Afsætning A, Bind 1, Grundbog 3. udgave 2015

Page 58

58 · METODE · KAPITEL 3

Kildekritikkens hovedpunkter Emne

Forklaring

Relevans

De informationer, man indsamler, skal være egnede til at belyse det, man ønsker at belyse.

Aktualitet

Takket været internettet er de fleste statistikker tilgængelige meget hurtigt efter, at de er fremstillet, men tjek alligevel altid, hvor gamle statistikkerne er, og brug de nyeste tal, du kan finde.

Detailrigdom

Der er sjældent mange detaljer i statistikker. Især i inter­ nationale statistikker skal man lægge mærke til, at tallene er samlet på et meget overordnet plan.

Sammenlignelighed

Man har tit brug for at kunne sammenligne, hvis man vil vise en ændring eller en udvikling. Hvis man skal kunne sammenligne data fra år til år og påvise ændringer, kræver det, at der ikke er sket ændringer i de måder, man har brugt til at indsamle og beregne oplysningerne.

Sikkerhed

Informationers værdi beror på deres gyldighed og pålide­ lighed. Man skal være opmærksom på, om kilderne til de indsamlede informationer er sandfærdige og troværdige. Især ved søgninger på nettet kan man risikere at finde statistikker, der ser ud af mere, end de faktisk er.

Figur 3.8 Kildekritikkens hovedpunkter.

Som det fremgår af figur 3.8, er der nogle forhold, du skal være opmærksom på i forhold til at finde og indsamle data.

6. Spørgsmål og deres betydning I løbet af den tid, hvor du beskæftiger dig med faget afsætning, vil du blive bedt om at løse forskellige skriftlige og mundtlige opgaver. I afsætningsbogen og den tilhørende opgavesamling formulerer man spørgsmålene på en bestemt måde, der viser, hvilken “type” svar du skal formulere. Figur 3.9 viser formuleringen af et spørgsmål. Det kan du se i kolonnen med vigtige ord. Når du får stillet et spørgsmål på et bestemt trin på trappen, skal du formulere dit svar på samme niveau. Spørgsmålene stilles på forskellige taksonomiske niveauer. De forskellige taksonomiske niveauer stiller forskellige krav til svarene. Det er nødvendigt at lære, hvilken type svar der forventes, når spørgsmålene stilles på et bestemt niveau. I gymnasiet forventer lærerne, at eleverne skal formulere svar på samme niveau, som lærerne stiller spørgsmålene, dvs. at eleverne skal svare på det korrekte taksonomiske niveau.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Afsætning A, Bind 1, Grundbog 3. udgave 2015 by Trojka - Issuu