Afsætning A, Bind 1, Grundbog 3. udgave 2015

Page 25

KAPITEL 1 · HVAD ER EN VIRKSOMHED? ·

25

Handel mellem private er ikke et nyt fænomen. Du har måske set rubrikannoncer i den lokale avis. I disse små annoncer sælges alt fra brugte brudekjoler, over kaniner til cykler og lektiehjælp. Tid-ligere var rubrikannoncerne en meget brugt metode for private til at komme i kontakt med hinan-den, når de ville købe eller sælge noget, men handelen på C2C-markedet er steget voldsomt, siden-internettet og de sociale medier er blevet populære blandt privatpersoner. I dag er megen C2C-handel på nettet organiseret i egentlige børser, fx www.craiglist.com, www. ebay.com og www.trendsales.dk. Nogle af fordelene ved at handle på C2C-markedet er, at salgspriserne ikke skal rumme en fortjene-ste til en butik eller en anden mellemhandler, at vareudvalget ofte fornyes og at sælger og kun-de selv ordner det økonomiske mellemværende. Nogle af ulemperne kan være, at der ikke er nogen former for kontrol eller garanti mod fejl ved varerne. Der er heller ikke garanti for, at køber betaler, hvis betalingen ikke sker samtidig med at køber får varen. Vi beskæftiger os ikke yderligere med C2C-markedet i denne lærebog.

3.2 B2B-markedet Markedet, hvor virksomheder handler med hinanden, kaldes B2B-markedet. B2B er en forkortelse for Business to Business. B2B-markedet kaldes også producentmarkedet. Her i bogen anvender vi udtrykket B2B-markedet. B2B-markedet (producentmarkedet) er det marked, hvor v­ irksomheder handler med hinanden. B2B-markedet omfatter alle virksomheder og ­organisationer, såvel private som offentlige.

B2B-markedet er meget stort. Beløbsmæssigt er den samlede handel på B2B-markedet mange gange større end den samlede handel på konsumentmarkedet. Der er mere end 300.000 virksomheder i Danmark, og den samlede omsætning skønnes at være på ca. 3.000 mia. kr. I det følgende får du en kort introduktion til B2B-markedets tre undermarkeder.

3.2.1 Det industrielle marked Virksomheder på B2B-markedet, der sælger produkter, som på en eller anden måde indgår i en videre produktion i andre virksomheder, eller som


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Afsætning A, Bind 1, Grundbog 3. udgave 2015 by Trojka - Issuu