Virksomhedsøkonomi A, Bind 1, Grundbog 3. udgave 2015

Page 17

KAPITEL 1 · INDLEDNING ·

17

Regnskabsanalyse Målet med del 3 om virksomhedsanalyse er, at du skal kunne analysere og vurdere en virksomheds årsrapport, dvs. at du skal kunne vurdere den økonomiske udvikling i virksomheden ud fra dets årsrapporter. Til dette formål beregner vi forskellige nøgletal, og vi inddrager også anden information, som har betydning for vurdering af virksomheden.

Virksomhedens strategi I kapitel 15 er der en generel introduktion til, hvad strategi går ud på. I kapitel 16 og 17 ser vi på, hvordan virksomheden kan analysere eksterne og interne forhold af betydning for virksomhedens strategier. Med udgangspunkt i disse analyser udarbejdes i kapitel 18 en opsamling på analyserne, hvorefter virksomheden kan videreudvikle sine strategier og fastlægge sine strategiske intentioner for fremtiden (kapitel 19).

Logistik Del 5 handler om logistik, dvs. virksomhedens håndtering af materialerne lige fra de indkøbes hos leverandøren, til produktet er leveret til kunden. Målet er, at du skal kunne analysere og vurdere, hvor effektivt virksomheden anvender sine ressourcer i forhold til de interne muligheder i virksomheden og de eksterne muligheder på virksomhedens markeder. Der vil først være en introduktion til logistik (kapitel 20) og begrebet logistisk effektivitet (kapitel 21). Efter denne indledende gennemgang ser vi på, hvordan virksomheden optimerer anvendelsen af sine lagre. Det kræver kendskab til indkøbs- og lagerstyring (kapitel 22-23). Dernæst vil vi belyse, hvordan virksomheden bedst kan optimere anvendelsen af materialerne i forbindelse med produktionen (kapitel 24). Endvidere vil der være et afsnit om distributionsstyring, hvor vi arbejder med virksomhedens transport af varerne ud til kunderne (kapitel 25).

Økonomiske beslutninger i virksomheden I del 6 arbejder vi med forskellige former for økonomiske beslutninger. I kapitel 26 ser vi på, hvordan virksomheden kan beregne den optimale salgspris, samt hvordan den kan optimere sit økonomiske resultat ved at anvende sine handlingsparametre bedst muligt (de 4 p’er). I kapitel 27 arbejder vi med kapacitetsstyring, hvor vi beskæftiger os med optimering af virksomhedens økonomiske resultat, når virksomheden har begrænset kapacitet til rådighed.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Virksomhedsøkonomi A, Bind 1, Grundbog 3. udgave 2015 by Trojka - Issuu