KAPITEL 3 · METODE ·
61
Resumé I faget afsætning forventes det, at du tilegner dig og øver dig i at anvende syv økonomiske kompetencer: Tankegangskompetence, problembehandlingskompetence, modelleringskompetence, ræsonnementskompetence, databehandlingskompetence, kommunikationskompetence og redskabskompetence. God og effektiv informationssøgning og problemløsning i afsætning kræver desuden, at du har kendskab til den samfundsfaglige metode. Det er en metode, hvor man forholder sig kritisk til meninger og informationer. Metoden dækker over tre forskellige informationssøgningsmetoder: Den kvantitative metode, den kvalitative metode og tekstanalysemetoden. Der er to hovedtyper af datakilder: De primære data, der indsamles til en bestemt undersøgelse, og som ikke har været indsamlet tidligere, og de sekundære data, der allerede er indsamlet, og som findes tilgængelige forskellige steder, bl.a. på nettet. Der er forskellige dataindsamlingsmetoder. Dataindsamlingen sker enten ved desk research, hvor man benytter allerede indsamlede data fra eksterne datakilder, eller ved field research, hvor man indsamler nye data. Før man indsamler data, skal man fastlægge en søgestrategi, så man er bevidst om, hvad man foretager sig, og derfor kan gøre det på den mest hensigtsmæssige måde. Den samfundsfaglige metode kræver desuden, at du er kildekritisk, dvs. at dine kilder opfylder kravet til relevans, aktualitet, detailrigdom, sammen lignelighed og sikkerhed. Desuden skal repræsentativiteten være i orden, dvs. at du har spurgt et passende udsnit af en befolkningsgruppe, når du undersøger noget. I kapitlet har vi også set nærmere på, hvordan spørgsmål kan stilles på forskellige taksonomiske niveauer, og at svarene skal være mere omfattende, jo højere taksonomisk niveau spørgsmålene er stillet på. Vigtige begreber Kompetence Samfundsfaglig metode Model Sekundære datakilder
Primære datakilder Kildekritik Repræsentativitet Taksonomiske niveauer