KAPITEL 1 · HVAD ER EN VIRKSOMHED? ·
23
De fleste servicevirksomheder er små private virksomheder, som fx bilværksteder og frisører. Nogle servicevirksomheder er store, bl.a. ISS og TDC. De helt store servicevirksomheder finder vi inden for det offentlige, dvs. stat, regioner og kommuner. Eksempler på sådanne offentlige servicevirksomheder er daginstitutioner, folkeskoler, beskyttede boliger, hospitaler og fængsler. Du kan læse mere om servicevirksomheder og serviceydelser i kapitel 22. I figuren herunder kan du se, hvordan produktionsvirksomheder, handelsvirksomheder og servicevirksomheder alle er en del af en distribu tionskæde. Distributionskæde udvidet med servicevirksomheder
Produktionsvirksomheder fx Marmeladekompagniet
Grossistvirksomheder fx konfekturegrossisten
Servicevirksomheder fx advokater banker revisorer rengøringsfirmaer forsikringsselskaber
Detailvirksomheder fx dagligvarebutikker
Forbrugere
Servicevirksomheder fx træningscentre
Figur 1.7 Eksempel på distributionskæde udvidet med servicevirksomheder.
3. Virksomheder opdelt efter markeder Når vi opdeler virksomheder efter marked, opdeler vi i to hovedmarkeder, som det er vist i figur 1.8 herunder.