30 · HVAD ER EN VIRKSOMHED? · KAPITEL 1
Man kan opdele virksomhederne efter marked. Der er to hovedmarkeder: Konsumentmarkedet, hvor der sælges til private forbrugere, og B2B- markedet, hvor der sælges til andre virksomheder. B2B-markedet kaldes også producentmarkedet. Det opdeles i tre delmarkeder: Det industrielle marked, det offentlige marked og mellemhandlermarkedet. Distributionskæden viser, hvordan vareflowet forløber fra underleverandører til produktionsvirksomheder, over grossistvirksomheder til forbrugerne. Inddeler man virksomhederne efter brancher, sker inddelingen efter, hvad virksomhederne foretager sig. Virksomheder, der arbejder med samme type aktiviteter, varer eller produktion, hører til samme branche.
Vigtige begreber Produktionsvirksomhed Handelsvirksomhed Servicevirksomhed Detailvirksomhed Grossistvirksomhed Konsumentmarkedet C2C-markedet
B2B-markedet Det industrielle marked Det offentlige marked Mellemhandlermarkedet Distributionskæde Branche