Taxi-selskaber ruster sig en en ny tid
Udsigten til en ny taxi-lov, der er betydeligt mere liberal, end den nuværende, har skabt røre rundt omkring i landet. Flere lokale taxi-selskaber har meldt sig under fanerne hos et af de helt store taxi-selskaber, der arbjder på at blive landsdækkende ved hjælp af ny it-teknik - og ved hjælp af den nye taxi-lov.
Taxi-selskaber landet over har gennem mange år klaget over de rammer, som den eksisterende lov har lagt. Med den nye lov er der lagt op til helt nye muligheder - og dermed også et opgør med dagens situation, hvor en taxi eksempelvis må køre tom hjem til eksempelvis Silkeborg, hvis chaufføren har haft en tur til eksempelvis Aarhus. Med den nye lov, kan han tage passagerer op, der hvor han er.
Den mulighed er gået op for de store taxi-selskaber, der peger på, at taxierne kan udnyttes bedre til gavn for kunderne. Det sidste betyder i mange tilfælde lavere priser.
Her på redaktionen har vi i flere tilfælde benyttet de nyeste app’er, når vi har haft brug for en taxi. Lavere pris og for os som kunder at se - en bedre service. Som kunde med indblik i transportområdets mange forhold er det vores forhåbning, at den nye taxi-lov med sine mere vide rammer kan betyde en større rentabilitet hos taxi-vognmændene, så både deres chauffører og dem selv kan arbejde i en forretning, der har styr på arbejdstider, løn, forsikringer, moms og skat - og ikke kører ud i situationer, hvor de bliver presset af andre aktører, der ser en mulighed for at rage noget til sig på en hurtig måde - måske ved at spekulere i, at dem, der udfører kørslen bevidst eller ubevidst undlader at holde regnskab og dermed undlader at yde deres bidrager til samfundet i form af moms- og skattebetalinger.
Set herfra må det være i alles interesse, at der er klare spilleregler, som aktørerne tilslutter sig for at være med i puljen. Hvis man ikke vil tilslutte sig spillereglerne, må man holde udenfor. Ikke noget med at sige ja for at komme med til bordet for så derefter at snyde. For så holder det gode spil hurtigt op med risiko for at ende i kaos.
Jesper Christensen, chefredaktør på Magasinet Bus og transportnyhederne.dk Magasinet Bus bliver udgivet af transportnyhederne.dk Skolebakken 7, 1. tv DK-8000 Aarhus C Telefon: +45 2720 2531
Ansvarshavende redaktør: Jesper Christensen
Redaktionen kan også kontaktes på email: redaktionen@transportnyhederne.dk
Magasinet Bus udsendes frit til alle med interesse i området for passagertransport - med fokus på transport med bus, minibus og taxi. Magasinet Bus ser også på andre områder for passagertransport, der berører transport med bus, minibus og taxi - eksempelvis tog og færger. Magasinet Bus udkom første gang i efteråret 2012.