artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO
Ingen skabelsesberetning Vi kan ret hurtigt konstatere, at kapitel 2, vers 4-25 ikke kan kaldes en skabelsesberetning. Altafgørende ting mangler nemlig: Den har intet om himlens og jordens skabelse. Den berører overhovedet ikke havenes liv eller krybdyrenes verden, men stiller udelukkende skarpt på det første menneske og miljøet omkring ham: haven, dyrene, fuglene og kvinden. Alt andet lades ude af betragtning. En skabelsesberetning må omhandle tilværelsens begyndelse og beskrive, hvordan himlen, jorden og havene blev til. Det gør den imidlertid ikke. Kapitlet er lokaliseret til en bestemt lokalitet på jorden, Eden (kapitel 2, vers 8), og alt i kapitel 2-4 foregår i Eden og øst for Eden. Noget tyder på, at kapitel 2 vil udfolde visse omstændigheder, som er fortalt i summarisk form i kapitel 1. Men en selvstændig skabelsesberetning er det ikke. Kapitel 2, vers 4 Dette indtryk forstærkes ved at se på kapitel 2, vers 4 i grundteksten. Den hebraiske ordlyd gør det meget klart, at verset ikke består af to isolerede sætninger, men udgør en syntaktisk enhed, hvor sidste halvdel syntaktisk set spejler den første halvdel, en såkaldt kiasme. En direkte oversættelse af verset vil sige: "Dette er himlens og jordens generationer (slægter) ved deres skabelse, dengang Gud Herren gjorde jord og himmel." Vers 4a ser fremad og ikke bagud og skal derfor oversættes ved nutid og ikke fortid. Første Mosebog har ti af sådanne overskrifter, der alle begynder med ordene "Dette er NNs slægter". Vi finder dem fx i kapitel 5, 6, 11 og 25. Efter hver overskrift følger enten en stamtavle eller en slægtsfortælling. Det er et og samme ord "slægter", som optræder i overskrifterne, uanset om der følger en stamtavle eller en slægtsfortælling efter. Pointen her er, at stamtavlen eller fortællingen ikke handler om den person, som bliver nævnt i overskriften, men om dennes slægt eller efterkommere. Teras slægt (kapi-
tel 11, vers 27) handler derfor ikke om Tera selv, men om hans sønner Abraham, Nakor og Haran. Kapitel 2, vers 4 er den første af disse ti slægtsoverskrifter i Første Mosebog. Den er formet helt på samme måde som de næste ni: "Dette er … slægter". Det usædvan-
en anden rækkefølge af begivenhederne og med en anden, væsentlig mere personlig stil. Efter overskriften i vers 4 følger en baggrundsskildring i vers 5-6. Scenen bliver beskrevet. Den samme litterære strategi bruger forfatteren i kapitel 1. Efter overskriften følger en beskrivelse af tilstanden før skabel-
Kapitel 2, vers 5 og frem ikke handler om skabelsen af himlen og jorden, men om hvad der fulgte efter denne skabelse, nemlig haven, faldet og uddrivelsen fra haven. lige ved denne er, at den her bruger ordet "slægt" billedligt, idet den ikke taler om en given persons efterslægt, men om himlens og jordens slægter. Alt dette betyder nu: Vers 4 som helhed skal forstås som en overskrift til det følgende, ligesom de andre ni slægtsoverskrifter i Første Mosebog. Vers 4a er en sådan slægtsoverskrift, ikke en konklusion på skabelsesberetningen. Det betyder videre, at kapitel 2, vers 5 og frem ikke handler om skabelsen af himlen og jorden, men om hvad der fulgte efter denne skabelse, nemlig haven, faldet og uddrivelsen fra haven. Kapitel 1 og 2 Slægtsoverskrifterne i Første Mosebog indleder ikke bare noget nyt, enten en slægtstavle eller en slægtsfortælling. Overskriften knytter også altid bagud til det foregående og vil forbinde fortællingen med det foregående afsnit. Når Moses efter at have afsluttet fortællingen om skabelsen i kapitel 2, vers 3 former den næste beretning i vers 4 som en slægtsfortælling, betyder det, at han forbinder fortællingen om Adam og Eva i Edens Have direkte med skabelsesberetningen i kapitel 1. Vi skal derfor have skabelsesberetningen i baghovedet, når vi læser videre. Kapitel 2 handler ikke om en ny skabelsesberetning, men knytter an ved bestemte elementer i skabelsesberetningen og udfolder dem med
sen i vers 2. Det samme sker i kapitel 2, vers 5-6. Igen skildres scenen, inden Gud begynder at skabe. Dette antyder også en bevidst sammenhæng mellem kapitel 1 og 2. Situationen før faldet Den danske oversættelse af kapitel 2, vers 5 giver indtryk af, at der ikke var nogen planter overhovedet før Adam blev skabt. Men dette vers handler ikke om plantelivet som helhed, men om en særlig gruppe af planter, nemlig dem som bliver omtalt i kapitel 3, vers 17-19 som tjørn og tidsel og ”markens planter”. Samme vending ”markens planter” finder vi i kapitel 2, vers 5. Den sigter i virkeligheden til den tørre steppes planter, som ikke var der før faldet, men som kom ind som et vilkår efter faldet, og som gjorde, at det blev et dagligt slid at skaffe sig føden. Kun én skabelsesberetning Vi har nu set, at Første Mosebog kapitel 2, vers 4-25 ikke er en skabelsesberetning. Den tager delelementer op fra skabelsesberetningen, men fortæller nu udelukkende med mennesket som centrum for Guds opmærksomhed. Med kapitel 2, vers 4 beretter Moses om, hvad der fulgte efter skabelsen af himlen og jorden. Ved at give agt på den hebraiske tekststruktur i vers 4 og se hele verset som en overskrift for det følgende, ser vi, at vers 5-25 forudsætter skabelsesberetningen. Det giver en hel anden forståelse af kapitel 2.
21