Besøg på Louisiana
TLFG’s arrangementer
Blogs
Arbejdsmøde om Gruppeprøve i Tysk
Opbakning til gruppeprøver
Uden næring dør sprogfagene – hvor er regeringens sprogpolitik
Woche Sex
Kiel - Slesvig-Holstens glemte perle
Jeg fatter det næppe!
Kultur, er det ikke noget, man pudser møbler med?
Æstetik, irritation og læring
Andet
Deutsch-Café im deutschen Haus in SindalMasteruddannelse i
Fremmedsprogsdidaktik
Seminar og film
s. 5
6
6
8
9 s. 11
13 s. 14
s. 16 s. 17 s. 18
Siden sidst – Fik du læst? s. 20
Nyt fra TLFG
Stemningsfuldt
Af Ann-Kristin Henriksen og Tine Lund
Den 28. januar holdt TLFG bestyrelsen årets første bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen fik lov til at låne lækre lokaler tæt ved Rundetårn til et tiltrængt fysisk møde. Vi talte om de spændende og relativt store arrangementer, vi har i støbeskeen.
Der blev talt mest om efterårets Tysklærerdag i Nyborg og studieturen til Wien.
Turen til Kiel i marts er fuldt optaget, og alle aftaler er her på plads.
Så vil TLFG igen vise flaget og netværke ved folkemødet på Bornholm. Det er ikke så dyrt for foreningen, for Carl kan låne et lille fint sommerhus. Vi drøftede, om vi skulle være med på Lærfest i Aarhus – vi vil gerne være med men er ikke sikker på vi kan deltage under Danmarks Lærerforening og de faglige foreninger, som vi har gjort tidligere, og vi undersøger mulighederne.
Måske har du opdaget at forsøget med gruppeprøver er på banen. Og TLFG har fået bevilget lidt lønkroner til en projektgruppe gennem National Center For Fremmedsprog.
Dette var kun eksempler. TLFG er aktiv på mange fronter og har efterhånden et rigtig stærkt netværk.
Vi drøftede vores online tilbud og besluttede at holde en pause med dem. Grunden er det lille fremmøde. Især når vi har haft betalte oplægsholdere, er det lidt pinligt med et lille fremmøde. Det er hyggeligt men koster os nok for
meget i tid og kroner så derfor holder vi lige en pause.
Foreningens egen sprogpolitik blev også drøftet igen og herunder en henvendelse til den nye Børne og Undervisningsminister Mattias Tesfaye MEDLEMSKONKURRENCE om 3x2 billetter til filmen "WannseeKonferencen", med premiere 19.1. er blevet udtrykket – 31 deltog.
De heldige blev Lene fra Odense, Niels fra Hvalsø og Malene fra Grenå.
Til lykke til jer og tak til alle for at deltage!
Lørdag d. 14.januar 2023. inviterede TLFG medlemmer til GRATIS besøg på Louisiana
Af Torsten lange
Lørdag d. 14. januar mødtes 25 medlemmer kl. 11 ved kunstmuseet Louisiana for at se udstillingen Det kolde øje – Tyskland i 1920’erne.
Den store og flotte udstilling viste fremragende eksempler på maleri, tegning og design fra traditionen Neue Sachlichkeit – en modernistisk kunststrømning i Tyskland efter 1. verdenskrig med en ofte socialkritisk fokus på den usminkede virkelighed.
Kendte repræsentanter inden for malerkunsten var Otto Dix og George Grosz. Med nationalsocialismens magtovertagelse 1933 blev denne kunst, litteratur mv. i det store og hele forbudt og forfulgt.
Vi fik en kyndig 45 minutters rundvisning med ophold ved repræsentative værker –portrætmalerier, malerier over emnet teknik og industri , samt eksempler på praktisk og forbrugervenlig boligarkitektur og møbeldesign.
I forlængelse af kunstudstillingen så vi en omfattende fotoudstilling med billeder af fotografen August Sander, der i flere årtier rejste igennem Tyskland og fotograferede mennesker fra alle samfundslag. Et banebrydende ”gruppeportræt” af datidens Tyskland.
Alt i alt en fin oplevelse! TLFG vil også fremover – inden for vores mulige økonomiske rammer – overveje at invitere jer medlemmer på oplevelser, der kan styrke vores viden om tysk kultur og sprog.
Torsdag 16.3. – lørdag 18.3.2023: STUDIETUR til KIEL.
Turen tilbydes er fuld booket og programmet på plads. Vi glæder os til at fortælle om turen i næste Nyhedsbrev.
Folkemødet Bornholm 23
Her forsøger TLFG igen i år at komme på Klippescenen fredag i Danmarks
Lærerforenings hus og skabe en debat om tysk.
Datoer for folkemødet 2023
Folkemødet 2023 finder sted i d. 15. juni – 17. juni 2023.
Folkemødet på Bornholm er en helt unik platform
Folkemødet i Allinge er en unik platform med åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former på Bornholm. Et af Folkemødets formål er at skabe rammerne for at demokratiet udvikles i Danmark.
Se: https://bornholm.info/folkemoedetpaa-bornholm/
TYSKLÆRERDAGE på Sinatur Storebælt Nyborg.
Fredag 27. oktober til næste morgen
Det, der virker
- er vores foreløbige arbejdstitel. Vi har brainstormet på temaet i bestyrelsen og nu er en arbejdsgruppen gået i gang med det videre arbejde med indholdet.
Studietur til Wien 22.-
25. november 23
Vi har rykket STUDIETURen til WIEN en uge frem, da det gør turen billigere. Turen lukkes med 20 deltagere og vi har besluttet at folk selv sørger for transport ligesom på TLFG’s tidligere udenlandsture.
TLFG sørger naturligvis for et spændende program inklusiv
mulighed for møde med østrigsk
kultur, mulighed for at besøge seværdigheder samt et fagligt didaktisk indhold lige til at tage med hjem til egen undervisning. Og så foregår alt naturligvis på tysk.
Vi arbejder på det endelige program og orienterer jer, så snart det er på plads.
Blog
Arbejdsmøde om gruppeprøve i sprog
Hvordan gør vi i praksis? Hvilke problemer kan opstå? Og hvordan kommer vi videre i forsøgsarbejdet? Hvis du gerne vil arbejde med, er du velkommen på arbejdsmøde i Østjylland.
Ann-Kristin Henriksen
PUBLICERET Søndag 29. januar 20 23
Nu bliver det snart alvor for de skoler der fik tilladelse til at gennemføre afgangsprøver i tysk/fransk som gruppeprøver. Derfor vil vi mødes og gennemgå processen sammen. Hvordan er det nu præcis vi gør. Hvilken undervisning vil være god forberedelse for eleverne? Hvad med ordblinde elever? Der er mange spændende spørgsmål.
Vi mødes 20.2. kl 15 på Solbjerg Skole, syd for Aarhus. Du er velkommen. Skriv til info@tlfg.dk med emnet: gruppeprøve.
Tre der tramper på broen
Tre skoler fik dispensation, så vi har skruen i vandet, nu med STUKs velsignelse. Der bliver nogle eksamener i 10. klasse, og udtræks-guderne må vide med 9. klasse. Det er ikke overvældende mange, så vi er nok nødt til at gungre desto mere. Mange skoler ansøgte om at være med, men fik nej, desværre også skoler med store franskhold. Begrundelsen er så vag, at den ikke er nogen begrundelse. Vi kan derfor kun gisne om hvad embedsfolket blev bange for, og hvordan vi kan hjælpe dem videre. Måske gør det en forskel at der nu er en anden politisk virkelighed. Så send da ansøgningen igen, ikke af stædighed, men for elevernes skyld.
Hej matematik!
Matematiklærerne har i årevis sendt deres elever til en effektiv, hyggelig og tidssvarende prøve. så spørgsmålet til jer, matematikkolleger er: Hvordan er det lykkedes for jer at få lov til det? Vi sprogfolk skal trækkes med forældede prøveformer. Hele tiden og igen gøres der opmærksom på hvordan især de skriftlige sprogprøver kompromitteres af digitale muligheder. Politikere og embedsmænd kan umuligt være uvidende om dette, men der sker ingenting. Lærerne frustreres, og der må være elever der bliver uretfærdigt bedømt. Sådan behøver det ikke at være.
Til den almindelige torsdag Gruppeprøven har vist sin berettigelse ved give et præcist og nuanceret billede
af hvad eleverne kan. Stemningen har været god. Eleverne forstod at ”vi har gæster”, og ville gerne fremstå så godt de kunne. Når prøven strækker sig over halvanden time, ligner det en undervisningssituation der lykkes virkelig godt. Hvis bare eleverne arbejdede så godt hver torsdag i 5. og 6. lektion …
På baggrund af gruppeprøven vil vi udvikle undervisningen, naturligvis for at forberede eleverne godt på prøven, men i lige så høj grad for at forsøge at hente det bedste fra prøvesituationen hjem til hverdagen.
https://www.folkeskolen.dk/afgangspro ver-ikast-brande-kommunetysk/forsog-med-alternativ-tyskprovegik-over-al-forventning/1344193
https://blog.folkeskolen.dk/bloggruppeprove-tysk/gruppeprovestatus/4641875
Opbakning til gruppeprøver
Straks efter vinterferien mødtes gruppen af lærere som skal have elever til gruppeprøve til sommer. Der deltog også andre interesserede. Ministeriets folk har stillet os i udsigt at de vil tage kontakt til os med henblik på at tale fremgangsmåden igennem samt evaluering af prøveformen. Mange skoler fik desværre afslag på at være med i dette første år, men heldigvis er der nogle af dem der kan finde på at søge igen. Ansøgningen sker ”på eget initiativ”, og derfor findes der ikke en konkret frist. Man kan få mere at vide ved at joine projektets facebook-gruppe ”Forsøg med gruppeprøve i tysk og fransk” eller på sproglærerens dag på CFU Absalon d.23. marts.
https://cfu.phabsalon.dk/rum-til-sprogsproglaererens-dag-2023
Vil den nye regering tage handling på den lovede
Tysklandsstrategi? spørger lærer Flemming Nygaard.
Bragt i Skolemonitor 6. januar under Debat
Af Ann-Kristin Henriksen
Vi er glade for at vi har fået tilsagn om støtte fra NCFF til vores forsøg med gruppeprøver i tysk og fransk. Det er dejligt med et fagligt skulderklap, og naturligvis luner det også med lidt økonomisk godtgørelse og tilskud til diesel.
Uden næring dør sprogfagene – hvor er regeringens
Tysklandsstrategi?
Hvis ikke eleverne introduceres for et spændende sprog gennem en
pædagogisk og didaktisk up to dateundervisning, vil også fremtiden for faget være dødsdømt, skriver dagens debattør.
Et flertal i Folketingets Europaudvalg pålagde for halvandet år siden den daværende regering at udarbejde en såkaldt Tysklandsstrategi, der skal styrke det tyske sprog gennem hele uddannelsessystemet.
Blandt andet skulle tysklærerne opkvalificeres. Men siden da har vi intet hørt til den nye Tysklandsstrategi.
Den daværende undervisningsminister tørrede problematikken af på uddannelsesministeren, der sendte problemet videre til udenrigsministeren. Her har sagen så ligget og samlet støv.
Der er derfor en grund til, at daværende formand for Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2022 stiller spørgsmål til udenrigsministeren:
»Ministeren bedes redegøre for, hvad status er for arbejdet med den Tysklandsstrategi, som et flertal pålagde regeringen at udarbejde under behandlingen af beslutningsforslag B 85 (folketingsaret 2020-21). Herunder bedes ministeren redegøre for, hvor langt man er i udarbejdelsen, og hvornår regeringen forventer at fremlægge strategien.«
Man spørger sig selv, om den nye undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil tage sagen op i samarbejde med uddannelsesminister Christina Egelund (M) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det skulle være ret så enkelt, da beslutningsforslaget som bekendt allerede er udarbejdet.
Som et skib uden skrue og styrehus
Tysklærerforeningen for Grundskolen viste sin utålmodighed den 23. februar 2022, hvor foreningen på Folkeskolen.dk skrev, at »en strategi uden handleplan er som et skib uden skrue og styrehus. Noget der stadig passivt ligger på beddingen kan selvsagt ikke kaldes en strategi.«
Senest har man på Gymnasiernes
Lærerforenings hjemmeside kunnet læse, at der skal ske noget drastisk, hvis man skal redde fremmedsprogene.
De skriver: »Færre elever vælger en sproglig studieretning. Det er ikke nogen nyhed, men en tendens, gymnasiesektoren har oplevet det seneste årti. Nu viser reviderede tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet imidlertid, at det er værre end først angivet.«
Det kan derfor ikke undre, at færre og færre elever vælger tysk i gymnasiet, og at færre og færre lader sig uddanne som
tysklærere. Det billede har vi kendt i snart over ti år. Desværre.
Uden næring dør sprogfagene
Grundlaget for elevernes oplevelse af at lære fremmedsprog og herunder også faget tysk grundlægges i folkeskolen.
Hvis ikke eleverne introduceres for et spændende sprog gennem en pædagogisk og didaktisk up to dateundervisning, vil også fremtiden for faget være dødsdømt.
Det er simpelthen nødvendigt, at eleverne præsenteres for fagligt dygtige lærere, der har kendskab til den nyeste sprogpædagogik.
Det indebærer, at lærerne får en fagligt opdateret uddannelse, og at de pålægges eller i det mindste opfordres til at deltage i fagdidaktiske kurser, der syder af inspiration og iderigdom. Og dem er der pt. ikke mange af.
Man må håbe, at den kommende regering får øjnene op for, at det er nu, der skal ske noget alvorligt for fremmedsprogenes udvikling. Uden næring dør fagene.
Woche sex
Eleverne har godt af seksualundervisning på tysk. ”Jeg har seriøst ikke haft seksualundervisning siden de små klasser”, sagde en af de store drenge. En kollega fortalte at en elev havde haft brug for fortrydelsespiller. Konklusion: Oplysning er virkelig på sin plads – og hvorfor ikke på tysk.
Ann-Kristin Henriksen
PUBLICERET Torsdag 09. februar 2023
Jeg fandt noget sagligt materiale om mandens underliv. Der var mange nye betegnelser: Eichel, Harnröhre, Hodensack.
Mens de læste om disse ting, tog eleverne mere almindelige ord til sigSchwamm, katapultieren, Temperaturuden at tænke så meget over det. De glemte at de arbejdede med sprog, fordi de var optagede af temaet. Og de kunne håndtere det grænseoverskridende tema, fordi der stod tysk på skemaet.
Følsomt
Kønsorganer er naturligvis ikke et uproblematisk tema. De modne elever sætter sig til at læse og løse opgaver.
De mindre modne protesterer; Hvorfor skal vi lære det her? Jammen på tysk?! Jeg ringer til min mor, jeg vil hjem!
En elev mente at opgaven var heteronormativ og derfor irrelevant for hende. Hun kom over det. Reaktionen er tidstypisk. Meget af det materialer, der i disse år produceres tager fat i transgendering, pride, 117 betegnelser for identifikation af køn. Men det var ikke mit ærinde denne gang.
Pas på jer selv
I anden halvleg af forløbet lod jeg eleverne vælge sig ind på forskellige temaer, fx prævention, kvindens anatomi, Kinderschutz og også mindre kropslige aspekter såsom kærlighed og jalousi. Det er gode emner, indrømmede de, uanset om man solidariserede sig med andre kønsidentiteter. Blandt mine elever fylder kønspalaveren virkelig meget. Men det har desværre ikke gjort fortrydelsespillen overflødig.
Content & Language
Eleverne og jeg har faktisk gennemført et lille CLIL forløb som var reelt givende både med hensyn til viden og til sprog. Sådan et som jeg drømmer om engang at lokke en kollega ombord i. Indtil videre har jeg slet ikke haft held med det. Folk synes ikke der er tid til det, eller de forstår ikke konceptet.
Men i den forløbne uge 6 gjorde et temavalg for en gangs skyld indtryk på mine kolleger. Seksualundervisning på tysk – så har man hørt det med.
Kiel - Slesvig-Holstens glemte perle
Slesvig-Holstens delstatshovedstad Kiel fylder åbenbart ikke særlig meget i danskernes mentale bevidsthed. Det er en skam, fordi Kiel byder på et væld af muligheder for danskere i almindelighed og selvfølgelig for tysklærere i særdeleshed, både hvad angår dannelse og didaktik.
Af Carl Kinze NÆSTFORMAND I TYSKLÆRERFORENINGEN
Kiel er ikke særligt langt væk fra Danmark. Hamburg og Berlin er meget længere væk. Påtænker man en tysk sprog-lejrskole, glemmer man gerne de mere nærliggende muligheder i Tyskland. Selv i Slesvig-Holsten drages danskerne øjensynligt mest mod ”meget danske” destinationer som Flensborg lige syd for landegrænsen eller endnu ad vandvejen via RødbyPutgarden mod Lübecks marcipanmekka. Slesvig-Holstens delstatshovedstad Kiel fylder åbenbart ikke særlig meget i danskernes mentale bevidsthed. Det er en skam, fordi Kiel byder på et væld af muligheder for danskere i almindelighed og selvfølgelig for tysklærere i særdeleshed, både hvad angår dannelse og didaktik.
Slesvig-Holsten er som bekendt det eneste af de 16 tyske forbundslande der har en landegrænse til Danmark og det eneste forbundsland med en mangeårig fælles historie med Danmark, idet det danske monarki tillige omfattede hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Kiel ligger ved sin egen fjord, Kieler Förde. Da Kiel betyder fjord, så er der jo egentlig tale om en pleonasme eller ”doppeltgemoppelt” som man siger på tysk. Her vil dog til det mere superlative ”Förde der Förden” eller fjordenes fjord. Uanset hvilken betegnelse man måtte vælge, så er Kieler Förde jo en unik perle.
Kiel var fra tidlig tid Holstens hovedstad og udskibningshavn til hele østersøområdet. Kieler fjordens bredder ligger da også hovedsageligt i Holsten, men den nordvestligste flig var fra gammel tid en del af den slesvigske halvø Dänisch Wohld eller Danskeskoven.
Kiel er kendt for sine “Kieler Sprotten” som den tyske digter Matthias Claudius allerede lovpriste i 1786. En sprotte er en brisling med mangfoldig forekomst i Østersøen og dermed ganske sikkert fra tidernes morgen også i Kieler fjorden. Kiel agter sig selv for at være porten til Skandinavien med adskillige færgeruter til både Norge og Sverige. Engang kunne man også fra Korsør og Bagenkop nå Kiel ad vandvejen, men det endte med at blive for urentabelt.
I årene 1887-1895 byggedes Kieler Kanalen med anlæggelse af store sluser ved Holtenau. Herved åbnedes der for en ny skibsrute fra Nordsøen til Østersøen – den dag i dag den travleste kunstige vandvej i verden. På tysk hedder kanalen selvfølgelig Nord-
Ostseekanal, mens den i det meste af kejsertiden bar navnet Kaiser Wilhelm Kanal. Kanalen delte Ejderen, den gamle grænseflod mellem Slesvig og Holsten, i to. Ønsker man at finde Ejderens kilde, bliver man sat på noget af en opgave, så det anbefales at booke hotel i Kiel og herved dulme eventuelle frustrationer.
Ud fra en udbredt opfattelse her i landet, så var Slesvig og Holsten blot to hertugelige vedhæng til kongeriget - en slags fattig fætter, men faktisk var især Kiel ganske veludviklet sammen med Altona (den næststørste by i det danske monarki indtil 1864). Den første jernbane i det danske monarki blev da også anlagt mellem disse to byer allerede i 1844, tre år før jernbanen mellem København og Roskilde.
Kiel har været universitetsby siden 1665 og som Landeshauptstadt har Kiel selvfølgelig en opera og adskillige museer. Der er lidt til enhver smag. På det zoologiske museum kan f.eks. øve tysk i forbindelse med et “Walfach” og er man til historie byder det byhistoriske museum og søfartsmuseet ganske mange oplevelser. Kiel har et særligt forum for teaterdidaktik med righoldige anvendelsesmuligheder i tyskundervisningen.
Hvert år afholdes Kieler Woche et kulturelt megaevent.
Kiel er også en sportsby. Universitetet har fostret adskillige tyske olympiske guldvindere til lands og til vands. I 1936 og atter i 1972 blev de maritime olympiske discipliner afholdt i Kiel. THW Kiel er et håndbold-bundesligaens tophold (med en del danske spillere på holdet) og selv byens fodboldhold
Holstein Kiel har en enkelt gang vundet
det tyske mesterskab (omend helt tilbage i 1912).
Einmal ist bekanntlich keinmal und dreht es sich um Kiel, ist keine Reise zu viel, denn Kiel ist immer eine Reise wert.
Man kan tage afsted på egen hånd, men vil man gøre det hyggeligt selskab med andre tysklærere, så kig efter en kommende undervisningsrelevant Kieler-tur på TLFGs hjemmeside.
Jeg fatter det næppe!
Kæben var ved at gå af led af benovelse, da jeg så, hvad jeg kunne få ud af at spørge chatbotten ChatGPT om brugen af chunks i tyskundervisningen.
var ved at gå af led af benovelse. I bloggen kan du læse mine spørgsmål og resultaterne i form af svar.
Hvordan bruges chunks i tyskundervisningen?
Mit første spørgsmål var: Hvordan bruges chunks i tyskundervisningen på begynderniveau (A1)? Giv eksempler.
Svaret var: I tyskundervisningen kan chunks, også kaldet chunking eller klynger, bruges til at hjælpe eleverne med at huske og anvende grammatiske strukturer, sætninger og udtryk i deres tale og skrivning.
En chunk er en gruppe af ord, der ofte optræder sammen og fungerer som en enhed i sproget. For eksempel er "Ich bin" en chunk, der betyder "jeg er" på tysk. Her er nogle eksempler på, hvordan chunks kan bruges i tyskundervisningen:
1. Repetition: Eleverne kan gentage chunks højt for at øve udtale og forståelse.
2. Samtaleøvelser: Eleverne kan bruge chunks i samtaler med hinanden for at øve at bruge sproget i kontekst.
Af: Flemming Nygaard
Her i juleferien blev jeg præsenteret for OpenAI en chatGPT, der kan forstå og besvare spørgsmål om en bred vifte af forskellige emner. Selve chatmuligheden kan besvare spørgsmål på baggrund af den viden, den indeholder. Den har ikke mulighed for at gå videre via internettet for at hente sin information der.
Jeg besluttede mig til at se, hvad jeg kunne få ud af spørge om brugen af chunks i tyskundervisningen, og kæben
3. Skrivning: Eleverne kan bruge chunks i deres skrivning for at forbedre strukturen og fluiden i deres tekster.
4. Læsning: Eleverne kan søge efter chunks i tekster, de læser, for at forstå meningen og huske de vigtigste punkter.
Eksempler på chunks, der kan bruges i tyskundervisningen, inkluderer:
• "Ich bin" (jeg er)
• "Ich habe" (jeg har)
• "Ich möchte" (jeg vil gerne)
• "Ich will" (jeg vil)
• "Ich kann" (jeg kan)
• "Ich bin nicht" (jeg er ikke)
• "Ich habe kein" (jeg har ikke)
• "Es gibt" (der er/det er)
• "Ich habe Hunger" (jeg er sulten)
• "Ich habe Durst" (jeg er tørstig)
• "Ich möchte etwas trinken" (jeg vil gerne drikke noget)
• "Ich möchte etwas essen" (jeg vil gerne spise noget)
• "Ich möchte ins Kino gehen" (jeg vil gerne gå i biografen)
Disse chunks kan kombineres på mange måder for at danne mere komplekse sætninger og udtryk. For eksempel: "Ich möchte ins Kino gehen, weil ich kein Fernsehen gucke" (Jeg vil gerne gå i biografen, fordi jeg ikke ser fjernsyn).
Chuncks, der kan bruges på niveau B1?
Jeg spurgte videre: Kan der gives eksempler på chunks, der kan bruges på niveau B1?
Her var svaret: På niveau B1 (intermediate) i tysk kan du forvente at arbejde med mere komplekse chunks, der indeholder flere ord og grammatiske strukturer. Nogle eksempler på chunks, der kan være relevante på B1-niveau, inkluderer:
• "Ich würde gerne wissen" (jeg ville gerne vide)
• "Ich finde, dass" (jeg finder, at)
• "Ich denke, dass" (jeg tror, at)
• "Ich habe das Gefühl, dass" (jeg har følelsen af, at)
• "Es ist möglich, dass" (det er muligt, at)
• "Es ist wichtig, dass" (det er vigtigt, at)
• "Es ist nicht sicher, ob" (det er ikke sikkert, om)
• "Ich habe keine Ahnung" (jeg har ingen anelse)
• "Ich bin mir nicht sicher" (jeg er ikke sikker)
• "Ich bin mir bewusst, dass" (jeg er mig bevidst om, at)
• "Ich habe mich entschieden, dass" (jeg har besluttet mig for, at)
• "Ich bin der Meinung, dass" (jeg mener, at)
Disse chunks kan bruges i samtaler, skrivning og læsning for at udtrykke mere nuancerede tanker og holdninger, samt for at stille spørgsmål og give meninger.
For eksempel: "Ich würde gerne wissen, ob du das gleiche denkst wie ich" (Jeg ville gerne vide, om du tænker det samme som mig) eller "Ich finde, dass es wichtig ist, dass wir uns um unsere Umwelt kümmern" (Jeg finder, at det er vigtigt, at vi tager os af vores miljø).
Hvad nu?
Der skal herfra ikke megen fantasi til at gå videre med øvelser, spil og lege, hvor chunksene kan indgå på forskellig vis og være med til at højne en aktiv, sjov og lærerig tyskundervisning i den daglige undervisning. Det levner pladsen i denne blog ikke til at gå i dybden med, men mulighederne er åbne. God arbejdslyst.
Du kommer frem til chatGPT
her: https://chat.openai.com/chat hvor du må tilmelde dig, inden du kan gå i gang med ”dialogen” med spørgsmål og svar.
Kultur, er det ikke noget, man pudser møbler med?
Af Flemming Nygaard
Overskriften bygger på et citat fra Storm P, hvor to af hans vagabonder taler sammen. Den ene siger: Kultur, er det ikke noget, man pudser møbler med?
Begrebet ”Kultur” som blogindlæg bygger på en oplevelse med et af mine børnebørn, der går i 5. klasse. Han har valgt fransk, og begejstret kom han og fortalte mig, at han skulle med familien til Frankrig i sommer, og at han skulle på Louvre og se Mona Lisa, og ”vi skal også til Versailles, og ved du hvad? Louvre er et stort museum i Paris. Bygningen blev opført i 1190 af kong Filip 2. August som fæstning.” Den viden havde han fra fransktimerne, hvor en engageret lærer gik videre end til at lære eleverne ’je m’appelle Anker, Ditte, osv’.
I nedenstående blog har jeg tænkt lidt over, hvor jeg har benyttet kultur i min tyskundervisning. Forhåbentlig kan det være til lidt inspiration for tysklærerne, der måtte læse med.
Kultur og samfundsforhold
Ser vi på folkeskolens formål, læser vi allerede i § 1, at vi skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie
og give dem forståelse for andre lande og kulturer.
I tyskfagets formål stk. 3 fremgår det; Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.
Kigger man i tysk faghæfte 2019 er der adskillige eksempler såvel i Fælles mål efter klassetrin og i fagets kompetenceområder: Kultur og samfund danner den overordnede ramme, som alt sprog anvendes i. Her er der fokus på, at eleverne skal kunne bruge sproget i forskellige sammenhænge med forskellige formål alt efter kommunikationssituation.
Eksempler
1. Vores lokale købmand har i sommertiden avisen ”Bild”. Kun selve titlen sendes retur. Resten af avisen får jeg lov at få. Allerede en af de første timer i 5. klasse deler jeg så aviserne ud og går rundt og snakker med eleverne om, hvad de ”læser”. ”Jeg læser noget om sport”. ”Jeg har gang i en tegneserie – og forstår godt, hvad der står”. ”Jeg læser noget om krigen i Ukraine” etc.
2. Lige fra begynderundervisningen inddrager jeg tyske sange og sangtekster og musik fra populære grupper (Kraftwerk, Nena, Rammstein). YouTube er her sammen med Spotify en god kilde. I 9. klasse bliver Beethoven og Bach også præsenteret.,
3. Jeg samarbejder lidt med skolekøkkenet, og eleverne laver bl.a. ”Käserösti, gut und billig und schnell zubereitet”. Vi snakker om
Bratwurst mit Sauerkraut, Wienerschnitzel og hvilke tyske ølsorter, de kender.
4. Der introduceres tyske sportsgrene: Fußball, Handball, Eishockey, og vi snakker om sportsstjerner, læser små uddrag fra aktuelle aviser, eksempelvis da der sidst var VM.
5. Vi taler om tyske helligdage Oktoberfest, Karneval ved fastelavnstid, Ostern (Osterbaum) og traditioner forbundet hermed og naturligvis Nicolaustag den 6. december og historien bag. Juletræets historie og Adventskranz.
6. Jeg medbringer nogle plakater med tyske kunstneres værker og fortæller om kunstnernes historie, og vi drøfter plakaternes indhold: Nolde, Gerhard Richter for at nævne et par stykker.
7. Helt naturligt inddrages Tysklands historie: 2. verdenskrig, DDRtiden, Berlinmurens fald, alt sammen for at give eleverne en forståelse for det, der er Tyskland i dag.
8. Vi snakker om familieforhold og levevis: ”So ist es bei uns, wie ist es bei euch?”, og eleverne sendes i små grupper med deres mobiltelefoner ud i sommerlandet, hvor de interviewer tyske turister om familieforhold, arbejde, ferie og levevis. Erfaringerne samles og fremlægges for klassen.
Jeg viser tyske ungdomsserier og ungdomsfilm, og i den udstrækning, det er muligt, fremskaffer jeg manus, så vi kan gå i dybden med udvalgte tekster.
Æstetik, irritation og læring
Mine tyskelever i udskolingen taler, tegner, skriver og taler igen. Jeg har forsøgt at kombinere nogle sprog/tegneøvelser med tanker om æstetisk dannelse, introduceret af professor Hannes Schweiger, Wien. Men måske forrådte jeg sagens kerne.
Af: Ann-Kristin Henriksen Eleverne sidder sammen to og to. Den ene kan se et billede på tavlen/skærmen og forklarer, hvad hun ser. Den anden tegner efter beskrivelserne. Efter 2-3 minutter må man kigge – og den nye, mere eller mindre vellykkede tegning vækker altid munterhed.
Læreren kan starte med at vise eleverne nogle ord, som de vil få brug for. Øvelsen er god til mundtlighed, fordi eleverne glemmer sig selv, og bare gerne vil have deres forklaring forstået.
Billederne jeg brugte, forestillede kunstværker som på forskellig vis twister den normale virkelighed. Det
drejede sig fx om Erwin Wurms ”Fat House” – det kan du google, jeg skal ikke have vrøvl med nogens rettigheder – og du vil se at det er et noget oppustet hus. Et andet mærkeligt billede jeg anvendte, var et foto af Parasolias lejlighed. Hun har indrettet den, så der både er møbleret på gulvet OG i loftet. Dermed er der en omvendt lejlighed også, som man kunne drømme om at gå rundt i.
… har jeg hugget
Det er ikke min egen ide. Jeg har tilpasset og afprøvet et forløb som professor Hannes Schweiger foreslog på Internationale Tagung der Deutschlehrer*innen i august ’22. Da eleverne havde vænnet sig til at tale om disse mærkelige steder, fik de næste opgave. Speed-skriv i ca. 5 minutter om hvordan det er at bo i sådan et hus. Hvad foretager man sig derinde? Er det noget andre kunne være med til? Sidste del af opgaven var så at de skulle wimle og invitere hinanden hjem til den aktivitet de forestillede sig. Og de skulle forsøge at svare hinanden og holde en høflig samtale i gang, selvom det i flere tilfælde omhandlede mærkværdige aktiviteter.
Schweiger kalder processen ”produktive irritationer”.
Æstetisk dannelse … Eleverne er glade for at arbejde med absurditet og fantasi. Det giver en slags tankens frisættelse, som man oplever når man ser på kunst.
God kunst, ifølge Schweiger, er paradoks og lader sig ikke forstå entydigt. Her drejer det sig ikke om at eleverne skal finde ud af ”meningen”.
Tværtimod skal de tage flertydigheden til sig i oplevelsen. Det er den slags dannelse kunsten eller æstetikken kan levere. En frisættende tankegang som ikke har brug for lærerens eller internettets præfabrikerede forklaring. Bare lad det stå og virke. Eleverne kan godt blive forvirrede. Det hører med. Schweiger citerer K. H. Spinner: „Die stärkste reflexionsanstoßende Wirkung von Kunstwerken entsteht dadurch, dass sie der gewohnten Wirklichkeit eine Welt des Möglichen (oder sogar Unmöglichen) gegenüberstellen.“ … instrumentaliseret Kunst, litteratur eller det æstetiske udtryk er sin egen mening og bør have lov til at stå rent for beskueren.
Hannes Schweiger plæderer for at lade kunst indgå i en frisættende dannelse. Og jeg skurk har instrumentaliseret hans ide til et formål: nemlig at mine elever lærer ord og motiveres til at at sige noget.
For eleverne var det dog ikke ligegyldigt hvilke billede de skulle tage udgangspunkt i. De syntes det var svært at tegne de besynderlige boliger, men de følte sig ansporede netop af det. I opgaven med at invitere gæster fik de gang i deres fantasi, mens de forestillede sig et fiktivt sted som de kunne digte videre på.
Så ja, jeg kom vist til at afvige fra en æstetisk dannelse i streng forstand, men vi fik nogle gode timer ud af det.
Deutsch-Café im deutschen Haus in Sindal
Am 27. April von 13 bis 16 Uhr lädt Das deutsche Haus in Sindal zu einem Deutsch-Café ein. An diesem Nachmittag treffen sich Deutschlehrer*innen von Hjørring Kommune (kostenlos) zu ein paar gemütlichen Stunden.
Hier besteht die Möglichkeit, sich mit Kolleg*innen auszutauschen, sein Deutsch zu trainieren und Inspiration für den Deutschunterricht zu finden. Es wird gespielt, geplaudert und gefachsimpelt.
Wir haben zu dem Zeitpunkt sogar eine Praktikantin aus Münster in NordrheinWestfalen zu Besuch. Es gibt also keine Ausreden, um nicht deutsch zu sprechen!
Eine ideale Gelegenheit, um sein Wissen über Deutschland und Landeskunde zu erweitern. Gleichzeitig zeigen wir unsere einmaligen Räumlichkeiten vor, wo
Schüler der Hjørring Kommune und auch von weiter weg, Workshops auf, mit und über Deutsch belegen können. Deutsch ist unsere Passion und wir teilen gerne davon aus und stecken andere damit an.
Sollte dieses Arrangement dein Interesse geweckt haben, dann kontaktiere uns gerne per E-Mail: dasdeutschehaus@hjoerring.dk.
Für Lehrergruppen außerhalb von Hjørring Kommune machen wir gerne ein Angebot. Für den 27. April gibt es noch freie Plätze.
Wir freuen uns auf einen produktiven und gemütlichen Nachmittag.
Das Team vom deutschen Haus: Heidi, Mona und Thomas
Master i Fremmedsprogsdidaktik er en kompetencegivende uddannelse. Sigtet med uddannelsen er at give deltagerne et solidt teoretisk grundlag for at videreudvikle deres professionelle kompetence. Vi starter et nyt forløb af uddannelsen i september 2023. Ansøgningsfristen er 1. august 2023.
Indholdsmæssigt sætter uddannelsen fokus på, hvordan man lærer et sprog, og hvordan man underviser i det. Uddannelsen vil forsøge at besvare centrale spørgsmål i forbindelse med sprogtilegnelse, for eksempel: Hvad foregar der i hovedet pa elever, nar de skriver og læser en tekst? Hvordan pavirker forskelle i kultur sprogtilegnelsen? Indsigt i forskellige mulige svar pa disse spørgsmal giver deltagerne en dybere forstaelse for de udfordringer, som sprogelever star over.
Der lægges derfor i uddannelsen stor samspillet mellem den nyeste det og deltagernes erfaring fra egen undervisning.
Uddannelsen er et anderledes efteruddannelsestilbud, som rummer fire moduler udbudt over tre ar, der alle er forskningsbaserede og tilsammen danner et sammenhængende hele. Den tilbyder en specialisering i fremmed- og andetsprogspædagogik i forlængelse af deltagernes uddannelse i et fremmedsprog (spansk, fransk, tysk, engelsk, japansk m.v.) eller i dansk.
Til undervisningen vil du møde deltagere som er sproglære- re fra forskellige skoleformer (folkeskole, ungdomsuddannelser, sprogcentre og videregående uddannelser). Da den er tilrettelagt som en tværsproglig uddannelse, bliver deltagerne bedre rustet til undervisningssamar- bejde pa tværs af sprogene.
Master i Fremmedsprogspædagogik udbydes pa Københavns Universitet.
En tidligere studerende siger det sadan:
”Hvis du brænder for sprogundervisning og ønsker at få ny inspiration til hvordan du selv kan udvikle og variere din undervisning, sa er en master i fremmedsprogspædagogik helt sikkert ogsa noget for dig.”
Kontakt: Fagkoordinator, Jan Lindschouw, janl@hum.ku.dk
Her mødes 15 lærere fra Danmark med 15 lærere fra Tyskland for at projekter.
Konferencesproget er tysk men projekterne mellem landene kan hvad som helst og gøres på det sprog, der giver
tovholder for tre på for at det kan være en årlig begivenhed.
land – så koncept.
Læs om seminarets forløb i næste nyhedsblad.
Filmanmeldelse
Mein Sohn Helen
Identität – Transgender
Jeg så Marianne Hubert (CFU) anbefalede filmen og den skulle jeg prøve. Den viser en side af nutidens ungdom og en problemstilling som også jeg møder på min skole.
Jeg ser Mein Sohn Helen lige nu med mine elever i 9. Og 10. Klasse og indrømmetdet er en vild dejlig film.
Filmen viser tydeligt det ret svære dilemma omkring Transgender – og de svære følelser, der er i spil på en rigtig fin måde blandt både familie, skole og venner. Det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg skal arbejde med den J
Auch hier gucken: https://www.daserste.de/unterhaltung/film/filme-imersten/sendung/mein-sohn-helen-164.html
