TLFG Nyhedsblad nr. 1 - Februar 2022

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Nyt fra TLFG-bestyrelsen

s. 2

Handleplan for tysklandsstrategien lader vente på sig Åbent brev til…

Lærfest 2022 – Mød TLFG på stand 396 Besser dabei Gruppeprøve i Tysk - forsøgsansøgning

s. 3 s. 5 s. 6

Blogs: KursKultur, hvad er det?

Nordens førte digitale tysklæredage Tysklærere: årets terminsprøve var alt for nem Succes er at lykkes

s. s. s. s.

Andet Film – kurser Siden sidst - fik du læst?

12 14 15 17

s. 20 s. 24

1

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Nyt fra TLFG Af Ann-Kristin Henriksen

Bestyrelsesmøde i København, Torstens søde kone lånte os mødelokaler.

I bestyrelsen hjælpes vi ad med det meste, men alligevel er der forskel på hvad vi hver især interesserer os for.

På Knivsbjerg blev Rie valgt ind. Hun har taget initiativ til on line samtale på tysk og er meget interesseret i udveksling af materialer blandt kollegerne. Kim har været med et års tid. Han arbejder virkelig energisk med både on line aktiviteter, tysklærerdage, rejser og gruppeprøveforsøg.

Super vigtigt for os alle sammen er sprogpolitik. Staten har vedtaget ekstra tilskud til uddannelsen af sproglærere.

40 millioner på et tørt sted. Politikere i alle farver taler gerne for en Tysklandsstrategi. Det bliver dejligt at se noget handling og også her – tja: penge. TLFG vil prøve at holde dem fast på det. Det arbejder Carl og Tine med.

Tine tager sig desuden af Nyhedsbladet.

Du må som medlem meget gerne bidrage med stof til det. Næste deadline er d. 25. februar.

Foreningens pengesager styres med omhu af Torsten. Det lyder jo tørt, men faktisk har Torsten en utrolig evne til at finde finurlige opslag til foreningens åbne facebook side. Det du smiler ad flere gange i ugen. Og rejser Og biografen Og Og

Bjarke sørger for at vore hjemmeside fungerer og at henvendelser til foreningen kommer videre til de rette.

Adeline er med i det arbejde hun har tid til. Lige for tiden er det gruppeprøveforsøget.

Sluttelig: Ann-Kristin, som skriver til dig her, er pt meget involveret i tysklærerdagene, gruppeprøveforsøget og koordination af on line møderne.

I øvrigt er vi med når lærere fra hele verden mødes i Wien til august. Vi havde indsendt beskrivelse af vores arbejde omkring gruppeprøver.

Det internationale tysklærerforbund skriver: Vielen Dank, dass Sie die IDT 2022 mit Ihrem Beitrag auch aktiv mitgestalten möchten.

Wir freuen uns, Ihnen mitteilen zu dürfen, dass Ihr Abstract angenommen wurde.

En handleplan for tysklandsstrategien lader vente på sig .

TLFG har sendt Åbent brev til folketinget.

2

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022 København den 22.2.2022

Åbent brev Til Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil Uddannelses- og forskningsminister Jeppe Petersen Udenrigsminister Jeppe Kofod Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Forsknings- og Uddannelsesudvalg

Tysklandsstrategi er godt, så nu mangler handling blot En strategi uden handleplan er som et skib uden skrue og styrehus. Noget der stadig passivt ligger på beddingen kan selvsagt ikke kaldes en strategi. Men desværre er dette et alt for retvisende billede på den tysklandsstrategi som regeringen stadig mangler at levere på. At tysk tale er i fare for at forstumme i Danmark, er ikke et spørgsmål om generationer længere, men om ganske få år. Vel at mærke, hvis der ikke massivt satses på en økonomisk velpolstret handlingsplan, der genopretter danskernes generelle kompetencer i tysk. Alle Folketingets partier har støttet op om en revideret tysklandsstrategi, men det er regeringen der har serveretten – i det her tilfælde servepligten.

Ja, vi skal fastholde at være gode til tysk for at styrke samhandlen med Tyskland og på at servicere tyske turister her i landet, så de føler sig velkomne og kommer igen. Ved at kunne begå sig på tysk får vi en fordel frem for dem som ikke kan. Men det må ske på en vedvarende og dannet måde, da Danmark og Tyskland deler både historie og kultur. Derfor

3

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

bør dannelsesaspektet ikke blot betragtes som et ”for det tredje” vedhæng til, men være et bærende element i strategien.

Det er blevet påpeget mange gange før: Det er fattigt, at man i Danmark kun kan nå vores tyske naboer ad den ”engelske omvej”. Det er fattigt, at mange skoler er nødsaget til at benytte u-uddannede undervisere, fordi der ikke uddannes nok nye lærere. Det er fattigt, at efteruddannelsesmuligheder nærmest ikke eksisterer for lærere i grundskolen. Det er ydermere fattigt, at sammenhængskraften mellem grundskole og gymnasie endnu ikke er sat mere på ”skinner”. Det er dybt foruroligende, at man i gymnasiet ikke frit kan kombinere tysk på højt niveau med andre fag. Det har den seneste gymnasiereform godt og grundigt fået forpurret.

Så kære regering, kære partier i Folketinget: Tiden er ikke længere til mere eller mindre uforpligtende hensigtserklæringer. Nu må der handles!

In froher Erwartung, freundlichst

Tine Lund

Carl Kinze

Formand Næstformand

TLFG Tysklærerforeningen for Grundskolen

4

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Gratis medlemstilbud i foråret – jf. hjemmesiden www.tysklaerer.dk

5

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Besser Dabei Af Tine Lund

Mød din Tysklærerforening d. 16. og 17. marts til LÆRFEST 22 i Bella Center Copenhagen på stand nr. 396 14.30 Kim Ø. Andersen: motivation i grammatikundervisning 15.00 Kim Ø Andersen: Brug You Tube i Tyskundervisningen 15.30 Kim Ø Andersen: Gruppeprøver i tysk

Torsdag 10.00 Adeline Raahauge Muntenjon: Grenz Genial m.m.

11.30 Masti: 11.30 Åben skole - AUS-FLUG. Et samarbejde i tysk med Kindermuseum Hamborg.

Kom og få en snak om foreningens arbejde for tyskfaget i grundskolen - hør nærmere om: Tysklærerdage d. 9. – 10.9. på dejlige Sinatur Skarrildhus ved Herning.

Spændende studietur til Hamburg 29.9. – 1.10.

Online-møder Deltagelse i Folkemødet på Bornholm.

14.30 Tine Lund: eTwinning I tyskundervisningen 15.00 Tine Lund: Om foreningens deltagelse i Undervisningsministeriets Faggruppe for tysk 15.30 Carl Kinze: Deutsch als ‘Wahlfach’ – CLIL

Vi ses til LÆRFEST i Bella Centeret :-) Stedet ,hvor du finder masser af materialer, oplæg og inspiration til din undervisning – og også kan møde din faglige forening på DLFs stand for de faglige foreninger.

- Spil terning om tyske, schweiziske og østrigske Süßigkeiten -g deltag i en quiz med gode præmier….

Du kan desuden møde korte faglige oplæg Onsdag 11.30 Masti: 11.30 Åben skole - AUS-FLUG. Et samarbejde i tysk med Kindermuseum Hamborg.

6

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Gruppeprøve i tysk

Og at de ikke er 100 år om at svare.

Kære tysklærere og bestyrelse Jeg har netop sendt den udvidede og præciserede ansøgning om forsøg med gruppeprøver i tysk afsted til Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK).

Mvh Ann-Kristin Læs ansøgningen her.

Skrivningen har været et stort arbejde for Adeline, Ditte, Kim og mig, så nu håber vi bare at der kommer noget godt ud af det.

21. februar 2022

Ansøgning om ”forsøg på eget initiativ”.

Gruppeprøve ved fp9 og fp10 i tysk og fransk Tysklærerforeningen for Grundskolen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Birthe Sidsel Strunge, Ditte Nicoline Brink, Kim Ø. Andersen, Adeline Muntenjon og Ann-Kristin Henriksen.

Der er kontakt til Fransklærerforeningen og individuelle fransklærere med henblik på deltagelse.

Solbjergskolen, Frijsenborg Efterskole og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole plus sandsynligvis flere interesserede vil gerne søge om at der oprettes et forsøg med at anvende en gruppeprøve som metode ved afgangseksamen efter 9. og 10. klasse i tysk og fransk.

Hvis anvendelse af gruppeprøve godkendes som en mulighed ved afgangsprøven, vil flere lærere og ledere i folkeskolen finde det attraktivt og realistisk at deltage.

Arbejdsgruppen har udviklet en model for en gruppeprøve som kombinerer prøven i mundtlig matematik med 10. klasses prøve i tysk. Modellen er i korte træk at elever i små grupper befinder sig i et lokale i 90 minutter. Lærer og censor cirkulerer rundt i 3 omgange. Mens de samtaler med en gruppe, arbejder de andre elever stille og roligt videre med deres tema.

Hele tidsrummet anvendes til at danne sig et billede af elevernes kunnen. Man ser ikke på et isoleret resultat, men på hele processen. Efter votering får eleverne individuel karakter.

Modellen beskrives i detaljer nedenfor.

Formålet med et forsøg er at få overblik over hvilke fordele og ulemper prøveformen ser ud til at indebære, måske uforudsete interessante aspekter. Formålet er ikke i sig selv at eleverne skal score højere karakterer, men at de får de bedst tænkelige muligheder for at demonstrere hvad de kan. Hvis dette forsøg peger i retning af at prøveformen er velegnet, håber vi at erfaringerne kan indgå i en modernisering af afgangsprøverne i tysk og fransk.

For at kunne arbejde med prøveformen og tilpasse den, forestiller vi os en treårig forsøgsperiode. Det er vores håb at det officielle forsøg kan virke allerede fra juni 2022. Hvis STUK skønner at det bliver for tidspresset, må vi udsætte det til skoleåret 22/23.

7

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Da det drejer sig om 2. fremmedsprog har vi en ekstra udfordring: Eleverne i 10. klasse kan selv vælge at gå til prøve, hvorimod 9. klasserne sjældent får chancen, fordi tysk/fransk er udtræksfag. Vil det være en mulighed at garantere de skoler der medvirker, at deres elever vil komme til prøve i tysk/fransk?

Baggrund og erfaringer Ideen om en gruppeprøve udspringer af ønsket om at anvende en mere undervisningsnær og tidssvarende prøveform, samt af inspiration fra matematikfaget. Matematiklærere plejer at rose gruppeprøven for at være meget velegnet til at vurdere hvad eleverne kan, og de fortæller derudover at det er en behagelig prøveform for alle implicerede. Det forekommer os at være helt i de humanistiske fags ånd at arbejde kommunikerende og samarbejdende, også i prøvesituationen. Desuden har vi erfaret at et samarbejde mellem elever ved sproglige eksamener på A2 – B1 niveau er fuldkommen normalt i Tyskland.

Gruppeprøven vi formulerede, har i foråret 2021 været afprøvet på to 9. klasser og fire 10. klasses tyskhold fordelt på Midtjysk Efterskole og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. De første afprøvninger af modellen er særdeles lovende. De blev formuleret, aftalt og afviklet i løbet af kort tid, i den usædvanlige situation, at afgangsprøver på grund af Covid-19 stort set var aflyste. Ved at vi nu er i bedre tid og allerede har nogen erfaring, vil vi kunne lave en meget mere gennemarbejdet afprøvning af gruppeprøver i 2. fremmedsprog.

Vi vil på baggrund af et bredere materiale bedre kunne dokumentere fordelene ved formen, men også kunne se mere kritisk og nuanceret på de problemer der måtte opstå. Kolleger som ikke er ophavsmænd til ideen vil sandsynligvis kunne bidrage med flere nuancer, og i mindre grad risikere bias.

Hvorfor gruppeprøve Gruppeprøven giver eleverne mulighed for at vise individuelle sprogfærdigheder. Derudover viser den elevernes dygtighed til at anvende deres sprog i informationssøgning, kommunikation og samarbejde. Dette gør prøveformen relevant og tidssvarende.

En gruppeprøve efter den model vi har planlagt, minder meget om de situationer som eleverne kender fra undervisningen i overbygningen. De er vant til at arbejde i makkerpar og i grupper. Eleverne er også vant til at bruge internettet, og lærerne forsøger at guide eleverne til at bruge det hensigtsmæssigt. Muligheden for at bruge internettet er derfor indtænkt som en naturlig del af prøven. Her findes ordbogen og adgang til diverse tematiske søgninger. Forbud mod oversættelsesværktøjer er ikke relevant. Ved en mundtlig prøve er det tydeligt hvis en elev fx har lært sig sætninger udenad eller læser højt.

Forventninger til forsøg Forsøget skal belyse hvordan det fungerer at eksaminere afgangselever gruppevist ved prøven i 2. fremmedsprog. Vi formoder at få nuanceret de positive erfaringer fra foråret 21 med henblik på faglighed, motivation og personlig udvikling.

•

Et forventet fagligt resultat vil være et bredere indblik i elevernes sproglige kompetencer: 1. Forberedt, indøvet sprog. Eleverne har formuleret sig om et emne og øvet det på forhånd.

2. Praktisk mundtligt sprog. Eleverne har tid til at arbejde med at søge og vurdere information. Dialog med almindelige sætninger om hvad de læser / ser på.

8

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Lærer og censor kan på tysk/fransk hjælpe dem med deres søgning. Altså i sin kerne funktionelt sprog.

3. Forklaring af nyt stof som er forberedt inden for en ret begrænset tidsramme.

Eleverne har hjulpet hinanden frem til den bedste udgave af sig selv – rent sprogligt.

4. En mulig bonus: De stærkeste elever anvender tysk/fransk som internt arbejdssprog

• •

Et forventet motivationsmæssigt resultat vil være, at eleverne vil føle sig trygge og bedre tilpas, fordi de ikke er alene. Nervøse elever vil have tid til at falde til ro, og dermed bedre kunne vise hvad de kan.

Et forventet resultat med hensyn til personlig udvikling kan komme på tale. Fordi der er god tid til at lærer og censor iagttager elevernes interaktion, vil de kunne give eleverne en feedback som både går på deres sprog og på iagttagelser af deres ageren i en arbejdssituation. Eleverne vil i bedste fald opleve at blive set som hele samarbejdende mennesker. I nogle tilfælde vil iagttagelserne give mening for dem i forhold til hvordan de fremover kan indgå i samarbejde med andre. De får altså indsigt i deres personlige kompetencer og handlemuligheder.

Til ved vurderingen fremstillede vi i 2021 et relativt enkelt hjælpeskema. For at elever stilles lige uanset hvor de bor eller hvor erfaren deres lærer er, vil det være nødvendigt at bearbejde skemaet så det flugter med vejledningens bedømmelseskriterier, og samtidig er tilpasset gruppeprøveformen. Dette vil vi gerne have STUK til at hjælpe med, af hensyn til elevernes retssikkerhed.

Når undervisningen tænkes afsluttet med en gruppeprøve, vil det være oplagt at forberede eleverne på dette gennem en helt bevidst anvendelse af gruppearbejdet i den daglige undervisning. Til hjælp for kollegerne vil vi gerne gøre fremgangsmåde, eksempler og andet materiale frit tilgængeligt dels på platformen GrenzGenial, dels gennem projektets facebookgruppe ”forsøg med gruppeprøve i tysk og fransk”.

Model for en gruppeprøve i tysk/fransk Prøven i praksis samt forløbet før, under og efter I denne prøveform er eleverne i lokalet i 90 minutter. Op til 4 grupper arbejder i lokalet på en gang. Der bør maksimalt være 10 elever til stede ad gangen. Eleverne har forberedt en mindre præsentation, men man skal forstå tiden i lokalet som en arbejdssituation. Lærer og censor cirkulerer i 3 omgange, så mens der samtales med en gruppe, arbejder de andre stille og roligt videre med deres tema. Situation opleves faktisk som både koncentreret og hyggelig, og elevernes nervøsitet mindskes betydeligt. Prøven er relativt tidseffektiv, samtidig med at der er god tid til at høre den enkelte elev.

Ved en gruppeprøve har man mulighed for at opleve elevernes kommunikation på flere måder. Som anvendt sprog i en situation der kommer tæt på virkeligheden.

Gruppesamarbejdet hjælper kommunikationen på vej. Det føles for langt de fleste elever behageligt at være sammen med andre elever, og det falder de fleste naturligt at hjælpe hinanden. Prøven er altså en proces, som både afspejler det forberedte, men som også viser hvilke strategier eleverne benytter i processen. Prøven stiller et arbejdsfællesskab til rådighed.

9

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Før prøven Opgivelser

Forsøget opererer ikke med at fravige fælles mål, og eleverne vil derfor få undervisning med samme indhold og timetal som læreren / skolen i forvejen har planlagt.

Klassen har arbejdet med 4 – 6 temaer, nøjagtig som man plejer i udskolingen.

Tekstopgivelserne er henholdsvis 20-30 og 30-40 normalsider for 9. og 10. klasse foruden 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst, altså uændrede i forhold til gældende vejledning.

Gruppedannelse

Klassen deles op i grupper på 2 – 3 personer. Læreren har ansvaret for gruppedannelsen.

Eleverne kan inddrages, så alle elever kan se sig selv ind i den dannede gruppe, og læreren er overbevist om, at de dannede grupper giver den enkelte elev de bedste forudsætninger for at klare sig så godt som muligt.

Som der står i vejledningen for fp9 i matematik: “Prøven i mundtlig matematik er en gruppeprøve med gruppestørrelser på 2-3 elever.” Her formuleres en kattelem hvor skolens leder kan fravige ”kravet om gruppeprøve […] med udgangspunkt i reglerne om særlige prøvevilkår”.

Lodtrækning

Grupperne trækker lod om hvilket tema de skal arbejde med, i lighed med prøvevejledning for 10. klasse. De mulige emnerne skal være repræsenteret i lige stort antal i puljen fordi det vil være praktisk med en vis spredning i emner. Gruppen beslutter sig for et undertema. For eksempel kunne overtemaet være ”Sport”, og en gruppe vælger at fortælle om ”Handball” eller ”Fankultur”. Klassen får ca 6 lektioner til at forberede et lille fælles oplæg på ca 2 – max 3 minutter pr person.

Forberedelse og disposition

Hver gruppe udarbejder en fælles disposition til lærer og censor. Den angiver titel for det selvvalgte emne samt tema. Den indeholder 3 – 8 hovedpunkter for præsentationen, formuleret som stikord eller korte sætninger, samt kildeliste. Kilder kan være ikke-opgivne tekster, film, interviews mm. Der kan være vedlagt bilag.

Eleverne kan vælge at lade en lille mængde utraditionelle elementer såsom rollespil indgå.

Det tager lidt af deres tid, men det kan gå an fordi prøveformen tilgodeser motivation, og fordi alfa og omega er elevernes kommunikation gennem hele tidsrummet. Eleverne kan, hvis de vil, udarbejde en power point, et slideshow eller en fysisk model. Dette skal have relevans for deres mundtlige fremstilling.

Ved prøvestart modtager eleverne nye, ukendte arbejdsspørgsmål svarende til deres udtrukne overemne. Lærer udarbejder arbejdsspørgsmål til hver gruppe og finder links, tekster eller billeder så eleverne kan vælge at tage udgangspunkt i nogle af dem til deres besvarelse.

Censor

For at sikre en fair vurdering skal der ved prøven være en ekstern censor til stede. Censor skal i god tid have haft mulighed for at sætte sig ind i prøveformen. Lærer og censor skal sikre at de har samme forventninger til fremgangsmåden.

Dispositioner samt lærerens arbejdsspørgsmål til eleverne skal være censor i hænde 14 dage før prøven.

10

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Censor er ved prøven opmærksom på at tiden fordeles hensigtsmæssigt. Lærer tager initiativet i samtalen med eleverne, men censor må også gerne medvirke. Censors vurdering vejer lidt tungere end lærers ved karakterfastsættelse.

Under prøven I lokalet

Prøven foregår på tysk/fransk. En prøve varer 2 timer inkl. votering og feedback. Eleverne sidder i små ”øer” spredt i lokalet. De har medbragt deres pc og deres disposition. Eleverne har adgang til alle almindelige hjælpemidler inkl. internet. Alle grupper får omgående adgang til arbejdsspørgsmål og kildeforslag, så de ikke skal spilde tid på at vente, men kan gå i gang med at arbejde umiddelbart. I løbet af de ca 90 minutter de har til deres rådighed, skal eleverne have gennemført deres forberedte præsentation, samt søgt information og fremlagt yderligere arbejde på baggrund af de arbejdsspørgsmål som læreren har tildelt dem.

Til forskel fra den aktuelle afgangsprøve i 9. klasse skal eleverne ikke skifte tema midt i det hele – her vælger vi at arbejde som man gør i 10. klasse, hvor man holder sig inden for samme overemne gennem hele prøven.

Lærer og censor går rundt i lokalet i tre runder.

• Første runde: Eleverne giver deres forberedte præsentation på 2 – 3 minutter pr person.

• Anden runde: Lærer og censor spørger til hvad eleverne undersøger og hjælper hvis der er behov. ”Was macht ihr?” ”Was hast du gefunden?” ”Vielleicht wird das zu viel.

Ihr könnt von zwei Handballspielern erzählen. Das reicht”. Derved får man en almindelig kommunikation i gang, hvor sproget er ægte funktionelt.

• Tredje runde: Eleverne fremlægger hvad de har fundet ud af som svar på arbejdsspørgsmålene.

• Buffer til sidst, der kan være grupper man har brug for at stille et ekstra lille spørgsmål.

Vurdering og votering Lærer og censor tager notater undervejs. I praksis kan lærer og censor udveksle bemærkninger mens eleverne arbejder selv. Det kan være vurderinger eller ideer til samtale med grupperne.

Vurdering af sprogfærdighed følger ministeriets vejledning for fp9 og fp10. Der vil dog være en ekstra opmærksomhed på samarbejde og kommunikation indbyrdes i gruppen. Det skal vurderes positivt at en elev prøver at få de andre med – også selvom det måske ikke helt lykkes.

Vurdering af indholdets kvalitet, især af det på forhånd forberedte oplæg, kan tilskrives hele gruppen.

Efter at lærer og censor har voteret alene, får eleverne en kommentar til gruppens arbejde samt individuel karakter og feedback på deres præstation og deres deltagelse i arbejdsprocessen.

11

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Efter prøverne Det ville være fremmende hvis en medarbejder i STUK kunne være til stede og selv opleve hvordan gruppeprøven fungerer for tysk / fransk.

Hvert år vil alle deltagende elever, lærere og censorer udfylde enslydende evalueringer.

Arbejdsgruppen bag forsøget vil gennemgå materialet for at se hvilke konklusioner man kan drage af det. Vi vil gerne overdrage både de rå data og et resume af evalueringerne til STUK. Muligvis vil der skulle foretages justeringer i formen.

Efter tre års forsøg vil gruppen kunne samle resultaterne i en rapport. Vi håber at vi herved medvirker til at skabe grundlag for en modernisering af folkeskolens afgangsprøve i tysk og fransk. Vi vil gerne give eleverne de bedst tænkelige muligheder for at demonstrere hvad de kan i en tidssvarende eksaminationsramme.

Bilag: Eksempler på disposition, arbejdsspørgsmål og hjælpeskema 2021 Evalueringer fra elever 2021 Evaluering fra ”censor” 2021. Ulrike Christensen, Fanø skole.

Kontakt: Ann-Kristin Henriksen, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole akhakhakh@gmail.com Adeline Muntenjon, GrenzGenial

a.muntenjon@gmail.com

Ditte Nicoline Brink, Solbjergskolen

dittehagen2@yahoo.dk

Kim Ø Andersen, Holmeagerskolen

kimogchristine@webspeed.dk

Birthe Sidsel Strunge, Midtjysk Efterskole Tysklærerforeningen for Grundskolen

bs@midtjyskefterskole.dk

info@tysklaerer.dk

Blogs KursKultur, hvad er det?

Af Flemming Nygaard

Mens vi venter på, at regeringen skal udsende en Tysklandsstrategi, kan vi glæde os over, at der på flere fronter arbejdes med at skabe forståelse 12

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

over grænsen mellem danskere og tyskere. I Region Syddanmark har grænsekommunerne over en årrække haft et samarbejde, hvor det overordnede mål for arbejdet er at forbedre vækstvilkårene og den kulturelle sammenhængskraft i regionen, som i forvejen er præget af sproglig og kulturel mangfoldighed blandt flertals- og mindretalsbefolkningerne. I den forbindelse fremmes udviklingen i Region Sønderjylland-Schleswig, og der bliver samtidig skabt tættere kontakter mellem befolkningen, erhvervslivet og organisationerne på begge sider af grænsen, og også med henblik på at levevilkårene forbedres. Det øvrige Danmark kunne lære en del af tiltagene i det sydlige Danmark.

KursKultur I Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig er der nedsat en politisk styregruppe, der under overskriften KursKultur har bakket op om en række projekter, der fremmer samarbejdet og sprogudviklingen mellem Tyskland og Danmark.

Februar 2022 Senest er der sat et projekt ”Interregprojektet KursKultur 2.0” på benene: ”Hvorfor er det så vigtigt at kunne nabosproget?” Man er blandt andet i gang med at producere videoer til en sprogkampagne: https://www.kulturfok us.de/dk/blog/2021/11/01/hvorfor-erdet-saa-vigtigt-at-kunne-nabosproget/ De medvirkende fortæller om, hvorfor de har lært at tale tysk, hvilke fordele der er ved at kunne tysk og om positive oplevelser med sproget mm. Har du som læser lyst til at medvirke, kan du melde dig her: kulturregion@region.dk og få yderligere informationer.

Deutsch-dänische Jugend gestaltet Zukunft Interreg-projektet KursKultur 2.0 støtter ikke kun det grænseoverskridende dansk-tyske møde og projekter, men har også som mål at fremme nabosprogene dansk og tysk i grænseregionen. I den forbindelse drejer det sig ikke kun om at udvikle undervisningsmaterialer og projekter til børn og unge, men også om at motivere voksne og virksomheder til at beskæftige sig med nabosprogene og se en fordel i at opog udbygge sprogkompetencer.

Et af projekterne ” Deutsch-dänische Jugend gestaltet Zukunft” kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v =FbMs9bF5b2c&t=6s Tidlig tysk Der har i tidligere blogindlæg været henvist til især udviklingen i Tønder kommune, hvor eleverne i en årrække har haft mulighed for at lære tysk fra 1. klasse. Se eventuelt videoen her: https://www.facebook.com/watch/ ?v=295207737744572 13

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

I Aabenraa har man valgt at undervise i tysk fra 3. klasse, hvad der lykkeligvis har bredt sig til andre skoler i Danmark.

Især har Aalborg kommune taget tråden op. Læs evt. ”Hvis de kan i Aabenraa, så kan vi også i Aalborg”: https://emu.dk/grundskole/ty sk/tidlig-sprogstart/tysk-fra-3-klassehvis-de-kan-i-aabenraa-saa-kan-viogsaa-i På Københavns Universitet har man beskæftiget sig med tidlig tyskundervisning og har udviklet et inspirerende undervisningsmateriale ” Hallo, hier bin ich!” https://tidligeresprogstart.ku.dk/t ysk/forloeb-1/ med lærervejledning og kopiforlæg. Kig engang, der er ideer at hente.

Som det fremgår af ovenstående, har der de seneste år været en række tiltag for at fremme interessen for det tyske sprog, men der skal mere til. Det Nationale Center for Fremmedsprog har analyseret udbuddet af fremmedsprog i de videregående uddannelser, og det får alarmklokkerne til at ringe.

Februar 2022 Det vrimler med interessante tilbud og spændende viden rundt omkring i tysk-universet. Goetheinstituttet inviterede i samarbejde med de nordiske tysklærerforeninger på seriøs forskning, træls sprogpolitik, fjollen rundt, gode ideer zum mitnehmen og lækker musik. Du skulle have været der.

Klappe, klappe cortex

Nordens første digitale tysklærerdage

Klappe-kage-undervisning har vi sgutte tid til. Eleverne skal blive på deres plads og koncentrere sig. Plejer jeg at sige. Måske blev jeg lidt klogere.

Michaela Sambanis og Maik Walter, Berlin, fik alle os voksne deltagere til at fjolle rundt. Mega-åndssvagt føles det, og for tændt kamera … og bagefter er man selvfølgelig både varmere, friere og i bedre humør. Men det bedste var at de også havde nogle ideer til bevægelsesbaseret undervisning, hvor jeg faktisk tror på at eleverne også vil lære noget sprog af det. Plus en forklaring om cortex, hippocampus og teenagere. Og de har skrevet et par bøger om det. Det kan måske blive til den næste faglige læsekreds.

Af Ann-Kristin Henriksen

Den kroatiske hjerneblødning

Vi må håbe, at regeringen snarest får offentliggjort Tysklandsstrategien, så der kan sættes gang i initiativer, der fremmer faget og dermed også mulighederne for grænseoverskridende aktiviteter både erhvervsmæssigt og kulturelt.

-------------------------------------------

14

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Kroatien er et lillebitte land, der bl.a. lever af turister. For ikke længe siden besluttede dets regering de facto at afskaffe andet fremmedsprog, dvs hovedsageligt tysk. Forbund der repræsenterer undervisere i flere sprog, Goethe, Alliance Francaise og flere ambassader gik sammen for at forsøge at redde sprogundervisningen. Nu er regeringen gået med til at ”fortsætte dialogen med henblik på flesprogethed”... wauw. Denne beretning kom fra IDV, det internationale tysklærerforbund, som i den slags anliggender opfatter sig som en samtalepartner der bliver taget alvorligt af myndighederne. Den næste opgave kunne være i England, hvor man ikke synes der er grund til at lære eleverne noget som helst fremmedsprog før de fylder 16 år. Det er godt nok arrogant.

De skal ha’ no’en test Julian Roelle fra Ruhr-Universität gik ud fra at vi alle sammen tester en hel masse som en del af vores undervisning. Jeg følte pænt meget modstand på den antagelse, og netop derfor forsøgte jeg at holde ved. Rigtigt er det at nogle elever motiveres af konkurrence. Hvis de synes det virker sjovt, har vi godt fat i dem, det har vi jo lige lært hos Sambanis & Walther.

Det vigtige ved test som læringsredskab er at eleverne aktivt genkalder sig viden og dermed konsoliderer den. Så meget fattede min husmandshjerne. Naturligvis har Roelle forsket grundigt i hvordan test virker, men han taler tydeligvis ikke fra Skandinavien.

Februar 2022 er svært for os, kan vi motiveres af indholdet eller af de mennesker vi gerne vil kommunikere med. Her kommer foreningen Aubiko ”Austausch, Bildung und Kommunikation” ind i billedet. Hvis du gerne vil opleve Tyskland sammen med dit sangkor, din dykkerklub, dine dysleksi-venner eller du skal arrangere en gemen lejrskole – så kan Aubiko skaffe dig de kontakter du drømmer om. De kan hjælpe dine unge mennesker med at få en praktikplads et sted sydpå. De gør det ikke gratis, men du får en mulighed for at få dette dyrebare ”fælles tredje” som giver sproget indhold og rejsen mening.

Og det er alt andet lige federe end at se verden på en skærm.

Tysklærere: Årets terminsprøve var alt for nem Af: Caroline Schrøder

Flere tysklærere beretter samstemmende, at terminsprøven i januar var alt for nem. Tysklærerforeningen kalder det ”foruroligende”.

Fremover skal sværhedsgraden tjekkes efter, lyder det fra ministeriet.

Tysk for dykkere og korsangere Ifølge Uwe Koreik, Istanbul, er det essentielt at sprog og kultur hører sammen. Når vi skal tale et sprog som 15

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022 Vurderingen til den skriftlige prøve i tysk og fransk bliver snart ændret Eleverne får falske forhåbninger Kim Østerskov Andersen har talt med sine tyskkollegaer om terminsprøven.

De har også oplevet, at eleverne har klaret sig bedre, end de plejer.

Forårets prøver kommer ministeriet til for første gang at udføre forcensur på den skriftlige afgangsprøve i tysk. Foto: skynesher/istock

Da tysklærer Kim Østerskov Andersen skulle give sine elever karakterer for deres terminsprøve i tysk, blev han noget overrasket: 15 ud af 24 elever havde fået 12 i lytteøvelsen. Resten havde fået 10 eller 7.

"Altså, jeg synes, at jeg har en dygtig klasse. Men så dygtige er de heller ikke", fortæller Kim Østerskov Andersen, der arbejder på Holmeagerskolen i Greve.

Terminsprøven i januar var den prøve, der skulle havde været brugt til sygeprøven i skoleåret 2020/2021, hvis afgangsprøverne ikke var blevet aflyst.

"Jeg synes, at sygeprøven plejer at være lidt nemmere end afgangsprøven.

Men denne gang var niveauet alt for lavt i alle opgaver på nær stilen", siger han.

"Meningen med at holde en terminsprøve er jo, at den skal afspejle det, som eleverne kommer til at møde til afgangsprøven. Det har den ikke gjort denne gang".

"Mine elever blev rigtig glade, da de fik deres karakter. De fik fornemmelsen af, at de godt kan finde ud af tysk. Men problemet er jo, at terminsprøven giver dem falske forhåbninger. Det er ikke et realistisk billede af, hvad eleverne kan", siger han.

"Derudover giver det jo også mig et forkert indtryk af elevernes evner. Hvis jeg tager deres resultater fra terminsprøven med i deres standpunktskarakter, er der ikke nogen, der vil få under 7".

"Troede mine elever havde snydt" Folkeskolen.dk/tyskfransk har været i kontakt med andre tysklærere, der alle beretter, at de også har oplevet, at prøven var betydeligt lettere end normalt.

Og også på Folkeskolens Facebookside har lærere givet udtryk for, at terminsprøven var for nem. Her skriver en lærer blandt andet: "Jeg troede mine elever havde snydt.

Aldrig har jeg set så mange 10/12 i læse, lytte og sprogdelen".

Blog: Maskinoversættelse og rugbrødsarbejde Næstformand i Tysklærerforeningen Carl Knize har ikke selv haft elever til terminsprøven. Men han har lagt mærke til, at tysklærerne har diskuteret prøven på Facebook.

16

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

"Det er selvfølgelig foruroligende, hvis den har været alt for nem", siger han til folkeskolen.dk/tyskfransk.

Lærer inviterer tysk- og fransklærere til at lave en gruppeprøve i de to sprogfag Ministeriet indfører forcensur på tyskprøverne Folkeskolen.dk/tyskfransk har bedt Børne- og Undervisningsministeriet forholde sig til lærernes oplevelse af, at prøven var for let.

Det forholder ministeriet sig ikke konkret til. I et skriftligt skriftligt svar fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) lyder det i stedet, "at sværhedsgraden i opgavesæt kan variere fra år til år".

Til gengæld oplyser ministeriet, at man fremover vil lave det, man kalder forcensur på den skriftlige prøve i tysk.

Det indebærer, at prøvens sværhedsgrad fremover skal testes på en række skoler inden, og på den baggrund bliver det fastlagt, hvad der skal til for at opnå de forskellige karakterer.

"Den skriftlige prøve i tysk har ikke tidligere være omfattet af ministeriets forcensur, men det vil den være fra prøveterminen i maj 2022 og fremadrettet", oplyser Stuk til folkeskolen.dk/tyskfransk.

Tysklærerforeningen: Vi skal se på prøverne Ifølge Carls Kinze vil det faktisk være oplagt med en helt ny afgangsprøve i tysk.

Februar 2022 oversættelsesprogrammer er blevet et generelt problem.

"Programmerne er simpelthen blevet for gode", siger han. "Vi skal jo evaluere eleverne på, hvad de kan. Det er meget svært, hvis de bare kan oversætte sig ud af det".

Lærer inviterer tysk- og fransklærere til at lave en gruppeprøve i de to sprogfag En løsning kunne være at erstatte den nuværende afgangsprøve i tysk med en gruppeprøve. Den løsning er Tysklærerforeningen lige nu ved at afprøve sammen med en gruppe tysklærere, der frivilligt har valgt at teste gruppeprøven af.

"En af de gode ting ved en gruppeprøve er, at eleverne får talt en hel masse tysk. Det er vigtigt, synes jeg. Hvis eleverne ikke er trygge ved at tale tysk, er de dårligt stillet", siger han.

Kilde: folkeskolen.dk 9.2.2022

Succes er at lykkes!

Af Tine Lund

Tysk i overbygningen uden pc, hjælpemidler og pensum! Det lyder virkeligt dybt forældet og utidssvarende. Ikke desto mindre var det en virkelighed, jeg pludselig stod i - og det førte til en noget uventet erkendelse og satte tanker i gang.

For udover udfordringerne med sværhedsgraden af terminsprøven mener han også, at elevernes brug af 17

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022 Hvis eleverne synes tysk er svært, fortæller dem, hvor vigtigt tysk er, finder rollemodeller, de kan spejle sig i, forsøger at gøre undervisningen sjov og vedkommende efter bedste evne.

Variation i undervisningen er naturligvis ikke en dårlig ting, men måske har vi glemt noget helt basalt?

Har vi i vores iver på at fremme tysk overset noget ganske vigtigt? Har vi i vores iver for at motivere eleverne husket at spørge os selv om, hvad den grundlæggende motivation egentlig er for at lære fremmedsprog?

Tidlig tysk er en succes – hvorfor det?

Jo, fordi eleverne oplever de kan tysk.

De kan enkelte ord og sætninger. De oplever at lykkes sprogligt. Jeg husker min dreng i 5. klasse, der glædestrålende fortalte mig at han havde snakket med en tysker, der havde besøgt dem. Han var blevet spurgt om et eller andet - havde forstået spørgsmålet og svaret ’Ja’ eller måske var det ’Nein’. Han kunne tysk.

Det var indlysende for ham og han var pavestolt.

Tysk i overbygningen har knap så høj en status. Nu oplever eleverne begrænsninger i forhold til ordforråd og sætningsdannelse. Samtalen kan opleves svær fordi eleven mangler ord til at udtrykke det, de har på hjertet.

Skriftligt er det ikke så slemt - pc’en bruges flittigt og bliver svaret på den sproglige udfordring. Og nu bliver der pludselig tale om to sprog – et mundtligt tysk og et skriftligt tysk.

Eleverne fravælger tysk på ungdomsuddannelserne– en af grundene angives i undersøgelser at være, fordi eleverne oplever at tysk er svært.

Motivation for fremmedsprog er at lykkes sprogligt.

Et sprog har byggeklodser, som vi kan arbejde bevidst og struktureret med, så eleverne føler de lykkes sprogligt. Så de oplever, de kan begå sig på tysk.

I august startede jeg arbejde på en Vedersø Idrætsefterskole og The International. En efterskole med både en dansk og en international afdeling.

Jeg skulle undervise i tysk på begge afdelinger. Det betød, at jeg skulle undervise i FP10 tysk som helt vanlig dansk tradition, men også i Cambridge German, da den internationale afdeling er under Cambridge certificering i de fleste fag. Det sproglige niveau er ret lig hinanden, men det er to vidt forskellige måder at gribe sprogtilegnelsen an på. Begge måder kan noget.

Dansk tradition bygger på emner og tekster, der relaterer til egen hverdag – her inddrages musik, leg, film, spil, bevægelser, chunks, cl-strukturer for at gøre faget interessant og sjovt. Hvis faget er interessant og sjovt får eleverne lyst til at lære sproget, synes opfattelsen at være. Ordbogen er elevers centrale redskab både for at kunne forstå og kunne udtrykke sig.

Men hvorfor oplever eleverne så at tysk er svært?

I Cambrigde German arbejdes med de samme temaer, som vi kender fra dansk tradition – familie, hjem, dyr, 18

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

farver, tal, fritid, sport, handel, transport, ferie, fremtidsplaner osv. De er samlet i et kompendium kaldet Basic German. Basic German indeholder ord og basale sætninger til kommunikation til hvert tema. Derudover har materialet et andet tilkntttet kompendium med øvelser til Basic German indenfor kategorierne lytte, tale, læse og skrive i forhold til hvert tema. Man lærer basalt sprog for at kunne begå sig sprogligt.

Slut.

Jeg fik at vide, at der ikke er noget pensum i Cambridge German – kun øvelser indenfor det basale ordforråd, og den mundlig prøve er en dialog.

Da vi skulle have en terminsprøve, gik det op for mig, at eleverne skulle løse opgaver til eksamen i lytte, læse og skrive på papir med blyant – og helt uden hjælpemidler – ikke engang en ordbog måtte de bruge! Jeg var ret rystet og syntes faktisk, det var rigtigt synd for dem.

Februar 2022 og ikke dansk oversættelse. Eleverne skrev det, de kunne og ikke det, de fandt i ordbogen. Deres mundtlige sprog blev en hjælp for deres skriftlige sprog. Var der noget, de ikke kunne udtrykke måtte de omformulere og udtrykke det på en anden måde, som de mestrede. Og de lykkedes. Det var faktisk en ret fed oplevelse at læse opgaverne, der fik mig til at undres og se faget fra en anden vinkel.

Vi har droppet pc’en i timerne nu på The International – selvfølgelig kommer den frem ind imellem men generelt er den lukket. Det giver mening for eleverne, fordi de ikke må bruge den til eksamen. Samtidig giver det langt mere fokus på sprogindlæring i timerne. De gemmer sig ikke længere bag en skærm og pc’ens fristelser. Vi arbejder med de sproglige byggesten og ordforråd. Vi lærer fremmedsprog ved at arbejde bevist med sætningsopbygning.

Lad os tage eksempel i temaet Reisen.

Hvad sker der så for eleverne, når de ikke må bruge pc til deres skriftlige fremstilling?

For eleverne på The International var det jo et vilkår, og selvom langt de fleste elever her er danske børn, der har gået i normal dansk grundskole betød det, at det gjorde man så bare.

Hvis ikke man vidste hvad ordene betød måtte man gætte – så det gjorde man.

Når man ikke kunne slå ord op, var man nødt til at omformulere sin sætning.

Til min store overraskelse blev de skriftlige afleveringer rigtig gode.

Sproget var enklere end jeg plejer at se, men opbygningsmæssigt langt bedre sprogligt ’flydende’. Det var langt hen ad vejen tysk sætningsopbygning

1. Ich fahre nach Italien. Ich fahre in die Schweiz 2. Så knytter man et Verkehrsmittel på 3. Så knytter man medrejsende på 4. Så knytter man tidspunkt på – og en tidsperiode På den måde ender man med en sætning med en masse information og eleven oplever at have et brugbart sprog at udtrykke sig med – og det opleves ikke som svært fordi sætningsstrukturerne lige så stille bliver udbygget ved at bygge ovenpå kendt stof.

Derefter bygges sætninger op omkring aktiviteter på rejsen osv.

19

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022 deres viden og kaste sig ud i sproget og ordtilegnelse bliver vigtig på en anden måde, fordi man ikke lige bare kan slå ordet op.

Jeg er tilhænger af vores danske tradition, men synes fint den kan kigge på andre tilgange til sprogindlæring for at finde inspiration - og jeg har kun oplevet stor respekt omkring Cambridge certificeringen.

Dvs. – tiden bruges på arbejde med sætningskonstruktion indenfor et basisordforråd. Eleverne kan nu udtrykke sig ret klart og nuanceret om deres rejse både mundtligt og skriftligt.

De har et fælles klart sprog.

Ovennævnte er måske kedeligt ’slavearbejde’ set med vores danske tradition for fremmedsprogsundervisning – rigtig gammeldags sprogindlæring. Men det virker.

Set med mine øjne kunne denne basis sætningsopbygning godt fremhæves langt mere i dansk tradition. Det hjælper eleven til at lykkes i kommunikationen og elever oplever at fremmedsprogstilegnelse også er et fagligt ’håndværk’ man kan lykkes med uden det nødvendigvis behøver at være svært.

Og så har oplevelse overbevist mig om, at det kan være enormt givende for sprogtilegnelsen at gemme pc’en helt væk i perioder

Det er naturligvis enormt vigtigt at kunne bruge ordbogen – det er ikke der, jeg vil hen – men ved at fjerne pc’en tvinges eleverne til at mobilisere

Andet Deutsch an der Grenze – lær tysk, hvor det tales

Deutsch an der Grenze er et nytænkende tredages intensiv kursus, hvor deltagerne oplever grænselandet som unikt læringsrum for tyskundervisningen.

Deltagerne vil stifte bekendtskab med byen Tønder og dens tætte tilknytning til det tyske sprog og kultur. I kursets forløb vil der blive udarbejdet undervisningsmateriale, som kan bruges som inspiration til skolerejser til grænselandet, men også kan indgå i emneforløb med relation til grænselandet.

Der afholdes to workshops i forbindelse med „Deutsch an der Grenze“, som byder på en opdatering af de nyeste trends indenfor fremmedsprogsdidaktikken.

20

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Workshop 1 ” Flersproglighed i teori og praksis” beskæftiger sig med bl.a. translanguaging og codeswitching. Hvordan kan dine elevers sproglige repertoire inddrages i undervisningen og fremme deres læringsproces? Deltagerne vil også i forbindelse med denne workshop modtage konkret undervisningsmateriale, som straks kan bruges i egen undervisning.

I workshop 2 ” Teknologien som motivationsfaktor i tyskundervisningen” arbejder deltagerne i det virtuelle læringsrum. Hvordan kan inddragelse af virtuelle værktøjer skabe motivation til at lære tysk? Helt konkret kommer deltagerne til at arbejde med programmet ”CoSpaces” og også her vil der være mulighed for at udvikle materiale til egen undervisning.

Sidst men ikke mindst vil store dele af kurset foregå på tysk, så der vil også være rigelig mulighed for at træne og opdatere egne sprogfærdigheder.

Kurset bliver afholdt af Efteruddannelsescenter Det Blå Gymnasium Tønder i samarbejde med Grenzgenial og Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Dato: 20. -22.04.2022 i Tønder Læs mere om kurset og programmet her: https://www.toha.dk/deutsch-an-dergrenze/

21

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Kære tysklærere Torsdag d. 3. marts kl. 10.00 viser Salaam Filmfestival det tyske drama "Und morgen die ganze Welt" i Nordisk Film Biografer Falkoner. Filmen introduceres af Muhammad Hee, der arbejder med forebyggelse af radikalisering. Muhammad vil også indgå i dialog med eleverne efter filmen.

Læs vedhæftede for mere information eller klik ind på vores hjemmeside, hvor du kan booke billetter og downloade gratis undervisningsmateriale.

Vi ses til en lærerig filmoplevelse!

Mvh. Nicolaj Christensen, Praktikant

Und morgen die ganze Welt i Falkoner d. 3. marts

Und morgen die ganze Welt Foto: Angel Films 3. marts viser Salaam Filmfestival det tyske drama Und morgen die ganze Welt i Nordisk Film Biografer Falkoner med et oplæg om radikalisering og voldsaktioner.

Ifølge den tyske grundlov har enhver ret til at gøre modstand, når den demokratiske orden er truet, såfremt intet andet er muligt. Men hvor går grænsen?

Den 20-årige jurastuderende Luisa vil gøre en forskel i kampen mod nynazismens indtog i Tyskland og slutter sig til en gruppe unge ildsjæle i den antifascistiske bevægelse Antifa. Men medlemmerne er uenige om den rette tilgang. Nogen insisterer på fredelige demonstrationer, mens andre mener, at det ikke er nok, og Luisa bliver langsomt overbevist om nødvendigheden af hårdere midler. Men til hvilken pris?

SE TRAILER HER

Se trailer her: https://www.youtube.com/watch?v=RidQJEUNBr0 22

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Sproglæring Motiver dine elever og få ny energi i sprogundervisningen

Kursus om task-baseret undervisning Skolebaserede kurser

Kom på kursus og få nye metoder og aktiviteter, der motiverer dine elever til at tale mere.

Lær at bruge CEFR i undervisningen

Aktiviteterne tager udgangspunkt i din egen undervisning, så du kan bruge det, du har lært, allerede dagen efter. le:v:el er et kompetencecenter for sproglæring i praksis.

Hvert år underviser vi lærere i hele landet - skal vi også undervise dig?

Læs mere og tilmeld dig på studieskolen.dk/level

”Tip, Top. Dejligt med god tid til de konkrete øvelser, spil og aktiviteter.”

Kursist på kurset ”Sjov med sprog”

Følg os på Facebook facebook.com/levelstudieskolen

Her finder du Tysklærerforeningen for Grundskolen Tysklærerforeningen for Grundskolen - på Facebook!

Del din glæde ved tysk sprog og kultur og få dit daglige grin. Ses vi? https://www.facebook.com/TysklaererforeningenForGrundskolen Medlemskonference - TLFG - på Facebook! https://www.facebook.com/groups/690195838386161/about/ Tysklærerforeningen for Grundskolen - Hjemmesiden Det er også her, du tilmelder dig TLFG’s arrangementer.

Alle artikler og blogs omkring tysk, som bestyrelsen får kendskab til, lægges også på foreningens hjemmesiden under ’Nyt fra pressen’ og nævnes efterfølgende i nyhedsbrevene.

23

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

Tysklærerforeningen for Grundskolen - www.folkeskolen.dk TLFG prøver at gøre sin indflydelse gældende for tyskfaget og medlemmerne, hvor det er muligt – derfor også på folkeskolen.dk .Søg i menuerne øverst. Der er både Tyskbloggen og Faglige Netværk.

TLFG reklamerer gerne også for facebookgruppen: Faglig sparring for tysklærere – her er hjælp og inspiration til den daglige undervisning.

Siden sidst – Fik du læst?

- I kronologisk datorækkefølge – de nyeste øverst:

Nyheder fra pressen - læs den fulde tekst Du finder dem alle på forsiden af TLFG’s hjemmeside

Tysklærere ønsker fokus på Google Translate: Det har ødelæggende effekt på tysktimerne Af: Caroline Schrøder

To tysklærere har skrevet et brev til Børne- og Undervisningsministeriet for at gøre opmærksom på, at der er brug for en diskussion om, hvordan elevernes brug af Google Translate kan begrænses. folkeskolen.dk 22.2.2022

Maskinoversættelse og rugbrødsarbejde Af ERIKA WÜNSCHE Millioner af mennesker bruger hver dag Google Translate (GT), herunder også vores elever. Resultatet er ikke nødvendigvis en god oversættelse. Alligevel bliver Google Translate brugt og en del elever mener, at det er et nemt (= bekvemt) værktøj.

Mine elever arbejdede sidste uge med tyske opfindelser. folkeskolen.dk 6.2.2022

"Mest høres og snakkes, mindre skrives og rettes" Af ERIKA WÜNSCHE 24

www.tysklaerer.dk

Nr. 1

Februar 2022

“Vil du fortælle lidt om din sprogundervisning i skolen?” Jeg stillede spørgsmålet til en 23årig tidligere bruger af både folkeskole og gymnasium. Her er, hvad hun havde på hjerte.

“Hele mit skoleliv har sprog været en del af skoleskemaet og det er jeg glad for den dag i dag.

Sprogfagene har altid været min stærke side, og i særdeleshed engelsk og tysk. folkeskolen.dk 18.1.2022

Sproglærerforeningen er bekymret for lærermangel: Sender brev til ministeren Af: Sebastian Bjerril

Det skal meget snart gøres noget drastisk for at vende udvikling mod færre og færre sproglærere, og så bør kompetencedækningstallene kun dække over lærere, der har haft faget på læreruddannelsen, lyder det fra Sproglærerforeningen... folkeskolen.dk 21.12.2021

Lærer tager bindet fra munden: "Jeg er misundelig på mine tyske kolleger" Af: Andreas Gram Friedrichsen

Mens smittetallene er steget drastisk, har tysklærer Jeanette Nexø gået og undret sig over, at hendes lærervenner fra Tyskland må bruge mundbind, mens hun skal gå undervise uden... folkeskolen.dk 18.12.2021

Uddannelsesminister: Sprogene er vigtige – og ikke et levn fra fortiden Af: Jesper Petersen, uddannelses- og forskningsminister "De tyske kundskaber savnes flere steder. Der mangler tysklærere i folkeskolen. Der mangler studerende på tyskuddannelserne. Og erhvervslivet mangler ansatte, der kan begå sig på tysk.

Det samme kan siges for fransk. Derfor har regeringen sammen med alle Folketingets partier afsat 40 mio. kr. til blandt andet at styrke de to sprog på universiteterne og på læreruddannelsen".

folkeskolen.dk 17.12.2021

Liebe Grüße TLFG – Tysklærerforeningen for Grundskolen

25