1001 Kurdiske Ord

1001 Kurdiske Ord |

| Peyvên Kurdî

Kitabs billedordbøger

1001 ARABISKE ORD

1001 TYRKISKE ORD

dansk-arabisk billedordbog

dansk-tyrkisk billedordbog

1001 KURDISKE ORD

1001 TIGRINSKE ORD

dansk-kurdisk billedordbog

dansk-tigrinsk billedordbog

1001 PERSISKE ORD

1001 SOMALISKE ORD

dansk-persisk billedordbog

dansk-somalisk billedordbog

1001 KURDISKE ORD Kitab 1. udgave 2018 Forfatter: Ahmed Rakha Grafisk design: Grethe Lassen Kurmanji-kurdisk: Oversættelse: Adnan Axacan Korrektur: Mustafa Kaplan (kurmanji-underviser), Deniz Ekici (lektor i kurmanji) Sorani-kurdisk: Oversættelse: Zana Jaza (lingvist) (med særlig tak for råd og vejledning) Korrektur: Jamil Shiwani (tolk) Billeder: @Shutterstock, @Depositphotos, @Colourbox, @Adobe Stock ISBN 978-87-93489-02-8 www.kitab.dk

Forord 1001 Kurdiske Ord er en dansk-kurdisk og kurdisk-dansk billedordbog.

1001 Kurdiske Ord indeholder elementære og nøje udvalgte ord fra vores hverdag og omgivelser.

1001 Kurdiske Ord indeholder fem hovedtemaer med over 40 forskellige emner. Hovedtemaerne beskæftiger sig med mennesket, boligen, steder uden for hjemmet, naturen og en række almene emner.

1001 Kurdiske Ord er skrevet på de to største kurdiske hoveddialekter, kurmanji og sorani. Kurmanji er den mest talte og udbredte kurdiske dialekt, men er mindre udviklet som skriftsprog sammenlignet med sorani, som megen kurdisk litteratur også er skrevet på. Der findes ikke et standardkurdisk eller en kurdisk standarddialekt, som alle kurdere forstår, og inden for hver hoveddialekt findes diverse dialektale variationer. Kurmanji-ordene i billedordbogen tager udgangspunkt i dialekten i de centrale dele af de vidtstrakte kurmanji-talende områder, hvor den daglige sprogbrug er mindre påvirket af de store omkringliggende hovedsprog som tyrkisk, arabisk og persisk (som kurdisk er nært beslægtet med). Udvælgelsen af de kurdiske ord til denne billedordbog er primært baseret på ordenes udbredelse og gængse brug blandt kurdere i den kurdiske region. I tilfælde af flere lige gode og udbredte synonymer inden for hver hoveddialekt er fælles ord mellem de to kurdiske hoveddialekter blevet udvalgt, da sådanne ord må siges at have stor geografisk udbredelse og være gængse blandt kurdere samt karakteristiske for det kurdiske sprog. Og hvor pladsen har tilladt det, har billedordbogen også medtaget to af de lige gode og udbredte synonymer på kurmanji, især de korteste. I flere tilfælde har billedordbogen også medtaget et yderligere kendt og udbredt kurmanji-ord og angivet det umiddelbart efter det mere gængse kurmanji-ord.

1001 Kurdiske Ord indeholder også en oversigt over bogstaverne på kurmanji og sorani med en tilnærmelsesvis beskrivelse af de kurdiske bogstavlyde. Kurmanji skrives overvejende med latinske bogstaver, mens sorani primært skrives med et arabiskbaseret alfabet. De soraniske ord i billedordbogen kommer med en letlæselig dansk lydskrift, som er angivet ved siden af de soraniske ord. Med alfabetoversigterne og lydskriften vil en læser uden forkundskaber inden for kurdisk sprog være i stand til at læse og udtale bogens kurdiske ord.

1001 Kurdiske Ord er velegnet til det første møde med kurdisk og dansk og til at finpudse og udvide ordforrådet. Billedordbogen kan derfor være til stor gavn for børn og forældre som pege- og billedbog til stimulering af børnenes sprogfornemmelse og udvidelse af deres ordforråd. Billedordbogen vil også være nyttig i undervisningen af dansk og kurdisk som andet- og fremmedsprog på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Og i dialogen og kommunikationen med dansk- og kurdisksprogede børn og voksne kan billedordbogen være et godt redskab for pædagoger og undervisere at have ved hånden. Endelig kan billedordbogen være god til rejsen eller blot til almen dannelse.

1001 Kurdiske Ord har været lidt af et pionerarbejde, især når der ikke findes et kurdisk sprognævn eller et standardkurdisk i den store kurdiske region i og omkring Taurus- og Zagros-bjergkæderne. Billedordbogens kurdiske ord er derfor skrevet på de to største kurdiske hoveddialekter, som langt de fleste kurdere taler. Kurmanji bliver hovedsageligt talt i det sydøstlige Tyrkiet, det nordvestlige Iran, det nordlige Irak og det nordlige Syrien, mens sorani fortrinsvis bliver talt i det nordlige Irak og det vestlige Iran. Kurdisk er også et meget rigt sprog, og en af de største udfordringer i udarbejdelsen af denne billedordbog har været at udvælge de mest gængse kurdiske ord. Med opstillingen af de to største kurdiske hoveddialekter i billedordbogen, vil læseren dels få et indtryk af det kurdiske sprogs ordrigdom, men samtidig også finde mange fælles ord mellem de to store kurdiske hoveddialekter, og med den beskrevne tilgang til billedordbogens ordvalg, håber forlaget med dette beskedne bidrag at have udarbejdet en kurdisk billedordbog, der lever op til sit navn.

Indholdsfortegnelse Forord | Pêşgotin | ‫ پێشەکی‬..................................... 3

Kammeret | Ode | ‫ عەمبار‬....................................... 26 Kælderen | Jêrzemîn | ‫ ژێرزەمین‬............................. 27

Mennesket | Mirov | ‫ مرۆڤ‬................................... 6 Kroppen | Laş | ‫ لەش‬............................................... 8

Steder | Cih | ‫ شوێنان‬.......................................... 28

Handlinger | Çalakî | ‫ کردار‬.................................... 12

Byen | Bajar | ‫ شار‬.................................................. 30

Følelser | Hest | ‫ هەستەکان‬..................................... 14

Gaden | Kolan | ‫ جادە‬........................................... 31

Familien | Malbat | ‫ خێزان‬...................................... 15

Parken | Park | ‫ پارك‬.............................................. 32 Haven | Baxçe | ‫ باخچە‬.......................................... 33

Boligen | Mal | ‫ ماڵ‬............................................... 16

Skolen | Dibistan | ‫ قوتابخانە‬................................... 34

Huset | Xanî | ‫ خانوو‬............................................... 18

Stranden | Perav | ‫ کەنار‬........................................ 35

Stuen | Odeya rûniştinê | ‫دانیشتن‬

Skoven | Daristan | ‫ دارستان‬................................... 36

‫ ژووری‬............... 19

Børneværelset | Odeya zarokan | ‫منداڵ‬

‫ ژووری‬..... 20

Landet | Gundewar | ‫ گوند‬.................................... 38

Soveværelset | Odeya razanê | ‫نووستن‬

‫ ژووری‬...... 22

Bondegården | Kêlgeh | ‫ کێڵگە‬.............................. 40

Badeværelset | Serşok | ‫ حەمام‬............................. 23 Køkkenet | Metbex | ‫ مەتبەخ‬.................................. 24

Naturen | Xweza / Sirûşt | ‫ سروشت‬.................... 42

Spisestuen | Odeya xwarinê | ‫نانخواردن‬

Universet | Gerdûn | ‫ گەردوون‬................................ 44

‫ ژووری‬..... 25

Naverok | ‫ناوەڕۆك‬ naawa-Rhååk

Jorden | Dinya / Cîhan | ‫ زەوی‬............................... 45

Job | Kar | ‫ کار‬....................................................... 66

Naturfænomener |

Mad og drikke |

Diyardeyên xwezayî | ‫سروشتییه‌كان‬

‌‫ دیارده‬.............. 46

Xwarin û vexwarin | ‫خواردنەوە‬

‫ خواردن و‬................ 68

Vejret | Hewa | ‫ ئاووهەوا‬.......................................... 48

Modsætninger | Dijber | ‫ دژەکان‬............................ 70

Årstiderne | Demsal | ‫ وەرزەکان‬.............................. 49

Farver | Reng | ‫ ڕەنگەکان‬....................................... 72

Frugter | Mêwe | ‫ میوە‬............................................ 50

Figurer | Fîgûr | ‫ئەندازەیی‬

Grøntsager | Zebze | ‫ سەوزە‬................................... 51

Orientering | Agahdêrî | ‫ ئاڕاستە‬.............................. 74

Landdyr | Ajalên bejî | ‫وشكانی‬

Tal | Hejmar | ‫ ژمارە‬................................................ 75

Vanddyr | Ajalên avî | ‫ئاوی‬

‫ ئاژەڵی‬.................... 52

‫ تەنی‬............................... 73

‫ گیانەوەری‬.................... 54

Fugle | Çivîk / Balinde | ‫ باڵندە‬................................ 56

Det kurdiske alfabet | Alfabeya kurdî |

‫ ئەلفوبێی کوردی‬........................ 78

Almen viden | Zanyarîyên giştî | ‫ زانیاریی گشتی‬.... 58

Dansk indeks |

Tid | Dem | ‫ کات‬.................................................... 60

Pêrista danîmarkî | ‫دانیمارکی‬

Transport | Raguhastin | ‫ گواستنەوە‬........................ 62

Kurmanji indeks |

Sport | Werziş | ‫ وەرزش‬.......................................... 63

Pêrista kurmancî | ‫کرمانجی‬

Tøj og sko | Kinc û pêlav | ‫پێڵاو‬

Sorani indeks | Pêrista soranî | ‫سۆرانی‬

‫ جل و‬................... 64

‫ پێڕستی‬..................... 82

‫ پێڕستی‬...................... 87 ‫ پێڕستی‬....... 96

Kroppen | Laş | ‫لەش‬ ansigtet | rû

‫ڕووخسار‬

RhuuchsaaR |

pande | enî

‫ناوچەوان‬

naaw-tjawaan |

øjenbryn | birû

‫برۆ‬

bRåå |

øjenlåg | kêlîç

‫پێڵوو‬

pææLuu |

øjenvippe | bijank

‫برژانگ‬

beR-jhaang |

kind | alek

‫ڕوومەت‬

Rhuumat |

øje | çav

‫چاو‬

tjaaw |

næse | kepû

‫لووت‬

luut |

mund | dev

‫دەم‬

dam |

læbe | lêv

‫لێو‬

lææw |

hage | çene

‫چەناگە‬

tjanaaga |

10

Mennesket | Mirov |

‫مرۆڤ‬

Skolen | Dibistan | ‫قوتابخانە‬

tavle | textereş

‫تەختەڕەش‬

tachta-Rhash |

‫دەباشیر‬

skoletaske | cantê dibistanê

‫جانتای قوتابخانە‬

Jaantaaj qutaabchaana |

penalhus | qelemdank qaLamdaan |

‫قەڵەمدان‬

blyant | qelem / pênivîs qaLam |

kuglepen | qelema hibrê / pênivîs qaLam Jaaf |

farveblyant | qelema reng qaLam bååja |

viskelæder | jêbir

blyantspidser | qelemtraş qaLamdaadaR |

lineal | xetkêş Rhaasta |

saks | meqes mqast |

bog | pirtûk ktææb |

hæfte | defter daftaR |

papir | kaxez kaaraz |

‫قەڵەم‬

laastiikii chatkujhaandenawa |

‫‌لاستیكی خه‌تكوژاندنه‌وه‬

lim | şîrêz / zemq katiiRa |

‫کەتیرە‬

34

kridt | tebeşîr dabaa-shiiR |

‫قەڵەم جاف‬

‫قەڵەمدادەر‬

‫کتێب‬

‫قەڵەم بۆیە‬

‫‌ڕاسته‬

‫دەفتەر‬

tusch | tûş maaJiik |

‫ماجیك‬

‫مقەست‬

‫کاغەز‬

Steder | Cih |

‫شار‬

Årstiderne | Demsal | ‫وەرزەکان‬

forår | bihar bahaaR |

sommer | havîn haawiin |

efterår | payîz paajiiz |

vinter | zivistan zestaan |

‫به‌هار‬

‫پاییز‬

Naturen | Xweza / Sirûşt |

‫سروشت‬

‫هاوین‬

‫زستان‬

49

Frugter | Mêwe | ‫میوە‬

æble | sêv sææw |

‫سێو‬

banan | mûz mååz |

‫مۆز‬

‫هه‌رمێ‬

bær | tû

‫بەری دەوەن‬

baRii dawan |

fersken | xox qååch |

blomme | incas / hilû haLuu-jha |

vindruer | tirî tRææ |

ananas | ananas 'anaanaas |

‫قۆخ‬

‫ترێ‬

50

pære | hirmî haRmææ |

‫‌هه‌ڵووژه‬

‫ئەناناس‬

appelsin | purteqal peRtaqaaL |

‫پرتەقاڵ‬

jordbær | çîlek / tûerd shliik |

‫شلیك‬

abrikos | zerdele / mişmiş qajsii |

‫قەیسی‬

granatæble | hinar hanaaR |

‫هه‌نار‬

citron | lîmon liimåå |

‫لیمۆ‬

kirsebær | gêlas

‫گێلاس‬

gæælaas |

mango | mango maangåå |

‫مانگۆ‬

vandmelon | zebeş shuutii |

‫شووتی‬

Naturen | Xweza / Sirûşt |

‫سروشت‬

paraply | sîwan tjateR

|

‫چەتر‬

kokosnød | gûza hindê gwææzii hiindii |

‫گوێزی هیندی‬

luftballon | balon / pifdank

Kurdiske Ord |

baaLåån

|

‫باڵۆن‬

due | kotir / kevok kååteR

|

‫كۆتر‬

|| Peyvên Kurdî

dansk-kurdisk & kurdisk-dansk billedordbog

barn | zarok / piçok mendaaL

|

‫منداڵ‬

rose | gul 1001 elementære hverdagsord med billeder Tematisk inddeling med mange emner Lær basale kurdiske og danske ord De to største kurdiske dialekter Kurdiske alfabetoversigter Dansk og kurdisk indeks Dansk lydskrift

|

kaRwææshk |

‫کلیل‬

‫کێك‬

kanin | keroşk

‫كه‌روێشك‬

‫گوڵەباخ‬

nøgle | kilîl kliil |

kage | paste / kulor kææk

|

guLabaach

olivenolie | dohne zeytê / rûnê zeytê zajtii zajtuun |

‫زەیتی زەیتوون‬

pingvin | pengivîn batRiiq

|

‫بەتریق‬

slik | şekirok / şeklame nuqL

|

‫نوقڵ‬