Årsberetning 2019

Page 1

Ã…RSBERETNING 2019


2  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


FORORD 5

OM TVIS

7

MILJØ 9 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS OG DRIFTSREGNSKAB

11

BALANCEN 12 SUPPLERENDE RESULTATOPGØRELSE

15

REGNSKABSOPGØRELSE 17

BALANCE - AKTIVER & PASSIVER

18

PENGESTRØMSOPGØRELSE

20

NOTER 21

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING 24

LEDELSESPÅTEGNING 26

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER 27

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  3


HOVEDTAL Mio kr.

2019

2018

2017

2016

2015

Nettoomsætning

529

587

402

517

501

Bruttoresultat

131

130

-25

19

18

2

-26

46

41

22

5.239

5.343

5.064

5.338

4.824

Over-/underdækning Solgte enheder /TJ

4  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


UDVIDELSER ER GRØN OMSTILLING TVIS, en aktiv spiller i den grønne omstilling TVIS’ ejerkommuner ønsker, at TVIS skal være en mere aktiv spiller i den grønne omstilling. Derfor har vi i 2019 arbejdet med modernisering af vores vedtægter, således at TVIS i endnu højere grad får mulighed for at understøtte fjernvarmens potentiale i den grønne omstilling. Formålsparagraffen i vedtægterne er udvidet, således at TVIS får mulighed for at etablere og drive demonstrationsprojekter, eksempelvis afprøvning af varmepumpeteknologi, hvilket sikrer den langsigtede udvikling og understøtter omstilling til varmeproduktion baseret på vedvarende energi. Endvidere gives mulighed for at TVIS i fremtiden vil kunne etablere, eje og drive anlæg til produktion og lagring af varme baseret på vedvarende energi, både i fælles og lokale systemer. Det er et fælles vilkår for alle potentielle projekter, at de skal vise positiv samfunds- og selskabsøkonomi. Et andet væsentligt element i de nye vedtægter er en ny prismodel, hvor alle fire ejer-kommuner fremover betaler samme pris for varmen. Vi har opdateret Varmeplan TVIS, som viser at der er uudnyttede potentialer for udvidelser af fjernvarmen i ejerkommunerne. Indenfor de seks nuværende tilsluttede fjernvarmeselskabers forsyningsområder er der en forventet stigning i varmebehovet på ca. 4% over de næste 20 år. Tilslutning af tre nye fjernvarmeselskaber bidrager til en yderligere stigning på ca. 3%. Dertil kommer tilslutningen af enkelte industrikunder.

Fælles løsninger Vi er privilegerede i Trekantområdet ved at have en veludbygget forsyningsstruktur, og fordi vi har tre store leverandører koblet direkte på vores net, Skærbækværket, Shell Raffinaderiet og Energnist. Leverandører, som vi har et godt og tæt samarbejde med i det daglige. Et resultat af det er, at vi har haft en meget lille produktion af spidslast baseret på fossile brændsler i 2019, fordi Skærbækværket har leveret meget stabilt, og Energnist har kunnet supplere. Det er også lykkedes at udvikle en fordelagtig aftale mellem fjernvarmeselskaberne, Skærbækværket og TVIS, som sparer 40.000 kubikmeter drikkevand om året. Træflis’en, som bliver til varme på Skærbækværket er meget vandholdigt, og dampen fra afbrændingen kan kondenseres til vand, som så genanvendes til spædevand. Sådan bliver vi i fællesskab ved med at finde løsninger, som er miljøhensynsfulde og forbedrer økonomien.

være geotermi, små og store overskudsvarmeprojekter, eller havvand, som nogle af fremtidens varmekilder. Everfuel A/S er indgået i et samarbejde med Dansk Shell A/S på Shell Raffinaderiet, hvor de arbejder på at etablere en brintfabrik, der kan lagre strøm i brint ved hjælp af elektrolyse. Energinet, Ewii, Trefor Elsalg, Aktive Energi Anlæg og TVIS er samarbejdspartnere på projektet, som skal levere brint til transport, brint til Shell og varme til TVIS. Projektet er støttet af Energistyrelsen. Det bliver endnu et spændende projekt at følge med i, fordi det forhåbentlig kan løse udfordringen med at lagre sol- og vindenergi, samtidig med at TVIS får mere vedvarende varme i vores forsyning, og der produceres grønt brændstof til transportsektoren.

Mod vedvarende varme 2019 har været endnu et travlt år med stabil drift, vedligehold, koordinering og nye aftaler, hvor resultatet er, at vi har skabt en forsimplet aftalestruktur i varmeforsyningen. Fra 1. januar overtager TVIS al varmen fra Energnist, så alt varme til fjernvarmeselskaberne i Trekantområdet nu kommer fra TVIS. Aftalen sikrer en større forsyningssikkerhed og sammen med udvidelserne og en ny og mere simpel prisstruktur er fjernvarmeforbrugerne sikret, at fjernvarmen fortsat vil være konkurrencedygtig. I de kommende år vil vi fokusere på udvidelserne til tre nye varmeselskaber og muligheder for afsætning af varme til industriel brug. Vi skal afsøge potentialet for store varmepumper og anden grøn varme. Og sammen med fjernvarmeselskaberne fortsætter vi det gode samarbejde om at øge energiudnyttelsen, ligesom vi gerne vil udfase fossile brændsler i spids- og reservelast med vedvarende energi. TVIS er med de mange gode tiltag i 2019 klar til at levere til en grønnere fremtid i Trekantområdet.

Lars Smidt, Bestyrelsesformand

Jørgen Nielsen, Direktør

Fremtidens overskudsvarme Vi er også priviligerede i den forstand, at varmeforsyningen i TVIS-området strækker sig over et forholdsvist stort geografisk område med et varieret potentiale for nye varmekilder. Det kan Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  5


6  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


OM TVIS TVIS er et kommunalt samarbejde om fjernvarme i Trekantområdet, som dækker kommunerne Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Siden 1986 har et 83 km langt underjordisk net af fjernvarmerør forbundet kommunerne. TVIS transporterer overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiet, Skærbækværket og affaldsselskabet Energnist til seks lokale fjernvarmeselskaber, som leverer fjernvarmen til institutioner, virksomheder og boliger. TVIS blev stiftet for at udnytte overskudsvarme fra lokal industri som ressource i stedet for at lade den gå til spilde. TVIS’ transmissionsnet distribuerer i dag varme ud til, hvad der svarer til 75.000 husstandes forbrug.

returløbsrør, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. 54 pumpe- og vekslerstationer fordeler varmen til borgerne og spids- og reservelastanlæg sikrer, at der i særligt kolde perioder altid vil være varme i stuerne. TVIS er i tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne og leverandørerne af overskudsvarme for løbende at optimere og styrke den høje forsyningssikkerhed og bevare de lave priser. TVIS er et non-profit selskab, hvilket betyder, at TVIS skal ”hvile i sig selv” og har derfor et samfundstjenstligt formål. TVIS’ eksistensberettigelse ligger i at investere i varme på vegne af alle fire kommuner for at sikre borgerne billig, miljøvenlig og stabil fjernvarme.

TVIS sikrer stabilitet, lave priser og grøn varme TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af fremløbs- og Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  7


8  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


MILJØ CO2-udledningen fra fjernvarmen i Trekantområdet er faldet med 75% siden 1990. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på 1300 kg CO2 om året for et standardhus. Det skyldes blandt andet, at vi udnytter spildvarme som en ressource og udfaser fossile brændsler. Ombygningen af Skærbækværket til biomasse har styrket fjernvarmens miljøprofil, så vi har et godt fundament til at udvikle fremtidens fjernvarme baseret på vedvarende energi. 59.551 Tons CO2 om året. Så meget mindre er CO2-udledningen fra varme i alle fire ejerkommuner sammenlignet med 2015. Fjernvarmeforbrugerne er langt i den grønne omstilling. Generelt har kollektive forsyningssystemer en lille klimabelastning pr. forbruger i forhold til individuelle løsninger baseret på brændsler, men fjernvarme har altid handlet om at udnytte ressourcer effektivt og til fælles nytte. Vi har udviklet et system med meget høj forsyningssikkerhed spredt ud på stabile varmeaftaler, og vi har forenklet strukturen, så grundlaget for udvidelser er fordelagtigt for mange. Det betyder også, at fjernvarme er en effektiv måde at udbrede grøn omstilling. Dels ved at udvikle flere Vedvarende Energiprojekter i TVIS-systemet, men også ved at tilbyde fjernvarme til endnu flere.

CO2-ækvivalenter kg/Gj

597 kg

CO2-ækvivalenter

Udledning i 2018 for et standardhus med fjernvarme i TVIS-området og et forbrug på 18,1 MWh/år

60 50 40 30 20 10 0

2015 Naturgas

2018 TVIS varme

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  9


REGNSKAB 10  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt

God bogføringsskik

TVIS er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens § 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Socialog Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Som kollektivt varmeforsyningsselskab er TVIS underlagt reglerne i Varmeforsyningsloven, herunder Afskrivningsbekendtgørelsen. Det betyder blandt andet, at TVIS er omfattet af et økonomisk ”hvile-i-sig-selv” princip, hvilket indebærer, at TVIS i forbindelse med sin prisfastsættelse skal sørge for, at interessentskabets indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. De driftsøkonomiske afskrivnings- og henlæggelsesprincipper er derfor udført i henhold til Varmeforsyningslovens bestemmelser, og afviger således fra de vejledende levetider fastsat af ministeriet. Principperne efter Varmeforsyningsloven medfører forøgede afskrivninger i forhold til ministeriets vejledende levetider. Anvendelse af ministeriets principper vil som følge af hvile-i-sigselv princippet ikke føre til ændret opgørelse af egenkapitalen, da en højere anlægsværdi vil blive modsvaret af en tilsvarende forpligtelse overfor forbrugerne.

Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

Skatter og afgifter Da TVIS er et fælleskommunalt interessentskab, er TVIS undtaget fra skattepligt, og årsregnskabet indeholder derfor hverken skat af årets resultat eller udskudt skat. TVIS er dog en fuld moms- og afgiftspligtig virksomhed.

Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

DRIFTSREGNSKAB Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger

Præsentation i udgiftsregnskabet

Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet.

Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for fællesskabet inden udløbet af supplementsperioden Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  11


BALANCEN Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi-og Indenrigsministeriets fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.

Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 50.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug med fradrag af modtagne tilskud.   Udgifter på over 50.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

Grunde og bygninger Bygninger og grunde indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.

Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over 50.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende:

Aktivtype Transmissionsledninger Bygninger Installationer Tekniske anlæg, maskiner mv. Inventar, it-udstyr mv.

12  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9

Levetider 20-30 20 20 20 5

Der er jf. omtale under ”generelt” i anvendt regnskabspraksis afveget fra de af ministeriets fastsatte levetider, således principperne i Afskrivningsbekendtgørelsen under Varmeforsyningsloven følges. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid.

Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver indregnes i balancen til kostpris og afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Software afskrives over 5 år. Brugsrettigheder afskrives over den aftalte licensperiode på 20 år fra det tidspunkt, hvor brugsrettigheden påbegyndes. De årlige afskrivninger svarer til afdragene på lån hos KommuneKredit.

Værdiforringelse af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt finansielle anlægsaktiver, der ikke måles til dagsværdi, vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdi er den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid.

Omsætningsaktiver-tilgodehavender Tilgodehavender fra salg m.v. måles til nominel værdi eller en lavere nettorealisationsværdi opgjort på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer. Udgifter og indtægter afholdt inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår, er klassificeret som periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver – tilgodehavender. Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er klassificeret som kortfristet tilgodehavende.

Resultat til indregning i kommende års priser Årets over- eller underdækning opgjort som forskellen mellem omkostningerne og de fakturerede indtægter efter Varmeforsyningsloven. Beløbet er mellemværende med forbrugerne og optages i balancen enten som gæld eller tilgodehavender.


Egenkapital Fra den 1. marts 1981 og fremefter har fjernvarmeværker været omfattet af prisbestemmelserne i den gældende Varmeforsyningslov. Af denne lov fremgår det, at varmeforsyningsvirksomheder ikke må opspare overskud. Som følge heraf udgør egenkapitalen 0.

Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Varmeprismæssige reguleringer består af langsigtede mellemværender med varmeaftagerne som følge af forskelle i regnskabsprincipper hovedsageligt vedrørende henlæggelser og afskrivninger.

Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. optages med restværdien på balancetidspunktet. Fællesskabet indregner feriepengeforpligtelse under den kortfristede gæld. Feriepengeforpligtigelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage.

Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen viser virksomhedens pengestrømme for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte og opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle og ekstraordinære poster. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter kapitalforhøjelser og -nedsættelser samt optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld.

Supplerende resultatopgørelse efter Årsregnskabsloven og Varmeforsyningsloven . Årets realiserede over-/underdækning opgjort efter Varmeforsyningslovens regler indgår som en reguleringspost til nettoomsætningen under Årsregnskabsloven. Afskrivninger på materielle anlægsaktiver, som indgår i opgørelsen af årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven – og dermed i prisfastsættelsen – er i henhold til Afskrivningsbekendtgørelsens bestemmelser opgjort, så de afspejler de materielle anlægsaktivers tekniske og økonomiske levetid – dog minimum over 5 år og maksimum 30 år fra ibrugtagningstidspunktet.

Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger Investeringer i grunde, bygninger, produktionsanlæg og andre anlæg indregnes i varmeprisen i henhold til Varmeforsyningslovens regler om afskrivninger og henlæggelser og er udtryk for forbrugernes finansiering af anlægsinvesteringer. I årsrapporten indregnes afskrivningerne over aktivets forventede brugstid Urealiserede kursgevinster- og tab indregnes i henhold til Varmeforsyningsloven efter realisationsprincippet, mens der efter Årsregnskabsloven anvendes lagerprincip. Forskellen behandles som en tidsmæssig forskydning i årsrapporten. Varmeforsyningsloven åbner mulighed for at foretage henlæggelser til fremtidige investeringer. Henlæggelsen kan pr. år max. andrage 20 % af en af bestyrelsen udarbejdet investeringsplan, og henlæggelsens akkumulerede maksimum kan max. udgøre 75 % af investeringsplanen. Bestyrelsen har besluttet at benytte denne mulighed og til brug for investeringer indenfor de kommende 5 år, er der ultimo indeværende regnskabsår i alt henlagt 4.834 t.kr. til ovennævnte formål. En henlæggelse efter Varmeforsyningsloven er en forpligtelse efter Årsregnskabsloven, indtil den planlagte investering er gennemført. Forpligtelsen er i regnskabet optaget under posten tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger under gældsforpligtelser. Tidsmæssige forskelle mellem indregning i varmeprisen og i årsrapporten udtrykker således enten en udskudt eller fremskudt betaling fra forbrugerne i forhold til de regnskabsmæssige værdier, der vil udlignes over tid. Forskellene er indregnet i balancen under gældsforpligtelser.

Likvider omfatter bankindeståender og kontant kassebeholdning.

Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  13


14  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


SUPPLERENDE RESULTATOPGØRELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN 1. JANUAR – 31. DECEMBER

2019

2018

kr.

t.kr.

528.665.084

586.841

10.429.215

36

-408.453.663

-457.136

Bruttoresultat

130.640.636

129.741

3

Personaleomkostninger

-13.532.559

-13.868

4

Afskrivninger af materielle anlægsaktiver

-80.966.482

-79.381

36.141.595

36.492

6.860

18

-36.143.764

-36.527

4.691

-17

Årsreguleringer

-4.691

17

Årets resultat

0

0

Note 1

Nettoomsætning Andre driftsindtægter

2

Andre eksterne udgifter

Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

Resultat før årsreguleringer

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  15


SUPPLERENDE RESULTATOPGØRELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN (FORTSAT) Omregningstabel fra resultatopgørelsen til resultat i henhold til Varmeforsyningsloven 2019

2018

kr.

t.kr.

4.691

-17

Tilbageførsel af afskrivninger indregnet i ovenstående

80.966.482

79.381

Tilbageførsel af finansielle omkostninger i henhold til ovenstående

36.143.764

36.527

-10.391.715

0

10.391.715

0

Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven

-68.043.202

-62.471

Finansielle omkostninger i henhold til Varmeforsyningsloven

-36.148.455

-36.510

Indregnet over-/underdækning efter Varmeforsyningsloven m.v.

15.010.183

-88.843

Årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven

27.933.463

-71.933

Årets resultat til indregning næste år

27.933.463

-71.933

-25.774.583

46.158

2.158.880

-25.775

Overført resultat til indregning i kommende års priser

2.158.880

-27.775

Disponeret i alt

2.158.880

-27.775

Årets resultat før årsreguleringer

Tilbageførsel salg af CO2-kvoter Salg af CO2-kvoter

Over-/underdækning overført fra tidligere år Resultat til indregning kommende års priser Forslag til disponering:

16  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


REGNSKABSOPGØRELSE - UDGIFTSBASERET 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note

1

Nettoindtægter

Budget 2019

Regnskab 2019

Regnskab 2018

t.kr.

kr.

t.kr.

561.761

543.675.267

497.998

0

10.429.215

36

-497.914

-409.292.178

-458.749

63.847

144.812.304

39.285

-14.283

-13.158.400

-13.922

49.564

131.653.904

25.363

0

6.860

18

-36.242

-36.143.764

-36.527

13.322

95.517.000

-11.146

-6.593.308

-7.039

-21.470.534

-49.293

67.453.158

-67.478

67.453.158

-67.478

744.615

1.255

28.063.842

56.332

-80.444.330

-78.820

-374.159

54

15.443.126

-88.657

27.933.463

-71.933

-12.490.337

-16.724

15.443.126

-88.657

Andre driftsindtægter 2

Andre eksterne udgifter Bruttoresultat

3

Personaleudgifter Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Anlægsinvesteringer

4

Brugsrettigheder Skærbækværket Årets resultat

13.322

Omregningstabel til omkostningsbaseret resultatopgørelse Årets resultat i henhold til ovenstående Aktiverede anskaffelser Anlægsinvesteringer 4,5

Afskrivninger af anlægsaktiver Feriepenge til senere afregning Årets resultat ifølge resultatopgørelsen Der anvendes således: Overført til indregning i kommende års priser Overført tidsmæssige forskydninger i forbrugerbetalinger

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  17


BALANCE 31. DECEMBER Aktiver

Note Grunde og bygninger Produktionsanlæg og –maskiner Andre anlæg og driftsmateriel Anlæg under udførelse 5

Materielle anlægsaktiver Brugsrettigheder Skærbækværket Andre immaterielle anlægsaktiver

4

Immaterielle anlægsaktiver Tilgodehavender fra salg

7

Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Underdækning til indregning i kommende års priser Omsætningsaktiver - tilgodehavender i alt Likvide beholdninger AKTIVER I ALT

18  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9

2019

2018

kr.

t.kr.

0

0

35.048.244

33.606

1.632.251

1.623

395.927 37.076.422

35.229

1.334.691.280

1.387.639

139.994

280

1.334.831.274

1.387.919

18.127.169

11.000

9.402.993

9.100

438.455

718

0

25.775

27.968.617

46.593

372

1

1.399.876.685

1.469.742


BALANCE 31. DECEMBER Passiver

Note Egenkapital

2019

2018

kr.

t.kr.

0

0

2.237.976

14.729

9

Varmeprismæssige reguleringer

6

Gæld til KommuneKredit

1.349.541.141

1.414.451

Langfristede gældsforpligtelser

1.351.779.117

1.429.180

Gæld til pengeinstitutter

17.577.686

2.959

Leverandører af varer og tjenesteydelser

25.208.843

36.197

Resultat til indregning i kommende års priser

2.158.880

0

Anden gæld

3.152.159

1.406

48.097.568

40.562

Gældsforpligtelser i alt

1.399.876.685

1.469.742

PASSIVER I ALT

1.399.876.685

1.469.742

8

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

10

Eventualposter mv.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  19


PENGESTRØMSOPGØRELSE Specifikation

2019

2018

kr.

t.kr.

Årets resultat

15.443.126

-88.657

a

Reguleringer

116.543.734

115.293

b

Ændring af driftskapital

-16.391.855

46.233

Pengestrømme fra driftsaktivitet før finansielle poster

115.595.005

72.869

6.860

18

-36.148.455

-36.510

79.453.410

36.377

-7.337.923

-8.294

0

0

37.500

36

-395.927

0

Brugsrettigheder Skærbækværket

-21.470.534

-49.293

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten i alt

-29.166.884

-57.551

-64.905.336

-63.716

0

0

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt

-64.905.336

-63.716

Årets pengestrøm

-14.618.810

-84.890

-2.958.504

81.931

Årets pengestrøm

-14.618.810

-84.890

Likvider 31. december 2019

-17.577.314

-2.959

Pengestrømme fra driftsaktiviteten

Renteindbetalinger og lignende Renteudbetalinger Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt Pengestrømme fra investeringsaktiviteten Køb af andre anlæg, driftsmateriel og inventar Køb af andre immaterielle anlægsaktiver Salg af andre anlæg, driftsmateriel og inventar Igangværende arbejde

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Afdrag på langfristet gæld Etablering af langfristet gæld/byggekredit

Likvider 1. januar 2019

20  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


NOTER 2019

2018

kr.

t.kr.

80.444.330

78.820

-6.860

-18

36.143.764

36.527

-37.500

-36

116.543.734

115.293

Ændring i tilgodehavender

-7.150.283

37.983

Ændring i leverandørgæld m.v.

-9.241.572

8.250

-16.391.855

46.233

Specifikation a: Reguleringer Afskrivninger Renteindtægter og lignende indtægter Renteudgifter og lignende udgifter Fortjeneste salg driftsmateriel Reguleringer i alt Specifikation b: Ændring i driftskapital

Ændring i driftskapital i alt

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  21


2019

2018

kr.

t.kr.

316.924.044

302.890

Fast anlægsafgift

36.242.010

28.297

Fast produktionsafgift

86.284.223

66.241

Fast driftsafgift

104.224.990

100.570

I alt nettoomsætning udgiftsbaseret

543.675.267

497.998

Årets resultat efter Varmeforsyningsloven

-27.933.463

71.932

12.923.280

16.911

528.665.084

586.841

301.699.864

343.799

3.070.978

3.838

82.952.558

88.110

Note 1 Nettoomsætning Salg af varme (variabel drift)

Varmeprismæssige reguleringer – Henlæggelser og forskel afskrivninger I alt nettoomsætning Årsregnskabsloven Note 2 Andre eksterne omkostninger Varmekøb El til pumper Faste produktionsomkostninger Øvrige omkostninger, herunder renovering og vedligehold I alt udgiftsbaseret Aktiverede anskaffelser over 50 tkr. I alt omkostningsbaseret Aktiverede anskaffelser under 50. tkr. I alt efter Årsregnskabsloven

21.568.778

23.002

409.292.178

458.749

-744.615

-1.255

408.547.563

457.494

-93.900

-358

408.453.663

457.136

13.346.434

13.696

186.125

172

13.532.559

13.868

-374.159

54

13.158.400

13.922

2019

2018

21

21

Note 3 Personaleomkostninger De samlede personaleomkostninger udgør: Løn og gager Bestyrelseshonorarer, diæter mv. I alt omkostningsbaseret Ændring i feriepengeforpligtelsen I alt efter udgiftsbaseret

Ansatte medarbejdere

Brugsrettigheder Note 4 Immaterielle anlægsaktiver

Skærbækværket kr.

Kostpris 1. januar 2019

Andre immaterielle anlægsaktiver kr.

1.466.889.921

699.970

21.470.534

0

Kostpris 31. december 2019

1.488.360.455

699.970

Afskrivninger 1. januar 2019

79.251.151

419.982

Årets afskrivning

74.418.024

139.994

153.669.175

559.976

1.334.691.280

139.994

Tilgang

Afskrivninger 31. december 2019 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2019

Ørsted har ombygget Skærbækværket til biomassebasseret varme- og kraftvarmeproduktion for 1,8 mia. kr., hvor TVIS har købt rettigheden til levering af fjernvarme frem til 2037 ved betaling af 80% af anlægssummen. Startdato for ny kontrakt er den 14. november 2017.

22  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


Grunde og

Andre anlæg og

bygninger

Produktionsanlæg og -maskiner

kr.

kr.

kr.

86.861.833

923.050.529

5.623.042

Tilgang

0

6.593.308

744.615

Afgang til kostpris

0

0

-189.426

Kostpris 31. december 2019

86.861.833

929.643.837

6.178.231

Afskrivninger 1. januar 2019

86.861.833

889.444.920

3.999.767

Årets afskrivning

0

5.150.673

735.639

Afgang til kostpris

0

0

-189.426

86.861.833

894.595.593

4.545.980

0

35.048.244

1.632.251

Note 5 Materielle anlægsaktiver Kostpris 1. januar 2019

Afskrivninger 31. december 2019 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2019

Note 6 Langfristede gældsforpligtelser KommuneKredit opr. 1,5 mia. DKK KommuneKredit opr. 1,6 mio. Euro Samlet

driftsmateriel

1/1 2019 Gæld i alt

31/12 2019 Gæld i alt

Afdrag næste år

Restgæld efter 5 år

kr.

kr.

kr.

kr.

1.407.774.103

1.343.473.767

65.512.917

1.003.319.518

6.677.064

6.067.374

605.000

3.042.374

1.414.451.167

1.349.541.141

66.117.917

1.006.361.892

2019

Note 7 Andre tilgodehavender

2018

kr.

t. kr.

Tilgodehavende moms

0

7.698

Andre tilgodehavender

9.402.993

1.402

I alt

9.402.993

9.100

2019

2018

Note 8 Anden gæld

kr.

t. kr.

Skyldig moms

1.371.836

0

Feriepengeforpligtelser, afsat

1.780.323

1.406

I alt

3.152.159

1.406

2019

2018

kr.

t. kr.

Note 9 Varmeprismæssige reguleringer Forskel afskrivninger

-2.578.829

5.926

Henlæggelser primo

8.825.000

17.420

Tilgang henlæggelse

0

0

-3.991.000

-4.325

Forbrugte henlæggelse Tilbageførte henlæggelser Henlæggelser ultimo Kursreguleringer I alt varmeprismæssige reguleringer

0

-4.270 4.834.000

8.825

-17.195

-22

2.237.976

14.729

Note 10 Eventualposter m.v.

Note 11 Budgetafgivelser

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  23


DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til interessenterne i TVIS Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S REVISIONPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for TVIS Trekantsområdets Varmetransmissionsselskab I/S for regnskabs-året 1. januar - 31. december 2019, der omfatter resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokol til bestyrelsen.

Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationalestandarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af virksomheden i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i bekendtgørelse om kommunal og regional revision. Udover den lovpligtige revision har vi afgivet andre erklæringer der er pålagt samt udført diverse råd-givningsopgaver. Vi blev af bestyrelsen første gang antaget som revisor for TVIS Trekantsområdets Varmetransmissionsselskab I/S den 1. december 2011 for regnskabsåret 2011 og har varetaget revisionen i en samlet opgaveperiode på 9 år frem til og med regnskabsåret 2019.

Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2019. Disse forhold blev behand24  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9

let som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

Indregning og måling af immaterielle brugsrettigheder Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle brugsrettigheder udgør 1.334.691 tkr. Regnskabsposten er væsentlig for regnskabet, hvorfor forholdet er anset for ét af de mest betydelige ved revisionen. Der henvises til årsregnskabet på side 22 ”Balance”, som note 4. Ledelsens regnskabsmæssige vurdering af indregning og måling er baseret på indholdet i den bagvedliggende aftale til brugsretten, samt nugældende Varmeforsyningslovgivning. Vores behandling i revisionen: - Vi har gennemgået den bagvedliggende aftale til brugsretten - Vi har gennemgået de løbende omkostninger som tilgået aktivet samt kontrolleret de foretagne afskrivninger - Vi har vurderet tilstrækkeligheden af informationer i årsregnskabets noter

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Vi henleder opmærksomheden på, at TVIS Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S i overens-stemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuers budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. har medtaget det af ledelsen godkendte årsbudget for 2019 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2019. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere virksomhedens evne til at fort-sætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere virksomheden, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.


Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv., altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv., foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: - Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. - Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. - Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. - Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at virksomheden ikke længere kan fortsætte driften. Vi kommunikerer med ledelsen om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betyde-

lige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Andre Oplysninger end årsregnskabet og revisors erklæring herom Ledelsen er ansvarlig for Andre Oplysninger. Andre Oplysninger omfatter årsberetning på side 23, som ikke er omfattet af årsregnskabet og vores erklæring herom. Vores konklusion om årsregnskabet dækker ikke Andre Oplysninger, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om disse. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse Andre Oplysninger og i den forbindelse overveje, om Andre Oplysninger er væsentligt inkonsistente med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er væsentlig fejlinformation i Andre Oplysninger, skal vi rapportere om dette forhold. Vi har ingenting at rapportere i den forbindelse.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revisi-on og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overenstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske be-mærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Aarhus, den 30. marts 2020 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr. 20 22 26 70 Søren Peter Nielsen, Statsautoriseret revisor MNE-nr. mne16691 Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  25


LEDELSESPÅTEGNING Ledelsen har dags dato aflagt årsregnskabet for 2019 for TVIS. Årsregnskabet er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Fredericia, den 30. marts 2020

Direktion

Adm. direktør Jørgen Nielsen

Bestyrelse

Lars Schmidt, formand

Søren Larsen, næstformand

Finn Muus

Bente Ankersen

Tobias Jørgensen

Morten Hansen

Eea Haldan Vestergaard

Steen Dahlstrøm

Reimer Mikeli Olsen

Johnny Beck

26  –  Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9


VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Virksomhed

Interessenter

Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS) Tonne Kjærsvej 11 7000 Fredericia

Fredericia Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Vejle Kommune

Telefon Hjemmeside E-mail CVR-nr.

75 94 07 11 www.tvis.net tvis@tvis.net 13348545

Oprettet 20. december 1982 Hjemsted Fredericia Regnskabsår 1. januar – 31. december

Direktion Adm. direktør Jørgen Nielsen

Revision BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 8000 Aarhus C

Pengeinstitut Danske Bank Fredericia afdeling Gothersgade 18 7000 Fredericia

Bestyrelsen Lars Schmidt, Bestyrelsesformand, Byrådsmedlem i Vejle Søren Larsen, Næstformand, Byrådsmedlem i Fredericia Reimer Mikeli Olsen, Bestyrelsesformand i Vejle Fjernvarme Johnny Beck, Byrådsmedlem i Vejle Steen Dahlstrøm, Byrådsmedlem i Middelfart Eea Haldan Vestergaard, Byrådsmedlem i Kolding Morten Hansen, Næstformand i Ewii Tobias Jørgensen, Byrådsmedlem i Kolding Bente Ankersen, Byrådsmedlem i Fredericia Finn Muus, Bestyrelsesformand i Fredericia Fjernvarme

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 9 –  27



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.