ReumaDebat NOVEMBER 2025
Landskonference på Kellers Park i Vejle
BESTYRELSEN FOR FSRS
FORMAND
Malene Kildemand
Reumatologisk afd. C og
Fælles Daghospital, Odense universitetetshospital
Kløvervænget 6, 5000 Odense C
Tlf: 24 42 41 56
Malene.kildemand@rsyd.dk
SEKRETÆR
Ditte Thiim
Specialeansvarlig sygeplejerske
Led- og Bindevævssygdomme, indgang D3, Plan 3, krydspunkt E302
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
E-mail: dittchis@rm.dk
WEBMANAGER
Susse Skalsted Rasmussen
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Frederiksberg Hospital
Vej 6, indgang 5
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 16 41 20
Email: susse.rasmussen@regionh.dk
REDAKTØR
Linda Eggen
Kvalitetskoordinator, Dansk Gigthospital
Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg
Tlf.: 73 65 40 12
E-mail: leggen@danskgigthospital.dk
SOME ANSVARLIG
Tina Ravn Sygeplejerske
Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme
Valdemar Hansens Vej 17, 2600 Glostrup
KASSERER
Helle Sigvardt
Oversygeplejerske på
Klinik for gigt og Bindevæv. Medicinsk Diagnostisk Center
Hospitals Enheden Midt. Silkeborg
Falkevej 1v, 8600 Silkeborg
Mobil: 20 70 54 12
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD
Kære FSRS medlemmer
I år har vi afholdt en vellykket landskonference i Kellers Park Vejle. Konferencen bød på mange spændende oplæg som igen gav os nye perspektiver på den reumatologiske sygepleje. Der var blandet andet oplæg om kunstig intelligens og om hvordan kunstig intelligens kan anvendes som sparringspartner i sundhedsvæsnet, oplæg om graviditet og gigt samt, hvordan vi passer på de sårbare patienter og meget mere. Vi sluttede konferencen af med patient og ambassadør for gigtforeningen
Peter Mygind, som livligt fortalte om sine egen erfaringer som patient med artrose.
I år fik vi også et skift i bestyrelsen og måtte sige farvel til Charlotte og Louise, som har gjort en kæmpe indsats i bestyrelsesarbejdet – tak til jer. Heldigvis er vi så heldige at to nye medlemmer har meldt sig til bestyrelsen. Det betyder, at vi kan fortsætte det faglige selskab og dermed også fortsætte vores årlig landskonference, hvilket vi er utrolig glade for i bestyrelsen. I bladet kan I hilse på de nye medlemmer.
På bestyrelsens vegne Linda Eggen
VELKOMMEN TIL VORES NYE BESTYRELSESMEDLEMMER
Vi vil gerne byde velkommen til de to nye bestyrelsesmedlemmer som er oversygeplejerske Helle Sigvardt fra Klinik for Gigt og Bindevæv, Medicinsk Diagnostisk Center fra Silkeborg samt Tina Ravn som er sygeplejerske på afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet. I bestyrelsen glæder vi os utrolig meget til at samarbejdet med de to nye medlemmer, som I får en præsentation af her.
Helle Sigvardt
Jeg ønsker at blive en del af FSRS, da jeg ser en spændende mulighed for at bidrage til et område jeg brænder for- nemlig reumatologien, som er et speciale i konstant udvikling. Selv om jeg er ny indenfor reumatologi, bringer jeg mange års ledererfaring med mig, som jeg håber er brugbart i bestyrelsen. Jeg er passioneret omkring mit fag, og finder stor glæde i at være sygeplejerske. Jeg ønsker at være med til at skabe nogle spændende konferencedage for de reumatologiske sygeplejersker. Jeg glæder mig til samarbejdet.
Tina Ravn
Jeg har arbejdet som sygeplejerske i 35 år og har gennem min karriere opnået en bred og solid erfaring inden for sygeplejefaget. Jeg er desuden uddannet Propofol sygeplejerske (NAPS), Certificeret Neutraceut og underviser på FADL i sygepleje gennem 8 år. De seneste to år har jeg arbejdet inden for det reumatologiske speciale, hvor jeg har fået en stor interesse for det komplekse og alsidige arbejde med reumatologiske patienter. Jeg faciliterer morgen elastik/ stole træning for mine kollegaer, giver lidt til den gode holdning og lidt godt til lattermusklerne.
Min motivation kommer fra, at jeg kun har været i specialet i 2 år, jeg har så meget at lære. Desuden er det en spændende mulighed for at være med til at sætte rammerne for fagligt konferenceindhold. Jeg hæfter mig ved at I skiver: ingen særlige forudsætninger kræves. Jeg satser på at jeg med god energi og højt humør kan bidrage med noget positivt til vores alle sammen faglige pusterum med uddannelse og god sparring kolleger iblandt.
OPLÆG TIL LANDSKONFERENCEN 2025
Dette års konference og oplæg var inspireret af bl.a. temaer fra EULAR-kongressen som blev afholdt i Spanien, og som flere fra bestyrelsen deltog i. Som noget nyt i år blev konferencen afholdt over to
dage i stedet for tre. I det følgende gives en kort introduktion af oplæggene, som også ligger på FSRS´s hjemmeside, hvor I kan læse mere uddybende omkring oplæggene.
DAG 1:
Kunstig intelligens
v. reumatolog Søren Andreas Just Svendborg sygehus, OUH
Søren åbnede konferencen med et oplæg omkring anvendelsen af kunstig intelligens i reumatologien. Søren fortalte om hvilke muligheder og farer der lurer ved anvendelse af kunstig intelligens i reu-
matologien, og gav en introduktion til de forskellige typer kunstig intelligens og deres anvendelses muligheder og deres begrænsninger.
Teknologi i sundhedsvæsnet og de sårbare patienter
v. sygeplejerske og Ph.d. Tanja Juhl Mikkelsen
Tanja fremlagde sit Ph.d projekt omkring ”Teknologi i sundhedsvæsenet og de sårbare patienter”. Tanja fortalte om at arbejde ud fra en brugerinvolverende tilgang til mennesker med type 2-diabetes og skizofreni. Oplægget belyste og lagde op til diskussion om hvordan sundheds-
professionelles antagelser om patienters behov kan være forkerte, og hvordan det kan føre til eksklusion og øge uligheden i sundhed. Oplægget havde også et fokus på sundhedskompetencer og vigtigheden af at give patienterne mulighed for at vælge mellem digitale og fysiske løsninger.
Videreuddannelse og selv - organiserede teams
v. udviklingssygeplejerske Maja Krag, Gigtklinikken Regionshospitalet i Horsens
Majas oplæg omhandlede om hvordan hun har videre uddannet sig og taget masteruddannelse som udmundede i et projekt omkring selv-organiserende teams. Hun fortalt hvordan man kan kombinere studie og arbejde ud fra de erfaringer hun
har fra sit masterprojekt og fra sit arbejde på Regionshospitalet i Horsens. Maja fortalte at der i selvorganisering i tværfaglige teams aktuelt ses nye strømninger inden for ledelse i både privat og offentligt regi.
Artrose behandling 2024-2025
v. Jonathan Vela, Reumatolog, Hospital?
Jonathan fortalte, at artrose er en hyppig årsag til smerte i bevægeapparatet og fylder meget i de reumatologiske ambulatorier både som differential diagnose
DAG 2:
og som komorbiditet til regulære artrit-lidelser. Jonathan introducerer til hvad er artrose er og om der er der ny behandling på vej?
B-celler terapi og CAR-T terapi
v. Christoffer Tandrup Nielsen, Overlæge, ph.d., klinisk lektor, uddannelsesansvarlig, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet
Christoffer fortalte om nye B-celle terapier i reumatologien – bi-specifikke antistoffer og CAR-T celle terapi der skyller nye landvindinger ind over reumatologien ift. mere potent immundæmpende behandling, især rettet mod B-celler. Terapi-formerne har potentiale til et paradigmeskift i behandlingen af patienter med systemi-
Samtalekort
v. bestyrelsen Charlotte og Malene
Gennem samtalekort blev medlemmerne på konferencen udfordret til at tale om landskonferencens faglige emner med kollegaer fra andre afdelinger på tværs af landet. Samtalekortene gav anledning
ske autoimmune sygdomme og inflammatorisk gigtsygdom. Det drejer sig bl.a. om bispecifik antistof og CAR-T celle behandling. Christoffer kom omkring principperne bag de forskellige behandlinger, klinisk effekt, bivirkninger samt perspektiver på sigt.
til mange faglig diskussion og erfaringsdeling. Samtalekort har fået en meget positive tilbagemelding i evalueringen af landskonferencen.
Reumatologisk graviditetsklinik OUH
v. Anne Voss, ledende overlæge, Ph.d., klinisk lektor, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital
Anne fortæller, at de på Reumatologisk Afdeling OUH i samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling OUH har oprettet en klinik for patienter med en gigt- eller bindevævssygdom, som planlægger graviditet eller er gravid. Klinikken ser også patienterne efter fødslen.
Anne fortæller, at det de ved er, at reumatologisk sygdom og medikamentel behandling kan medføre øget risiko for kompliceret graviditet. Fordi man ved at graviditet kan påvirke forløbet af den reumatologiske sygdom, arbejder klinikken målrettet på at sikre individuel rådgivning før graviditet og specialiseret opfølgning under og efter graviditet. Klinikken sikrer et samlet forløb med én indgang, hvor de tilgodeser patienternes lige ret til sundhed i et tæt samarbejde mellem reumatologi og obstetrik.
Find din indre kriger – er du syg, mand!
v. Peter Mygind, skuespiller, forfatter, foredragsholder og ambassadør for Gigtforeningen Psoriasisforeningen og Hjerteforeningen.
I dette foredrag fortalte Peter om sit møde med sygehusvæsenet, som han har været tæt på flere gange i sit liv. Peter har haft tre blodpropper og et hjertestop – og så har han stået på sidelinjen som pårørende til familie og venner med kræft og epilepsi. I dag er han ambassadør for Hjerteforeningen og her arbejder han på at give oplysning og fokus i den gode sags tjeneste, nemlig hjertets. Foredraget var både humoristisk, rørende og følsomt. Peter fortalte f.eks. om sit møde med “Doktor knæ” og hvordan han prøvede at snyde MR scanneren til at scanne begge sine knæ og ikke kun det ene som henvisningen lød på.
SPEAKERS CORNER 2025
I år var der ikke så mange oplæg, som der tidligere har været, hvilket er lidt ærgerligt da oplæggene er med til at inspirere og bringe ny viden til de forskellige reumatologiske afdelinger. Evalueringen af dette
års konference viser også det er noget medlemmerne efterlyser, så vi håber meget til næste år at vi igen kan få et fuldt program.
KOMPAS – et bedre liv med smerter
V. Camilla Jespersen , Anja Bindzus og Gitte Schmidt
KOMPAS er et 12-ugers forløb for patienter med kroniske smerter. Hos Dansk Gigthospital tilbydes KOMPAS – som et evidensbaseret, holdbaseret rehabiliteringsforløb til patienter, der har gigt eller gener i bevægeapparatet og lever med langvarige smerter. KOMPAS skal hjælpe patienter med smerter til at finde retning og redskaber til et bedre liv.
Forløbet varer ca. 12 uger og kombinerer indlæggelse med virtuelle opfølgninger – både individuelt og på hold. Sammen med et tværfagligt team arbejder patienten med adfærd, handlemønstre, vaner, fysisk aktivitet og træning. Og ikke mindst: deler erfaringer med andre i samme situation – og så patienterne oplever ikke at være alene. KOMPAS starter sidst på efteråret.
Tre nye tiltag fra Aarhus Universitetshospital
v. Asta Agerskov, Laura Arnold og Emma Wittendorff Led- og Bindevævssygdomme, AUH
Sygeplejerskerne fra Aarhus fortæller om 3 nye tiltag på afdelingen:
1 . Delestilling i akutafdelingen
Asta er efter eget ønsket startet i delestilling og er én uge om måneden i akutafdelingen. Dette for at øge faglige kompetencer og give et bedre indblik i hospitalets flow.
2 . Teclistamab
På sengeafsnittet har vi prøvet at give Teclistamab (B-celle terapi) til to Sklero-
Gigtskole
dermipatienter, med enormt god respons. Vi beskriver arbejdsgangen for behandlingen og overvejelserne herom. Behandlingen gives “off-label” og som et forsøg til de allersygeste patienter.
3 . Ementoforløb til alle
Vi har fået et fælles forløb i Emento til alle afdelingens patienter “Patient i Ledog Bindevæv, AUH”. Her kan patienter søge generel information fra afdelingen om blodprøver, bestilling af medicin samt chatte med en sygeplejerske.
V. Charlotte Jakobsen og Nanna Bagge, Gigt og bindevævsklinikken, Regionshospitalet Gødstrup
Forandringer – strukturændringer i gigtambulatoriet
v. Susanne Fredslund-Andersen og Jytte Krause Sørensen, Esbjerg sygehus
Jytte og Susanne fortalte om de forandringer der sker på hospitalet. Bl.a. er ambulatoriet blevet samlet med sengeafdeling, det vil sige, at der nu er et gigt ambulatorium, blod ambulatorium og mave-tarm ambulatorium under et. Personalet er i delte stillinger og det betyder, at flere kulturer samles. Samlet har det været en positiv og god proces hvor man har fået kendskab og forståelse for hinandens opgaver. I juni 2025 har man opstartet oplæring i hinan-
dens speciale, som gør at man er mindre sårbar ved sygdom og ferie afvikling.
Nye tiltag er også:
• Opstarte af et pilotprojekt om afhentning af medicin i medicinboks
• Patientskolen er genoptaget i 2024 under nyt koncept
• Forskningsenhed, som blev etableret i 2025.
CAR-T behandling på Rigshospitalet
v. Sidsel Balnagown Ross
Sidsel fortalte om CAR-T behandling – fra standard til skræddersyet - erfaringer med bi-specifikke lægemidler i højspecialiseret reumatologi. Sidsel udgangspunkt i en case omkring en projektdeltager som fik behandlingen. Det er meget nyt endnu,
patienten er ikke færdig behandlet og det er svært at udtale sig præcis om virkningen heraf endnu. Samtidig er der mange restriktioner i forbindelse med behandlingen.
Reumatologisk sygepleje – ny håndbog
v. Sidsel Balnogown Ross
Sidsel fortalte at der snart udkommer en håndbog (lommebog) i reumatologisk sygeplejen. Flere af de reumatologiske sygeplejersker der deltog på konferencen, har bidraget med kapitler til bogen.
MØD EN FORSKER
Astrid Damgaard
Mit navn er Astrid Jensen Damgaard, jeg er uddannet fysioterapeut og har den sundhedsfaglig kandidat fra Aarhus fokus på rehabilitering og forebyggelse. I dag er jeg ph.d.-studerende ved Center for Viden om Gigt på Dansk Gigthospital og Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU, hvor jeg arbejder med at udvikle, afprøve og evaluere afprøvning af vores ny fatigue intervention COMFI.
Jeg har valgt forskning, fordi jeg brænder for at skabe ny viden og tilbud, der kan forbedre livskvaliteten og hverdagen for mennesker med reumatologiske og andre kroniske sygdomme. Som fysioterapeut
har jeg erfaret, hvordan evidensbaseret praksis kan skabe reel værdi, og jeg ønsker at bidrage til denne udvikling med respekt for de menneskelige og relationelle kompetencer, der er afgørende for god behandling. Forskning giver mig mulighed for at stille spørgsmål, udfordre eksisterende antagelser og være med til at forme fremtidens sundhedstilbud – særligt inden for reumatologi, hvor der stadig er mange ubesvarede spørgsmål.
COMFI står for COMbined Fatigue Intervention, og er en ny intervention, som kombinerer en kognitiv adfærdsmæssig tilgang og fysisk aktivitet rettet mod håndteringen af træthed (fatigue) hos patienter med en inflammatorisk gigtsygdom som leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.
Hvad er problemet, som min forskning skal være med til at løse?
På trods af kæmpe fremskridt inden for den medicinske behandling af inflammatoriske gigtsyg-domme, lever rigtig mange med en inflammatorisk gigtsygdom, som er medicinsk velbehandlet, men de oplever stadig med en altoverskyggende træthed, kaldet fatigue. Denne fatigue kan være så overvældende, at personen kan have svært ved at klare sit arbejde og tage del i hverdagslivet med familien. Mange af disse personer føler, at de står
meget alene med deres fatigue og at der er derfor behov for mere fokus på fatigue i klinikken samt støtte til at håndtere fatigue i hverdagen.
Formålet med COMFI-projektet er at udvikle, afprøve og evaluere et nyt ambulant gruppetilbud, der kan være med til at mindske indflydelsen af fatigue på hverdagen samt støtte til håndtering af fysisk aktivitet.
Hvordan vil vi søge at undersøge det?
COMFI-projektet er et internationalt samarbejde mellem Dansk Gigthospital og Skåne Universitetshospital i Lund, Sverige. Vi har udviklet en ny intervention, som kombinerer støtte til fysisk aktivitet og en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang. Patienter, pårørende og forskellige professionelle på de to hospitaler har deltaget i udviklingen gennem en række workshops. Den udviklede intervention består af:
1) 6 gruppesessioner afholdt over 3 måneder samt 1 opfølgende gruppesession efter 6 måneder,
2) en valgfri individuel session i løbet af de første 3 måneder, og
3) mulighed for sparring/støtte via telefon eller online konsultationer mellem gruppesession 6 og den opfølgende gruppesession.
Deltagerne har mulighed for at invitere en pårørende med til to af disse gruppesessioner.
Herefter vil vi undersøge, om den nye intervention er gennemførlig på Dansk Gigthospital og på Skåne universitetshospital samt undersøge, om den er meningsfuld for deltagerne, og hvad de har fået ud af at deltage i interventionen. COMFI afprøves lige nu i 2 forløb på Dansk Gigthospital og herefter på to grupper i Sverige.
Hvad er de forventede resultater?
Vi forventer, at COMFI vil være med til at øge deltagernes evne til at håndtere fatigue og forbedre deres fysiske funktion, med det formål at mindske sværhedsgraden af fatigue og dens påvirkning af hverdagen. Dette vil forhåbentligt føre til øget livskvalitet og forbedret arbejdsevne. Vi håber at afprøvningen af COMFI viser, at COMFI er gennemførlig og meningsfuld for deltagerne, samt at vi kan vise positive tendenser i forhold til at forbedre deltagernes evne til at håndtere fatigue. Herefter er planen at teste effekten af COMFI i et større studie. Vi forventer at kunne præsentere de første resultater fra afprøvningen i 2026.
ET INDBLIK I BESTYRELSENS ØVRIGE ARBEJDE
Udover at være aktive bestyrelsen, er flere at bestyrelsens medlemmer aktive i andre sammenhænge som fx har fokus på at sikre kvaliteten inden for reumatologien. Dette vil vi give jer et indblik i.
Et indblik i udarbejdelsen af de Nationale Behandlings Vejledninger
v. Susse Skalsted Rasmussen
Reumatologisk Ambulatorium Frederiksberg Hospital Medlem af FSRS´ bestyrelse.
De fleste reumatologiske sygeplejersker kender til Dansk Reumatologisk Selskabs nationale behandlingsvejledninger – NBV´erne. Vi bruger dem bl.a. når vi skal søge viden om behandlingsregimer, og når vi skal printe informationsmateriale ud til vores patienter.
Men det er måske de færreste der ved, hvordan NBV´erne bliver til, og at vi faktisk har en sygeplejerske repræsenteret i arbejdet, nemlig mig.
I 2018 blev NBV-Farma-gruppen etableret. Gruppens formål er at udarbejde og vedligeholde NBV´er omhandlende de lægemidler vi bruger i reumatologien. Vejledningerne er lavet som et opslagsværk, hvor klinikeren hurtigt kan finde informa-
tion om bl.a. doseringsforslag, administration, forprøver, blodprøvekontroller, dosisjustering ved laboratorieanormaliteter, infektioner, vaccination, graviditet, operation med meget mere.
Vejledningerne udformes med en balance mellem evidens og klinisk funktionalitet, og sikrer en ensartet høj kvalitet på alle afdelinger i Danmark.
Hidtil var det meget forskelligt, hvilket informationsmateriale patienter fik udleveret landet over. Mange afdelinger havde udarbejdet deres eget materiale, og nogle havde måske slet intet at udlevere. For at sikre ensretning og kvalitet, blev det besluttet, at der til hvert præparat i NBV´er-
ne skulle laves en tilhørende patientinformation.
Heldigvis synes lægerne, at der skulle en sygeplejerske med i det arbejde. Jeg blev indbudt, og sagde ja tak, da skriftlig patientinformation altid har stået mit hjerte nært. Jeg har en uddannelse i at udarbejde patientinformation, og jeg har i sin tids udarbejdet alle de informationer vi havde på min daværende arbejdsplads.
Man valgte at tage udgangspunkt i disse, da vi i gruppen lavede en skabelon for alle de nuværende.
Vi mødes én gang årligt i gruppen, hvor lægerne hver især fremlægger evidens, der eventuelt kan føre til nye anbefalinger. De har på forhånd fordelt præparaterne imellem sig.
Jeg blander mig ikke så meget i den del af arbejdet, men kan da godt finde på at kommentere, hvis en anbefaling formuleres for vagt: ”I kommer til at blive trætte af vi sygeplejerskers spørgsmål hele tiden, hvis I ikke skriver specifikt, hvad I mener”.
Hvis der ændres i anbefalingerne, tilrettes patientinformationerne tilsvarende. Lægerne i gruppen er meget lydhøre overfor mine kommentarer, når jeg har meninger om ordlyden i patientinformationerne.
Jeg ved, hvad patienterne ofte spørger om, hvad der bekymrer dem, og er nok også bedre end de fleste læger til at formulere sætninger i sprog som de fleste kan forstå, så det ikke bliver fagsprog.
Jeg har ofte forslag til ændringer med hjemmefra, enten fra mine kollegaer eller fra mine patienter. Jeg modtager gene forslag til ændringer og rettelser fra jer også på mail susse.rasmussen@regionh.dk
Fakta:
• NBV-Farma-gruppen består, udover mig, af ca. 25 læger fra hele landet (både yngre læger og speciallæger)
• Link til Farma-NBV´erne: https:// danskreumatologi.dk/laegemidler/
• Der findes også en NBV´er om sygdomme. Her er ingen sygeplejersker repræsenteret.
Et indblik i arbejdet med Styregruppen for Dansk Reumatologisk Kvalitetsdatabase (DRK)
v. Linda Eggen
Kvalitetskoordinator Dansk Gigthospital Medlem af FSRS´ bestyrelse.
Jeg har været så heldigt at få lov at være med i styregruppen i Dansk reumatologisk Kvalitetsdatabase, som består af forskellige sundhedspersoner i alt 16. Styregruppen er i etableret her i oktober 2025 og mødes første gang i december.
DRK er en national klinisk kvalitetsdatabase under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) med det centrale formål at udvikle og monitorere kvalitetsindikatorer, der reelt afspejler og forbedrer behandling og forløb for patienter med inflammatoriske gigtsygdomme.
Styregruppens hovedopgaver 2025–2027
• Revidere og udvikle et nyt evidensbaseret indikatorsæt, der understøtter aktuel klinisk praksis.
• Bidrage til omlægning af DRK’s datagrundlag til automatiserede datakilder (f.eks. LPR og CPR).
• Medvirke til udarbejdelse af en ny evidensrapport og sikre implementering af nye indikatorer og årsrapportering.
• Sikre bred faglig repræsentation og fremme reel kvalitetsudvikling på tværs af landet.
Arbejdet med kliniske retningslinjer i FSR
Ny opgave til FSRS
v. Malene Kildemand, formand reumatologisk selskab for sygeplejerkser
Reumatologisk afd. C og Fælles Daghospital, Odense universitetetshospital Center for kliniske retningslinjer bliver indlejret i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som ejes af Danske regioner. Dette sker for at styrke det tværfaglige samt tværsektorielle samarbejde omkring kliniske retningslinjer. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har til formål at understøtte kvalitetsarbejde og prioritering af ressourcer i sundhedsvæsenet. Forkvinde for Dansk sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg er en del af bestyrelsen.
I den anledning har DASYS* besluttet af sygeplejefaglige selskaber bliver ejere af eksisterende og for selskabet relevante kliniske retningslinjer, som er udarbejdet og publiceret under Center for kliniske retningslinjer.
Det er en stor og spændende opgave at udarbejde evidensbaseret kliniske retningslinjer og, vi kan få brug for at række ud til jer medlemmer af FSRS. Indtil vide-
re er processen omkring dette arbejde ikke endelig fastsat. FSRS har indtil videre modtaget én retningslinje, som hedder: Kliniske retningslinjer for træning af aerob kapacitet og muskelstyrke til patienter med reumatoid artrit. Denne retningslinjer er udarbejdet af fysioterapeuter, men kommer til at tilhøre vores selskab.
I bestyrelsen har vi drøftet behov og mulighed for at udarbejde mere sygeplejefaglige relevante retningslinjer på linje med de nationale reumatologiske behandlingsvejledninger, som er mere lægefagligt orienteret. Hvis du har en kommentar til dette eller ideer til arbejdet, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan skrive til malene.kildemand@rsyd.dk
Information - diplommodul nedlægges
v. Malene Kildemand, formand reumatologisk selskab for sygeplejerkser Reumatologisk afd. C og Fælles Daghospital, Odense universitetetshospital
Malene har som formand deltaget i styregruppen for diplommodulet i reumatologi og infektionmedicin.
De seneste år har der været faldende deltagerantal. Det er nu desværre besluttet, at modul derfor nedlægges pga. manglende opbakning til at sende deltagere afsted.
Følg os på instagram
Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det?
Medlemskab 275 kr . årligt
Indmeldelse via hjemmesiden: www .dsr .dk/fs/fs14
VIL DU VIDE MERE?
Find os på DSR's hjemmeside under faglige selskaber:
Og på Facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker
ØKONOMISK STØTTE TIL UDVIKLING AF KLINISK
PRAKSIS - BETINGELSER FOR ANSØGNING I FSRS
Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger.
Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter.
Ansøgninger behandles som udgangspunkt en gang årligt på FSRS’s bestyrelsesmøde i februar måned.
Betingelser
• Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalenderår på ansøgningstidspunktet.
• Udfyldt ansøgningsskema.
• Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg.
• Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive indlæg til ReumaDebat og sende dette til redaktøren senest 14 dage efter gennemførelsen.
• Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år.
• Der kan udbetales et mindre aconto beløb på forhånd ved behov. Den endelige udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter.
• Der kan ikke søges om støtte til videreuddannelse, f.eks. diplom, master eller ph.d.
• Ansøgninger, som ikke er fyldestgørende, vil ikke blive behandlet.
Ansøgningens indhold
• Begrundelse for ansøgning.
• Kopi af udviklingssynopse/projektkursusprogram/plan for studiebesøg.
• Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt søges penge.
• Fulde navn, privat adresse og telefonnummer, E-mail adresse. Medlemsnummer i DSR, stilling og arbejdssted.
Beløb der ansøges om, vedhæftet dokumentation/budget for udgifter.
ANSØGNINGSSKEMA
Økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje
Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs .dk
Ansøger
Navn
Adresse
Telefon privat
E-mail adresse
Stilling
Arbejdssted
Telefon arbejde
Medlemsnummer DSR
Medlem af FSRS siden (årstal)
Søger økonomisk støtte til
Udviklingsprojekt
Studieophold
Kongres
Kursus
Andet
Ansøgningsskemaet fortsætter på næste side
Søger økonomisk støtte til
Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag)
Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans
Hvornår deltagelsen/ projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet?
Anslået budget: Kongres/kursusafgift Rejseomkostninger Opholdsudgifter
Andet
Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag)
Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder – i givet fald hos hvem og hvor meget.
Kopi af program / projektbeskrivelse – vedlagt
Har du noget på hjerte?
Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele?
Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag?
Skriv et indlæg til ReumaDebat
Send os en mail
DEADLINE FOR INDLÆG TIL NÆSTE REUMADEBAT ER 1. OKTOBER 2026
Følg os på Facebook
Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne
Skab netværk
Skab debat
Hør nyt Del oplevelser