Navnene afspejler ikke kun hvilke mellemværter de forskellige typer bændelorm bruger, men også de forestillinger man har gjort sig om deres oprindelse. Nemlig at svin og kvæg smittede os med bændelorm, da vi i sin tid gjorde dem til vores husdyr. Den eneste seriøse alternative forklaring lød længe på, at det i stedet var vores allerførste husdyr, hunden, som havde smittet os med bændelorm i tidernes morgen. Det er forklaringer som passer fint med den forestilling vi har om os selv som renlige, hygiejniske og civiliserede dyr, i modsætning til de beskidte og sygdomsbefængte dyr som findes i den vilde natur og i vores stalde. Men det er også forklaringer som på baggrund af nyere genetiske undersøgelser har vist sig at være fuldstændig forkerte. Det var ikke husdyrene som smittede os. Bændelormene havde tilpasset sig livet hos mennesket længe inden vi begyndte at holde husdyr. Det var derimod vores forfædre som smittede både grise og køer med bændelorm. Vores bændelorms nærmeste familie skal hverken findes hos vildsvin, køer, hunde eller ulve. Den findes hos løver, sjakaler, hyæner, afrikanske vildhunde og geparder - de store afrikanske rovdyr. Vores forfædre må med andre ord engang have levet af de samme byttedyr som de afrikanske rovdyr: kafferbøffel, gnu, impala, vandbuk og antilope. Prisen for at have skiftet den vegetariske føde (som var vores væsentligste fødekilde, da vi endnu levede i skovene) ud med vildt var at vi blev smittet med de bændelorme, som indtil da kun fandtes hos de afrikanske rovdyr og deres byttedyr. Tamsvinets og tamkvægets forfædre kom ikke ind i billedet før grupper af vores forfædre forlod Afrika - med en ny og veltilpasset parasit i tarmen, der ligesom mennesket var parat til at indtage verden.
***
Voksne bændelorm lever kun i rovdyr. Selvom vores nærmeste slægtninge, chimpanserne, spiser kød og ofte går på jagt efter mindre aber, udgør kødet en for lille del af deres daglige føde til at det har kunnet lade sig gøre for bændelorm at specialisere sig til livet i chimpansens tarmsystem. Vi kan derfor være helt sikre på at fra det tidspunkt hvor vi kan påvise bændelorm tilpasset livet hos mennesket, var vi gået over til hovedsageligt at leve af kød. Analyser af bændelorms gener peger på at dette tidspunkt ligger mere end 1 million år tilbage i tiden. Dette stemmer udmærket overens med fund af knogler med tydelige skæremærker eller tegn på at være brækket over for at frigøre marven, samt stenværktøj brugt i forbindelse jagt og partering, som viser at vores forfædre for mellem 1,5 og 2 millioner år siden i stor udstrækning levede af kød. Den kostændring som vi gennemgik, da vi gik fra en kost hovedsageligt bestående af planteføde som frugter, bær, blade, nødder og rødder og til at spise kød som en væsentlig del af vores kost, er en af de vigtigste begivenheder i menneskets forhistorie. Det var mere end noget andet den forøgede indtagelse af kød (som er mere næringsrigt og væsentligt nemmere at omsætte i mave-tarm-systemet end planteføde) der muliggjorde at vi kunne udvikle den store, energikrævende hjerne, som i dén grad har præget menneskehedens senere skæbne, og som udgør den væsentligste forskel mellem os og mange af de øvrige medlemmer af dyreriget. Men én ting er at vi udviklede en større hjerne. Noget ganske andet er hvad vi fyldte denne hjerne op med. For at besvare dette spørgsmål behøver vi kun bevæge os et par centimeter ud af hjernen, op i vores