Page 1

Nr. 1 – august 2014

FRA FED TIL IRONMAN Læs Thomas’ stærke race-beretning

DEBUTANTERNE OG DE RUTINEREDE ’Derfor laver vi ironman’

FRYGTER DU DE 3,8 KM OPEN WATER? Få Mark Vogels

bedste svømmetips KMD IRONMAN Copenhagen Special

SÅDAN SPISER DU BEDST FØR, UNDER OG EFTER IRONMAN

Læs også

Interview med Thomas Veje Olsen • Din optimale energistrategi Ironman på tre budgetter • Træners bud: Det kræver det at lave en ironman


TRIATLON magasinet Holger Danskes Vej 106 A 2000 Frederiksberg Tlf: 50426247 Mail: kontakt@triatlonmag.dk triatlonmag.dk Like os på facebook.com/triatlonmagasinet Instagram: @triatlonmag Chefredaktør: Mia L. Rasmussen kontakt@triatlonmag.dk Layout: Bendixen Design Studio bendixen.graphic@gmail.com Annoncering: Morten Bentzen morten@triatlonmag.dk Korrektur: Kristine Høeg Foto: Jakob Kjeldsen / jakobkjeldsen.dk Louise Houmøller / louiseh.dk, Stine Sophie Winckel / stinesophiewinckel.dk og Oliver Grenaa Ønsker du at bidrage til magasinet med redaktionelt indhold, billeder eller lignende, så send en mail til os på kontakt@triatlonmag.dk. TRIATLON magasinet udvider konstant vores portefølje af spændende samarbejder og hører meget gerne fra dig. Forsidefoto: Jakob Kjeldsen / jakobkjeldsen.dk En KÆMPE tak for råd, inspiration, udviklende sparring, nysgerrighed og opmuntring til alle jer, som har hjulpet dette magasin i gang. TAK.


11 Ironman på tre budgetter

18 Svømmeekspertens

INDHOLD 1/2014

28 Fra fed til ironman

4 Leder 6 Interview med Thomas Veje Olsen 11 Ironman på tre budgetter 18 Svømmeekspertens bedste råd 20 Ernæring 25 Din optimale energistrategi 26 Facebook & blog 28 Fra fed til ironman 38 Nyheder 40 Derfor laver vi ironman 54 Det kræver det at lave en ironman 56 Verdens mest ekstreme triatlon 62 Interview med Timo Bracht 64 Sidste års nummer 1, 2 og 3

bedste råd

20 Ernæring FORSIDEN

FOTO JAKOB KJELDSEN

1/2014 TRIATLON magasinet

3


LEDER

IRONMAN SPECIAL ’Kan du nå det?’ Sådan har mange spurgt, når jeg har nævnt min plan om at lave et nyt, dansk triatlon-magasin. ’Ja, selvfølgelig. Man kan, hvad man vil,’ har mit svar som oftest lydt. Selvfølgelig har det været hårdt arbejde at nå hertil, hvor du nu kan sidde med TRIATLON magasinet. Men det har også været sjovt, lærerigt, spændende og udviklende. Præcis som det er at træne frem mod en ironman. ’Kan du nå det?’ er der sikkert mange af de kommende triatleter, som gennemfører d. 24. august, der er blevet spurgt. Flere end nogensinde før kaster sig nemlig ud i denne fulde distance uden egentlig at vide, hvad de sagde ja til, da de i august sidste år købte et startnummer som følge af en voldsom begejstring fra tilskuerrækkerne. De træner målrettet et helt år for til sidst at kunne løbe over målstregen til ordene ’You are an ironman’. Et helt år som har krævet mod, tårer, sved, koncentration, personlige ofre, struktur og vilje. Men de gør det. For man kan, hvad man vil. Selv stod jeg også på tilskuerrækkerne sidste år. Jeg gør det igen i år. Og med garanti igen med verdens største klump i halsen og tårer i øjnene ved synet af disse topseje folk, som gennemfører KMD IRONMAN Copenhagen. Og hvem ved. Måske sikrer jeg mig også et startnummer til 2015? Triatlon kan nemlig noget helt specielt. Der findes ikke mange sportsgrene, hvor eliten kan konkurrere side om side med motionisterne. Hvor så stærke personlige historier bliver fortalt. Hvor så store ofre finder sted – og personlige sejre bliver vundet. Der er ikke noget at sige til, at det griber om sig. Heldigvis. Selv forelskede jeg mig i sporten, da jeg fulgte sidste års ironman. Så meget, at jeg besluttede mig for at lave min egen personlige ’ironman’, da jeg satte planerne om dette magasin i gang. Nu er jeg nået over målstregen med første nummer, som – selvfølgelig – er et ironman speciel. Velkommen til.

Mia

Mia L. Rasmussen Chefredaktør 4

1/2014 TRIATLON magasinet


1/2014 TRIATLON magasinet

5


INTERVIE W

SKULDRENE NED OG NYD DET Direktøren for IRONMAN Copenhagen, Thomas Veje Olsen, glæder sig til at se det hele folde sig ud d. 24. august og dagene inden, når verdens største triatlon-festival brager af sted med 4:18:4 og KMD IRONMAN Copenhagen. Selv har han fire af de eftertragtede titler bag sig, og hans råd til dette års deltagere er simpelt: I skal nyde turen. FOTO FLEMMING GERNYX

6

1/2014 TRIATLON magasinet


Da startnumrene til dette års KMD IRONMAN Copenhagen blev sat til salg i august 2013, blev der udsolgt på bare seks timer. Og når startskuddet lyder ved Amager Strandpark søndag d. 24. august, vil mere end 3000 atleter fra hele verden jagte titlen som ironman. For nogle gælder det om at vinde det hele, for andre om at vinde over sig selv. En ironman dækker over den fulde triatlondistance på 3,8 km svømning, 180 km cykling og et marathon. Alt sammen udført lige efter hinanden på den samme dag. Men selve titlen ironman får man i virkeligheden kun ved de officielle ironmanstævner, som København kunne bryste sig af at være vært for for første gang sidste år.

Verdens største triatlon-festival Thomas Veje Olsen er direktør for IRONMAN DENMARK og er grundlægger af Challenge Copenhagen, som det hed, inden IRONMAN-koncernen købte det.

Faktisk lægger København og Nordsjælland gader og landeveje til intet mindre end verdens største IRONMAN triatlonfestival. Den består nemlig, udover ironmandistancen også af Skandinaviens største motionstriatlon, KMD 4:18:4, der starter ud på torsdag d. 21. august. Hele 9.500 atleter forventes at deltage i år mod 7.500 deltagere sidste år. 1/2014 TRIATLON magasinet

7


– På kun fem år har vi bygget KMD IRONMAN Copenhagen og KMD 4:18:4 op til at være verdens største triatlonfestival under IRONMANbrandet med tæt på 10.000 deltagere. Det er blevet en verdensklasse-event med et stort internationalt potentiale, vi kun lige er ved at forløse. Det er spændende at se alle niveauer tage del i triatlonfestivalen, siger direktør i IRONMAN Denmark, Thomas Veje Olsen.

IRONMAN er vigtig Han står bag maskinen, der sidste år solgte 4:18:4, KMD Challenge Copenhagen og Aarhus til amerikanske World Triathlon Corporation 8

1/2014 TRIATLON magasinet

(WTC) – bedre kendt som IRONMAN. Han er blevet siddende som direktør for IRONMAN Denmark og har arbejdet hårdt det forløbne år med at stable KMD IRONMAN Copenhagen 2014 samt de halve distancer i Århus og Kronborg på benene. Og med nogle års erfaring som direktør for Challenge kan han om nogen mærke, hvor vigtig den officielle titel som IRONMAN er i modsætning til at gennemføre andre stævner med samme fulde distance.

Et legendarisk race – Guderne må vide hvorfor. Det er det samme spørgsmål, vi har stillet os selv. Men da IRON-


FAKTA OM IRONMAN KMD IRONMAN Copenhagen finder sted for anden gang, og for danske og udenlandske amatører er der 50 pladser på spil til VM, IRONMAN Hawaii, den 11. oktober 2014 Der er flere end 3.000 deltagere tilmeldt i år Hele 40 % af deltagerne kommer fra udlandet. Målsætningen for de ambitiøse arrangører af KMD IRONMAN Copenhagen er, at 50 % af deltagerne allerede fra 2015 skal komme fra udlandet Det er den eneste IRONMAN i verden afholdt i en hovedstad. Der er over 110 IRONMAN og IRONMAN 70.3 events i verden Hvert år konkurrerer flere end 100.000 atleter i IRONMAN-events

MAN-koncernen viste interesse, kunne vi ikke ignorere den. IRONMAN-casen er simpelthen for god. De har blandt andet sådan nogle tour-trucks, der kører rundt til de forskellige races. Folk skal jo hen og stille op og have taget billeder med logoet. Det er bare legendarisk, og det tydelige bevis er jo også, hvor hurtigt startnumrene til dette års IRONMAN blev udsolgt. Da det hed Challenge kæmpede vi for at få bare over 2.000 deltagere, forklarer Thomas Veje Olsen, der lige nu befinder sig i lidt af et limbo. De mest travle måneder med planlægning af dette års IRONMAN har nemlig fundet sted, så

det sidste stykke tid har han nærmest kunne læne sig tilbage og blot vente på at se det hele rulle derudad – og krydse fingre for, at det bliver en succes.

Et stærkt set-up – Jeg står nu og kigger på en organisation, der skal køre. Tidligere har vi stået i nogle svære situationer og været bange for, at der ikke var styr på det. Jeg er naturligvis stadig fokuseret på opgaven, men sker der noget, så har vi nu et setup, der kan løse det. Jeg har da heller ikke nogle opgaver på selve dagen andet end lidt forpligtelser i VIP-området. Det er så stor en begivenhed, at vi 1/2014 TRIATLON magasinet

9


Jens Petersen-Bach vandt KMD IRONMAN Copenhagen 2013. Han kom ind i tiden 8:12:41

skal kunne uddelegere. Jeg skal ikke tage ansvar, hvis der for eksempel mangler vand i et depot. Det er der andre, som har styr på, forklarer direktøren, der selv har fire IRONMAN-titler bag sig, men stoppede i 2009. Og selv om han ikke vil afvise, at han godt kunne finde på at træne sig op igen en dag, så kribler det ikke i benene i år.

Det rører mange – Det kræver for meget. Mine prioriteringer er et andet sted lige nu. Jeg glæder mig bare til at se det folde sig ud. På et eller andet tidspunkt vil jeg stå på løberuten og blive fuldstændig lamslået over, hvor mange mennesker, der er. Jeg vil ønske, jeg bliver rørt, hvilket jeg helt sikkert ikke bliver. Men det er nok også det ultimative bevis på, at jeg ikke er typen til det. For det er en kæmpe oplevelse, som rører de fleste, siger Thomas Veje Olsen, der meget gerne vil 10

1/2014 TRIATLON magasinet

kaste et godt råd efter deltagerne ved årets KMD IRONMAN Copenhagen.

Hold fokus og nyd – Nyd det! Du skal ud at lave en kæmpe præstation, din største præstation nogensinde. Den kan let komme til at stå i et dårligt lys, hvis du jagter noget andet – for eksempel et startnummer til Kona på Hawaii. Måske bliver du nummer to og får det ikke. Det har jeg prøvet, og det stævne står som en halvdårlig oplevelse, selv om jeg leverede mit livs præstation. Hold derfor fokus på dette stævne og kun det. Den oplevelse, du får i København, får du ingen andre steder i verden. Og det skal man som deltager give sig selv lov til at suge ind. Skuldrene ned og nyd - så kommer du sikkert også til at løbe hurtigere og får en fantastisk oplevelse.


IRONMAN PÅ TRE BUDGETTER Der er ingen tvivl om, at triatlon er en udstyrssport. Og med udsigten til at løbe over målstregen og kunne kalde sig selv for ironman, er mange triatleter rigtig gode til at bruge mange penge i jagten på den fede cykel og alt det andet rigtige udstyr, som måske kan gøre en forskel.. Men er du i virkeligheden nødt til at tjene mange penge? Bruge din opsparing? Tage lån i huset? Eller kan mindre også gøre det? Vi har talt med tre kommende deltagere i KMD IRONMAN Copenhagen om, hvor mange penge de bruger og har brugt på at nå hertil.

1

2

3

lavt budget

mellembudget

højt budget

25.000 kr.

50.000 kr.

1.000.000 kr.

FOTO LOUISE HOUMØLLER


1

lavt budget Navn: Nanna M. Pedersen Alder: 22 år Beskæftigelse: Tjener-elev på Hilton Copenhagen Airport

12

1/2014 TRIATLON magasinet


Hvor længe har du dyrket triatlon? Siden jeg meldte mig til IRONMAN i august sidste år, og jeg har trænet intensivt i et halvt år, efter jeg fik en træningsplan at gå efter. Hvor mange penge har du brugt på sporten? Jeg har brugt cirka 25.000 kroner, og det er inklusive medlemskab, stævner, gels og så videre. ALT er regnet med. Fortæl om dit udstyr. Hvad har du nu? Jeg har min gode Solus KTM-cykel. Så har jeg mine fine cykelsko, som jeg desværre ikke husker navnet på – jeg har faktisk ikke så meget, når jeg tænker over det. Min våddragt er ikke rigtig en våddragt, det er en surfurdragt, da jeg købte den til at starte med, for at se, om jeg overhovedet gad triatlon, så den er ikke så cool som de andres. Så har jeg mit tritøj, og lige om lidt får jeg tøj sponsoreret af min dejlige arbejdsplads.   Hvad var det første, du købte? Min cykel. Jeg gik all-in lige fra starten. Jeg kan huske, at min mor sagde: ´Hvorfor skal du altid..... kan du ikke starte med din grønne mountain-bike, du har stående derhjemme ??´. NEJ, MOR. Jeg skal have en rigtig cykel.

eller noget andet. Men alt med måde, og det skal nok komme på et tidspunkt. Lige nu betyder det ikke så meget. Jeg har det fint med det, jeg har. Og jeg gennemførte da min første halve distance ved CPH:Triathlon på 5.29 med det. Selvfølgelig gør noget udstyr en forskel, men så heller ikke mere. Det er jo generelt din form, der gør en forskel. Med pladehjul skal du kunne køre et vist antal kilometer i timen, før det overhovedet har en indvirkning på din kørsel. Jeg tror, at de rigtige løbesko kan gøre en forskel. Løber du i de helt forkerte med knæ, ankel- eller hofteskade, så kan man gøre en væsentlig forskel ved at købe et par som passer. Det har jeg gjort, og jeg løber absolut bedre og lidt hurtigere. Men jeg mener stadig, at formen har lige så meget at sige. Er du i lorteform og starter med at købe pladehjul og aerohjelm, så kommer du ikke hurtigere i mål. Desværre.

Hvad er det seneste, du har købt? Det må vist være mit bike-fit, jeg fik lavet hos Cycling Culture i Lyngby. Herudover såle til mine cykel-sko, mine løbesko og en ny frempind. Det hele købte jeg på samme dag! Av, det var mange penge at smide på en gang! Hvor stor en forskel gør det rette udstyr? Til at starte betød det ikke så meget. Okay, måske lidt, da jeg startede ud med at købe en tricykel. Men efterhånden som man kommer mere og mere ind i den her sport, så kunne man da godt lige have nogle andre hjul, en aero-hjelm 1/2014 TRIATLON magasinet

13


2

mellembudget Navn: Simon Bøgh Jensen Alder: 29 år Beskæftigelse: Civilingeniør ved Haldor Topsøe

14

1/2014 TRIATLON magasinet


Hvor længe har du dyrket triatlon? Et år, men jeg har løbet i fem år. Hvor mange penge har du brugt på sporten? Jeg har brugt omkring 45.000 kroner på startnumre, medlemskab, cykel og udstyr, løbeudstyr, svømmeudstyr, energi og ur. Fortæl om dit udstyr. Hvad har du? Jeg har blandt andet en TYR Hurricane C3 våddragt, en Kuota K-Faktor-tricykel med Shimano Ultegra-gruppe, som jeg købte brugt. Mine hjul er Mavic Cosmic Carbon med Continetal GP 4000 ii-dæk. Min sadel er en Adamo Prologue og styret et 3T Aura med spacers og raisers. Jeg har cykelsko fra Fizik R1, kadancemåler fra Garmin og en aerohjelm fra Lazer. Derhjemme har jeg blandt andet en hometrainer og træningshjul fra New Ultimate. Så har jeg mine løbesko fra Asics, tridragt fra Humanspeed, Garmin 910 XT pulsur. Hvad var det første, du købte? Min tricykel. Købet skød det hele lidt i gang. Jeg havde i forvejen en fin racercykel, men i forhold til at bruge den til triatlon var det ikke muligt for mig at lave et setup, hvor jeg kunne opnå en komfortabel aerodynamisk position. Jeg har hørt om mange, der venter med at købe det rette udstyr, til de ’har fundet ud om sporten er noget for dem’. Jeg købte en ordentlig cykel fra starten, dels for at opnå glæden ved en god cykel fra dag et og dels som motivation. Hvad er det seneste, du har købt? Min svømmedragt, da havvandstemperaturen lige skulle over smertegrænsen, før jeg ville skyde penge efter den. Hvor meget betyder udstyret for dig? Jeg vil ikke gå HELT ned på udstyret, men om-

vendt vil jeg heller ikke bruge FOR mange penge. Jeg ville nok kunne vinde nogle minutter på en ironman, hvis jeg brugte endnu flere penge på at opgradere min cykel med pladehjul. Men da jeg hverken regner med at vinde eller kæmpe med om topplaceringer, forsøger jeg at finde en balance mellem pris og kvalitet og vælger ofte mellembudgets-modellerne. I øvrigt køber jeg aldrig noget til fuld pris, og udstyret må gerne være lettere brugt. Om det er model 2012, 2013 eller 2015 er ligegyldigt for mig, bare jeg synes, jeg får god værdi for pengene. At race på noget kvalitetsudstyr, giver mig faktisk en større glæde ved sporten. Hvad er dit vigtigste udstyr? Min cykel. Jeg har brugt meget tid og mange penge på at få min cykel til at passe mig, så jeg sidder komfortabelt og føler, den er robust. Den har også fast plads i soveværelset, så den bliver passet og plejet. Jeg regner med at 50 % af tiden på min ironman skal bruges på cyklen, så det er vigtigt, at den spiller. Herudover er mit Garminur vigtigt, da jeg fokuserer meget på at ligge i de hastigheds og puls-zoner, jeg har trænet efter. Hvor stor en forskel gør det rette udstyr? Jeg mærker en større glæde ved sporten, hvis jeg ved, at mit udstyr er af god kvalitet, passer mig og samtidig gør det muligt, at jeg kan træde lidt til i pedalerne uden at skulle frygte, at cyklen braser sammen under mig. Det vigtigste er, at man føler sig komfortabel med sit udstyr. Fem timer i sadlen på en 50.000 kroner cykel, der ikke har de rigtige dimensioner eller en 8.000 kroner svømmedragt, der ikke giver det rigtige løft i vandet, er spild af penge. Når det er sagt så tror jeg på, at kvalitet følger pris, og videnskaben har da også vist at et pladehjul kan vinde dig flere minutter i en ironman.

1/2014 TRIATLON magasinet

15


3

højt budget Navn: Thomas Alder: 50 år Beskæftigelse: Selvstændig

16

1/2014 TRIATLON magasinet


Hvor længe har du dyrket triatlon? Jeg er i gang på min fjerde sæson. Jeg kom i gang med triatlon, efter jeg var begyndt at spinne, fordi jeg blev udfordret af en ven, da jeg vejede alt for meget. I Fitness.dk lærte jeg flere at kende, som dyrkede triatlon på deres tri-hold, og det inspirerede mig til at komme i gang. Jeg har indtil nu gennemført syv ironmans og tabt mig 46 kilo. Hvor mange penge har du brugt på sporten? Mange. Jeg har vel brugt omkring en million på de fire år, jeg har været i gang. Men det har været alle pengene værd, da det har været en fantastisk rejse og en investering i et sundt liv og spændende rejser. Hvorfor så meget? Jeg bruger mange penge, da tingene er gået i stykker hver gang, jeg har købt billigt. Herudover tænker jeg, at når jeg fjerner et element af udfordringen med det rette udstyr, så er der kun en ting tilbage – og det er mig selv. Kører jeg langsomt nu, kan jeg ikke skyde skylden på mit udstyr. Så handler det kun om mig selv og min træning, og det er fedt at tænke på. Fortæl om dit udstyr. Hvad har du? Jeg har tre cykler; en tricykel, racer og en mountainbike. Min tricykel er en Trek Speed Concept 9.9, som efter sigende skulle være verdens hurtigste. Den koster omkring 100.000 kroner. Så har jeg to sæt hjul. Det ene koster 23.000 kroner, og det andet med pladehjul koster 35.000 kroner. Herudover har jeg to wattmålere til 15.000 kroner stykket, hometrainer, alverdens elektronisk udstyr til at måle puls, GPS og alt muligt andet, to våddragter – blandt andet en Sailfish til omkring 8.000 kroner samt tøj, sko, en Kask-hjelm og meget andet. Herudover har jeg investeret i et elektronisk gearskifte til 23.000 kroner.

Hvor meget betyder udstyret for dig? Jeg er meget teknik-interesseret, så derfor er det naturligt for mig gerne at ville have det bedste og det nyeste på markedet. Nogle vil sige, at der er tale om en potensforlænger, når man har så dyr en cykel, som jeg har. Og det er der måske. Men det er jo ligesom dem, der gerne vil have en god bil. Det er da dejligt, når andre synes, jeg har en fed cykel og siger det. Hvad var det første, du købte? Min cykel. Jeg har det sådan med ting, at enten så gør man det 100 %, eller også gør man det ikke. Hvad er det seneste, du har købt? Det er endnu en wattmåler – Garmin Vectorpedaler - så der en til hver af mine cykler. Hvad er dit vigtigste udstyr? Helt klart min cykel. Jeg vil være meget ked af at skulle køre på en anden cykel. Hvor stor en forskel gør det rette udstyr? Når man laver den første ironman er målet at gennemføre og derefter handler det om at blive bedre. Udstyret gør mig helt klart bedre og hurtigere. Er der forskel på, hvad du bruger til træning og til race? Jeg træner sjældent på min tri-cykel. Et godt råd er at træne tungt og race let. Jeg træner på min racercykel eller mountainbike. Jeg starter altid sæsonen på min mountainbike.

1/2014 TRIATLON magasinet

17


SVØMME TIPS

Svømmeekspertens

BEDSTE RÅD TIL IRONMAN Tanken om 3,8 kilometer svømning i åbent vand får mange triatleter til at se lettere panikslagne ud i øjnene. Vi har spurgt svømmeeksperten Mark Vogel om, hvordan du får det bedste ud af distancen. FOTO OLIVER GRENAA

Hvordan forbereder jeg mig bedst på dagen? Der er jo en masse timers hårdt arbejde, der venter efter svømningen. Du skal tænke over, hvordan du bedst kommer igennem, og hvor meget energi du vil bruge? Det at gennemføre distancen med forholdsvist lavt energiforbrug, koster ikke så meget i forhold til den energimængde, du vil have tilovers, når du skal løbe de sidste 15 kilometer. Mit råd er derfor ofte, at du gerne må ‘sælge’ 20-30 sekunder for at hente de mange minutter i slutningen af dit race. Dernæst skal du tænke over, hvilke tekniske fokuspunkter du skal have på plads på turen, som længden på armtag, frekvens, puls, vejrtrækning og rutens fikspunkter. Og så skal du forberede, hvad du skal gøre, når trætheden melder sig. For det vil den gøre. Dit udstyr skal også gennemgås for bristepunkter. Træk i brillernes elastik – holder den distancen? Er der huller i badehætten, og passer den? Er lynlåsen i din dragt i orden, og er der huller, der skal lappes? Alt det er nemlig svært at arbejde med, når først du kommer ind i startzonen.  Hvordan varmer jeg bedst op? Det er aldrig en god ide at starte kold. Brug gerne 15-20 minutter på at få varmet op. Personligt vil jeg dukke op to timer før start og svømme 18

1/2014 TRIATLON magasinet

en lille tur på 4-500 meter. Gerne i en reservedragt, så du slipper for at hoppe i en våd dragt til løbet. Hvis du ikke er til at varme op i vandet, så brug en del tid på at få varmet specielt skuldre og arme op på land. Find et sted, hvor du kan svinge armene og få drejet din torso fra side til side. Slut af med en del hop og løb på stedet, så du starter lunge-apperatet op. Når du står nede i selve startzonen, så gå ned og mærk vandet. Kom vand i ansigtet, og undgå på den måde, at du får et chok i starten. Hvordan lægger jeg klogest ud? Din placering ved starten er ofte essentiel. Er du ikke den hurtigste svømmer, kan du risikere at komme i karambolage de første 2-300 meter, og det koster unødige kræfter. Du skal ud at stå i siden eller lidt tilbage i feltet. De 5-10 sekunder du mister der, betyder ikke noget i det lange løb. Find gerne sammen med nogen, der svømmer på nogenlunde samme niveau. Så kan I slå følge de første par hundrede meter. De hurtigste svømmere i feltet lægger altid hurtigt ud frem til første bøje eller vendemærke. Det koster faktisk utrolig meget energi og giver ikke de fordele, som man umiddelbart skulle tro. Der er jo gerne en masse stress, spænding og ophobet energi, der bare skal ud i starten. Men


bevar roen og overblikket. Det bedste du kan gøre, er at finde dit optimale pace-tempo til at starte med. Så kan du altid øge farten, hvis du føler for det senere på distancen. Hvordan disponerer jeg bedst?  Planlæg bagfra. Hvordan ønsker du, at de sidste 1.000 meter skal svømmes? Og hvordan siger din svømmemæssige erfaring og træningsbaggrund så, at du skal disponere rent tempomæssigt de første 2.800? Du kan næsten ikke undgå, at der opstår lidt træthed, eller at at du mangler luft undervejs. Hvis du bliver træt i armene, har du nok lagt for hårdt ud, og det bedste du kan gøre her er at sænke frekvensen en smule. Samtidig øger du længden på dine armtag for ikke at miste fart. Er det pulsen, der er for høj, så fokuser på vejrtrækningen. Få al den luft du skal bruge, for det nytter absolut ikke noget at begynde at samle for meget kvælstof i blodet. Du kan eventuelt vende om på ryggen og blive der i 5-10 sekunder, tag tre-fire dybe vejrtrækninger, og fortsæt så. Det vil altid lige give et boost. Fra starten handler det altså om, at du finder din rytme og puls og derefter arbejder dig op de første 4-500 meter. Spar på benene, for den fart de kan give, er forholdsvist begrænset, men de forbruger meget ilt.  Hvis der er vind eller strøm, så læg mærke til, hvor den er kraftigst, og planlæg din svømmerute efter den. I lagunen på Amager Strandpark går den oftest fra syd mod nord, og så er det klogt at placere sig midt i lagunen på vej ned mod første vendemærke og ude i siden på vej

tilbage til kajakhotellet. Hvis der er fralandsvind eller strøm fra nord mod syd, gør du det omvendt. Bliver du træt eller går i panik, skal du ned i frekvens, have længde på armtagene og træk vejret godt og grundigt. Læg dig på ryggen, og få luft. Du skal være lidt ligeglad med de par sekunder, du spilder her, for de kan hurtigt blive hentet ind igen, når du får pulsen og vejrtrækningen under kontrol.  Hvad gør jeg omkring bøjerne? Alt afhængig af hvor tæt trafikken er omkring bøjen, desto tættere eller længere væk fra bøjen bør du svømme. Den første bøje på KMD IRONMAN-ruten er nem at passere, da alle kommer i god fart, og der er plads at navigere på, inden turen går ned mod den første bro. Til gengæld kan trafikken være tæt omkring de to vendemærker, både efter Øresundsstibroen og ved kajakhotellet. Der skal og bør du give dig tid til at komme ordentligt rundt. Kig op hele vejen rundt, så du undgår dumme sammenstød.  Hvordan slutter jeg bedst af? Husk at få gang i dine ben de sidste 50-100 meter ind mod slutningen, så du undgår kramper i fødder eller lægge, når du kommer op på land og ind i T1. Og så husk at smile, når du kommer op ad rampen. Mark Vogel har hjulpet mange triatleter til at blive bedre svømmere. Ønsker du tips, vejledning eller at deltage på teknik-camps, så kontakt ham på mark@byvogel.com

1/2014 TRIATLON magasinet

19


ERNÆRING

Inter v iew med ernæringsek sper t Mar tin K reutzer

SÅDAN SPISER DU før, under og efter dit race Fyld op i dine depoter, vær varsom med energien og sørg for god restitution efter dit race. Det er nogle af de gode råd til den rette ernæringsstrategi før, under og efter ironman fra ernæringsekspert Martin Kreutzer.

FOTO STINE SOPHIE WINCKEL

Skal du gennemføre KMD IRONMAN Copenhagen, ved du også, at du skal udsætte din krop for en enorm belastning. Du er sikkert velforberedt, har masser af træningstimer i kroppen og føler dig klar. Lige nu er du ved at restituere efter mange måneders intens træning, så din krop kan lade ordentlig op til det store brag. Her i ugen op til træner du måske en lille smule for at holde kroppen i gang, men det er også nu, at du skal begynde at fokusere lidt ekstra på, hvad du spiser. Du skal nemlig i gang med at tanke op og fylde på, så din krop kan holde til de otte, ni, ti, 11 eller flere timer, den kommer til at være i gang. – Der er to ting, du skal være opmærksom på i ugen frem mod et sådan race. For det første må du ikke ændre kostvaner. Du må ikke begynde at finde på noget nyt. Kroppen skal have det, den er vant til – forudsat at du naturligvis lever 20 1/2014 TRIATLON magasient

nogenlunde sundt, siger ernæringsekspert Martin Kreutzer, der har hjulpet og hjælper rigtig mange triatleter med kosten.

Fyld depoterne op Han forklarer, at du i ugen op til race skal begynde at fylde glykogendepoterne op. – Det er kroppen rigtig god til i nedtrapningsfasen. Her skal du spise lidt flere kulhydrater end normalt, så du gradvist fylder muskeldepoterne helt op. I løbet af ugen skal du op på cirka et kilo ekstra kulhydrat i forhold til, hvad du ellers spiser, forklarer Martin Kreutzer. Kulhydraterne kan du fordele på brød, pasta, ris, frugt og grønt. For eksempel indeholder to skiver rugbrød 40 gram kulhydrat, 100 gram pasta indeholder 50 gram kulhydrat, og en banan indeholder 25 gram kulhydrat. Det væsentlige at tænke på er at vores stivelseskilder alle sammen er de


1/2014 TRIATLON magasinet 21


INTERVIE W

Det skal du IKKE gøre

– Mange tænker, at de kan lave et depot med vand. Men kroppen vil udskille det i urinen og dermed vil du tabe en masse salte, såkaldte elektrolytter, som kroppen har afgørende brug for på raceday. Det kan få fatale følger og er en meget alvorlig forbrydelse mod din krop. Internationalt er der faktisk flere folk, der dør under udholdenhedsidræt af denne over-hydrering, end der er folk, der dør af dehydrering. Du skal blot slukke tørsten, som du plejer. Går du mere på toilettet end normalt, så er det et tegn på, at du drikker for meget, slår Martin Kreutzer fast.

22 1/2014 TRIATLON MAGASINET


kilder, du skal have lidt ekstra af. Det betyder, at du i løbet af ugen bør være opmærksom på til hvert måltid at tage en ekstra portion kartofler og en ekstra portion havregryn

Aftenen før den store dag Aftenen inden raceday kan mange atleter være fristet til at spise en masse pasta. Men det er en dårlig ide. – Kroppen kan slet ikke tåle så store mængder på én gang, og jeg har oplevet mange atleter, som derfor står og føler sig oppustede og utilpasse på raceday. Det er meget bedre at fylde i banken gennem ugen og så spise et almindeligt, lækkert måltid mad bestående af for eksempel danske kartofler, fisk og grøntsager, forklarer Martin Kreutzer. Selv om rødt kød er en god kilde til proteiner, så er det langt fra optimalt for alle at spise i dagene op til race. Årsagen er nemlig, ifølge Martin Kreutzer, at fordøjelsen bliver lidt nedsat, når kroppen er stresset. Rødt kød er noget sværere at fordøje end for eksempel fisk og fjerkræ, som derfor er en bedre ide at spise de sidste par dage, inden det går løs.

Low carb og glutenfrit Hvis du normalt kører en low carb-diæt, vil det i ugen op til race være en god ide at slække lidt på dine principper, forklarer Martin Kreutzer. Dog vænner kroppen sig til forskellige kosttyper, så hvis du normalt ikke spiser glutenholdige produkter, skal du fortsat holde dig fra det. Så er det bedre at få de ekstra kulhydrater gennem glutenfri produkter som glutenfrit brød, ris og frugt. Herudover skal du også lægge rødvinen eller den kolde øl helt på hylden.

– Jeg vil holde mig helt fra alkohol. Alkohol undergraver den restitution, som gerne skal finde sted i ugen op til. Sørg for at give din krop arbejdsro, for der er ingen grund til at give den ekstra støj.

Om morgenen på raceday For mange vil det være naturligt at tvinge et kæmpe morgenmåltid eller en grydefuld pasta i sig klokken 4 om morgenen på raceday. Men det er man også begyndt at gå væk fra. – Hvis du har fulgt strategien i ugen op til, så er du fyldt op. Du skal blot spise lidt morgenmad for at få noget i maven. Vælg et komfortabelt måltid mad, som du er vant til. Lad være med at tvinge en hel masse i dig. Herudover er det en god ide at fylde en stor cykeldunk på ¾ liter med energidrik i 10 % opløsning (65 gram pulver i 700 ml vand), som du kan gå og nippe til i timerne frem mod start. Det sikrer, at du har kulhydrater og et stabilt blodsukker. Og det er en god ide at være velhydreret ved svømmestart, forklarer Martin Kreutzer. Når du efter svømning sidder på cyklen, har du selvfølgelig lagt en strategi for energioptag. Og ifølge ernæringseksperten kan du sagtens gennemføre en ironman blot på flydende energi, for jo mere presset kroppen bliver, desto dårligere er den til at fordøje. Alligevel kan du dog med så mange timer i sadlen opleve at blive sulten undervejs.

Sulten på cyklen – Frem til 130-140 kilometer kan du supplere den flydende energi med fast føde. Hvis du er en af dem – og det ved du fra dine træningsture – der bliver sulten på cyklen, så spis en madbar med nødder og tørret frugt eller en bolle med 1/2014 TRIATLON magasinet 23


nutella. Eller måske en spegepølsemad. Faktisk vil du sikkert sætte pris på noget salt på dette tidspunkt, da du får meget sødt i al din energi. Herefter skal du give din mave helt arbejdsro, så den er klar til at løbe et maraton, siger Martin Kreutzer og forklarer, at rigtig mange atleter oplever at få dårlig mave, fordi de får for meget energi. – Den typiske årsag er, at de indtager for meget energi i forhold til væske. Rigtig mange tager en gel og skyller blot efter med lidt vand. Men en tommelfingerregel er at indtage 1 deciliter vand per 10 gram sukker. På den måde undgår du mavekramper’.

Pas på med energien Efter 180 kilometer i sadlen er det nu tid til at løbe et maraton. Ifølge Martin Kreutzer kan du sagtens komme igennem en hel ironman uden at indtage så meget energi, som eksperter og industrien prøver at fortælle dig, at du skal. – For det første skal du ikke gøre noget, du ikke har afprøvet i træning. Men en stram energiplan kan også være en smule farlig, fordi du glemmer at mærke efter, hvad din krop fortæller dig. Det er vigtigt, at du ikke hælder mere på kroppen, hvis du mærker problemer. Jeg møder flere atleter, som bliver ved med at fylde på, selv om kroppen siger nej. Og det gør det svært for kroppen at administrere situationen. Føler du ubehag, så stop med at indtage mere energi, siger Martin Kreutzer og fortsætter: – Mange atleter medbringer ikke erfaringen fra en lang karriere inden for udholdenhedsidræt. De kommer fra fitnessverdenen, og de mangler indsigten i, hvad kroppen signalerer, og læner sig op 24 1/2014 TRIATLON magasinet

ad regler og rammer. Der er stor loyalitet i den måde, de følger rådene på – og det kan ramme dem på raceday, advarer Martin Kreutzer.

Tiden efter ironman Ifølge ernæringseksperten skal du tænke restitution, så snart du krydser målstregen. Også selv om det kan være svært, fordi du ganske givet er overvældet og bare har lyst til at kramme dine nærmeste og juble over din præstation. Men sørg for at komme ud og få væske, energi og protein indenbords. – På den måde kickstarter du restitutionen, så du forhindrer en forkølelse og længerevarende udbrændthed. Kroppen kan tåle presset hele vejen igennem, men når du stopper, skal du beskytte dig selv. I ugerne efter ironman er kroppen presset. Realistisk set varer restitutionsfasen seks til tolv uger, og her skal du sikre dig, at du lever sundt og rent. Du skal spise masser af omega-3 og frugt og grønt, sørge for at sove mere, end du plejer, og undgå folk der er smittebærere. Kroppen skal slikke sine sår, lyder det fra Martin Kreutzer, der samtidig ønsker, at folk rent faktisk restituerer i restitutionsfasen. – Der er mange, som har dummet sig og meldt sig til Berlin Marathon eller Kronborg 70.3 for at lukrere på den gode form. Men de kan risikere at opleve gevaldige systemnedbrud, fordi kroppen ikke kan magte den store belastning. Det er vigtigt at forstå, at ironman er en kæmpe udfordring. Der er simpelthen for mange, der vil for meget. Tag den nu med ro. Ønsker du rådgivning af Martin Kreutzer, kan du finde ham på bodycomp.dk og running26.dk


DIN OPTIMALE ENERGISTRATEGI

Katrine Trolle har gennemført fire fulde distancer – en i København og tre på Lanzarote. I år kvalificerede hun sig til VM på Hawaii. Hun coacher desuden andre triatleter og arbejder som sportsmassør. Her giver hun dig sit bud på den optimale energistrategi.

SVØM:

PÅ CYKLEN:

• Mange kan godt lide at spise en gel ti minutter, inden starten går. Men har du fyldt nok morgenmad på, da du stod op, bør det ikke være nødvendigt.

• Husk at kom sulten og tørsten i forkøbet. Du skal have din plan klar og ikke springe over på din energi. Vær opmærksom på, at selvom det kan være let at spise på cyklen, så kan det give maveproblemer på løbet, hvis du indtager for meget fast føde. • Du skal bruge cirka et gram kulhydrat per kilo legemsvægt i timen. Der er 26 gram kulhydrat i de fleste energigels. Det vil sige, at vejer du 78 kilo, skal du indtage tre gels i timen. • Du skal desuden tage en saltstick i timen samt 750 ml væske i timen. Drik efter behov, da jeg mener, at kroppen arbejder bedst, når den er en smule dehydreret. Spis to proteinbarer – en efter cirka to timer og en efter cirka 4 timer. Du kan også dele dem i to og spise lidt oftere. • Hvis du får lyst til andet, så lad kroppen guide dig. Skriger den efter frugt, cola eller andet, så tag din tid gennem depoterne, og sørg for at du får det det, som du har brug for. Lad være med at gå på kompromis. De 15 sekunder du måske mister ved at tage den helt roligt forbi et depot, vil komme dig til gode resten af dagen.

LØB: • Mange bøvler med maven på maratondelen efter 180 kilometer i sadlen. Dog kan du ikke løbe 42,2 kilometer uden energi, så selvom tanken om mere sukker måske giver dig kvalme, så er det nødvendigt. • Hvis du har svært ved at få gels ned så suppler med cola, det kan også hjælpe på maven. • Spis en gel hver 20-25 minut. Husk at skyl den ned med noget væske. • Lad være med at springe depoter over. Selv du ikke føler, du har lyst til noget, så tag rent vand, drik lidt og hæld resten i nakken for nedkøling. • Hvis du starter på at drikke cola, så bliv på cola. • Lyt til din krop. Har den lyst til en bid banan, salt eller andet, så tag det.

OBS: Affald fra gels og så videre må IKKE smides, og du risikerer at blive diskvalificeret.

1/2014 TRIATLON magasinet 25


FACEBO OK & BLOG

‘SÅDAN RESTITUERER VI BEDST’

HER ER MIN BLOG

TRIATLON magasinet spurgte på Facebook om, hvordan I restituerer bedst. Læs et udvalg af svarene her og find resten på facebook.com/triatlonmagasinet

Jacob Emil Jeg bruger typisk sleeves til at træne med og har det været en hård dag, lader jeg dem blive på, mens jeg tager et varmt bad og slutter med at skylle stængerne i så koldt vand, som jeg magter, mens jeg tager mine sleeves af igen. Derefter handler det om at få lidt rar mad og fornuftigt med væske. Dette gør jeg, mens jeg ligger i sofaen med benene oppe og ser noget afslappende eller læser en bog (eller måske et triatlon magasin på min iPad), så hjernen også slapper lidt af. Til sidst skal det siges, at det kræver godt med søvn for at træningen sætter sig rigtigt i kroppen, så det er bestemt også en del af restitutionen.

Henrik Juul Koppel Jeg tager direkte hjem og hælder en god slat vanilleis i en giga shaker sammen med proteinpulver, druesukker og en god slat mælk. Drømmedrik!! Det supplerer jeg med en masse udstrækning og benene pakket godt ind i kompression.

Lars Heine Andersen Efter hvert træningspas har jeg sat mig i mine børns badebassin med koldt vand og har været klar til træning dagen efter.

Susanne Olling Nielsen Proteinshake og eventuelt sove med mine kompressionsstrømper - og så ud at gå en tur samme aften for lige at få benene i gang og genetablere blodtilførslen.

Mikkel Andersen Jeg laver en stor middag. Med alt det jeg ikke ‘må’ spise og skovler i mig som belønning. 26 1/2014 TRIATLON magasinet

Clara Vad Guldhammer Jeg har været aktiv triatlet i små tre år. Mine år i triatlonsporten har givet mig mange forskellige oplevelser og udfordringer. Her tænker jeg både konkurrence-, trænings- og skadesmæssigt, og alle tre dele har dannet mig som triatlet, både fysisk og mentalt. Ovenstående tre elementer er også hoved-aktørerne i min blog. Jeg startede med at skrive blog, fordi jeg selvfølgelig elsker triatlon-sporten, men også fordi jeg elsker at skrive om alle de aspekter triatlon som sport og, ja, nærmest livsstil, kan tilføre et liv. Hovedtemaet for min blog må være kærlighed til triatlon. Jeg elsker triatlon, fordi det er en sport, der udfordrer mig til det yderste både psykisk og fysisk. Det er en sport, hvor jeg hele tiden skal være i kontakt med mig selv og min krop og udelukkende arbejder med mine egne mål og drømme. Min blog rummer alt lige fra race-rapporter til motivationskampe og forskellige tanker omkring sæsonplaner, familieferier og ung-domstræning. Du finder Clara på claragvad.dk. Clara er 19 år og triatlet i Aalborg Triathlon Klub.


1/2014 TRIATLON magasinet 27


R ACEBERE TNING

‘YOU ARE AN IRONMAN’ TEK ST THOM A S ROBERT M ADSEN FOTO RENE SKIF TER ANDER SEN & DAVID GÖR ANSSON m.fl.

28 1/2014 TRIATLON magasinet


Thomas Robert Madsen vejede 140 kilo, indtil en kollega udfordrede ham på blot 15 måneder til at gennemføre en 4:18:4. Det blev startskuddet til en kamp mod kiloene og en sej rejse, der efter mange træningstimer og 40 kilo lettere bragte ham til KMD IRONMAN Copenhagen 2013. Læs Thomas’ stærke raceberetning om de mange timer fra start til slut. Uret bipper, og jeg føler mig faktisk rigtig rolig og udhvilet. Jeg har sovet ordentlig igennem, velvidende at jeg alligevel ikke kan gøre mere, træne yderligere eller ændre på noget særligt. Alt er pakket og klart, så jeg skal blot tænke på morgenmad, som består af Peach Melba-yoghurt med M&M’s peanut (ja, lyder klamt, men fylder både sukker og saltdepoter op), samt et enkelt lyst toastbrød, med ekstra lag Nutella. Og så lige et glas energidrik til at sætte motoren i gang.

Og så lige et glas energidrik til at sætte motoren i gang En helt igennem ubeskrivelig stemning bredder sig, da bilen drejer ned mod Lagunebroen, hvor jeg ser horder af triatleter. Alle går i første omgang hver til sit, tjekker cyklen, pakker tingene

ud og afleverer special needs-bags. Jeg selv hiver plastikken af Cerveloen og begynder at tjekke efter at gearene virker. Dernæst begynder jeg at pumpe luft i de smækre Zipp 808-tubularhjul. Desværre flår jeg lige ventilforlængeren af, så al luften også fiser ud, og har meget besvær med at få den i igen. Men det handler om at være cool og ikke gå i panik, og jeg får da også pumpet luft i hjulene – 8,2 bar bagi, 8 bar foran – nøje vurderet efter talrige diskussioner på diverse fora om optimalt dæktryk.

I vandet Kl. 06:47 smutter jeg ned og varmer op. Som alle andre triatleter tisser jeg lige i dragten, mest af alt fordi jeg ikke gider stå i kø til toiletterne. Jeg tilhører agegroup 35-39, og da det er vores tur, føler jeg mig lidt som en væddeløbshest, der lukkes ind i et smalt setup, inden dørene bliver åbnet. Mit hjerte hamrer. Jeg har egentlig været cool 1/2014 TRIATLON magasinet 29


omkring det indtil nu, men det påvirker mig alligevel. Det er så stort det her. Det er det, jeg har trænet til over et år. Kort forinden fik jeg et råd fra Mark Vogel (svømmetræner, red.) om at tage det roligt ud til første bøje. Jeg stiller mig helt yderst til højre, så jeg har den mest direkte lige vej ud til bøjen. To minutter til start. Jeg vender mig om for at få et indtryk af, hvor mange mennesker der er på Lagunen. Jeg får øje på flere mennesker, der har hjulpet mig samt et par gode venner fra arbejdet. Jeg kan ikke lade være med at få en klump i halsen. Et minut til start. Brillerne bliver sat på plads og ligeså med badehætten, og jeg hopper lidt nervøst for at holde blodcirkulationen og pulsen oppe. 3, 2, 1 GO! 300 neoprænklædte mænd springer ud i Lagunen

3,8 kilometer bryst Statistisk set er 45 % af dem ligesom mig. Det er første gang, de prøver kræfter med den fulde distance. Jeg er meget opmærksom på folk, der forsøger at svømme foran mig, men det går helt glat, måske fordi det skaber lidt respekt, at jeg svømmer bryst, da folk godt ved, de ikke skal 30 1/2014 TRIATLON magasinet

ligge for tæt på, medmindre de vil have en fod i smasken. Jeg runder første bøje i god stil. Svømning er en megafed disciplin, hvor man er i en meget lukket verden, hvor man kun skal fokusere på optimering af sine svømmetag, timing og åndedræt i en sand symfoni. Jo mere, det harmonerer sammen, desto smukkere er melodien, og desto mere fremdrift får man. 1100 meter og vi runder anden bro. Vi skal lige 50 meter ned og vende. Jeg kan godt mærke det i armene. Kigger lige på min splittid, som ligger inden for det forventede. Jeg fortsætter ned ad langstrækningen, ned forbi de 1.700 meter og runder broen igen. Der står en horde af mennesker og tiljubler. Der er lidt modvind op af langstrækningen, og jeg kan godt mærke det på farten. Det snævrer rigtig meget til ved vendepunktet på de 2.850 meter rundt om pontonen, hvor folk panikker lidt, især dem der er knapt så rutinerede. Jeg ligger mig helt yderst til højre, for at have den mest direkte linje ud til første bøje, hvor vi skal vende ind mod målet. Vandhøjden er kun en halv meter, så vi skal passe lidt på, at vi ikke skraber armene imod bunden eller bliver presset


for tæt ind på kanten, hvor der ligger en masse sten. Det er også det eneste sted på ruten, hvor vi svømmer over vegetation, man kan se helt up close, men det rører mig ikke. Nu er målet i sigte. Men jeg kan godt mærke, jeg snart vil op på jernhesten. Jeg er begyndt at mærke trætheden i armene og skruer en anelse ned for tempoet.

Første transition og op på hesten Nu er der kun få hundrede meter tilbage, og jeg begynder at tænke på T1. Jeg skruer nu op for tempoet igen for at få blodomløbet i gang med tanke på at skulle ud og cykle 180 kilometer. Jeg svømmer så langt ind, jeg kan, da jeg af erfaring fra diverse KMD 4:18:4-stævner og træningsture på ruten ved, at rampen er glat. Uret siger 1:23. Det er ikke helt optimalt, da min PR er 1:19 på de 3,8 kilometer. Pulsen er altid høj i skiftezonen, der mest af alt ligner et feltlazaret i krigstid. Folk hopper ind over hinanden, nogle kommer ind i den ene ende, andre spurter ud i den anden ende. Kaos, og så alligevel ordnede forhold. Jeg finder min cykel, løber ud mod tidstag-

ningsmåtten og op på hesten. Der er virkelig mange mennesker. Det er en helt vildt fed oplevelse. Alle råber efter en. Jeg kører over Lagunebroen og ud på Strandboulevarden. Pulsen er høj, og jeg ved, at det nok varer ved de første 20 minutter på cyklen. Vi kører ind forbi Nationalbanken, hvor vi også har målområde på cyklen. Jeg kører ned langs Østerport og Nordhavn station med fuld fart. 40 kilometer i timen ser jeg på uret.

Det er den fedeste cykeloplevelse, jeg nogensinde har haft Zipp-hjulene føles gevaldigt lette i forhold til de tunge træningshjul. Udover at være otte gange så dyre, er det også tanken, at de skal føles lettere. Derfor kører man netop kun med dem til konkurrence og måske lige på et par træningsrunder op til. Det er den fedeste cykeloplevelse, jeg nogensinde har haft. 1/2014 TRIATLON magasinet 31


32 1/2014 TRIATLON magasinet


180 km

42,195 km

3,8 km

Benene kører let, og jeg får overhalet en hel del uden selv at blive overhalet af ret mange. Pulsen falder. Det hjælper, at vi har medvind, og det kan man også se, fordi det er nemt at holde meget højere fart end forventet – faktisk syv-ni kilometer i timen hurtigere!

Solskin og tour-stemning Ved Nivå havn skal vi op over en god lille stigning, der markerer skiftet i scenariet, hvor vi drejer ind i landet. Vejret er godt, solen skinner, og det blæser ikke særligt meget. Jeg føler mig kun lettere presset på stykket ved Kettinge, da det stiger svagt, men over længere tid med dårlig vejbelægning. Til gengæld er det så fedt at trække igennem ned igennem skoven for fulde gardiner, indtil vi møder Kongevejen. Så er det bare rundt i svinget og ud på langstrækningen på vej mod den berygtede Geels bakke. Og sikke en oplevelse. Nedkørslen til bunden af Geels bakke går stærkt. Så stærkt at jeg må lidt op at sidde, da jeg stadigvæk har lidt angst efter sidste års styrt og ikke kan lide, når det går for stærkt nedad. Nede i bunden af Geels bakke kan jeg se et mylder af mennesker, og i et kort øjeblik får jeg fornemmelsen af, hvordan en bjergetape i Tour de France må føles. Ved brostenene i Lyngby står min familie og hepper, men jeg når desværre hverken at høre eller se dem. Så er vi ude igen, ned mod Gentofte og ud til Hellerup, hvor vi skal ud på

runde nummer to. Der er stadigvæk god energi i benene, de første 90 kilometer er passeret, og jeg har spist det, jeg skulle. Jeg er 15 minutter foran min tidsplan, hvilket giver en helt vild fed fornemmelse, men samtidig også en lille advarsel om, at jeg skal tænke på at spare kræfter. Ikke alene er der langt igen, men der er også et maraton forude – noget jeg heller ikke har prøvet før.

Dårligt vejr og lavere fart Vi når igen Nivå-bakken, og det begynder nu at blæse lidt op, så snart vi drejer ind mod landet. Jeg kan se på hastigheden, at den daler. Skyerne trækker op, og det begynder at regne og blæse ret meget. Jeg kan mærke det med det samme i højprofil-hjulene, som straks kvitterer med at slå lidt ud i vindretningen. Jeg får straks tanker tilbage til Århus Challenge to måneder før, hvor det blæste kraftigt, og det at have 80 mm højprofilhjul som forhjul ikke var den rigtige løsning. Det er skræmmende, når det blæser, og jeg kan mærke sidevinden skubbe cyklen til siderne, selv om jeg er en tung rytter. Farten ryger derfor ned på de udsatte steder. Jeg begynder at kunne mærke, at jeg har kørt lidt for stærkt i forhold til planen, og jeg betaler prisen for det nu. Vejret bliver også markant køligere, og jeg har simpelthen ikke fået kulhydrater nok ved depotet. Det kan godt mærkes, når jeg har kørt 130 kilometer. 1/2014 TRIATLON magasinet 33


ARTIKEL

Jeg mærker første gang en krise, da benene ikke er lige så gode, som de var i starten. Da vi når til Grønholt aid station, er jeg faktisk rigtig træt på cyklen, og jeg må lige stoppe op for at sikre, at jeg får proteinbar og ekstra kulhydrater. Jeg drikker også lidt cola for at booste kroppen, men der går nu alligevel næsten tyve minutter, før jeg kan mærke effekten. Stykket ved Kettinge forceres igen, men jeg kan bare mærke, at energien er ikke som før, og jeg holder bevidst igen, særligt fordi det også blæser kraftigt.

Positive tanker og mentale boost Ud på langstrækningen på Kongevejen ved Allerød. Der kommer langsomt mere fart i cyklen, men det er ikke lige så nemt at holde farten som før. Jeg indstiller mig mentalt på at tænke positivt og kører en smule defensivt.

Jeg møder flere, jeg kender, og det er sådan et mentalt boost, da jeg jo ellers kæmper alene Geels bakke er for anden gang i sigte. Jeg møder flere, jeg kender, og det er sådan et mentalt boost, da jeg jo ellers kæmper alene. Kursen går ind mod Lyngby og ud på det berygtede brostykke, som jeg egentlig ikke synes er særlig farligt. Skillelinjen ved Hellerup er inden for rækkevidde, og det giver rigtig god moral, at jeg ved, der kun er 20 kilometer ind til målet. Det blæser stadig kraftigt, og jeg begynder at indstille mig på, at det allersværeste snart starter – nemlig maratonløbet. Jeg forsøger ikke at tænke for meget over, at jeg godt kan mærke trætheden i kroppen. Uret siger, at jeg stadigvæk er inden for mit 34 1/2014 TRIATLON magasinet

forventet 30 kilometer i timen i snit, men jeg kan se, at jeg har mistet hele det forspring, jeg har oparbejdet på første runde og sat yderligere til, så jeg sørger lige for at give den lidt gas ind igennem Østerbro på vej hen imod T2 og Nationalbanken. Vi kører forbi noget af løberuten, og jeg kan se nogle, der allerede er ude på deres tredje og fjerde løberunde. Det slår mig, at jeg har meget, meget, langt vej hjem, men jeg forsøger at koncentrere mig om at spinde hurtigt rundt den sidste kilometer i høj kadence for at få gang i blodomløbet og ikke mindst få fjernet det ophobede mælkesyre. De 180 kilometer kan godt mærkes, og jeg er faktisk fysisk godt træt, da jeg smider cyklen og løber ind i T2.

T2 og en smadret pose Jeg har meget fokus på min træthed og forsøger virkelig at se det positive i at skulle ud og løbe mit første maraton, ovenikøbet på den største og mest imponerende sportsscene Danmark har at tilbyde. Jeg ved instinktivt, at det bliver endnu mere op ad bakke fra nu af, men jeg forsøger ikke tænke for meget over det, da jeg sidder i T2-teltet. Jeg vil gerne tage den første koffeinpille her, men jeg opdager, at der er gået hul på min pose, de lå i, så de er blandet sammen i en underlig uappetitlig snask med salttabletter, og halspastiller, så jeg smider posen væk, tager løbenummeret på og løber ud på ruten. Jeg lægger ganske blødt ud, da jeg er spændt på at mærke, hvordan benene har det. Jeg får helt gåsehud af at passere området ved Børsen og Christiansborgs Slotsplads for første gang. Jeg kan se målområdet og den store horde af mennesker. Der bliver delt flere highfives ud. Nogle råber ‘Thomas’, jeg kender dem ikke, men fedt er det alligevel. At løbe igennem Københavns stræder med så mange mennesker er helt igennem uvirkeligt.


1/2014 TRIATLON magasinet 35


Jeg kommer ned til Gefionspringvandet, hvor jeg kan se min søster, Helle. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver meget påvirket meget af synet. Jeg kommer lige i tanke om at bruge det åbne pissoir, da jeg slet ikke har tisset, siden våddragten blev gennemvæddet otte timer tidligere. Jeg har ikke haft behovet, og det vidner om perfekt væskebalance, men det er de færreste, der går igennem en ironman uden at tisse. Det er spøjst at stå og lette ben, hvor folk står og hepper og skriger på den ene side, og turister står på dækket af et krydstogtskib på den anden side. Men det er jeg egentlig ligeglad med. Tilbage langs Langelinie og ned til min søster, Helle og min niece, Helena. Hun bliver meget rørt af at se mig, og jeg kan ikke undgå at tude selv. Hun får en krammer, inden jeg fortsætter videre tilbage på anden runde. Efter jeg har passeret opløbsstrækningen anden gang, kan jeg mærke, at jeg er ved at være presset.

Tunge ben og en sej kamp Jeg tænker, at det er nu, jeg skal vise mit værd, hvis jeg vil være ironman. Det er nu, jeg skal bide smerten i mig. Mine ben føles tunge, og jeg er nede at gå flere gange. Jeg mister meget tid. Løb er den disciplin, jeg har trænet mindst. Det betaler jeg prisen for nu. Jeg kunne godt have brugt et par koffeinpiller til at booste mig med, men jeg har ingen. Det er en lang, sej kamp. Jeg tænker dog ikke på at give op. Ikke en eneste gang. Men det gør så ondt. Jeg får forstrukket mit højre lår, da jeg skal over en kantsten, og jeg kan mærke et jag for hvert eneste løbeskridt. Jeg stopper op flere gange, da jeg får kramper. Det sænker min fart voldsomt, og jeg kan se på mit ur, at jeg slet ikke følger min racepaceplan. Men lige nu handler det ikke om planer. Nu handler det kun om overlevelse. På vej ned til Gefionspringvandet kan jeg se, at 36 1/2014 TRIATLON magasinet

min anden søster, niece, svoger og flere gode arbejdskolleger er der. Alle har de valgt at bruge deres fridag på at komme ind og heppe på mig. Jeg løber forbi min familie, som alle får en krammer, og jeg får mandet mig op til at løbe forbi dem, så de ikke får at se, at jeg faktisk er ved at være helt udsolgt. Og jeg er kun halvvejs. Nøj, det er hårdt det her. Jeg stikker hovedet ned i en af svampebaljerne og ind i Gefionspringvandets fontæner for at køle kroppen. Jeg lider, men der er ikke noget at gøre ved det. Jeg skal videre og går, løber og lunter i en lidt uskøn blanding. På tredje runde bliver det bare værre og værre. Min krop er helt smadret, og benene er simpelthen fyldt med beton. Jeg kan se, at min målsætning om at komme ind under 13 timer er ved at ryge, men jeg lader det ikke fylde noget i sindet.

Hjernen tænker ikke klart Jeg ser andre folk, der er helt væk. Jeg oplevede det også sidste år som tilskuer, og det var noget af det, jeg frygtede, jeg selv kunne blive – altså en TRI-zombie, hvor man er fuldstændig væk, og hjernen ikke tænker klart overhovedet, men der kun lige er nok kapacitet til at flytte det ene ben frem for det andet. Jeg møder en ung gut, som er ude på sin sjette ironman. Han er frisk nok i sindet, men kroppen kan ikke længere, og vi stavrer igennem tredje runde og ud igen på fjerde runde og holder hinanden lidt med selskab. Jeg går nu langt mere, end jeg løber. Ikke fordi, jeg ikke vil, men fordi mine ben simpelthen ikke vil flytte sig. Jeg er fuldt bevidst om, at jeg kører på de sidste kræfter, og jeg forsøger at gå hurtigt. Solen begynder at gå ned, og der mangler trefire kilometer. Jeg får følgeskab af nogle venner, og jeg kan se, at det går dem lidt på at se mig i den tilstand, men at de samtidig er fulde af beundring. Det er en kæmpe hjælp. Min niece, søster og svoger er nu på sidelinjen,


og de opmuntrer mig også og spørger, om de skal følge mig til det sidste. Men jeg siger, at de skal smutte ind og sikre sig en god plads, så de kan se en voksen mand stortude ved mållinjen. Og det gør de så.

Tårene triller To kilometer igen. Et par af mine naboer kommer forbi til min store overraskelse, og det får mig igen til at lige at mande mig op. De følger mig sammen med yderligere et par arbejdskolleger indtil en kilometer før målstregen. Jeg er nu alene. Der er stadigvæk en del mennesker på ruten, men ikke så mange som tidligere. Tanken om at jeg om mindre end fem minutter har gennemført den største fysiske og psykiske bedrift i mit liv, får simpelthen tårerne til at trille. 500 meter igen, og jeg drejer ind på opløbsstrækningen. Jeg minder om en gammel mand med skrutryg, der stavrer frem. Jeg har hovedet bøjet godt ned mellem skuldrene, og det er helt tydeligt, at jeg nok ikke har fysikken til det her, og at det kræver flere år at gå fra Fatman til Ironman. Min krop er ikke klar til det, men det er mit sind. Jeg er tæt på de seks timer på løberuten, men hvis jeg giver den det sidste, kan jeg måske lige nå det lige under. Jeg bider mig selv hårdt i læben, knuger mine hænder og forsøger at mobilisere den sidste kraftanstrengelse. Jeg kan se familien i målområdet. Jeg giver highfives til alle, men jeg ænser ikke helt, hvem de er. Jeg løber, som om jeg har skidt i bukserne.

I’m an IRONMAN 100 meter tilbage. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der sker, men jeg begynder at skrige som en vildmand. Min søster fortæller mig senere, at jeg så helt vild ud i øjnene. Jeg løber over målstregen med begge hænder i vejret. Tre sekunder før de seks timer bliver rundet, og speakeren råber de magiske ord ‘Thomas Robert Madsen, YOU ARE AN IRONMAN!’!

Det er næppe en tid, der går i historiebøgerne som den hurtigste. Men det betyder ingenting. Jeg er også kun 34 minutter efter min forventede tid, men jeg har nået et langt større mål, som ikke kan gøres op i tid, penge eller andet. Lige i dette øjeblik bliver der kigget op mod himlen og sendt en hilsen til min afdøde far. Han har indirekte været inspiration til, at jeg vil lave en livsstilsændring, da han bukkede under for kræft som en svækket mand på grund af livsstilssygdomme som diabetes, hjerteproblemer og overvægt.

Der sker noget med sindet, når man udretter store ting Jeg bestemmer selv, om jeg vil være overvægtig, leve en dårlig livsstil med usund mad, for meget arbejde og andre dårlige vaner. Vi har kun ét liv. Triatlon er med til at give mig liv. Jeg er ikke alene kommet i mit livs form, men jeg er også blomstret op rent mentalt. Der sker noget med sindet, når man udretter store ting. Forud for KMD IRONMAN Copenhagen ligger der mange træningstimer, men i mit tilfælde også en helt anden udfordring om at få vægten ned under 100 kilo fra over 140 kilo, da den var på det højeste. Kulminationen ved gennemførslen har ubetinget været mit livs største mentale og fysiske udfordring. Det er samtidig også en udfordring, som var så abstrakt, så uvirkelig, men samtidig også så dragende, fordi det dengang forekom at være det vildeste mål, jeg kunne sætte mig. Men nu kan jeg med stor stolthed i sindet bære titlen som IRONMAN resten af livet. Thomas gennemførte sit livs første ironman på 13.34.53. Han deltager igen i år ved KMD IRONMAN Copenhagen.

1/2014 TRIATLON magasinet 37


NYHEDER TIPS & TRICK S

‘YOU CAN QUIT - AND THEY DON’T CARE. BUT YOU WILL ALWAYS KNOW’

Citat af John Collins, grundlægger af IRONMAN.

BIKE-FIT PÅ MOBILEN Det er vigtigt at sidde godt på cyklen – især fordi du skal sidde der i mange timer. Er der ikke lige økonomi til at få bike-fit udført af en professionel, kan du selv sørge for, at det basale er i orden ved at bruge app’en ’Bike Fit Fast’. Du filmer dig selv på cyklen, og derefter måler og analyserer app’en dine vinkler og afstande. App Store, 32 kroner.

ØKOLOGISK ENERGI Sværger du til økologi og har du det bedst med at tilføre din krop helt rene råvarer? EcoProteins BetterBar er en rawfood-energibar lavet udelukkende af økologiske ingredienser. Der er hverken tilsat sukker, kunstige sødemidler eller e-numre. Ulempen er, at energien er lidt længere om at blive optaget. Til gengæld er det hele økologisk. Deres proteinbar er også lavet af økologiske ingredienser og er tilsat mælkesyrebakterier, som er godt for tarmfloraen. ecoprotein.dk, 20 kroner.

38 1/2014 TRIATLON magasinet


ENDURANCE JUNKIE Endurance Junkie er et nyt bud på lækkert tøj til triatleten. Endurance Junkie kombinerer merino-uld og lycra til det patenterede Sportwool. Endurance Junkie er således udviklet til at give din krop mulighed for at yde optimalt på den mest behagelige og komfortable måde uanset aktivitet eller klimatiske forhold. swimbikerunshop.dk, fra 600 kr.

TRIGASM – FORUM FOR TRIATLETER Går du med en blogger gemt i maven, og vil du gerne have, at andre læser om din træning og tanker om triatlon? Trigasm er et nyt forum for triatleter, hvor du blandt andet kan blogge og sælge dit brugte udstyr på markedspladsen. trigasm.dk

GENOPBYGGENDE JUICE Denne juice er god at drikke efter træning, da den er basisk og dermed hjælper med at neutralisere syren i musklerne. Samtidig giver den dig et skud af natrium og kalium, mineraler som du mister under træning. Og så smager den skønt!

‘You never know how strong you are until being strong is the only choice you have’

1 æbler 1/3 økologisk citron med skræl 3 stilke bladselleri 1 agurk Kør alle ingredienserne i juiceren og tilsæt is. Put evt. en skefuld hørfrøolie i, der forebygger inflammation i kroppen efter træning.

1/2014 TRIATLON magasinet 39


INTERVIE W

‘DERFOR LAVER VI IRONMAN’ Mange timer, uger og måneders træning med afsavn, bekymringer og forventninger kulminerer lige om lidt, når tusinder af triatleter skal gennemføre KMD IRONMAN Copenhagen. I vandet ved Amager Strand, på vejene i det nordsjællandske og på gaderne i København vil professionelle, rutinerede og nybegyndere kæmpe side om side. Men hvem er de? Og hvorfor udsætter de overhovedet sig selv for denne kæmpe udfordring? Triatlon Magasinet har mødt fire af deltagerne. FOTO JAKOB KJELDSEN & M ARTIN PALDAN m.fl.


Navn: Mellanie Vendt Alder: 35 år Fra: Glostrup Beskæftigelse: Tandlægestuderende

‘JEG HAR MÆRKET ET STÆRKT AFSAVN’

Hvornår besluttede du dig for at lave en ironman? Beslutningen om at lave en hel ironman har været der i et par år, men det har været svært for mig at beslutte, hvornår det skulle være. Jeg var klar over, jeg skulle bruge et lille års tid med fokuseret træning for at det kunne lykkes, og det skulle kunne passe ind i studie, arbejde og familie. IRONMAN Copenhagen ligger ultimo august og er derfor et perfekt tidspunkt for mig, da jeg i disse år er studerende og dermed har sommerferie fra juni til september. Den endelige beslutning kom, da jeg sidste år deltog på et relay-hold til IRONMAN Copenhagen som rytter, og jeg senere på dagen så min mand løbe over målstregen efter sin første fulde distance.

Hvorfor vil du gerne være ironman? Triatlon har været min primære sport de sidste tre-fire år. Og ironman er jo kongedistancen indenfor tri. Derudover ville jeg også gerne lave noget, der var særligt udfordrende. Jeg kan godt

lide at stræbe efter svære mål. I trisporten er man i konkurrence med sig selv. Det kan jeg godt lide. Og så vil jeg SÅ gerne selv prøve at opleve den der forløsning, jeg ser i ansigterne på de mange jernmænd, der løber over målstregen. Som ironman kommer du til at tilbringe mange timer i dit eget selskab. Ikke bare de timer, som selvet racet tager, men i særdeleshed de mange timer, du alene lægger i træningen hele året igennem. Det er ikke noget, du bare lige gør. Det kræver planlægning og disciplin og en stor portion mental styrke – og det bliver jeg draget af.

Hvor længe har du dyrket triatlon? Jeg stillede op til min første triatlon i 2010. Det var til Brøndby Kvindetri. Dengang havde jeg løbet i løbeklub i en del år, men jeg havde hverken cykel- eller svømmerfaring. Jeg stillede også op i 2011 og 2012, men igen uden decideret trispecifik træning. Jeg begyndte først at lære at svømme rigtigt i 2012, da jeg meldte mig ind 1/2014 TRIATLON magasinet

41


som trimedlem i min klub, Alot. Samme sommer købte jeg min første racercykel og satte et par tribøjler på, og så var jeg i gang. IRONMAN Copenhagen bliver mit stævne nr. 18.

som en fjeder og maks klar til at fyre den af. Og så glæder jeg mig helt vildt til at se dem, jeg kender, der er mødt op på ruten for at heppe på mig.

Hvor mange timer om ugen har du trænet frem mod IRONMAN?

Hvad er du mest nervøs for?

De første 12 måneder (september til februar) trænede jeg ca. seks-otte timer om ugen. Fra marts til maj var det ca. otte-tolv timer, og fra juni og frem har træningen ligget på mellem 12 og 15 timer om ugen.

At jeg får cykeldefekter, jeg ikke er i stand til at håndtere. En kæde der knækker, eller andet på cyklen der går i stykker, og som gør, at jeg må udgå. Jeg frygter også, at jeg bliver rigtig dårlig på løbet, hvis jeg ikke formår at køre min energistrategi som planlagt.

Hvad glæder du dig mest til?

Hvad er din største styrke?

Jeg glæder mig til at mærke stemningen om morgenen på raceday. Jeg elsker denne stilhed før stormen. Den er fantastisk. Alle er spændt

Min stævneerfaring. Jeg har trods alt prøvet det her race-halløj 17 gange før. Jeg ved præcis, hvad der virker for mig i mine transitions. Jeg

42 1/2014 TRIATLON magasinet


kender mit udstyr, og jeg ved, at jeg er god til at holde hovedet koldt i skiftene. Af de tre discipliner er cykeldelen min stærkeste.

Hvad er din største svaghed? Min manglende tro på, at min træning har været fyldestgørende. Min evne til at spinde negative tanker op i en spids, som i sidste ende kommer til at ødelægge oplevelsen for mig. Af de tre discipliner er løbet min svageste.

Hvad er dit mål? Målet er at komme under 11,5 time. Drømmen er at komme under 11. Men er det ikke mål nok i sig selv at gennemføre? JO! Det er det skam. Og uanset hvad, bliver jeg lykkelig for at komme i mål. Men jeg har nogle forventninger til, hvad

jeg kan. Jeg ved, hvad der er realistiske tider for mig på svøm, cykel og løb. Det er naturligvis helt acceptabelt for mig at lave den på 14 timer, hvis jeg ved, at jeg undervejs har haft problemer, jeg ikke kunne forberede mig på. Men jeg VIL presse mig selv på dagen. Det er netop den dag, jeg skal yde mit allerbedste.

Hvad har overrasket dig mest? For mig har det været hårdere, end jeg regnede med. De mange træningstimer er hårde ved kroppen og det fastlagte program kører én mentalt træt. Jeg mærker også et stærkt afsavn. Venner, familie og arbejde får pludselig en helt anden prioritering. Det har været hårdt at acceptere og virkelig svært at sortere fra i aftaler i min hverdag. Men det har været nødvendigt. 1/2014 TRIATLON magasinet 43


Navn: Michael Rune Alder: 37 år Fra: Frederiksberg Beskæftigelse: Musiker

‘DET ER ET VANVITTIGT PROJEKT’

Hvornår besluttede du dig for at lave en IRONMAN? Sidste år til IRONMAN Copenhagen, da jeg så en ven lave den. Mens jeg stod der og så løbedelen, tænkte jeg: ‘Fuck, de er jo sindssyge de her mennesker. Først svømmer de 3,8 kilometer, så cykler de 180 kilo-meter, og så slutter de med en maraton.’ Det måtte jeg bare prøve. Jeg havde slet ikke tænkt den helt igennem, da jeg købte startnummer uden nogensinde at have dyrket triatlon. Jeg har svømmet de seneste syv år sammen med to venner hver mandag, men det har kun været hyggesvømning. Jeg havde ikke en cykel og heller ikke nogen gode løbesko. En måned efter IRONMAN Copenhagen havde jeg købt en tricykel og løbesko, og så var det bare at klø på med træning, uden at vide hvor jeg skulle starte og hvordan.

Hvorfor vil du gerne være Ironman? ‘This is a club that only crazy people want to join’. Jeg gør det udelukkende for mig selv og for at komme i mit livs form. Jeg gider ikke være fyrre, fed og færdig, som jeg var godt på vej til. Jeg har set flere forskellige løb og hver gang 44 1/2014 TRIATLON magasinet

tænkt: ‘Hvorfor står jeg her og hepper? Hvorfor er det ikke mig som løber derinde?’ Det har jeg nu lavet om på. For et år siden kunne jeg knap nok løbe ti kilometer uden at holde en masse pauser under løbet. I dag løber jeg ti kilometer på 44 minutter uden problemer, og det er en fed fornemmelse at kunne gøre det. Jeg har nu gennemført en masse mindre races, et maraton og en halv irondistance som en del af mit projekt IRONMAN Copenhagen.

Hvor længe har du dyrket triatlon? Jeg lavede mit første triatlon den 29. marts 2014, som bestod af 500 meter svømning i svømmehal, 20 kilometer cykling og fem kilometer løb. Heldigvis syntes jeg, det var sjovt, så det var en god fornemmelse, når nu jeg havde det her vanvittige projekt foran mig.

Hvor mange timer om ugen har du trænet frem mod IRONMAN? Jeg valgte at få en personlig træner, fra Top Training, til at lægge en plan for mig, da jeg ikke var sikker på, hvor meget og hvad jeg skulle træne for at kunne gennemføre. Det var det helt


rigtige, da jeg fik struktur på min træning og bedre kunne balancere det med mit arbejds- og privatliv. Fra januar har jeg trænet mellem syv og 20 timer om ugen, hvor de 20 timer først er her op mod slutningen med lange cykelture på seks timer og lange svømmeture i open water.

Hvad glæder du dig mest til? Jeg glæder mig mest til at løbe de sidste 100 meter mod mål den 24. august, og høre: ‘MICHAEL RUNE YOU ARE AN IRONMAN’, knyt-te mine næver og vide, at jeg gjorde det næsten utænkelige mulige. Flere af mine venner grinte, da jeg sagde, at jeg ville gennemføre en ironman, fordi de vidste, at jeg for et år siden knap nok kunne løbe eller cykle. Men de har

måttet tage det i sig, da jeg har præsteret rigtig fint ved både maraton, hvor jeg kom under fire timer, og på den halve distance, som jeg lavede på 5:14.

Hvad er du mest nervøs for? Jeg er som sådan ikke nervøs for noget. Jeg prøver hele tiden at arbejde med det mentale, for jeg ved, det bliver hårdt at komme igennem. Men jeg tager det i etaper. Først skal jeg svømme de 3,8 kilometer, det er jeg ikke så nervøs for. Så skal jeg cykle 180 kilometer, og der vil jeg at prøve at nyde turen og finde en god rytme og bare lade tankerne strømme ind og ud. Jeg vil vinke til folk på ruten, og få de mange timer til at gå så smertefrit som muligt.

1/2014 TRIATLON magasinet 45


Så vil jeg nyde løberuten med alle de mennesker, som står rundt på hele ruten og hepper. Jeg vil glæde mig mest til at give highfives til min kone og mine døtre og de venner, som møder op og støtter mig.

Hvad er din største styrke? Som det ser ud nu, er det nok løbedelen, jeg er stærkest til. De to andre discipliner er også ok, men mentalt har jeg en fornemmelse af, at når jeg først har sat cyklen, så skal jeg nok komme i mål, om så jeg skal kravle dertil.

Hvad er din største svaghed? Jeg har kun cyklet i under et år nu og kan mærke, at det nok er her min svaghed ligger. Det er her, at den gode tid kan hentes, hvis jeg kører godt på dagen. Jeg har dog prøvet distancen nu, og jeg ved, at det er muligt for mig at gennemføre.

46 1/2014 TRIATLON magasinet

Hvad er dit mål? Jeg kan mærke, at hvis jeg ikke sætter ‘en tid’ på, så slapper jeg mere af og nyder det i stedet. Men det er ikke en hemmelighed, at jeg gerne vil under 11 timer. Klarer jeg ikke det, vil jeg stadig være superstolt af mig selv, for det er en bedrift af format uanset hvad. Og det er ikke til at vide, hvilke udfordringer der dukker op på dagen, som jeg ikke kan forberede mig på.

Hvad har overrasket dig mest? Det har overrasket mig, hvor meget tid der skal bruges på træning, og hvor meget min krop rent faktisk kan trænes op til at klare. Fra den for et år siden ikke kunne noget til at klare kortere distancer rigtig godt og om lidt gennemføre en ironman. I’m gonna join that club of crazy people!


Navn: Que Son Vu Alder: 35 år Fra: København Beskæftigelse: Arbejder med regnskab hos DSB

DER SKAL VÆRE PLADS TIL FEST

Hvor mange ironmans har du tidligere gennemført og hvilke? Jeg gennemførte min første fulde distance sidste år, som var IRONMAN Copenhagen 2013. Derudover har jeg gennemført to halve i Århus og har lavet en masse kortere triatlon-distancer.

Hvordan var oplevelsen ved IRONMAN Copenhagen 2013? Puha, sikke stærke følelser og ord, som vælter op i mig, når jeg skal beskrive det. Eufori, kæmpe glæde, stolthed og dog alligevel lige dele forundring og forundring over, at jeg havde gennemført. Der ligger nemlig så mange timers træning bag bedriften. Derudover er der savnet af venner og familie og det at vælge diverse arrangementer og fester fra. Der var stor vekslen fra min omgangskreds

mellem beundring og hovedrysten over, at jeg faktisk gider bruge så meget tid og mange penge på den slags.

Hvorfor overhovedet lave en ironman? Jeg var så småt ved at komme mig over en sprunget akillessene efter en badmintonturnering (jeg har spillet badminton i 25 år), og jeg havde svært ved at komme i gang igen med sporten efter at have været ude i otte måneder.  På en cafétur talte en god veninde og jeg om at udfordre sig selv aktivt. Vi ville gerne gennemføre noget stort, så var var stolte af bagefter. Hun fik mig overtalt til at starte med at løbe, og det blev startskuddet til flere løb lige fra fem, ti, 15 kilometer til København, Berlin og New York Marathon. Herefter stødte jeg tilfældigvis ind i en tidligere 1/2014 TRIATLON magasinet 47


badmintonklubkammerat, som havde gennemført Copenhagen Challenge. Han fortalte, hvordan han ikke ligefrem var nogen elitesvømmer, men hvis der blev lagt kræfter i træningen, så ville selv jeg kunne gennemføre. Den udfordring var jeg villig til tage op.

Hvor længe har du dyrket triatlon? Jeg startede i sommeren 2012, hvor man kunne komme til nogle prøvetræninger hos Fitness.dk. Her mødte jeg en masse personer, som var ved at træne op til Copenhagen Challenge. Deres træningsindsats og målrettethed var virkelig inspirerende og gjorde stærkt indtryk på mig og motiverede mig yderligere.

Hvor mange timer om ugen har du trænet frem mod IRONMAN? Det første år trænede jeg 13-16 timer om ugen, hvor jeg konstant var træt. Men der var også en masse nyt, som jeg skulle lære. Jeg skulle lære at svømme, lære at sidde på en cykel med klikpedaler uden at vælte (jeg væltede den første gang allerede efter et minut) og lære, at jeg ikke skulle tage almindelige shorts på til to timers spinning. Men her det andet år har jeg reduceret det til otte-12 timer. Det har givet mere overskud i hverdagen og bedre tid til venner og familie og fester. Jeg spændt på at se, om det rent faktisk giver gevinst på selve dagen, at jeg også har givet mig selv lov til at have et social liv ved siden og ikke konstant været træt i krop og hoved, fordi jeg har ladet træningen fylde for meget.

Hvad glæder du dig mest til? Jeg ser enormt meget frem til selve raceday. Lang tids forberedelse og mange, mange timers træning skal nu stå sin prøve. Der er en særlig stemning i hele startområdet om morgenen. Luften summer og sitrer af 48 1/2014 TRIATLON magasinet

nervøsitet, spænding, sommerfugle i maven og fandenivoldskhed. Derudover glæder jeg mig rigtig meget til selve løbet. Udover at det er afslutningen på det hele, så er det også her, at man oplever den fedeste stemning. Alle som står på ruten, er der for at heppe og støtte en. Det varmer så meget og giver lige den ekstra energi. Men allermest glæder jeg mig til at opleve de sidste meter før målstregen. Den fantastiske følelse af at jeg om lidt har gennemført noget, hvor jeg har været så megen smerte igennem. Følelsen er lidt svær at beskrive, men den er meget stærk.

Hvad er du mest nervøs for? Nu vil jeg helst ikke bruge for meget energi på at spekulere på den slags, for det skaber en negativ spiral, hvis man først går i den retning. I stedet prøver jeg at se det som udfordringer. Her vil en stor udfordring være, hvis vi ikke må bruge våddragt på grund af for høj vandtemperatur. Men mon ikke jeg klarer den alligevel, hvis det skulle ske?

Hvad er din største styrke? Jeg synes, at jeg er god til at være glad, positiv og prøve at have det sjovt det meste af tiden. Du fanger mig ikke ret tit i dårligt humør – i hvert fald ikke i så lang tid af gangen.

Hvad er din største svaghed? At jeg bruger for mange penge! Triatlon er en dyr sport, og jeg er lidt af en shopaholic. Kombinationen har betydet køb af en masse forskelligt, som jeg ‘bare ikke kan undvære’, hvor jeg så senere finder noget andet, jeg hellere vil have.

Hvad er dit mål i forhold til tidligere races? Selvfølgelig vil jeg altid gerne gøre det bedre end sidste gang. Der går tit lidt konkurrence i den. Men nogle gange prøver jeg at se bort fra det og


1/2014 TRIATLON magasinet 49


have det sjovt. Jeg har tænkt på, at jeg en dag vil gennemføre i et jakkesæt, i farverige gamacher og tylskørt eller et andet fjollet kostume. Jeg har gjort det til løbeevents, så hvorfor ikke til en ironman?

overrasket mig positivt, hvor imødekommende og hjælpsomme alle i sporten er til at besvare spørgsmål, give opbakning og støtte. Især til stævner.  

Hvad har overrasket dig i din vej mod titlen?

Et godt råd, som jeg fik og stadig praktiserer fra dengang jeg startede, er at det hele er en lang proces og ikke kun handler om slutresultatet. Hav fokus på nuet - under træningen. Ting tager tid at ændre, især hvis man skal starte helt fra bunden med svømning, cykling eller løb.

Det har overrasket mig, hvor dyrt det er, og hvor meget man skal sætte sig ind i. Men det er jo også tre forskellige discipliner. Der er altid noget, man lige kan købe, forbedre eller gøre anderledes for at optimere tingene. Det har også

50 1/2014 TRIATLON magasinet

Har du et godt råd til debutanterne?


Navn: Katrine Brock Alder: 22 år Fra: Sønderborg Beskæftigelse: Læser til sygeplejerske

‘JEG ER SOM EN DIESEL-MOTOR’

Hvor mange ironmans har du tidligere gennemført og hvilke? Jeg havde debut sidste år til IRONMAN Copenhagen.

Hvordan var oplevelsen?

mærke, at det nok skulle lykkes med lidt – eller helt voldsomt meget – træning. Og da jeg i forvejen vidste, at jeg er bedst på distancen, så var den ideelle distance altså den fulde distance. En ironman.

Det var en helt fantastisk og overvældende oplevelse. Jeg har løbet mange maratonløb, også nogle af de store, men aldrig har jeg oplevet noget lignende som i de københavnske gader med over 200.000 tilskuere. Jeg var solgt af stemningen allerede til indtjekning. Dernæst af det unikke bånd, jeg fik med helt fremmede mennesker, fordi vi stod foran samme udfordring og alle kendte til de mange udfordringer, der har været undervejs.

Hvor længe har du dyrket triatlon?

Hvorfor overhovedet lave en ironman?

Jeg glæder mig til at se, hvor meget saft og kraft jeg kan presse ud af kroppen. Og jeg glæder mig til at se, hvor grænsen går denne gang. Jeg glæder mig også til løbeturen rundt i de københavnske gader pakket med glade mennesker. 

Jeg har løbet i mange år og har adskillige maratonløb bag mig. Så begyndte jeg at cykle, og jeg foretrækker at cykle langt. Jeg kunne ikke beslutte mig for, om jeg ville løbe eller cykle, så jeg tænkte, at triatlon måtte være løsningen. Jeg begyndte at lege lidt med crawl og kunne

Jeg begyndte at svømmetræne i 2011, og jeg deltog i mit første stævne i 2012.

Hvor mange timer om ugen har du trænet frem mod IRONMAN? Jeg træner forskelligt alt efter hvor på sæsonen, vi er. Men et gæt på et gennemsnit vil være et sted mellem 15-23 timer.

Hvad glæder du dig mest til i år?

Hvad er du mest nervøs for? Jeg er ikke stærk på svømning, og jeg har for-

1/2014 TRIATLON magasinet 51


søgt at træne open water så meget som overhovedet muligt i år for at tvinge mig selv til at synes, at det er fedt. Jeg er nået så vidt, at jeg godt kan nyde en tur i den store balje, men jeg bryder mig stadig ikke om at ligge i det menneskelige piskeris, som det er ved de store stævner, hvor alle vil først og hurtigst frem.

Hvad er din største styrke? Hvis vi taler disciplin, er det nok cyklingen. Men ellers vil jeg sige min dieselmotor – jeg plejer at sige, at jeg peaker efter otte timer. Jeg holder af distance, og jeg kører mig i form kilometer efter kilometer.

Hvad er din største svaghed? Modsat min styrke er det min evne til at komme

52 1/2014 TRIATLON magasinet

ud af starthullet. Derudover helt klart svømning. Jeg er ganske enkelt startet i en for sen alder med at lære den korrekte teknik. Men jeg arbejder ihærdigt på sagen.

Hvad er dit mål i forhold til tidligere races? Denne gang skulle jeg meget gerne have et godt løb. Jeg havde problemer sidste år, da jeg desværre fik et træthedsbrud i foden halvvejs på løberuten, der gjorde, at jeg var nødt til at gå det meste af den sidste halvdel. I år føler jeg, at min træning har været god, og jeg håber, at kroppen er topklar til at løbe et godt løb. Og så skulle jeg jo meget gerne barbere nogle minutter af sidste års tid.


HVAD ER DIT NÆSTE MÅL? GØR DET REALISTISK AT NÅ DET! Følg os på Instagram @triatlonmag og på facebook.com/triatlonmagasinet og del magasinet med dine venner. Så deltager du i konkurrencen om et års gratis guidance med OOB Coaching. Læs mere på triatlonmag.dk


TR ÆNING

DET KRÆVER DET AT LAVE EN IRONMAN GÅR DU MED TANKER OM AT GIVE DIG SELV DIT LIVS UDFORDRING – AT GENNEMFØRE EN IRONMAN? MEN ER DU I TVIVL OM, HVORVIDT DU KAN KLARE DET? HAR RÅD TIL DET? TID TIL DET? TRIATLON MAGASINET HAR SPURGT TRÆNER STINE MØLLEBRO OM, HVAD DET KRÆVER AT KOMME OVER MÅLSTREGEN.

HVAD KRÆVER DET AT LAVE EN IRONMAN? Hvis det var nemt at lave en ironman, så ville flere også gøre det. Men jeg plejer at sige, at udfordringen ikke ligger i at nå fra startlinjen til målstregen, men derimod at nå til startstregen. At træne sig op til en ironman er et projekt og på mange måder en rejse. Jeg oplever ofte, at folk har fået en fiks ide om, at de vil gennemføre en ironman. Måske fordi naboen har gjort det, eller fordi de er blevet grebet af stemningen som tilskuer til eksempelvis KMD IRONMAN Copenhagen. Men hvem bliver ikke det? At træne sig op kræver selvdisciplin, fordi der uden tvivl kommer lange, sure perioder, hvor projektet virker håbløst, og hvor løbeskoene skal snøres, mens regnen pisker ned. Men også disciplin til at holde igen, når nok er nok, kroppen er træt, og den har brug for hvile. Og det kræver selvindsigt for at kunne være realistisk omkring niveau og ambitioner og kende dig selv godt nok til at vide, om du kan overvinde kriser i træningen samtidig med, at du kan mestre hverdagen.

54 1/2014 TRIATLON magasinet

HVEM? Stine Møllebro, Triathloncoach.dk. Stine er 33 år og uddannet Cand. Scient. i Idræt og Sundhedsvidenskab. Hun har dyrket triatlon siden 1998 og har kørt et utal af konkurrencer, men brænder mest for de længere distancer. Hun har kørt Ironman seks gange med hurtigste tid på 9.47.15,og kvalificeret sig til Hawaii i to ud af to mulige.

HVOR LANG TID I FORVEJEN SKAL JEG GÅ I GANG? Det kommer helt an på hvilket udgangspunkt, du starter på. Men er du en rimelig svømmer og kan svømme en rimelig crawl, kan løbe en smule og før har siddet på en racercykel, så kræver det måske et godt års tid med struktureret og målrettet træning.


HVILKE OVERVEJELSER SKAL JEG GØRE MIG, INDEN JEG KASTER MIG UD I DET? Det er vigtigt at gøre sig klart, at familien skal være med på ideen. Der er lang vej til målet, og det skal familien også være indforstået med for, at det bliver en god oplevelse. Lav faste aftaler om, hvornår og hvordan træningen kan foregå - og husk så at overholde de aftaler. Er du alene og har stort set alle døgnets timer at træne i, så husk stadig på at der er andet i livet end træning. Det er vigtigt at være et helt menneske ved siden af, og det er vigtigt også at omgås mennesker uden for træningsmiljøet, få nye input og blive tanket op mentalt.

DET KAN DU BRUGE EN TRÆNER TIL Du kan sagtens klare træningen selv og vil sikkert også kunne ende med et fornuftigt resultat. Men der er stor sandsynlighed for, at du vil ende med at bruge en masse tid og energi på at planlægge og undersøge og vil sikkert også løbe ind i en del udfordringer, som en rutineret træner vil kunne afhjælpe. Den vigtigste opgave som træner er at planlægge den tid, som du har valgt at afsætte til at træne optimalt, og ikke på at planlægge og løbe ind i begynderfejl og andre udfordringer, som vil komme undervejs. En træner kan samtidig tilpasse træningen din form og dine ambitioner.

HVOR MEGET TID SKAL JEG BRUGE UNDERVEJS? Mere end du regner med. Det kan godt være, at en træningsuge kan klares med 10-15 timer. Men en cykeltur på fire timer tager som regel fem timer. Der er tid før og efter træning, omklædning, transport, småsnak med klubkammeraterne, vedligeholdelse af udstyr og så videre. Ting, der alt sammen tager tid fra familien. At træne til en ironman bliver meget hurtigt et fuldtidsprojekt. Når det så er sagt, så er det også bare en FED rejse.

HVILKET UDSTYR ER NØDVENDIGT? En våddragt, en cykel og et par løbesko. Men triatlon er en udstyrsport, og du kan nærmest sætte dig i bundløs gæld for at få den rigtige cykel, de lette hjul, og hvad der ellers er. Udstyret også har en stor betydning, men som en opstart, og specielt ved første race, så er det ikke så vigtigt.

1/2014 TRIATLON magasinet 55


ARTIKEL

Raceberetning fra Isklar Norseman Xtreme Triathlon 2014

VERDENS MEST EKSTREME TRIATLON

TEK ST SEBA STIAN BÖCHER FOTO LOUISE BERGFOR S & M ARTIN PALDAN


Kunne du tænke dig, at Geels bakke var 900 meter og skulle forceres fire-fem gange? Er vandet ved Amager Strandpark for varmt? Eller synes du bare, at en almindelig irondistance er for nem? Så kunne du måske overveje verdens nok mest ekstreme triatlon – Isklar Norseman Xtreme Triathlon. TRIATLON magasinet har bedt Sebastian Böcher fortælle om sine oplevelser i det kolde nord.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Norseman var umiddelbart efter, jeg havde gennemført min første irondistance i 2012. Jeg havde dog ingen planer om, at det skulle være mig, der skulle blive sejlet ud midt i en 400 meter dyb fjord en dag. Ugerne op til min næste ironman i 2013 var jeg kommet til at bekende, at jeg ville prøve at få en plads i Norseman 2014. Jeg deltog i lotteriet, og godt en måned senere, nærmere bestemt d. 4. November 2013, fik jeg en mail med teksten: ‘Dear Sebastian. Welcome to Isklar Norseman – simply the ultimate triathlon on planet Earth. We are happy to confirm that we have reserved a place for you in Isklar Norseman Xtreme Triathlon 2014, which takes place Saturday August 2 2014’. Jeg sad lidt og måbede og gennemlæste mailen en tre-fire gange for nu at være helt sikker på, at jeg havde mig en plads. Efter godt en halv time tog jeg mig sammen til at spørge min søde kæreste, om hun ville støtte dette projekt.

Hun sagde ja, og jeg kunne nu beslutte, om jeg skulle sætte mig ned og tude af nervøsitet, eller om jeg skulle rende rundt og juble af glæde.

Nervøsitet og tårer Godt ni måneder efter stod jeg så i Norge, og der var bare en dag til, at det var mig, der skulle hoppe i fjorden for at gennemføre verdens måske hårdeste iron-distance triatlon. Dagen startede med nerv erne helt uden på tøjet, maden ville ikke ned, hænderne rystede, og jeg fandt mig selv stirrende ud over vandet i den fjord, hvor jeg skulle starte næste morgen. Nerverne forsvandt heldigvis igen, og kæresten og jeg kunne hygge os resten af formiddagen i Eidfjord by inden race-breafing. Race-briefing foregik i en stor mørkelagt sal, hvor alle atleter og supportere blev placeret. Vi satte os helt op til lærredet, hvor en projektor lyste med rød skrift ’Norseman Xtreame Triathlon’. Race-breafing startede med sidste års film ’Isklar Norseman 2013 – Blowing in the Wind’. 1/2014 TRIATLON magasinet 57


Atleten ved min ene side fik tårer i øjnene ved synet af de gule hætteklædte mænd og kvinder, der hoppede i havet fra den velkendte færge. Jeg mærkede selv nervøsiteten for morgendagen stille og roligt vende tilbage. Heldigvis havde jeg prøvet en del løb inden dette, så jeg var klar over, at når jeg endelig kom i gang, så ville nerverne forsvinde. Jeg havde dog stadig lidt bange anelser, da dette løb ikke var et løb som alle de andre.

En flok zombier Jeg lå i min seng klokken 19.30, og klokken 01.30 blev vi vækket af uret. Jeg skulle være om bord på færgen senest klokken 04.00, og inden da skulle jeg spise og samle cyklen. Vi kørte ud i natten og ned til Eidfjord, hvor vi kunne se, at

58 1/2014 TRIATLON magasinet

færgen lå i havn. Jeg gik om bord, og herefter var det, som om at min krop havde accepteret, at der ikke var nogen vej uden om. Den kunne lige så godt affinde sig med situationen. På færgen sad de fleste andre atleter og lignede en flok zombier, som hver især håndterede det mentale på deres egen måde. Nogle sad med høretelefoner på, andre sad med hovedet i deres hænder. Nogle lå ned og så ud, som om de sov. Da færgen lå stille ude midt i fjorden, begyndte der at komme liv igen.


Alle, inklusive mig selv, begyndte at lave lidt opvarmningsøvelser, inden vi var klar til at springe i vandet. Svømmeturen var kold sammenlignet med andre races, men slet ikke så kold, som jeg havde frygtet. Vandet er en blanding af vand fra gletsjere og fra havet. Vandtemperaturen lå på cirka 15-16 grader, og det var en del varmere

end forrige år. Turen var et langt stræk, og de første tre kilometer føltes som en evighed. De forrige år har jeg haft god erfaring med at give den en ekstra skalle, især med benene de sidste 200 meter, for at få gang i blodomløbet i hele kroppen og derved slippe for svimmelheden, når jeg rammer kysten. Denne strategi holdt også fint denne gang. Jeg fik hurtigt dragten af, fik mit cykeltøj, sko, cykelhjelm og refleksvest på og kom ud af skiftezonen efter 1.15.

Dramatisk cykeltur Cykelruten startede ret dramatisk efter fem kilometer med at gå fra 0 meter over havet op til 1200 meter. De fleste stigninger ligger på godt 8 %, og det er sådan cirka som Geels bakke i

VI SKULLE FORCERE FIRE BJERGPAS, OG DET FØLTES SOM EN EVIGHED AT KOMME OP OVER TOPPEN, MENS JEG NÆRMEST IKKE ÆNSEDE NEDKØRSLEN. 1/2014 TRIATLON magasinet 59


Holte. Efter 36 kilometer stod min kæreste med nye forfriskninger til mig samt en udskiftning af min refleksvest til en mere aerodynamisk vindvest. Jeg skyndte mig videre og fik hurtigt fart i cyklen igen. Jeg befandt mig oppe på et fladt plateau, og selv om der var en relativ kraftig sidevind, så fandt jeg mig et hurtigt tempo og kom ind i mit ejet lille flow. Efter godt 90 kilometer passerede vi Geilo, og herefter begyndte cykelruten for alvor at vise tænder. Vi skulle forcere fire bjergpas, og det føltes som en evighed at komme op over toppen, mens jeg nærmest ikke ænsede nedkørslen. Da den første stigning var klaret, var jeg dog ved godt mod, da jeg kunne fornemme, at jeg lå blandt de tre bedste kvinder.

Rystede af kulde I min race-manual stod der, at vi skulle huske at spise og drikke de sidste 10 kilometer inden den sidste nedkørsel. Disse 10 kilometer står i min erindring som klart de hårdeste på turen. Vinden var taget gevaldigt til, og den kom lige i fjæset på mig. Jeg så fra tid til anden på min Garmin, hvor den viste 17-19 kilometer i timen. Jeg overhalede seks atleter på denne strækning, så det var ikke fordi, jeg kørte langsomt. Da jeg nåede til nedkørslen, begyndte det at styrte ned med koldt vand fra oven. Vejen var helt ad h til, og nedkørslen ville have været heftig i sig selv, hvis det havde været tørt. For at holde mig varm kørte jeg godt til efter hvert et sving, og jeg kom derfor ret hurtigt ned i dalen, hvor der sjovt nok var varmt og fuldkommen vindstille. Jeg rystede af kulde ved T2, og min kæreste måtte hjælpe mig af med mit tøj. De første 25 kilometer på løberuten var nogenlunde flade – i hvert fald hvis man sammenligner med de sidste 17 kilometer. Jeg holdt mit tempo uden at give den alt for meget, da jeg godt vidste, hvad der ventede mig i slutningen. Når man når 20 kilometermærket kan man på en klar dag se mållinjen oppe på toppen af bjerget. Jeg havde glædet mig lidt til at kunne se 60 1/2014 TRIATLON magasinet

det, men vejret forhindrede det, og jeg kunne kun se en skråning og en sky, som målet befandt sig inden i. Efter 25 kilometermærket drejede vi skarpt til højre, og så gik det ellers opad. Stigningen kaldes for ’Zombie Hill’ grundet det udtryk, som man kan se på atleterne, når de for første gang ser, hvad de skal op ad. 10 % stigning i 12 kilometer – vel at mærke efter man har svømmet, cyklet og løbet 25 kilometer. Det er nærmest en umulighed at løbe op ad.

På vej mod toppen Jeg valgte at tage den lidt med ro og kun løbe i svingene, hvor der var fladt og ellers gå i et hårdt tempo, når det virkelig var slemt. Ved 32,5 kilometermærket fik vi at vide, om vi måtte komme op til toppen, målstregen, af bjerget eller ej. Hvis vejret er for dårligt, og toppen er lukket, så får man ikke lov til at gennemføre på toppen, men må tage til takke med en alternativ rute. Hvis toppen er åben, så får man lov, hvis man er ved 32,5 kilometer inden for 13 timer og er en af de 160 første. Jeg var nummer 44 ved dette punkt. Jeg fik lov til at fortsætte ligeud og kunne ånde lette op over, at der skulle meget til, hvis ikke det skulle lykkes mig at komme til tops. Efter 37,5 kilometer blev det for alvor slemt. Her blev vi ledt væk fra vejen og op ad bunke sten, som vi så skulle bestige for at komme hele vejen op til toppen. Heldigvis skulle vi have en bekendt med for at få lov til at komme op. Min kære kæreste var klar med en taske til mig og en til hende, så vi sammen kunne bestige bjerget. Det føltes som en evighed at komme de sidste meter til toppen. Vejen var indhyllet i tåge, så vi kunne ikke se, hvor langt der var igen, før vi var helt oppe. Jeg tror, det tog os en time og 25 minutter at gå de sidste fem kilometer, men det føltes som flere timer. Til sidst fandt vi trappen, som jeg skulle op ad på de sidste 50 meter mod toppen, og jeg fandt de sidste kræfter frem inden mål. Jeg havde gennemført verdens mest ekstreme triatlon.


DET FØLTES SOM EN EVIGHED AT KOMME DE SIDSTE METER TIL TOPPEN. VEJEN VAR INDHYLLET I TÅGE, SÅ VI KUNNE IKKE SE, HVOR LANGT DER VAR IGEN, FØR VI VAR HELT OPPE. 1/2014 TRIATLON magasinet

61


INTERVIE W

‘JEG VIL VINDE I KØBENHAVN’ Tyske Timo Bracht

FOTO POWER HORSE TRIATHLON TEAM

62 1/2014 TRIATLON magasinet


Under otte timer på en fuld distance er for mange fuldstændig uopnåeligt og lidt af en magisk grænse. Men det er ikke desto mindre, hvad tyske Timo Bracht har gennemført en irondistance på hele to gange. Han er med, når KMD IRONMAN Copenhagen går i gang d. 24. august – og kommer altså til at give massiv konkurrence til den danske top om den øverste plads på podiet. Ruten i København er nemlig potentielt en af verdens hurtigste. Svømningen i Amager Strandpark har de foregående år givet svømmetider på omkring 45-47 minutter. Cyklingen er relativt flad, og det er muligt for de bedste at køre på omkring 4 timer og 20 minutter eller måske lavere. Løberuten er en af de hurtigste i verden. Den er flad, og tilskueropbakningen er så massiv, at deltagerne vil opleve at blive båret igennem.

det bliver blæsende og koldt, kan det være svært at køre stærkt, men jeg ser, hvad dagen bringer.

TRIATLON magasinet har fået sig en snak med den tyske verdensstjerne om forventningerne til KMD IRONMAN Copenhagen.

Træn meget og giv dig selv 100 % på raceday. Glem ikke at sige tak til alle, som har hjulpet dig gennem de seneste måneder, og giv din familie noget af den tabte tid tilbage bagefter. Held og lykke til alle – og alt det bedste til I, som skal lave jeres første IRONMAN.

Hvad er dit mål for KMD IRONMAN Copenhagen 2014? Jeg vil selvfølgelig vinde. Det er mit første race i Danmark og mit første triatlon i Skandinavien. Derfor er jeg meget spændt på at deltage ved IRONMAN Copenhagen og forhåbentligt vise nordeuropa mit talent på de lange distancer.

Har du planer om at slå din egen rekord – og ikke mindst lave rekord i København? Jeg lavede IRONMAN Frankfurt 2009 på 7:59 og for et par uger siden Challenge Roth på 7:56 i meget varmt og udfordrende vejr. Det største spørgsmål er, om jeg er fuldt restitureret efter Roth og kan nå mit fulde potentiale blot nogle uger efter min sub otte timer præstation. Jeg vil køre et godt race og køre så stærkt, jeg kan. Hvis

Hvad er din stærkeste og svageste side? Min stærkeste side er absolut, at jeg er lige stærk i alle tre discipliner. Og på marathon-delen kan jeg accelerere min fart efter 25 kilometer. Jeg får aldrig kramper, og jeg kan kontrollere mit pace virkelig godt. Jeg er et stærkt konkurrencemenneske, og jeg kan kontrollere min krop og mit sind 100 % på raceday.

Alle peger på dig som vinderen – hvem er din største konkurrent?

Jeg kører udelukkende mod mig selv i København. Jeg vil bevise, at jeg kan slutte i top 3, som jeg har gjort på alle fulde distancer over hele verdenen siden 2002 – undtagen Hawaii.

Hvad er dit bedste råd til deltagerne?

Ved EM i 2009, IRONMAN Frankfurt, kørte Timo Bracht sig første gang under otte timer med 7:59:15 timer (svømning 47:45, cykling 4:24:51, løb 2:43:06). Anden gang var for en måned siden i Roth, hvor han kørte 7:56:00 (48:58/4:19:59/2:44:32). Kun 25 atleter har gennem tiden været under de magiske otte timer på 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb. Rasmus Henning er den eneste dansker under otte timer (7:52:36 i 2010).

1/2014 TRIATLON magasinet 63


INTERVIE W

Interview med sidste års nummer 1, 2 og 3

VI VIL PÅ PODIET IGEN I ÅR Ved sidste års KMD IRONMAN Copenhagen nuppede tre danskere podiepladserne. I år er tyske Timo Bracht en stærk konkurrent, så TRIATLON magasinet har sat den danske top i stævne og spurgt ind til forventningerne i år.

Henrik Hyldelund sidste års nummer

2

Jens Petersen Bach sidste års nummer

1 FOTO FLEMMING GERNY X m.fl.

64 1/2014 TRIATLON magasinet

Esben Hovgaard sidste års nummer

3


1/2014 TRIATLON magasinet 65


Jens Petersen Bach

‘JEG VIL VINDE’

1

Hvad er dit mål for KMD IRONMAN Copenhagen 2014? Målet er at vinde, men jeg er også tilfreds med en podieplads.

2

6

Hvordan er din form i år? Jeg synes, at formen er god. Jeg har haft problemer med en skade i baglåret i foråret, men jeg har dog trænet uden problemer fra omkring 1. juni. Så mine forberedelser har været lidt anderledes, end de plejer at være op til et stort stævne, da jeg ikke har kunne træne så meget intensitet, som jeg plejer at gøre. Men jeg føler, jeg er i god form.

Hvad er dit bedste råd til dette års deltagere? Nyd dagen, hav styr på energiindtag og disponer dine kræfter. En Ironman er lang.

5

Hvem er din største konkurrent - og hvorfor?

3

Hvad håber du at gøre bedre i år? Jeg føler, at jeg er en lille smulea stærkere i alle 3 discipliner. Så jeg skal bare være lidt bedre.

4

Jeg mener, Timo Bracht er den største favorit. Han har været i verdenstoppen i mange år. Han er vundet det største stævne udover Hawaii, Challenge Roth. Han har kørt under 8 timer to gange – men jeg tror på, at jeg kan slå ham.

Hvad er din stærkeste side - og din svageste side? Min stærkeste side er helt klart løb, hvor jeg er blandt de absolut bedste i verden. Jeg føler ikke, jeg har nogle rigtig svage sider, men mit cykel- og svømmeniveau er ikke lige så højt som mit løb.

66 1/2014 TRIATLON magasinet


1

Hvad er dit mål for KMD IRONMAN Copenhagen 2014?

Henrik Hyldelund

‘DET SKAL VÆRE EN FED OPLEVELSE’

Jeg går efter at få en lige så fed oplevelse som sidste år. Og en podie placering.

2

Hvordan er din form i år? Den er virkelig god.

6

3

Hvad er dit bedste råd til dette års deltagere?

Jeg gå efter at cykle og løbe hurtigere.

Hold lidt igen på cyklingen – og så nyd den virkelig fede stemning på løbet.

Hvad håber du at gøre bedre i år?

4

Hvad er din stærkeste side - og din svageste side? Min cykling er helt klart min stærkeste side og selv om jeg har rykket mig meget på løbet, så er det stadig min svageste disciplin sammenlignet med de to andre discipliner.

5

Hvem er din største konkurrent - og hvorfor? Det er helt klart mig selv. Jeg kan ikke kontrollere, hvordan de andre har forberedt sig, eller hvordan de vil køre deres race. Men jeg har styr på min egen forberedelse, og jeg kan kontrollere min eget race.

1/2014 TRIATLON magasinet 67


Esben Hovgaard

1

‘JEG VIL HAVE DET SJOVT’

Hvad er dit bedste råd til dette års deltagere?

Hvad er dit mål for KMD IRONMAN Copenhagen 2014?

Spis masser af is og smil hele vejen!

Mit mål med triatlon er egentlig ikke andet end at have det sjovt. Men det er jo altid sjovest at være med helt fremme. Mit mål er nok er at være med til at præge løbet så meget, jeg kan.

2

Hvordan er din form i år?

5

Hvem er din største konkurrent - og hvorfor? Det er svært at komme uden om Timo Bracht. Men der er bestemt masser af kvalitet blandt deltagerne i år. Feltet er noget stærkere end sidste år.

Jeg startede nyt arbejde i starten af februar i år, så jeg har haft meget fokus på civile karriere i den første halvdel af året. Jeg føler dog, at jeg har fundet lidt af mit gamle niveau henover sommeren, så jeg tror på, jeg kan præstere omtrent det samme som sidste år.

3

Hvad håber du at gøre bedre i år? Jeg har fokuseret mere på min løbemængde og på at få mere fart på cyklen. Så forhåbent-ligt sidder jeg ikke bare og trækker forfølgergruppen og på den måde hjælper de stærke løbere. Jeg vil gerne have et race med stor spredning mellem atleterne. Jeg mener, at det giver det mest fair race, og jeg tror på, at det er en fordel for mig.

68 1/2014 TRIATLON magasinet

6

4

Hvad er din stærkeste side - og din svageste side? Jeg er stabil i alle tre discipliner, og min udholdenhed og erfaring tæller forhåbentlig også lidt når det skal afgøres. Min svage side er, at jeg er fanget imellem de hurtige cykelryttere og de hurtige løbere. Det gør, at jeg ofte trækker en gruppe af hurtige løbere på cyklen. Men jeg ikke tillade mig at lade de forreste køre for langt væk, da jeg ikke kan afgøre det hele på løbet.


VI HÅBER, DU HAR HAFT EN FEST – VI ER TILBAGE IGEN D. 22. SEPTEMBER


SKAL VI LAVE EN IRONMAN

SAMMEN? Sæt kryds

Ja

Nej

Måske

Kom i form med TRIATLON magasinet Læs mere på triatlonmag.dk

Følg os på facebook.com/triatlonmagasinet og Instagram @triatlonmag

TRIATLON magasinet 1/2014  

TRIATLON magasinet er DIT magasin om verdens bedste sport!

TRIATLON magasinet 1/2014  

TRIATLON magasinet er DIT magasin om verdens bedste sport!

Advertisement