Dansk flygtningehjælp-1-52

VELKOMMEN: 25 års hjælp til flygtninge

Af Jan Kjær, Better-World.dk

Hæftet er udgivet i januar 2023 i forbindelse med 25 års jubilæet for Netværksgruppen i Gentofte.

Idé og redaktion: Jens Vinther Frederiksen, Melia Koutina Nielsen og Lene Christina Mosegaard.

Korrektur og sproglig sparring: Stefan Katić.

Fotos: Arne Madsen (historiske fotos), Jan Kjær (Netværkshuset 2022-23, flygtninge fra Syrien 2015-16 og Ukraine 2022) og privatfoto (s. 6)

Grafisk design: Peder Hovgaard, ph7 kommunikation.

Tryk: Toptryk, Svanemærket.

Oplag: 200

Uddrag af teksten må gengives med klar kildeangivelse. For mere information, kontakt koordination@netvaerkshuset.dk

Læs mere om de mange spændende tiltag på Ericavej 149 i Vangede på Netvaerkshuset.dk – og på Facebook.

Tak til Velux Fonden, Gentofte Kommune og DRC Dansk Flygtningehjælp for støtte til bog og video i forbindelse med jubilæet.

Indholdsfortegnelse

4 Forord

4 En prisværdig indsats gennem alle årene

5 Et forbillede

6 Protesten der udviklede sig til 25 års samarbejde

7 Sådan begyndte det 1998-2002

8 Historien

14 Det skete 2003-2012

16 FRIVILLIG

Du skal redde verden en lille smule en gang imellem

28 FLYGTNING

Alt ved dette hus byder dig velkommen

38 Det skete 2013-2023

40 NETVÆRKSHUSET NU OG I FREMTIDEN

Her er plads til alle, og alle har en rolle at spille

5041-0856 Svanemærket tryksag

VELKOMMEN

25

Forord

Netværkshuset har i 25 år arbejdet tæt sammen med Gentofte Kommune og DRC Dansk Flygtningehjælp. Kommunen har primært hjulpet med finansiering og DRC med tilførsel af viden. Vi er derfor glade for, at begge har støttet vores jubilæumsprojekt, og at Gentoftes borgmester Michael Fenger samt DRC Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Charlotte Slente har villet åbne ’Velkommen – 25 års hjælp til flygtninge’ med hver deres forord.

Jens Vinther Frederiksen

Formand for Netværkshuset

En prisværdig indsats gennem alle årene

Igennem 25 år har Netværkshuset været en aktiv og vigtig medspiller i vores lokalsamfund i Gentofte Kommune. Det er en flot milepæl, og vidner om et velfungerende og aktivt hus med et solidt fundament af dygtige, engagerede frivillige.

Det har været et uvurderligt bidrag i integrationsindsatsen af flygtninge og indvandrere, at Arne Madsen og en lang række engagerede frivillige oprettede Netværkshuset, og at de har drevet det så godt gennem årene. Der har løbende været en flot udvikling i husets aktiviteter, og samarbejdet med kommunen om roller, forventninger og aktiviteter er også blevet afstemt. Vi supplerer og understøtter hinandens

indsatser, og har sammen fokus på at hjælpe bedst muligt. Et eksempel er, at medarbejdere fra bl.a. Jobcenter Gentofte, kommunens Ydelsescenter og Boligteam hver uge rådgiver flygtninge og indvandrere i Netværkshuset.

Det gode samarbejde er meget vigtigt, når vi f.eks. bliver ramt af tragiske begivenheder, som krigen i Ukraine. Her har Netværkshusets mange frivillige igen ydet en fantastisk indsats for de ukrainske flygtninge, som har brug for støtte og hjælp til at få hverdagen til at fungere, og få nye relationer og venskaber.

De frivillige borgere, som uge efter uge er mødt op og f.eks. lavet mad, sørget for lektiehjælp, ordnet cykler, hjulpet med Nem- og MitID

og jobsøgning og meget mere, har udført noget meningsfuldt for dem selv og de nye borgere i kommunen. Mange brugere af huset er med tiden selv blevet frivillige, og hjælper nu andre. Det er prisværdigt og vigtigt for en god integration.

Ligesom samfundet forandrer sig, forandrer Netværkshusets brugere og frivillige sig også. Fremadrettet er det derfor fortsat afgørende at følge med tiden og tænke nyt i forhold til netværk og aktiviteter – uden at gå på kompromis med den store medmenneskelighed og kulturforståelse, som præger huset.

Den store og værdifulde indsats Netværkshusets frivillige har ydet de første 25 år giver store forhåbninger til den frivillige indsats de kommende år. Vi ser frem til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde.

Tak for indsatsen – og tillykke med det flotte jubilæum!

Et forbillede

Det, man ofte savner allermest, når man lever i eksil, er netværk. Venner, bekendte, familie og naboer. Mennesker, du har tillid til, kan spørge til råds og som vil én det godt. Derfor er Netværkshuset så vigtigt et sted. Her er ressourcestærke frivillige, der tilbyder netværk. Frivillige borgere der hjælper, støtter, byder velkommen og tilbyder venskab.

Jeg tænker tit på, at hvis jeg skulle leve i et nyt og meget anderledes land, ville jeg være taknemmelig for – og helt afhængig af – at gode mennesker ville hjælpe mig med at lære sproget, forstå samfundet og tilbyde et varm og velkommende netværk.

Frivillige er andet og mere end ulønnet arbejdskraft. De tilfører integrationen af flygtnin-

ge en helt særlig værdi med deres støtte til, at flygtningene finder sig til rette i det danske lokalsamfund som ligeværdige medborgere.

Netværkshuset i Gentofte er et eksempel på, hvor langt man kan nå, når kommune og civilsamfund spiller sammen.

Tænk hvis alle nye borgere havde en ven. Og tænk, hvis alle kommuner havde viljen til at samarbejde med frivillige.

Jeg håber, at flere vil lade sig inspirere af Gentofte Kommune og Gentofte Netværkshus. Det er forbilledligt.

Charlotte Slente Generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp

Michael Fenger Borgmester i Gentofte Kommune

Protesten der udviklede sig til 25 års samarbejde

Netværksgruppen blev etableret i 1998 af fem borgere i Gentofte efter et inspirerende møde i Dansk Flygtningehjælp. Det skete i protest mod kommunens uvilje mod at tage imod det stigende antal af flygtninge, der kom til landet i løbet af 1990’erne. Ikke mindst konflikterne og krigene i slipstrømmen af Jugoslaviens opløsning satte gang i flygtningestrømmene.

Der gik dog ikke lang tid, inden Gentofte Kommune viste sig endda meget imødekommende over for Netværksgruppens idéer og ønsker. Allerede i 1999 kunne Netværkshuset på Ericavej 149 i bydelen Vangede indvies, og kommunen har siden sørget for midler til husleje, drift og løn til en ansat koordinator.

Dansk Flygtningehjælp har lige fra starten været en stor støtte, og Netværkshuset er i dag organisatorisk knyttet til Dansk Flygtningehjælp.

BLOT ÉN ANSAT, MEN MANGE FRIVILLIGE

Med kun én ansat har Netværkshuset i 25 år nydt godt af mange borgeres frivillige indsats og et stadig mere udbygget netværk til Gentofte

Kommunes rige foreningsliv. De frivillige hjælper og får samtidig noget igen.

”Det er altid en fornøjelse at komme i Netværkshuset. Man bliver i så godt humør, når man kan hjælpe nogen,” fortæller Karen, der blev frivillig, da hun på tv så tusindvis af flygtninge fra Syrien vandre på motorvejene i Danmark i midten af 2010’erne.

Langt de fleste flygtninge, der ankommer til kommunen, tager imod tilbuddet om hjælp, og ikke så få flygtninge bliver med tiden selv frivillige i arbejdet i Netværkshuset. Som Ahmad, der er flygtning fra Iran, udtrykker det: ”Jeg kan godt lide at hjælpe, og så har jeg selv oplevet frivillige, der har hjulpet mig, da jeg kom til Danmark.”

EN PUBLIKATION, DER SKAL ENGAGERE, SAMLE OG INSPIRERE Med ”Velkommen – 25 års hjælp til flygtninge’ ønsker Netværkshuset at engagere og samle Netværkshusets frivillige og formidle viden om engagement og organisering i civilsamfundet dengang og nu.

Publikationen skal samtidig tjene som inspiration til kommuner og andre, der vil blive klogere på modtagelse og integration af flygtninge i Danmark igennem borgeres frivillige indsats. Frivilligkonsulent i Dansk Flygtningehjælp Anne Cathrine Lausten sammenfatter det således: ”Brugerne skal bidrage, og det skal køre selv. Det lykkes i Netværkshuset.”

Netværksgruppen etableres.

Aktiviteter sættes straks i værk, bl.a. ’Kulturer mødes’ i Hellerup Sognegård med musik fra de lande, flygtninge

Netværkshuset på Ericavej 149 stilles til rådighed af Gentofte Kommune. Starter med bl.a. kursus i brug af symaskiner, cykler og computere.

Svømmeundervisning og andre idrætstilbud begynder.

Møde om Kultur fra Østafrika (Somalia, Tanzania, Rwanda).

Fokus på børneopdragelse. Hvordan opdrager vi børn i Danmark vs i Afghanistan, Irak, mm.

Fisketure på Øresund starter og er siden fortsat to gange om året.

Oplysende møder og foredrag om bl.a. islam contra kristendom.

Etniske gruppers egne møder, bl.a. kurdere, somaliere og afghanere.

Tur til bl.a. Nationalmuseet, Zoologisk Have, Frilandsmuseet, en politistation, Rosenborg Slot og Botanisk Have.

Besøg på danske arbejdspladser og islamisk kunst på Davids Samling i København.

Møde om Afghanistans folk, kulturer og historie v. Moesgaard Museum

Musik fra Mellemøsten med trioen Tajuku, som senere har spillet mange gange i forskellige konstellationer.

Middag på tværs af kulturer.

i Gentofte kommer fra, bl.a. Talib Ghali fra Irak på lut og sang.

Undervisning i dansk for mødre med små børn. Besøg på danske arbejdspladser.

Besøg til bl.a. byggeriet af Storebæltsbroen og Davids Samling.

Fælles madlavning og spisning.

Udstilling af afghanske tæpper.

Skovtur til området ved Lyngby Sø.

Kvindedag med temaet flygtninge- og indvandrerkvinder i det danske samfund.

Besøg på moskéen på Dortheavej.

Samarbejde med Ungdommens Røde Kors, med arrangementer målrettet unge i Netværkshuset.

Første julefest med dansk mad og julesange, en tradition, der er fortsat.

Sommerture starter med Møn som allerførste destination.

Historien

Et indlæg i Politiken mod Gentofte Kommunes flygtningepolitik i midten af 90’erne. En gruppe på fem personer, der i 1998 inspireret af Dansk Flygtningehjælp tager initiativ til Netværksgruppen for flygtninge i Gentofte Kommune, der hurtigt samler 100 frivillige. Indvielsen af Netværkshuset i overetagen på Ericavej 149 i Vangede i 1999. Nye flygtningestrømme i midten af 10’erne på grund af borgekrigen i Syrien og behovet for mere plads. Udfordringer under Corona-pandemien. Det er en spændende historie.

Jeg kan godt forstå, at der kan være grænser for hvor mange flygtninge vi kan tage i et lille land som Danmark, men jeg kan ikke forstå politikernes fastlåste holdninger og negativiteten i forhold til flygtninge.

(Arne Madsen)

Krigen mellem Iran og Irak 1980-88, borgerkrigen i Sri Lanka i midten af 1980’erne, krigen i Somalia 1988 og konflikten mellem Israel og Palæstinenserne. Jo, der var allerede kommet flygtninge til Danmark, men krigene og konflikterne i Eks-Jugoslavien i begyndelsen og midten af 90’erne betød flygtningestrømme af helt nye dimensioner.

30.000 flygtninge fra Eks-Jugoslavien, mest bosniere, endte i Danmark, og fordelingen af de mange flygtninge i kommunerne ud over landet skabte stor diskussion. Fordelingen skulle ske på frivillig basis. Kommunerne vest for København med store sociale boligbyggerier tog imod en masse flygtninge.

”Men de begyndte at sige stop, for det blev for meget. Man forsøgte at få kommunerne nord for København til at tage flere flygtninge,” fortæller Arne Madsen, der på det tidspunkt var skoleleder på Busses skole i Gentofte.

”Men det var de ikke meget for, da de ikke havde socialt boligbyggeri af betydning. Deres modstand blev forstået sådan, at man slet ikke ville have med flygtninge at gøre.”

Hans Toft, Gentoftes daværende borgmester, var én af de mest vokale i debatten. Gentofte, en af Danmarks rigeste kommuner, skulle

• Arne Madsen, initiativtager og æresmedlem.

ikke tage imod flygtninge, for boligerne var for dyre i området til at huse flygtninge.

INDLÆG I POLITIKEN

”Det blev pinligt for os der boede i Gentofte,” husker Arne Madsen.

Han skrev i 1995 et vredt indlæg i Politiken: ”Det er med undren, jeg lægger øre til borgmester Hans Tofts begrundelser for ikke at kunne/ville skaffe boliger i Gentofte Kommune til 58 flygtninge (…) Som borger i Gentofte Kommune bliver jeg skamfuld. Hvor er rummeligheden, menneskeligheden?”

Flygtningedebatten i Danmark fortsatte. Dansk Flygtningehjælp arbejdede videre med at få folk anbragt og lejede nogle store villaer i Gentofte Kommune og en fløj på det nedlagte Skt. Lucas Hospital. Der blev nu annonceret efter frivillige, der kunne tage sig af flygtningene.

Arne Madsen var gået på pension som skoleleder og takkede ja til et kursus om flygtningearbejde på det nedlagte søfort Lynæs ved Hundested.

DE FØRSTE HEKTISKE MÅNEDER

På weekendkurset 18.-19. januar 1998 satte seks personer fra Gentofte Kommune sig sammen. De blev enige om at starte Netværksgruppen for Flygtninge i Gentofte under paraplyen Dansk Flygtningehjælp. Den ene var politiker og kunne ikke indgå, da gruppen skulle være uafhængig af partipolitik.

Jens Jørgen Fallesen, Elsebeth Holm, Werner Stilling, Arly Christensen og Arne Madsen gik straks i gang med arbejdet. De fik hurtigt flere frivillige med, og allerede i februar var de klar med aktiviteter for de første flygtninge. Det skete i Sognegården ved Hellerup Kirke, hvor Jens Jørgen Fallesen var tilknyttet. Hér kunne Netværksgruppen låne lokaler en gang om ugen. De frivillige læste dansk med flygtningene og legede med børnene.

Snart så det første offentlige arrangement for flygtninge og borgere i Gentofte dagens lys; Grundlovsmødet 5. juni 1998 med Naser Khader som taler.

Det gik særdeles godt med at tiltrække frivillige til arbejde med flygtningene.

”Vi var først de fem initiativtagere. Pludselig var vi tyve, så halvtreds. Det gik meget hurtigt,” husker Arne.

OPTAKTEN MED KOMMUNEN

Netværksgruppen henvendte sig til Gentofte Kommune for at få et sted at være og 50.000 kr. til aktiviteter for flygtninge.

Samtidig gik gruppen i gang med en underskriftsindsamling for at få et integrationsråd etableret i kommunen. Der blev hurtigt indsamlet 50 underskrifter, og flere meget kendte borgere i kommunen var med, deriblandt tidligere statsminister og Flygtningehøjkommissær Poul Hartling, tidligere, skuespiller Helle Virkner og erhvervsmanden Lars Kolind.

• De fem initiativtagere.

• ”Musik og dans og sådan noget får flygtninge til at slappe af og for en tid glemme de frygtelige oplevelser, de har været igennem,” forklarer Arne Madsen. Derfor har det altid været vigtigt for Netværkshuset.

Der gik cirka tre måneder fra ansøgning om støtte var sendt, til der kom en invitation til et møde med kommunen. Socialdirektør Ebba Lund tog imod de fem grundlæggere.

”Vi var rustet til tænderne, men det var ikke nødvendigt, for stemningen var meget venlig. Og de 50.000 kr. kunne vi få med det samme. Men de havde ikke et sted, hvor vi kunne være, udover klasselokaler om aftenen, og det kunne vi ikke bruge til noget. Men hvis vi selv kunne finde noget, ville kommunen betale,” husker Arne.

Det blev starten på de 25 års frugtbare samarbejde mellem Netværksgruppen og Gentofte Kommune.

ERICAVEJ 149 INDVIES

De fem initiativtagere gik i gang med at finde egnede lokaler.

Arly Christensen boede i nærheden af Ericavej 149, tidligere arbejdsformidling og medicinalfirma, og fortalte de andre, at det kunne være noget.

”Vi gik ud og kiggede ind ad vinduerne, og det var fint. Kommunen lejede hele stueetagen.

Der skulle laves bl.a. branddøre, så Netværksgruppen kunne overtage det 1. juli 1999. Straks indkaldte initiativgruppen flygtningene i kommunen til et møde for at klarlægge, hvad huset skulle indeholde. En bus blev lejet og kørte alle ud til Ericavej 149.

”En mandlig flygtning lagde sig ned på ryggen og sagde. Her vil jeg gerne bo.”

Gruppen vendte tilbage til Hellerup Sognegård og organiserede sig.

”Vi diskuterede hvad der skulle være på de 319m2. Resultatet blev café, syrum, computerrum, møderum, og et rum til billard og andre spil. Og stor plads til lektielæsning. Det er stort set de samme rum, som er i dag,” konstaterer Arne.

ALLE KENDTE ALLE

”Det var en stor ting, at vi fik Ericavej 149. Det er så godt et hus, og jeg tror, det har været helt afgørende for vores succes, at folk har kunnet lide at komme hér,” forklarer Arne Madsen. Der var ikke så mange flygtninge i starten.

”Derfor var det meget overskueligt. Vi kendte alle flygtninge godt, og stort set alle flygtningene i kommunen kom på Ericavej.”

MERE HISTORIE

Bliv klogere på Netværkshusets historie på tidslinjerne s. 7, 14 og 38.

Det blev ligefrem helt familiært.

”Nogle flygtninge knyttede sig til frivillige. Sådan opstod kontaktpersonsystemet. Spontant og uden man gjorde et stort nummer ud af det. De var bare blevet gode venner.”

De første år efter indvielsen var præget at mange aktiviteter. Lektiehjælp, rådgivning og åben café var der helt fra starten.

”Ind imellem alt det dagligdags lavede vi mange forskellige ting. Netværksgruppen syntes, det var vigtigt at få flygtningene til at tale

• Flygtninge skal udover at lære dansk også kende dansk kultur og natur. Derfor mange små og lange ture.

BEIENE

Beiene, en 81-årig flygtning fra Eritrea, kommer hen et par dage efter at blive interviewet. ”Du skal have dette med,” insisterer han.

”Af hele mit hjerte ønsker jeg at takke dem, som skabte denne forening. Tak til Arne og hans følgere. Mænd og kvinder, ung som gammel, bliver hjulpet i Netværkshuset. På forskellig måde og med en helt individuel tilgang.”

Beiene nævner eksempler som kvinder, der lærer at cykle, og flygtninge, der mangler tøj. ”Tak til den danske regering, det danske folk, Arne og de frivillige, der kommer her uden at få betaling for det.”

Læs mere om Beiene side 23.

dansk, men de skulle også lære dansk natur og kultur at kende.”

Derfor har der igennem alle årene været mange arrangementer og korte eller længere ture; Bakken, Dyrehaven, H.C Andersen i Odense, Vikingemuseet i Roskilde, sommerudflugter over flere dage.

Og der var ekstra midler til arrangementer og ture.

”Vi syntes også, at det var vigtigt at holde fester. Det viste sig, at musik og dans og sådan noget får flygtninge til at slappe af og for en tid glemme de frygtelige oplevelser, de har været igennem.”

INSPIRATION TIL ANDRE

Rygterne om Netværkshuset og dets mange aktiviteter spredte sig til andre kommuner. Midt i 00’erne fik Arne Madsen travlt med at tage på besøg i bl.a. Lyngby, Birkerød, Søllerød og Helsinge for at starte lignende samlingssteder for flygtninge.

”Det betød også, at vi fik samarbejde, og snakkede med de andre om, hvad de gjorde.”

Der kom hele tiden nye udfordringer, der skulle løses. Flygtningekvinderne savnede et forum, hvor de kunne være sammen og diskutere uden mænd. Den udfordring tog den iranske flygtning Nasrin Salem op. Hun havde allerede involveret sig meget i integration. Omkring 2004 startede hun kvindegrupper, der mødtes regelmæssigt i Netværkshuset og tog på inspirationsture rundt i Københavnsområdet. Nasrin Salem har spillet

INDSAMLING

I alle 25 år har Netværkshuset stået for landsindsamlingen for Dansk Flygtningehjælp i Gentofte Kommune og indsamler ca. 300.000 kr. årligt.

en stor rolle i Netværkshuset og var også i mange år medlem af bestyrelsen

Omkring 2009 havde Gentofte Kommune udfordringer med en gruppe unge mænd med indvandrerbaggrund. De unge følte ikke, de havde nogle steder at være og tilbragte alt for meget tid på gaden, ofte til gene for andre. Vangede-drengene, som de blev kaldt, ønskede ikke at komme i Netværkshuset i dagtimerne, for der risikerede de at møde deres forældre.

Arne tog sagen i egne hænder. Han åbner i årene 2009-13 Netværkshuset for de unge lørdage 17-24 med spisning, musik, billard, backgammon og andre spil.

”Det var hårdt. Jeg gik på indkøb om formiddagen, lavede mad om eftermiddagen, var sammen med drengene hele aftenen, og skulle så rydde op. Der kom mellem 25 og 30. Hver lørdag!” erindrer Arne.

Somme tider tog de også på ture flere dage ad gangen, bl.a. til Sverige.

Det lykkedes at skabe et værested med attraktive aktiviteter, og problemet med Vangededrengene mindskedes.

SYRERNE KOMMER – BRUG FOR MERE PLADS

Omkring 2007 kom der blot 15-20 nye flygtninge/indvandrere om året til Gentofte Kommune. Det billede ændrede sig markant nogle år senere, hvor Islamisk Stat og borgerkrigen i Syrien sendte store flygtningestrømme til Danmark – og til Gentofte Kommune. Det startede i de sidste måneder af 2014, og ved årsskiftet 201415 ønskede 80 flygtninge at få kontaktpersoner. Året efter eksploderede det.

”2015 var det travleste, Netværksgruppen har oplevet. Der var daglige besøgstal på over 100, og de frivilliges medlemstal var tæt på fordobling. Det var Syrienkrigens efterdønninger, og samtidig blev der åbnet op for flygtninge fra Eritrea,” husker Arne.

Trængslen i Netværkshuset var størst mellem 17 og 19, så flere frivillige måtte lægge deres arbejde i det tidsrum.

Der var ikke kun flygtninge og frivillige, der strømmede ind i tiden omkring 2015. Det samme gjorde store pengegaver fra kirker, fonde og private, oftest uden Netværkshuset overhovedet havde ansøgt. Over tre år blev det til omkring én million kr.

I årsberetningen for 2015 konstateres det: ”Firkantet sagt deles vandene mellem ’gå hjem’ og ’hvordan kan vi hjælpe’. Her i Netværkshuset koncentrerer vi os om sidste udsagn, og det gør også alle, der strømmer til for at give en hånd med.”

De cirka 100 brugere dagligt og mange frivillige betød, at pladsen i Netværkshuset

blev trang. Da underboerne på Ericavej flyttede ud, tilbød Gentofte Kommune underetagen.

”Koordinationsgruppen sagde ja velvidende, at vi påtog os et stort ansvar og meget arbejde,” forklarer Arne.

1. marts 2016 blev underetagen overtaget, og pladsen blev fordoblet fra 319 til 640 m2. De ekstra kvadratmeter blev brugt til især at styrke motion, spil og cykelværkstedet. Den store sal var meget brugbar til større arrangementer og fællesspisning.

CORONA OG UKRAINE

I årene, der følger, er der stadig stort aktivitetsniveau, men der er færre midler at gøre godt med. Man må drosle lidt ned på de gratis måltider og underholdning til arrangementer.

I 2017 kan Arne Madsen mærke, at han ikke længere har nok kræfter at lægge i arbejdet i Netværkshuset. Han er blevet 82 år og stopper efter 19 år som formand.

De følgende år er der en del uro omkring formandsposten på grund af uenighed om Netværkshusets linje og dødsfald, men aktiviteterne fortsætter.

Corona-pandemien i 2020-21 betyder en lang række restriktioner på åbningstider og muligheder for aktiviteter og arrangementer. I perioder er huset helt lukket.

Først i begyndelsen af 2022 er Netværkshuset oppe i omdrejninger, og husets frivillige er derfor rede til at tage sig af de nye flygtningestrømme, der efter 24. februar 2022 var på flugt fra den russiske invasion i Ukraine.

Nu er der igen fuldt hus på Ericavej 149.

• Netværkshuset tager sig nu af flygtningene fra krigen i Ukraine.

Debatmøde: ’Mediernes rolle i integrationen’ og foredraget ’Muslimerne kommer.’

Fest i Netværkshuset for unge mellem 15 og 25 år.

Første Fastelavnsfest for børn og voksne. Der slås katten af tønde, fremstilles masker, børnene klæder sig ud. Fastelavnsboller og kakao serveres. Fastelavnsfesten har fundet sted lige siden.

Naturvandring rundt om Gentofte sø.

Er det muligt at være troende muslim og fanatisk demokrat? Foredrag v. Sherin Khankan.

Fælles picnic ved Aldershvileparken i Bagsværd for alle Netværksgrupper i Københavnsområdet.

Møde om muslimernes kunst og kultur.

Jørgen Bech Simonsen holder foredrag om ’Integrationens udfordringer.’ Hvordan man gør borgerne ligeværdige.

Nattergaletur til Bøllemosen.

Middag på tværs af kulturer med sang og musik. Et samarbejde med Vangede Kirke som inviterer deres menighed. Middagene er holdt ved i mange år, de senere år med kaffebord, hvor deltagerne medbringer kager fra deres hjemlande.

’Rejse i poesi.’ Møde med Benny Andersen, der spillede og sang. Også forfatterne Munian Alfakar og Sejr Andersen deltager.

’Menneskerettigheder under pres,’ v. Morten Kjærum og Manu Sareen ’Når kærlighed bliver tvang.’

’Ting, der fortæller’ på Gentofte Hovedbibliotek, hvor flygtningebørn udstiller ting, de har haft med fra hjemlandet under flugten sammen med en ting fra Danmark, de var blevet glade for.

Børneteaterforestillingen ’Min drøm’.

Stor udstilling i Gentofte Rådhushal med udenlandske og danske kunstnere.

’Ingenmandsland.’ Danske Kirsten Thorup og irakiske Duna Ghali mødes på Gentofte Bibliotek om temaer i deres nyudgivne bøger.

Valg til kommunalbestyrelsen. Netværkshuset organiserer valgmøde, hvor de politiske partier deltager. Er blevet en fast tradition, også ved valg til Folketinget.

Show med tryllekunstner.

Sommertur til det sydlige Sjælland, hvor bl.a. Gisselfeld, BonBon-Land og et glaspusteri besøges.

Deltagelse i Gentofte Festuge for første gang. Netværkshuset bidrager med forskellige aktiviteter i årene fremover.

Foredrag: Vestens problemfyldte forhold til islam.

’Flygtningearbejde i 23 lande’ v. Arne Vågen fra Dansk Flygtningehjælp.

Bankospil for børn og voksne i Netværkshuset.

Valg til integrationsråd. En aften på Gentofte Rådhus, hvor de opstillede kandidater forklarer, hvad de vil arbejde for. Afstemning samme aften.

Madklub for flygtninge, der bor alene.

Sommertur til Kulhuse, nu med to overnatninger.

Besøg på bl.a. Arbejdermuseet.

Fejring af Nowruz, nytårsfest for iranerne, afghanerne og kurderne. Holdes efterfølgende med mellemrum.

Sankt Hans Fest i Nymosen for flygtninge, indvandrere og andre Gentofte borgere med taler og musik. Hvis en udlænding taler, er der dansk mu-

sik, og omvendt. Formålet er at skabe forbindelse med udlændinge og Danskere. Senere overtog Vangede Venner midsommeraftenen.

I Gentofte Festuge, koncert i fyldt rådhushal med Middle East Peace Orchestra, der er et miks af jøder og muslimer. Og dansegruppen Uppercut

med breakdance. Flygtninge fra Netværkshuset serverer maden.

Oplysningmøde. Hvad skal man med en forsikring?

Filmen Drageløberen vises. Bowlingtur til Gladsaxe.

Sange, musik og historier fra Mellemøsten med irakeren Fanar Ghali.

Om at have børn i Danmark. Fattigdom i Danmark.

Duoen Singh og Goldschmidt spiller i Netværkshuset.

Sommertur til en ferielejr ved Havnsø. Dragebygning- og flyvning. Afghanerne hjælper

’Afghanistan uden filter,’ foredrag ved journalist Nagieb Khaja.

Tur til Nationalmuseet.

Fodbold for drenge. Fik danskere og unge flygtninge og indvandrere til at mødes arrangeret af ung afghaner.

’Det Arabiske Forår’ og dets perspektiver. Debatmøde med Jørgen Bæk Simonsen.

Backgammon turnering.

Fugletur til Mølleåen.

Grillaften i Netværkshusets have.

Sommertur til Fakse Ladeplads.

Teatergruppen Task Force fra Betty Nansen Teatret og Netværkshuset. Unge med forskellige etniske baggrunde assisteret af professionel instruktør går ind i indvandrerdebatten med nye vinkler.

Danmark set udefra.

Fotoudstilling med irakisk arkitekt.

Sommertur til Sagalandet i Lejre.

andre med at lave drager i Netværkshuset og afprøver dem i Dyrehaven.

Bustur til H.C. Andersens Hus i Odense.

Tur til bl.a. Kronborg og Slotsholmen. Bevægelse og afspænding for kvinder.

Gentoftenatten. Hvorfor og hvordan fejrer muslimerne ramadan – med smagsprøver på mad.

’Carsten Niebuhr og den afghanske rejse’ ved Jørgen Bæk Simonsen.

Ældreklubben starter og fortsætter en del år. Møde hver 14. dag med musik, spil, samtaler, kaffedrikning og ture.

Møde om politiets arbejde. Møde for somaliske familier.

Regler for familiesammenføring.

Dialog mellem skole, hjem og Netværkshuset. Et samarbejdsmøde med Bakkegårdsskolen.

Tur i Chr. 4’s København til Kastellet Nyboder og den lille Havfrue

Du skal redde verden en lille smule en gang imellem

Netværkshuset myldrer af mennesker, der gerne vil gøre en forskel. Cirka 150 frivillige bidrager lige nu på den ene eller anden måde til at forbedre mulighederne for flygtninge og indvandrere, og i løbet af de 25 år, Netværksgruppen i Gentofte har eksisteret, har hundredvis af andre taget deres tørn. De fleste er danskere, der har valgt med penge eller tid at støtte sagen, men mange er flygtninge og indvandrere, der efter i en periode selv at have fået hjælp, nu giver tilbage. ”Det er lidt sjovt, når brugere bliver frivillige efter et stykke tid. De må være det bedste bevis på, det virker,” konstaterer formand Jens Vinther Frederiksen.

KULTUR OG NATUR

”Jamen, jeg gør det mest for min egen skyld. Det giver mig sådan en glæde at hjælpe andre mennesker. På den måde får jeg selv meget ud af det.”

Erik har sammen med hustruen Karen været frivillige i Netværkshuset i syv år. Erik er en af tovholderne på de gåture, der foregår hver onsdag fra maj til oktober, dog ikke i sommerferien.

”Vi vil vise flygtninge dansk kultur og natur. Så gåturene er en blanding af de to.”

Turene går til så forskellige steder som Nyhavn, Dragør, Amalienborg, Hareskoven og Dyrehaven.

”Gåturene er gode til snakke, socialt samvær – og motion.”

VÆRDIFÆLLESSKAB

Jeg gør det mest for min egen skyld. (Erik)

Karen er gift med Erik. Arbejdet som frivillig startede som en tilfældighed. I 2016 kort efter de mange flygtninge på motorvejene var hun i Netværkshuset til et åbent bestyrelsesmøde i det nye parti Alternativet.

”Jeg så huset og blev betaget af stemningen. Jeg begyndte at komme som frivillig og droppe-

• Erik er frivillig i Netværkshuset.

• Karen i gang med en af de mange forskellige opgaver som frivillig.

Hér kunne jeg gøre en forskel fra dag ét. (Karen)

KØKKENET

Stedet, hvor folk mødes og hygger med kaffe, kager og thé og til fællesspisning.

de Alternativet. Her kunne jeg gøre en forskel fra dag ét,” konstaterer hun.

I dag skræller hun kartofler i køkkenet, men hendes rolle er mest lektiehjælp og hverdagsrådgivning.

”Jeg har ikke andre forudsætninger end at være en borger i samfundet, der følger godt med. Somme tider må jeg melde pas.”

Karen er pensionist efter mange år som forsker på Novo Nordisk.

• Arash fra Iran giver gode råd om computere og programmer.

”Det er dejligt at komme ud og møde nogen, når man ikke længere går på arbejde,” siger hun og konstaterer, at hun har fået udvidet sin omgangskreds;

”Det gælder de flygtninge og indvandrere, der kommer her med en anden baggrund, men også de andre frivillige. Det er mennesker, man deler værdifællesskab med. Det er et jo et område, der ellers deler danskerne.”

Onsdage står i Netværkhusets tegn.

”Det er altid en fornøjelse at komme herned. Man bliver i så godt humør, når man kan hjælpe nogen.”

FÅR SELV NOGET IGEN

Dybt koncentreret på skærmbilledet sidder Arash fra Iran. Han kom til Danmark for 13 år siden og har været frivillig siden 2011.

”Det er sjovt at hjælpe andre,” forklarer den unge iraner.

Som datalog, der arbejder med hjemmesider, er han en vigtig støtte for Netværkshusets brugere, der har problemer med computere og underviser i programmer.

”Det føles godt at undervise andre, og så lærer man også selv noget. Det er også godt for ens danskkundskaber.”

KULTURMØDE

”Vi giver hinanden kærlighed, tryghed og hjælp.”

Maria har boet i Danmark i 35 år og arbejdet som selvstændig i 25 år. De seneste syv måne-

der har hun været meget aktiv som frivillig i Netværkshuset.

”Jeg vil gerne hjælpe andre til at blive integreret i det danske samfund, som er helt ubekendt for dem. De kender ikke systemet,” forklarer den økonomuddannede iraner.

”Jeg elsker at hjælpe andre mennesker, uanset hvilken kultur, de kommer fra.”

Maria er med til at tyde de danske regler, og hjælper til i syrummet. Hun tager med nyankomne ud og viser, hvordan man handler ind til husholdningen. Mad er i det hele taget vigtigt for hende og hun tager en tørn ved de mange arrangementer.

”Vi præsenterer forskellige madkulturer for hinanden. Kulturmødet er for mig hyggeligt og

• Maria (til venstre) er ikke kun frivillig, hun nyder også godt af yoga og andre af Netværkshusets tilbud.

• Myssoun fra Irak er tovholder i køkkenet, hjælper med oversættelser og sidder i bestyrelsen.

nemt, og jeg kommer til at forstå de andre bedre.”

”Jeg har hjulpet to til at komme i job. Så bliver jeg selvfølgelig glad.”

Myssoun fra Irak sidder som sædvanligt ved vinduet i køkkenet. Hun har boet i Danmark i 36 år, men det var først i 2004, hun startede som bruger i Netværkshuset. Nu er hun en af de mest rutinerede frivillige – og de seneste tre år også bestyrelsesmedlem.

”Da jeg kom til Danmark, kendte jeg ikke nogen og kunne ikke sproget. Når jeg ser nye, der

kommer i Netværkshuset, er jeg glad for at hjælpe dem.”

Hun hjælper med oversættelse fra arabisk til dansk og er tovholder i køkkenet. På sit arbejde på plejehjem, i hospitaler og på daginstitutioner har hun prøvet at lave mad til 1.700 mennesker. Sammen med brugere fra forskellige lande tilrettelægger hun de fælles spisearrangementer i Netværkshuset.

”De bestemmer menuen, og sammen går vi ud og handler.”

FÆLLESSPISNING

Hver første fredag i en måned samles 50-100 brugere og frivillige til madaften med smagsprøver fra forskellige landes køkkener i det store mødelokale i kælderetagen.

OVERSKUD TIL ANDRE

”Jeg har altid været aktiv.”

Ellen Margrethe er ligesom Myssoun en af de mest erfarne frivillige og har siddet i bestyrelsen, siden hun startede i 2007. Da havde hun allerede været kontaktperson for en somalisk familie.

Jeg har altid

været aktiv. (Ellen Margrethe)

KONTAKTPERSON

Netværkshuset finder en nyankommen flygtning eller flygtningefamilie, og der laves et match med en frivillig. Fungerer det, får familien ½-1 år hjælp til dansk og alle mulige praktiske ting som MitID og tandlægebesøg, indtil familien er selvkørende og familien og kontaktpersonen kan f.eks. tage på udflugter sammen. Nogle gange fortsætter familien eller personen og de frivillige kontaktpersoner i en venskabsrelation.

Hun er tidligere uddannelsesvejleder i Københavns Kommune, og det er en fordel, når flygtninge skal have tips til, hvor og hvad uddannelsesmulighederne er, hvordan man skriver et cv og søger job.

Nu er hun pensionist. Manden er stadig i arbejde, men er også frivillig retshjælp i en anden organisation. Hvorfor bruge så meget tid på at være frivillig?

”Det må være, fordi vi har overskud til det. Jeg kan jo ikke tillade mig at sige, at jeg ikke har tid, for det har jeg jo. Så kan det være, at jeg ikke får gjort rent derhjemme.”

HJEMME I MATEMATIKKEN

Andreas er 22 år og læser til mekanisk ingeniør på DTU. Storebroderen havde været frivillig i Netværkshuset og inviterede lillebror med.

”Skolen har aldrig voldt mig de store problemer, så jeg er glad for at kunne hjælpe med no-

get, jeg er god til. Hvor jeg kan gøre en forskel.”

Andreas hjælper en gang om ugen om onsdagen.

”Som ung er der så meget man kan, og man har ofte travlt,” forklarer han.

Det er matematikken, hvor Andreas føler sig mest på hjemmebane. To af de tre, han har støttet i længere tid, har villet lære matematik, den sidste ville gerne forbedre danskkundskaberne.

Andreas har spillet klaver siden 2. klasse, og begyndte med musikundervisning til én bruger i huset.

Jeg er glad for at kunne hjælpe med noget, jeg er god til! (Andreas)

• Ellen-Margrethe har været frivillig siden 2007.

• Om onsdagen hjælper Andreas med lektierne.

HJÆLP TIL UDDANNELSE OG ARBEJDE Cv, jobsøgning og uddannelsesvejledning.

LEKTIEHJÆLP

Hver dag får børn, unge og voksne hjælp til lektier.

”Det gik ikke så godt, for alle andre havde lektiehjælp på samme tid og syntes, det larmede,” griner Andreas.

ALTMULIGMANDEN

”Jeg er god med mine hænder og kan næsten alt.”

34-årige Ahmed fra Iran er den, man kalder på, når der skal ordnes noget teknisk og praktisk i Netværkshuset.

Sofaer til ungerummet i kælderen, gardinopsætning, udskiftning af døre, hjælp med pro-

jektoren, store arrangementer og grillfester om sommeren. Jo, så er Ahmed på pletten.

”Jeg kommer, når jeg har tid. Så tager jeg arbejdsbukserne på et par timer,” forklarer iraneren, der kom til Danmark for syv år siden.

De seneste tre år har han været frivillig i Netværkshuset.

”Jeg kan godt lide at hjælpe, og så har jeg selv oplevet frivillige, der har hjulpet mig, da jeg kom til Danmark.”

I Herning, hvor Ahmed boede lige efter ankomsten til landet, var der nogle pensionister, der hjalp i en café i en tidligere skole.

Jeg kan godt lide at hjælpe. (Ahmed)

”Vi forstod slet ikke dansk, men de var meget tålmodige. I den gamle skole måtte vi skrive direkte på væggen. Det var sådan, vi lærte dansk,” skraldgriner Ahmad.

• Ahmed ordner meget af det praktiske i Netværkshuset.

• ”Jeg blev hjulpet her, da jeg ankom, og lige siden har jeg selv villet hjælpe,” forklarer Beiene fra Eritrea.

TAK TIL DANMARK

Beiene – født i 1941 i Eritrea, dengang italiensk koloni – er med sine 81½ år en af alderspræsidenterne blandt de frivillige. Han går rundt i Netværkshuset med kost og spand og gør rent, slår græs og hjælper med alle mulige andre praktiske ting.

Det er også en tak til Danmark for de penge han har modtaget, siden han ankom i 2010.

”Jeg arbejder ikke, så jeg må gøre noget til gengæld. For Danmark, der giver mig penge.”

Gentofte Kommune viste ham Netværkshuset, og det er han taknemmelig for.

”Jeg blev hjulpet her, da jeg ankom, og lige siden har jeg selv villet hjælpe til.”

Han er meget glad for at komme på Ericavej.

”Jeg er meget tilfreds med Netværkshuset. Jeg tilbringer mere tid her end derhjemme. Alle er så venlige. Når jeg er i gang med arbejdet, føler jeg mig godt tilpas.”

Han savner sin hustru, der nu lever i Etiopien og ikke har fået lov til at blive genforenet med Beiene i Danmark.

”Hun er den del af mig, så hun burde være her.”

SPORT SOM BRO MELLEM UNGE

28-årige Samir går rundt i Netværkshuset og interviewer brugere og frivillige. Han er ved at gøre sin bachelor som socialpædagog færdig og bruger Netværkshuset som case.

Jeg arbejder ikke, så jeg må gøre noget til gengæld. (Biene)

Han kom til Danmark fra Afghanistan som uledsaget barn i 2011 og fik sin opholdstilladelse i 2012, godt hjulpet af Arne Madsen som værge.

”I starten var det mest det sproglige, men bestemt også det sociale. Der var en del afghanere, og det fik mig til at føle mig hjemme på en særlig måde.”

Der gik ikke længe, inden Samir viste sin evne til at organisere. Han blev frivillig i DFUNK, Dansk Flygtningehjælps ungdomsgruppe, og erfaringerne bragte han over i Netværkshuset.

• Samir organiserede i flere år Sommer Camps, hvor unge danskere og flygtninge skulle mødes gennem idræt.

• ”Netværkshuset er ligesom en familie,” forklarer Aeda.

Fra 2015 og de næste par år organiserede han sammen med andre unge flygtninge Sommer Camps sammen med Gentofte Kommune.

”Formålet var at invitere danske unge, som gennem idræt skulle knytte tætte relationer til flygtninge.”

Det lykkedes! Det ene år vandt projektet endda årets projektpris i Gentofte Kommune.

”Det blev et kæmpe brag. Daværende borgmester Hans Toft overrakte prisen,” fortæller Samir stolt.

ÅBNE DØRE

”Først var jeg frivillig i syrummet. Nu er jeg tolk, laver mad, hygger og hjælper, hvor der er brug for det.”

Aeda kom til Danmark som flygtning fra Irak i 2005 og har været frivillig siden 2006. Hun kommer næsten hver dag efter sit arbejde i et supermarked, hvis ikke hun er syg eller for træt.

”Netværkshuset er ligesom en familie. Jeg har ikke selv familie eller ret mange venner i Danmark, så Netværkshuset har åbnet dørene for mig.”

I en periode på seks år boede hun i Jylland og siden Sverige. Ingen af stederne fandt hun noget, der lignede Ericavej 149. I Sverige mistede hun endda sin opholdstilladelse og måtte igennem asylcentret for at komme tilbage til Danmark.

”Jeg savnede Netværkshuset og ville tilbage.”

SYVÆRKSTED

Hver mandag står den frivillige Kristine klar til at hjælpe brugere med stof, saks og symaskiner.

Nu snakker hun om Netværkshuset overalt, hvor hun færdes.

Hendes debut på Ericavej var med sønnen, der fik lektiehjælp.

”Jeg forstod ikke dansk selv, så jeg kom i første omgang for at hygge mig.”

Netværkshuset er ligesom en familie. (Aeda)

DET GODE LIV

”Du skal redde verden en lille smule en gang imellem.”

Jens havde været statsautoriseret revisor i 35 år, da han i 2015 fik konstateret kræft i hjernen og ikke længere var i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Han stillede sig det simple spørgsmål: Hvad er et godt liv for Jens?

Det skete, mens syriske flygtninge i tusindvis gik op igennem Europa.

”Jeg så på tv en politibetjent, der sad med en lille pige på motorvejen. Dér var jeg stolt af at være dansker. Hvor kan jeg lave noget lignende?”

Han googlede muligheder, og Netværkshuset dukkede op.

”Jeg sendte en mail, og to timer efter ringede Arne. Og så har jeg været her siden,” fortæller Jens.

UGENS PROGRAM I NETVÆRKSHUSET

(UGE 1):

MANDAG

Kl. 14.00-19.00: Hverdagsrådgivning og socialt samvær

Kl. 15.00-17.00: Lær at spille skak

Kl. 16.00-19.00: Lektiehjælp og 1:1 dansk sprogtræning

Kl. 17.00-19.00: Åbent cykelværksted

Begyndte med lektiehjælp og som kontaktperson, først for en flygtning fra den syriske by Raqqa, der var Den Islamiske Stats højborg. Han var gået hele vejen til Danmark. Jens hjalp ham i ¾ år med dansk, tandlægebesøg og meget mere.

Derefter blev Jens kontaktperson for en flygtning fra den kurdiske del af Syrien. Derefter stod han i Startbiksen hver anden uge, hvor flygtninge i Gentofte Kommune gratis kan hente møbler, legetøj og køkkenting.

Jens kom i bestyrelsen for tre år siden, og efter to år som kasserer, blev han formand i marts 2022.

HVERDAGSRÅDGIVNING

Hver dag kan brugere få hjælp til at navigere rundt i de danske systemer. Det kan være hjælp til MitID, kontakt til kommunen, Skat, Udlændingestyrelsen, søgning af tilskud og meget andet.

• Jens har været formand siden marts 2022.

Du skal redde verden en lille smule en gang imellem. (Jens)

Alt ved dette hus byder dig velkommen

Balkankrigene i 1990’erne, borgerkrigen i Syrien og Islamisk Stat i 2010’erne og Ukraine i 2020’erne. I bølger flygtninge fra Eritrea, Somalia, Afghanistan og Iran. Mennesker på flugt fra krig, diktatorer, nød og elendighed. De forlader hjem, venner og familiemedlemmer, deres job eller uddannelse, for at drage ud i det uvisse. Netværkshuset har åbnet dørene for dem alle sammen med hjælp og trygge rammer. ”Alt ved dette hus byder dig velkommen,” som den 20-årige flygtning Seham fra Somalia udtrykker det. Lige nu benytter 25-75 flygtninge dagligt husets mange tilbud, og kulturelle arrangementer og fællesspisning kan nemt samle 100 flygtninge.

VARME, ÅBENHED OG HJÆLP

eg er blevet mødt med varme og åbenhed og får den hjælp, jeg har brug for.”

Olha er kommet til Danmark for blot få måneder siden. Hun er en af de syv millioner, der er flygtet fra Ukraine efter russernes brutale invasion af det østeuropæiske land 24. februar 2022.

Lige fra Olha satte foden på dansk jord, er hun kommet på Ericavej 149.

”Netværkshuset er et fantastisk sted, hvor man også får gode snakke.”

Hun har endnu ikke været på sprogkursus, da hun først lige har fået opholdstilladelse, så den verbale kommunikation er begrænset.

”Men med lidt engelsk og nogle fagter går det. Og så giver vi hinanden et kram.”

I dag er det yoga, der trækker. Olha er sammen med et dusin andre flygtninge gået ned i kælderen for at lave afslappende øvelser. Der strækkes ud, laves åndedrætsøvelser og slappes af på måtter på gulvet i den store sal i kælderen med den frivillige Karren som instruktør.

Olha er i Netværkshuset en gang om ugen, men kunne godt tænke sig at komme oftere. Lige nu har hun adgang til fri transport.

Netværkshuset er et fantastisk sted, hvor man også får gode snakke. (Olha)

• Olha er flygtet fra krigen i Ukraine.

”Jeg bruger tiden på at rejse rundt i Danmark og har blandt andet været på besøg i Roskilde og Køge.”

EN STOR HJÆLP

”Jeg kommer for at lege.”

11-årige Parsa fra Iran har kun været i Danmark i fire måneder, og det er allerede blevet til tre måneder i Netværkshuset.

YOGA

Hver torsdag holder Karren yoga og udstrækningsøvelser.

set, ofte sammen med en gruppe store drenge.

Indtil videre er det mest iranerne, han kan lege med, fordi dansk stadig er meget svært.

”Men jeg prøver da at tale lidt med de andre børn.”

Mens han leger og spiller, sidder hans mor Salimeh og får lektiehjælp.

Lige nu spiller han skak. Det er et af de populære spil, der tilbydes alle aldre. Men billard, bordfodbold og computerspil er også et hit. Han bevæger sig rundt på begge etager i hu- Jeg kommer for at lege. (Parsa)

• Parsa er lige kommet fra Iran.

SKAK

Cirka to gange om ugen hjælper frivillig Sohrab fra Iran brugere i gang med brætspillet og sørger for hjernetræning.

DANSK SPROGTRÆNING

Frivillige støtter flygtninge til at blive bedre til det danske sprog. Det kan foregå én til én eller i grupper.

Familien bor tæt på og benytter ofte Netværkshuset.

”Alt, hvad jeg har brug for, kan jeg få her.” Udover lektiehjælp er det især hjælp til at forstå det danske system, hun kommer efter.

”Det er en stor hjælp for os, at der er støtte til at lære det danske sprog, papirarbejdet og kommunal administration.”

Men også kvindeaftenerne om lørdagen trækker i Salimeh. Her er skabt et frirum, hvor kvinder deler de udfordringer, de står over for i Danmark, og hvordan de kommer videre.

INGEN DØMMER DIG

20-årige Seham er en af de flittigste brugere af Netværkshuset. Fire gange om ugen kommer hun forbi et par timer.

”Jeg kan godt lide menneskene her. De er søde, og de dømmer dig ikke. Alt ved dette hus byder dig velkommen,” fortæller den unge somalier, der har været i Danmark i seks år.

Det er ikke mindst kondirummet, der trækker. Med musik i høretelefonerne løfter hun vægte og laver øvelser.

”Du får al den hjælp, du har brug for. For eksempel, hvis der er papirer, jeg ikke forstår.”

Mens hun gik i skole, fik hun også hjælp med lektierne. En bærbar computer så også dagens lys, da hun fik brug for det.

Seham savner dog et miljø for unge: ”Der er ikke så mange i alderen 18-25 her. Netværkshuset kunne samle os en gang om ugen til fod-

• Salimeh i gang med at lære dansk.

FITNESS

Der er små håndvægte, crosstrainer og andet udstyr til at holde sig i god form i kælderetagen.

bold, idræt eller en anden aktivitet. Måske bare sidde udenfor og drikke the.”

VIGTIGT AT LÆRE DANSK

”Hvis vi ikke kan forstå i brevene fra det offentlige, kommer vi herover.”

Selam er 27 år og har tilbragt de seneste syv år i Danmark med sin mand og sine tre børn. Fra Eritrea gik flugten over Sudan, Libyen og Italien, inden familien til sidst nåede Danmark.

”Netværkshuset er et godt sted for flygtninge. Vi får forskellige former for hjælp.”

Udover at blive guidet rundt i det danske system, er det især lektiehjælp, familien efterspørger.

”Det er en stor hjælp for os. Hvis børnene har problemer med lektierne, kan vi forældre ikke hjælpe. Herovre får de hjælp af danskere.”

Og dansk er ikke nemt, pointerer Selam.

• Fire gange om ugen kommer Seham i Netværkshuset.

Du får al den hjælp, du har brug for.

”Det er et meget svært sprog. Og så har vi i Eritrea helt andre bogstaver.”

Men det er vigtigt at lære dansk i Danmark.

”Hvis jeg taler mit modersmål, forstår du mig så?” spørger Selam drillende.

Før Corona-epidemien kom familien også ofte til arrangementer.

FRISØR

Kort eller langt. Du bestemmer selv. Af og til kan brugerne få klippet lokkerne af en frivillig, der selv har været bruger.

• Det er vigtigt at lære dansk, mener 27-årige Selam fra Eritrea. Hun har boet syv år i Danmark med sin mand og tre børn.

Netværkshuset er et godt sted for flygtninge.

(Selam)

COMPUTER

Brugere kan frit bruge de ti computere i de to computerrum og printe dokumenter i forbindelse med jobsøgning, skolearbejde etc.

”Vi spiste mad og hyggede os med alle de andre.”

Nu går turen sjældnere til Ericavej 149.

”Da jeg ikke gik på arbejde, havde jeg tid til at komme oftere. Og så har jeg også lige tre børn derhjemme,” siger den unge mor, der blev gift som 15-årig.

Børnene er ellers ikke svære at lokke med.

”De kan lide at kommer over i Netværkshuset. Når børnene er trætte i skolen og har brug for hjælp, kommer de her. Og så leger de sammen med andre børn.”

DER ER ALTID HÅB HÉR

Fra Afghanistan kommer 26-årige Maryam. Det er, hvad vi kalder hende, for hun ønsker ikke sit rigtige navn frem, ej heller fotos.

”Det var meget hårdt. Nyt land, nyt sted, nyt sprog, ny kultur. Det var som at starte helt forfra.”

”Vi gik i biografen og til bowling. En enkelt gang var vi endda i Berlin.”

Netværkshuset betyder meget for Maryam, der i dag er uddannet pædagog.

”Jeg har været meget glad for Netværkshuset. Det var mit andet hjem. Hvis man gik i stå, var det her, problemer blev løst. Der er altid håb her.”

Også Arne har spillet en stor rolle: ”Arne har hjulpet tusinder af mennesker. Han ser på alle på samme måde uanset hudfarve, og hvor de kommer fra.”

”Det er svært, når man kommer fra krig i sit hjemland. Alting er anderledes. Man kender ikke sproget og reglerne. Så er det godt at få hjælp til alt.”

”Netværkshuset gør sit bedste og finder hele tiden på noget nyt. Her kan man altid få hjælp!”

UNGERUM

Bænkearrangement, tv og spil i kælderetagen, hvor de yngre generationer kan hygge sig.

Maryam kom til Danmark for ti år siden, efter en tid som flygtning i Peshawar i Pakistan. Så det var anden gang med en ny start.

”Man kan ikke kommunikere med nogen. Man har ikke nogen veninder, og man sidder alene i skolen.”

Netværkshuset var mit andet hjem. Hvis man gik i stå, var det her, problemer blev løst. (Maryam)

SOMMERTURE

Når Netværkshuset holder ferielukket i juli, arrangeres cirka fire endags-busture til forlystelser, flotte naturområder og kulturinstitutioner. Hver gang med knap 100 deltagere.

Hun startede med at komme i Netværkshuset hver dag efter skole,

”Jeg havde brug for hjælp til alt, men mest kom jeg for at få hjælp til lektierne.”

Og så ville hun lære andre at kende. Det lykkedes. Ikke mindst takket være pigegruppen, der dengang mødtes to gange om ugen.

LEKTIER OG SNAK

”Det er lidt sjovt,” siger 15-årige Joudi, der dukker op i Netværkshuset 2-3 gange om ugen.

Hun kommer for at lave lektier. Mest matematik, men også dansk og naturfag.

”Men også for at tale med den, som jeg læser lektier med. Jeg fortæller om et eller andet, som jeg har lavet, der er sejt.”

Joudi kom til Danmark med den store bølge af syriske flygtninge i 2015. De første år kom hun også med på turene.

”Der var også et rum med genbrugstøj. Det var ret fedt,”

Hun husker, at der var flere børn tidligere. Hun kunne godt tænke sig lidt flere børn og unge på hendes alder.

• 15-årige Joudi fra Syrien får hjælp til lektierne.

”Måske en hyggedag. Eller ture. Det kunne også være aktiviteter inde i huset. Måske en bagedyst. Det kunne være rigtig godt.”

UGENS PROGRAM I NETVÆRKSHUSET

(UGE 1):

TIRSDAG

Kl. 14.00-19.00: Hverdagsrådgivning og socialt samvær

Kl. 16.00-19.00: Lektiehjælp og 1:1 dansk sprogtræning

ONSDAG

Kl.14.00-19.00: Hverdagsrådgivning og socialt samvær

Kl. 16.00-19.00: Lektiehjælp og 1:1 dansk sprogtræning

Kl.17.00-18.00: Gratis mad og fællesspisning

Jeg fortæller om et eller andet, som jeg har lavet, der er sejt.

(Joudi)

GENBRUG TIL GAVN

Som flygtning fra krigen i Ukraine har Fedir kun været ganske kort tid i Danmark. Han har sammen med sin kone og datter valgt at komme til Gentofte, fordi de har bekendte her.

• Fedir er flygtet fra Ukraine og mangler møbler til lejligheden. Dem finder han i Startbiksen på Teglgårdsvej 21B i Charlottenlund.

STARTBIKSEN

Møbler, køkkenting og legetøj indsamles og uddeles gratis til flygtninge i Gentofte Kommune i et samarbejde med Venligboerne.

Han er glad for Startbiksen i Det Gule Pakhus i Charlottenlund, et samarbejde mellem Netværkshuset og Venligboerne, hvor genbrugsting samles ind og gives videre til flygtninge.

”Der er ingen møbler i vores lejlighed, så derfor er jeg her i dag.”

Han går rundt i de to lokaler fyldt med møbler, køkkenting og legetøj, som flygtninge i Gentofte Kommune gratis kan tage med.

”Jeg er især på udkig efter en seng til min datter på syv år, så hun ikke falder ud.”

Efter en halv time forlader Fedir Startbiksen med barnesengen, et bord, seks stole og et lille skab.

UKRAINERNE: DEN STORE UDFORDRING

Krigen i Ukraine har sendt millioner på flugt, og af dem er cirka 400 endt i Gentofte Kommune, der har gjort en kæmpe indsats for ukrainerne. Mange er hurtigt kommet i arbejde.

Ukrainernes ankomst har indtil videre ikke betydet ekstraordinær stor travlhed i Netværkshuset.

”De deltager ikke på samme måde, som f.eks. da syrerne kom. Det skyldes ikke mindst processen, hvor mange hurtigere har fået adgang til samfundet. Der har også tidligere været andre steder i kommunen som ’Meeting Point’ i Byens Hus, hvor ukrainere har kunnet få hjælp på ukrainsk,” forklarer koordinator Melia Koutina Nielsen.

En del af ukrainerne har i forvejen familie og venner i Danmark, der kan hjælpe med integrationen. Til dem uden netværk, har Gentofte Kommune og Netværkshuset samarbejdet om at etablere venskabsfamilier, der kan støtte dem i deres nye hverdag i Danmark.

”Jeg tror, vi vil begynde at se flere og flere i huset. Det gælder om at finde tryghed, og vænne

sig til stedet. Vi har stor fokus på, hvordan de kan blive trygt modtaget i huset. En del kommer og er naturligvis mærket af krigen og er stadig i chok,” siger Melia.

Konkrete tilbud med klart formål Netværkshuset har hele tiden øje for at skabe relevante aktiviteter for den nye gruppe flygtninge.

Indtil videre har ukrainerne især efterspurgt sprogtræning, lektiehjælp og den rådgivning på ukrainsk, som Gentofte Kommune hver torsdag tilbyder. Det helt store hit er dog de særlige begivenheder, som julefest eller ture til f.eks. Nationalmuseet.

”Det skal være konkrete tilbud med et tydeligt formål, og aktiviteterne skal helst foregå i weekender eller efter arbejdstid. De fleste ukrainere er ikke nået til et punkt, hvor de som mange af de andre brugere kommer bare for at hygge og socialisere,” siger Melia.

En del kom til engelskundervisningen i huset i starten, men det blev efter den frivillige lærers forslag rykket til biblioteket i Øregaardsparken, da deltagergruppen blev mindre, og biblioteket lå tættere på deres bopæl.

Vigtig gruppe at få fat i ”Ukrainerne er en vigtig gruppe at få fat på nu,” konstaterer formand Jens Vinther Frederiksen.

Han så gerne, at endnu flere fandt vej til Ericavej 149, og derfor har han haft travlt med at tage ud til ukrainerne, hvor de bor eller opholder sig. De har svært ved at finde vej, så han undersøger den letteste rute på Google Maps og giver dem et kort med anvisninger på offentlig transport.

”Det vil vi gøre endnu mere. Det skaber relationer, når de møder os ansigt til ansigt,” forklarer Jens.

Netværkshuset arbejder også på at skabe aktiviteter for ukrainerne, hvor de i forvejen opholder sig.

”Vi kunne mødes i deres boligområde og bagefter tage dem i f.eks. Dyrehaven for til sidste at ende på Ericavej. Måske kan det inspirere dem til at benytte de mange tilbud i huset.”

At lave aktiviteter udenfor er også en mulighed. Gentofte Kommune og Tjørnegårdsskolen har efterspurgt et samarbejde om leg og læring for 25-30 børn med anden etnisk baggrund i 0.-3. klasse. Netværkshuset er nu i gang med at skaffe 5-10 frivillige, der skal hjælpe børnene på skolen hver tirsdag.

”Det kan vi gøre mere af,” slutter Jens.

Oplysning om psykiske og fysiske smerter. Med massage.

Besøg på Eksperimentarium.

Fodbold for drenge og unge i gymnastiksalen i Nymosehave søndag aften. Fortsætter i årene fremover.

Netværkshuset udvider med underetagen, hvor der indrettes motionsrum m.m. Der kommer gang i fitness og yoga. Cykelværkstedet indrettes.

Projekt ’Sund sammen’. En dag, hvor Gentofte Kommune kommer til Netværkshuset og fortæller om sund mad, motion. Derefter spisning af sund

Flygtningestrømmene fra Syrien topper.

Syrisk aften.

Hvor er den digitale postkasse? Oplysning om ny kommunikation med det offentlige.

Tur til øen Hven i Sverige.

Fire dages sommertur til Sjælsølund.

mad og aften med aktiviteter i haven. Projektet kører i flere år.

Forårstur til Dyrehaven. Frokost ved Eremitageslottet og ture på Bakken.

Sejlads i vikingeskibe på Roskilde Fjord og

Besøg i bl.a. Folketinget, og børnene tager til Dinos Legeland.

Eritrea-aften for kontaktpersoner og Eritrea-flygtninge. Spisning og diskussioner om, hvordan samarbejdet kan udvikles.

besøg på Vikingemuseet.

Mange flere flygtninge kommer til Danmark, først fra Eritrea, senere på året fra Syrien.

Syrisk aften.

Sommertur til Isefjorden med besøg på bl.a. Svanholm.

Bustur til Sofiero og Kullen i Sverige.

Gratis brugt tøjmarked i Netværkshuset i rummet, hvor der nu er systue.

Støttekoncert på Gentofte Rådhus for Netværkshusets arbejde for flygtninge. Sangeren Bobo Moreno optræder, og 24.000 kr. indsamles.

Somalisk kulturaften.

Besøg på bl.a. Designmuseet og Glyptoteket.

Cykelløb fra Helsingør til Netværkshuset.

Samarbejde med Blossom (se side 47) om kursus for etniske minoritetskvinder for at styrke fællesskaber.

Mange tilbud om boldspil på forskellige baner og haller.

Kvindefestival.

Startbiksen med gratis møbler, køkkenting og legetøj til flygtninge indvies i Charlottenlund.

Besøg på bl.a. Sprogcenter Hellerup, Avedøre kraftværk, Botanisk Have, Frederiksborg Slot og Zoologisk have.

Koncert med Det Syriske Ensemble under Gentofte Festuge. To af musikerne er flygtninge i Danmark, og de samler andre spredt rundt i Europa.

Ture til bl.a. Gentofte Skøjtehal og Leos Legeland. Syrisk kulturevent i Netværkshuset i samarbejde med Syrisk Kulturinstitut.

Stor udskiftning i bestyrelse og frivillige og flere måneder uden koordinator.

Ny koordinator ansættes.

Bowling for drenge fra 10 år, deres fædre og voksenvenner.

Sommerture arrangeres uden overnatning, men i stedet med fire ture på lørdage i juli.

Stor 20 års jubilæumsfest for Netværkshuset med mad, musik og masser af underholdning.

10. marts. Coronanedlukning.

Netværkshuset åbner senere på året med mange Coronabegrænsninger, bl.a. Corona-pas, og lukker af til.

Coronaen afføder meget lavt aktivitetsniveau. Netværkshuset åbner og lukker.

Særlige indsatser for at oplyse om Corona samt mulighed for vaccination i huset.

Tilbage til normalen efter Corona. Mange nye aktiviteter sættes i gang f.eks. syværksted, onsdagsgåture og yoga.

Krigen i Ukraine bryder ud. 7,9 millioner flygtninge i Europa. 30.000 ender i Danmark, 400 i Gentofte.

25

Når huset er Corona-lukket er der individuel hjælp med tidsbestilling.

Sommerture med begrænset deltagerantal på grund af Corona.

Evakuerede afghanere kommer til Danmark, det samme gør Iranere i større tal.

Gratis onsdagsmad til alle. Venskabsfamilier til ukrainere.

års jubilæum for Netværksgruppen i Gentofte

18. januar.

Her er plads til alle, og alle har en rolle at spille

25 år er en vigtig milepæl i Netværkshusets historie. Det har været en succes, konstaterer én af husets partnere. Hvor står huset lige nu, og hvordan bliver dets tilbud ved med at være relevante i fremtiden? Og hvor skal de nye frivillige komme fra, når de ældre springer fra? Og vil flygtninge stadig have lyst til at mødes med danskerne, når tonen i debatten er så hård?

DØRENE ER ÅBNE

”Vi er en ngo, så vi lever vores eget liv og opstiller vores egne regler. Vi har base i Dansk Flygtningehjælp og får støtte af kommunen. Det giver os en god og solid base, som vi har nydt godt af i 25 år.”

Jens Vinther Frederiksen har været formand for Netværkshuset i Gentofte i knap et år. Han ser Netværkshuset som en god og effektiv måde at integrere både gamle og nye flygtninge på, uden at det behøver at gå ud over deres egen kultur og religion.

”At få et arbejde, lære dansk og komme til tiden. De helt basale ting. Det skal de lære i Danmark,”

Netværkshusets politik er klar.

”Netværkshuset er lige for alle, uanset hvilket land du er flygtet fra. Om du kommer fra Ukraine, Eritrea eller Iran, så er dørene åbne.”

Den danske regerings politik på flygtningeområdet burde være

mere ensartet.

Den danske regerings politik på flygtningeområdet burde dog være mere ensartet, mener formanden.

”Det er glædeligt, at vi på alle måder hjælper ukrainerne, mens de venter på at vende hjem til

(Jens Vinther Frederiksen)

• Jens Vinther Frederiksen, formand for Netværkshuset.

• I Netværkshuset ser man mangfoldighed som en styrke, mener Samir.

deres land. Det er også godt at se, at flere syriske flygtninge nærmer sig indfødsret i Danmark og at flere flygtninge kan gennemføre familiesammenføring. Samtidig er det kedeligt, at mange af de afghanske flygtninge, vi bragte til Danmark i efteråret 2021, efter at de havde hjulpet os i Afghanistan, får en skidt behandling, så mange rejser videre til USA, Canada og andre lande.”

En anden gruppe har den seneste tid taget Netværkshuset til sig. På hverdagene undervises mange iranske sygeplejersker og læger i dansk.

”De er migranter og ikke flygtninge, men tror på en god mulighed for at få arbejde i Danmark.”

De fleste kan noget engelsk, og deres erfaring og eksamenspapirer giver dem muligheden.

INSPIRATION TIL ANDRE KOMMUNER

Samir, flygtning fra Afghanistan, har været både bruger og frivillig i Netværkshuset. Nu uddanner han sig til socialpædagog og bruger Netværkshuset som case i sit bachelor-projekt.

For ham er det bedste ved Netværkshuset, at man ser mangfoldigheden som en styrke. Og Samir er imponeret: ”Det er utroligt så man-

Indholdet er fremragende! (Joudi)

KVINDEAFTENER

Hver anden lørdag fra kl. 18-22 mødes kvinder af alle nationaliteter til socialt samvær.

ge tilbud, der er i Netværkshuset. Indholdet er fremragende!”

Andre kommuner burde komme her for at få inspiration, mener han.

”Og personligt har Netværkshuset betyder meget for min udvikling og min rejse for at blive integreret i det danske samfund. Hjulpet mig, hvor jeg havde brug for støtte.”

Mødet med søde og rare danskere, der repræsenterer danskhed, der støtter en, hjælper en, og ikke bare overlader en til sig selv.”

ET SAMLINGSPUNKT

”Uanset hvor mange år, man har været i Danmark, er Netværkshuset det sted, flygtninge kan gå hen, når der er noget, man ikke forstår.”

Ellen-Margrethe har været aktiv siden 2007 og siddet i bestyrelsen stort set lige siden. Hun mener, at Netværkshuset også vil blive noget lidt andet i årene, der kommer:

”Formålet er jo at gøre os selv overflødige. At flygtningene kan klare sig selv.”

På den måde vil Netværkshuset ændre sig, mener hun.

”Det vil mere blive et værested for dem der har svært ved at klare sig selv, har svært ved at få arbejde og lære dansk.”

KULTURARRANGEMENTER

Cirka en gang om måneden afholdes kulturarrangementer, det kan være i forbindelse med jul, fastelavn, påske, GentofteNatten, valgmøder, Eid (fejring af afslutning på Ramadan) eller Newroz (kurdisk, iransk og afghansk nytår).

Det kunne gælde de traumatiserede eller de kvinder, der har gået hjemme for at passe børnene.

”Kvinderne kommer, når børnene kan klare sig selv.”

”Og så vil vi altid være et samlingspunkt, det sted flygtninge kan gå hen og tale med andre om deres tid i Danmark.”

Formålet er jo at gøre os selv overflødige. At flygtningene kan klare sig selv.

(Ellen-Margrethe)

• Ellen-Margrethe sidder i Netværkshusets bestyrelse.

• Anne Cathrine Lausten (stående th for panelet) er hér ordstyrer på et valgmøde i Netværkshuset, som hun via sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp følger tæt.

RÅDGIVNING ER BLEVET VIGTIGERE

”Her er plads til alle, og alle har en rolle at spille,” siger Anne Cathrine Lausten fra Dansk Flygtningehjælp.

”Brugerne skal bidrage, og det skal køre selv. Det lykkes i Netværkshuset.”

Frivilligkonsulenten, der har fulgt Netværkshuset i 20 år ser en tydelig udvikling: ”Netværkshuset er gået fra mere at være et socialt værested med mødet mellem kulturer og mennesker i centrum. Gennem årene er det suppleret med

rådgivning – det vi kalder hverdagsrådgivning –fordi lovområdet er blevet mere komplekst og krav til danskkundskaber og selvforsørgelse er blevet strammere.”

Når det gælder arbejdet med flygtninge, ser Dansk Flygtningehjælp i disse år en tendens til at det sociale i disse år mange steder bliver valgt fra.

”Men i Netværkshuset har man formået både at have det kulturelle og sociale og samtidig hjælpe med de barrierer, der eksisterer for at få et godt liv i Danmark,” forklarer frivilligkonsu-

lenten og fortsætter: ”Det er en god investering. Jeg er sikker på, at den kommer tifold igen.”

Hun ser Ericavej 149 som et værested, hvor man ikke kun siger, at der er plads til alle: ”Man viser det i handling, og det gør en kæmpeforskel blandt flygtninge. Det gælder ikke blot ’hurtigløberne,’ der bare skal bruge et lille skub, det gælder alle!”

Diskursen om indvandrere og flygtninge presser det ligeværdige møde mellem mennesker og kulturer, mener Anne Cathrine Lausten.

MUSIKCAFÉ

Cirka hver anden måned synger brugere og

frivillige danske sange akkompagneret af musikpædagogen Anna. Brugerne kan her også medbringe sange eller instrument og give et nummer.

INFORMATION

Når man træder ind ad hoveddøren, bliver man mødt af informationsbordet, hvor nye brugere og gæster hjælpes på vej.

TURE

Mange ture arrangeres, f.eks. busture til kultursteder, skovture og lystfiskerture på Øresund to gange årligt.

Frivillige kan tilbyde tid, nærvær og et mellemmenneskeligt møde.

(Anne Cathrine Lausten)

”Man kan frygte, at der ikke længere vil være tillid og lyst til at komme og møde os danskere. Det vil betyde ensomhed og isolation hos de

svagere flygtningegrupper. De ressourcestærke skal nok klare sig.”

Netværkshuset ville ikke eksistere uden de frivillige, og de spiller en afgørende rolle.

”Frivillige kan tilbyde tid, nærvær og et mellemmenneskeligt møde. Hvis jeg skulle bo i Yemen, fx, ville jeg have brug for nogen, der kan hjælpe mig med sprog, netværk og rådgivning,” siger Anne Cathrine Lausten.

Og man skal vide præcis, hvad de frivillige skal levere.

”De skal være der, hvor det giver en særlig værdi, at det netop er en frivillig, der gør en indsats. Hvis flygtningen er bedre hjulpet af myndighederne, skal de henvises dertil.”

Det er ikke kun de frivillige, der kommer –netop – frivilligt i Netværkshuset. Det gør brugerne også.

”Hvis hjælpen og tilbuddene ikke er relevante, så kommer flygtningene ikke. Det handler om at være omstillingsparat og hele tiden have

dialog om, hvad behovene er lige her og nu. Det er nødvendigt for hele tiden at favne nye behov og nye flygtningegrupper.”

FRIVILLIGHED UNDER FORANDRING

”Vi ser krige, klima-, energi- og fødevarekriser, der fortsat vil skabe flygtningestrømme i verden. Hvornår de kommer, og om vi i Danmark skal modtage flygtninge, kan ikke altid forudses. Det kræver, at vi til stadighed forsøger at få indsigt i forskellige menneskers særlige livsvilkår og situationer for bedst muligt at hjælpe.”

Melia Koutina Nielsen har været koordinator i Netværkshuset i tre år og mener klart, at der

stadig vil være behov for gode, stærke integrationsindsatser, som Netværkshuset tilbyder.

”Men vi skal være opmærksomme på, at der er en forandring i frivilligheden,” siger hun.

Frivillige er altafgørende for, at Netværkshuset kan støtte flygtningene, for der er en kun én ansat, nemlig Melia. Og mange af de frivillige er oppe i årene.

”Den gamle medlemsbårne frivilligtradition, hvor du virkelig går ind i det med hud, hår og sjæl, hvor du i høj grad forpligter dig langvarigt og er stabil i dit tilhørsforhold til organisationen, bliver nu i nogen grad erstattet af en ny form for frivillighed,” forklarer Melia.

• Melia Koutina Nielsen er den eneste ansatte i Netværshuset.

• Koordinator Melia ved informationsskranken bagerst, mens der er andre aktiviteter i gang.

SAMARBEJDE:

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP SOM FAST STØTTE OG SPARRINGSPARTNER

Netværkshuset støttes af Dansk Flygtningehjælp, der yder konsulentbistand, uddannelse og formidling af information og erfaringer. Frivillige indbydes til at deltage i Dansk Flygtningehjælps kurser, møder om frivilligt arbejde og den løbende diskussion om flygtningeområdet.

KURSUSFORLØB DER SKAL STYRKE KVINDERS POSITION MED BLOSSOM PROJECT

Netværkshuset samarbejder med ngo’en Blossom Project der i huset to gange årligt tilbyder kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund et 13 ugers kursusforløb kaldt Blooming Room, et socialt lærerigt fællesskab som styrker kvinderne både personligt, socialt og sprogligt. Der er bl.a. samtalecafé, yoga, udflugter, fag i medborgerskab og kultur.

SPARRING OG STØTTE FRA FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP GENTOFTE

Netværkshuset samarbejder med og får sparring og støtte fra Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, som arbejder for netværk mellem foreningerne og for at medvirke til nytænkning på frivilligområdet.

Netværkshuset deltager løbende i møder for at styrke frivilligheden gennem et godt, anerkendende samarbejde.

STØTTE FRA LOKALE VIRKSOMHEDER I GENTOFTE

Netværkshuset har i en lang årrække modtaget overskudsmad og varer fra lokale virksomheder.

Eksempelvis modtages nu flere gange ugentligt overskudsbrød fra Michael H. Konditoriet i Gentofte til gavn for mange flygtninge. Netværkshuset takker for støtten.

De yngre generationer ønsker typisk at være mere løst tilknyttet, hvor der skal være plads til mange andre interesser, og frivilligheden skal passe ind i travle liv. De er engageret i perioder og ikke så langvarigt, som de ældre frivillige.

”Det er vigtigt, vi giver plads til flere måder at være frivillig på, når man har at gøre med flere generationer og mennesker med forskellige øn-

sker. De forskellige former for frivilligt engagement udelukker ikke hinanden, men kan netop supplere hinanden. Vi skal holde balancen og udvise respekt for dét, der var og er, men også give plads til nye måder at organisere på. At man for eksempel er frivillig i en periode. Det kræver at vi fornyer os og bruger forskellige kommunikationskanaler.”

Der er meget omskiftelighed i unges liv, og der opstår konstant nye situationer i deres liv. Det skaber udfordringer.

”Hvordan skaber vi mere bæredygtighed i frivilligheden, når den er mere løst organiseret? Der er ikke så mange selvkørende aktivitetsgrupper mere som før i tiden, og få ønsker en tovholderfunktion.”

HAVEN Populær til alt fra grillfester til legeplads.

Hvor finder man så de frivillige, der skal til? Melia ser en mulighed i mere målrettet rekruttering af frivillige til konkrete aktiviteter og projekter og øget brug af praktikanter, hvor der kan være en gensidig læring i Netværkshuset.

”Vi har allerede jobopslag til frivillige, og det skal vi nok i endnu højere grad have fokus på –og tid til,” siger Melia med et smil.

Samarbejde er et nøgleord for Netværkshuset. Alligevel er det et område, der skal stilles endnu mere skarpt på.

”Måske skal vi i endnu højere grad samarbejde med andre organisationer og have øje for hinandens tilbud. Brobygge – lære af hinanden, lave aktiviteter på tværs og ikke overlappe hinanden. Det handler om, hvad der er bedst for sagen. Nemlig at hjælpe flygtninge til at blive godt integreret i samfundet. Jeg synes, der er kommet smukke ting ud af de samarbejder, vi har.”

Et eksempel er ReDI – School of Digital Integration, i Nordvest, der tilbyder tech- og it-kurser for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

”Rigtig mange brugere af Netværkshuset kæmper med computerbrug og det digitale Danmark. De har brug for håndholdt hjælp og en koncentreret indsats. ReDi har i kraft at et særligt fokusområde nogle ressourcer, som vi ikke har på samme måde.”

Derfor giver det god mening at styrke samarbejder.

”Vi skal være synlige og bygge broer. Det vil gøre, at endnu flere lærer huset at kende og kommer her, at andre steder kan få inspiration, og at brugerne også får større kendskab til andre tilbud, der kan støtte dem i et liv med kvalitet og mening.”

MÅLGRUPPERNE FORANDRER

SIG KONSTANT

”Der er ingen tvivl om, at Netværkshusets rådgivning og alle de mangeartede aktiviteter som sprogcafé, fællesspisning, cykelværksted og Startbiksen er fantastiske.”

Ida Juhler er frivilligkonsulent i Gentofte Kommune. Hun er ikke bleg for at kalde Netværkshuset for en succes. Hér er skabt et unikt miljø med masser af aktiviteter og stærkt socialt fællesskab, hvor man kan komme som man er.

”Aktiviteter tiltrækker, mens det er de menneskelige relationer som fastholder. Det er det, Netværkshuset gør!”

• Haven ved Netværshuset er populær, når vejret tillader det.

Især i flygtningenes første tid i Danmark spiller Netværkshuset en stor rolle, for her kan man møde mennesker fra sit hjemland i et trygt miljø og få en pause for alt det nye.

CYKELVÆRKSTED

I Netværkshusets cykelværksted tilbydes alle nye flygtninge en gratis brugt og istandsat cykel. De, der har været her lidt længere og har en cykel i forvejen, kan købe en cykel eller få deres cykel repareret for et mindre beløb. Frivillig tovholder Hubert og frivillig cykelsmed Bjarne hjælper med at uddele og reparere cyklerne, og i værkstedet lærer flygtninge om dansk cykelkultur, regler for cykelbrug, glæden ved at cykle og – for nogens vedkommende – hvordan man cykler i første omgang. Tak til Tryg Fonden for støtte!

”Det er her, man kan skabe nye relationer til andre flygtninge og frivillige og øve det danske.”

”Netværkshuset er en meget stærk fortælling, men der er også brug for, at den nuanceres, så den peger ud i fremtiden. Den store succes skal blomstre andre steder, og derfor er der behov for, at stedet også åbner sig.”

De ældre flygtninge vil stadig have brug for et samlingspunkt, men hvad med de yngre?

Den store succes skal blomstre andre steder, og derfor er der behov for, at stedet også åbner sig.

(Ida

Juhler)

• Hubert og Bjarne i gang med at gøre cykler i stand til flygtninge.

UGENS PROGRAM I NETVÆRKSHUSET

(UGE 1):

TORSDAG

Kl.14.00-19.00: Hverdagsrådgivning og socialt samvær

Kl. 14.00-17.00: Hverdagsrådgivning på ukrainsk

Kl. 14.30-15.30: Yoga og udstrækning med Karren

Kl. 15.00-17.00: Lær at spille skak

Kl. 16.00-18.00: Åben rådgivning fra Gentofte Kommunes medarbejdere

Kl. 16.00-19.00: Lektiehjælp og 1:1 dansk sprogtræning

kl. 16.30-17.30: Syng og dans med RytmikGrete for børnefamilier

kl. 17.00-19.00: Åbent cykelværksted

Her stiller Ida Juhler en række spørgsmål: ”Hvordan får vi de unge til at føre stedet videre? Hvilke behov har de? Ser de løsningen som et hus, et netværk eller noget helt andet? Vil de unge kun mødes med andre med flygtninge- eller indvandrerbaggrund – eller vil de være sammen med andre unge?”

Her mener hun, at der er brug for at tænke i nye baner. Målgrupperne forandrer sig konstant.

”Flygtninge er nu engang lige så forskellige som alle andre, så der skal være respekt for forskelligheden.”

LEGERUM

For de mindre børn med legetøj, bordfodbold, spil, bøger og bamser.

Og så er der noget med brandingen og PR, mener Ida Juhler.

”Netværkshuset betyder rigtigt meget, for dem, der kender til stedet. Men det er der nok

også mange borgere i kommunen, der ikke gør, men som har lyst til at give en hånd med.”