Ferske enge
Græseng ved Fjordmosen
De ferske enge ligger ofte i tilknytning til vandløb, som fugtige lavninger i landskabet eller som en højere liggende del af strandengen. Engene er fugtige med en righoldig flora og fauna og havde før i tiden stor betydning for landbruget, man sagde at ”eng er agers moder” idet engen ved oversvømmelser fra vandløbene optog de udskyllede næringsstoffer, som gennem foder blev ført tilbage til de dyrkede marker. Enge har ikke den samme betydning længere og er i Sønderborg Kommune som andre steder, blevet afvandet og opdyrket i omfattende målestok. De mest interessante engarealer der er tilbage, findes på Nord- og Midtals samt på Broagerland. På de bedste af de tilbageværende enge kan man finde majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, leverurt (forsvundet 1998?), engtroldurt, vinget perikon og engviol. Det er også her man kan finde snog og firben, foruden flere af vore sjældne paddearter. Af insekter kan nævnes køllesværmer, sankthansorm, græshopper og arter af løbebiller. Af Danmarks 73 hjemmehørende 42
DN - Fremtidens natur i Sønderborg Kommune
arter af dagsommerfugle er ca. 30 naturligt forekommende på enge. Arter der er særligt hårdt ramt er arter af perlemorsommerfugl og hedepletvinge, samt arter af blåfugl og randøjer. Mange arter på rødlisten Floristisk er naturengen en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Der vokser 65 arter, som er optaget på den Danske rødliste. Det er næsten 25% af samtlige rødlistede karplanter. Blandt yngelfuglene er karakterarten vibe, rødben og dobbeltbekkasin. Trusler Tilgroning og vandstandssænkning er nogle af de alvorligste trusler. Men også udsivning af næringsrigt vand fra de omkringliggende opdyrkede marker udgør en trussel mod engenes planteog dyreliv. Tilgroning skyldes at der ikke længere bliver afgræsset, engene er ikke længere en naturlig del af landbrugsdriften. Kvægholdet er blevet stærkt reduceret og specialiseret, og så er det tidskrævende at hegne og føre tilsyn med de små parceller.
Hvad kan der gøres Da afvanding, opdyrkning og tilgroning har reduceret engarealet betydeligt, vil bevarelse og forbedring af de resterende arealer af naturtypen indebære, at der bør foretages rydning af krat, i nogle tilfælde vandstandshævning og fastholdelse eller etablering af græsning.
Hulkravet kodriver