GNISTEN november 2022

er

For nyligt vandrede den unge Patrick Cakirli gennem Thy på sin årlige March mod Ensomhed. På turen fik han følgeskab af thyboe re, som ville være med til at sætte fokus på det vigtige budskab om at styrke den mentale sundhed ved at bekæmpe ensomhed med fælles skab.

I dette nummer af Gnisten sætter vi også fokus på noget af det, fæl lesskabet betyder for netop den mentale sundhed. Mental sund hed er nemlig en afgørende fak tor for livskvalitet. Desværre viser alle undersøgelser, at det ikke står supergodt til med befolkningens mentale helbred – men hvad kan vi selv gøre, for at bidrage til at vende udviklingen?

Du kan på de kommende sider bl.a. møde et rytmisk kor, som synger sig gladere, tage med på besøg hos Anny og Ellen Marie, som har valgt seniorbofællesskabet til og også møde nogle af de mange frivillige blandt seniorerne i Thy, som er en del af givende fællesskaber. Og de res budskab er, at der også er plads til dig.

Du kan også møde en vaskeægte pioner indenfor den grønne energi.

I 45 år har Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Ener gi nemlig arbejdet for, at Danmark skulle blive selvforsynende med vedvarende energi. Et arbejde der i disse tider er aldeles højaktuelt.

Rigtig god læselyst!

UDGIVER OG REDAKTION

Thisted Kommune

Kommunikationsafdelingen

Asylgade 30, 7700 Thisted kommunikation@thisted.dk

Gnisten omdeles til borgere i Thisted Kommune, der er fyldt 65 år, og til andre med et engage ment i kommunens ældresektor.

Endelig fremlægges Gnisten på kommunens biblioteker, ældre centre og i Borgerservice.

VÆR MED

Gnisten modtager gerne dine ind læg. Ansvar for rigtighed påhviler alene indsenderen. Du skal skrive til kommunikation@thisted.dk

Seniorbofællesskab

Syng for Søren

Sang er godt for det mentale helbred.

FORSIDEBILLEDE

Anders Kvistgaard Kvejborg

Hvis du ikke modtager magasinet, så kontakt FK Distribution, som er ansvarlig for omdeling af magasinet. Ring til FK Distributions Kvalitetsafdeling på telefon 70 10 40 00 (tast 2 for reklama tioner), som vil registrere din reklamation.

Smedjen til din idé

Nyt sted i byen for fællesskabet.

I Nors bor seniorer side om side.

Den vigtige rekruttering og fastholdelse - nu og i fremtiden

Vi ønsker at levere pleje af høj kvali tet på ældreområdet i Thisted Kom mune - både nu og i fremtiden. Li gesom mange andre kommuner står Thisted Kommune dog overfor en stor rekrutteringsudfordring. Det er allerede nu en udfordring at re kruttere kvalificeret arbejdskraft til ældreområdet – og udfordringen bliver ikke mindre i fremtiden.

I Thisted Kommune er over halvde len af medarbejderne på plejeområ det over 49 år og knapt 200 er over 59 år. Det betyder, at en stor del af personalet nærmer sig pensionsalderen i en tid, hvor vi kun får brug for flere medarbejdere. Dette sker samtidig med, at antallet af ældre de kommende år er markant stigende og antallet af voksne i den erhvervs dygtige alder falder. I 2034 forven tes det, at der vil være 68 procent flere over 80 år sammenlignet med i dag i Thisted Kommune.

Vi skal være attraktive Det er derfor afgørende, at Thisted kommune gør en indsats for at sikre tilstrækkeligt personale til ældreple jen i de kommende år. Vi er optaget af, hvordan vi gør ældreområdet i Thy til en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at blive længere, og som andre har lyst til at vælge som arbejdsplads.

Vores arbejde med rekruttering og fastholdelse drives af tre målsæt ninger. Først og fremmest ønsker vi at fastholde eksisterende medar bejdere gennem udviklingsmulig heder og attraktive arbejdsvilkår. Vi ønsker at tiltrække nye medarbejde re til vores område gennem de gode historier og attraktive arbejdspladser.

Vi har også fokus på rekruttering af SOSU-elever og sikring af det gode uddannelsesforløb og den gode start på arbejdspladsen efter endt uddannelse.

Vil styrke samarbejdet

Vi er bl.a. nysgerrige på, hvordan vi kan skabe og understøtte den attraktive arbejdsplads og Thisted Kommune som uddannelsessted for SOSU-elever. Eksempelvis har vi allerede sat gang i en ordning, hvor SOSU-elever får løn under hele uddannelsen, og vi er netop gået i gang med at undersøge nærmere, hvordan vi netop styrker samarbej det med skoler, skaber spændende karriereveje i faget, øger lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, og hvordan teknologi kan være en medspiller.

Vi er optaget af, hvordan vi gør ældreområdet i Thy til en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at blive længere, og som andre har lyst til at vælge som arbejdsplads.

Tekst Anne Fink, chef for Ældre og Træning

Uafhængighed og folkelighed er forsat pionerens brændstof

Når det blæser 7 m/s er Thy selvforsynende med strøm. En junidag i 2022 var 34 pct. af vores elforbrug fra solceller, og det er vi ikke kommet sovende til. Det ved en pioner indenfor den grønne energi.

Thy er efterhånden selvforsynende med strøm mange dage i løbet af et år, og vi er kommet langt i jagten på grøn energi. Det ved forstander Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sdr. Ydby. I mere end 45 år har den nu 76-årige centerleder arbejdet for, at Danmark skulle blive selvforsynende med ved varende energi. Og hun fortsætter ufortrødent. Hun var en af pionerer ne, som var med fra den spæde start på udviklingen af ’alternativ ener gi’, som vindmøller, solfangere og -celler, biogas, bølgekraft, brintanlæg mm. blev kaldt et godt stykke op i 1980’erne.

Vi er bange – igen - Det er en meget stor omstilling af hele vores energiforsyning, vi står overfor, og der er en helt an den parathed til det i dag. Energi er politisk, og det betyder noget for os alle. Vi var bange dengang under energikrisen i 1972-73, og det er vi nu igen. Dengang hand lede det om at blive uafhængige af kul og olie fra Saudi Arabien og i dag af den russiske gas. Da vi startede, var der ikke trådt nogen stier for vedvarende ener gi, dem måtte vi selv træde. Og der er brug for, at nogen tør, selv om man står i strid modvind, siger Jane Kruse.

I dag huser folkecentret et testcenter for små vindmøller, husstandsmøller, bølgekraft og andre teknologier

inden for den grønne omstilling af energiforsyningen. Live-data fra centrets ‘Test og Videnscenter for små møller’ i Hundborg er frit tilgæn gelige for alle universiteter. Ingeniø rer og studerende fra hele verden kommer hvert år på centret for at blive klogere på og udvikle teknolo gier for branchens små og mellemstore virksomheder. I 2023 kan centret fejre sit 40-års jubilæum. Folkecentret har fortsat højskole tanken som forbillede, og det er ejet af en støttekreds, der blev stiftet i 1977.

Strøm til hippiernes vandsenge - Dengang sagde skeptikerne, at der ALDRIG ville komme noget ud af vindmøller, og i det hele taget var ideen om at sætte vinger på et tårn helt forrykt! Det kunne højst blive til nog le små-møller, der lige nøjagtig kunne levere strøm til hippiernes vandsenge! Men vi blev ved med at argumentere for, at vi skulle finde måder at passe på vores energi, så vi kunne blive uafhæn gige. I 1992 nåede man med 525 kW-vindmøllen ‘grænsen for vindmøllernes potentiale’! De kunne ikke blive større. Det var den udbredte opfattelse! I dag er de største møller på 14 MW, og nu kan de flyde på havet!

Thy trak fynboen og børnehavepædagogen Jane Kruse og hendes daværende mand til området. I

Tekst Inge Ramsing

Foto Anders Kvejborg

1970’erne var hun aktiv i Organisatio nen til Oplysning om Atomkraft (OOA) – som sagde ”ATOMKRAFT? NEJ TAK!” På den måde kom hun tidligt ind på den energipolitiske bane og blev opfordret til at være med i bestyrelsen på ”Nord vestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi”, som det hed mere ydmygt i starten. I 1994 blev hun ansat som centrets ansvarlige for danske og uden landske studerende, og i 2013 blev hun forstander.

Investorer vendte vindene

I 1990’erne skød masser af vindmøller op i Thy, som var ejet af lokale vindmøllelaug: - Sydthy var den kommune i Danmark hvor der var flest vindmøller. Men det folkelige engagement blev koblet af, da politikerne gik i gang med plan lægning af områder til vindmøller. I en periode på 11 år blev der ikke sat en eneste vindmølle op i Thisted Kom mune bortset fra på Hanstholm Havn. Vindmøller er blevet interessante for investorer langt uden for Thy og Dan marks grænser. Men thyboerne vil ikke huse ‘Danmarks vindmøllepark’ uden, at området selv får del i gevinster og arbejdspladser, slår Jane Kruse fast.

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Mål: At erstatte fossile brændstoffer og atomkraft med vedvarende energier og energibesparelser over hele verden.

“Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi” åbnede i 1983 (i dag: Nordisk...)

Preben Maegaard var grundlægger og forstander 1984-2013.

Uddanner, informerer, forsker i og udvikler vedvarende energi i ind- og udland.

Samarbejder med SMV’er inden for vedvarende energi.

Udvikler vindmøller, solfangere og -celler, biogas, bølgekraft, brintanlæg

Driver ‘Test og Videnscenter for små møller’ i Hundborg

Link til Nordisk Folkecenter i Sdr. Ydby: https://www.folkecenter.net/

“Dengang sagde skeptikerne, at det højest kunne blive nogle småmøller, der kunne levere strøm til hippiernes vandsenge”

Energizoner er nøglen til Thys grønne fremtid

De forbundne energizoner er ge ografiske områder, der i fremti den skal udlægges til produktion af fremtidens grønne energi. Det fortæller borgmester i Thisted Kommune Niels Jørgen Pedersen. Zonerne skal være katalysator for det næste erhvervseventyr.

- Vi vil være stedet, hvor frem tidens grønne løsninger bliver testet og skabt, og det her er et nyt erhvervseventyr for os. Vi har mulighederne for at gøre det: Vi har vinden. Vi har solen.

Vi har en havn, hvor det kan lade sig gøre. Vi har biomassen til biogasanlæggene. Så alt det her tilsammen gør jo, at vi kan lykkes med at gøre det til et er hvervseventyr for hele Thy.

Sådan sagde Niels Jørgen Pedersen, da der i september blev holdt et topmøde om fremtidens energiinfrastruktur på Besøgscen ter Østerild.

Fremtidens teknologier

En energizone kan for eksempel indeholde produktion af biogas, fangst af CO2 og produktion af vind- og solenergi og være for bundet med en anden energizone i Thy, hvor man producerer grønt brændstof og lagrer CO2.

Langt fremme med planerne for én af fremtidens grønne løsninger er Udviklingsselskabet Biogas Thy, der vil oprette 3-4 biogasanlæg i Thy. De er afhængige af rørsyste mer til både transport af gassen

og for at udnytte synergieffekter ne med andre kilder:

- Lige nu står vi på en bræn dende platform, hvor vi skal have en del husstande væk fra naturgas, og vi kan blive selv forsynende med biogas, som er en sikker og vedvarende energikilde. Derfor er der behov for, at vi får udpeget energizoner, og der er mange, der gerne vil bidrage til det her til gavn for Thy.

Det sagde Leif Gravesen, der er formand for Fjordland og Udvik lingsselskabet Biogas Thy, som også var med på topmødet.

Før sommerferien satte politikerne i kommunalbestyrel sen processen i gang med at få udpeget de områder, der kan bruges som energi zoner. Det arbejde ventes at være færdigt i begyndelsen af 2023.

Herefter vil der blive indkaldt og udvalgt projekter, der skal arbejdes videre med.

Lige nu arbejdes der intenst med at skitsere fremtidens energisystem og infrastruktur i Thy gennem forbundne energizoner.

Tekst Marie Frank Mitchell

Mød din nye Borgerrådgiver

Hun kender kommunen indefra og ved, hvor hun skal spørge, for at få svar. Thisted Kommune har fået en borgerrådgiver. Hun hedder Ranveig Johansen, og er til for at hjælpe dig.

Ranveig er ansat i en helt ny funk tion. Den er oprettet efter der i Finansloven 2021 blev afsat 135 mio. kr. over en fireårig periode til ansættelse af borgerrådgivere i kommunerne. Thisted er en af de 47 kommuner, som har fået penge fra puljen.

Skal gøre det svære lettere Formålet med at ansætte en bor gerrådgiver er at styrke relationen mellem borgere og kommunen. Helt konkret er det borgerrådgi

verens opgave at styrke dialogen mellem borgere og kommunerne.

- Der kan være tale om borgere der føler, at samarbejdet med kommunen er gået i hårdknu de. Borgeren føler ikke han/ hun bliver hørt, og de har brug for at få løst ”knuden” på en hensigtsmæssige måde. I den forbindelse kan en borgerråd giver hjælpe borgeren og kom munen med at få samarbejdet tilbage på rette spor, forklarer Ranveig.

Et eksempel på en opgave kan være at hjælpe en borger på folke pension, som har brug for hjælp til at søge ekstra økonomisk støtte: Tit har de ældre borgere ikke en

fast sagsbehandler, og de ved derfor ikke hvor de skal henvende sig. En borgerrådgiver kan i den forbindelse være behjælpelig, og rådgive borgeren om hvor ved kommende skal søge og/eller hen vende sig.

Derudover skal borgerrådgiveren gøre det lettere for borgere og brugere at henvende sig over for hold, der vedrører kommunerne og bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Samtidig er det en opgave at med virke til, at henvendelser bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.

Fakta om Borgerrådgiveren:

Borgerrådgiverfunktionen er forankret direkte under Byrådet og er uafhængig af kommunens udvalg og forvaltning, jf. lov om kommunernes styrelse § 65 e, ligesom borgerådgiveren ikke er underlagt borgmesterens daglige ledelse af den kommunale administration.

Du kan kontakte borgerrådgiver Ranveig Johansen på: borgerraadgiver@thisted.dk mobil nr. 2049 0607

Ønsker du at træffe Borgerrådgiveren personligt, så skal du kontakte hende på mail eller telefon for at aftale et møde. Hun har telefontider: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 8:30-15:00. Torsdag kl. 8:30 – 17:00. Fredag kl. 8:30-12:30.

Her er nogle bud på, hvad borgerrådgiveren kan:

· hjælpe dig med at forstå afgørelser, breve mv. fra kommunen

· lytte til din oplevelse og undersøge, hvordan din sag er blevet behandlet i det kommunale system

· vejlede dig om muligheder for klageadgang over afgørelser fra kommunen

· bruge din oplevelse til at komme med forslag og anbefalinger til, hvordan kommunens sagsbehandling og borgerbetjening kan blive bedre

En ny funktion i kommunen kan hjælpe dig med at finde rundt i regler og forstå afgørelser.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Anders Kvejborg

Her er også plads til din ide

den oprindelige bygning. Stedet er indrettet som et åbent byrum, hvor det er meningen alle kan komme, være og fylde liv og aktiviteter ind i rammerne.

- Målet er, at stedet fremmer fællesskaber og bliver samlingspunkt for alle med en god idé og lyst til at virke. Vi vil gerne ska be et sted, som giver folk lyst til at være endnu mere i Thisted by, fortæller Sofie Horsager Jarl Madsen.

Tonerne af argentinsk tango-musik finder vej fra gården og helt ud på gågaden. Det er torsdag eftermid dag. Butikkerne har lige lukket, men i bunden af Storegade i Thisted er der liv og glade stemmer.

Thy Tango har budt indenfor til POP UP tango, og der er dygtige argentinske dansere på gulvet. Normalt huserer tangoforeningens omkring 20 medlemmer indendørs om tors dagen i Hestestalden eller på Rolighedsskolen, men i dag har de lånt Smedjen – byens nye mødested til deres dans.

- Det er blevet et smukt sted og det indbyder til, at man uforplig tende kan komme og slå sig ned

og være sammen, så vi synes, det var oplagt at låne det til den her aktivitet, hvor vi samtidig med, at vi er sammen om tango også prøver at vise vores forening frem for andre, siger Grethe Harbo, der er en del af Thy Tango og har været med til at arrangerer de tre timers POP UP tango i Smedjen.

Nyt samlingssted

Stedet blev indviet i juni måned med deltagelse af op mod 1.500 menne sker. Det hedder Smedjen, fordi det ligger, hvor den gamle smedje har ligget siden 1800-tallet.

I mange år lå det forfaldent og ubrugt hen, men nu er stedet genopført med bl.a. brug af sten fra

Hun er én af foreløbigt fire med lemmer af bestyrelsen i den nye forening som skal drive stedet.

- Det er jo ikke meningen, vi som forening skal finde på og lave alt det, der skal foregå her. Ideen er, at foreningen kan vise vej og hjælpe ideerne i gang. På den måde skal det være et sted, hvor der er plads til mange forskel lige tiltag, aktiviteter og også al dersgrupper. Brugerne skal selv komme med indholdet. Vi kan hjælpe med, hvordan de så får ideen til at flyve, forklarer hun.

Plads til nye fællesskaber

På dagens dansegulv fører faste arme rundt i smukke formationer, og der bliver fejet med fødderne.

I centrum af Thisted findes et nyt og moderne forsamlingshus, hvor thyboerne i organiserede rammer kan søsætte projekter og aktiviteter og skabe nye fællesskaber.

Tekst Marie Frank Mitchell

Foto Anders Kvejborg

De argentinske dansere tager mange runder med thyboerne, og deler ud af års erfaring. Un dervejs kommer der flere nys gerrige forbi, stopper op og kigger i en rum tid inden de bevæger sig videre.

- Det er præcist det, som Smedjen kan. Her får vi vist noget for nogen, som ellers ikke ville være gået ind i et tango-rum. Vi inviterer dem med i vores fællesskab uden at de behøver at føle, at nu skal de danse tango hver torsdag. De kan uforplig tende vise deres interesse, siger Grete Harbo fra Thy Tango.

- Min vision er, at vi får skabt et sted, hvor man kan være fælles om nye ting og blive fælles om noget med nye mennesker. Vi har jo allerede mange fantastiske kulturelle foreninger i Thy, og vi har ingen intention om at være deres konkurrent, men vi håber, vi kan blive en sparringspartner, fordi vi har nogle rammer, som mange kan gøre brug af, siger Sofie Horsager Jarl Madsen.

Du kan også være med Det er Thisted Kommune og Fore ningen Realdania, som står bag eta bleringen af området ved Smedjen, og det er kommunen, som står for driften af stedet:

- Men stedet er dit og mit. Der kommer ikke nogen og fortæller os, hvordan det skal være. Du skal selv fylde rammerne ud med det byliv, du gerne vil leve i vores by. Det er da mega fedt, at få den mulighed, og vi vil gerne have endnu flere med i foreningen, siger Sofie Horsager Jarl Madsen.

Du kan komme i kontakt med fore ningen Smedjen enten ved at kigge ind i lokalerne i Strømgade 4, når der er nogen, eller skrive dem en e-mail på smedjenthisted@gmail.com

Læs mere om Smedjen og hvordan du booker den til din ide på www.smedjenthisted.dk

Og eksemplet er helt i tråd med, hvad der netop også er målet for foreningen bag Smedjen:

”Stedet er dit og mit. Der kommer ikke nogen og fortæller os, hvordan det skal være. Du skal selv fylde rammerne ud.”

Ikke at turde, vil ødelægge helheden

I Ældre-/Seniorrådet bifalder vi, at politikerne på kommunalbestyrelsens møde d. 28. juni beslut tede at godkende de første fire år af plejebolig planen med to ændringer: Det nye plejecenter, der skal bygges i Thisted påbegyndes i 2023 (fremrykkes fra 2025) og udvidelsen af eksiste rende plejecenter Fjordglimt i Sennels påbegyn des senest 2025 (fremrykkes fra 2032).

Vi havde selv i vores høringssvar opfordret til, at udvidelsen af demensplejecentret Fjordglimt blev vedtaget til opstart hurtigst muligt til er statning af de demenspladser, der nedlægges på Vibedal. Så langt så godt.

Hvad der derimod er knapt så godt er, at de sam me politikere på mødet den 28. juni udskød at tage beslutning om de foreslåede lukninger af plejecenter Solhjem i Østerild og Kastaniegården i Snedsted til efter næste kommunalvalg i 2025. På samme måde udskød man beslutningen om samling af de midlertidige pladser på Kristians lyst og byggeri af nyt plejecenter i Hanstholm som erstatning for det nedslidte Fyrglimt, da påbegyndelse af disse projekter alle ligger efter 2025.

Ældre/seniorrådets holdning til denne udskydel se af beslutninger er, at kommunalbestyrelsen dermed vælger at stikke halen mellem benene og løbe fra ubehagelige og store beslutninger.

Når man ikke tør tage disse beslutninger, øde lægger man helheden i planen og gør det svært for forvaltningen i kommunen at langtidsplan lægge.

Hvis man ikke lang tid i forvejen ved, om et plejecenter skal lukke, så kan man ikke bede kommende såvel som eksisterende beboere på dette center om at ønske et andet plejecenter. Derfor vil beboere på et lukningstruet center få et urimelig kort varsel om at skulle flytte, eller der vil opstå tomme boliger på det nybyggede plejecenter i Thisted.

Ældre-/Seniorrådet anså det for en forbedret behandlingskvalitet at samle de midlertidige

pladser (tidligere akutpladser) på Kristianslyst. Dette kvalitetsløft risikerer man nu at miste.

Hvis den nye kommunalbestyrelse i 2026 allige vel vælger at samle de midlertidige pladser, så skal de nuværende plejecenter beboere også der flytte med et urimeligt kort varsel. Det synes vi, er meget ærgerligt, når man kunne have taget beslutningen nu.

De bedste hilsener Ældre-/Seniorrådet v. fmd. Eskild Boeskov

Tekst Eskild Boeskov

Nyttig viden om fremtidsfuldmagter

Tekst Anette Bjørndal

Hvis du en dag ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger, så kan det være en god ide at have tænkt på, hvordan andre må handle på dine vegne.

Hvad sker der, hvis du en dag kommer ud for et færdselsuheld, bliver syg, dement eller andet, som medfører, at du ikke kan tage vare på dig selv?

Det kan være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvem der skal træffe beslutninger for dig, hvis du en dag pludselig ikke selv er i stand til det. Derfor mener vi i Ældre-/Seniorrådet, at der er en række gode grunde til at lave det, der hed der en fremtidsfuldmagt.

Den træder først i kraft, når du har behov for det. Hvis du ikke har lavet en fremtidsfuldmagt, og pludselig står i en situation hvor du ikke kan tage vare på dig selv, så er det Familieretshuset, der beslutter, hvem der skal være din/dine fuldmagtshavere. Denne afgørelse kan tage lang tid, og imens vil dine personlige og økonomiske forhold være fastlåst, så hvorfor ikke selv tage beslutningen - på forhånd?

Du beslutter hvem der må handle for dig

Du kan indsætte en eller flere, der kan varetage dine interesser, og du bestemmer selv om det gælder både dine personlige – og økonomiske forhold, eller om det kun gælder et af forholdene.

Dine pårørende kan handle på dine vegne uden godkendelse fra Familieretshuset. Det kan være i forhold til indsigt i dine lægejournaler, køb af fx gaver, salg af bolig m.m. Det er en stor fordel for de pårørende, hvis man står i en situation, der kræver hurtig handling.

Tryghed for familien. Du undgår problemer og splid i din nærmeste familie, når det er besluttet, hvem der skal tage vare på dine forhold. Den beslutning har du nem lig allerede taget.

Der findes rigtig mange aktører, der mod beta ling kan oprette en Fremtidsfuldmagt. Desuden er der også hjælp at hente ved lokale foreninger, der servicerer ældre.

Tal med dine pårørende og find den aktør, der passer dig bedst.

Kontakt Ældre-/Seniorrådet

i Thisted Kommune

Eskild Boeskov (formand) eskildbo@dadlnet.dk Tlf: 40 56 20 18

Ketty Sørensen (næstformand) ketty1942@hotmail.com Tlf: 42 18 92 04

Anette Bjørndal abjorndal@hotmail.dk Tlf: 20 48 88 91

Ole Christensen olecnors@gmail.com Tlf: 25 13 60 39

Bente Homann bentehomann@gmail.com Tlf: 42 80 15 75

Henning Bøjer senior7700@icloud.com Tlf: 53 37 66 58

Else Rasmussen ras@altiboxmail.dk Tlf: 40 68 14 65

Carl Christian Larsen cc.larsen@anarki.dk Tlf: 29 93 21 97

Susanne Kloster susannekloster4@gmail.com Tlf: 42 19 15 25

Ellen Gudmundsen ellengudmundsen00@gmail.com Tlf: 40 44 97 00

Irene Pedersen Irene.vilsund@altiboxmail.dk Tlf: 40 15 18 99

Aktivkomiteernes særlige arrangementer

På alle 14 plejecentre i Thisted Kommune findes en aktivkomite, som er bemandet af frivillige kræfter. De laver aktiviteter og arrangementer for lokalområdets ældre borgere og ældrecentret. Hold øje med opslagstavlen på dit ældrecenter og bliv en del af det gode og sjove fællesskab på stedet:

24/11: Gløgg Aften med Valg til Aktivkomiteen.

21/11: Valg til aktivkomiteen.

15/12: Musikalsk underholdning. 22/1-2023: Mini banko. 12/2-2023: Vi bager vafler. 20/2-2023: Fastelavnsfest.

FRIPLEJEHJEMMET

Tværgade 7 7755 Bedsted

Første tirsdag i hver måned: Banko.

Sidste onsdag i hver måned: Sildebord.

3/11: Gule ærter og amerikansk lotteri. 27/11: Tombola og lotteri. 6/12: Julefrokost. 29/1-2023: Cafe´eftermiddag med musik.

FYRGLIMT

Fyrglimt 2 7730 Hanstholm

KLØVERMARKEN

Solsikkevej

Snedsted

For plejecentrene Kastaniegården, Åbakken og Solhjem henvises der til de enkelte centre for program og aktulle datoer.

SCT. THØGERSGAARD Prins Burisvej 2 7700 Vestervig

9/11: Generalforsamling. 18/11: Thy Folklora

VIBEDAL

Vibedalvej 1 7700 Thisted

19/11: Julestue med musik.

Banko følgende tirsdage: 8/11, 6/12, 17/1-23, 14/2-23, 13/3-23.

30/11: Koncert med Old Fellow koret.

28/3-2023: Garderoben mobil shop og Reporto sko.

Cafe eftermiddage med musik: 15/1-23, 11/2-23, 12/3-23.

12/11: Basar. 23/11: Aktivkomiteens generalforsamling og banko.

TRYE

Søndergade 36 7741 Frøstrup

2/11: Valg i aktivkommiteen 5/11: Bazar. 9/11: Underholdning. 15/11: Garderoben/ Reporto sko 16/11: Hygge. 23/11: Banko og pakkespil. 30/11: Julehygge. 5/12: Skovtur. 7/12: Fælleshygge. 4/1-2023: Fælleshygge. 11/1-2023: Underholdning. 18/1-2023: Fælleshygge 25/1-2023: Banko 01/2-2023: Fælleshygge. 08/2-2023: Underholdning. 15/2-2023: Fælleshygge. 22/2-2023: Banko.

FJORDGLIMT

Sennelsvej 65, Sennels 7700 Thisted

03/11: Valg og Banko. 10/11: Mortens And og musik.

17/11: Musik og fællessang. 19/11: Julemarked og musik.

DRAGSBÆKCENTRET

Simons Bakke 37 7700 Thisted

24/11: Banko. 01/12: Julekoncert. 15/12: Julesange.

SOLGÅRDEN

Solgårdsvej 14, Hundborg, 7700 Thisted

9/11: Generalforsamling. 17/11: Tartelet-aften. Sidste mandag i hver måned: Bankospil.

KLITROSEN

Krovej 3, Klitmøller 7700 Thisted

17/11: Generalforsamling i Aktivkomiteen og musik.

Besparelser vil forringe ældres mobilitet

Ældre-/Seniorrådet protesterer mod politikernes beslutning om at spare på offentlig transport.

Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune har besluttet at spare på offentlig transport/busdrift i kommunen.

Nordjyllands Trafikselskab har meddelt Thisted Kommune, at udgifterne til den nuværende busdrift vil stige betydeligt, hvorefter kommunalbestyrelsen har valgt at skære ned på både bybusdrift og på de busruter, der forbinder yderområderne med hoved byerne Thisted og Hurup.

Skoleruterne bibeholdes, unge og midaldrende kører oftest i egne biler, så Ældre/senior rådet i Thisted Kommune mener, at det vedtagne spareprogram først og fremmest vil gå ud over den æl dre befolknings muligheder for at bevæge sig rundt i kommunen og benytte sig af offentlige tilbud, som jo i vid udstrækning er samlet i de store byer.

Ældre-/Seniorrådet blev pga. ferieperiode først orienteret om spareforslaget efter at det var vedta get i kommunalbestyrelsen, så vi har ikke haft mulig hed for at påvirke beslutningen i tide.

Ældre-/Seniorrådet har derfor appelleret til Thisted Kommunes kommunalbestyrelse, at de efterfølgen de finder penge i budgettet til at fastholde de nuvæ rende busruter rundt i kommunen, mens vi godt kan acceptere timedrift på bybusserne.

Ældre-/Seniorrådet opfordrer endvidere kommunen til at udbrede kendskabet til flextrafik og plustrafik, som er et glimrende tilbud til alle borgere og ikke mindst til den ældre aldersgruppe.

Kender du til FLEX og PLUS ture?

Tekst Bente Homann

Hvis bussen ikke kører, er der andre muligheder, som du bør kende til.

Nordjyllands Trafikselskab tilbyder fleksible løsnin ger, som er et godt alternativ eller supplement til bus- og tog-transport. Tilbuddene kræver ikke, at man er godkendt til at bruge ordningerne.

FLEX-ture

FLEX ture er kollektiv trafik, som du skal bestille, og hvor du bliver kørt direkte fra en adresse til en an den. Hjælpemidler kan medbringes på en Flextur.

· Der køres Flextur alle ugens dage kl. fra 6-23.

· Bestil din Flextur senest 2 timer og maks. 14 dage før du skal afsted.

· Hvis du har en tid hos lægen eller andet tidsafhængigt, skal du oplyse dette.

· Du skal stå klar til afhentning både lidt før og lidt efter det aftalte tidspunkt.

· Prisen beregnes pr. kilometer (p.t. 6 kr.) og du får oplyst prisen ved bestilling. Dog minimum 35 kr/tur.

· Du bestiller din tur på tlf. 9934 1134 (alle dage

kl. 8-18), på www.nt.flextrafik.dk eller i appen Flextrafik.

PLUS-ture

PLUS ture køres mellem en adresse (fx din bopæl) og nærmeste stoppested/station. Plustur er inklu deret i din bus- eller togbillet i hele 2022.

· Plustur kan benyttes i forbindelse med en rejse med bus eller tog.

· Du skal være oprettet som bruger. Du opretter dig på rejseplanen.flextrafik.dk.

· Plustur bestilles og forudbetales på www.rejseplanen.dk eller i appen Rejseplanen. Hvis Plustur ikke dukker op på Rejseplanen, er det ikke en mulighed på din rejse.

På www.nordjyllandstrafikselskab.dk kan du læse mere om FLEX og PLUS ture.

Tekst Eskild Boeskov

Gode bøger til dit efterår

Den mørke tid er over os, og hvad er mere oplagt end at trække indenfor med en god bog eller flere? På Biblioteket i Thy finder du metervis af gode læseforslag på hylderne til hvilke, du med fordel kan kaste dig over. Her får du tre aktuelle af slagsen, anbefalet af Kulturrummets medarbejder Michelle From Hoxer.

En farlig russisk forbindelse

Vi kender den prisbelønne de dansk-norske forfatter Kim Leine for hans selvbiografiske og historiske romaner fra Grøn land. Men han er for nylig også sprunget ud som krimiforfatter med Karolines kærlighed, der (sørgeligt) aktuelt handler om ”farlige russiske forbindelser i et Europa på kanten af krig”. Den er til dig med hang til spænding og interesse for internationale forhold. 449 sider. Udgivet på Forlaget Gyldendal, 2022

Fortsættelse til populær debut

Du har måske læst – eller hørt om - nordjyske Elsebeth Dissings debutroman Tjenerindens døtre fra 2020, der fore går i en stationsby i Thy og er inspireret af forfatterens egen familiehistorie. Nu er Dissing aktuel med en selvstændig op følger, der foregår i 1950’erne.

Den hedder Tobakspigerne –en by, en tid, en skandale – og er til dig, der kan lide mysterier og et farverigt persongalleri. 356 sider. Udgivet på Forlaget Hovedland, 2022

Lokal erindringsbog

Journalist og forfatter Thomas Ubbesen fortæller i Alle vi børn af Fru Brath – en lærer for livet om sin skoletid i Sønder Ydby i 1960’erne, hvor Fru Brath sty rer klassen med hård hånd. Her terper de salmevers og bibelhistorie – og får fortalt dan markshistorie så levende, at den lille Thomas’ interesse er vakt. Den er til dig, der gribes af selv biografiske fortællinger og må ske selv har haft en ”Fru Brath” i dit liv. 303 sider. Udgivet på Forlaget Gyldendal, 2021

Vil du være med til at skrive Gnisten?

Gnisten er

og

Som frivillig får du meget igen

Masser af frivillige yder hver dag en stor indsats i foreningslivet i de over 200 foreninger der er i Thy. Der findes ikke en opgørelse over, præcist hvor mange, men fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde ved vi, at 43 procent af borgerne i landets yderkommuner er frivillige i et eller andet omfang, mens andelen på landsplan er 39 procent.

Hvert år uddeles Årets Frivilligpris til en person eller organisation i Thy, som har ydet en ekstraordinær indsats. I september i år var det Home-Start Thy - en forening der yder støtte tilfamilier, der på den ene eller den anden måde er presset – som modtog hæderen.

Også mange seniorer er frivillige. Faktisk er den typiske friv illige i landkommunerne en person på mellem 60 og 69 år, og ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde bruger de i gen nemsnit 15 timer om måneden på dewwt frivillige arbejde.

Kirsten Strandgaard fra Skinnerup har været frivillig og arbejdet med integration, siden hun gik på pension i 2010.

- Møder mellem kulturer har min store interesse. For mig er respekten mellem kulturer vigtig, og jeg tror på, at det gør noget i den rigtige retning for integra tionen, at vi mødes. Derfor faldt valget for mig på at beskæftige mig med integration som frivillig, siger hun.

Kirsten er uddannet socialantropolog og var museumsinspektør, inden hun forlod arbejdsmarkedet. Det frivillige arbejde begyndte hos en flygtningefamilie med ti børn og kun lidt fællessprog, så der var nok at gøre med at hjælpe dem på plads i en ny tilværelse i Danmark. I dag er mor og far i arbejde, børnene alle under uddannelse indenfor sundhed og håndværk. Så nu klarer de sig helt selv.

- Man skal mærke efter, om man har lyst til at være med til at gøre tilværelsen lidt sjovere for sig selv og andre? Har du den lyst, så har du også evnerne, og der er er så mange muligheder for at være med, siger hun.

Kirsten Strandgaard er i dag frivillig i Thisted kommunes Lektiecafé for Flygtninge og Indvandrere. Her hjælper hun en gang om ugen i nogle timer med lektier, snakker om livet i Danmark – og drikker en kop kaffe eller te med børnene og de unge.

- Vi er en fast lille flok på 4-6 stykker, som er med om kring lektiecafeen. Alle kan jo langtfra alt, men sam men, der kan vi ret meget, og det er både sjovt og udfordrende, fortæller hun.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Anders Kvejborg

Bent Riis fra Thisted ved, hvad han taler om, når han fortæller, at man skal være rummelig og imødekommende, og have lyst til en snak om alt og ingenting som frivillig i Sognets Dagligstue i Thisted. Bent var nemlig selv bruger af stedet, inden han blev frivillig:

- Jeg kom da de åbnede tilbage i 1990. Efter en svær periode i mit liv, havde jeg brug for at genopbygge et netværk og starte forfra. Her mødte jeg nye venner. Her var der nogle at tale med, så man ikke sad alene, fortæller den nu 64-årige thybo, som i dag ofte er frivillige hjælper på dagligstuens 364 årlige åbningsdage.

Her er nemlig kun lukket 1. juledag. Ellers er der altid kaffe på kanden og nogen at være sammen med i dagligstuen på hjørnet af Store Torv, som har åbent hver dag fra klokken 14–17.30. Den daglige leder Rikke sørger bl.a. for hjemmebagte boller og gode kager –om søndagen altid med flødeskum. I alt er de omkring 50 frivillige mellem 62 og 88 år. Hver dag møder de tre på “arbejde” i en funktion af værter og værtinder, der hygger om brugerne. Dem er der omkring 200 af i løbet af et år, og som Kirsten Agger - der i sin tid startede dagligstuen op – siger, så er “Gode store ører og en lille mund” de allervigtigste redskaber for at fungere rigtig godt som frivillig her.

- Jeg ved jo af erfaring, at det at komme her kan gøre en forskel i et liv, og jeg får jo en masse igen ved at mærke, at jeg gør en forskel for andre, siger Bent Riis.

Tove Pilgaard fra Krik flyttede efter 30 år i Trekantsområdet til Thy sammen med sin mand Lars for fire år siden. De kom her for naturen, men skulle samtidig i gang med at bygge et nyt netværk op.

- Jeg var bange for at ende alene i sofaen med en bog, når mit arbejdsliv sluttede, og jeg synes stadig, jeg havde noget at byde på, og så var det motiverende, at vi samtidig gerne ville lære både området og de mennesker vi bor i blandt at kende, fortæller 67-årige Tove Pilgaard om sin indgang til det frivillige arbejde i Thy.

I dag bruger hun mellem 2 og 20 timer om ugen på sine frivillige tjanser. De tæller lige nu en bestyrelsespost i Ældresagen i Sydthy og i beboerforeningen i Krik og Agger. Hun er formand for Landsbyklyngen Agger-KrikVestervig og har også en tjans i kaffestuen ved Lodbjerg Fyr, hvor hun er med til at fortælle fyrets historie til de besøgende.

- For mig er det vigtig, at jeg selv bestemmer over min tid, og derfor er jeg ikke typen, der binder mig til faste ugentlige opgaver. Til gengæld er der jo masser af forskellige projekter jeg, via bestyrelsesarbejde, kan bidrage ind i. Og jeg vælger tit projekter, hvor jeg har kan bruge kompetencerne fra mit arbejdsliv som IT-konsulent, fortæller Tove.

Pt. er hun i gang med at starte et pc-kursus for ældre op.

- Med sådan et kursus får jeg igen lov at lave noget, som jeg selv er god til, og det, synes jeg, er sjovt. Hvis du selv synes, at det frivillige arbejde du laver er sjovt, så skal andre nok få noget ud af det. For mig er det vigtigt, at jeg føler, jeg har noget meningsfuldt at stå op til hver dag. Som det er nu, så har jeg altid noget at glæde mig til, siger hun.

Hvorfor er vi frivillige?

· 85 % af os er det for at hjælpe andre og gøre en forskel

· 73 % er det for at have det sjovt

· 69 % er det pga. det sociale netværk og fællesskab de får. Særligt de ældre frivillige vægter fællesskabet højt.

Kilde: Frivillighedsrapporten 2016-2018

Forskning viser, at der er seks faktorer, der motiverer og fastholder frivillige.

· At det er tydeligt, hvilken forskel, den frivillige gør

· At den frivillige er matchet med den rigtige opgave

· At den frivillige ikke føler han/hun spilder sin tid

· At den enkelte frivillige føler sig påskønnet

· At der er råderum for udvikling

· At man dyrker relationerne

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Tal om demens – det skal opspores tidligt

Tekst Inge Ramsing Foto Anders Kvejborg

- Det nytter ikke at mure sig inde med demens. Vi sørgede for at fortælle både vores døtre, familien og alle naboerne om det, da jeg havde fået diagnosen. fortæller Lene Rokkjær fra Sennels.

- Ja, åbenhed er det bedste råd, vi kan give andre i samme situation, siger Mona Pinholt, Visby. Hun er gift med Bjarne, der blev diag nosticeret med demens for fire år siden.

På reversen på Lenes jakke og Bjarnes krave sidder emblemet med demens-symbolet med to hænder, der rækker ud efter hinanden. Det viser, omgivelserne at det kan være nødvendigt at tage særlige hensyn til den, der bærer det. Og at skabe dialog.

Thisted Kommune arbejder for et Demens venligt Thy. Her er fokus på tidlig opsporing, fordi ingen skal stå alene med demens, hverken det enkelte menneske med demens eller deres pårørende.

Demens kan forveksles

Lene Rokkjær og Bjarne Pinholt fortæller begge om længere forløb, inden det stod klart, at der, var tale om diagnosen demens. Bjarne (64) fortæller, gennem sin kone Mona Pinholt, hvordan hans tidlige symptomer på demens blev opfattet som stress og depression. Han havde været på forskellige arbejdspladser, hvor han flere gange oplevede nederlag, fordi han ikke længere kunne overskue opgaverne.

- De første symptomer opstod for otte år siden. Vi havde selv mistanke om demens fra starten, for min mor var også dement. Gen nem fire år fastholdt lægen, at symptomerne var stress og depression, inden en ny læge fik mistanke om demens. Tidligere var jeg land mand, har haft butik og var ret skrap til com puter. Men en dag kunne jeg ikke længere huske mit login, fortæller Bjarne med hjælp fra sin hustru.

Bruge tiden sammen

Lene Rokkjær blev sygemeldt med stress, efter hun havde arbejdet 18 år på Oticon:

- Som 55-årig er det ikke demens, der falder en ind som det første. Jeg var ikke længere, som jeg plejede at være. Jeg havde svært ved at huske og kunne ikke overskue tingene, fortæller Lene Rokkjær. Hun fik demensdiagnosen i februar i år, og er nu i medicinsk behandling, der måske kan forsinke tab af funktioner i en længere periode.

- Som pårørende er det svært, for efter hånden må man overtage flere og flere ting. Bjarne kan ikke være alene mere, og jeg har været nødt til at skære ned på mit arbejde for at være hos ham. Jeg ville ønske, at vi unge pårørende, som fortsat er på arbejdsmarkedet, havde lettere adgang til plejeorlov og lignende, så vi kan nyde den tid, vi har til bage sammen, fortæller Mona Pinholt.

Fokus på støtte til pårørende

I Thisted Kommunes indsats “Demensvenligt Thy” er støtten til de pårørende i fokus. Mona og Bjarne Pinholt er med i en “ungegruppe”, hvor de pårørende på arbejdsmarkedet, kan støtte hinanden. Mange af de pårørende har samtidig brug for at kunne være omkring deres demens ramte familiemedlem, og den balance er ofte svær i det daglige.

Seniorbofællesskab – en anden måde at bo på

Andre behov og ønsker til at bo stiller krav til variationen af boformer i fremtiden. Seniorbofællesskaber kan være én af mulighederne. Vi har besøgt Paletten.

”Velkommen!” Anny Hansen tager imod med et smil lige indenfor hoveddøren i Nors. Udefra ligner stedet det plejecenter, det engang var, men indenfor viser hun hjemme vandt rundt i bygningen, som i dag er noget helt andet. Siden 2015 har stedet nemlig rummet seniorbofællesskabet Paletten.

- I alt 15 lejemål med pt 19 cpr-numre boende, som ejer Niels Jørgen Pedersen fortæller.

Sammen med sin kone købte han stedet, da det kommunale plejecenter lukkede. Siden har de drevet det som et bofællesskab for seniorer.

- Som udgangspunkt skal du være selvkørende, frisk, aktiv og være interesseret i også at være sammen med andre mennesker, for at flytte ind. Vi lægger op til, at man kan være sammen og dyrke et fællesskab og deltage i aktiviteter, siger han om ønsket til beboerne på stedet.

Krav om nye muligheder

Efterspørgslen på seniorbofællesskaber eller ”oldekoller” som de populært kaldes er stigende. Pt findes der kun nogle stykker i Thy, men fremtiden kan byde på flere. For med udsigt til flere ældre i fremtiden kommer der også nye krav til - ikke alene antal - men også variationen af boformer, der kan matche ældres mangfoldige behov og ønsker, så alle har muligheden for et godt ældreliv.

I forbindelse med Thisted Kommunes plejebolig plan, der blev præsenteret tidligere i år, blev det tydeligt, at der også i Thy er et ønske blandt en del borgere om at få et alternativ, en mellemstation, mellem egen bolig og en bolig på et plejecenter, det fortæller Social-, Sundheds- og Kulturdirektør Tue von Påhlman:

- Vi kan ud fra høringen af Plejeboligplanen se og høre, at der efterspørges en bolig, hvor der er mulighed for at indgå i et fællesskab på egne præmisser, og hvor det er muligt at trække sig til egen bolig, når man selv ønsker det. Og fort sat være placeret lokalt i nærmiljøet, siger han.

Sammen og hver for sig Anny Hansen har boet på Paletten i Nors i seks år. Hun nyder sin lejlighed på 1. sal med udsigt til himmel og marker, men hun nyder også, at hun er mellem andre mennesker.

- Vi render mest sammen nede i fællesarealet. Vi har mandagsmøder og fællessang og andre aktiviteter vi kan melde os til. Det er dejligt, at vi har hyggelige rammer at mødes i, og alle kan deltage på den måde, de ønsker, fortæller hun.

Det samvær sætter Ellen Marie Andersen også pris på. Hun var den allerførste, der for syv år siden flyttede ind på Paletten. Ellen Marie holder meget af at sy, og deltager gerne i fælles aktivite ter, men synes også, det er meget vigtigt, at man selv kan vælge til og fra.

- Vi ved, hvem hinanden er, og hvis nogle er væk i nogle dage, så ved vi også det, og det er der en tryghed i, fortæller hun.

Møde til foråret Endnu er der ingen aktuelle planer om nye senior bofællesskaber i Thy, men til foråret vil Thisted Kommune i samarbejde med kommunens Ældre-/ Seniorråd afholde et offentligt møde, hvor mulig hederne for seniorbofællesskaber i Thy er til debat.

På mødet vil nuværende beboere i seniorbofæl lesskaber fortælle om, hvordan det er og det vil blive beskrevet, hvad det kræver at komme i gang med etableringen af et seniorbofællesskab.

- Seniorbofællesskaber kan være en brik i det puslespil som skal lægges i takt med at an tallet af ældre vokser, og vi ser frem til at gå ind i dialogen om mulighederne, siger Tue von Påhlman.

Tekst Marie Frank Mitchell Foto Anders Kvejborg

Nu skal du sortere dit affald

Fra 1. november er vi gået over til den nye affaldsordning, hvor vi alle sammen skal sortere vores affald i ni forskellige typer.

Selvom du nu skal sortere dit affald i flere beholdere, betyder det ikke, at sorteringen indendørs bliver et problem. Faktisk behøver du ikke nogen forkromede løsninger – en kasse eller en pose på en knage kan sagtens fungere.

Det er vigtigt, at dit system er nemt at bruge. For at et affaldssystem fungerer, skal det:

• Være let tilgængeligt

• Være placeret rigtigt ift, hvor du står med affaldet

• Rumme en beholder til hver affaldstype

• Have den rigtige størrelse

• Være let at tømme over i beholderne udenfor

For at alle i husstanden husker, hvor affaldet skal sorteres hen, har vi lavet et sæt klistermærker med piktogrammer, som du kan sætte på de indendørs beholdere til de forskellige former for affald. Klistermærkerne finder du i kuverten i den røde miljøkasse, når du modtager dine nye beholdere.

Det er vigtigt, at du får sorteret rigtigt derhjemme, da alt affald bedst kan genanvendes, når det ikke er blandet sammen med andre slags affald. Selv om du ikke kan fylde din beholder, skal du endelig sætte den ud til tømning alligevel. Jo friskere affaldet er, jo bedre kan det genbruges. Det gør ikke noget, at beholderen ikke er fuld, når den tømmes.

Du kan finde mere inspiration og mere information om, hvordan du affaldssorterer på www.affaldthy.dk

En sang om dagen…

Tekst Martin Rohr Gregersen Foto Anders Kvejborg

Toner og varme stemmer blandes og finder vej ud mod indgangen på Musikskolen i Thisted denne man dag aften, hvor efteråret er ved at have sneget sig ind i Thy.

Rytmisk kor har taget hul på en ny sæson og 35 mennesker – kvinder og mænd, unge og gamle – mødes i sang på Musikskolen. Bag klaveret sidder korleder og underviser Lise Holm-Andersen. Hun kommer med opmuntrende tilråb: ”Læn jer op af de andre”, ”find hinanden”, ”Når vi er mange om det, så går det nok”.

Vi mødes og sød musik opstår I koret står man nemlig aldrig alene, men indgår i det, som sundhedsfor sker og komponist Lasse Skovgaard kalder et ”klangligt fællesskab”, der ikke kun handler om at opnå vellyd.

Lasse Skovgaard har i foredrag og undervisning gennem flere år for midlet sin viden om musik, sundhed og de gavnlige ef fekter af fællessang:

- Når vi synger de samme ord i den samme rytme og tonehøjde, får vi en følelse af at høre sammen. Men faktisk er det ikke bare en følelse, men også no get, vi kan måle os til, fordi den er forankret fysisk og hormo nelt, forklarer han og fremhæver det såkaldte kærlighedshormon oxytocin:

- Man kender det bl.a. også fra nybagte mødre. Når de ammer, stiger niveauet af oxytocin, net

op for fra naturens side at styrke samhørighedsfølelsen mellem mor og barn. Det bliver også øget, når vi har sex. Og når vi synger. For der sker noget sær ligt, når vi synger sammen, fordi stemmen er en meget personlig og også intim del af os; vi giver lidt af os selv og blotter os selv. I fællesskab, forklarer han.

Til gengæld får vi også en masse gode ting igen. Det kan korleder Lise Holm-Andersen skrive under på:

- Jeg har sådan en vending, jeg altid bruger, når jeg skal forkla re, hvad det vil sige at gå til kor: ’Nøj, hvor vi gungrer, sagde mu sen til elefanten, da de gik over en træbro’. Og den samme for nemmelse af, at man er en del af noget større, får man, når man synger i kor.

- Man er altid glad og i godt humør, når man kommer hjem. Selv hvis man har haft en rigtig dårlig dag, så er man efter en aften med kor blevet løftet og har glemt alle genvordigheder ne. Jeg glæder mig hver eneste gang til, at det bliver mandag og vi skal herind på musikskolen”, lyder det fra Erik Bøge Larsen, der fandt et fællesskab i koret, da han flyttede fra Nordsjælland til Thy for omkring seks år siden.

Anette Hjerrild Kjellerup, der har sunget i koret i over 12 år, stemmer i:

- Når du skal synge, kan du bare ikke være sur. Det er kropumu ligt. Alting letter, når man syn ger, og det giver mere overskud til at klare de trælse ting i hver dagen, siger hun.

Ifølge forsker Lasse Skov gaard giver det rigtig god mening, at det forholder sig sådan.

I det øjeblik koret tuner ind på hinanden, sker der nemlig også noget rent neurokemisk. Vi bliver simpelthen belønnet for at synge sammen:

”Alting letter, når man synger”

Korgængerne denne aften er da heller ikke i tvivl om, hvorfor de bruger to timer hver mandag på musikskolen. Svaret falder hurtigt: Korsang virker som en slags medi cin for sjælen:

Vi kan f.eks. måle, at mængden af dopamin og serotonin bliver forøget i kroppen, og det er sig nalstoffer, som er gode for vores humør og overskud. Det sam me gælder kroppens produktion af feel-good hormoner som endorfiner.

Kor- og fællessang er sjovt, personligt udviklende og godt for fællesskabet, men det er også sundt for helbredet, siger sundhedsforsker Lasse Skovgaard.

”Når du skal synge kan du bare ikke være sur. Det er kropumuligt”

Sang er træning

På den måde øger sang i alminde lighed og fællessang i særdeleshed vores trivsel. Men også rent fysisk er der konkrete, regulære sundheds effekter at hente.

- Når du synger, trækker du f.eks. vejret dybere, end når du taler, og det stabiliserer hjerte rytmen og har en gavnlig effekt på iltningen af blodet og udvask ningen af kuldioxid, siger han og fortsætter med at opremse de positive virkninger, forklarer Lasse Skovgaard:

- Sang styrker vores holdning og muskulatur, bl.a. fordi man retter sig mere op, så klangen og lyden bliver bedre. Sang udvikler også vores hjerne, fordi det at lære en melodi, på samme måde som når vi skal lære et sprog, handler om at knække koder og lede efter mønstre. Fællessang er en fabel agtig cocktail, fordi det kombi nerer så mange positive effekter, siger Lasse Skovgaard.

Lasse Skovgaards tre gode grunde til at synge sammen:

1) Fællessang booster din energi og dit humør

2) Fællessang styrker din samhørigheds følelse

3) Fællessang er god træning – både fysisk og mentalt

Lasse Skovgaard Sundhedsforsker

Farvel til et langt arbejdsliv i bøgernes tjeneste

For Else Dahlgaard og Lis Friis Bøegh har Biblioteket i Thisted været et fast – men foranderligt –holdepunkt igennem et langt arbejdsliv. Det slutter nu, hvor de begge går på efterløn.

Tekst Michelle From Hoxer Foto Anders Kvejborg

Det var i henholdsvis 1977 og 1987, at Else Dahlgaard og Lis Friis Bøegh havde første arbejdsdag på Biblioteket i Thisted. Og den tid husker de stadig.

- Jeg var nok lidt benovet over den her store klassiske bygning, som emmede af historie, fortæl ler Lis Friis Bøgh, som netop er gået på efterløn efter 35 år som bibliotekar i Thisted.

Det samme er Else Dahlgaard, som akkurat nåede at fejre sit 45-års jubilæum.

- Jeg kan huske, at jeg kom hjem til mine forældre og sagde, at dér blev jeg ikke ret længe. Men de skubbede heldigvis på, siger hun og griner.

For det blev til et langt arbejdsliv på Biblioteket i Thisted i forskellige funktioner og med et par uddan nelsesforløb undervejs. Minderne er talrige og ved fælles hjælp træ der gamle rutiner og arbejdsgange tydeligt frem.

- Kan du huske den første søgemaskine, vi fik. Hed den ikke Basis? spørger Lis Friis Bøegh, henvendt til Else Dahlgaard.

- Jo, og man skulle bestille tid ved den, hvis en af os skulle slå noget op, svarer hun.

Søgemaskinen er et godt eksem pel på den enorme digitale udvik ling, som biblioteket har gennem gået i de to nu tidligere kollegaers ansættelsestid. De er enige om, at indførelsen af EDB har betydet de største forandringer af deres arbejde og af biblioteket i det hele taget.

- Det ændrede jo fuldstændig arbejdsgangene, siger Lis Friis Bøegh og fortæller, at bibliote karerne førhen fik udklippede avisanmeldelser bragt i kuver ter fra katalogafdelingen. Dem brugte de, når der skulle købes bøger, som alle blev købt og indbundet lokalt.

Else Dahlgaard arbejdede i flere år i katalogafdelingen på Sofievej. Her var hun også med til at mod tage, klargøre og fordele bøgerne.

- Der fulgte altid et kortsæt med, som var de forskellige indgange, bibliotekaren havde til at finde en bog. Hovedkortet havde forfatter og titel – og så var der kort for medforfattere, redaktører og så videre, forkla rer Else Dahlgaard om fortidens analoge system og tilføjer, at typerne af materialer også har ændret sig, selvom den fysiske bog gennem alle år har været en ”bestseller”.

Den forandring, som har præget deres arbejdsliv, har hverken Lis Friis Bøegh eller Else Dahlgaard begrædt. De har begge nydt at være en del af en levende kultur.

- Formidling af viden og kultur har alle dage været spænden de for mig, og jeg synes, det har været meget berigende og meningsfuldt arbejde. Bibliotekerne skal vi værne om, synes jeg. Det er jo en ret fantastisk tanke, at vi ganske gratis kan blive beriget og få ny inspiration.

”Det er jo en ret fantastisk tanke, at vi ganske gratis kan blive beriget og få ny inspiration”

Sæsonen er på menuen

Her afspejler menuen altid, hvad sæsonen har at tilbyde i Danmark. Det fortæller køkkenchef og medejer Mads Christian Thodsen fra sit fransk-inspirerede køkken:

- Vi følger de franske køkken-dyder og lader råvarer ne tale for sig selv og hjælper dem på vej med lidt smør, fløde, salt og syre, så de kan stråle endnu mere. Jordskokker er en af de bedste vintergrøntsager, vi har. De kan tilberedes på mange forskellige måder, og når vejret nu er skiftet over i det koldere, så vi bru ger dem til en suppe, fortæller han.

Sådan gør du Skræl jordskokkerne og læg dem i en skål med koldt vand. Skær løg og hvidløg op i tern og skær derefter jordskokkerne i grove stykker.

Smelt halvdelen af smørret og lidt olie i en stor gryde. Tilsæt løg og hvidløg. Når det har sautéret i et par minut ter kommes jordskokkerne og bladene fra timianen i, og der hældes vand på til lige under jordskokkerne. Det hele skal simre i ca én time til jordskokkerne er møre.

Husk at tjekke vandniveauet i gryden en gang imellem, og rør rundt, så den ikke koger tør.

Mens jordskokkerne simrer, skærer du æblet i 4 stykker uden om kernehuset, og skærer dem i bitte, små tern. Saften fra citronen blandes med ca. en tsk honning og

æbleternene blandes i. Stil skålen på køl indtil servering. Skær de gemte jordskokker i tynde skiver på et mando linjern eller med en kniv. Læg dem i en skål med koldt vand. Varm lidt olie i en gryde og kom jordskokkerne i. Steg under omrøring til de er gyldne. Lad dem tørre af på lidt papir og salt dem.

Når jordskokkerne i suppen er møre tages gryden af var men. Resten af smørret skæres i tern og kommes i. Det hele blendes med en stavblender, herefter er suppen lind. Tilsæt fløden lidt ad gangen til du har den konsi stens på suppen, du vil. Er den er for tyk, så spæd lidt vand til. Smag til med salt og friskkværnet peber. Suppen kommes tilbage i en gryde og holdes lun på komfuret.

Dup kammuslingerne helt tørre med køkkenrulle og varm en pande godt op.

Iboih Marine Aceh Indonesia

Hæld lidt olie på panden og når den er rygende varm, lægges kammuslingerne på i en halvmåne i kanten. De skal stege 1,5 - 2 minutter på hver side.

Salt dem på panden og vend dem i rækkefølgen, du lagde dem på panden. Tag dem af panden op på en tallerken med køkkenrulle på.

Server suppen i skåle, og lav et par små bunker af dine æbler rundt omkring i suppen. Læg kammuslingerne i midten og dut citronolien rundt omkring.

Til 4 personer

1kg jordskokker, gem et par stykker til chips

1 løg

2 fed hvidløg

200 gr. smør

2,5 dl. fløde

8 kammuslinger

1 æble

Saft fra én citron og lidt honning

Et par kviste timian

Citron rapsolie Salt og peber

I jagten på tips og ideer til dit køkken skal vi denne gang forbi Juliette Bistro og Vinbar i Klitmøller.

Livet er en omvej

Thy