X-Klusiv - Herning #35

Page 45

A Hereford Beefstouw er ikke kun mad og vin af højeste kvalitet. Kunst og design er en lige så vigtig del af konceptet ...

Historien er gennem tiderne blevet fortalt og genfortalt et utal af gange, men det tåler den – og fortjener den. En fin historie. Restauranten i Lund ligger i smukke, landlige omgivelser tæt på Herning og har til huse i en gammel købmandsgård og kro fra 1846. Familien Damgaard købte bygningen i 1970, og den 7. april 1971 blev den første bøf lagt på grillen i restauranten i Lund. - Det er bag disse historiske mure, at der venter dig og dine ledsagere en gennemført oplevelse – lige fra det velsmagende måltid på tallerkenen til kunsten på væggene og den vidende og hjælpsomme betjening.

Fru Damgaard - Vi skriver på hjemmesiden, at vi kun er tilfredse, når vores gæster forlader restauranten med fyldte maver, et smil på læben og en gennemført oplevelse rigere, og vi mener hvert et ord af det, lyder det fra Lone. Alt imens vi hører historien igen, sidder fru Bitten Damgaard ved sit faste bord. Frokosten er indtaget, og hun takker pænt for maden. Hun er 92 år – og respekten er lige så høj som alderen. Hende er man – uden at blinke – helt naturligt Des med.

Ikke bare kød ... Følger man efter Kent op i køkkenet, er man slet ikke i tvivl. Det er hans køkken og – ikke mindst – hans grill. Han elsker det i hvert fald. Det store, åbne køkken har den store grill lige ud til gæsterne. Alle kan følge med – se og ikke mindst dufte, hvad der foregår, og det gør kun sulten større. Det ene lækre stykke kød efter det andet kommer frem fra køleskabet og bliver penslet med lidt olie, inden det med stor kærlighed og respekt roligt bliver lagt på grillen. Kent ved nøjagtig, hvad han laver. Og inden længe har kødet de der fine, flotte og misundelsesværdige tern hen over sig, som man ville ønske, man kunne lave hjemme. Duften er enestående. Igennem længere tid, ja faktisk nogle år, har en af Damgaard-sønnerne, Lars Damgaard, sammen med altmuligmanden i virksomheden, Aage Damgaard ApS, Tim Sølyst, forsøgt at lave den helt perfekte pomme frite, men efter både gode og mindre gode oplevelser er den lille opgave lagt lidt på hylden – for en stund. - Det er jo ikke vores idéer eller vores iver, den er gal med. Det er svært, når man ikke får de samme kartofler hver gang, lyder det undskyldende – og smilende – fra Tim Sølyst. X - K L U S I V H E R N I N G · N O. 3 5 2 0 1 9

45

Fru Bitten Damgaard


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.