende opdræt. GL.

Staldpraktik

På skolen lærer eleverne at observere dyrene i det daglige arbejde. Her forberedes til årets dyrskue. GL.

Fra 1925 til 2024 har elevernes staldpraktik udviklet sig i takt med de teknologiske fremskridt inden for landbrug. I begyndelsen fokuserede eleverne på grundlæggende praktiske opgaver som fodring og håndmalkning. Denne praksis gav dem erfaring med traditionelle landbrugsopgaver og en forståelse af de daglige rutiner. Malkemaskinen var i starten af skolens historie ikke udbredt i landet og håndmalkning var derfor en færdighed, der skulle læres som landbrugselev. Daglige opgaver omkring malkning og fodring

er et helt andet sted i nutidens kvægbrug, hvor eleverne oplæres i brugen af IT-værktøjer til styring af mælkeproduktionen. Dette gælder også inden for overvågning af sundhed og reproduktion, men her bliver der samtidigt holdt fast i de gamle dyder, når det handler om at observere dyrene i det daglige arbejde. Generelt fylder evnen til at observere dyrene og evnen til at bruge data fra forskellige systemer meget i den daglige praktik med eleverne. Det er vigtig information eleverne skal lære at bruge og træffe beslutninger ud fra som kommende landmænd.

Klima – fremtidens udfordring

I indeværende år er foderadditivet Bovaer testet i besætningen i samarbejde med SEGES og Aarhus Universitet. Bovaer har vist gode resultater i tidligere forsøg med en reduktion i køernes metanudledning fra vommen med op til 30 % uden negativ effekt på foderoptag og mælkeydelse. Samtidig er der fokus på det gode landmandskab, når Arla sætter fokus på fodereffektivitet, proteineffektivitet, robuste dyr, gødningsforbrug og arealanvendelse i det årlige klimatjek. Alt dette indgår i beregning af et CO2-aftryk, som i 2022 var på 0,95 kg CO2 pr. kg EKM for besætningen. Vi venter på offentliggørelse af resultaterne fra forsøgene med Bovaer inden længe, og derefter ser vi forhåbentlig frem til at kunne sænke klimaaftrykket yderligere på mælk med et foderadditiv.

Griseproduktionen på Fiskbæk 1924-2024

Fra begyndelsen af Gråsten Landbrugsskoles historie har grise været en del af produktionen på avlsgården Fiskbæk, dog har omfanget af griseproduktionen været svingende.

I 1933, da svinekortet blev indført, havde Fiskbæk fået tildelt 300 kort, hvilket var omtrent det antal grise ejendommen plejede at levere. På grund af nedskæringer af svinekortene, var griseproduktionen på Fiskbæk dog allerede i 1939 svundet ind til kun at omfatte 3 søer og 1 orne.

Da skolen kunne holde 20-års jubilæum, var griseproduktionen omfattet af ca. 10 søer, 1 orne og nogle fedesvin, og desuden var der solgt nogle pattegrise i løbet af året. Dette år genoptog man atter produktionen af fedesvin efter et år med mangel på foder.

Herefter udvides griseproduktionen løbende således, at der i 1954 var 20 søer samt grisene heraf. I 1962 var der 28 søer og der indkøbtes smågrise, som blev færdigfedet på ejendommen. I 1970 var der 50 søer, et par orner samt grisene heraf. I år 1984 var produktionen steget til 149 søer og 2566 slagtegrise, og i 1990 yderligere til 232 søer samt 2843 slagtegrise. I 2000 var antallet af søer oppe på 300, mens produktionen af slagtegrise nu var afviklet.

I skrivende stund er antallet af søer 350, mens der produceres 11.500 smågrise, som sælges ved

30 kg. Næste udvidelse er dog allerede igangsat, da vi i løbet af 2024 udvider med ekstra 50 søer.

Produktiviteten gennem tiden

I tabel 1 ses udviklingen i produktiviteten på Fiskbæk hen over de sidste 100 år. Som det ses, er der sket en rivende udvikling i produktiviteten i perioden fra 1990-2024. Årsagen hertil kan forklares

Martin Manø har i sin landmandsuddannelse specialiseret sig i griseproduktion. I 2024 er Martin studerende på AØ-uddannelsen. GL.

Vægt pr fravænnede gris, kg

Døde efter fravænning, %

Tabel 1

Udvikling produktiviteten

Af Kathrine E. Nielsen

Reduktion i foderforbruget pr. gris gjorde det i sin tid muligt at få råd til ansættelse af praktikelever. GL.

med, at grisebranchen i denne periode begyndte at avle mere intensivt efter kuldstørrelse. Dette skete ved bl.a. at bruge data om kuldstørrelse fra forældre- og bedsteforældregenerationen på de individer, som man brugte til videreavl.

I 1979 omlagdes holddrift-systemet på soholdet, idet man gik fra 3 ugers holddrift med en diegivningstid på 7 uger til 2 ugers holddrift med en diegivningstid på 5 uger. Denne ændring betød, at man kunne få ca. 100 kuld ekstra om året og reducere foderforbruget pr. produceret gris. Dermed blev det økonomisk muligt at ansætte

en elev i stalden. Ønsket om elever i stalden har været gennemgående i Fiskbæks historie, hvor nyeste skud på stammen af elever, Laura Tønder, blev ansat sommeren 2024. Laura har gået på Grundforløb 2 på Gråsten Landbrugsskole og skal være elev i stalden frem til september 2025, hvor hun skal på 1. hovedforløb.

I dag fokuseres der på produktiviteten ved at reducere antallet af ammesøer, da dette både vil forbedre søernes velfærd og deres efterfølgende reproduktion. Derfor har vi i stalden valgt at skifte genetik fra DanBread til Topigs Norsvin og dermed bliver søerne på sigt ren TN70 søer, som får færre levende pattegrise pr. kuld, men til gengæld har høj mælkeproduktion og mange fravænnede grise pr. kuld.

Et tilbageblik på sundheden

Da der i årene inden havde været en del problemer med diarre, blev det i 1967 besluttet at øge antallet af søer fra 36 (som man havde haft en del år) til 50.

I 2024 har der været 33,0 grise pr. årsso. GL.

I samme omgang blev det besluttet at ”lukke” besætningen, så man nu ikke længere skulle indkøbe polte. Derfor blev søerne det år lukket ud på græs om sommeren, hvorefter deres stalde blev vasket, desinficeret og tilstrøet med kalk.

Efterfølgende var besætningen sygdomsfri indtil 1971, hvor der blev indkøbt to orner. Den ene havde nysesyge og blev naturligvis slagtet, hvorefter problemet var løst. Man var desuden bekymret for at besøgende i stalden kunne bære

sygdommen tarmbrand ind i besætningen, hvilket var et problem mange steder.

I 1980 var der problemer med lungesyge samt dårlige produktionsresultater ved slagtegrisene. Det blev derfor besluttet at lukke grisebesætningen for besøgende og håbe på, at grisene fra en ny og bedre smågrisestald ville afhjælpe problemet. Dette blev dog ikke tilfældet, da besætningen året efter - udover lungesyge - også blev smittet med svinedysenteri. Derfor blev det vedtaget på et bestyrelsesmøde i juni 1981, at besætningen skulle totalsaneres og at besætningen skulle være en del af SPF-systemet. Staldene blev tømt for de sidste små- og slagtegrise d. 17. november og allerede d. 14. december ankom de nye avlsdyr. Sanering gik angiveligt godt og bedre end forventet.

I nyere tid har både grisebranchen og Fiskbæk haft sygdommen PRRS på sigtekornet. Derfor har vi på Fiskbæk arbejdet på at reducere PRRS

smitten. Det betød derfor at klimastalden i store dele af 2023 var lukket for elever og besøgende. Derudover har der været et større fokus på besætningens interne smittebeskyttelse. Heldigvis har disse tiltag båret frugt og i skrivende stund (sommeren 2024) har vi kunnet sælge PRRS negative grise i et lille års tid. Dog kan besætningen ikke deklareres PRRS fri endnu, da poltene stadig vaccineres mod PRRS.

Der har været en rivende udvikling i produktiviteten siden 1990. GL.

Af Martin Hornsleth

Studietur 2. hf:

En lille pilgrimsfærd gennem Californien

Elever med cowboyhatte på kvæggården Old Angus Stage. GL.

Holdet ”over there” bestod i år af 50 elever og 2 lærere, der forventningsfulde rejste til San Francisco i Californien. Flankeret af vores dygtige rejseleder Charlie Walkinshaw begav vi os ud på en lille pilgrimsfærd. Rejsens formål var at opleve det vestlige USA’s højdepunkter inden for kultur, natur og ikke mindst landbrug og at få en god portion kulturel udveksling og dannelse med hjem i bagagen. Det blev heldigvis en rigtig vellykket tur, som vores elever generelt evaluerede positivt. Heldigvis rejste vi da også med en flok dygtige unge mennesker, som udviste selvstæn-

dighed, ansvarlighed og ikke mindst nysgerrighed. De interagerede dygtigt med vores værter, fik afprøvet og trænet sprogkundskaberne og stillede mange gode spørgsmål på besøgene. Det var tydeligt at mærke, at det for elever var en stor oplevelse at opleve USA og dets landbrug på tætteste hold.

Den samlede rejse strakte sig fra San Francisco i den nordlige del af Californien til Las Vegas i Nevada med et afstik østpå, til Grand Canyon i Arizona. Normalt er slutmålet for en pilgrimsfærd et helligt sted, men i dette tilfælde var det helligste nok det omfangsrige landbrugsområde, vi oplevede undervejs, nemlig San Joaquin Valley.

Indblik i et vigtigt landbrugsområde San Joaquin Valley gav os store oplevelser som ét af de vigtigste landbrugsområder ikke bare i Californien, men i hele USA. Området er berømt for dens produktion af mandler og vindruer og også mælk i en stat, som leverer en femtedel af al USA’s komælk. Vi oplevede også bl.a. oliven- og bomuldsmarker. Eleverne ”fik én på opleveren” på de store kvæggårde og maskinstationer med større maskiner, end vi er vant til herhjemme, men udtrykte også stor interesse under besøge-

ne på citrus- og kirsebærpakkerier, som gav et spændende indblik i en anden fase af fødevareproduktion. Flere af eleverne købte amerikansk gear med hjem, cowboyhatte, støvler og bælter. Så vi må sige, at vi tog USA til os og til gengæld oplevede en høj grad af den amerikanske gæstfrihed, bl.a. på kødkvæggården Old Stage Angus. Her gav værterne frokost i form af grillede hamburgere, American style. Også naturoplevelserne i Yosemite National Park og Grand Canyon glemmer vi næppe foreløbig.

Flere skud amerikansk kultur og storslåede naturoplevelser

Ved rejsens start, i San Franciscos storbyområde, oplevede vi bl.a. udsigten over byen fra Twin Peaks, gåtur på den særdeles stejle og snoede Lombard Street og krydsning af Golden Gate Bridge. Desuden var der her tid til at udforske storbyen på egen hånd. I storbyen kunne vi mærke, at her tager den teknologiske udvikling virkelig fart, med bl.a. spritnye Tesla Cybertrucks på gaderne. Også landbrugsområderne bød på kulturelle oplevelser, bl.a. ægte amerikanske events som et stort rodeoshow i udkanten af byen Fresno og en baseballkamp med det lokale hold Fresno Grizzlies. Det var selvsagt også en stor oplevelse at opleve Las Vegas, som var rejsens mål, før vi vendte næserne hjemad efter 9 dage på farten.

Eleverne studerer mandelskaller, som bruges til fodring på kvæggården Lucky Lady Dairy. GL.

Ombord på pickup-trucken. GL.

Studietur 2. hf:

Italienske specialiteter

Mandag d. 29. april drog vi fra Gråsten Landbrugsskole til Billund Lufthavn. Efter en mellemlanding i Amsterdam ankom vi til Milano, hvor vi blev mødt af vores guide Monica, der straks herefter tog os til Same-Deutz Fahr-fabrikken i

Treviglio, hvor vi fik en guidet tur. Efter besøget kørte vi til vores resort ved Gardasøen.

Isabella med en italiensk ostespecialitet, Grana Padano. GL.

Tirsdag morgen besøgte vi en Grana Padano-producent, også kendt som parmesanost. Vi fik en rundvisning på det lille mejeri og lærte mere om hele produktionsprocessen. Derefter fortsatte vi til en kødkvægsproducent med 1.000 dyr, hvor vi blev budt velkommen i restauranten med smagsprøver på forskellige udskæringer, grøntsager og lækker tiramisu. Det andet besøg denne dag var hos en mælkeproducent med 360 malkekøer, der blev malket med nyere Lely-robotter og fodret af Lely Vector på 7. år.

Onsdag tog vi på en længere bustur til Venedig. Under sejlturen fra fastlandet til byen blev elevernes sødygtighed sat på prøve på grund af den høje bølgegang. Om aftenen nød vi en tur i Gardasøen.

Torsdag deltog vi i en guidet tur, hvor vi så dyrkningen af risotto-ris af sorten Vialone Nano. Efterfølgende besøgte vi et ris-mølleri, hvor risene blev forarbejdet, og vi nød en lækker risotto i den tilhørende restaurant. Derefter gik turen til Parma, hvor vi besøgte en landmand, der opdrættede vandbøffeltyre. Vi prøvede både spegepølser lavet af vandbøfler og brie lavet af vandbøffelmælk. Det smagte virkelig lækkert!

Fredag startede vi med et besøg på en olivenolieproduktion, hvor vi lærte om produktion og

Af Serena Albeck Jonas og

Ken R. Paulsen

forarbejdning af olivenolie. Dagens sidste stop var hos en vinproducent, hvor vi fik en rundvisning og smagte på forskellige vine.

På vores sidste aften tilbød kokken på resortet at lave pizza til os alle sammen, hvilket vi tog glædeligt imod. Under aftensmaden besluttede en stor gruppe sig for at tage én sidste dukkert

i Gardasøen. Lørdag pakkede vi sammen og kørte til Sirmione, hvor vi havde lidt tid på egen hånd, inden vi tog til lufthavnen og vendte næsen hjemad.

Turen med vores 25 elever har været både lærerig og hyggelig. De har været eksemplariskealtid nysgerrige og i godt humør!

Italiensholdet på Begnoni Farm. GL.

Af Rasmus H. Lehmann, formand

Elevforeningen 2024

Det er noget af en bedrift, som Gråsten Landbrugsskole kan fejre i dette jubilæumsår. Ikke blot at have været i uddannelsens tjeneste ved at uddanne rigtig mange dygtige landmænd, men samtidigt at have formået at holde sig moderne for hele tiden at kunne fremvise, hvor landbruget står.

Skolen har gang på gang været på forkant med udviklingen, hvad enten det har været i form af nye læringsmuligheder, eller med udviklingen af et moderne landbrug i fuld skala. At skolen i dag overhovedet råder over et produktionslandbrug, er et særsyn blandt nutidens landbrugsskoler.

I kraft af denne fremsynethed, der har spillet en så stor rolle, så agerer skolen som et fyrtårn for hele lokalområdet, ud til det ganske land. Og derfor er skolen blevet et meget velomtalt navn i erhvervet.

Bare i løbet af de seneste år er det lykkedes for skolen af bygge helt ny maskinhal, til undervisning i alskens landbrugsmaskiner, samt at kombinere det med solceller. Derefter er der blevet opført biogasanlæg, for igen at kunne bidrage til skolens eget energiforbrug, men også for at kunne fremvise, hvad landbruget kan.

Vi fejrer altså en skole, der i den grad har formået at følge med tiden, og være omstillings-

parat i tiden, hvor alting bare går hurtigere og hurtigere.

Denne bog, som du sidder med i hænderne, er kommet ud fra tanken om, at vi i bestyrelsen ville give noget tilbage til skolen. Vi i bestyrelsen vil gerne sende vores største tak til alle dem, der har været med til at denne bog kunne blive til.

Til sidst vil jeg slutte af med, at vi fra elevforeningens bestyrelse vil sige et meget stort tillykke med 100-års jubilæet til Gråsten Landbrugsskole.

Gråsten Elevers bestyrelse

Formand:

Rasmus H. Lehmann

Stensigmose 4 6300 Broager

Næstformand:

Henning Jakobsen, Diernæsvej 192 6100 Haderslev

Sekretær: Bent Nielsen

Slotsbakken 22 6300 Gråsten

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Rikke Solgaard Jensen

Skærlund Øst 7 7330 Brande

Maiken Frøjk Petersen

Saksborgvej 16 6360 Tinglev

Regnskab for Gråsten Elever fra d. 01.05.2023 til

Resultatopgørelse

Indtægter:

Indbetalt kontingent 140.550,00

Tilskud skole 5.000,00

Rente 297,52

Indtægter i alt 145.847,52

Udgifter:

Trykning af elevskrifter 71.955,00

Porto 40.156,58

PBS 8.867,29

Gebyrer 1.746,75

Tilskud højskoledage 5.000,00

Honorar 10.000,00

Kontorhold 3.147,81

Udgifter i alt 140.873,43

Årets resultat 4.974,09

Hans Hansens mindelegat

Sydinvest Dannebrog 378 stk.

Kursværdi pr. 1. maj 2023 31.248,75

Kursværdi pr. 1. maj 2024 32.139,68

Beholdning pr. 1. maj 2023 1189,48

Udbytte 712,00

Boggaver -1549,90

Beholdning pr. 30. april 2024 351,58

Beholdning pr. 1. maj 2023

Kontantbeholdning 50,00

Sydbank checkkonto 146.347,26

Sydbank m. opsigelse 99.626,79

Investeringskonto 12.512,29

Beholdninger i alt 258.536,34

Beholdning pr. 30. april 2024

Kontantbeholdning 50,00

Sydbank checkkonto 151.192,07

Sydbank m. opsigelse 99.742,00

Investeringskonto 12.526,76

Beholdninger i alt 263.510,83

Afstemning af beholdninger

Beholdning pr. 1. maj 2023 258.536,34

Årets resultat 4.974,09

Difference 0,40

Beholdning pr. 30. april 2024 263.510,83

Gråsten, d. 5. juni 2024 Thorkild Nissen

Landmænd i 2024

Landmand Gris 2024 Landmand Kvæg 2024

Maiken Frøjk Petersen modtog Sydbanks Rejselegat.

Anton Dalum modtog Sydbanks Landbrugslegat.

Anders Børgesen modtog Steins Legat.

Simon Søgaard, Malte Hundevadt, Svend Aage Brink Kjeldstrøm, Kenneth Nissen, Victoria Widding Foged og Peter Krag modtog Årupgaard Fondens Legat.

Fotos: GL.

Jubilarer i 2024

Årgang 1958-59 Årgang 1963-64

Årgang 1968-69 Årgang 1973-74

Årgang 1978-79

Årgang 1988-89

Årgang 1983-84

Årgang 1994

Fotos: GL.

Jubilarer i 2024

Årgang 1999 Årgang 2004

Årgang 2009 Årgang 2014

Årgang 2019

Niels Ydegaard fra Fåborg og Thyge Kjeldgaard fra Hvidbjerg havde 10-års jubilæum.

Peder Damgaard flankeret af to lærere fra hans forstandertidChristian A. Lund og Benny Petersen

To 5-års jubilarer - Camilla B. Møller og Denine Nissen blev EUX-landmænd i 2019.

Fotos: GL.

Nyt fra gamle elever

Årgang 1958-59

Redaktør: Svend Nissen Hansen, Danmarksgade 2D, st. 1, 6900 Skjern.

E-mail: svend.n.hansen@gmail.com. Mobil 4015 3986

Der er nu 16 tilbage på vor medlemsliste! Jeg har været i kontakt med de 13, enten på mail eller telefon.

Aage Kjær, Kastvråvej 23, Sommersted, skriver: Jeg ser hen til vores 65-års jubilæum på Graasten Landbrugsskole, hvor jeg møder gamle kammerater.

Der er sket meget gennem årene, som har mærket enhver. Det er stadig spændende at følge udviklingen, hvor en stigende centralisering forårsager, at flere landsbyer er uden animalsk produktion og hvor en politisk polariserende klimadebat minimerer landbrugets indflydelse. Jeg håber, at dagens elever lærer mere om kemi og økonomi end vi gjorde. Vi lærte ikke noget om CO2. En af vore sønner var heldig at møde en amerikansk professor, som han fulgte med til USA for at studere i 2 år, men er nu hjemvendt og blevet direktør for et landbrugsfirma, men også samtidig vendt tilbage til landbruget og overtaget vort landbrug og udvidet det. Jeg følger meget med i hvad der sker i dagens Danmark og sender en hilsen til alle fra årgang 58/59.

Vi ses til sommer. Lis og Aage Kjær.

Peter Lund, Fasanvej 2, Tinglev fortæller, at han går i fitnesscenter to gange om ugen og er handicaphjælper på rideskolen. Jeg skulle hilse alle fra årgang 58/59.

Mon ikke vi ses til 65-års jubilar i juni, sagde Peter Lund.

Kai Valentin, Holmskovvej 9, Nordborg, fortæller at gården er sat til salg. De har købt hus og skal flytte til Guderup. Helbredet er udmærket på nær bentøjet. Vinhøsten sidste år var dårlig, produktion tager datteren sig af. En tur til Fanø skal sikkert også gennemføres i år.

Hils alle fra årgang 58/59 fra Tove og Kai.

Uffe Kobberø, nu Ballehus, Fjordvejen 162, Graasten skriver:

Efter opfordring i jubilæumsåret – en lille epistel. Tankerne går tilbage til 1999, hvor vi valgte at afvikle Ballegård. Al jorden på den anden side af Fjordvejen blev solgt fra til nabo. Resten og selve gården blev overtaget af de nye ejere i juli 2000. Vi flyttede op i Ballehus på den skønneste plet med udsigt ud over fjorden. Vi er her stadig og nyder det så godt vi og helbredet tillader det. Ryggen er slidt og skæv, men en stok er en god hjælp, den er med altid både ude og inde. Vor søn Torben har tilsynet med miljøet i Sønderborg kommune. Han er flink til at kigge forbi her på sin vej hjem til Søgård. Torben var i øvrigt lærer på GL i begyndelsen af nullerne. Vi gør os mange tanker om fremtiden i den urolige verden, vi lever i. Vores 4 børn arbejder dels i Danmark, men også rundt i verden, den ældste med radarsystemer, nr. 2 er ved Rockwool, begge med rejseaktiviteter. Den yngste skal nu styre bustrafikken i det midtjyske.

De bedste hilsener og på gensyn i juni fra Solveig og Uffe.

Kaj Peder Kjær, Kvievej 21, Ansager fortæller i telefonen, at de stadig bor på gården og helbredet er udmærket, men synet svigter. Al jord er nu tilplantet i skov. De har rejst en mindesten til minde om, at de har plantet skoven. Kaj Peder passer selv haven. Tove og Kaj skal fejre krondiamantbryllup d. 4.juli. Jeg skulle hilse alle 58/59 årgang fra Tove og Kaj, måske ses vi i juni til jubilæet.

Nicolai Clausen, Skovbyvej 52, Sydals fortæller i telefonen, at da han har Parkinson går han ikke mere ud som før til gymnastik og cykelture. Men nu hjælpes de ad med at passe haven. Han sagde, at han ikke kunne til vort jubilæum i juni, men jeg skulle hilse alle fra Tove og Nicolaj.

Jørgen Nissen, Svinget 2, Fynshav fortæller, at de lige har købt hus og skal flytte ind om kort tid. Som Jørgen spøgte med: ”vi flytter ind i Børnehaven”. En tidligere børnehave, der nu er renoveret. Han fortæller, at der har været 4 generationer af hans familie, der har været på GL. Hans far var elev på det første hold, derefter ham selv, en søn og en sønnesøn. Jørgen har i vinter haft corona og været indlagt på sygehus i flere dage. Han fortæller, at de lige har haft krondiamantbryllup d. 11.april. Helbredet er nogenlunde nu, han har lagt stokken fra sig og går 2-3 km hver dag. Det stimulerer kondien. Han sender en hilsen til alle fra årgang 58/59. Vi ses til 65-års jubilæum d. 6. juni.

Helge Nissen Hansen, Tøndervej 2 C, Arnitlund, Vojens fortæller i telefonen, at både synet og hørelsen er forringet meget. Han går ingen steder, undtagen den motion, som lægen pålægger ham, men med rollator hele tiden. Han er jævnlig til kontrol på sygehuset, men kommer ellers ingen steder mere. Naboer er flinke til at se ind til ham. Ligesom familien også henter ham, når der er fødselsdage og lignende. Han sagde, at han ikke kan komme til 65-års jubilæum d. 6. juni, men jeg skulle hilse alle fra årgang 58/59.

Chresten Clausen, Østervej 24, Sydals: Hans søn Leif har sendt en mail og fortæller, at Chresten døde d. 14. april 2024. Jeg sender herved en kondolence til familien.

Hans Villiam Christensen, Stenderup 8, Vester Sottrup, fortæller i telefonen, at de stadig bor på gården og får tiden til at gå med at passe deres store have. Han spiller kort med 3 kammerater ”ligeud”, det er vist kun på Als de gør det. Og så har sønnerne forøget familien med to oldebørn mere (nu 5 stk.). Han er blevet nødt til at ændre sin mailadresse, som nu er: hvch@outlook.dk. Han hilser alle fra 58/59 og sagde, at vi ses forhåbentlig til vort 65-års jubilæum.

Bjarne Christensen, Askelunden 6, Givskud, talte jeg lidt med i telefonen. Det går ikke bedre med knoglekræften, det er også gået ud over stemmen. Han har også været en tur på sygehuset. Han sagde, at Jutta har det godt, men ellers går det stille og roligt med at passe have. Her mistede han stemmen, men jeg tror at han ville sige: hils alle fra Jutta og Bjarne.

Henning Baagø Jepsen, Hørup Bygade 86, Høruphav, har sendt en mail med ET TILBAGEBLIK:

Graasten Landbrugsskole besøgte jeg første gang i 1949. Min husbond ude på Haderslev Næs, han ville give os en tur efter høsten, hvor vi 3 karle og sønnen kørte til GL, hvor vi så områdets store bygninger, en stor gammel kostald med en stor besætning. Vi havde 44 malkekøer, men her var endnu flere. Derfra kørte vi til Rømø. Dæmningen, som vi skulle være kørt over, viste sig ikke at være afsluttet, så det lykkedes ikke. Ti år senere vendte jeg tilbage som elev 1. november 1958. Her var byggerod, foredragssalen var lige indviet, men talerstolen kom først hen mod jul. Jeg boede nede på gården, hvor forstander Lauridsen og gårdens folkehold også havde til huse, mens et par stykker boede hos gartneren. Alle øvrige boede på skolen, der var fuldt overalt. I en undervisningstime ved Lauridsen skulle vi lave flere beregninger over det danske landbrug, der var dengang 198000, men Lauridsen sagde, at vi bare kunne regne med 200000. Det tal er jo væsentlig reduceret i dag. Opholdet bestod for de fleste på 5 mdr., men der var også 6 og 9 mdrs. ophold med svinekontrol den sidste måned. Jeg havde været kontrolassistent i Hørup Kontrolforening i 30 mdr. af min uddannelse og derefter på Haslev kontrolskole på Sjælland. Derfor blev jeg ansat en måned hos for-

stander Lauridsen, hvor opgaven bestod i, at jeg skulle hjælpe eleverne i stalden med prøveudtagning og i laboratoriet denne måned. Ved hjemsendelsen var Lauridsen stolt over, at han nu havde haft en assistent, men knap så stolt over, at han nu havde haft en elev i 6 mdr., som direkte forlod landbruget. Jeg skulle begynde mit nye job den 1. maj som kontorassistent i salgsafdelingen på Danfoss. Her var jeg i 4 år og tog så igen tilbage til landbruget, idet jeg overtog min hustrus fødehjem, dog de første 5 år i forpagtning, den drev vi i 31 år. Vi flyttede i huset Thomhavevej 1, der tidligere havde været aftægt til gården. Efter 27 år blev huset solgt og min hustru kom på plejehjem og jeg købte en andelsbolig også i Høruphav og nu er der allerede gået 3 år. Her sidder man så og skal finde sin plads i det omkringliggende samfund. Efter vi forlod skolen, har vi alle taget vore kampe, langt størsteparten ved landbruget. Når jeg tænker tilbage på barndommen var det med tuberkulose og kalvekastning og udsættelse af hele besætningen, kalve sendt i pleje i Store Vildmose for at komme hjem som kælvekvier, mund- og klovsyge og mange hårde vintre med alt for dårlige og overfyldte stalde. Fra 9. april 1940 og 5 år frem krig og alt, hvad deraf følger. Men vi var alle i samme båd, alle led med hinanden. Samfundsstrukturen har ændret sig - kreaturerne tog vestpå og findes kun i store besætninger. Vi fik Aujeszkys syge hos svinene, selv opnåede jeg det to gange, så kom corona og minkene forsvandt helt. Svinene forsvinder også fra visse egne eller er i tilbagegang. Er det fremgang eller tilbagegang eller udvikling? Jeg spørger bare. Respekten i vort samfund er forsvunden mange steder, den teknologiske udvikling er næsten gået for hurtigt, når man tænker på skattestyrelsens udbetaling af udbytteskat på 12 milliarder eller ejendomsvurderingernes fejlagtige beregninger. Jeg har selv arbejdet i systemet i 21 år, da gik det mere roligt - vi lod fornuften råde. Men trods alt må vi huske alle de gode år og lyse timer, vi også har haft. Her tænker jeg også på GL, der har været med i en rivende

udvikling, som vi har fulgt. Med glæde, håber også den må få det for den kommende ungdom.

Hermed tillykke med de første 100 år for Graasten Landbrugsskole.

Jeg håber at se mange af de gamle elever her til sommer til vores 65-års jubilæum.

Venlig hilsen Henning Baagø Jepsen.

Svend Nissen Hansen, Danmarksgade 2 D., st.1., 6900 Skjern

Her er så, hvad jeg har modtaget af stort som småt. Jeg blev opereret for grå stær i jan. og fået 20 % bedre syn. Jeg har fået nye briller for tre dage siden. Det er virkelig dejligt (kører bil uden briller). Jeg har gået til madkursus for mænd. Afslutning netop i dag, det har jeg lært meget af. Om fredagen sidder jeg på museets arkivafd. og registrerer med det formål, at vi engang kan oprette en lokalhistorisk forening her i byen.

Som kasserer i Skjern-Egvad Museumsforening er der nok at se til. Sidste nye er, at jeg er begyndt at motionere i motionsrummet her i vort lokale aktivitetscenter, der er meget moderne. Det er det gamle slagteri der er ombygget. Motion det var nok det jeg ikke har fået for meget af før. Jeg ser frem til, at vi får 100-års jubilæumsbogen til efteråret, og ser frem til at mødes med 58/59-årgangen d. 6. juni.

Hilsen herfra Svend.

Svend Volmer, Mikkels Vej 24, 7140 Stouby, sendte denne fortælling pr. mail.

Kære Jørgen. Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du stadig tager dig af at skrive til os gamle elever.

I 2014 flyttede min kone og jeg til Stouby (7140) Efter 45 dejlige år på vores gård i Grund.

Gården solgte vi til vores yngste søn og svigerdatter. I 2018 byggede de et stort nyt stuehus i gammel stil og i 2020 væltede de også den gamle kostald og byggede en stor ny lade. Svinestalden er gennemrenoveret med 5 værelser med bad og stort køkkenalrum, til udlejning gennem Airbnb.

Gården står stadig som en firlænget rødstensgård. Jorden er lejet ud til en nabo.

Vores ældste søn købte i 1993 et husmandssted 500 m fra gården. Han har væltet udbygningerne og har bygget et smedeværksted, Til stor glæde for ham selv og folk i byen, der har brug for en smed. Så begge vore sønner bor nu i Grund.

Vi to gamle flyttede som sagt til Stouby, hvor vi havde bygget et dejligt hus med udsigt over marker og med søde naboer, og bor nu mindre end 3 km fra vore sønner og gamle naboer i en by, hvor vi kender mange. Vi nyder vores stille liv, går til motion/træning 2 gange om ugen deltager i byens liv og går tur næsten hver dag.

Årgang 1960-61

Redaktør: Jørgen H. Møller, Sneppevænget 14, 5610 Assens

E-mail: sneppe14@webspeed.dk

Kære holdkammerater.

Så er der igen noget til ”Nyt fra gamle elever”.

Vi klarer os selv. Min kone kører stadig bil, men ikke ret langt, det er meget nyttigt for os, at vi kan komme omkring. Jeg fik grøn stær for mange år siden, så det er godt at hun kan være chauffør.

Vi smilede over, at det virkelig er 63 år siden, vi traf nemlig hinanden til et VU-bal på Hotel Gråsten. Der var en hel flok af tøserne fra Husholdningsskolen, der skulle til bal for at finde en ”fætter” til fætterballet, og

måske nogle fra landbrugsskolen, der ville finde en ”kusine ” til ballet ugen efter på landbrugsskolen.

Så man må sige at Tove og jeg fik MEGET ud af vores ophold på de to skoler. Håber du kan bruge disse skriblerier.

Venlig hilsen Tove og Svend Volmer

Laurids Møller, Gyvelvej 10, 6740 Bramming

Hermed en hilsen fra Bramming. Jeg kan begynde med at fortælle, at vores helbred er nogenlunde godt, for søndag d. 15. oktober fik vi os ellers noget af en forskrækkelse, da min hustru Klara røg på sygehuset med en blodprop, men kom så hurtig under behandling, at hun ingen mèn har efter det. Mit syn er ikke, hvad det har været, idet jeg har grøn stær, men kan da for det meste holde det i ave ved at dryppe med 3 slags øjendråber.

Vi bruger en del af vores tid i Bramming seniorklub, som holder til på den gamle efterskole i Bramming, også kaldet Mødestedet. I sommertiden spiller vi Krolf og Petanque tirsdag og torsdag, om vinteren spiller vi Bob, da holder vi os indendørs, ellers er der forskellig underholdning og foredrag hver anden onsdag i vinterhalvåret, så tiden bliver ikke lang for os.

Jeg har også stadig min daglige tur ud på ejendommen i Vong, hvor jeg har lidt høns til egen forbrug og en par katte, der skal fodres og et pillefyr at se til, idet vores søn Kurt, der har ejendommen, er meget hjemmefra, da han er salgskonsulent.

Med hensyn til landbruget er der sket en gevaldig udvikling siden vi begyndte som selvstændig i 1965 med 14 ha og 8 køer og sluttede i 1998 med 30 ha og 45 køer. I dag skal det jo næsten helst være 10-doblet, men vi har jo haft vores tid, jeg holder stadig landsbladet for om muligt at følge en lille smule med.

Hermed venlig hilsen fra Laurids Møller.

Georg Clausen, Søvang 7, 6430 Nordborg, ringede til mig. Georg har et problem med nedsat syn, men er meget velorienteret om mange af tidens aktuelle spørgsmål. Blandt andet om den døde Vejle Fjord, hvor årsagen måske kan henføres til, at humusindholdet i landbrugsjorden formindskes med den måde jorden dyrkes. Vi talte om, hvordan Gråsten Landbrugsskole havde udviklet sig siden vi gik der og er højaktuel på alle områder.

Georg havde også en del politiske kommentarer, hvor jeg måtte stå af p.g.a. mit hukommelsesproblem. Foreningen Als-Fyn broen blev også drøftet. Dels fordi formanden bor i Assens og Georg er medlem af foreningen. En fast forbindelse ville være et stort plus for en regional udvikling. Et helt andet emne var Regan Vest, den atomsikre bunkers i Rold skov, som nu var åbnet for rundvisning. Georg havde set den og nævnte, at det var et besøg værd.

Alfred Pedersen, Troldbjergvej 42, 7451 Sunds. Alfreds kone ringede fordi Alfred ikke hørte så godt i telefonen. Hun kunne fortælle, at der ikke var så meget nyt, men alderen satte sine spor. Alfred havde også fået en pacemaker.

Når de kom på egnen, gik turen altid forbi skolen og Alfred mindedes de gode oplevelser fra opholdet. I øvrigt har Alfred bidraget meget gennem årene til elevskriftet, som hun kunne henvise til.

Ernst Christensen, Tofthøj Møllevej 26, 7321 Gadbjerg.

Ernst ringede og kunne fortælle, at helbredet var rimeligt godt.

Han fulgte med i, hvad det skete i landbruget og vi talte om, at de nu var blevet meget store.

På grund af den megen regn i april var der endnu ikke kommet gang i markarbejdet. Holdt forskellige aviser og læste en del bøger. Havde nu kun nogle høns at pas-

se. Efter skolen havde han nogle år virket som svinekontrolassistent.

Ernst var fyldt 85 år i efteråret, og det gælder nok mange fra vort hold. De havde 9 børnebørn, men havde desværre mistet det ene på grund af kræft.

Hans Chr. Christensen, Bakkevej 1, 6560 Sommersted.

Hans Chr. ringende, det kunne han bedre end skrive.

Han var meget velorienteret om, hvad der skete i landbruget, eftersom mange i familien havde landbrug eller havde været beskæftiget i landbruget. Bl.a. havde han 5 svogre, som alle havde været på Gråsten Landbrugsskole. Havde kun godt at sige om skolen. Hans Chr. undrede sig over den megen snak om CO2 og den manglende forståelse for at køer bøvser og prutter.

Man kan læse mere om Hans Chr. i de tidligere elevskrifter, idet han har været flittig til at svare.

Red.:

Hos os går det helt fint i familien, børnebørnene er godt i gang med deres respektive uddannelser.

Familien udvides løbende med kærester, og 2 oldebørn er der også kommet til. Jeg deltager stadig i de ugentlige møder i Assens Rotaryklub.

Jeg har så også nået en alder, hvor der kommer nogen skavanker, bl. a. med hukommelsen og et problem med nyrerne, som forårsager en del træthed.

Med dette vil jeg gerne sige tak for alle bidrag, det er dejligt at så mange har reageret på min henvendelse.

Jørgen

Årgang 1961–62

Redaktør: Holger Warncke, Blansvej 10, Bovrup, 6200 Aabenraa

E-mail: warncke@bbsyd.dk

Mobil 2064 0471

Mojn ålsammel!

Årsskriftet i år er noget særligt, da det er blevet en del af 100-års Jubilæumsbogen. Netop derfor har jeg også gjort noget særligt denne gang, nemlig sendt en hilsen til samtlige af holdet, jeg har en adresse på. Det være sig både post- og mailadresser. Med mailadresserne har der været en del bøvl, idet enkelte mails ikke kunne modtages hos de pågældende – fik jeg tilbagemelding om! Det har glædet mig, at svarene har været så mange. Tak for det!

Anders Lunden ringede en aften, og vi fik os en god samtale om bl.a. landbrugets nuværende forhold, sammenlignet med den tid, hvor vi drev landbrug. Han har tre børn, der alle er godt i vej. Hans søn Niels drev en del år Rønshovedgaard med en stor ko-besætning, men stoppede som selvstændig landmand og solgte kvægbesætningen til Frederik Daabeck her i Bovrup, hvor han samtidig fik ansættelse. Her har han nu ansvaret for besætningens 400 køer. Anders mistede i december sidste år sin Ingerlise, der døde efter flere års tiltagende svaghed. Savnet er stort, men lindres bl.a. ved, at han deltager i forskellige arrangementer på – og ud fra – Padborg Plejehjem! Han har opgivet kørekortet, men tager næsten dagligt en længere tur på sin El-scooter! Anders glædede sig over, så godt det går for vores 100 år gamle skole og var spændt på, hvordan selve jubilæet festligholdes? Det kunne jeg ikke lige svare på, men vi får se…!

Andreas Petersen fortalte i vores telefonsamtale, at han og fru Vera stort set har det godt, når lige undtages, at han er ramt af begyndende Parkinson-sygdom. De glæder sig over at bo i et dejligt område med gode naboer, men vennekredsen skrumper ind grundet flere dødsfald. Han går til gymnastik og cykling hos en fysioterapeut for at holde Parkinson i skak. Vera har i mange år været med i bestyrelsen for den lokale Pensionistforening. De har god forbindelse til Svend Aage Caspersen. Andreas bad mig sende en hilsen til hele holdet. Det være hermed gjort!

Jørgen Moos var næste mand i røret. Han fortalte, de kort efter giftermålet købte en gård mellem Hobro og Hadsund. De overtog den med 7 køer og sluttede med 120 køer ved salget efter 19 år. Undervejs havde de en del uheld med storm- og snetrykskader på bygningerne. Efter salget bestyrede de i 7 år en gård med 180 køer ved Rødekro. Herefter var Jørgen i mange år forsikringsassurandør – de seneste 10 år som taksator. Det var et arbejde, han først stoppede med som 77årig! Familierelationerne til Sønderjylland er på faderens side. Jørgen er ved godt helbred, når der ses bort fra dårlig hørelse!

Asger Moos skriver i en mail: Kære (Gamle) Elever. Jeg og min Marie bor stadig i Kollund med begge børn godt i vej. I 1970-erne havde jeg jo en smågriseproduktion samtidig med, at jeg gik i lære som kleinsmed. ”Griseriet” sluttede først i 1980, hvor jeg gik fuldtime ind i firmaet med ca. 20 ansatte. Overtog siden firmaet og drev dette indtil 2002, hvor jeg solgte det. Fremstillede senere i mit lille værksted her i Kollund en demonterbar galge for brug til vejning af narhvaler m.m. Var så senere heldig at komme med til Grønland et par gange med mærkning/vejning af narhvaler. Man fanger en narhval i et net, slår et tov om halen og trækker så hvalen ind til kysten. Her fæstnes en sender på ryggen og der placeres en sender i maven. Når hvalen indtager kolde fisk, registrerer senderen i maven til

senderen på ryggen, der så kommunikerer med en satellit i Skyen om hvalens placering/vandtemperatur etc. Jeg er for øjeblikket i gang med spyd med sendere for harpunering på hvalrosser, der fortæller hvalrossens placering etc. Ud over det her beskrevne er jeg med i bestyrelsen for Kollundhus og meget andet, så jeg keder mig ikke.

Venlig hilsen til alle. Asger.

Finn Langhede skriver: Her går det godt helbredsmæssigt set, hvis man tager alderen i betragtning. Jeg hjælper fortsat med at passe kalve med hjælp – på skift – af 3 børnebørn. Vi hygger os, men jeg har svært ved at acceptere, at de nu har flere kræfter, end jeg har!

Vores søn og svigerdatter har netop solgt 18 kælvekvier (Jersey) til Senegal. Dyrene blev kørt på lastbil til Frankrig og derefter sejlet med skib til Vestafrika. Det er 3. gang, Senegal køber kvier hos os, så de må jo have været tilfredse med de første sendinger…! For et par år siden leverede Jette og Bo kvier til Kirgisistan. Jeg var inde og kigge på verdensatlasset for at se, hvor landet ligger. Det er godt nok langt borte, og jeg tør slet ikke gætte på, hvad prisen var, da kvierne nåede frem, men dyre har de været! Ellers er det CO2-afgift, vi spekulerer meget på. Vi håber, landbrugets forhandlere kan klare sig over for de ”kloge” beslutningstagere fra modparten.

Mange hilsner til hele holde fra Finn.

Niels Nørgaard ringede en aften, men vi måtte afbryde samtalen, da jeg på det tidspunkt havde lungebetændelse med kraftig hoste. Dog nåede han at fortælle mig, de stadig bor på ejendommen, men har bortforpagtet jorden. Når de engang ikke mere kan passe haven og alt det andet, vil de sælge og flytte til Skærbæk. Det er ca. 10 km. fra, hvor de bor nu! Til trods for, han skal have et nyt knæ, cykler han og Mie hver dag. De

har det stort set godt og er aktive i Seniorklubben i Vojens.

Senere sendte Niels mig en mail og fortalte, de under deres næsten daglige cykelture nyder naturen og årstidernes skiften. Udenlandsrejser bliver det ikke mere til – kun udflugter i Danmark. Børn og børnebørn trives også godt med landbrug, kontor og skole. Vi ser af og til Hans D. Christensen, da vi er på 3-dages ophold hos hinanden. Jens Peter Påkjær bor nu på plejehjem og er meget dement. Uwe Jessen og Hans Hejsel døde sidste år.

Jeg er glad for, at jeg var aktiv landmand dengang, man kunne klare sig godt med 30 køer og lidt grisesøer. Nu skal der jo nærmest et nul bagved de antal dyr, og alle andre mener, de har mere forstand på det, end bonden har. De ”unge” landmænd her i Randerup er alle 60 år og derover, så det bliver spændende, hvad der sker om nogle år. Mange hilsner til holdet fra Mie og Niels Nørgaard.

Svend Aage Caspersen fortalte i en telefonsamtale, at han mistede sin kone i 2019 efter 57 års ægteskab. Han hygger sig til daglig med at passe hus og have. Er rask og rørig – uden ”Pillemisbrug”, som han udtrykte det! Under en ferietur til Østrig for nogle år siden mødte han en ældre, enlig dame, som han stadig ”har god forbindelse til”! Under samtalen kom han bl. a. ind på landbrugets forhold i dag, sammenlignet med tiden, da vi var bønder. De mange nutidige, strenge regler og tidsfrister var vi ikke pålagte. Snakken faldt også på vores elevhold og de mange, der ikke lever mere. Det er 51, som jeg har kendskab til – men tallet kan nemt være højere! Svend Aage bad mig sende en hilsen til hele holdet!

Carl Mortensen skriver: Jeg har ikke så meget at berette. Vi bor stadig i vores hus på Hindsholm ved Kerteminde. Jeg har været kirkeværge i Mesinge og Viby kirker, men det droppede jeg for fire år siden, da var

jeg lige blevet 81 år. Nu er jeg tæt på 85 år, men det går helt fint. Vi har haft diamantbryllup i 2023. hverdagen går med at passe hus og have, ældregymnastik, cykelture, lhombre m.m.!

Mange hilsner til alle på holdet. Carl Mortensen

Jørgen Petersen og fru Karen besøgte jeg en formiddag, hvor jeg blev vel modtaget, og hvor vi over en kop kaffe fik en hyggelig snak om bl. a. det at blive ældre, og hvad det fører med sig af forskellige afsavn – og ulemper! Jørgen og Karen blev gift i 1963 og overtog samtidig hans hjem ”Snedled” i Varnæs. Det var med 28 køer, som blev sat ud i 1968. Herefter fortsattes med smågriseproduktion fra 200 søer. I 1993 overtog de Karens hjem ”Krybily” her i Bovrup efter at have haft jorden i forpagtning en del år. (Årene husker jeg tydeligt, da jeg dengang havde et stort halmforbrug til vores køer. Det blev til flere tusinde knipper (12 –15 kg), som jeg hvert år købte af Jørgen)! I 2005 solgte de gården og flyttede til Bovrup, hvor de stadig bor. Jørgen havde i over 50 år en stor hobby, nemlig ringridning. Hver sommer blev det til mange (helt op til 35) ringriderdyster i hele Sønderjylland lige fra Kruså til Ribe. Jørgen er nu stoppet som aktiv ringrider, men er hvert år her i Bovrup med som ”Skriver” ved en galge, hvor fru Karen passer galgen med højdeindstillingen af ringen – for hver enkelt rytter. Jagthornsblæsning var en anden hobby, der optog Jørgen i hele 30 år, hvor han var med i en gruppe, der underholdt ved forskellige lejligheder og koncerter – bl.a. julekoncerter i flere kirker. Vores samtale slutter med, at Jørgen konstaterer, han er ved godt helbred bl.a. takket være alle de ”reservedele” han med tiden har fået indopereret – herunder hofter, knæ og skulder. Han sender en hilsen til hele holdet!

Niels Jørgen Frank sender mig en personlig hilsen i en mail og skriver videre: Tænk, nu er det over 60 år siden vores ophold på skolen. Det er med glæde, jeg

kan se tilbage på et langt, spændende og virksomt liv. Min familie, bestående af min hustru, vores 3 børn og 6 børnebørn, er alle i fin form. Ingelise og jeg bor på 50. år i vores hus i Charlottenlund. Vi er taknemmelige over stadig at have et rigt socialt og aktivt liv. For to år siden blev jeg medlem af klubben Hemingway´ vejen – til det gode liv for voksne mænd i alderen 60+. Netværket bygger på frivillighed og fællesskab. Der findes nu 40 Hemingwayklubber – primært på Sjælland, men har stor succes og udvider løbende i hele landet. TIL LYKKE Gråsten Landbrugsskole med de 100 år – stadigvæk i uddannelsesmæssig front for dansk landbrug!

Ove Nissen skriver kort: Her sker ikke så meget nyt. Vi har nu været 25 år på aftægt, ja tiden går. Vi har det godt, er med til sang og seniordans. Om sommeren spiller vi krolf, og så slår jeg græs ved forsamlingshuset og på krolfbanen, så tiden går fint. Vi har lige fejret diamantbryllup her i januar. Mange hilsner til hele holdet.

Ove Nissen.

Bent Kortbek takker for brevet og chancen for at skrive lidt nyt til Gamle Elever. Han fortæller: Efter 45 år som selvstændig landmand solgte vi gården til Brdr. Schultz i LI. Anslet. De havde alligevel jorden i forpagtning. I 2016 købte vi et gammelt sommerhus her i Hejlsminde, brækkede det ned og byggede et nyt sommerhus som helårshus, som vi flyttede ind i dec. 2017. Stuehuset på gården bliver nu brugt som medarbejderbolig, og jeg bruger stadigvæk kostalden som lagerplads til forskelligt. Nu nyder vi vores otium på bedste vis og holder os i gang med gymnastik, svømning, fitness, kegling og fællessangaftener. Tinna er med i kor. Jeg er så med, når der er arrangementer. Området her har virkelig mange arrangementer, og Hejlsminde har lige fået sin egen flydende sauna til

vores vinterbadere, og den bliver flittigt brugt af de 260 aktive medlemmer.

Selv om man er fhv. landmand, kan man jo ikke lade være med at følge slagets gang inden for landbrugssektoren, og jeg er glad for, jeg ikke mere er med. Det er som om, landbruget skal syltes, ligesom minkene blev det. Bent slutter med en hilsen til hele holdet og er spændt på, hvordan vores gamle skole vil festligholde 100-års dagen…?

Erik Bundgaard skriver i en mail: Efter at have været bestyrer på Dyrehavegaard i Knabstrup i 37 gode år, valgte vi i 2005 at gå på pension. Vi flyttede til en lille ejendom i Dramstrup, som vi havde erhvervet flere år forinden, da vi jo boede i tjenestebolig på Dyrehavegaard. I Dramstrup havde vi mange gode år, som vi nød meget, men da mit syn (våd AMD) blev ringere, og jeg ikke længere kunne se at bruge en hammer, skruetrækker eller malerpensel o. s. v., valgte vi at sælge i 2019. Vi købte en lille lejlighed i et rækkehus med tre boliger, hvor vi er glade for at bo. I december 2022 blev jeg ramt af en hjerneblødning. Heldigvis kun en lille blødning, og jeg kom hurtigt i behandling, men blev lam i venstre ben. Det blev heldigvis genoptrænet – både på sygehuset og senere i træningscenter og egen træning hjemme. Jeg blev efter et par uger sendt hjem fra sygehus med rollator og til mere genoptræning. Snart kunne jeg skifte rollatoren ud med stok, og efter ca. to måneder kunne jeg gå uden hjælpemidler. Ulla fik i august en skade i sit knæ (havearbejde) og har gået til genoptræning, så hun nu kan bruge knæet uden smerter! Selv om alderen begynder at sætte sit præg, er vi stadig aktive med at spille krolf, ude om sommeren (både i Svinninge og Holbæk) og inde om vinteren i Svinninge. Dog deltager vi ikke længere i turnering eller stævner. Om vinteren går vi til gymnastik og deltager i forskellige foredrag m.m.!

Sammenkomsten til jubilæet måtte jeg desværre vælge ikke at deltage i, da både syn og hørelse er meget dårligt. Jeg har diverse hjælpemidler, som er gode i det daglige, men sådan en dag hjælper det ikke! I oktober 2023 havde vi den glæde at fejre diamantbryllup med en fest på Bromølle Kro. Vi modtog i den forbindelse et telegram fra Dronning Margrethe. Til slut en hilsen til alle på holdet og en stor tak til Holger. Det er prisværdigt, at der aldrig har stået ”Intet nyt” under vores årgang!

(Holger takker hermed for de rosende ord. Alle på vores hold skal vide, jeg har megen glæde af ”redaktørjobbet”. Gennem det har jeg et ganske særligt forhold til både holdet og vores nu 100-årige skole)…!

Hans Christian Hansen sendte mig en mail d. 1. april (dagen før den sidste frist, jeg havde sat) og håber, det kan nås. Beviset, for at han nåede det, følger hermed. Hans Christian skriver: Nu er det 62 år siden, vi sluttede på skolen, så det er på tide at skrive lidt om mit livsforløb. I februar 1963 blev jeg gift med Karen. I maj samme år købte vi mit fødehjem med 17 ha, 12 malkekøer og nogle grise og høns. Efter ca. 10 år byggede jeg om, så jeg fik plads til 28 køer og forpagtede en naboejendom, som jeg senere købte. I familien har vi 2 sønner og 1 datter – 6 børnebørn og 3 oldebørn! I 1988 solgte jeg køerne og dyrkede korn og raps. Fik arbejde på Blans Slagteri, og det blev for mig en god arbejdsplads i 18 år, som jeg ikke ville have undværet!

I 2013 solgte vi ejendommen til vores nabo Frode Lehmann, som har økologisk malkekvæg, nu sønnerne Rasmus og Jesper. Vi boede så til leje på gården, indtil vi i 2015 købte hus i Broager. Nu får jeg tiden til at gå med at passe have, trædrejer, stenhugger, folkedans og petanque. Er også med i bestyrelsen for grundejerforeningen, hvor der er en del arbejde med vedligeholdelse af området. Af sygdom har jeg haft prostatakræft, som blev behandlet med stråler, og nu er jeg OK!

Hilsen til holdet. Hans Chr.

Helmer Sander Larsen skriver i en mail: Jeg sender en hilsen til jer alle her fra vores ”aftægt”, hvor vi har boet siden 2006. Det ligger 500 m. fra Saxgaard, hvor Jacob og hans familie holder til. Her hos os er alt vel stadigvæk. Vi har været heldige med alt indtil nu. Helbredet er nogenlunde efter vores alder. Vi prøver at holde os i form med gymnastik og dans. Der er jo mange tilbud. Vores lille ejendom skal også passes med have og bygninger. Jeg hjælper ikke så meget til på gården mere. Jacob har i en del år lejet staldene ud til Maaling Avlscenter, så han skal kun passe bygningerne udvendig og aftage gyllen. Så han kan koncentrere sig om marken, hvor han også passer Hans Otto Ewers’s jord her i området. Vi har haft et travlt år med møder og rejser. Vi var i Californien i 14 dage i juli. Gerda har en højskoleveninde, Herdis, der bor i Alamo ved San Francisco. De var på højskole for 65 år siden, og de er 9, der stadig har en vandrebog sammen og mødes hvert år på skift. Da de havde 25-års jubilæum, rejste vi alle over til Herdis for at fejre jubilæet og køre rundt i Californien. Den her gang rejste Gerda og jeg derover sammen med vores 2 piger – Helle og Jette. De er perfekte til engelsk. Det er vi ikke. Vi lejede en bil i lufthavnen, og med Helle som chauffør og Jette som vejviser med GPS kørte vi ca. 2000 km i Californien med besøg hos Herdis og Helles sygeplejerskekollega. En stor oplevelse! Senere sidste år var vi med Seniorlandbruget en tur til Grækenland. Det var også en god oplevelse sammen med gamle kollegaer. På begge rejser var vi meget heldige med vejret!

Man kan ikke undgå at spekulere lidt om landbrugets fremtid, når man ser de kæmpe landbrug, der opstår rundt omkring. Da vi var unge, var en stor kobesætning her i området på 60 til 65 køer, vi andre havde 25 til 30 køer, og nu er der en del besætninger på over 1000 køer, og vi ser det samme inden for søerne og slagtesvinene – for ikke at snakke om størrelse af arealerne på de enkelte gårde. I min terminologi er det

i dag fabrikker. Det bliver spændende at se, hvordan det ender med de nye udledningskrav og afgifter, hvor Danmark åbenbart altid skal gå foran alle de andre lande. Jeg ville ikke have lyst til at skulle starte som ung landmand i dag. Jeg synes, at vi har haft en god tid i vores generation som landmand, hvor man tit gjorde holdt for at snakke med naboen gennem hegnet eller over hækken eller var til det lokale landboforeningsmøde inden for kommunens grænser. Nu skal man køre 70 til 100 km. til de par møder, der er om året, eller mødes med et par stykker i en erfagruppe. Jeg har været glad for, at mit arbejde bestod af mest fysisk arbejde, planlægning og regnskab med Gerda og børnene, men jeg er nok blevet for gammel og lidt pessimistisk. Det kommer somme tider med alderen! Jeg mindes stadig vores gode 60-års jubilæum. Det var dejligt at se så mange og snakke med dem om den gode tid, vi havde på GL. Jeg ser jo stadig nogle af kammeraterne til arrangementerne i LandboSenior, men desværre bliver vi færre og færre for hvert år, der går, så jeg glæder mig hvert år til min fødselsdag, så fik jeg et år mere. Jeg vil slutte med at sende mange hilsner til mine landbrugsskolekammerater og en særlig tak til Holger, vores trofaste redaktør i alle de år, der er gået. PS: Vi skal måske ses til GL’s 100-års jubilæum –og måske til et 65-års jubilæum?

Svend Erik Rudbeck var en af dem, hvor mailadressen ikke mere var korrekt, men det lykkedes mig at nå ham via telefonen. Han lovede at skrive lidt, og i hans mail, der kom hurtigt efter vores samtale, hedder det: Jeg tænker tit på opholdet på skolen, dog har jeg ikke kontakt med nogen, men du Holger har været ualmindelig god til at holde os informeret. Tak for det!

Efter 40 år uden for Sønderjylland købte vi et dejligt hus med 1 tdr. land have til her i min fødeby Flovt, så det går tiden med. Helbredet skranter lidt, men jeg går da stadig lidt på jagt og til seniorgymnastik. Efter 60 år døde min kone Christa. Det er hårdt efter så mange

år at være alene. Her i Flovt var der i sin tid 10-12 gårde på ca. 40 ha, nu bliver alt nærmest drevet fra 1 gård! Mange af de nedlagte landbrug er solgt til byboere, og vi har i byen mange gode tiltag og et fantastisk sammenhold. Så alt i alt et godt seniorliv.

Venlig hilsen til alle. Svend Erik.

Jes Peter Skovgaard Petersen skriver: I 2010 byggede vi vores aftægtshus tæt ved gården, der hvor Røghuset tidligere lå. Det nye Røghus blev udlejet til turister, indtil vi selv flyttede ind i det – aug. 2022. To af tidligere hønsehuse blev i en periode udlejet til Mjelsmark Gårdpakkeri. Dette er på nuværende tidspunkt ophørt og bliver nu udlejet på anden vis. I 2008 åbnede vi et traktormuseum – www.munkegaard-traktormuseum.dk, og der er nu ca. 290 veterantraktorer. Der kommer en del besøgende, hvilket betyder, jeg får kontakt med mange mennesker og megen snak! Jeg er medlem af Sydals Traktorlaug. Dette giver mig mange kontakter, og vi tager på traktorture rundt i landet –bl.a. en traktortur til stævne i Kongensbro, hvor vi primært kører på Den Gamle Hærvej. Det er en tur på ca. 500 km. med overnatninger undervejs i en medbragt skurvogn!

Vi har stadigvæk gården, hvor alle traktorerne står i laderne. Jorden er bortforpagtet, og jeg og min kone hjælpes ad med at holde det hele vedlige – både i stuehuset og alle bygningerne. Vi er raske og går og hygger os med det hele. Vi har 2 piger og 4 børnebørn. Jes Peter slutter med at sende en hilsen til mig og holdet. For 2 år siden besøgte jeg hans traktormuseum. Det er nok et besøg værd! Imponerende udstilling af alle de gamle velholdte traktorer. Rene og pæne er de alle – ligesom laderne, hvor de står!

Her fra Bovrup er der ikke særlig meget nyt at berette. Både Kirsten og jeg har efterhånden fået ”aldersrelaterede” helbredsmæssige skavanker, som vi slås med, men vi klarer os og er taknemmelige for det!

Til slut en stor TAK til alle jer, der svarede på min opfordring til at sende lidt nyt. Det gav mig en del arbejde at ”redigere” svarene, men det har været dejligt at mærke opbakningen til, at der kommer et vægtigt bidrag fra vores årgang til Gråsten Landbrugsskoles 100-års Jubilæumsbog. Vores ”chefredaktør” Bent E. Nielsen har efterlyst mulige billeder fra vores tid på skolen. Det er så heldigt, at Helmer har en del og sendt dem til Bent. Når dette læses, ved vi, om der blev plads til billeder – og hvor mange? Endnu en gang TAK for svarene.

selv. Det påtænkte areal svarer til 4 x Fyns størrelse. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig noget sådant, men Dansk Landbrug er oppe mod stærke kræfter, der har medvind.

Jeg har sendt ca. 20 mails ud til gamle kammerater for at få lidt med her i jubilæumsåret og her i det næste afsnit er, hvad jeg kan berette.

Hans Chr. Wind fra Arrild skriver: Jeg har boet på mit barndomshjem, Højbjergvej 4, siden vi forlod skolen. Jeg overtog ejendommen efter mine forældre

Årgang 1963-64

Redaktør: Vagn Hammer

Plutovej 16, 8370 Hadsten

E-mail: hammers@privat.dk

Mobil: 30 87 17 23

Kære kammerater

Her sidst i april hvor der normalt er gang i forårsarbejdet, holder vi os inden døre, da termometret viser 4 grader og meteorologerne forudsiger fortsat nattefrost den næste uges tid. Nej, der er ikke forår i sigte og man spørger sig selv, hvor længe skal vi vente inden vi kan komme i marken. Her på Hadstenegnen, hvor vi har en del arealer med lerjord, er der lange udsigter, idet jorden er vandmættet efter al den nedbør vi fik i vinter. Jeg husker tilbage på et år, hvor vi ikke fik sået før til grundlovsdag. Det viste sig at være spildt arbejde, idet vækstsæsonen blev for kort, kornet nåede ikke at blive modent inden efteråret satte ind.

Skal man tro på de udmeldinger, der kommer fra de vise mænd i DK, så er det snart sket med dansk landbrug. Her sidst i april melder Klimarådet ud, at op til 500.000 ha skal tilplantes med skov for at vi kan nå den CO2-reduktion, som politikerne har lovet sig

1. januar 1972, og i 1982, altså 10 år senere, købte jeg naboejendommen, så jordtilliggende kom op på 54 ha, 20 køer, plus lidt svin og høns.

I 1978 blev jeg gift med Valborg og vi har 2 børn. Dorte, som er gift og bor i Skive med Carsten og har 3 piger på hhv. 15, 13, og 11 år, er uddannet folkeskolelærer. Søren, der er gift og bor i Ribe med Rikke, en dreng på 6 år og en pige på 3 år, er uddannet agrarøkonom og arbejder som planteavlskonsulent i Løgumkloster.

I 1992, 10 år efter købet af naboejendommen, solgte vi køerne og bortforpagtede jorden og jeg fik arbejde på

Venle jølsen Holger

et vaskeri i Løgumgårde, hvor jeg arbejdede i 12 år og sluttede arbejdslivet som vaskemester. Valborg er uddannet og ansat i et pengeinstitut indtil 2012.

Helbredet er ikke helt på toppen længere, så 1. januar 2023 overtog vores nabo, der havde jorden forpagtet hele ejendommen, så vi slap for vedligeholdelse af bygningerne. Han har hidtil drevet ejendommen ned 650 jerseykøer, men bygger p.t. ny stald med malkekarrusel til yderligere 450 køer. Det siger lidt om udviklingen inden for landbruget i løbet af 60 år.

Vi er nu mere eller mindre aktive seniorer, Valborg med flere bestyrelsesposter, bl.a. den lokale seniorforening og jeg selv spiller lidt krolf og bowler, følger med i nyhederne, sporten og jeg følger selvfølgelig stadig EFB. Jeg er alt i alt godt tilfreds med tilværelsen.

Arne Nielsen, Løget Center 40 i Vejle, arbejdede efter opholdet på GL ved landbruget til han blev 50. Herefter blev han tilbudt en stilling som vicevært i Vejle,

et job som han havde til pensionsalderen. I dag bor han til leje i Vejle sammen med sin samlever. Han har mange frivillige aktiviteter, som han bruger tid på. Han har en datter og 3 børnebørn.

Niels Ravn fra Vester Nebel fortæller, at han har det fint med frivilligt arbejde efter at gården blev solgt. Han er med i det lokalhistoriske arkiv samt Landbrugsmuseet i Kolding. Ellers går tiden med Krolf og Petanque og lidt EDB.

Grethe og Peter Hansen fra New Zealand har mailadressen: lundsdalenz@gmail.com

De har sendt mig en beretning fra de 60 år de har boet på NZ. Og Peter skriver: Mit ophold på GL gav mig mange gode oplevelser. Mest af alt Grethe, der var elev på Gråsten Husholdningsskole. Den læring, som jeg modtog på skolen, var måske ikke direkte anvendelig her på NZ, men grundreglerne er i store træk de samme.

De første 10 år jeg var her på NZ arbejdede jeg som fjernsynsinstallatør, bager, fårehyrde, postbud samt med at renovere gamle huse som Grethe passede. Vi havde 32 lejligheder at passe. I 1975 solgte vi alle husene og købte vores første farm: ”Lundsdale”, der er opkaldt efter mit barndomshjem ”Lundsgaard” i Oksbøl.

I 1989 solgte vi vores første farm, da vores søn Niels, efter at have afsluttet sin 4-årige uddannelse som landbrugskonsulent, gerne ville arbejde sammen med os. Vi købte derefter en ny farm på 670 ha, som Niels var med i. Med tiden har vi nu tilkøbt 5 andre farme på i alt 1500 ha. Vi har tilplantet 200 ha med grantræer, der skal blive over 30 år gamle. I år har vi skovet 40 ha granskov. Det er en større proces udført af en maskinstation. Skovbrug er en meget god forretning. Træerne optager i gennemsnit 25 t CO2 pr. ha pr. år fra år 2 til år 17, hvor det kan sælges. Sidste år solgte vi til en pris af 64 nz doller pr. t.

Vores kvie- og kalvemotel kører fint. Vi har 1000 kreaturer på græs om sommeren og 800 om vinteren. Priserne er 13.50 nz doller pr. uge for kvier og 12,00 nz doller for kalve. Vi har vinterkøer i 6 uger til 35,00 nz doller pr uge. 1 nz doller er ca. 4 kroner. I år solgte vi 230 Jersey og Friesian tyre til avl. Malkefarmene bruger dem efter 2 omgange med inseminering. En af vores klienter har 3200 malkekøer på 5 landbrug, så han er en god kunde. Vi sender ca. 400 tyre til slagtning årligt. Resten af vore kreaturer, som består af stude og fedekvier, bringer antallet af kreaturer om sommeren op på 2000 dyr. Om sommeren har vi 6500 får og lam. Det er blevet dyrt at klippe fårene, så derfor er vi begyndt at avle fårene ind i Wiltshireracen, der taber deres uld. Herved sparer vi klipningen. Der skal gå 5 år med avlskrydsning inden vi når Wiltshireracen. Vi havde de første rene Wiltshirelam i år.

Jeg er meget glad for den kontakt jeg har til Gråsten Landbrudsskole. Vi har af og til besøg fra DK. Sidst var det Peder Damgaard sammen med andre fra skolen.

Jeg arbejder stadig på fuld tid på farmen og er ved godt helbred.

Hilsen til alle fra Grethe og Peter

Årgang 1964-65

Redaktør Hans Rehhoff Thomsen, Tranehusene 49, 2620 Albertslund

E-mail: hans.rehhoff.thomsen@gmail.com. Mobil.: 40151727

Red.: Så har Gråsten Landbrugsskole 100-års jubilæum d. 1. november i år. Til lejligheden slog jeg op i - “Mindeværket” - DANSKE LANDMÆND OG DERES INDSATS - et digert værk på 700 sider. Den omhandler en kortfattet biografi af jordbesiddere i Sønderborg og Aabenraa Amter og er udgivet i 1943. Her finder man uden tvivl gårdejere og husmænd, som var med på det første hold landbrugsskoleelever i Gråsten. Min far var elev på Gråsten Landbrugsskole 1927-28 og overtog ejendommen med 38 tdr. land i 1935. Besætningen var ved overtagelsen på 3 heste, 12 køer, 10 stk. ungkvæg og 20 svin. På denne måde er alle ejendommene omtalt suppleret med tal om ejendomsskyld og grundskyld.

Det er en kolossal strukturudvikling, vi har oplevet siden dengang. Min far købte en grå Ferguson i 1953. Hvis gården var større, købte man en blå Fordson Major. Større maskiner var vi fælles med andre gårde om. Vi var f.eks. 5 gårde fælles om et Holbæk tærskeværk.

Red.:

Det var så de oplysninger jeg har fået samlet sammen til ”Nyt fra Gamle Elever”. Vi er jo efterhånden ikke så mange, der er medlem af elevforeningen, men tak for de bidrag jeg har fået. Her i Hadsten er alt ved det gamle. Jeg frekventerer jævnligt kiropraktoren og han forstår at holde tingene kørende, så jeg klager ikke.

De bedste hilsner fra Vagn Hammer

Ole Schmidt, Egevænget 5, 6590 Gørding nævner, han har 20-års jubilæum som pensionist og har svært ved at forstå, at det er 20 år siden, han forlod sit gode arbejdsliv, først 5 år i Den Nordslesvigske Landboforening og derefter 35 år i Sydvestjysk Landboforening.

Pensionisttilværelsen har været - og er fortsat fyldt med gode oplevelser som en del rejser, cykelture med venner, og deltagelse i deres lokale ældreklub, med foredrag, virksomhedsbesøg m.m. Deres tre piger er for længst flyttet hjemmefra. Den ene er endda flyttet

helt til London, så derfor har de taget en del flyveture til London for at besøge familien der. Deres 6 børnebørn har de fulgt meget lige fra fødslen og til nu, hvor de er under uddannelse. Det er svært at vælge den rette uddannelse, og der stilles store krav.

Ole nævner videre, at de selv har forsøgt at renovere deres hus i Gørding, så det kan være tidssvarende, ligesom de har indrettet haven, så den kræver mindre arbejde i fremtiden, fordi de ønsker at blive boende længst muligt i eget hjem. De tager ofte turen gennem Sønderjylland til sommerhuset på Sydals. På turen kan Ole så følge med i, hvad der sker med afgrøderne på den fede jord.

Til slut håber Ole, at jubilæumsskriftet kommer til at indeholde en spændende læsning om, hvem der stod bag oprettelsen af skolen.

Red.:

Ikke alle, der forlod Gråsten Landbrugsskole efter opholdet, valgte at fortsætte i landbrugserhvervet. Hvordan mon det er gået dem? Her er et eksempel:

Jens Jørgen Jensen, Røjlevænget 114, 3450 Allerød påpeger, at “tiden går”, selvom man sidder ned. Jubilæerne vælter ned over os, IHS, (Idrætshøjskolen i Sønderborg), GHR (Garderhusarregimentet) og nu Gråsten Landbrugsskole. Sidstnævnte har Jens Jørgen mest veneration for, så han gik allerede for to år siden i tænkeboks for at finde ud af, hvad han skulle berette til årgangen, og resultatet blev en meget omfattende og fin orientering om, hvordan hans liv har formet sig, efter han forlod Gråsten Landbrugsskole.

Jens Jørgen var på aspirantholdet på GL med henblik på at søge optagelse på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han oplevede de 9 måneders undervisning på GL som inspirerende med et godt fagligt niveau, særlig husker Jens Jørgen vores botaniklærer (Kristian Hvid). Det sociale sammenhold internt og generelt på skolen var rigtig godt, noget som han har

haft livslang glæde af. Desværre blev han ikke optaget på KVL det år, han søgte, og det endte med, at han valgte en helt anden uddannelse.

Jens Jørgen uddannede sig til skolelærer på Blågårds Seminarium. Han fik ansættelse ved Frederiksberg Kommune ved et skolevæsen, hvor der var “højt til loftet” og en administration, som bestod af skolefolk og ikke som nu af økonomer. Det blev til 35 år med god undervisning og fantastiske kollegaer. Udover det undervisningsmæssige var Jens Jørgen i lange perioder engageret i det fagpolitiske arbejde i DLF. Han synes, han havde gode relationer både til elever og forældre.

Han havde ellers svoret, at han ville tilbage til Jylland, så snart han var færdiguddannet i København. Men i mellemtiden havde han fået en kæreste, Laila, som også har taget en læreruddannelse. De har nu været gift i 57 år. Selvom Laila var fra Glostrup, havde hun et godt kendskab til Gråsten. Hun er kommet der en del i sin barndom, når faldne soldater fra d. 9. april 1940 skulle mindes. Der står nemlig en mindesten i Hokkerup på Rønshovedvej for hendes farbror, Carl Henrik Vous.

For 11 år siden flyttede de fra Vestegnen til Allerød. Deres datter, Marie, og fire børnebørn bor alle i gåafstand fra dem. “Det er unægteligt en stor gave at have dem så tæt på,” understreger Jens Jørgen. Huset i Glostrup fik de pænt solgt, og i stedet for rykkede de ind i et ældrevenligt rækkehus i Allerød. Her har de flinke naboer og en frisk duft af hans barndoms erhverv, så en gang imellem tænker han også på landbrug, særlig når han er på sin hjemegn, hvor de 15 landbrug nu er blevet til 3 hollandske mælkeproducenter.

Jens Jørgen og Laila er engageret i Grænseforeningens lokalafdeling - Grænseforeningen Københavns Vestegn - hvor de har stor fornøjelse af at arrangere

ture til grænselandet for deres medlemmer. Så de siger som Rikke Thomsen: “Mojn når vi kømme og mojn når vi gee!”

Jens Jørgen slutter med en lille anbefaling: Han tog sig sammen til at læse bogen “Jordbundet” af Rasmus Hage Dalland. “Den kan anbefales,” siger han, “for os som kun har minderne om slægtsgården og selvejet.”

Svend Åge Jespersen, Nymøllevej 12, 6200 Aabenraa trives fortsat godt på Nymøllevej. Han var netop ude og sprøjte lidt for algevækst på have- og gangfliserne. Samlingen af veteranbiler og traktorer er ikke vokset siden sidst, vi talte sammen. Det var dog lige ved for nylig, hvor han besøgte en samler. Der stod en virkelig flot bil med kaleche, som fik pulsen til at stige. Prisen var overkommelig, men den var endnu ikke gammel nok til at være i veteranklassen, og dertil kom, at han lige nu ikke rigtig har plads til mere i garagen.

Svend Åge og hans veninde, Inge, nyder fortsat både indland og udland med sin autocamper. Længste tur sidste år, var et smut i september til Norge. Herhjemme har de besøgt flere af de kendte festivaler.

Da snakken faldt på landbrugserhvervet, var første punkt helt automatisk truslen om en CO2-afgift. Der var “ingen slinger i valsen” hos ham. En naturlig forudsætning for indførelse af en sådan afgift måtte være, at den mindst blev indført samtidig i alle EU-lande. Og så skulle det ikke være et ensidigt “felttog” mod landbruget som det, der fremkom fra Enhedslisten! Det med at gå foran alle andre lande, skal man nok være meget langt fra landbrugserhvervet for at tro, landbruget overlever på.

Børge Lassen, Slotsgade 17, st, 6300 Gråsten ønsker Gråsten Landbrugsskole tillykke med 100-års jubilæet og fortæller:

“Da skolen blev grundlagt i 1924, var Sønderjylland en forarmet landsdel. Der var alvorlige senfølger efter

1. Verdenskrig. Det tager lang tid og kræver stor arbejdsindsats at oparbejde en gård, der er udsultet efter 4 års manglende arbejdskraft. Knapt i gang kom krisen i 30-erne. Det har været møjsommeligt. Desværre er der igen krig i Europa. Man er stadigvæk ikke blevet klogere.

Men ingen har kunnet forudse den udvikling, der er sket - ikke kun i landbruget - i de sidste 100 år. Vores årgang kan sagtens huske, da selvbinderen blev udstyret med et træk til traktoren. Vi kan også huske det våde og klamme arbejde med våde neg i en våd høst. Der var ikke megen Morten Korch over det.” Børge var ca. 18 år, da hans far købte en 5 fods JF-mejetærsker (endda med korntank). Den gjorde arbejdet godt nok, men det tog sin tid at høste 10 tdr. Land, skriver han og fortsætter:

“Når jeg nu på mine gamle dage cykler ud forbi GLogså i høstens tid - er det en fornøjelse at se de store mejetærskere i gang med at høste. Den ene dag er man lige begyndt på en kæmpestor mark, og når man kommer dagen efter, ligger bigballer parat til afhentning. Fantastisk hvad store maskiner og dygtige piloter kan bringe færdig. På Bojskovvej ligger der en stribe nedlagte husmandssteder på begge sider af vejen. De blev i sin tid udstykket fra GL, men jorden er nu tilbage til skolen, og mange har fået deres ønske opfyldt med at købe og restaurere bygningerne, enten til småerhverv eller kun til beboelse. Godt de kan bruges.

Med dygtige lærere og Bjarne og Henriette som forstanderpar, er GL i rigtigt gode hænder. Den største udfordring er nok at skaffe elevværelser nok.

Landboforeningerne har også vokseværk. Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug er fusioneret og hedder nu Jysk Landbrug. Og sidste år fusionerede Landbo Syd og Kolding Herreds Landboforening og hedder nu SPIRAS. Det bliver sikkert godt! Vi gamle er overhalet indenom af stordrift og fusioner.

På hjemmefronten er vi lidt ramt af skavanker,” skriver Børge. “Sidste sommer døjede Grethe med rygsmerter (diskos), og hun skal stadig skåne ryggen. Det var 4 måneder i en stol i stuen om natten. Lige nu går hun til genoptræning efter et brækket håndled - begået i bryggerset.”

Og Børge er heller ikke gået ram forbi. I februar 23 blev han opereret for tarmkræft. Efter en 7 timer lang kikkertoperation vågnede han brat op med en livslang stomi - som han var forberedt på. Der skulle heldigvis ingen efterbehandling til, så han er raskmeldt.

På grund af alder (81 og 82 år) har de sat huset til salg. Huset er på 167 m2, og grunden er på 2019 m2. De har været utroligt glade for at bo der, men nu er det på tide at flytte i noget mindre. Den 1. maj får de nøglen til en nyrestaureret lejebolig på 93 m2 med en 15 m2 altan og en skøn udsigt over Gråsten Slotsø. Det tager kun 2 minutter at gå hen til slothaven, og der skal vi hverken hakke, luge eller slå græs. “Det bliver godt for vores alderdom,” slutter Børge, idet han dog tilføjer, at man gerne må ringe på, hvis man kommer til Gråsten.

De bor skråt overfor en statue af “Den lille pige med svovlstikkerne”, eventyret, som H.C.Andersen skrev på Gråsten Slot.

Peter K. Nissen, Tyrings Ager 49, Vamdrup

skriver: “Nu, da skolen fylder 100 år, vil jeg fortælle lidt om, hvordan det var, da jeg var foderelev på skolen. Vi var 3 elever i stalden plus en fodermester om vinteren og 2 elever om sommeren. Der var 70 stk. malkekvæg, og de skulle være røde i forstander Karlskov Jensens ånd. Vi måtte kun malke med 1 maskine pr. mand, da der skulle malkes efter. Af hjælpemidler var der kun skovl og trillebør. Alt var med håndkraft. I marken var der 2 elever om vinteren og 4 elever om sommeren plus en forvalter. Lønnen var 8.000,00 kr. om året + kost og logi. Karlskov gik en runde i stalden hver aften med sine 2 hunde.

Her i Vamdrup går alt i sin stille gang. Ulla er blevet 80 år, og jeg bliver det i år.

Ønsker skolen og elever god vind fremover.

Med venlig hilsen Peter K. Nissen.”

Harry Beyer, Fribjerg 34, 6430 Nordborg rapporterer: “Efter 40 år som aktiv landmand gik Thyra og jeg på efterløn og senere på pension. I vores otium har vi været ude at opleve lidt af verden. Vi har bl.a. været på ture til New Zealand, Canada og Skotland sammen med nogle af vores børn og børnebørn.

I New Zealand besøgte vi de steder, hvor 3 af vores 4 piger har arbejdet. Det var både på vingårde, planteavlsbrug og som ganske almindeligt au-pair-arbejde under deres ophold “Down-Under”. Vi oplevede, at newzealændere var meget gæstfrie mennesker, og det var uanset, hvor i landet vi befandt os. Naturen dernede var helt ubeskrivelig smuk. Det er en tur, vi ser tilbage på med glæde. Vi havde 2 af vores piger og deres familier med, så det gav en god oplevelse for os alle.

Nogle år efter turen til New Zealand blev vi enige om, at vi gerne ville se Canada. Atter engang tog vi på tur med en af vores piger og hendes familie. Vores store drøm om at se Rocky Mountain blev en realitet, og vi havde en skøn tur. Vi havde lejet en stor bil, som vi kørte rundt i, så vi kunne komme rundt i alle de kroge, som vi gerne ville se.

Som afslutning på vores “større” ture til udlandet med familien valgte vi Skotland. Her kom vi rundt i højlandet, så Loch Ness, og sidst men ikke mindst så vi St. Andrews - “golf-mekkaet” i Skotland. Det var en stor oplevelse at se dette Golf-Cours, da vi ellers kun har set det på tv. Vi spillede ikke på banen, men at se den var en oplevelse i sig selv.

Efter alle disse ture sammen med pigerne fik vi mod på at prøve en tur selv. Thyra havde en bror i Grønland, som vi besluttede os for at besøge. Det var en

stor oplevelse at komme derop og se Grønlands natur og besøge familien.

De sidste ture, vi var på til udlandet, var sammen med golfklubben, ned i varmen og spille lidt golf. Alle ture har været nogle gode ture med masser af oplevelser, som vi har kunnet leve højt på længe.

De senere år er rejsekufferten og golfbanen skiftet ud med en rollator, da jeg bøvler med Parkinson. Det bliver til nogle gåture rundt på vejen, hvor vi bor, for at holde mig lidt i gang. Ellers går dagene med at nyde familien, som flittigt besøger os på skift. Børnebørnene, som hurtigt bliver store, er hjælpsomme med de ting, vi ikke kan klare selv mere.

Vi sender de bedste hilsner til hele holdet herfra os.

Mange hilsner fra Thyra og Harry Beyer.”

Christian Sørensen, Vesterdamvej 3, 7330 Brande

Christian er fortsat fuldtidslandmand og dyrker deres 38 ha med korn og industrikartofler, hvoraf de 8 ha er kartofler til kartoffelmelsfabrikken i Brande.

Han fortsætter: “Det har regnet siden 1. april - ja, faktisk længe før - og vi har foreløbig fået 70 mm. i april, så der er vand overalt på mine marker, og derfor er jeg ikke kommet i gang med forårsarbejdet her den 8. april, men tiden er udnyttet til at få sorteret kartoflerne, så de er klar til at komme i jorden.

Mit helbred er ganske godt efter lidt “udskiftninger”. Jeg har fået ny hofte og 2 nye knæ, og jeg har ingen mén efter 2 blodpropper i forbindelse med operationerne. Min kone har i 25 år lavet udstillinger i vinduerne i Den gamle Købmandsgaard, der er vores lokale museumsbutik, og hun tager også imod turister og fortæller for dem. Vores søn og datter bor inden for 2 km fra os, så vi kan let få besøg af dem og de 3 børnebørn og 2 bonusbørn.”

Vagn Jespersen, Barslundvej 7, 6933 Kibæk Red. Jeg kan lige nævne, at årsskriftet fra GL i 2022 indeholdt en fyldig beretning fra Vagn Jespersen. Derfor nøjes han denne gang med at give et kort resumé, som følger:

“Jeg var til elevmøde, sidst vi havde jubilæum, og der er ikke sket så meget siden. Jeg købte gård i fri handel 1974 med 5 ammekøer som hurtigt blev til 45 malkekøer, der i 1977 blev slagtet med EF-tilskud. Første SPF-besætning med Avl og Opformering, som i 2009 blev årets Dan Avl L-Opformeringsbesætning. Besætningen blev afviklet i 2009, hvorefter marken blev bortforpagtet.

Vi nyder stadig at bo på gården. Jeg forventer, vi mødes til jubilæet.

Jeg tænker tit på, det må være rigtigt spændende, hvis man er en veluddannet ung landmand i dag.

Venlig hilsen Vagn Jespersen.”

Jeppe Kjær, Marievænget 1A, 6520 Toftlund skriver: “Hej fra en årgang 64/65-elev. Jeg blev gift i 1967 med Anne Marie. Vi købte gård i 1967 i fri handel tre km fra Agerskov. Vi fik tre drenge, som alle har været på Gråsten Landbrugsskole.

I 2005 byggede vi hus i Toftlund og har boet der siden. Vi har det godt alderen taget i betragtning.

Mvh. Anne Marie og Jeppe Kjær.”

Jens Bech, Thøger Larsen Vej 26, 7620 Lemvig

Red. I disse elektroniske tider, var det forfriskende at modtage et håndskrevet brev fra Jens, og håndskriften var let læselig, så der var ingen grund til at undskylde skriften Jens. Men portoen er blevet for høj!

“Jeg skriver i hånden. Når jeg skal skrive på computeren, foregår det med højrehånds pegefinger!

Der er ikke mange nyheder fra Lemvig. Ja, alderen er begyndt at trykke, og der er kommet nogle skavanker. Jeg er blevet noget tunghør, som især er generende i større selskaber. Jeg trøster mig med at være fri for at høre en masse vrøvl.”

Jens nævner videre, at Gunnar Lund Pedersen lever i bedste velgående i byen.

(Red.: Godt at høre, så han spiller forhåbentlig fortsat bridge to gange om ugen, og lidt golf indimellem.)

Afslutningsvis fortæller Jens, at vi har mistet en af vores landbrugsskolekammerater, idet Anton Boisen afgik ved døden i efteråret 2023. Jens besøgte ham ca. 14 før han døde.

(Red.: Jeg takker for underretningen, Vi ærer Anton Boisens minde.)

Det var årgang 64/65´s indberetning for denne gang, og jeg takker mange gange for de indsendte bidrag. Det er godt at høre fra jer, selvom ikke alt er rosenrødt. Men vi må jo tænke på, at vi nu hører til den ældste generation. Derfor er reparationer af slitage ofte nødvendig. Det fremgår også af indberetningerne. Men trods skavanker og en pæn alder fornemmer jeg tydeligt, at der fortsat er gå-på-mod og humør i dem, af jer, jeg er så heldig at komme til at snakke med. Vi er en sej årgang!

Mange hilsner til hele holdet

Hans Rehhoff Thomsen, Tranehusene 49, 2620 Albertslund

Årgang 1965-66

Redaktør: Folmer Troelsen, Bredstenvej 17, 7182 Bredsten

E-mail:troelsen@trampoliner.dk Mobil 30700262

Indlægget til Nyt fra gamle elever er i år et lille tilbageblik på skoletiden, hvor studieturen gik til Vesttyskland og Benelux-landene (Belgien, Holland og Luxembourg). Det var inden Danmark stemte sig ind i Fællesmarkedet - og turens formål var at forberede de henholdsvis skeptiske og forventningsfulde landmænd til den store beslutning om medlemsskab. På turen besøgtes først forsøgsgården ESSO-Hoff i Soltau syd for Hamborg, dernæst Michelsensschule i Hildesheim, hvor uddannelsen var en mellemting mellem landmænd og agronomer. I Hildesheim var vi også inde og se maskinskolen Deula, og en gård med en dansktalende forvalter. Det blev kaldt en velmekaniseret gård, men sammenlignet med danske forhold var vi ikke imponerede. I Frankfurt besøgte vi den store D.L.G.-messe, hvor der både blev udstillet de bedste dyr fra forbundsrepublikken og mange maskiner. Efter D.L.G. havde vi en skøn tur langs Rhinen med udsigt til borge og skøn natur i solnedgangen. I Rhin-området besøgte vi også en forsøgsgård i Neumühle, hvor man bl.a. foretog kombinationskrydsning af RDM (Rudme-kvæg fra Fyn) og gult højlandskvæg med godt resultat. På mejeriet i Kaiserslautern smagte vi for første gang yoghurt og specielle oste af quark-typen. Besøgene i Rhin-området var ledsaget af Dr. Zaage, som vi tog hjertelig afsked med ved at bære ham i ”guldstol” til hans bil. Sidste besøg på turen var hos mejerisammenslutningen, som forsynede de amerikanske tropper Tyskland med mælk. Der blev i øvrigt produceret tørmælk efter spraymetoden.

På hjemturen var vi gennem både Belgien, Luxembourg og Holland, hvor sløve toldere vinkede os over grænsen. Efter vanskeligheder med betaling af vejskat ved den tysk-danske grænse, nåede vi endelig Gråsten Landbrugsskole. Her ventede os et nærende måltid fremstillet af det eminente køkkenpersonale.

Årgang 1968-69

Redaktør: Hans Clausen Kock, Kornbæk 5, Fynshav, 6440 Augustenborg

E-mail:ruthoghans@bbsyd.dk Mobil 5174 4406.

Hej alle på holdet 68/69 Hvor tiden da flyver afsted, det er næsten ikke til at forstå. Jeg har nu holdt min 80-års fødselsdag. Det er sådan med gamle traktorer – der skal lidt reservedele til, og dem har jeg også fået nogle af, men ellers må jeg ikke klage. Jeg har det efter omstændighederne rigtig godt. Efter landbruget er solgt, arbejder jeg med udlejningsboliger. Vi har solgt en lejebolig til Skrydstrup flyveplads. Og sommerhuset i Henne er solgt. Huset vi byggede i Årøsund med 34 sovepladser kører rigtig godt og udlejes af bureau.

Ellers er jeg gået i samarbejde med Charlotte, hvor vi købte en grund med to bygninger og en tom grund på Haderslev havn. Den ene bolig er udlejet og nr. 2 er en bingohal, som skulle have en total renovering inde og front. Det brugte vi ca. 3 måneder på. Vi har en rumæner ansat og ellers os selv. Det er udlejet til Intersport. Den tomme grund, som var bundløs og forurenet, er udlejet til Power i 11år. Vi havde Chr. Johansen Rødekro som totalentreprise – et super godt firma. Der var mange udfordringer med det byggeri. Der skulle 168 pæle til at bære, men det gav rystelser på nabohuset, så de 40 skulle bores i, og det koster rigtig meget. Jeg købte også en bygning på 1700 m2, som blev renoveret til et fitnesscenter.

(Red.: en fantastisk aktivitet Karlo. Pensionsalderen skal måske sættes op.)

Vores sommerhus i Diernæs til eget brug, blev oversvømmet i oktober med 70 cm vand overalt. Det har vi brugt vinteren til at reparere. Det er bare alt ud – gulv, sider i vandhøjde og alt inventar. Så nu har vi ikke lige noget, så jeg håber på, at vi nu skal nyde sommeren med at køre rundt i landet og små busture & hvad vi ellers kan finde på. Det var lidt om, hvad jeg laver i mit pensionsliv. Jeg ser ikke så mange fra holdet, men I er altid velkommen, hvis I kommer forbi Simmerstedvej 211, 6100.

En hilsen til hele holdet fra KARLO

Kære alle Frøstrup 30/4 2024 Her i skrivende stund sidder jeg i vores sommerhus ved Henne Strand, hvor vi er et par gange om året plus det løse. Resten af tiden er det lejet ud til især tyske

turister, men ellers er børnene gode til at holde deres sommerferie i sommerhuset. Børnene er også gode til at holde os i gang enten med ombygning/renovering og hos ham, der er landmand ved Ringkøbing, med forårsarbejde, kornhøst og kartoffeloptagning. Jane arbejder 3 korte dage om ugen hos Vestjyske Dyrlæger i Nr. Nebel.

Resten af tiden går med folkedans, gymnastik, cyklen, kortspil samt familien, hvor tre af børnebørnene skal konfirmeres. En udenlandstur bliver det også til, men i år bliver det nok sparet væk, da vi senere på året har et guldbryllup i vente (Red.: Stort tillykke).

Vi bor stadig i et nedlagt landbrug med lidt jord til. Tiden flyver afsted og helbredet er nogenlunde alderen taget i betragtning.

Med venlig hilsen Egon Petersen

Kære alle Tak for opfordringen til at skrive til årsskriftet. Når jeg modtager bladet fra Landbrugsskolen er det altid spændende at læse, hvad de andre har skrevet.

Jeg har de sidste 11 år drevet landbruget som I/S med min søn, men til juli skal han overtage det hele, og da jeg har stået for stalden, og han ikke vil arbejde med dyr, skal køerne afvikles den 1/7 og vores medhjælpere er sagt op. Jytte og jeg skal flytte. Vi har en anden ejendom, vi skal flytte op i, men efter 51 år med liv omkring os, vil det da blive tomt. Jeg vil savne alle de unge mennesker og landbruget, men ikke alle de kontroller og regler. Det var nemmere da jeg startede i 1973. 150 køer skal til Jylland og resten andre steder hen. Jeg har lige solgt 2 jerseytyre til Lyø, så Carsten og Peter får lidt konkurrence. (Red.: Hvad sker der på Lyø). Men tilværelsen som pensionist frygter jeg. Jeg er bange for at gå i stå. (Red: Pas på - pensionister altid har travlt)

Hilsen Bjarne Damsted

Chresten Krogh ringede for at fortælle, at han havde bortforpagtet jorden. Ja, det var det eneste, men det viste sig, at han også arbejdede lidt med det lokalhistoriske, og at det måske godt kunne blive mere. Ellers var han meget beskeden om sine gøremål. Men han er som så mange andre optaget af vores tid på skolen, og ikke mindst de efterfølgende år i det praktiske landbrug.

Skulle hilse alle på holdet fra Chresten Krogh.

I anden anledning kom jeg til at snakke med Niels Nielsen. Jeg kan ikke skrive noget – jeg har ikke noget, var det første Niels sagde. Et godt eksempel på at man altid har noget at skrive. Niels er faktisk meget aktiv. Han gør stadig en dyd ud af gymnastik – ja, rejser endda med holdet til USA for opvisning. Det er lige det, at Niels lige nu har bøvl med sit knæ. Han driver stadig sit landbrug. Til Jul sælger han masser af juletræer – med flere folk i arbejde. Så bor han lige ved Sønderborg lufthavn, som står for at skulle bygge ny lufthavnsterminal. Måske skal de også bruge lidt jord til landingsbaner. Det kender Niels nu ikke noget til . Niels kunne helt sikkert fortælle meget mere, men jeg holder her.

Kære kammerater 68/69

Det kom helt bag på os, ja, det med at skulle skrive til årsskriftet, hvor foråret knap havde vist sig. Jeg har sendt ud til 15 og fået 4 tilbage. Der er sikkert flere grunde til denne tilbageholdenhed, men jeg takker for tilbagemeldingerne. Som redaktør prøver jeg at skrive noget hvert år, så i år skal der rodes lidt ekstra for at finde ordene.

Det sidste sommerhus solgte vi den 30. december 2023. det var til udlejning med rengøring, opsyn og modtagelse og altid i weekenderne. Det var godt nok, når vi var i det, men det vil helt sikkert give en større frihed uden sommerhuset.

Jeg er stoppet i bestyrelsen i prostataforeningen Region Syddanmark. Det er nu 13 år siden jeg fik konstateret kræft. 39 gange strålebehandling + 3 år med hormonbehandling ser ud til at have hjulpet, men med kræft ved man aldrig. Vent nu ikke med at få taget en blodprøve (PSA) til efter I har symptomer. Og husk at et forhøjet PSA-tal ikke nødvendigvis er kræft, men få det altid be- eller afkræftet.

Her på Kornbæk har vi fået værkstedet lidt afskærmet og fået sat en varmepumpe op. Det tog firmaet godt 2 måneder (og de koldeste) at få den til at køre. Lidt træls for trædrejning giver ikke ligefrem varmen. Sidste år skrev jeg lidt om familien, så det vil jeg undlade i år.

Når dette udkommer på tryk, har vi afholdt vores 55års jubilæum, hvor vi forhåbentlig har haft en god dag. Dette jubilæumsskrift er en følge af, at skolen har 100års jubilæum. Det er en skole, som Danmark og især Sønderjylland kan være stolte over. En skole, der har fulgt med tiden. En skole, som de unge kan lide. En skole, som har de rette faglige tilbud og meget mere.

Men ufreden i verden fortsætter, og bekymringerne tager lidt overhånd. Det er ganske uforståeligt med krig, og i 2024 mangler vi bare ord for noget så meningsløst. Det er ufatteligt hvad det koster, men lad os nu alle stå sammen, og lad os yde det, der skal til. Politikerne (EU og USA) skal turde tage retning og yde det nødvendige.

Hermed de bedste hilsner til holdet og skolen med ønsket om et godt jubilæum. Husk at meddele adresseændring ved flytning.

Ruth og Hans, Kornbæk 5, 6440 Augustenborg

Årgang 1971-72

Redaktør: Else Fink, Mjels Bygade 13, 9230 Svenstrup J. Mail: fink@os.dk

Torkild Thomas Todsen:

Stort tillykke til Gråsten Landbrugsskole med de 100 år. Mit første møde med skolen var i forbindelse med et sommerferiejob i juli-august 1968, som jord- og betonarbejder hos byggefirmaet Poul Geyer, Kværs. Firmaet deltog i opførelsen af en tilbygning til skolen. Som yngste medarbejder, blev jeg sat til lidt af hvert. Jeg skulle bl.a. hente øl hos købmanden.

I 1971-72 var jeg elev på skolen som led i min videre uddannelse, der førte til 4 år på Landbohøjskolen i København. Jeg havde en god og lærerig tid på Gråsten Landbrugsskole og delte et lille loftsværelse med Carl Erik Zachariassen, som gav mig lov til at ligge i øverste køje.

Efter afsluttet uddannelse i København i 1976, blev jeg ansat i De Samvirkende Fynske Husmandsforeninger i Odense som specialafgrødekonsulent for den østlige del af Fyn. Desuden skulle jeg arbejde som planteavlsassistent hos Hans Lausten Hansen i Svendborg, hvor der også var tilknyttet et job som kasserer i en indkøbsforening.

I 1978 blev jeg gift med min kone Kirsten Aagaard, hvis forældre havde mødt hinanden til en fest på Gråsten Landbrugsskole. Kirstens mor var, sammen med min mor, elev på Gråsten Husholdningsskole i 1943 og hendes far, Thorkild Aagaard, var gartner på Gråsten Landbrugsskole fra 1936 til 1949. Tilbage i tiden holdt Husholdningsskolen og Landbrugsskolen vist fest sammen.

De blev gift i 1945 og fik en funktionærbolig ved Landbrugsskolen. Min svigerfar, Thorkild Aagaard var med til at anlægge parken og fik bygget to drivhuse, hvor han bl.a. dyrkede tomater, agurker, vindruer og blomster, så skolen kunne blive selvforsynende. Overskuddet blev solgt på Gråsten Torv. Under krigen dyrkede han også tobak.

Går jeg længere tilbage i tiden, så har min bedstefar Thomas Todsen, hvis ejendom vi blev 5. generation på, ydet et bidrag i forbindelse med indsamlingen til skolens oprettelse for 100 år siden.

Den seneste direkte kontakt jeg har haft med skolen, er i 2023, hvor jeg i forbindelse med skolens opstart af et projekt med jordbær og bæredygtighed, bidrog med nogle oplysninger om dyrkning af jordbær. Stor ros til skolen og lærerne for at tænke kreativt og kombinere teori og praksis i undervisningen. Jeg er sikker på, at det er med til at fremtidssikre Gråsten Landbrugsskole, så den også klarer sig de næste 100 år.

De bedste hilsner fra Torkild Thomas Todsen.

Ervin Jørgensen:

Fornemmer tiden går hurtigere med alderen. Bliver 77 år 2. juni, kan godt mærke slitagen melder sig. Har fået 2 nye hofter og venstre skulder opereret for en måned siden. Højre skulder venter også, samt hjerteproblemer, men lever egentlig godt med det.

Hjælper stadig til i firmaet med de lettere opgaver og min kone på kontoret. Min søn driver stadig landbrugsmaskinstation, samt maskinhandel. Hans søn på 20 år er begyndt at vise mere interesse for firmaet. Tænker ofte, om det bliver sidste generation. Ser ikke særlig lyserødt ud for landbruget i øjeblikket. Selv om jeg ikke mere har noget med firmaet at gøre, kan man næsten blive helt deprimeret, som landbruget bliver kritiseret og svinet til både på sociale medier- aviser og de lyserøde journalister i TV, som efterhånden styrer Danmark.

Mvh Ervin Jørgensen Tillykke til skolen 100 år, godt gået

Erik Kaack:

Jeg håber, at Gråsten Landbrugsskole må bestå, hvilket ikke er sikkert i de næste 100 år. Da det er politisk bestemt, at der ikke skal være landbrug i Danmark, så må vi håbe at det bliver så godt som venstrefløjen fabler om. Landbruget får snart skyld for det meste, byerne kunne måske også rense deres spildevand noget bedre, det er ligesom om når folk har trukket i snoren forurener de ikke. Når man står og ser på en god oksesteg i køledisken, kan man godt få lidt mundvand, gad nok vide om veganerne også får lidt mundvand når de ser en fin grøn græsmark?? Ellers går det så nogenlunde her, selv om der er lidt slitage på kroppen.

De bedste hilsner fra Erik Kaack

Else Fink:

Stort tillykke til Gråsten Landbrugsskole med de 100 år, må I fortsat finde en god vej i fremtiden.

Gråsten landbrugsskole har været fast inventar i mit liv lige så længe jeg kan huske. Årsskriftet kom hvert år lige før jul i mit barndomshjem, idet min far havde været elev under krigen. Vi hørte om foredrag, grød og kortspil i weekenden fra ham.

For mig var det et naturligt valg at tage på Gråsten da jeg ønskede et skoleophold. Fra jeg var helt ung, har mit mål været at blive agronom. Opholdet på Gråsten gav mig en uvurderlig ballast i form af et bredt kendskab til dansk landbrug og dets praksis, som jeg har haft meget gavn af senere hen i mit arbejdsliv. Det gav også nogle livsvidner, som jeg stadig ser med mellemrum.

Jeg har brugt mit arbejdsliv på dels at undervise på 2 landbrugsskoler (Grindsted og Nordjyllands Landbrugsskole) og dels at være svinerådgiver i Nordjylland. Det har været spændende at være med til at uddanne og senere rådgive mennesker med landbrug i hjertet. Udviklingen har ændret det landbrug vi kendte til som unge, til noget helt andet, men det gælder jo også alle andre steder i samfundet.

Jeg fandt en studiekammerat, som blev min ægtefælle og vi har også præsteret at være kolleger på flere arbejdspladser i ca. 25 år. I fritiden har vi nået at få 3 børn og har nu også 4 børnebørn som vi glæder os over.

Årgang 1972-1973

Redaktør: Knud Erik Langhoff, Mariavej 9, 6091 Bjert. Mobil 29323102

Mail: knuderiklanghoff@gmail.com

Kære kammerater fra årgang 1972/1973

Årets første opkald gik til Jørgen Petersen, Jægerup.

Jørgen oplyser at de i 2012 byggede nyt stuehus på deres mindste ejendom, der er på 25 ha, og at de i 2019

solgte den store ejendom, hvorefter både Annegrete og Jørgen gik på pension.

Anne Grethe og Jørgen har igennem mange år været plejeforældre for anbragte børn.

Jørgen har bortforpagtet de 25 ha og koncentrerer sig nu udelukkende om skovdrift på 4 ha, og at vedligeholde de tre veterantraktorer, en IH 275 fra 1959, en IH 844 fra 1982 og en Porsche fra 1957.

Jørgen oplyser, at de nu begge har det rigtig godt, efter Annegrete er ovre et kræftforløb, og Jørgen næsten er ovenpå efter en faldulykke. Han er dog spændt på, om armen vil kunne holde et jagtgevær, for ellers må jagtinteressen lægges på hylden.

De har 3 børn, hvoraf en bor i København, en i Sønderborg og en i Vojens. Der er 7 børnebørn.

En hilsen til alle fra Jørgen.

Evald Post bor stadigvæk på den gård, han købte i 1977. I 1992 solgte han jorden fra og fik job hos Brødrene Hartmann i Tønder. Han gik på pension, da han var 65 år, og har således været på pension i 8 år.

Evald har levet som ungkarl og har derfor ingen børn, men flere brødre, nevøer og niecer.

Der står tre veterantraktorer i laden, en IH 434 fra 1966, en David Brown D30 diesel fra 1953 og en Grå Ferguson 26’er fra 1948, der tidligere har tilhørt Evalds bedstefar, og så har han netop solgt en IH 275, der havde defekt motor.

Evald møder ind imellem Christian Iversen og Jørgen Otto Dahlmann. Den daglige motion foregår på en 1,5 – 2 timers cykeltur, tager det lang tid er det fordi han møder nogle der vil snakke.

En hilsen til alle fra Evald.

Hans Christian Matzen, Fårhus fortæller, at Anne Marie og han stadigvæk bor på gården, der er på 46

ha. De 17 ha er bortforpagtet, 20 ligger i græs/blomster og på ca. 9 ha dyrkes der korn. Hans Chr. er ikke i tvivl om, at det er EU-tilskuddet de lever af.

For ca. 10 år siden fik Anne Marie en blodprop, der har medført, at hun nu er kørestolsbruger. Hans Chr. er rigtig glad for, at hun er hjemme og at han kan hjælpe hende med det meste. Der kommer udelukkende hjemmehjælp om morgenen. Hans Chr. føler sig slidt op, han har arbejdet ved omladning af fisk i Padborg, og fungeret som afløser, når der skulle fanges kyllinger til Padborg Fjerkræslagteri. Værst er det gået ud over arme og ben.

Der er tre børn og et barnebarn, en bor hjemme, en i Padborg og en i Brande.

Hans Christian sender en hilsen til alle fra holdet.

Axel Chr. Sibbesen, Broager: Oplyser at han og Anni stadigvæk bor på gården, der er på 24 ha efter frasalg af et par små stykker. Jorden er bortforpagtet, udbygningerne omforandret til opbevaring af campingvogne, både og biler. Der er ca. 30 enheder af slagsen opstaldet.

Axel har arbejdet som murerarbejdsmand fra 1977 til 2023, hvor han gik på efterløn. Axel har problemer med skuldrene, der er slidt op efter de mange år som murerarbejdsmand.

Fritiden går med kortspillet skat hver mandag eftermiddag, og i efteråret med jagt de fleste weekenddage og ande- og gåsejagt midt i ugen. Anni og Axel har tre børn, der bor i Sønderborg, Bojskov og Skodsbøl. Der er 7 børnebørn, udelukkende drenge i alderen 5 – 22 år.

Det ærgrer Axel, at han ikke kunne være med til 50års jubilæet sidste år, men de var på en rejse, der var bestilt længe inden invitationen til jubilæet. Axel hilser af og til på Poul Juhler, der nu bor i Broager.

En hilsen til alle fra Axel.

Red.: På vegne af årgang 1972/1973 bringer jeg hermed et stort tillykke til Gråsten Landbrugsskole med 100-års jubilæet.

Tak til alle fra holdet, der har medvirket til årets afsnit ”Nyt fra gamle elever”.

Med venlig hilsen Knud Erik Langhoff, borgmester, Mariavej 9, 6091 Bjert.

Årgang 1973-74

Redaktør: Holger Hedegaard, Birkevej 2B, 7830 Vinderup

E-mail: holger.hedegaard@mvb.net

Det er som jeg altid har sagt, en stor fornøjelse for mig at være redaktør fra vores hold, og selv om det er halvtredsindstyvende gang, jeg sendte kort af sted, er det altid spændende om der kommer svar tilbage og hvor mange der kommer. I år er jeg heller ikke blevet skuffet. Jeg har fået 7 indlæg, så mange tak for det.

Knud Hansen:

Det første Knud fortæller, er at han lige har fået en meget trist besked fra sundhedsmyndighederne. ”De ikke kan gøre mere for ham”. Han har haft tarmkræft og det har bredt sig, så det er ikke muligt at behandle mere. Det må være en frygtelig meddelelse at få.

Knud fortæller videre, at han jo købte gård 14 dage før vi forlod Gråsten. Gården var på 19 ha. Med en sobesætning på ca. 6 søer og hvad det kunne give i fedesvin. Han købte jord flere gange, og driver nu 89 ha. Heraf er 10 ha forpagtet. I en længere periode drev han ca. 120 ha. Han var økolog i 15 år. I 2014 satte han søerne ud, og samtidig opgav han økologien og gik tilbage til konventionel. Udbyttet var blevet for lavt og der var bl.a. problemer med flyvehavre.

Da

renten var ved at tage livet af mange af os, som startede der i 1970’erne tog Knud plads som kornhandler i 83, og fik rettet op på økonomien. Det var som han siger nogle hårde år, men han kan med stolthed se tilbage på, at det lykkedes for ham. Det var bl.a. et lån i gylden, hvor den effektive rente var på 42 %, der var med til at gøre det svært.

Han er stadig gift med Ulla og de har 3 børn, som alle i dag er akademikere. Selv om den ene søn har købt en af gårdene, så er det ikke for at drive landbrug. Nej, det er mere for at investere, så som Knud siger - landbruget lukker, når de ikke kan mere.

Hilsen til holdet

Knud Hansen

Knud Hansen afgik ved døden d. 9. august. Æret være hans minde.

Nis Peter Nielsen:

Han fortæller, at han efter vi havde forladt skolen købte en mejetærsker og begyndte at høste for andre, samtidig med at han arbejdede hos en maskinforhandler.

Der var han i 5 år, så var han 11 år på mejeri, samtidig med at han lejede noget jord og høstede for andre, og det gør de stadig.

I 1990 overtog han konens hjem, hvor der var 48 køer, den er senere udbygget til 150 køer, som malkes af 3 robotter. Ydelsen er i dag 11.000 kg mælk pr. ko. De driver også 235 ha.

Når han siger vi, er det ham selv og to sønner, som godt nok før de kom på landbrugsskole er uddannet. Kristian som bygningskonstruktør og Jacob som anlægsgartner, men det var landbruget der trak i det lange løb. Det hele drives i et I/S ”Svejlund I/S”. De har også en svinegård, der er lejet ud, på en tiårig kontrakt, til en soholder, som har 2500 søer. Han bruger ejendommen til at opfede 7 kg-grise til 32 kg. Der er ca. 3600 grise i stalden ad gangen i ca. 25 dage, det gi-

ver ca. 54.000 pr. år, og ca. halvdelen bliver sendt til viderefedning i Tyskland og Polen.

Belært af strømsvigt i 1999 er der fuldt nødstrømsanlæg på begge ejendomme. Al jord kan vandes og det drives med bl.a. grovfoder til køerne, og vårbyg, som i år måske, hvis det våde vejer fortsætter, skal tilsås med blomsterbrak. De har regnet ud, at det mindst er lige så godt som byg, når vi er kommet så langt hen på året.

De lejer også 75 ha ud til forsøg. Det er bl.a. Spiras og N.P.Z., der kører forsøg i græs og majs. Førhen var der også roeforsøg. De får op til 11.000 kr. pr. ha. i forpagtningsafgift. Det er jo spændende at være med på forkant på den måde, og der kommer også mange besøgende til de forskellige åbent hus-arrangementer, forsøgsholderne afholder.

I flere år havde de 25 ha med sommerraps som fremavlsfrø til Rusland. Det er selvfølgelig stoppet nu, men om det kommer i gang igen, ved han ikke, for

som han siger, kommer de jo på et tidspunkt til at mangle nye frø igen.

Svinegården er renoveret i 2014 med bl.a. nyt tag og inventar. De har lige renoveret den anden gård, som er en ”Domænegård”, som jo har visse restriktioner, men det giver lidt tilskud. De fik 300.000 kr. til nyt tag på stuehuset, som er på 420 m2.

Nis bor selv i et husmandssted lidt på afstand af de to gårde, men ikke længere end at han hjemmefra kan se til begge ejendomme. Han hjælper stadig til, også med at passe børnebørnene Silke og Asger. Han bor alene.

Hilsen til holdet.

Nis Peter Nielsen

Peter Kaczmarek:

I 1975 overtog vi mine forældres gård i Nr. Hostrup, som dengang var på 20 ha. Gården blev udvidet og drevet med 50 SDM-køer i bindestald. I 1999 lagde vi om til økologi og gik i driftsfællesskab med vores nabo Asmus Asmussen. Et samarbejde, som vi alle har nydt godt af.

Vi byggede løsdriftsstald med malkestald ,som efterhånden blev udvidet til 220 SDM-køer.

Min søn Bo overtog mine 50 % af fællesskabet i 2009 og jeg blev ansat. I 2019 gik jeg på pension.

Asmus og Bo drev gården sammen til 2023, hvorefter Bo nu driver gården alene.

Jeg er gift med Unni (1976), der har arbejdet på kontor hos DGI-Sønderjylland i 30 år og vi har sønnerne Bo (der driver gården), Finn (der er fysiotera-

peut i Næsby) og Esben (der er fysioterapeut i Kolding og bor i Vandel). Tilsammen har drengene beriget os med 8 børnebørn.

Min – og vores – fritid har gennem alle årene været gymnastik og foreningsliv, og det er stadig en stor del af vores liv. De sidste 12 år har jeg siddet i vores lille kirkes menighedsråd. Desuden nyder jeg at synge og synger i kor, og så er vi en lille gruppe på 4 ældre herrer, som kalder sig ”de 4 knejte”, som tager ud og synger Four Jacks og lidt Kim Larsen-sange, hvis nogen gider høre os.

Det sidste år har jeg suppleret min pension med indtægt som kirkesanger.

Jeg er så heldig at have et godt helbred og at der stadig er lidt brug for min hjælp på gården, og det sætter jeg stor pris på og nyder det.

Hilsen Peter

Grethens Nansen:

Jeg kan fortælle, at her i Frifelt går det godt. Vi forpagtede en præstegård i Vodder i 31 år, og derefter fik jeg i 2003 arbejde ved Skærbæk Kommune, hvor jeg passede fodboldbanerne. Et arbejde jeg var glad for.

Vi flyttede så i hus i Frifelt i 2006, som havde tilhørt en tømrervirksomhed. Så dejligt med plads og stor værkstedsbygning.

I 2016 gik jeg på efterløn og i dag er jeg pensionist. Jeg har stadig en aktiv hverdag. Jeg bekæmper muldvarpe for en del landmænd. Slår græsplæner og andet forefaldende havearbejde. Derudover har vi startet krolf op sammen med to andre par, så det står vi for og spiller hver tirsdag. Det er blevet en kæmpe succes og et godt sammenhold i byen.

Vi nyder at tage til musikarrangementer. Sidste år i Holland for at høre Andre Rieu. Ellers tager vi på weekendophold, 1-2 overnatninger. Har cykler med

og ser området, vi besøger. Der er mange skønne steder i Danmark.

Hvis alt går vel, kan vi fejre guldbryllup næste år. Jeg glæder mig over hver dag og ser tilbage på et spændende og indholdsrigt liv.

Mange hilsner fra Grethens Nansen

Christian Jakobsen:

Som tiden går, 50 år siden vi forlod landbrugsskolen. Jeg arbejder stadig her som 73-årig. Når jeg ser tilbage, har det ikke været meningen, at jeg ville arbejde så længe, men må nok erkende, landbruget har været så stor en del af mit liv, så det at stoppe er ikke let for mig. Jeg solgte halvdelen af gården i 2009 (soejendom) til min søn Henning og i 2021 overtog han resten. I dag en ejendom, som han udvidede i 2012 til 1300 søer og mit fødehjem, hvor der produceres omkring 40.000 30 kilo-smågrise, som eksporteres til Tyskland og driver i dag 300 ha.

Min hovedbeskæftigelse er at styre ejendommen med smågrise, godt hjulpet af en meget dygtig medarbejder. Men ellers er det at gå til hånde de steder, hvor det er nødvendigt. Der er nogen som siger, at min store hobby er at udbringe gylle. I 1996 købte jeg en brugt Gejs gylleudlægger, forbandt markerne med ca. 4 km jordledning ud til markerne og senere mellem so- og smågrisejendomme. Gylleudlæggeren blev udskiftet i 2012 og her i år er det nok sidste år, jeg kører. Til at udføre markarbejdet har Henning en medarbejder, han har overtaget fra mig, som jeg ansatte i 1989, så han er inde i det hele. Er for 7 år siden flyttet til parcelhus i Hoptrup.

Jeg håber at trappe ned med arbejdet og herved få tid til min hobby gennem 50 år, modelflyvning.

Mange hilsner

Christian Jakobsen

Der er sket meget siden vi forlod skolen for 50 år siden, både i verden og landbruget. Tiden som pensionist flyver af sted, det er allerede 14 år siden vores søn overtog gården og vi flyttede til Arrild og vi har det godt.

Jeg hjælper til ude på gården hver formiddag og når det er markarbejde, er det hele dagen. Malkestalde fra 2000 var opslidt i 2022 og der blev sat 3 nye Lely A5-malkerobotter ind og de malker godt. Så nu er der danske medarbejdere på gården. Ellers cykler jeg mange ture og vi har sommerhus på Rømø som vi hygger os i og så har jeg 4 veterantraktorer, som jeg skruer og kører på.

Karen og jeg har Guldbryllup til november, det er vi ved at forberede os på. Det var lidt hvad tiden går med. Hilsen til hele holdet fra Svend Erik Lauridsen

Svend Erik Lauridsen:

Peter Obeling:

Vi bortforpagtede jorden og driftsbygningerne pr. 1/11 2007 for en 5-årig periode, da der allerede dengang var problemer med at få medhjælpere, og med at man hver morgen kunne stå op med angst for at der ville dukke kontrollanter op for at fastslå, at man mindst havde det ene ben på den forkerte side af stregen med hensyn til love og regler. Det viste sig dog ret hurtigt, at det ikke var lykken med denne forpagter. Derfor begyndte jeg selv at drive jorden igen fra 2013 og til og med 2018.  I 2016 var der en nabo som gerne ville købe driftsbygningerne, som forpagteren havde mishandlet voldsomt.  Han renoverede bygningerne og i dag malker han ca. 130 køer og har også nogle ungdyr der.  Han har derudover ca. 200 køer hjemme hos sig selv.  Han forpagtede så alt mit jord fra 2019.

Efter at vi forpagtede det hele ud i 2007 blev det mig, der kom til at stå for udlejningen til turister, som vi startede med i 1992, og som jeg stadig gør. Min kone har siden da haft udearbejde, først i billetkontoret ved færgeriet på Rømø, derefter i en iscafe og nu på turistkontoret. Da hun er lidt yngre end mig, så venter vi lige nu bare på, at hun kan gå på efterløn til oktober næste år.

For mig personligt har livet budt på lidt knubs og slitage undervejs. Det første uheld ramte i 2003 og gav nogle varige skader såsom nedsat hørelse, tinnitus, nedsat lugte- og smagssans og balanceproblemer. Det andet uheld ramte d. 19/12 2022, hvor jeg faldt på en kommunal parkeringsplads, der ikke var ryddet for is og sne, og brækkede lårbenet. Det medførte to operationer, fordi det metal de satte ind ved den første, knækkede efter 5 måneder. Da det så var nogenlunde i orden, fik jeg et nyt knæ på det samme ben. Nu går det, så nogenlunde, jeg kan igen bevæge mig uden hjælpemidler, hvis jeg ikke skal alt for langt.

Med venlig hilsen

Peter Obeling

Red.:

At det er 50 år siden vi var på landbrugsskole, er måske svært at forstå, men når vi ser os selv i spejlet og ser på børn og børnebørn, er der alligevel noget der siger, at der er gået mange år.

Det at være landmand har altid været for de fleste, en meget spændende og varieret opgave.

Der har altid været udfordringer, når man arbejder med naturen, men jeg vil sige at den udfordring, der i dag ligger, med CO2-afgift på en naturlig proces, er nok noget af det værste vi har set. Dermed ikke sagt, at landbruget ikke skal yde noget til den grønne omstilling. For selvfølgelig skal landbruget det.

Når jeg tænker på det vi lærte på skolen, og det, der er gældende i dag, kan man ikke sige, at landbruget ikke har udviklet sig, men det er ligesom om pressen ikke vil acceptere, at der er sket ændringer, og det samme gælder også mange politikere.

Når kobestanden er halveret, men ydelsen mere end fordoblet, kan det jo ikke passe at der ikke er sket ændringer, men for en del er det jo også ligegyldigt, om maden skal producers et andet sted, hvor der ikke er så meget styr på forholdene som her, blot de kan bevise, at i Danmark sænker vi CO2-udledningerne.

At pressen kan komme godt af sted med et indslag, som fortæller at fordi der er kommet CO2- afgift på industrien, har bl.a. Rockwool omstillet produktionen fra kul til el, og så påstå at det samme ville ske med landbruget, hvis bare afgiften er høj nok. Køerne skal jo nu engang leve af grovfoder, og selv om der heldigvis forskes meget i nye fodermidler, kan det ikke efter min mening sammenlignes med et skift fra kul til el.

Håber at der bliver fundet nogle fornuftige løsninger, så der også i fremtiden vil være et dansk landbrug,

som vil tiltrække unge dygtige udøvere til gavn for hele befolkningen.

Her hos os går det som det plejer. Jeg nyder at der er blevet lidt mere plads i kalenderen, og det gør Grethe også.

Venlig hilsen Holger

Årgang 1974-75

Redaktør: Jan Jensen, Varde Landevej 51, Haltrup, 6800 Varde

E-mail: hej51@post.tele.dk

Kjeld Theilgaard:

Lidt nyt fra Bramdrup. Kirsten og jeg driver alle 75 ha med planteavl endnu. Kostalden blev tom for dyr i 2007. Har god hjælp fra familie og venner. Familien består af Kirsten, Malene og Søren + svigerbørn samt 2 børnebørn.

Min fritidsinteresse har i mange år været brandværnet. Har været i bestyrelsen samt Sønderjysk forbund, men er nu stoppet efter 44 år som aktiv brandmand og er dermed udnævnt til æresmedlem.

Jeg har fået en elcykel og den tager jeg nogle dejlige lange ture på. De sidste to år er det blevet til 2700 km.

Glæder mig til, at vi ses igen på Gråsten Landbrugsskole.

Med venlig hilsen

Kjeld Theilgaard

Vores børn bor inden for en afstand på 3 og 7 km. Vores søn arbejder på en kogård med 400 køer, og vores svigerdatter er lærer på Digeskolen i Højer. Vores datter arbejder på Skærbæk Fritidscenter, hvor de har mange hytter, hvor hun gør rent og de bor på en gård. Vores svigersøn har slagtesvin og planteavl. Familien er efterhånden blevet stor. Vi har 10 børnebørn i alle aldre, den mindste er 5 år. Den ene af vores børnebørn går på Gråsten Landbrugsskole i øjeblikket.

Tiden flyver afsted. Til sommer bliver jeg 80 år og min kone 75 år. Vi er sunde og raske, og det er jo det vigtigste.

Håber I alle har det godt, og I ønskes en god sommer. Med venlig hilsen Kaj Sørensen, Gærupvej 24, 6280 Højer

Gert Lambert Pedersen: Jeg husker ikke, hvornår jeg skrev sidst. Vi bor stadig på Kielsbjerg, bor nu til leje, vi solgte for ca. 3 år siden til vores ældste søn, Martin, al fast ejendom. Driftsselskaberne i Dynagro, som vi dannede i 2013, er solgt til deling mellem Martin og Jens, så nu er Margit og jeg blevet pensionister. Det er ikke fordi det giver alverden at være offentlig ansat, så godt at vi har lagt lidt til side og fik ejendommen godt solgt.

Kaj Sørensen:

Her går det godt. Vi bor stadigvæk, hvor vi har boet de sidste 32 år. Vi driver de 17 ha endnu med korn. Derudover går vi til kegling hver uge.

Vi har nu investeret i en autocamper så nu kører vi lidt rundt i den og nyder friheden. Jeg ved ikke, om jeg da jeg skrev sidst, var blevet syg, men jeg fik kræft i blæren for godt 4 år siden. Blev opereret og var gennem et længere kemoforløb. I dag er der ingen tegn på, at der er kræft nogen steder. Jeg bliver kontrolleret to gange årligt, det er betryggende. Hvis nogen af jer går med noget, I er tvivl om, hvad er, så se at kom til læge, så er der gode muligheder for at overleve. Lægerne er meget dygtige. Bortset fra de skavanker, jeg har, har jeg det godt. Der er stadig noget, jeg kan blive brugt til i landbruget.

Med disse ord vil jeg ønske alle en go jul samt et godt nytår

Med venlig hilsen

Gert Lambert Pedersen, mail glp@kielsbjerg.dk

Red.:

Dejligt med lidt indlæg fra vores årgang og høre, at de fleste trives godt og nyder deres otium. Vi har vel også fortjent det. Nok nogen i regeringen, der ikke syntes det, men den smule hyre vi får, det er ikke den store timeløn??

Ellers nyder vi det og vi har lige fået det 5. barnebarn. Det er en dejlig fritidsbeskæftigelse med sådanne nogle, og hvor giver de mange guldkorn. Vi har lige været 1 uge på Færøerne. Sikken natur og frisk luft, men ikke meget landbrug - ud over får. Lidt forunderligt at sidde på færgen og få sin morgenmad og så sejle lige så stille forbi Shetlandsøerne. Så snakker vi langt ude herhjemme nogle steder, uha.

Men som tiden går, tænk det er 50 år siden vi startede på Gråsten med undervisning om lørdagen. Det blev hurtigt ændret, men at skolen dengang havde 50 års jubilæum er gået min næse forbi, så må vi jo hellere være med, når det bliver 100 år.

Med håbet om, at I alle har det godt sendes de bedste hilsner her fra Elmevej.

God jul og godt jubilæum herfra Mvh. Jan

Årgang 1975-76

Redaktør: Jørgen Jensen

Sdr. Vilstrup Bygade 54, 6100 Haderslev E-mail: jensen@susdal.dk

Hans Møller: Efter utallige opfordringer fra Jørgen Jensen, er det nu min tur til at skrive. Efter hjemsendelse fra Livgarden startede jeg på Gråsten Landbrugsskole og kom på 1975/1976-holdet, hvor vi havde et utroligt godt kammeratskab og fik venner for livet, som jeg ses med til jagt, fiskeri, fødselsdage, osv.

Efter skolen arbejdede jeg hjemme hos min far på Blans Østermark, og købte Vertemine på Als med 91 hektar af ham den 1. januar 1978. Da den stadigvæk var forpagtet ud, overtog jeg først driften 1. april 1979, hvor jeg flyttede sammen med Inge Marie. Vi blev gift den 31. maj 1981, hvor vi havde fået vores søn Frederik, og senere kom Chrestine til. Der blev påbegyndt byggeri til 150 søer plus slagtesvin, som jeg havde til slutningen af 1997. Derefter blev staldene forpagtet ud i en årrække, og drev derefter ejendommen med planteavl og salg af halm til rideskoler. Ved frasalg af 15 hektar eng, og køb af 35 hektar agerjord gennem årene, solgte jeg i 2009 Vertemine til min søn Frederik. Han har sidenhen udviklet bedriften, så der i dag er 285 hektar og 35 hektar i forpagtning og drives stadigvæk som planteavl med salg af 5000 bigballer.

Ja, strukturudviklingen fortsætter ubønhørligt. Jeg hjælper stadigvæk i det daglige, når han har brug for hjælp, da jeg kun bor 500 meter fra gården på et husmandssted med mine 17 hektar. Desforuden er der jo også kommet 6 børnebørn til, som vi har stor glæde af.

Hilsen Hans Møller, Pindesholm 32, 6440 Augustenborg

Knud Åge Buch:

Lige et par ord fra St. Jyndevad. Efter opholdet på skolen overtog jeg mine forældres ejendom og drev den i 30 år på godt og ondt. I dag drives den af en ung dygtig og driftig planteavler. I dag har jeg lidt fåreavl, er med en havemand nogle dage om ugen.

Det var alt herfra, håber alle har det godt.

Vh. Knud Åge Buch, Julianehåbvej 58, St. Jyndevad, 6360 Tinglev

Jes Christensen har ringet:

Han driver stadig det husmandssted han købte 2007, efter at han havde solgt den gård, som han havde lavet slagtesvineproduktion på. Han har lidt ammekøer og så laver han wraphø, som han sælger til nogle ”hestepiger”. Han laver også lidt markarbejde for dem, sår gødning m.m. Jes har 2 børn og 5 børnebørn.

Jørgen Nielsen:

Kære kammerater.  Du får lige lidt nyt fra fynboen der blev” Stevnsbo”. Vi bor nu på 11. år på Kildegård, som min bedre halvdel købte af sine forældre helt tilbage i år 1998. Slægtsgård, beliggenhed ca. 700 meter fra Elverhøj ved Hellested. Vi har et barnebarn i København på 13 år og to i Køge på henholdsvis 8 mdr. og 4 år, alle drenge. Roland, som bor i København, er en del på ferie, så har jeg lidt hjælp til græsslåning m.m.

Hverdagen går med pasning af et lille hønsehold på ca. 25 stk. Vi cykler og går nogle ture med naboens sorte Labrador. To gange om ugen går vi til badminton. Vi er så heldige, at der er en hal i Hellested. Jeg har lidt udlejning af bygninger på Enghavegård ved Kværkeby, Jorden er forpagtet ud til landboforeningen VKST. Kildegårdens jord er forpagtet ud til en lokal landmand. Jeg er gravermedhjælper på Kværkeby Kirke, hvor vi havde ferieafløsning alle de år vi boede på Enghavegård, det er et 600 timers job. Det er jo så moderne med seniorjob.

Venlig hilsen

Jørgen Nielsen

Hans Thomas Erichsen: Mojn alle sammen. Som de fleste nok ved fik jeg startet med SPF Yorkshire svineavl i 1978 i lejet bygninger. Det gik godt i nogle år, men så kom der reinfektion og vi måtte skifte besætning. Efter et par år kom der jo forskellige virussygdomme til landet, som så forhindrede salg af avlsdyr

I 1986 blev jeg gift med Susanne og vi har fået 3 børn sammen. I 1988 overtog jeg fødegården Langdel og efter renovering af stuehus og stalde, startede jeg med landraceavl der.

I 1997 fik vi reinfektion i begge besætninger og blev nødt til at gå over til slagtesvineproduktion. I 2005 begyndte vi at avle travheste, da vores datter havde stor interesse for heste.

I 2007 Besluttede vi at stoppe med svineproduktion pga. at vi ikke fik styr på svinesundhed og trivsel. Vores børn ville heller ikke videreføre gården og vi fik arbejde uden for landbruget. Jeg fik arbejde som landmåler.

I 2009 havde jeg ikke noget udearbejde længere og kunne heller ikke finde noget arbejde, derfor investerede jeg i Invest in Ghana og fik arbejde Agricultural Manager, som jeg delvist kunne gøre hjemmefra med planlægning af opdyrkning af 30000 ha forpagtet jord i et sammenhængende stykke, men der gik ikke lang tid før projektet gik i opløsning, fordi der ikke kunne skaffes penge til projektet. Herefter fik jeg nogle vikarjobs på Danfoss.

I 2014 stoppede vi med hestestutteri efter at have produceret 22 løbsheste, som var tabsgivende. Derfor begyndte vi at opbygge en Chinchillabesætning, som de tomme stalde var velegnet til, hvor der helst skulle være mindst 15 grader til de nyfødte unger. I 2018 er jeg så kommet over på efterløn, men for at komme på efterløn måtte jeg afhænde Chinchillabesætningen og forpagte jorden ud.

I 2019 blev jeg skilt fra Susanne og siden er der ikke sket så meget på gården. Jeg har kun fået lejet nogle bygninger ud, og jeg er blevet pensionist.

Med Venlig hilsen

Hans Thomas Erichsen

Red.:

Så lige en hilsen fra mig. Jeg håber, at alle på årgang 75-76 har det godt. Og så lige ikke at glemme - et stort tillykke til Gråsten Landbrugsskole med 100-års fødselsdagen. Nu varer det kun 1½ år til vi har 50-års jubilæum. Da håber jeg, at der kommer rigtig mange fra holdet.

Jeg arbejder stadig hos Davidsens Tømmerhandel, men kun 12 timer pr. uge. Herhjemme på gården har vi fjernet alle grisestaldene med undtagelse af den ene. Den er nu lavet totalt om. Der er lavet et orangeri, to værelser, badeværelse, køkken og så 170 m2 maskinhus.

Vi har siden sidst, jeg skrev, udvidet med et barnebarn, så vi i dag har 6.

Jørgen

Årgang 1977-78

Redaktør: Bjarne Thomsen, Vestermarken 25, 6360 Tinglev

E-mail: bjt@bbsyd.dk

Tlf. 74646416 – 40162416

Adresse i parentes er den adresse, vi havde da vi gik på Gråsten Landbrugsskole.

Peter Torp Jepsen, Hydevadvej 33, 6230 Rødekro (Hydevad, 6230 Rødekro):

Vi solgte vores gård i 2016 til vores søn efter at vi havde kørt et I/S i 4 år. Jeg har efterfølgende været en del af besætningen på gården, indtil Dan i 2023 valgte at

sælge køerne og jorden, der hørte til ejendommen. Han har efterfølgende startet kviehotel op i bygningerne.

Jeg har startet en hobby med landevejscykling, som jeg med Tour de taxi cyklede til Paris i 2019. Jeg er netop vendt hjem fra en uges cykling på Mallorca, en udfordrende tur på flere måder. Jeg kendte kun to af de andre 11 deltagere, og blev en del udfordret på højdemeter. Men en hyggelig mandetur med mange gode snakke og en enkelt fadøl.

Vi har nu base i vores nye hus og kigger løbende på ændringer i haven, som vi elsker at opholde os i, dog mest til en hyggelig kop eftermiddagskaffe eller et glas rosé. Jeg har et bijob som afløser ved Arwos, og kører brød ud til Rema-butikker i det sydlige Jylland.

Familien er nu beriget med 9 børnebørn, som er bosiddende hhv. Øster-Løgum, Hønkys, Malling og Ejer Bavnehøj. Anne Grethe arbejder stadig på kartoffelmelsfabrikken i Toftlund, som er blevet fusioneret med Brande Kartoffelmelsfabrik.

Vi har netop i denne weekend været sammen med halvtagsforeningen (Svend, Knud, Hans Werner, Kurt, Dan med ægtefæller) til vores årlige weekendophold. Næste år har vi været på weekendophold sammen i 40 år.

Christian Steffensen, Tidemandsholmvej 80, 9330 Tårs (Varnæsløkke, 6200 Aabenraa):

Dette bliver mit sidste indlæg til ”Nyt fra gamle elever” som aktiv landmand, idet vi har besluttet at lave et generationsskifte med et par af vores børn. Kloge folk mener at vide, at dette generationsskifte skal ske i 2024 inden en ny vurdering. Det blev så til 44 år som aktiv landmand. I den forbindelse kan man gøre sig nogle tanker om den tid, der er gået. Jeg havde såmænd gerne fortsat 5-8 år mere, idet vi har et I/S sammen med den ældste af drengene. Men-men- især de sidste fem år har erhvervet været udsat for en intens

interesse (min nabo taler om nedrakning). Desuden er der tilsyneladende ingen grænser for, hvad vi kan pålægges af omkostninger og afgifter på snart sagt alting. Ud fra min betragtning er uvisheden det værsteet par uheldige beslutninger fra politisk hold, kan ændre erhvervet radikalt.

Vi satte køerne ud i 2004 og har således haft 20 dejlige år med planteavl. Når man gør status over tiden med planteavl, talte jeg med mine brødre om at drive planteavl i Vendsyssel kontra i Varnæs, hvor vi er født. Udbytteforskellen er 3000 kr. pr. ha hvert år, med 500 ha i 40 år bliver det til 60 mill. for samme arbejde. Man skal tænke sig om, hvor man etablerer sig som ung.

Inger og jeg har været gift i 39 år. Vi har 3 børn, hvor den ældste er landmand med malkekvæg, og vi driver sammen planteavl i et I/S, der nu er under afvikling.

Nr. 2 har en uddannelse som tømrer og gulvsliber- og han har et enkeltmandsfirma.

Nr. 3 er en pige, som er advokat i Aarhus, så alle vores børn er alle selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket er sjældent i en søskendeflok i dag. De har beriget os med 6 børnebørn (indtil videre). Jeg vil slutte her, håber vi ses til 100-års jubilæet.

Mange hilsner til holdet, Christian Steffensen

Dan Jensen, Rødegade 58, 6310 Broager (Tomhave 12, 6400 Sønderborg):

Dan bad mig tage referat fra vores snak, da han bøvlede med seneleds-betændelse. Solgte køerne i 2000, en rigtig god beslutning som han i dag er rigtig glad for, samtidig startede han egen firma med haveservice, som også er hans hobby, her slår han masser af græsplæner og fælder træer m.m. Det giver en del flis, som bruges i træfyret, alt arbejde i haveservicen er i en radius af 5 km fra ejendommen, så der er ikke meget kørsel.

Han driver stadig ejendommen inkl. forpagtning på ca. 100 ha, derudover har han pasningsaftale på ca. 100 ha. Han mejertæsker ca. 250 ha. Han mistede sin far for 8 år siden, han blev 92 år, han kom dagligt på gården, og synes også det var en god ide at afhænde besætningen. Dans søn Søren, hjælper også lidt til, Dan har dog anbefalet ham ikke at blive landmand.

Han var med til på Gråsten Landbrugsskole at oprette en forening, som blev døbt halvtagsforeningen. Her er det aftalt, at man mødes jævnligt for at drøfte aktuelle emner. Gruppen består af: Hans Werner Iwersen, Kurt Barsøe Jessen, Svend Rasmussen, Knud Erik Skov, Peter Torp Jepsen og deres koner. Anders Skipper var også medlem, men han døde d. 12. august 1996 i drukneulykke på Mjøls vandskisø.

Dan får også lidt tid til jagt, han er formand for Skodsbøl/Egernsund jagtforening.

Skulle hilse fra Dan

De efterfølgende ringede jeg til. Vejret og tiden var der, det blev til mange gode snakke, om både det gode som er sket, men også en del barske oplevelser, som nogle har haft. Jeg takker for snakken.

Martin Schmidt, Hydevad Engvej 4, Hydevad, 6230

Rødekro (Nørreskovvej 47, Genner, 6200 Aabenraa): Solgte gården i 2017 til sønnen Morten, som driver den med planteavl og kviehotel. Morten er gift med Anne Sofie og de har to piger og en mere i vente. Martin hjælper fortsat til dagligt på gården og som Martin siger, det er bedst at holde sig i gang, så længe helbredet tillader det.

Konen er stadig den samme og arbejder på kontor ved Aabenraa Kommune. De har foruden Morten også sønnen Carsten, som arbejder som ingeniør ved Danfoss. Carsten er gift med Berit og de har to drenge og bor i Rødekro. De har også datteren Karina, som er selvstændig med produktion og salg af bøger,

og er gift med Anders. De har også to drenge og bor i Odense.

Kurt Christensen, Højmosevej 2, Mølby, 6760 Ribe (Tradsborg, 6760 Ribe):

Kurt har i ca. 40 år drevet Vestjysk Bygge- og Entreprenørforretning fra Spandet, Kirkevej 14, men d. 4. maj 2018 var uheldet ude, en minilæsser væltede over Kurt, han kom under maskinen og fik ryggen brækket. Han er i dag lam fra navlen og nedad. Kurt måtte medgive, at det havde været afgørende at være godt forsikret. Det har derfor gjort det muligt, at han har kunnet realisere ting, som gør hans hverdag mere tålelig. For ca. 4 år siden solgte han forretningen til sønnerne Steffan og Søren og deres kammerat Thomas.

Kurt har nu købt hus, med flere haller på Højmosevej 2, tidligere var her pejsecenter, tilhørende 17 ha jord- de 8,3 ha er tilplantet skov, der er anlagt 2 søer på arealet. Kurt mistede sin kone Susanne i august 2022. Efter at hun havde fået konstateret kræft, gik der kun 8 dage, hvorefter hun afgik ved døden. Susanne og Kurt havde 3 børn sammen, som nævnt Steffan, Søren og den yngste Michael på 25 år, som også arbejder i firmaet ved sine brødre. Der er også 5 børnebørn, og en mere på vej. Kurt hjælper også lidt til i firmaet hvor der er muligheder. Hans hobby er arbejde. Skulle hilse alle fra holdet.

Erik Kristensen, Højvangvej 9, Korup, 6372 Bylderup Bov (Ravsted, 6372 Bylderup Bov):

Erik flyttede i 2008 til Korup, han har i ca. 10 år arbejdet halvtids som pedel/altmuligmand på lægehuset i Løgumkloster, samtidig med halvtidsarbejde ved Susanne Beier, som har drevet økologisk landbrug.

I efterårsmånederne har han kørt pyntegrønt til Fleggaard-koncernen. Sidste efterår blev han pensionist. Han har bøvlet med kol, som nok skyldes hans rygning. Tidligere gik han en del på jagt, men det bliver ikke til så meget mere. Han har meldt sig ind i en vin-

klub, som giver en masse rejseoplevelser. Han er medlem i Andelsforeningen for købmanden i Ravsted, og når lokal/borgerforeningen i Ravsted kalder - hjælper han gerne. Erik har altid været ungkarl, derfor ingen børnebørn.

Skulle hilse fra Erik.

Kjeld Toft, Kertemindevej 7, Aunslev, 5800 Nyborg (Felstedvej 39, 6300 Gråsten): Fik en god snak med Kjeld, som har været igennem en hel del sygdom de sidste mange år. Blev også ekstra ramt af Corona sammen med kræft i efteråret 22, som han stadig bøvler med. Så det er længe siden, han forlod arbejdsmarkedet.

3-4 gange om ugen spiller han billard, hans kone Anette er førtidspensionist. Sammen har de 4 børn, to piger og to drenge: Diana (37 år) er dyrlæge med hobbydyr som speciale og er ansat ved Åbenrå Dyrehospital. Hun bor i Løgumkloster er gift og har en datter på 3 år. Birgit (32 år) bor i Langeskov på Fyn. Hun er uddannet historiker og ansat ved Østfyns Muséer. Hun er gift og venter det første barn til juni. Brian (40 år) er også gift, arbejder som industritekniker og bor i Odense. Dennis skriver på sin kandidat som antropolog. Han bor for tiden hjemme, men tager i april til Cambodia for at gøre arbejdet færdigt. Dennis er stadig ungkarl med sine 42 år.

Skulle hilse fra Anette og Kjeld

Christian Nissen, Undelevvej 16, Holbøl, 6340 Kruså (Hesteløkken 5, Ø. Gejl, 6382 Tørsbøl):

Fik ringet Christian op, travlt som altid, vi fik en god snak om landbrugets situation. Christian mente, at der altid havde været lidt modvind for landbruget, og det måtte jeg give ham ret i.

Han driver stadig gården, men er i gang med et generationsskifte med sønnen Nicolai og hans kæreste.

Når jeg skriver gården, er der faktisk kommet flere ejendomskøb til, der drives i dag ca. 630 ha og med ca. 750 sortbrogede køer (tidligere var der på gården jerseykøer). I 2022/23 er der bygget ny stald til. Foruden nævnte søn har de også en datter, som bor i København. Christian og konen er beriget med 3 børnebørn - alle piger- men som Christian sagde, ”drengene” skal nok komme af sig selv. Christians hobby er landbruget og lidt jagt. Skulle hilse.

Niels Thyssen Nielsen, Kirkevej 19, 6780 Skærbæk (Birkelev, 6780 Skærbæk):

Niels er blevet pensionist som mange af os andre, og som han sagde fast lille løn. De fleste dage får han til at gå med køreture i området, ellers står den mest på fjernsyn. Han mødes en gang i mellem med Erling Krab som også er fra vores hold. Han var med til vores 45-års jubilæum, og satser stærkt på at være med til vores 50-års jubilæum i 2028. Skulle hilse alle fra holdet 77/78.

Nyt fra redaktøren:

I år var det så Bodil og min tur til at afholde vores årlige sammenkomst, som i år var d. 24. februar, og for første gang på Vestermarken 25 i Tinglev. Vi har nu i 46 år, årligt efter at vi forlod Gråsten Landbrugsskole på skift afholdt disse sammenkomster, på nær enkelte år, hvor vi næsten alle har haft runde fødselsdage. Her har vi selvfølgelig også været med i de runde fødselsdagsfester.

Gruppen består af: Bent Andersen med sin kone Irene, Andreas Carstensen med sin kone Merethe, Kresten Jessen med sin kone Rita og Finn Wede med sin kone Gitte. (det er værd at bemærke alle med den samme kone, som fra start.) Undervejs har Kurt Christensen meldt sig fra gruppen, og vi mistede Hans Erik (Mitse) Mathiesen som afgik ved døden i 2007.

Snakken gik lystigt, og vi kom igennem mange af de sjove oplevelser, som vi sammen havde på vores ophold på skolen i 1977-1978.

Jeg er igen i år lovet arbejde hos Kroghs Grønt Sottrup som salgschauffør, og i jobbet med at opfylde de grønne boder med friske varer, med start nok midt maj med nye kartofler.

Jeg vil gerne takke for alle bidrag, til årets ”nyt fra gl. elever” Stort tillykke til Gråsten Landbrugsskole med 100-års Jubilæet d. 1. november 2024. Jeg glæder mig til at læse jubilæumsbogen.

Med Venlig hilsen Bjarne

Årgang 1979-80

Redaktør: Peter Feldstedt, Persillevænget 26, 6360 Tinglev

Mobil: 2019 2224E-mail: peterfeldstedt@bbsyd.dk

Hinrich Jürgensen:  Mojn

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har skrevet og hvad. Det er nok alderen. Så her får I et kort tilbageblik på de 44 år siden vi forlod Gråsten Landbrugsskole.

Som 21-årig købte jeg en gård i 1981 i fri handel. Dengang havde vi 20% renter og udsigten til, at renten den ville stige, var stor.  Der var 60 ha til gården og jeg byggede en ny bindestald til 40 Jerseykøer. Troede naivt på, at det var det jeg skulle beskæftige mig med resten af mit liv.

I 1982 blev jeg gift med Micky og vi fik 4 dejlige børn. Familien er nu vokset med 4 svigerbørn og 12 skønne

børnebørn. Vi er jo ikke for sjov her på denne jord. Gode gener skal jo spredes ud

Også gården voksede til 150 køer, og vi drev næsten 300 ha med grovfoder, korn og gulerødder til børnemad. I 1988 lagte vi bedriften om til økologi. Jeg var med til at stifte Naturmælk og begyndte at engagere mig i politik. I 1993 blev jeg valgt som Landboforeningsformand for LHN og var den første økologiske formand for en lokal landboforening i De Danske Landboforeninger. Jeg sad også nogle år i økologiudvalget på Axelborg. Det var en meget spændende tid med op- og nedture for landbruget.

I 2001 stoppede jeg som landboforeningsformand og blev så valgt ind i Sønderjyllands Amtsråd for Slesvigsk Parti og 2005 blev jeg valgt ind i den nye Åbenrå Storkommune.

Da ingen af vores børn ville gå landbrugets vej, besluttede vi 2003 at sælge den store gård og købte en ren planteavlsbedrift. Samtidig startede jeg sammen med andre landmænd et im- og eksportfirma. Her var jeg forretningsfører. Firmaet handlede med økologisk korn og grønsager.

I 2007 blev jeg valgt til formand for det tyske mindretal i DK. Det er et fuldtidsjob. Derfor stoppede jeg som forretningsfører og stoppede også med mit byrådsarbejde. Jeg plejer at sige, at det tyske mindretal er en mellemstor virksomhed med 550 ansatte og en årsomsætning på 400 mio. kr. Som formand sidder jeg i rigtig mange forskellige udvalg og er meget i København, Berlin og Kiel til forhandlinger. Derudover arbejder jeg meget med det grænseoverskridende samarbejde. Men det er langsommeligt. For godt 20 år siden foreslog jeg en fælles dansk/tysk banegård. Først nu er man klar til at se på mulighederne. Et fælles sygehus på grænsen var man ikke klar til, desværre. Gudskelov blev en grænseoverskridende rednings-

helikopter da til noget. Det har været med til, at vi i dag har redningshelikopter i hele DK.

For blandt andet det grænseoverskridende arbejde har jeg fået Tysklands fortjenstmedalje (Bundesverdienstkreuz) og Dannebrogsorden. Det er jeg meget beæret over. Jeg har nu meddelt, at jeg stopper som formand ved næste valg i 2026. Så må jeg se, hvad jeg så får tiden til at gå med.

I 2009 startede jeg med at plante min gård til med pil, som høstes hvert 3. år til flis. Det er meget arbejdsekstensivt og det passer fint med mit nuværende arbejde. Jeg siger altid, at jeg fremover kun vil høste og gå på jagt. (Selv om pil heller ikke gror op i himlen). Derudover dyrker jeg lidt korn.

Hvis jeg ser tilbage på mit liv, må jeg sige, at jeg har været utrolig heldig med at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Det har været en spændende rejse. Jeg håber at I allesammen har det godt, og glæder mig til vi ses i ny og næ.

Hinrich Jürgensen

Anders Karl:

Hermed et stort tillykke til Gråsten Landbrugsskole med de 100 år. Vi, på vores hold, har jo været med de 44. Jeg har også selv jubilæum. 50 år som landmand. Gode år med planteavl og æglæggende høns. Fornuftigt og et lykkeligt liv med Kirsten og Maja, som nu er 31 år. Maja er ansat ved Aktiv Åbenrå, og har flere gamle GL-elever med på holdene.

Her på Susvind er der blevet mere roligt. Hønsehusene er tomme og jorden er forpagtet ud, så det må nu give en mere rolig hverdag. Jeg er i gang med at lave et større hobbyrum, så mangler du at få olien skiftet, så ring!! Det bliver jo mere roligt uden medhjælpere.

Hilsen Anders Karl

Jørgen Jørgensen:

Vi solgte malkekøerne d. 1/9-22 efter godt 38 år, har stadig lidt kvier som kommer væk her først på sommeren. Vi købte hus i Broager 1/10-22, som vi har renoveret, og er flyttet ind i 20/5 23. Til huset hører der 370 m2 værksted og lagerhal, så jeg har plads til mine veterantraktorer.

Ejendommen solgte vi 1/9-23 til vores ældste søn.

Mange hilsner Jørgen Jørgensen

Lorenz P. Christiansen:

Mojn årg. 79/80. Nu har jeg siden 1985 drevet gården først med malkekøer og sidenhen med økoplanteavl. Jeg er stadig gift med Edel og vi er så heldige, at vi har tre børn sammen og tre børnebørn.

Edel er klinikassistent ved en tandlæge og jeg arbejder halvdags på kirkegården i Bov. Det fungerer i grunden meget fint, men nu synes jeg, at tiden er kommet til at jeg vil gå ned i tid, så jeg har besluttet at i år bliver min sidste høst. Om jeg også går på efterløn, er jeg ikke afklaret med endnu.

Min den ene datter og svigersøn har købt stuehuset på naboejendommen, revet det ned og vil så i sommer bygge et nyt hus der. Det glæder vi os over. De to andre bor i Haderslev  og har begge et godt arbejde, mand og børn. Jeg har stadig et lille job på Padborg Park hvor jeg indimellem slår græs. Det var lige hvad jeg kunne bidrage med.

Mvh. Lorenz P. Christiansen

som modvægt til de dage, hvor jeg som byråds- og regionsrådsmedlem er til møder det meste af dagen.

Jeg bruger vel ca. 25 timer om ugen på politik, og synes stadig det er spændende at være med til at præge udviklingen både lokalt og regionalt, men samtidig nyder jeg min afvekslende hverdag, og tror på, at det er godt at holde sig i gang både fysisk og mentalt.

Jeg er dog blevet lidt aflastet ved nu at have en fuldtidsmedarbejder, og så har vi fået købt et sommerhus lidt syd for Aarhus for at have en base tæt på børn og børnebørn.

Sidst men ikke mindst et stort tillykke med jubilæet til vores gamle skole, hvor jeg senest i forbindelse med et ministerbesøg i efteråret fik bekræftet skolens positive udvikling og evne til at følge med tiden.

Venlig hilsen Tage Petersen

Red.:

Jeg har sendt en mail til alle dem, jeg har en mailadresse til som virker. Jeg har fået en del mails retur, fordi I har fået ny mailadresse og det var faktisk forbavsende mange. Så hvis I fremover vil høre fra mig, må I sende en mail til mig. Det er selvfølgelig frivilligt, men ellers stopper det med nyt fra vores årgang.

v.h. Peter Feldstedt, 20192224, peterfeldstedt@bbsyd.dk

Årgang 1980-81

Tage Petersen:

Selv om pensionsalderen er passeret, og vore 3 døtre hver har leveret to skønne børnebørn, så har jeg stadig godt gang i både landbrug og politik.

Vi driver omkring 250 ha med planteavl og feder ca. 10.000 grise om året, og specielt her i stensamlersæsonen er det garanti for, at der er gang i skridttælleren,

Redaktør: Severin Sivesgaard, Bjerndrup Bygade 32, Bjerndrup, 6200 Aabenraa

E-mail: sivesgaard@yahoo.dk – 23 64 01 72

Hermed indlæggene fra vores årgang. Jeg har haft lidt bøvl med min mail, så jeg håber ikke der er smuttet nogen.

I Bjerndrup går livet sin vante gang. Børnene er flyttet hjemmefra og et enkelt barnebarn, Astrid, på nu 16 måneder er det dog blevet til.

Lise arbejder stadig med miljø i Tønder og jeg fortsætter også lidt endnu med mit pensionistjob hos LHN i Tinglev. Der render jeg af og til på gamle GL’er fra årgangen. Jeg er dog begyndt at lege med tanken om at blive fuldtids pensionist – folkepensionen og ATP kommer jo trofast ind på kontoen siden februar måned og der skal jo også være tid til at bruge dem – det er jo voldsomme beløb vi snakker om.

Sara, Peter og barnebarnet bor i Gedved. Hun arbejder som A/C medarbejder i Brørup/Vejen kommune, så det smager da lidt af Sønderjylland. Aske og Veronika bor stadig i København. Han er glad for at være murer og har nok at se til. Veronika er lige blevet færdig på universitetet og det bliver spændende om hun får et arbejde, der trækker dem i en vestlig retning –nærmere det sønderjyske.

Ældre Sagen og lokalrådsarbejde tager en del af min tid, men det er også to spændende områder, hvor man aldrig løber tør for arbejde. I Bjerndrup er vi ved at renovere en gammel købmandsgård og i byparken har minigolfbanen fået selskab af et madpakkehus. Fra terrassen har vi frit udsyn over parken og dermed så også ud over den nyeste aktivitet i Bjerndrup, ”spark dæk” hver tirsdag aften i sommerperioden

De bedste ønsker til jer alle ønskes af Severin

Henrik Aarø-Hansen:

Lige en lille opdatering fra mig. Som jeg skrev sidste gang, solgte vi vores soejendom i 2009 til vores tidligere elev Nikolaj Iversen, og jeg arbejdede ved ham til 2016, hvorefter jeg blev ansat som svinerådgiver på Landbosyd. Her var jeg i 5 år.

I forbindelse med at min rådgivning i Landbosyd regi skulle flyttes til Svinerådgivningen i Herning, valgte

jeg at starte selv i Aarø Svinerådgivning. Det har været megaspændende, og jeg har lært rigtig meget. Det er spændende at være med til at flytte viden fra en ejendom til en anden. Samtidig har jeg siden 2017 været tilknyttet DFC i Polen med 2500 søer full-line, hvor jeg er 3 dage om måneden.

Tiden går, og jeg bliver 66 år i december, og er så småt begyndt at trappe ned. Jeg arbejder max. 3 dage om ugen her i 2024. Har ingen dato for pensionering, men synes det virker fint med stille og roligt at gå ned i tid.

Så er Inge og jeg blevet bedsteforældre til et sæt tvillinger - drenge på 2 år, det er jo helt vildt dejligt, og sjovt at være sammen med dem.

Mange hilsner Henrik Aarø, mobil 2372 8732, mail: hahsvin@gmail.com

Mogens Kvist:

Kære alle. Det er et stykke tid siden jeg sidst har ladet høre fra mig, så jeg tager jer med helt tilbage til skoletiden:

Efter landbrugsskoleopholdet i 1981 fortsatte jeg min ansættelse ved Statens Forsøgsstation Rønhave ved Sønderborg i et års tid. Jeg arbejdede sammen med formanden for Landbrugsteknikerforeningen Ove Lunden, og blev interesseret i, at læse videre på Vejlby Landbrugsskole indenfor økonomi.

Jeg startede pr. 1. september 1982 og hele familien flyttede til Århus. Vi havde jo Maria på 3 år og det skulle vise sig at være guld værd i vores søgning efter en kollegielejlighed. Vi fik en 3-værelses lejlighed på Ravnsbjerg Kollegiet i Viby.

Uddannelsen til regnskabstekniker tog dengang kun 17 mdr. så 1. februar 1984 kunne jeg starte mit arbejde som regnskabskonsulent ved Nr. Rangstrup Herreds Landboforening i Toftlund. Og her er jeg endnu bort-

set fra et par fusioner og et kontorflyt til Vojens, hvor det nu hedder Spiras.

Jeg er glad for mit arbejde blandt gode kolleger og glæder mig hvert år til at besøge landmændene ved regnskabsgennemgangen og følge dem gennem tiden.

Ved ansættelsen i Toftlund i 1984 bosatte vi os i Bovlund på en mindre ejendom. De første 7 år boede vi til leje, men efter ændringer i Landbrugsloven var vi heldige at kunne overtage bygningsparcellen med 4 ha agerjord, som vi senere supplerede med 2,5 ha engjord. Det er dejligt at mærke duften af frisk jord hvert år ved såningen.

Ved købet af ejendommen i 1991 indrettede vi stalden til slagtesvin på dybstrøelse med plads til 170 svin pr. gang. Det havde vi i 20 år, men det blev efterhånden for besværligt med en så lille produktion.

På familiefronten har Jette og jeg fået 3 børn, som nu er i alderen fra 35 – 44 år og alle bosat i det sydjyske. Hertil 5 børnebørn. Jette er gået på pension, men jeg er ikke helt klar til det endnu, selvom folkepensionsalderen jo kan skimtes lige om hjørnet.

Hilsen til hele holdet Jette og Mogens

Marinus Rossen:

Kære årgang 80/81 landbrugsskolekammerater. Lone og jeg etablerede os på mine forældres ejendom i Travsted mellem Tønder og Løgumkloster i maj 1983. Vi startede med søer og salg af smågrise og har i dag, lidt gammeldags, 290 søer og laver 5 - 6000 slagtesvin og salg af ca. 3000 smågrise i puljen. Det har været opog nedture med priserne, men egentlig en rigtig fornuftig forretning.

Vi driver 260 ha med halvdelen ejet og resten forpagtet. Vi gør 90 procent af markarbejdet selv, også gyllekørsel og alt til kartofler. Undervejs er der også kom-

met en 750 kW-vindmølle og det har heller ikke været så ringe.

Vi har to piger, Henriette og Rikke, og en dreng, Kenneth. Henrette bor i Hjerting sammen med Nicolas, de har 2 børn, Villads og Caroline. Rikke bor i Nr. Bjert, nord for Kolding, sammen med Brian og de venter sig til august, det glæder vi os til.

Kenneth bor i Emmerske og har en veninde fra Bredebro, der har en dreng Magnus, på 6 år så der er vi pap-bedsteforældre. Kenneth er uddannet smed, men har siden endt læretid arbejdet hjemme hos os, mest med markarbejde og passet maskiner. Han har sit eget cvr. og driver lidt maskinstation og har de sidste 3 år lejet 90 ha af os.

Det startede med en drænspuler og senere wrap-presser og nu et brakpudse-sæt hvor han slår diger, samt vintertjeneste med saltspreder og sneplov i en del af Tønder kommune.

Vi er inde i et generationsskifte, hvor vi sælger vores ejendom til Kenneth og Dea, som vil videreføre ejendommen med planteavl, måske leje staldene ud. Kenneth ønsker ikke at arbejde med dyr og kan heller ikke, da han har astma, så det giver sig selv.

Vi er hvert år i slutningen af februar på weekend ophold sammen med kammeraterne fra landbrugsskolen med koner. Det er Martin + Anita Jørgensen og Jørgen + Lis Jacobsen og Peter + Vivi Damgård og

Christian + Lone Jensen og Niels Henrik + Birgitte Suurballe. Vi er også samlet til festlige lejligheder og det er dejligt, at vi har kunnet holde det vedlige i over 40 år, det er næsten ikke til at forstå. Tilværelsen her i Travsted har været god ved os og det er vi taknemmelige for.

Kærlig hilsen til jer alle fra Lone og Marinus

Årgang 1982-83

Redaktør: Monika Hoeck-Petersen, Nedergaden 4, Mjang, 6470 Sydals

Mobil:5129 4368

E-mail: monika.engkildegaard@bbsyd.dk

Som årgangsredaktør har tankerne rumsteret siden opfordringen om at sende bidrag til årsskriftet. Opfordringen er videresendt til de tidligere elever på holdet, som jeg har mailadresse på, men jeg har desværre ikke modtaget nogen beretninger.

Først og fremmest et tillykke med jubilæet til en 100årig, der er i fin form, hvilket understreges af et stort antal elever, opdaterede bygninger og maskiner samt, som seneste skud på stammen, et biogasanlæg, der kører i et internt kredsløb på skolen og sammen med solceller sørger for skolens energiforsyning. En skole med et aktivt landbrug med køer, grise og markbrug.

Som en del af den 100-årige historie begyndte vi d. 1. oktober 1982 som driftsledere på GL. Vi var 82 elever, heraf 4 piger. Min klasse holdt som de første til i den gamle gymnastiksal, der var blevet bygget om til klasselokale.

I 1982 havde unge landmænd mod på tilværelsen som selvstændige på trods af en udlånsrente på 22 %. Det at være selvejende, var stadig målet for de fleste. Andre vidste, at de ville fortsætte med at læse til landbrugsteknikere.

Prognoserne talte dengang om et stort fald i antallet af landbrug. Vi havde dog dengang svært ved at forestille os, at der inden for en overskuelig fremtid skulle være under 10.000 landbrug. Danmarks Statistik taler sit tydelige sprog: I 2023 var antallet af selvstændige, selvejende, fuldtidslandmænd 7.500 mod lidt over 100.000, da vi startede på skolen. Samtidig med faldet

i antallet af selvejede landbrug er gennemsnittet pr. bedrift steget ift. såvel antal dyr og ha.

Denne strukturudvikling afspejlede sig også ved vores 40-års jubilæum, hvor mange havde søgt andre karriereveje i tiden efter opholdet på Gråsten Landbrugsskole. Nogle med tilknytning til landbruget, andre uden for erhvervet.

Selv etablerede vi os i 1987 på Engkildegaard i Mjang med 60 køer, der dengang lå over landsgennemsnittet, da vi stoppede som mælkeproducenter med udgangen af juni 2022, lå vi langt under. I 1987 var der mange kontrollerede besætninger på Als, hvilket var lig med et lokalt funderet kollegialt fællesskab.

Udviklingen i forhold til såvel mejeri- og landbrugsrådgivning har også ført til større enheder. Vi startede med at levere mælk til Sønderborg og Omegns Mejeri, sidenhen blev det Grænseegnens Mejeri, Kløvermælk, Mejeriselskabet Danmark og til slut Arla. Rejsen i landboforenings regi er gået fra Landboforeningen for Als og Sundeved (1964) over LandboSyd (2000) til nu Spiras (2023), der er en sammenlægning af Kolding Herreds Landboforening (her kom jeg som barn med mine forældre), Sønderjysk Landboforening og LandboSyd.

I skrivende stund er der 12 dyr i kviestalden, ellers er der fokus på planteavl med vårbyg, vinterhvede, raps og blomsterbrak. Det har været regnfuldt siden november, hvor der i gennemsnit i perioden november-februar er faldet over 100 mm. Marts var med sine 35 mm en forholdsvis tør måned, dog må det siges at april tog revanche med 115 mm. Det lykkedes os at få pløjet i dagene op til påske, da efterårspløjning ikke blev en realitet. I skrivende stund venter vi på tørvejr, så vi kan få vårbyggen i jorden.

Som senere landmandskone har opholdet på GL givet mig en forudsætning for at være en bedre sparringspartner for min ægtefælle især med udgangspunkt i

undervisningen omkring regnskab og økonomi. GL bød ud over faglig undervisning og faglige ekskursioner også på kulturelle indslag: Carsten Mørch, tidligere jægersoldat, var blandt oplægsholderne, sammen med en tidligere fremmedlegionær og en deltager i Siriuspatruljen, er nogle af dem, jeg husker.

Min mand, Per (GL 78/79), har tjent hos en landmand, hvis far var elev på det første hold i 1924. For ham var det betydningsfuldt, at der var tale om en dansk skole med rod i genforeningen efter afstemningen i 1920. Han kunne fortælle, at der dengang ikke var indlagt elektricitet i kostalden.

Hjerteligt tillykke med jubilæet med de bedste ønsker for fremtiden, hvor skolen fortsat må formå at tilpasse sig de samfundsmæssige udfordringer og dermed bevare sin berettigelse som dannelses-/uddannelsessted for kommende generationer. Tak for tiden på GL og muligheden for at følge skolens udvikling gennem elevskriftet og indkaldelse til elevmødet med 5 års interval, der giver gode muligheder for at bevare kontakten til elevkammeraterne.

Venlig hilsen

Monika Hoeck Petersen

Årgang 1984-85

Redaktør: Kresten B. Villadsen, Toftelundgårdsvej 2, Langetved, 6630 Rødding

E-mail: villadsenbk@gmail.com

Svend Åge Nissen:

En hilsen til hele holdet. Efter 26 år med køer og planteavl i Bjerndrup, solgte jeg gården i 2018. Flyttede til Løjt, hvor jeg byggede hus. Arbejder lidt ved en entreprenør. Prøver at holde mig ajour med landbrugserhvervet, bl.a. ved at holde Landsbladet, følger stadig med i afgrødernes udvikling på markerne.

Kaffeklubben eksisterer stadig. Vi ses ca. to gange om året, til en irish-coffe mm.

En stor hilsen til hele holdet, håber vi ses til 40-års jubilæum i 2025. Hele Gråsten Landbrugsskole skal også ønskes tillykke med 100 års jubileret, og alt godt i fremtiden.

Venlig hilsen

Svend Åge Nissen, Margrethegårdsvej 47, Løjt Kirkeby

Jørgen Deichgräber:

Jeg vil indlede beretningen med følgende citat: Det eneste konstante er forandring. Der sker store forandringer i disse årtier, ikke kun indenfor landbruget og andre erhverv, men også indenfor systemer og strukturer nationalt og globalt. Sorte skyer hænger på himlen som skaber kriser og konflikter, og netop derfor er jeg super optimist – for modgang og kriser skaber nye erkendelser og udvikling, og denne udvikling kan kun gå for langsomt. Jeg ser frem til at nuværende systemer vil blive erstattet af nye, hvor manipulation og skjulte dagsordener bliver erstattet af ærlighed og sandhed, hvor man vil anvende den sunde fornuft fremfor regler paragrafer og bureaukrati, hvor friheden og freden vil herske, og hvor der kommer langt mere fokus på livskvalitet fremfor den evindelige materielle vækst. Den vestlige verden er ved at drukne i overforbrug og materialisme.

Og lidt nyt fra den hjemlige front – Karin og jeg har nu holdt sammen som ærtehalm i 40 år. Vi er blevet vinterbadere, og gør os umage i at leve sundt både ’fysisk og mentalt’. Jeg har lejlighedsvis klienter i min praksis ’Alshealig.dk’, afholder meditationsaftener og korte pilgrimsvandringer i Nørreskoven. Fritiden bliver brugt på studier af det, som nogle kalder – ’der findes mere mellem himmel og jord’, samt mange vandreture i vores skønne, skønne natur i Danmark.

I sommermånederne hjælper jeg en lokal anlægsgartner, og min Hydrema er også af og til på arbejde.

Afslutningsvis vil jeg ønske hele holdet 84-85 alt godt i tiden fremover, og ønske G.L. stort tillykke med 100års jubilæet.

Bedste hilsner Jørgen Deichgraeber

Olaf Petersen:

Nu er det allerede 10 år siden vi flyttede ud på Dybbølgård. Hovedejendommen har vi stadigvæk. Alt jord har vores ældste søn Jannick forpagtet. Han dyrker mest majs, som sælges til biogasanlæg. Stuehuset er også lejet ud til ham.

Min hverdag går med pasning af slagtekyllinger (90000). 3 huse, Jannick købte 2019. Ellers hjælper jeg lidt til i marken, og lidt forefaldende arbejde. Nogle af ringriderdagene er blevet udskiftet med tennis, som er blevet min største hobby. Sidste år har Bente også begyndt med tennis, så vi har mange gode timer der. Om vinteren spiller jeg også bordtennis og skat.

Bente arbejder stadigvæk på Åbenrå bibliotekerne. Vores 2 yngste sønner arbejder ikke i landbruget, Marc bor i Randers og er jurist ved skattestyrelsen i Viborg. Thomas læser kandidat i Århus.

Venlig hilsen Bente og Olaf

Årgang

1985-86

Redaktør: Flemming Andersen, Gramvej 7, 6520 Toftlund fjna@bbsyd.dk

Hej kære kammerater fra årgang 85/86

Så fik årgangsredaktøren endelig taget sig sammen og efterspurgt lidt fra jer, og siger hermed tak for de indslag, der er kommet retur. Jeg har ikke så mange oplys-

ninger om mailadresser, så kan kun opfordre jer til at skrive til mig, lige meget, hvornår det er. Også gerne opfordre andre kammerater fra GL 85/86 til at skrive.

Kristian Kristiansen:

Som alle ved var det slut med mink fra 4 nov. 2020: I skrivende stund venter vi stadig på besøg fra minksekretariatet, så vi kan få farmen vurderet og endelig få det afsluttet. Det er uforståeligt, at det skal tage så lang tid. Vi nåede at have mink her på ejendommen i 36 år. Vi prøver at glæde os over det, der har været, i stedet for at ærgre sig over det, der er slut. De sidste skind bliver solgt i løbet af 2024, hvorefter auktionshuset, Kopenhagen Fur, også lukker.

Landbruget består nu af en kødkvægsbesætning med Hereford, udlejning af hus, salg af råstoffer (ler til teglværk). Jorden på 125 ha er bortforpagtet til vores ældste søn Jørgen, som har en gård i nærheden sammen med sin kone Leoni og driver ca. 260 ha. Jeg hjælper så lidt til og køber græs, foder og strøhalm retur. Vores yngste søn Johan og hans kæreste Gunilla bygger nyt stuehus på en gård, vi har lagt ind under vores. Der bliver så frastykket ca. 2,5 ha, så de har mulighed for at købe mere jord senere, hvis de ønsker det. De laver så meget som muligt på huset selv, så Bente og jeg bliver også sat i sving.

Bente og jeg har 3 børn. Jørgen, som er landmand, Margrethe bor i Vejle og arbejder med marketing for Lego og Johan, der arbejder som bygningskonstruktør. Der er 3 børnebørn og en 4. på vej.

Håber alle fra vores årgang har det godt og at se mange af jer til jubilæum om et par år

De bedste hilsner fra Bovrup. Kristian Kristiansen

Christian Lund:

Vi driver stadig vores vognmandsfirma.  Nye skatter på diesel og vejafgift i 2025 bliver lidt af en udfor-

dring. Det er nok det samme for de fleste erhverv, at ting ikke bliver lettere. Det har landbruget også med truende afgifter. Det kan man kun have ondt af. Håber de ved hvad de laver inde på ”Borgen”, men tvivler på det!

Margit og jeg bor i Pluskær, det har vi gjort siden 1991 Vi er så heldige, at vi har to børn med søde kærester.

Cathrine har fået to børn. Hun bor i Aabenraa og det er dejligt, så vi har to dejlige børnebørn tæt på. Henrik bor i Göteborg, så vi kommer lidt på storbyferie en gang imellem

En stor hilsen til alle jer fra vores årgang og alle andre.

Hilsen  Christian Lund

Hans Nicolaisen:

Ja, hvor tiden går…. tænk at det er 38 år siden vi forlod skolen. Efter skolen fortsatte jeg ved Regner Jensen i Kværs, og 1.maj 1988 begyndte jeg på slagteriet i Blans, hvor jeg var til det brændte, og så gik turen til slagteriet i Vojens, hvor jeg arbejdede indtil det lukkede. Herefter fik jeg arbejde på JF-fabrikken, og var så der indtil det gik konkurs.

I 2013 startede jeg så på Helsam Engros i Ragebøl, hvor jeg stadig er og har været i 11 år. Jeg blev for et par år siden valgt som arbejdsmiljørepræsentant, hvilket jeg stadig er. I 1987 købte vi hus her i Dybbøl, hvor jeg stadig bor. Jeg blev skilt i 2009, og fandt så Kirsten, som jeg blev gift med i 2011, så vi har lige haft kobberbryllup.

Herhjemme går det godt, og fritiden bliver brugt på vores 3 heste, som vi har stående på en ejendom lige i nærheden. Hele sommeren igennem kører vi til ringridning rundt om i Sønderjylland, og ellers er der jo også vores 3 børnebørn på 9-6-4 år, som vi nyder i fulde drag. De to store bor i Kværs og den lille bor i Bro-

ager, så de er heldigvis tæt på os, og de nyder at have besøg af Morfar og Kirsten og omvendt.

I slutningen af august 2023 kom jeg ud for en slem ulykke, som kunne have kostet mig livet (men ukrudt forgår jo ej så let). Jeg fik en fjeder fra en vippeport i hovedet, hvilket kostede mig et åbent kraniebrud, hjernerystelse m.m. Og indlæggelse på sygehuset i

Aabenraa, så det var en slem forskrækkelse for os alle…. Det går efter omstændighederne godt, men jeg døjer dog med daglig hovedpine, men det er jo småting i forhold til, hvad der kunne være sket.

Midt i alt det her bliver min far indlagt, og ham mister jeg/vi den 5. sept. 2023. Han døde 85 år gammel efter en kraftig lungebetændelse. Siden hen er min mor flyttet i en beskyttet bolig i Guderup, hvilket hun er rigtig glad for, og ejendommen (mit hjem) er blevet solgt, så nu går vi sommeren i møde med glæde. Det var lige en lille update herfra Dybbøl.

Mvh. Hans Nicolaisen

Andreas Jepsen:

Mojn til hele holdet. Det er ved at være længe siden, der er indberettet noget, så jeg husker ikke hvor langt jeg er nået i følgetonen. MEN – efter at have overtaget gården efter mine forældre, og fået een kone og to børn, måtte jeg efterhånden sande, at 24 malkekøer var for lidt at imødegå fremtiden med. Jeg måtte enten udvikle eller afvikle, og valgte det sidste. Fortsatte dog med at drive jorden – godt 30 ha. Samtidig begyndte jeg på egen hånd som håndværker inden for byggeri – murer, tømrer, snedker m.m. Dette kører jeg fortsat på med, uden at have ansatte. Jeg befinder mig virkelig godt i branchen.

Med hensyn til at drive jorden, måtte jeg i 2020 erkende, at jeg ikke længere havde tid og råd til en så dyr hobby og forpagtede ud til en nabo. Når jeg ser, hvordan folketinget først brugte covid som undskyld-

ning for at nedlægge hele minkerhvervet, og nu bruger CO2-udslippet som undskyldning for at nedlægge resten af dansk landbrug, er jeg glad for, at jeg er ude af erhvervet.

I privaten er der kun hunden og de to gamle tilbage. Datteren har i nogle år været guide på Grønland, men har nu forlagt residensen til Bali. Knægten er læge på sygehuset i Esbjerg.

Håber alt vel hos jer alle.

Red.:

V.h. Andreas Jepsen

Her er der ikke de store nyheder, jeg tog jo regnskabsteknikeruddannelsen efter vi var færdige på Gråsten.

Jeg har så siden 1988 arbejdet med primært landbrugsregnskaber, og arbejder specielt meget med skat og ejendomsavancer, og ser derigennem hvor stærkt strukturudviklingen går.

Jeg arbejder i dag i Spiras på Aabenraa kontoret, så her sker der også en udvikling, da Spiras jo blev dannet ved en fusion af 3 landboforeninger i 2023. De to af foreningerne (SLF og Landbosyd) var resultat af tidligere fusioner, så der er sket meget siden vi forlod GL.

Ved siden af har jeg jo mit lille landbrug på 3 ha, i dag er det forpagtet ud til fjernbrak, men jeg havde i en periode på ca. 30 år haft en pæn flok kalkuner hvert år, samt i 18 år en kvægbesætning med Gammel Dansk Korthorn.

Privat bor jeg selv, har en søn på 20 år, som bor i Skanderborg. En del af fritiden går med at se Sønderjyske Ishockey spille i Vojens, og derudover bruger jeg tid i Lions Klub.

De varmeste hilsner Flemming

Årgang 1987-88

Redaktør: Hans Jørgen Alnor, Tornhøjvej 39, Tråsbøl, 6200 Åbenrå

E-mail: hj.alnor@gmail.com

Tlf: 20 27 50 92

Red.:

Igennem 100 år har der været mange elevhold igennem på Gråsten landbrugsskole, og hvert af dem har været noget specielt – hver på sin måde – og hvert hold med lige den eller de ting, som ingen af de andre hold har fået med i bagagen videre i livet. Også vores hold var noget specielt, og det var vi allerede inden vi ankom til skolen. Grundet den vanskelige høstsituation i 1987 blev vores ankomst/start udsat med 5 dage. Jeg kan huske, at det blev nævnt i nyhedsudsendelserne i radioen.

Vi var det første hold med Hanne og Gunner Kjer Hansen som forstanderpar. Det var nyt for forstanderparret, det var nyt for lærerstaben og nyt for alle øvrige ansatte på skolen. 54 forventningsfulde driftslederelever mødte ind til en skole, hvor der var kommet en ny ledelsesstil, på den måde var vi med til at skrive historie.

Det er dejligt, at en del af jer har svaret på min henvendelse omkring et bidrag til elevskriftet her ved 100-års jubilæet for skolen, det første svar kom hurtigt – det tog 9 minutter så var der svar fra Felsted:

Peter Jessen: Efter skolen gik jeg over i grovvarebranchen. Først som chaufførafløser, senere som fast lagermand. Så er på en måde stadig i landbruget. Bor i parcelhus i min hjemby. Har 2 voksne børn. 2 heste. 1 hund. 1 kone.

Næste svar kom fra Nolde:

Kurt Andresen:

Efter landbrugsskolen var jeg ansat på forskellige kvæggårde frem til 1. juli 1992, hvor jeg forpagtede mine forældres gård. På det tidspunkt var der 22 køer, ca. 15 søer med tilhørende slagtesvin og 32 ha jord til.

1. oktober 1993 købte jeg så gården og startede i november med at bygge ny kostald til 85 køer. Jeg havde fået mælkekvote til 75 køer, så der var plads til lidt ekstra. I løbet af årene er bygningerne udvidet af flere omgange, så vi i dag har ca. 220 køer + opdræt. Desuden er der købt mere jord til.

I dag har vi 3 bygningssæt: mit fødehjem med køerne. En slagtesvinsejendom, hvor stalden pt. står tom, og en kvægstald mere, hvor der går nogle ungdyr.

I 2004 blev jeg gift med Angela og vi har fået tre piger. Dorthe, som er på Gråsten Landbrugsskole og laver en EUX-uddannelse. Wencke, som går i 2. G på gymnasiet og Birthe som tager 10. klasse på Hoptrup Efterskole.

Alle tre piger trives med det, de er i gang med. Gården drives økologisk siden 1998 og vi har som sagt 220 køer + opdræt og driver ca. 320 ha, hvoraf de 280 ha er ejet.

Hvad fremtiden bringer må vi se, men i landbrugserhvervet er vi jo vant til at omstille os og få det bedste ud af det. Selv om kravene fra samfundet og folketing kan virke urimelige.

Fra min tid på GL husker jeg især kammeratskabet. Vi havde det godt med hinanden. Så husker jeg selvfølgelig vores lærere Otto Kristensen, Anton Mortensen, Jens Stisen og Thorkild Brusch. De havde hver deres egen måde at undervise på, og formåede, at lære os en del. Husker gør jeg også vores tur til USA, og især at vi var oppe på World Trade Center. Dette var en kæmpe oplevelse.

Jeg er glad for, at vi stadigvæk er nogle stykker, der mødes af og til. Dejligt er det også at se kammerater fra vores hold i forskellige sammenhænge, f.eks. dyrskue eller lign.

Nu har jeg været bondemand i 32 år. Så den uddannelse vi fik på GL var nok ikke så ringe endda!

Håber alle fra holdet har det godt og ønsker alle det bedste for fremtiden.

Hilsen Kurt

En dag, hvor jeg gik i værkstedet, ringede Jens Peter. Han skulle vide lidt om, hvordan man kunne komme over Alssundbroen med en traktor? Jeg sagde at han var nødt til at køre igennem byen, kan I forestille jer, hvor utilfreds Jens Peter var med det? Jeg opfordrede ham til at komme med et lille skriv, og her kan I høre lidt fra Haderslevkanten:

Jens Peter Jensen:

Håber at det står godt til hos jer alle. Vi satte landbruget til salg i 2003 efter mange gode år med svineproduktion. På daværende tidspunkt havde vi 210 søer med smågriseproduktion og drev ca. 60 ha (ville nok have været hobbylandbrug i dag).

Jeg skiftede erhverv og gik ind i entreprenørbranchen som ansat. Dette er jeg stadigvæk på 21. år. Er ansat ved et firma, der hedder Nordkabel A/S. Vi graver hovedsagelig elkabler ned primært på rammeaftaler. Lige nu etablerer vi et nyt 60 kW-kabel til Molslinjen (batterifærge) i Fynshav.

Jeg sidder som afdelingsleder i den sydlige afdeling med 12-14 ansatte. Det er hygge. Er gift ned Lone, og vi har to voksne døtre og et barnebarn, som vi nyder at tilbringe tiden med. De er bosiddende i henholdsvis Odense/Århus.

I fritiden rejser vi når tiden tillader det. Og eller går jeg stadigvæk en del på jagt i efteråret.

De bedste hilsener

Jens Peter Jensen, Langtoften 36, Fjelstrup, 6100 Haderslev

PS - der er altid kaffe på kanden.

Næste hilsen kommer fra Als, nærmere betegnet

Brandsbøl, og er fra Kis og Boy:

Boy Christiansen:

Møjn fra Brandsbøl. Det er vist længe siden vi har budt ind med en opdatering. Her i Brandsbøl går alt sin vante gang. Jeg passer mine 58 ha agerjord i omdrift med raps, hvede, byg, hestebønner, hvede og de eneste dyr på gården er katten og lidt høns. Der praktiseres pløjefri dyrkning på 23. år, men der måtte tyes til pløjning på enkelte marker for et par år siden for at komme noget græsukrudt til livs. Det har også virket. Sidste år satsede jeg på hestebønner for første gang, hvilket ikke var en succes, men glæder mig allerede nu, over at det ser betydeligt mere lovende ud end sidste år. Jeg har været heldig at kunne så alle vårafgrøder, og det har også været muligt at lave lidt omsåning, hvor afgrøderne var druknet i vand.

Vi har haft ejendommen i snart 30 år og inden for en overskuelig årrække kan vi gå på efterløn, hvis vi vil. Ingen af vores børn overtager efter os. Snakken går for tiden på alle de afgifter, det ser ud til at vi skal pålægges. Hvordan vil det påvirke vores liv her på gården?

For 10 år siden fik jeg jagttegn og nyder nu, at begge vores svigersønner også har fået det. Så det giver dejlige oplevelser sammen i naturen, og vi skyder lerduer sammen. Kis arbejder stadig som dagplejemor, på 28. år, og her er altid fyldt med glade børnestemmer, beskidte støvler og udetøj. For et par år siden tog hun uddannelsen til pædagogisk assistent, det gav et lønløft og også fagligt løft.

Vores familie er også blevet større, da vi har fået to dejlige børnebørn på nu 3½ år og 16 mdr., som vi ser rigtig tit. Vi ses stadig med hinanden i sjakket fra dengang og det er altid dejligt at mødes….

Samtaleemnerne ændrer sig jo med tiden, men sjovt nok skal de gamle historier altid luftes.

Mange hilsner fra Kis og Boy

Her kommer så en hilsen mere fra Als, Holger og Konen (Susanne) har været ved tasterne:

Holger A. Iversen:

Hej alle mand og kvinder

Det er jo fantastisk at Gråsten Landbrugsskole kan fejre 100-års jubilæum, og endnu mere fantastisk at det ikke er os, der har det. Vi har gennem årene haft mange elever derfra og nu også nevøer og børn, det er dejligt at mange unge stadig søger landets landbrugsskoler.

Susanne og jeg er stadig aktive på Rumohrsgård, næste generation har givet udtryk for, at de er klar, så vi mangler bare ”en god model” til at kunne komme videre.

Politisk har vi været igennem noget mere end man havde drømt/haft mareridt om, da vi gik på Gråsten Landbrugsskole. Vandplanerne - 1 så 2 så 3 så 4, ”a never ending story”. Vores hovedorganisation Landbrug&Fødevarer blev jeg nødt til at melde mig ud af, er dog tilbage igen efter at Søren Søndergård blev formand. Grunden til udmeldingen var, at grøn vækst kom og Landbrug&Fødevarer stort set bakkede det op. Vi var en flok landmænd, som lavede en kollektiv udmeldelse.

I forbindelse med dette, meldte jeg mig ind i Bæredygtig Landbrug, senere kom Agerskov Gruppen, hvor jeg pt. er næstformand. Vi kører sagen mod efterafgrøderne på 4. år. Det næste krav til os landmænd er nu CO2-afgiften, hvis den da bliver til noget. Så der

er nok at kæmpe for som landmænd. Så har jeg ikke nævnt Danmarks Naturfredningsforening og gør det heller ikke, for så bliver det til en krønike. Jeg undlader også ”galgenhumor”.

En våd og sjov historie fra 1988: Kurt aftaler på kontoret, at der skal tages et billede af ”grundbasser”, forældre og forstander på trappen foran hovedbygningen kl. 13. Imens Kurt og Forstander Gunnar fik dem alle stillet op til fotografering – fyldte Sven, Hans Jørgen og Holger papirkurve fra klasseværelset med vand og står klar ved de øverste vinduer ved trappen. Kurt dirigerer folk på plads –vinduerne lukkes op: Gunnar siger: Det gør de da ikke………… Pause……jo nu gør de det. PLASK så var grundbasser inkl. forældre våde. Herefter var Sven, Hans Jørgen, Kurt og Holger som sunket i jorden. Det var den gang da far var ung i 1988. En historie som jeg absolut ikke glemmer og ynder at fortælle (flere gange) både til børn - nye som gamle elever.

Venlige hilsner

Holger og Konen

Ja jeg husker godt episoden med billedet af Grundskoleeleverne, historier fra den gange bliver ikke dårligere med alderen, men lidt sandhed er der nok. I øvrigt påfaldende, at der er navnesammenfald med de personer, som også bidrager i dette års elevskrift, de må jo også have været ”aktive” dengang.

Man går aldrig forgæves ved at bede Sven om et bidrag, og velformulerende, som vi husker ham fra skolen, kommer her hans bidrag til 100-års jubilæet:

Sven V. Hansen:

Stort tillykke til Gråsten Landbrugsskole og folkene omkring, med 100-års jubilæet her i 2024. De tanker om en landbrugsskole i det nyligt genforenede Nordslesvig, viste sig at være særdeles levedygtig. Nu hundrede år senere, står landsdelen med en moderne

og fuldt udbygget skole. En skole, der for flere generationer af kommende landmænd, har betydet, at de teoretisk og fagligt har været klædt godt på til at møde de udfordringer, der måtte komme. Udfordringer, der altid har været der, men som bestemt heller ikke bliver mindre de kommende år. Jeg har stor respekt overfor de unge mennesker, der vælger at kaste sig over landbrugserhvervet. Men omvendt, hvis man griber chancen, og heldet tilsmiler en, er der stadig muligheder. Og en ting kan jeg love – kedeligt bliver det aldrig.

De bedste hilsner til alle Sven V. Hansen, Perbøl

Mange tak til alle jer, der har bidraget. Jeg ved godt, at det kan være svært at skrive lidt ned til elevskriftet, for vi går jo alle med tanken om, at der er intet nyt at fortælle. Mange af os har jo jævnligt kontakt med hinanden, men for 100 år siden var der ingen mobiltelefon, Facebook eller andre sociale medier, hvor man kunne holde sig opdateret eller komme i kontakt med hinanden. Da min Bedstefar var på Gråsten Landbrugsskole i 1927/28 eller min Far i 1957/58, var det hovedsageligt igennem elevskriftet, at de hørte nyt fra tidligere holdkammerater. Det at få lidt skrevet ned, og få det lagt i skolens arkiv, må gerne fortsætte, der kommer jo et jubilæum engang igen, og da vil næste generation sikkert gerne læse vores historie.

Jeg har jo den store glæde at bo tæt ved landbrugsskolen. Det er en fornøjelse at se, hvor veldreven skolen den er, der er konstant liv omkring den, flotte omgivelser, det er en fryd for øjet.

I skrivende stund, hvor CO2-debatten kører på sit højeste, tænker jeg indimellem på skolens biogas – ikke det som Filt Jensen arbejdede rundt med først i firserne, men det som lige er sat i gang i løbet af det seneste år, lad det blive en succes for skolen og landbrugserhvervet. Landbruget er en del af løsningen, lad det dog skinne igennem, så erhvervet får den ros det fortjener.

Med disse ord vil jeg sige et stort tillykke med 100-års jubilæet til skolen, ledelsen og alle øvrige der har del i denne begivenhed.

Hilsen Ulla og Hans Jørgen Alnor

Årgang 1992

Redaktør: Per Carsten Jørgensen, Ny Stavensbøl 2, 6440 Augustenborg

E-mail: pc@ags.dk

Niels Peter:

Der er ikke sket så meget her. Er stadig sammen med Mette, som arbejder ved DSB som holdleder i Fredericia. Vores to drenge er efterhånden store. Benjamin er på St. Andst Efterskole. Da han er ordblind og vild med sport, var det et rigtig godt valg for ham. Martin slutter på Kliplev skole i år, så herefter afsted på Feldsted skole i et år, før han også skal på efterskole.

Vi har stadigvæk 130 års køer, som jeg passer sammen med min far og 2 deltids ansatte, så hverdagen er som altid travl og hyggelig. Alt markarbejde laver en maskinstation og en nabo, da det er mest rentabelt for mig. Det eneste jeg selv skal er at flytte vand, så det er pt ikke det store arbejde. Vi fik nye Lely malkerobotter i ’23, som vi er meget tilfredse med.

Men som nok alle landmænd venter vi også i spænding på, hvad den nye CO2-lov betyder for vores vedkommende, hvis den bliver til noget, men den er da pt. en sky, der hænger over alle landmænds hoveder.

Mvh. Niels Peter

Vi er så heldige, at de to største børn har beriget os med 3 skønne børnebørn. Merle på snart 4 år og i november og december kom der to små drenge med 5 ugers mellemrum. Vores yngste, Anders på 17 år, går på Gråsten Landbrugsskole.

Hilsen Tina og Kent Jacobsen

Malene:

Lidt nyt siden sidst. Det er ved at være så længe siden jeg har skrevet, at det er gået i glemmebogen.

2018 havde Per og jeg sølvbryllup midt i hedebølgen. Jeg var på det tidspunkt ansat på Bestsellers hovedlager i Moltrup. I 2019 vælger jeg at sige min stilling op, uden at vide hvad jeg så skal, jeg trives ikke længere på BS. Så i 2020 starter jeg op på Social- og sundhedsuddannelsen (SSA).

Undervejs har jeg 1/2 år med sygdomspause. Jeg får betændelse i mine nyrer, hvilket man bliver fuldstændig ukampdygtig af, i sådan ca. et års tid, men jeg er heldigvis kommet oven på igen.

November 2023 afslutter jeg eksamen, og må nu kalde mig social- og sundhedsassistent. Har fra 1/12-23 arbejdet i fremskudt rehabilitering ved Haderslev Kommune.

Kent Jacobsen:

Der er ikke så meget nyt her fra Hundslev. Vi driver stadig 160 ha og sidder i skrivende stund og kigger på endnu en regnbyge, der passerer forbi. Vi mangler endnu at så 40 ha, så vi venter på tørvejr og varme.

I 2021 startede året med at forsvaret (Fighterwing Skrydstrup) opkøbte vores ejendom og vi flyttede adresse og habengut til Christiansfeld, hvor vi er glade for at bo, og har fået de bedste naboer og den skønneste plet, en lille skovejendom med 9 ha. 2021 var også året, hvor jeg fyldte 50, og fik den dejligste gave i første barnebarn, Agnete født d. 12-10-2021. Moderen er den ældste datter, som i 2018 blev færdiguddannet som socialpædagog. Samme år blev yngste søn færdiguddannet som tømrer og i 2022 blev mellemste datter færdiguddannet som cand. mag. i kommunikation og engelsk.

Vi har det godt og nyder livet. Håber i andre også har det godt. Håber vi ses til vores årlige GL-sammenkomst

Mange Hilsner Malene

Hans Henrik Post:

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har skrevet, men et kort oprids er, at jeg efter 10 år som kromand i Frøslev valgte at sælge kroen og begynde at studere på Syddansk Universitet, hvor jeg efter 4 års studier fik job som lærer først på Hansenberg i Kolding og efter nogle år der havde jeg den store fornøjelse at være planteavlslærer på Gråsten Landbrugsskole, hvor jeg bl.a.  arbejdede sammen med Otto og Kedde. Efter nogle år på GL fik vi en forstander, jeg ikke rigtigt harmonerede med, og derfor valgte jeg så at flytte til Landboforeningen LHN i Tinglev, og her har jeg så været i snart 10 år.

Privat bor jeg sammen med Tanja stadigt på gården i Frøslev, hvor vi inkl. pagtjord driver 270 ha. I 2017 lagde jeg ejendommen om til økologi, og det har været virkeligt spændende, men fra næste år bliver vi nok igen konventionelle. Som nogen måske husker, var jeg ikke fanatisk økolog, og selvom jeg har lært meget ved at være økolog i den virkelige verden, så er jeg nu stadigt ikke overbevist om at det er vejen frem. Men tilskuddene er da gode, men det lidt ammekvæg vi har er ikke nok til at holde det gode sædskifte med masser af kløver.

Min søn er blevet 16 og har valgt at gå på EUX-linjen på GL, og det er han rigtig glad for, og jeg nyder at kunne følge lidt med i, hvad der sker på skolen. Selvom jeg godt kan være bekymret for fagets fremtid, så er det jo en fantastisk uddannelse, der åbner mange døre.

Jagt og natur er stadigt min store hobby, desuden er jeg sammen min kæreste begyndt at opdrætte Sch-

leswiger-heste, og det kan der da gå utroligt meget tid med. Når CO2-afgiften kommer, kan det jo være vi skal til at pløje med heste igen.

Jeg synes det er en skam at landbruget ikke er mere værdsat af resten af Danmark, men vi fylder nok for lidt politisk til at det nogensinde ændrer sig. Men jeg undrer mig tit over at landmænd finder sig i at blive nedgjort, trods deres store bidrag til samfundet, og jeg kan kun undre mig over, hvorfor landbrugets organisationer ikke er mere synlige.

Jeg håber I alle har det godt, og det kunne da være fint, hvis vi engang kunne mødes.

Med venlig hilsen Hans Henrik Post

Ulf Terp:

Lige siden vi afsluttede landbrugsskolen i Gråsten, har jeg været beskæftiget med landbrug på den ene eller den anden måde. De første 4 år gik med arbejde på maskinstation, hvorefter turen gik til Århus for at bruge 2 år på at blive uddannet til landbrugstekniker, som det hed dengang. Efter endt uddannelse gik turen tilbage til Sønderjylland og med et job som økonomikonsulent, der startede i Toftlund og senere i Vojens. Det blev til 10 år i den sags tjeneste, hvorefter det skulle prøves i den finansielle sektor med en ansættelse som landbrugsrådgiver. Der gik 2½ år med det, hvorefter jeg fik en ny stilling i samme firma, men nu som vurderingsspecialist også kaldet vurderingsmand og det har jeg så lavet de sidste 13 år og arbejdet er stadig spændende og udfordrende.

Privat blev jeg i 2014 en del af den triste skilsmissestatistik og har sidenhen boet i Tønder i et byhus, som har været i familiens eje, nu med mig som fjerde generation. Jeg har to dejlige børn på 21 og 18, som begge i skrivende stund bor delvis hos mig. Derudover har jeg en kærlighed til gamle motoriserede køretøjer, som har gjort mig til ejer af Puch-knallerter, veteranbiler

og traktorer. I sommerhalvåret bruges lidt tid på denne hobby med køreture og træf mm.

Alt i alt må jeg sige, at jeg har det godt og håber at det gælder for alle, som læser dette. De bedste hilsner Ulf

Margrethe Terp:

Møjn årgang 92!

Har ikke skrevet siden 2017 i elevskrift, så dog en lille flok af årgangen til vores 30-års jubilæum!

Her på min lille ejendom har jeg stadig lidt ammekøer, 2 heste, duer og høns, som vi udstiller nogle gange om året. Det meste af jorden er lejet ud, så det fungerer godt. Jeg vil dog mene, at hvis/når der kommer CO2-afgift, så er jeg desværre ikke sikker på at køerne får lov at blive!

Victor og Julia bliver 22 og 19 år, så der sker mange spændende ting. Victor blev student i 2021 og arbejder på vaskeriet i Løgumkloster. Han og kæresten har lige været ude at sejle i 2 mdr. i Caribien, hvorefter de tog videre til USA på Road trip i storbyer på Vestkysten og i adskillige nationalparker. En kæmpe oplevelse og en god prøvelse at være sammen 24-7.

Julia bliver Hf-student i juni, og starter i august som tømrer på 20 ugers skoleophold i Hadsten. Dejligt at de unge har interesse i et håndværk, der er jo mangel på dem.

Mit helbred er stabilt, dog skal jeg ikke have for mange bolde i luften hver dag.

Hilsen Margrethe Terp

bruger en del af min fritid på at gå på jagt med mine sønner og trampe i pedalerne på min mountainbike. Vi bor stadig i Skovrup på en landejendom, hvor min bror har forpagtet jorden.

Hilsen Flemming

Red.:

Til slut lidt nyt fra årgangsredaktøren. Tak for de indkomne indlæg, dejligt at I vil finde lidt tid og skrive tilbage, det er altid spændende at høre nyt fra jer.

Her er er alt næsten som det plejer. Vi driver stadigt de 21 ha med konventionel planteavl, så jeg lige kan få lysterne styret. Jeg kan dog til tider blive i tvivl, om det egentligt er bøvlet værd med den samfunds- og politiske indstilling, der efterhånden er blevet til landbruget.

Jeg arbejder på 16. år som pedel/bygningsadministrator på Alssundgymnasiet og Nora passer det grønne i Sønderborg bymidte ved Vej og Park. Hvilket vi begge befinder os rigtigt godt med. Og børnene, ja de bliver også lige pludseligt voksne, hvor bliver tiden lige af?

Den ældste Laurits blev udlært som møbelsnedker i ’22 og er i skrivende stund i Sydney og arbejde med sit håndværk.

Laura er i gang med Sosu-uddannelsen med EUX på og bliver færdig til februar ’25 og Lauge er her i januar startet i lære som elektriker.

Fritiden går med lidt roning i kajak og inrigger samt ture i den gamle Fiat. Og i vinterhalvåret bliver det til spinning og folkedans, så vi får da tiden til at gå.

Flemming:

Og lige det sidste indlæg fra Flemming, kun en uge efter deadline.

Jeg trives i mit job hos Axess Logistics i Taulov, hvor jeg flytter nye og brugte biler rundt i Danmark. Jeg

Så alt vel her og jeg håber og ønsker det også må gælde for jer andre.

Mvh. Per Carsten Jørgensen

Årgang 1998

Redaktør: Elisabeth H. Knudsen, Nørbygårdsvej 40, Marstrup, 6100 Haderslev

E-mail: ehk@lei.dk

Lidt nyt fra vores årgang. Med alle de nye måder at få kontakt med folk på, kan det vel ikke være så svært. Jeg kan dog konstatere, at heldigvis er det ikke kun mig, som ikke er 100 % dus med de sociale medier, hvilket i sig selv egentlig er godt nok. Nå, men lidt er der kommet ind.

Fra Christian K. Lausen:

Tak for info, ja Facebook har jeg aldrig brugt, så det ser jeg ikke. Jeg har boet ved Hejlsminde siden 2011 sammen med min kone og fældes barn på nu 9 år.  Og jeg arbejder ved Spiras, som jeg har gjort siden 2006. Ud over pasning af haven (har en grund på 2.100 m2) samt gåture omkring Hejlsminde, bliver det ikke til de store hobbys, når man kun har et barn, som gerne vil underholdes.

Fra Harry:

Er i gang med mit 13. år på Abena som procesoperatør. Gift med Manuela på 23. år. To børn - Laura (21) og Benjamin (19). Laura studerer til sygeplejerske i Esbjerg. Benjamin har sabbatår og arbejder på Pharmanord i Vojens. Bor stadig i Vollerup. Fritid går med syslen med havepark, maskiner og skovning af træer. Håber alle har det godt.

Red.:

Derudover tillader jeg mig at samle lidt op på, hvor jeg i de seneste år er løbet ind i folk fra årgangen. Nogle ting ændrer sig ikke, og derfor kan jeg stadig med jævne mellemrum hilse på Lorenz, da han stadig arbejder hos naboen, og ja inden længe kan der måske endda være en belønningsmedalje i sigte. Det er jo al-

tid godt at vide, hvem man lige kan sende en sms til, når der er kommet en enkelt eller to frilandsgrise til på matriklen.

Kim Brodersen ses vi med, det er holdt fast siden vi gik på Vejlby som landbrugsteknikere - han og familien holder til i Fæsted. Der er kommet en ny interesse indover, som er jagt, det kan Henrik (min mand) og ham få lidt tid til at gå med.

Ellers kan jeg se, at mange af de gamle af årgangen fra Skast, Bredebro og Visbykanten stadig holder til på de kanter. Og så satser jeg da på, at de får startet op i den bus som Peter Skrydstrup havde snak om (men er det ikke noget med at du har en stor familiebil, Peter?) og Kegnæsfolkene er vist også stadig at finde på Kegnæs kanten.

Thomas Weng holder til på det sjællandske med familien, var ved at snakke om at komme til jubilæet. Og ja, jeg har mødt flere fra årgangen helt tilfældigt til dyrskue i Aabenraa, i arbejdsrelateret regi, og her er det jo godt at se at der er nogle, der stadig hænger fast i erhvervet på den ene eller anden måde. Og diverse andre arrangementer

Men jeg glæder mig til at se så mange fra årgangen som muligt. Altid hyggeligt at møde jer.

Jeg selv og familien holder stadig til i Marstrup, Tønder Kommune har været min arbejdsplads de seneste 10 år, men har da stadig fornøjelsen af de gamle kollegaer fra GL i ny og næ.

Hilsen Elisabeth

Årgang 2012

I 2008 startede jeg på landbrugsuddannelsen på Gråsten Landbrugsskole. Jeg blev senere færdig som faglært landmand i 2012, og efter et års arbejde i det primære erhverv uddannede jeg mig til produktions- og

virksomhedsleder i 2013. Engagerede lærere samt kombinationen af teori i klasselokalet og praksis i skolelandbruget, gav mig en rigtig god og fagligt stærk uddannelse.

Som en del af uddannelsen rejste jeg til Australien og New Zealand sammen med klassekammerat Steffan Clausen. Vi har i dag fortsat kontakt til de familier, vi besøgte og arbejdede for dengang. I juli skal jeg besøge familien i Vest Australien, og til august får jeg besøg fra New Zealand. Det er en stor fornøjelse at kunne rejse om på den anden side af jorden og besøge bekendte.

Gråsten Landbrugsskole har givet mig utroligt mange gode minder. Kostskolen satte rammerne for at opbygge det gode kammeratskab og gav mig de venner, jeg den dag i dag stadig ses med – venner for livet. Opholdet på Gråsten Landbrugsskole gav mig desuden et rigtig godt netværk i det Syd- og Sønderjyske. Netværket førte mig til jobbet i Sønderjysk Landboforening, nu Spiras. I mit job som økonomirådgiver drager jeg fortsat stor nytte af den landbrugs- og økonomifaglige lederuddannelse, men også af mit netværk fra landbrugsskoletiden.

Hilsen til alle ansatte og kammerater,  Thejs Hjort Christiansen

Årgang 2019:

Leon Høj Andersen:

Jeg blev færdigudlært tilbage i 2019 som Faglært EUX-landmand med speciale i planter. De første to år efter landbrugsskolen arbejdede jeg på den lokale maskinstation, hvor størstedelen af arbejdet lå i produktionen af grovfoder til de lokale landmænd. Derefter trængte jeg til nye udfordringer og sagde derfor ja til et job ved en M-Poulsen/Løma i hjembyen, der var under kraftig udvikling. I starten bestod arbejdet af service og reparation af alle slags landbrugsmaskiner

i hele Danmark og op til 30 km syd for grænsen. Den dag i dag, bruger jeg rigtig meget tid på opbygning af aftermarket hos de mærker, vi importerer. Samtidig med det holder jeg kontakten med producenten og hjælper dem med at udvikle maskinerne, så de er tilpasset det nordiske marked.

Årgang 2020

Jacob Emil Højsgaard Jacobsen:

Efter jeg stoppede på Gråsten Landbrugsskole i 2020, fortsatte jeg samme sted som jeg har været i praktik. Jeg er den dag i dag stadigvæk ansat samme sted, hvor jeg har fået en driftslederstilling med planteavl. Til sommeren 2024 starter jeg på Produktionsleder i Gråsten. Dette gør jeg med henblik på at udvide mine kompetencer, både hvad angår produktionen, men ikke mindst ledelsen som også er en vigtig del af mit arbejde. Som det ser ud nu, har jeg fokus på den rolle jeg bedriver som driftsleder og på at lære så meget som muligt og udvikle mine kompetencer. Derfor er planer om eventuel egen gård lige nu skubbet ud i fremtiden, og fokus er på min nuværende position som driftsleder.

Årgang 2021

Signe Andersen:

I 2021 blev jeg faglært EUX-landmand med speciale i kvæg. Herefter fik jeg arbejde i Stursbøl, hvor jeg havde ansvaret for kalvene, goldkøer og kvier. Vi byggede ny stald, hvor vi så kom op på 550 køer. Februar 2023 blev jeg så ansat på Gråsten Landbrugsskole som medarbejder i kostalden. Her hjalp jeg til med ombygningen til nye robotter og Vector-anlæg. Derudover havde jeg ansvaret for eleverne, som kom i stalden. August 2023 startede jeg så i skole igen på Gråsten, hvor jeg tog produktionsleder for at få en større viden indenfor ledelse. Herefter tog jeg i marts 1 måned på

højskole i udlandet. Til juli skal jeg starte ved Gejlsminde i Rødding som driftsleder.

Michael Nielsen:

Sommeren 2021 er ved at være længe siden for mit vedkommen. Jeg valgte at komme ud på en maskinstation. Der var jeg sæsonen ud og derefter tog jeg videre og blev driftsleder på en kvæggård. Det var for at få noget mere erfaring og blive ældre. Efter 2 år i arbejde valgte jeg at tag en PL. Det var for at udvikle mig personligt som leder, få mere selvindsigt samt blive bedre til planlægning og konflikthåndtering. Der gav PL mig rigtig meget af det, jeg kom efter, samt jeg fik rigtig god forståelse for økonomi, som jeg kan bruge i mit nuværende job. Efter PL er jeg kommet ud til en planteavler med kartofler. Her får jeg meget læring med specialafgrøder, hvilket er rigtigt spændende. Planen er, at jeg efter at have fået noget mere erfaring, gerne vil være selvstændig eller have en investor bag sig. Ved at have taget en PL, hvor vi har meget ledelse, har det givet mig blod på tanden til at være holdleder ved brandværnet. Så det er nok næste uddannelse.

Årgang 2022

Jeg blev faglært EUX landmand fra Gråsten Landbrugsskole i 2022, og derefter tog jeg til Holland for at arbejde i 5 måneder. Det var spændende og lærerigt, her hjalp jeg med at passe knap 200 malkekøer og ved siden af havde de også deres eget gårdmejeri. Jeg lærte både at lave oste, hele processen bag men jeg kørte også oste ud til supermarkeder og deres andre aftager. Da jeg kom hjem til Danmark igen arbejdede jeg på en gård med 600 køer, her var jeg fodermester og stod bl.a. for dyrlægebesøg, inseminering, nykælvere og goldkøerne. I oktober 2023 tog jeg til Australien ned til høsten og kørte sneglevogn. Jeg blev der også til såsæsonen og var med til at så 15.000 ha, det var en

rigtig god oplevelse og meget anderledes kontra Danmark.

Rie Jørgensen

Efter at jeg sluttede som EUX-landmand i sommeren 2022, startede jeg igen i Visby på Nørremark, hvor jeg havde haft den sidste del af min praktikperiode. Her var mine primære arbejdsopgaver at fodre og være i stalden. I sommeren 2023 startede jeg på inseminør”uddannelsen” ved VikingDanmark, et kursus bestående af 2 måneder på skole og 1 måned i praktik, hvor man kører med inseminører. Uddannelsen består af teoriundervisning samt praktisk uddannelse. Alt foregår i Aalborg, primært hos Danish Crown. I november startede jeg med selv at køre som inseminør. Det gør jeg stadig og jeg trives godt i erhvervet.

Charlotte Tornvig Nicolajsen

Årgang 2023

Redaktør: Rikke Solgaard Jensen

Jens Bruhn:

Da vi var færdige på skole, tog jeg hjem for at hjælpe min far med høsten og alt efterårsarbejde. Efter det fik jeg en driftslederstilling for sohold ved BB I/S ved Haderslev. Det var en god stilling hvor jeg kan udvikle mig og få en masse erfaring. Det er et ungt team på bedriften. Det gør, at der sker stor udvikling på hele bedriften, hvilket er rigtig fedt. Når jeg så har fri og tid, så hjælper jeg hjemme ved far. Planen er, at jeg vil have en PL og AØ, men overvejer nu lidt også en ABM. Så skal jeg gerne hjem og overtage derhjemme sammen med lillebror.

Rikke Solgaard Jensen:

Det er 1 år siden vi blev færdige på GL. Jeg valgte at tage en Produktionsleder lige efter vi blev færdige. Det har været en spændende og god uddannelse, hvor

jeg har lært rigtig meget. Efter PL har jeg fået arbejde på Jørgensgård I/S, hvor jeg sammen med min kollega styrer produktionen af 360 økologiske mælkekøer. Øko er meget nyt for mig, så jeg lærer meget i hele tiden, hvilket gør det til en meget spændende arbejdsplads. Her har jeg bl.a. fået mulighed for at bruge mange af de værktøjer, som vi har lært på PL. Her til efteråret skal jeg 6 måneder til USA sammen med en veninde. Her skal vi arbejde og opleve USA på egen hånd.

Asmus Johannes Jochimsen:

Efter at jeg blev færdig med min EUX-uddannelse tog jeg direkte på produktionslederuddannelsen, hvor jeg har fået en masse faglig viden om lean, økonomi og produktionsstyring med i rygsækken. Derudover har jeg fået en personlig udvikling. Efter at jeg blev færdig med PL er jeg startet på herregårdsjæger- og vildtforvalteruddannelsen, hvor jeg nu er skytteelev. Det er en uddannelse på 3½ år, skiftende mellem praktik og skole på Dalum Landbrugsskole. Jeg bruger også min PL gennem denne uddannelse, da der er meget lean,

f.eks. brug af tavler samt 5S og derudover er der også økonomi.

Sanne Skadhauge Quorp:

Jeg er blevet faglært landmand i juni 2023, og umiddelbart herefter startede jeg på jordbrugsteknologuddannelsen ved Erhvervsakademi Aarhus. Jeg har valgt at læse til jordbrugsteknolog, fordi jeg gerne vil være med til at udvikle og forbedre det i forvejen gode landbrug vi har i Danmark. Dog er min helt store drøm at blive dyrlæge. Derfor er jeg også blevet anbefalet at tage et studenterforløb på Gråsten Landbrugsskole, da det ville forbedre mine chancer for at blive optaget på dyrlægestudiet.

Henriette Hjuler:

Jeg blev faglært landmand i sommer og har efterfølgende været i gang med den fulde lederuddannelse. Derfor er jeg nu i gang med agrarøkonom. Den giver det gode overblik over et landbrug eller andre virksomheder. Det er en uddannelse med god mening og god pingpong i klassen. Det er noget jeg ikke har fortrudt og som jeg tænker skal bruges i fremtidens arbejdsliv. Ellers har jeg stadig fingeren på pulsen inden for landbruget og arbejder ved siden af med avl og opformering af grise.

Esben Sveidal Lauridsen - Formand.-

Fra Gråsten Landbrugsskoles bestyrelse:

Kære medlemmer af elevforeningen

Det er nu 100 år siden at modige mennesker besluttede, at der skulle være en landbrugsskole i Gråsten. Det har været et stort arbejde at få samlet penge til byggeriet, at finde den rigtige beliggenhed og at få bygget skolen, men det er lykkes for dem. Det er vi i den grad stolte af i dag, hvor vi kan fejre jubilæum.

Skolen har gennem tiden været drevet af mange dygtige forstandere og forstanderpar. Og alle har været bakket op af en bestyrelse, som har været med til af træffe beslutninger om, hvilken retning skolen har skullet bevæge sig i. Skolen er blevet udvidet ad flere omgange, både med værelser, stalde og undervisningslokaler. Det har altid været i en tro på fremtiden, og for at kunne vise den nyeste måde at drive landbrug på. Og for at uddanne unge mennesker til landmænd.

Gråsten Landbrugsskoles bestyrelse i 2024

Formand: Esben Lauridsen

Hærvejen 14, 6500 Vojens

Næstformand: Hanne Kryhlmann Iversen

Sarupvej 2, Lysabild, 6470 Sydals

Bestyrelsesmedlemmer:

Søren A. Jensen

Skeldevej 8, Gammelgab, 6310 Broager

Solveig Kappel

Ringgade 28, 6500 Vojens

Christian Lund

Skodborg Kirkevej 5, Skodborg, 6630 Rødding

Henning Jakobsen

Diernæsvej 192, 6100 Haderslev

Robert Beck

Bygade 42, 6440 Augustenborg

Elevrepræsentanter:

Jes Mathæus Krag

Skovby Bygade 15, 6200 Aabenraa

Peter Møller

Fausbølvej 10, 6360 Tinglev

Når vi står her i dag 100 år efter det startede, så har vi stadig appetit på mere, vi vil stadigt uddanne de dygtigste landmænd og vi vil stadigt vise den nyeste teknologi frem. Og vi har masser af planer for vores/jeres skole. Tak til alle dem, som har været en del af bestyrelserne gennem tiden - det er jer, som har været med til at træffe beslutningerne. Tak til alle forstandere gennem tidendet er jer, som har fået ideerne, løftet dem, har drevet skolen på hver jeres måde for at få tingene til at fungere. Tak til alle ansatte gennem tiden - uden jer ingen skole, uanset om I har været undervisere, rengøringsfolk, køkkenpersonale, ansat i landbruget eller andet. Skolen har ikke kunnet fungere uden jer. Og ikke mindst tak til alle, som har være elever på skolen. Det er jer skolen har været og er her for.

På bestyrelsen vejen

Esben Lauridsen

Personalerepræsentanter:

Birgit Skræp Hansen

Rønshovedvej 1, 6340 Kruså

Morten Alnor-Bonefeld

Nydamvej 10, 6400 Sønderborg

Ledelsesrepræsentant:

Forstander Bjarne Ebbesen

Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten

Denne bog er en markering af Gråsten Landbrugsskoles 100-års jubilæum. I første del gennemgår Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland, skolens historie helt fra tiden før stiftelsen til i dag. De enkelte kapitler afsluttes med erindringsglimt fortalt af elever, lærere og andre ansatte. Bogens anden del er Årsskrift 2024 for Gråsten Elever, som er skolens elevforening.