Afsætning A, Bind 1, Grundbog 3. udgave 2015

Page 48

48 · METODE · KAPITEL 3

1. Kompetencer I faget afsætning skal du tilegne dig nogen kompetencer, men hvad er kompetencer? Kompetencer er de måder, man bruger sin viden og færdigheder på i prak­ sis, altså dét at kunne løse en opgave eller problemstilling på et højt kvalitativt niveau.

Kompetencer drejer sig altså om måden, du bruger din viden og færdigheder, så du kan klare de udfordringer, du stilles over for. Når du stilles over for et problem i faget afsætning, skal du bruge din viden bedst muligt til at løse problemet. Derfor skal du igennem dit arbejde med faget afsætning tilegne dig nogle økonomiske kompetencer. Når man kalder kompetencerne økonomiske, er det fordi afsætning hører til gruppen af økonomiske fag i handelsgymnasiet. Der er syv økonomiske kompetencer, som du kan læse mere om i figur 3.2. Syv økonomiske kompetencer i faget afsætning Kompetence

Forklaring

Økonomisk tankegangs­ kompetence

Du kan afgøre, hvilke forhold der har betydning for en virksomheds afsætning.

Problembehandlings­ kompetence

Du kan identificere, formulere og behandle afsætningsmæssige udfordringer.

Modelleringskompetence

Du kan anvende afsætningsøkonomiske model­ ler og forklare, hvorfor netop disse modeller kan anvendes.

Ræsonnementskompetence

Du kan finde og forklare sammenhængen mel­ lem afsætningsøkonomiske forhold i en given situation.

Databehandlingskompetence

Du kan indsamle, bearbejde og præsentere ­informationer om en virksomheds markeds­ forhold og vurdere informationernes trovær­ dighed og relevans.

Kommunikationskompetence

Du kan fortolke afsætningsøkonomiske informa­ tioner og formidle dem til andre.

Redskabskompetence

Du kan udvælge og bruge relevante it-værktøjer.

Figur 3.2 Syv økonomiske kompetencer i afsætning.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.